Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterlønssatser med Reformpakken 2020"

Transkript

1 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres. Analysen foretages med DREAM s pensionsmodel, der er en registerbaseret simuleringsmodel. Det forventes, at efterlønssatserne generelt bliver lavere for kommende generationer. Dette sker fordi, der med Reformpakken 2020 indføres en skærpet modregning af pensionsopsparing. Dette falder sammen med de store stigninger i pensionsformuer og årlige pensionstilsagn, som mange a-kassemedlemmer forventes at få de kommende år. Den nuværende efterlønsordning består af en 5-årig efterløn, der udgør 91 pct. af dagpengemaksimum svarende til kr. i 2011, i satsen modregnes pensionsopsparing med 60 pct., dog med et bundfradrag på kr. Den nuværende efterlønsordning indeholder desuden en såkaldt 2-årsregel, som giver mulighed for 3 års efterløn med en sats på 100 pct. af dagpengemaksimum, svarende til kr. og uden modregning af eventuel pensionsformue. Med Reformpakken 2020, afskaffes muligheden for 5 års efterløn. Det vil fortsat være muligt at få 3 års efterløn med en sats på 100 pct. af dagpengemaksimum som i dag, men der indføres en skærpet modregning af pensionsformue svarende til 80 pct. og uden bundfradrag. Reformpakken 2020 gælder for personer født i 1956 eller senere altså yngre end 56 år i Den øgede pensionsopsparing for de kommende generationer forventes i udgangspunktet uden Reformpakken 2020 at medføre, at flere vil fravælge 5 års efterløn til fordel for 3 års efterløn med den mere fordelagtige 2-årsregel. Analysen tager således udgangspunkt i niveauerne for 3 års efterløn med og uden Reformpakken I sidste afsnit vises de forventede efterlønssatser ved 5 års efterløn uden 2-årsregel, hvis Reformpakken 2020 ikke gennemføres. Kun i fem a-kasser i analysen vil et typisk medlem født i 1985 kunne forvente en efterlønssats, der ligger på eller over niveauet for folkepensionen på godt kr. for enlige i 2011 lønniveau, jf. tabel 1. I de øvrige a-kasser vil et typisk medlem kunne forvente en efterlønssats ned til kr. og op til niveauet for folkepensionen på kr., jf. figur 1.

2 Side 2 af 14 Figur 1. Forventet efterlønssats ved 3 års efterløn og Reformpakken 2020, 2011 lønniveau, fordelt på årgang. (labels er ordnet efter niveauet for årgang 1985) Kilde: Dreams pensionsmodel Typiske medlemmer i de store a-kasser, kan ligeledes forvente betydelige reduktioner af deres forventede efterlønssatser. En 3F er født i 1955 kan forvente en efterlønssats omkring kr. ved 3 års efterløn og kr. ved 5 års efterløn, for årgang 1985 forventes satsen at være faldet til godt kr., jf. tabel 1. HK ere fra årgang 1985 kan forvente en efterlønssats der svarer til omkring kr. i 2011 lønniveau. Niveauerne for satserne er regnet i 2011 lønniveau, satserne reguleres med den såkaldte satsregulering, der mindre regulerer med 0,3 pct. i forhold til lønnen, derfor ses svagt faldende efterlønssatser over tid, bl.a. for årgangene 1945 til 1955 jf. figur 1. Det svage fald svarer til udhulingen af overførselssatserne i forhold til lønudviklingen.

3 Side 3 af 14 Tabel 1. Forventet efterlønssats ved 3 års efterløn og Reformpakken 2020, fordelt på årgang. Årgang 1955* Ændring A-kasse Kroner i 2011 lønniveau pct , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,5 Maksimum efterlønssats** Folkepension**, enlig Folkepension**, par Kilde: DREAMs pensionsmodel. *) Reformpakke 2020 træder i kraft fra årgang **) Alle satser er aftagende over tid i forhold til lønniveauet pga. satsreguleringen som mindre reguleres med 0,3 pct.point. Anm.:. Analysen omfatter alle medlemmer i a-kasserne. Generelt falder de forventede efterlønssatser mellem godt 33 pct. og knap 82 pct. fra årgang 1955 frem mod årgang 1985 når man sammenligner med 3 års efterløn, jf. tabel 1. Resultaterne i analysen er relativt følsomme over for de bagvedliggende antagelser, særligt renteantagelserne kan medfører store ændringer i de forventede efterlønssatser. I det følgende gennemgås modelgrundlaget bag beregningerne. Desuden vises analysens følsomhed overfor ændringer i renten. Analyse Analysen af de forventede efterlønssatser er foretaget med udgangspunkt i typiske a- kassemedlemmer født i årene 1955 til Disse medlemmer når efterlønsalderen i perioden 2005 til I analysen indgår 24 a-kasser, jf. tabel 1. Fire a-kasser er udeladt, de udgøres af Byggefagenes, El-fagets, Journalistik, Kommunikation og Sprog, samt Fødevareforbundet NNFs a-kasse.

