Strategisk rammekontrakt
|
|
- August Kristensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FoU-basering som en del af basis for videnspredning til uddannelse og erhverv - Øge medarbejdernes FoU-kompetencer, både som led i formel kompetenceudvikling og adjunktforløb men også uformelt gennem deltagelse i FoU-projekter. - Sikre personalemæssige og økonomiske ressourcer til deltagelse i FoU-projekter, blandt andet gennem løbende afsøgning af fonds- samt partnerskabsmuligheder. - Etablering af platform til formidling af FoU-resultater og aktiviteter, herunder seminarer og kurser mm., hvor FoU-resultater formidles. Strategisk rammekontrakt Aarhus Maskinmesterskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Kobenhavn _.., '. r. 2 0 l (7 0 Bcstyrds -fonnand Martin Pedersen Uddannelses- og forsk"1lingsministersøren Pind
2 Strategisk rammekontrakt Den strategiske rammekontrakt indeholder strategiske mål for Aarhus Maskinmesterskoles kerneopgaver. Status og varighed Den strategiske rammekontrakt er gældende fra 1. januar 2018 til 31. december Såvel institutionen som ministeren kan tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for institutionen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i kontrakten. Ændringer i kontrakten forudsætter enighed mellem bestyrelsen og ministeren. Afrapportering og opfølgning på målopfyldelse Institutionen afleverer en årlig statusredegørelse for arbejdet med rammekontraktens mål. Statusredegørelsen skal indeholde en overordnet vurdering af perspektiverne for målopfyldelse med dokumentation for udviklingen i de fastsatte indikatorer. Statusredegørelsen skal endvidere indeholde en beskrivelse for gennemførte understøttende indsatser for målopfyldelse samt en ajourført fremadrettet handlingsplan, der synliggør institutionens grundlag for at realisere målene. For hvert strategisk mål er fastsat indikatorer med tilhørende specifikke datakilder. Identificeres der i kontraktperioden nye relevante datakilder, der kan belyse udviklingen for en konkret indikator, kan disse erstatte eller supplere datakilder i kontrakten. Anvendelse af nye datakilder i rammekontrakten forudsætter enighed. Ved kontraktens udløb opgør institutionen den endelige opfyldelse for hvert af de strategiske mål. Det sker på baggrund af en redegørelse for udviklingen i hver af de fastsatte indikatorer i den strategiske rammekontrakt, herunder beskrivelse af de understøttende indsatser i kontraktperioden. Med udgangspunkt i institutionens opgørelse foretager ministeriet en vurdering af den samlede målopfyldelse af rammekontrakten. 2
3 Strategiske mål i rammekontrakten Aarhus Maskinmesterskole (AAMS) er Danmarks største udbyder af maskinmesteruddannelsen. Institutionen er beliggende i en storby, der samtidig er en uddannelsesby og med adresse i et centralt og moderne uddannelseshus. Det giver en stærk position i forhold til at tiltrække studerende samtidig med, at AAMS har indrettet og udstyret huset og laboratorierne med markante, nye teknologiske muligheder til undervisning og eksperimentelle opgaver. I tillæg til dette får AAMS dimittender til stadighed arbejde på et bredere arbejdsmarked og i nye brancher. Dette er et udtryk for, at der er behov for dimittenderne fra tekniske uddannelser. I perioden arbejder AAMS ud fra en institutionsstrategi med to hovedområder. Det ene af disse er mere læring, og til dette hovedområde er der formuleret en række strategiske målsætninger, som er omsat i en delstrategi for undervisning og didaktik. Formålet med denne er på den ende side at skabe et optimalt læringsmiljø for de studerende, mens de studerer på AAMS, som matcher arbejdsmetoder på det nuværende- og det fremtidige arbejdsmarked. Det betyder, at AAMS anvender en studie og arbejdsform, hvor de studerende ud over det faglige skal bibringes en merværdi i form af stærke kompetencer inden for videntilegnelse samt samarbejds- og projektkompetencer. AAMS dimittend- og aftagerundersøgelser peger netop på disse kompetencer som centrale og eftertragtede i hvert fald inden for maskinmesterens landbaserede beskæftigelsesområder. Dette match anser AAMS som værende centralt, da mange af dimittenderne netop får beskæftigelse der. Det kalder på en studieform og en didaktik, hvor den studerende bliver i stand til at tilegne sig ny viden målrettet fremtidens behov og samtidig lærer at lære. Formålet med delstrategien er på den anden side at skabe dimittender, der honorerer erhvervslivets