Diskussionspapir - Digitaliserings- og velfærdsteknologisamarbejde på sundheds- og Socialområdet. Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg Kommune.

Transkript

1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: SG/AA/MSJ Sagsnr A Dato: Diskussionspapir - Digitaliserings- og velfærdsteknologisamarbejde på sundheds- og Socialområdet. Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg Kommune. 1. Indledning Siden kommunalreformen har der været en massiv udvikling og implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger på de kommunale sundheds- og socialområder. Hver kommune har aktivt kastet sig ind i kampen og gjort brug af de løsninger, hvor de har set en positiv business case. Dette har vi gjort for at kunne imødegå en række af de udfordringer, der er på området, det være sig: Færdigbehandlede patienter, som er for dårlige til at være i eget hjem Effektivisering på plejeboligområdet Længst mulig i eget hjem Mere skarpe på resultat og effektmåling I dette diskussionspapir har Horsens Kommune forsøgt at skitsere nogle af de områder med tilhørende projekter/indsatser, hvor det måske kunne give mening med et større samarbejde/koordinering på tværs af kommunegrænserne. Udgangspunktet er et perspektiv om, at vi sammen har mere muskelkraft vi er en større enhed men også ud fra et perspektiv om, at vi kan lære af hinanden og at to/flere hoveder tænker bedre end et. Velvidende at områderne lapper over hinanden og ikke er skarpt adskilte har vi forsøgt at definere 3 områder: 1) Almindelige IT drift og fagsystemer 2) Velfærdsteknologi og hjælpemidler 3) Digitaliseringstiltag Områderne bliver udfoldet i det følgende. 2. Almindelig IT Drift og fagsystemer Almindelig IT Drift og fagsystem omfatter alle basis IT-systemer/installationer, hvor der med fordel kan opnås mængde rabat både på anlægsinvesteringen og den efterfølgende drift. Fagsystem til ældreområdet og socialområdet, som er omfattet af udbudsloven, og skal konkurrence udsattes hver 4. år. 1

2 13 sjællandske kommuner er gået sammen om at oprette Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening, hvor opgaven er at definere kravsspecifikation, og gennemføre udbud netop på dette område. 3. Velfærdsteknologi og hjælpemidler Indenfor indkøb af dyrere hjælpemidler, nye velfærdteknologiske løsninger og apps er der en række eksempler på, hvor det har givet god mening og hvor det det evt. kunne være en ide at samarbejde på tværs. 3.1 Fælles indkøbsaftale på kørestole I slutningen af 2015 indgik Hedensted, Horsens og Odder nye fælles aftaler på kørestole. Aftalerne blev til i tæt samarbejde mellem Indkøbsfællesskabet HHO og dedikerede fagpersoner fra de tre kommuner - både ergoterapeuter, koordinatorer og teknikere fra depoterne. Prisen på en el-kørestol er ligger ca. mellem kr. Men med de nye fælles aftaler blev er prisen fremadrettet ca kr. - afhængig af model. Foruden el-kørestole er der også indgået aftaler på gode manuelle kørestole og komfortkørestole. Også her er der opnået besparelser. Aftalerne forventes at give en årlig besparelse for de tre kommuner på i alt ca kr. årligt. Aftalerne gælder i 4 år. Undervejs i processen er der blevet erfaringsudvekslet en masse mellem kommunerne. Blandt de seriøse samtaler om, hvordan aftalen skal fungere i praksis, har der også været plads til grin og kørestolsræs. 3.2 Fælles indkøbsaftale på senge og madrasser I 2014 lavede Indkøbsfællesskabet HHO også udbud og indkøbsaftale vedr. senge og madrasser. Her er den forventede besparelse kr. om året for de tre kommuner tilsammen. 3.3 Udbud på skylletørretoiletter, senge, robotstøvsugere mm. På baggrund af pilotprojekt med udvalgte velfærdsteknologiske løsninger på et enkelt plejecenter i Horsens Kommune (Birkebo), valgte Horsens Kommune i 2013, at gå i udbud på en række løsninger (robotstøvsugere, skylletørretoiletter, toiletsædeløftere, bade/bækkenstole og specialsenge). I første omgang indkøbte vi 53 specialsenge 94 toiletsædeløftere 94 skylletørretoiletter 34 bade/bækkenstole 262 selvkørende støvsugere Det var et stort og tidskrævende arbejde indenfor et område, hvor vi endnu ikke var helt skarpe på vores krav. Hvilket også har betydet, at vi efterfølgende har haft nogle udfordringer med nogle af de indkøbte teknologier. (Fx at dørbredden til plejeboligerne nogle steder var for smal til at specialsengene kan komme ind.) 2