nuværende, men også fremtidige efterspørgsel af faglige kompetencer hos medarbejderne. Det er en konsekvens af, at vi uddanner dimittender til et erhvervsliv, som er under konstant og hastig forandring, og som stiller større og nye krav til deres kommende medarbejderes tekniske kunnen. Dette sker særligt inden for, hvad der med et teknologibegreb kan sammenfattes som Industri 4.0, og hvor dataforståelse og -anvendelse bliver central. Det handler både om dataopsamling og digitalisering i eksisterende tekniske installationer og anlæg, men også om nye områder, viden og teknologi, som end ikke er kendt endnu. AAMS institutionsstrategi for perioden indeholder også et andet hovedområde: tættere på videngrundlaget. Også til dette er der formuleret en række strategiske målsætninger, som er omsat i en delstrategi for videngrundlag. Formålet med delstartegien er at sætte rammer og mål for, hvordan AAMS deltager i forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU) i samarbejde med erhvervet med fokus på at udvikle ny viden, der både kan anvendes i erhvervet og også kan indarbejdes i de undervisningsmæssige tiltag. Dette skal bidrage til at sikre, at AAMS til stadighed kan udbyde en maskinmesteruddannelse, der er relevant, og hvor FoU-baseringen fungerer som en kilde til spredning af viden. I delstrategien har AAMS defineret de overordnede temaer for FoUaktiviteterne. Disse er bæredygtighed, den lærende organisation samt Big Data. AAMS vægter anvendelses- og professionsorientering i undervisningen højt. Det betyder, at de studerende både i løbet af uddannelsen, men også i det afsluttende bachelorprojekt, indgår i projekter i samarbejde med virksomheder og undervisere med afsæt i FoU-aktiviteter, hvor den studerende er en aktiv medskaber. AAMS vil i kontraktperioden arbejde med følgende strategiske mål for vores kerneopgaver: 1. Flest mulige dimittender fra tekniske uddannelser med god beskæftigelse 2. Maskinmesteruddannelsen matcher behovet på fremtidens arbejdsmarked 3. Styrkelse af videnomsætning til uddannelse og erhverv 3
4 Strategisk mål 1 Flest mulige dimittender fra tekniske uddannelser med god beskæftigelse AAMS vil have fokus på størrelsen af optaget og derfor markedsføring af uddannelsen, men også på at de optagne fastholdes gennem studiet særligt på uddannelsens første studieår. Motivation og ambition for målet For både Danmark og for de unges fremtid er det godt, at der kommer flest mulige studerende ind på blandt andet de tekniske uddannelser, hvor ledigheden for dimittender i øjeblikket er lav, og hvor samfundet kan komme til at mangle arbejdskraft i de kommende år. Gennem de senere år har ledigheden for dimittender fra AAMS målt i kvartal efter de er dimitteret, ligget under 4 %, hvilket motiverer målet. At sikre optaget af studerende til de tekniske maritime uddannelser er dog ikke en opgave, som meningsfuldt kan eller skal løses af AAMS eller andre maritime institutioner alene. Det vil derfor både være relevant og omkostningseffektivt, at dette sker som et samarbejde inden for den maritime sektor. Uanset hvordan markedsføringen af uddannelsen sker, er målet et stabilt og gerne stigende optag, da dette vil medvirke til at flest muligt kan dimittere. At uddannelse med stor sikkerhed fører til job er et væsentlig parameter, og samtidig formår maskinmesteruddannelsen at bidrage til at løfte uddannelsesniveauet fra faglært til professionsbachelor hos en målgruppe, der traditionelt set ikke har mange muligheder for at bygge videre på deres håndværksmæssige uddannelse. Af disse grunde er det i sig selv nyttigt at sikre flest mulige dimittender fra uddannelser med god beskæftigelse. Men et er optag og efterfølgende jobmuligheder noget andet er, at de optagne også skal fastholdes på studiet, således at de ender som dimittender. AAMS er kendetegnet ved et relativt lavt frafald på studiet, og målet er en stabil eller øget fastholdelse, da dette vil være medvirkende til at flest mulige af de optagne efter endt uddannelse kan træde ud på arbejdsmarkedet. Grundlag for vurdering af målopfyldelse Målopfyldelsen baseres på en samlet vurdering af den opnåede effekt ved udgangen af kontraktperioden. I vurderingen af målopfyldelsen indgår den afsluttende statusredegørelse, der jf. ovenfor omfatter dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer samt redegørelse for gennemførte understøttende aktiviteter. Optag af studerende - Antal studerende. (214 studerende i 2017, Hovedtal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) UFM). Fastholdelse efter første studieår - Fastholdelse efter første studieår på augustoptaget. Nøgletallet opgøres via SIS af AAMS ved udgangen af hvert forårssemester (fra de optagne og fremmødte i 2016 er 89,8 % fastholdt i juni 2017). - Frafald på 1. studieår. (af tilgangen i 2015 er 14,6 % faldet fra i 2016, UFM s nøgletal for frafald). 4
5 Strategisk mål 2 Maskinmesteruddannelsen matcher behovet på fremtidens arbejdsmarked AAMS vil på baggrund af en tæt kontakt med blandt andet aftagere løbende justere maskinmesteruddannelsen, således at den er i overensstemmelse med det forventede fremtidige kompetencebehov på arbejdsmarkedet. En væsentlig del af dette er, at dimittenderne kan anvende store datamængder som grundlag for deres arbejde med teknisk drifts- og vedligeholdelsesledelse. Motivation og ambition for målet Som udgangspunkt kan andelen af ledige dimittender anvendes til at sige noget om matchet mellem dimittendernes kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Målet er derfor en stabil dimittendledighed, da dette vil indikere om uddannelsen, overordnet set, matcher erhvervets behov. Dette tal er dog på ingen måde hele svaret, da der kan være tallige andre grunde til en lav dimittendledighed. Ligeså interessant er det at forholde sig til, hvordan dimittender i beskæftigelse vurderer de kompetencer, deres arbejdsgiver efterspørger i forhold til det, de har lært bredt set på deres uddannelse. Målet for dette er derfor en stabil vurdering af dimittendernes match med arbejdsmarkedets behov, da dette indikerer dimittendernes oplevelse af dette match. Et andet perspektiv på dette er arbejdsgivernes generelle vurdering af dimittendernes match med arbejdsmarkedets behov. Målet er en stabil vurdering af dimittendernes match med arbejdsmarkedets behov, da netop maskinmestrenes brede polytekniske faglighed er central for deres anvendelighed på arbejdsmarkedet. AAMS egne undersøgelser af matchet med arbejdsmarkedets behov peger dog på, at praktikvirksomhederne efterspørger øgede kompetencer inden for områder, der påvirkes af stigende anvendelse af digitalisering og adgang til samt brug af data. Dette er områder som i dag i et vist omfang dækkes af indholdet i maskinmesteruddannelsen, men konklusionen er, at dimittenderne ikke i tilstrækkelig grad opnår kompetencer, som lever op til det virksomhederne og fremtiden efterspørger inden for disse områder. Derfor er det relevant øge de studerendes forståelse for netop dette område gennem uddannelsen. Grundlag for vurdering af målopfyldelse Målopfyldelsen baseres på en samlet vurdering af den opnåede effekt ved udgangen af kontraktperioden. I vurderingen af målopfyldelsen indgår den afsluttende statusredegørelse, der jf. ovenfor omfatter dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer samt redegørelse for gennemførte understøttende aktiviteter. Ledighedsgrad - Ledighed efter kvartal efter dimission. (3,1 %, 2014, UFM s nøgletal for ledighed) Dimittenders vurdering af match mellem deres uddannelse og arbejdsmarkedets behov - Der er overensstemmelse mellem det, jeg har lært på min uddannelse, og de kompetencer der efterspørges af min nuværende eller seneste arbejdsgiver. (3,93 i 2016; Spørgeskema indsamlet til brug for Uddannelseszoom, UFM). Aftagers vurdering af dimittenders match med arbejdsmarkedets behov - Svar på Jeg er tilfreds med de faglige kompetencer. Vurderes på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. AAMS årlige undersøgelse af praktikvirksomheders (og dermed aftageres) vurdering af de faglige kompetencer hos studerende på uddannelsens sidste semester. (4,55 i juni 2017). 5
6 Strategisk mål 3 Styrkelse af videnomsætning til uddannelse og erhverv AAMS vil have fokus på videnomsætning til både studerende og det omkringliggende erhverv. Den FoU-baserede videnomsætning skal blandt andet ske gennem inddragelse af de studerende i FoU-aktiviteterne samt ved at omsætte viden gennem de studerendes projektarbejde med erhvervet. Motivation og ambition for målet AAMS institutionsstrategis hovedområde tættere på videngrundlaget og den tilhørende delstrategi peger mod i hvert fald to output. Det ene er at sikre, at de studerende får adgang til skabe og arbejde med den nyeste viden under studiet igennem deres deltagelse i FoU-projekter. Derfor er andelen af studerende, der deltager i FoU-projekter på AAMS central. For dette område er målet at øge andelen