3 3.4 Elektroniske nøglesystemer Horsens Kommune bruger efterhånden i mange af vores institutioner elektroniske nøglesystemer, og vi er begyndt at undersøge muligheden for også at bruge dette til borgere i eget hjem, der modtager hjemmepleje/har nødkald. I den forbindelse har vi været i tæt kontakt med andre kommuner ang. hvordan de har grebet processen an, og hvilke krav og valg de har truffet. 3.5 Apps på IKT området Der er stigende fokus på borgerens egen mestring, hvor der er flere teknologiske løsninger, som kan understøtte forløbet. Mange af de specialiserede apps koster et fast engangsbeløb samt månedlig abonnementsudgift. Ved større volumen er det ofte nemmere at forhandle os frem til bedre økonomiske vilkår. 3.6 Fælles AppStore På nuværende tidspunkt har Horsens Kommune ikke et samlet overblik over alle indkøbte apps samt kvaliteten af disse. Det er et område, der er svært at styre, da vi ikke har et centralt Mobil Management system. Ved indkøb af dette (Horsens påtænker at købe et i 2017), vil vi kunne udvælge relevante apps og stille dem til rådighed i den lokale AppStore. Det vil dermed blive nemmere at undgå dårlige apps, og bedre mulighed for at fokusere på de gennemtestede og anbefalede apps. Dette vil styrke den faglige indsats, og højne sikkerheden. Punkt 3.6, hænger i høj grad sammen med Digitaliseringstiltag Med de nye muligheder og krav om anvendelse og deling af data er der i det nedenstående oplistet en række eksempler på tiltag/områder, hvor det kan være relevant og brugbart at samarbejde noget mere på tværs af organisationer. 4.1 National implementering af telemedicin til borgere med KOL KL, Danske Regioner og regeringen blev ved økonomiaftalerne for 2016 enige om at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering til KOL-patienter i hele landet senest med udgangen af Aftalen indebærer, at der i de fem landsdele - det vil sige regioner med tilhørende kommuner er etableret et tværsektorielt telemedicinsk tilbud, som bliver udbredt til relevante KOLpatienter inden udgangen af Landsdelsprogrammerne står i spidsen for den praktiske gennemførelse af udbredelsen, der er forankret i de tværgående sundhedsaftaler. Kommuner og regioner har i fællesskab ansvaret for at sikre fremdrift og gevinstrealisering i udbredelsen. Udbredelsen af telemedicin til borgere med KOL skal bidrage til udviklingen af et nært og tæt samarbejdende sundhedsvæsen. Udbredelsen til borgere med KOL forventes at være første skridt, mens nye relevante patientgrupper med tiden kan tilbydes telemedicin, såfremt erfaringer er positive, og der foreligger god dokumentation af effekten. Der arbejdes på højtryk både på nationalt niveau og i landsdelene på setuppet omkring implementeringen. Noget af implementeringen i landsdel Midtjylland kan måske godt ende ud i, at der skal laves delaftaler/planer for de enkelte klyngesamarbejder. Det kunne være en 3