af studerende, der er involveret i FoUprojekter, da dette dels indikerer FoU-aktivitet og dels videnomsætning til de studerende. Det andet output af arbejdet med delstrategien er, at de studerendes arbejde med FoUaktiviteter tilfører dem ny viden, som de kan omsætte i og formidle til erhvervet. Dette sker i høj grad gennem deres bachelorprojekt, hvor de med afsæt i praksis formidler viden opnået gennem studiet generelt, men også gennem deres involvering i FoU-aktiviteter. Derfor er målet, at et stabilt antal af de studerendes bachelorprojekter skrives i samarbejde med erhvervet, da dette indikerer, at de studerendes viden omsættes til erhvervet. Samtidig er det væsentligt, at både den producerede viden fra FoU-aktiviteter, men også fra undervisernes deltagelse i netværk og erfa-grupper i øvrigt danner grundlag for udvikling af uddannelsens indhold. En indikator på, at denne viden sættes i spil over for de studerende er, de studerendes egen vurdering af, om de oplever, at deres uddannelse er baseret på den nyeste viden. Denne indikator har været stigende de senere år, og derfor er målet, at de studerendes vurdering af undervisningens basering på nyeste viden er stabil, da dette indikerer, at viden fra FoU-aktiviteterne omsættes til uddannelsen. Grundlag for vurdering af målopfyldelse Målopfyldelsen baseres på en samlet vurdering af den opnåede effekt ved udgangen af kontraktperioden. I vurderingen af målopfyldelsen indgår den afsluttende statusredegørelse, der jf. ovenfor omfatter dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer samt redegørelse for gennemførte understøttende aktiviteter. Studerende involveret i FoU-projekter - Antallet og andelen af studerende på AAMS, der har deltaget i et eller FoUprojekt, der kan defineres som sådan i henhold til Frascati-manualen. ( 51 studerende og 5 % af de studerende i 2017, AAMS egne nøgletal). Videnomsætning til erhvervet gennem bachelorprojekter - Andelen af årets udarbejdede bachelorprojekter, hvor studerende fra AAMS skriver med afsæt i konkrete problemstillinger fra erhvervet. (97,2 % i 2017, fra SIS, AAMS egne tal). Studerendes vurdering af undervisningens FoU-basering - Jeg har indtryk af, at undervisningen er baseret på den nyeste viden inden for min uddannelsesretning (AAMS Ennova studietilfredshedsundersøgelse, der gennemføres i ulige år. Omsættes til en score mellem 0 og 100, hvor 100 er bedst). (68 i 2017). 6
Strategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Maskinmesterskolen København indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Kobenhavn 1 8 APR. 2018 / Uddanncl - og olklingsminster Søren
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Svendborg Søfartsskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. d. 13.06.2018 Svendborg København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereå Uddannelses- ag Strategisk rammekontrakt Forskningsministeriet ERHVERVSAKADcMI AARHUS -
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Aarhus indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. ERHVERVSAKADcMI AARHUS - å Uddannelses- ag Forskningsministeriet Aarhus
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Danmarks Medie og Journalisthøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. t! DANMARKS MEDIE OG JOURNALISTHØJSKOLE DANISH SCHOOL
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Jesper Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. 3. juli 2018 København København den 5. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. [Sted] [Dato] København [Dato] Bestyrelsesformand
Læs mereDirektøren. Kære bestyrelsesformænd og rektorer
Direktøren Til bestyrelsesformænd og rektorer for universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner og kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner Kære bestyrelsesformænd
Læs mereDokumentation for de fastsatte indikatorer. Bilag til Absalons statusredegørelse 2018
Dokumentation for de fastsatte indikatorer Bilag til Absalons statusredegørelse 2018 Bilagsoversigt Strategisk mål 1: Forsyne arbejdsmarkedet med dimittender med relevante kompetencer i Professionshøjskolen
Læs mereHandleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt
Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt På de følgende sider er beskrevet de indsatser, som Absalon vil gennemføre i 2018 under den strategiske rammekontrakts fire strategiske
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Designskolen Kolding indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Uddannelses-og Forskningsministeriet Kolding Z't.o,. 20,g Kobenhavn
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Arkitektskolen Aarhus indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Aarhus den 18. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereDAGENS TEMAER ERHVERVSKANDIDATUDDANNELSE I ARKITEKTUR STYRKET PRAKSISSAMARBEJDE DIMITTEND- OG AFTAGERANALYSE
DAP // DIALOGMØDE 2 DAGENS TEMAER ERHVERVSKANDIDATUDDANNELSE I ARKITEKTUR STYRKET PRAKSISSAMARBEJDE DIMITTEND- OG AFTAGERANALYSE TEMADRØFTELSE UDVIKLING AF ERHVERVSKANDIDAT- UDDANNELSE I ARKITEKTUR OPSTART
Læs mereUdviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus
Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereStrategisk rammekontrakt Professionshøjskolen Absalon indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Professionshøjskolen Absalon indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Sorø København Bestyrelsesformand Hans Stige Uddannelses- og
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereStrategisk rammekontrakt
den 3. juli 2018 Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Den strategiske rammekontrakt indeholder strategiske mål for University College Nordjyllands kerneopgaver. Status og varighed Den strategiske rammekontrakt
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet
Læs mereDAU s netværksdag om uddannelse Hvad er maskinmesteruddannelsens styrker? Torsdag den 27. oktober 2016 Uddannelseschef Lene Daugaard
DAU s netværksdag om uddannelse Hvad er maskinmesteruddannelsens styrker? Torsdag den 27. oktober 2016 Uddannelseschef Lene Daugaard Agenda Maskinmesterskolen København (MSK) Maskinmesteruddannelsen og
Læs mereUdviklingskontrakt 2015-2017
Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem uddannelses- og forskningsministeren og Erhvervsakademi Aarhus MELLEM UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN OG ERHVERVSAKADEMI AARHUS Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem
Læs mereStrategi for forsikrede ledige.
Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereUDDANNELSES STRATEGI
UDDANNELSES STRATEGI Finansbachelor, Finansøkonom og Financial Controller iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2020 status Status IBA s afdeling for Finansielle/Økonomiske uddannelser råder over en portefølje af
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereUdviklingskontrakt Afrapportering for 2016
Udviklingskontrakt 2015-2017 Afrapportering for 2016 Kolofon Dato 3. marts 2017 Ansvarlig Rikke Mandrup Hansen, direktionskonsulent Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1 Bestyrelsen S A G S N O T A T 23. FEBRUAR 2017 Vedr. Forsknings- og Uddannelsesstyrelsens undersøgelser
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereErhvervsakademiernes udviklingskontrakter
10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereFælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan
2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene
Læs mereSammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet
En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Mette Østergaard Samuelsen International chef Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 120.000,- (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereAfrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar
Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Support og service Hvilke temaer er helt centrale at lave pejlemærke for inden for jeres hovedområde? T1 T2 TEMA 1 På professionshøjskolen
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereErhvervsakademierne i Danmark Status og resultater
Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige
Læs mereGodkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts Djøf Privats fokusområder
DJØF PRIVAT Godkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts 2018 Djøf Privats fokusområder 2018-2020 Danmark oplever i disse år en markant vækst, og der er stor efterspørgsel efter akademisk arbejdskraft
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereProfessionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012
1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mere1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse
Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn 316643.Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereMålene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.
MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereAktivitetsbeskrivelse:
Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen
Læs mereDen uddannelsespolitiske strategi
Den uddannelsespolitiske strategi 20.02 2017 Uddannelsesudvalget Et stående udvalg, der er nedsat den 1. januar 2016 Fredericia Byråd ønsker at bygger bro mellem uddannelser og erhvervsliv og understøtter
Læs mereOm de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: John Midtgaard Jensen Studieleder Periode: 1. januar 2017 til 31. december 2017 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse
Læs mereVideregående uddannelser til fremtiden
Videregående uddannelser til fremtiden Nye målsætninger for de videregående uddannelser Danmarks unge skal have en uddannelse, der udfordrer og danner dem, så de er parate til mødet med fremtiden. Det
Læs mereEt stærkt samarbejde. mellem Jobcenter Horsens, Ungeenheden og virksomhederne i Horsens Kommune. Strategi for det virksomhedsopsøgende arbejde
Et stærkt samarbejde mellem Jobcenter Horsens, Ungeenheden og virksomhederne i Horsens Kommune Strategi for det virksomhedsopsøgende arbejde Forord Mange virksomheder i Horsens Kommune oplever mangel
Læs mereVidenstærke erhvervsakademier
Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering
Læs mereSvar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Ministeren Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg Svar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereFokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget
Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget 2020-23 1 Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget 2020-23 Vejle Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg vil fortsat arbejde for en sammenhængende, effektiv og meningsfuld
Læs mereBorgervendte indsatsområder:
Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal
Læs mereSTRATEGI MULTIMEDIEDESIGNER
UDDANNELSES STRATEGI MULTIMEDIEDESIGNER IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2020 STATUS Status Uddannelsen Multimediedesigner er en generalistuddannelse med fokus på at levere fagligt stærke dimittender med bred
Læs mereAalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.
Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale
Læs mereNOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner
Gør tanke til handling VIA University College NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner 21. juni 2018 1 Historik tilblivelsen af VIA VIA University College Monofaglige
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Mathilde Nyvang Hostrup Områdedirektør Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) I det nuværende resultatlønskoncept
Læs mereMålene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.
u?' n Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Nils Peter Terp Uhre Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 64.600,- (niveau marts 2013) Som opfølgning på revisionsprotokollen
Læs mereBilag vedr. tværkommunale samarbejder
NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd
Læs mereDer skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.
UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereUdviklingsplan for Professionsbachelor i skat
Udviklingsplan for Professionsbachelor i skat 2018 2021 Formål og anvendelsessigte Udviklingsplanen beskriver PB i skats indsatsområder for strategiperioden 2018 2021, og fungerer som det samlende redskab
Læs mereKVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS
KVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS Side 1 af 5 Kvalitetspolitik Arkitektskolen Aarhus har formuleret en række ambitioner for kvalitetsarbejdet på skolen. Den første ambition handler
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mereSammen skaber vi fremtidens arbejdsmarked
Strategi for STAR 2018-2021: Sammen skaber vi fremtidens arbejdsmarked Mission og vision Missionen beskriver formålet med STAR og svarer på, hvorfor vi er sat i verden. STARs mission er: STAR fremmer en
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereResultatlønskontrakt. Formand Peter Sørensen på vegne af VIAs bestyrelse. Aftaleperiode: Før tanken ud i livet VIA University College 1/16
Før tanken ud i livet VIA University College Dato: 19. januar 2018 Resultatlønskontrakt Kontraktholder: Rektor Harald E. Mikkelsen Aftalepart: Formand Peter Sørensen på vegne af VIAs bestyrelse Aftaleperiode:
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mereHK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014
HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte
Læs mereRammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune
Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: David Mayntz Direktør for Forskning og Udvikling Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 140.000,- (niveau marts 2012) I det nuværende resultatlønskoncept
Læs mereDagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:20 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Læs merePræsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning
Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som
Læs mereGennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle
Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereStrategi- og handleplan 2018
Strategi- og handleplan 2018 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn For Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn har forebyggelse af mangel på arbejdskraft og understøtning af vækst på Fyn den højeste prioritet.
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereMÅL OG RESULTATER i DIREKTØR OLE SVITS KONTRAKT For perioden den 1. januar 2017 til den 31. december 2017
MÅL OG RESULTATER i DIREKTØR OLE SVITS KONTRAKT For perioden den 1. januar 2017 til den 31. december 2017 Side 1 Bestyrelsens vurdering af målopfyldelse af de enkelte mål. Basisramme 2017: 1. Flere elever
Læs mereProcedurebeskrivelse. Analyse af frafald. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. august 2014
Procedurebeskrivelse Analyse af frafald Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-4-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for analyse af frafald Nærværende procedurebeskrivelse
Læs mereResultatplan for VIVE 2019
Resultatplan for VIVE 2019 Indledning VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet d. 1. juli 2017 ved lov nr. 709 af 8. juni 2017. VIVE er en fusion af Det Nationale Forskningscenter
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereBilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013
Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereFRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020
FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereFredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen
2017 2021 Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK Foto: Fredericia Kommune Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen 2 FORORD I 2016 oprettede Fredericia Byråd uddannelsesudvalget med det formål at udvikle
Læs mere