4 mulighed at lave en fælles implementeringsorganisation. Og fælles kompetenceudvikling af relevante medarbejdergrupper. 4.2 Projekt tværspor (Datacenter) Projekt tværspor er et projekt i samarbejde mellem Hospitalsenheden Horsens, Klyngekommunerne (Horsens, Skanderborg, Odder og Hedensted), Koncernøkonomi RM, Center for Akutforskning AUH, Praksiskoordinator fra Horsensklyngen, Enversion A/S, VIA UC, MTIC og BI-kontoret RM. Samarbejdet går ud på, at opbygge en tværsektoriel kohorte af data på tværs af almen praksis, kommuner og hospital. Arbejdet med den tværsektorielle kohorte skal bidrage til: Viden om uhensigtsmæssige indlæggelser Bedre sammenhæng i patientforløb Reduktion af uhensigtsmæssige indlæggelser Øget patientsikkerhed og kvalitet Reduktion af omkostninger 4.3 Tidlig Opsporing af begyndende sygdom (TOBS, Ændringsskemaet) Som rigtig mange andre kommune, så arbejder Horsens Kommune også med Tidlig Opsporing af begyndende sygdom. Sygeplejen har arbejdet med TOBS i snart to år, og hjemmeplejen starter op med Ændringsskemaet i foråret I forlængelse af Horsens på forkant med sundheds projektet, hvor Appinux leverer den tekniske løsning, har Horsens Kommune også valgt at bruge Appinux løsning til TOBS og Ændringsskemaet. 4.4 Virtuel rådgivning (KMD VIVA) Flere afdelinger i Horsens Kommune har i en årrække anvendt videomøder mellem en medarbejder og en borger. Bl.a. Specialvejledningen har anvendt virtuel rådgivning og vejledning med stor succes både for økonomien og som et fagligt redskab. Det benyttes som et redskab i kontakten mellem én medarbejder og én borger som en erstatning for et fysisk hjemmebesøg. En stor del af den tid en medarbejder tidligere brugte på transport bruges nu på tid sammen med borgere. De samtaler der er mellem en medarbejder og en borgere er langt mere målrettet og effektiv end de samtaler der er ved et fysik hjemmebesøg. Et andet stort plus er, at antallet af kontakter i løbet af en uge mellem én konkret medarbejder og borger er langt mere fleksibelt og kan i højere grad tilpasses borgerens behov. Eksempelvis modtog én borgere tidligere 2 fysiske hjemmebesøg om ugen af én times varighed. Nu modtager samme borger 1 fysisk hjemmebesøg hver 14. dag og en virtuel kontakt hver morgen i 10 minutter. Erfaring peger på et optimeringspotentiale på 10-25% Optimering optræder ved: Reduceret kørsel kørepenge Reduceret kørsel arbejdstid til kørsel Mere effektive møder (tiden reduceret med 25-50%) 4.5 Fællesindsats/udbud på Fjerntolkning/fremmøde tolkning Over den seneste årrække er nye tolkeløsninger blevet tilgængelige, men kommunens medarbejdere mangler kendskab til disse løsninger og deres anvendelighed i forskellige situationer. Overordnet set er der i dag tre forskellige tolkeløsninger, som kan imødekomme behovet for tolkning: 4

5 a) Fremmødetolkning b) Fjerntolkning c) Apps Særligt fremmødetolkning og fjerntolkning er på nuværende tidspunkt anvendeligt. Appteknologien er endnu ikke moden nok til, at app-løsningen kan anvendes til lange tolkninger. Horsens Kommune ser stor potentiale i udbredelse af fjerntolkning. På nuværende tidspunkt bruger Horsens Kommune 1,3 mio. kr. om året på befordring til tolke. 5. ERFA/netværk Det er ofte ganske ressourcekrævende at holde sig på omgangshøjde med nye tiltag på digitaliserings- og velfærdsteknologiområdet. Kommunerne er allerede i dag gode til uformeldt at spare med hinanden om nye tendenser og perspektiver. Der kunne måske være mening i, at danne et mere formaliseret netværk hvor man kunne drøfte mere strategiske og taktiske perspektiver og koordinere indkøb og produktvalg. 6. Andre samarbejder Der eksisterer i forvejen flere andre samarbejder i region Midtjylland, som grænser op til eller lapper lidt over ovenstående områder. 6.1 Fællesindkøb Midt Fællesindkøb Midt er et samarbejde mellem Hedensted, Horsens, Odder og Samsø Kommuner. Fællesindkøb Midt varetager hovedsageligt opgaver vedrørende udbud af varer og tjenesteydelser til de fire kommuner 6.2 MTIC MedTech Innovation Consortium MTIC er et forpligtende samarbejde mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen, VIA og AU. MTIC er først og fremmest sat i verden for at indfri virksomhedernes vækstpotentiale og bidrage til, at de kan udvikle globalt relevante sundheds- og velfærdsteknologiske produkter og løsninger, der bidrager til Danmarks udfordringer på området. MTIC skal arbejde på tværs af det private erhvervsliv, videns institutioner, kommuner og hospitaler og målet er, at det skal kunne betale sig. Det skal give vækst i virksomhederne og gøre gavn for borgere og patienter på hospitaler og i kommuner. På den måde skaber MTIC sammenhæng mellem erhvervsvækst, strategisk viden og forskning, kliniske behov og innovation og vores alles ønske om et sundere liv. 6.3 Fælles Servicecenter for Telesundhed Fælles Servicecenter for Telesundhed er et projekt, der er støttet af de 19 kommuner i Region Midtjylland og Region Midtjylland. Projektperioden er maj maj Fælles Servicecenter er en støttefunktion til telesundhed, så de sundhedsfaglige kan fokusere på kerneydelsen og ikke behøver at tage sig af teknologi, support, logistik etc. og så borgere kan få hjælp på den letteste måde. 5