4 Side 4 af 14 Beregningerne er lavet ved hjælp af medianoplysninger fordelt på alder. Et typisk a- kassemedlem er således defineret med udgangspunkt i oplysninger om medianindkomster, medianpensionsbidragsprocenter og medianpensionsformuer. På baggrund af disse oplysninger modelleres forventede typiske pensionsformuer og en forventet typisk efterlønssats. Medianindkomsten er dannet på baggrund af en 33 pct. stikprøve på registerdata for 2007, fremskrevet til 2011 prisniveau. Hertil er der defineret en median pensionsformue i 2003 og median pensionsbidragsprocenter fra 2004 og frem. Pensionsformuerne for 2003 er opjusterede svarende til pensionskassernes reserver i Det er forudsat at udbetalinger fra pensionsordningerne først påbegyndes ved folkepensionsalderen. Pensionsbidrag Pensionsbidragene er defineret som medianpensionsbidrag for hvert af årene 2004 til På nogle overenskomstområder er de generelle pensionsbidrag øget siden I beregningerne er pensionsbidragene således øget med faktor 1,1 for følgende seks a- kasser, Træ-Industri-Byg, 3F, FOA, Metal, samt Handel og kontor. Herudover indbetales i beregningerne kr. årligt til ATP. Figur 2. Typiske bidragsprocenter i ,0% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 10,0% 12,0% 14,0% 16,0% 18,0% Kilde: 33 pct. stikprøve for 2007

5 Side 5 af 14 Pensionsbidragene afviger på flere måder mellem a-kasserne. Særligt er der stor forskel mellem offentligt og privatansatte, samt hvilke brancher de enkelte a-kasser repræsenterer. Ansatte i den private sektor har i højere grad frivillige ordninger og dermed lavere bidrag. Eksempelvis indbetaler et typisk DANA medlem under 8 pct., mens en folkeskolelærer typisk indbetaler omkring 15 pct., jf. figur 2. Medlemmer af Fødevareforbundet NNFs a-kasse har kun en typisk indbetalingsprocent på knap 7 pct., hvilket synes at skyldes et problem med datagrundlaget. Fødevareforbundet NNFs a- kasse er derfor udeladt i tabellerne med efterlønssatser. A-kasser med højtlønnede medlemmer vil typisk have højere pensionsbidragsprocenter, fordi folkepensionen forventes at udgøre et mindre tilskud til deres økonomi som pensionister relativt til den tidligere optjente løn. Derfor vil medlemmer af højt lønnede a-kasser typisk have højere pensionsbidrag både som følge af højere løn og en højere pensionsbidragsprocent. Median pensionsbidragsprocenterne i data er generelt lavere end de aftalte bidragsprocenter også på områder med høj andel af offentligt ansatte. For mange grupper skyldes dette næsten udelukkende, at ikke alt lønindkomst er pensionsgivende. Ligeledes er ændringerne i median pensionsbidragsprocenter over tid både udtryk for ændringer i procentsatser og ændringer i hvilke indkomster, der er pensionsgivende. Figur 3. Fordeling af typiske bidrag på pensionstyper i % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% A-kasse Livrente Kapital og Ratepension Kilde: 33 pct. stikprøve for 2007

6 Side 6 af 14 Udover bidragenes størrelse er der store forskelle på hvilke pensionsordninger, der bidrages til. I efterlønsreglerne skelnes mellem livrentepension, som er forsikringsordninger baseret på et årligt pensionstilsagn, og kapitalpension og ratepension, der er opsparingsordninger med et opsparet depot. Bidragene til livrentepensioner svinger fra at udgøre under 10 pct. til at udgøre over 90 pct., jf. figur 3. A-kasserne synes at være delt i 3 grupper, hvor livrentepension udgør henholdsvis 10 pct., 50 pct. og 90 pct. A-kasser hvor medlemmerne typisk er offentligt ansatte indbetaler også typisk omkring 90 pct. af pensionsbidragene til livrentepensionsordninger. For børne- og ungdomspædagoger (81) sker i perioden fra 2004 til 2007 et markant skift fra, at pensionsopsparingen udgøres af 90 pct. livrenteopsparing til at pensionsopsparingen udgøres af knap 90 pct. kapital og ratepension. Livrenteopsparinger i form af årlige tilsagn og kapital og rateopsparinger i form af depoter forventes ikke at udvikle sig ens. Det skyldes, at stigende levealdre vil medføre tilsvarende lavere årlige pensionstilsagn, mens de ikke vil have effekt på pensionsdepoterne. Når den højere levealder medfører indeksering af pensions og efterlønsalderen, vil det medføre ét års ekstra pensionsopsparing. Det ekstra års indbetalinger vil medføre tilsvarende højere pensionsdepoter, mens det kun vil medføre en lille netto stigning i de årlige tilsagn, da disse allerede er udhulet af forventningerne på længere levealder. Indekseringen af pensionsalderen er ikke neutral, da den samlet set fører til en nettostigning i de forventede årlige pensionstilsagn. Det skyldes, at der med indekseringen af pensionsaldrene vil være et næsten uændret antal år som pensionist, mens antallet af år på arbejdsmarkedet vil vokse proportionalt med indekseringen. Udviklingen i pensionsopsparinger Modelleringen af pensionsdepoterne påbegyndes i 2003, da der dette år findes oplysninger om typiske pensionsdepoter for a-kasse medlemmer i alle aldersgrupper. Fra 2003 og frem til 2059 modelleres pensionsopsparingen som en arbejdsmarkedspension med årlige indbetalinger. Det antages, at alle pensionsordninger indeholder både invalide- og ægtefælleforsikring som, sammen med administrationsomkostninger, er kalibreret til at udgøre 25 pct. af bidragene. Beregningen af invalide- og ægtefælleforsikring samt beregningen af pensionstilsagn er baseret på DREAMs befolkningsprognose. Pensionsformuerne forventes at vokse markant for alle grupper, dog mindst for a-kassen danske sundhedsorganisationer (76), der indhentes af de øvrige grupper, fra at have et initialt niveau, der næsten svarer til akademikere, jf. figur 4.

7 Side 7 af 14 Figur 4. Typiske pensionsformuer for pensionsopsparing i rate og kapitalpension, 2011 lønniveau, fordelt på årgang. (labels er ordnet efter niveauet for årgang 1990) Kilde: Dreams pensionsmodel. Anm.: Beregningerne er både korrigeret for inflation (prisudvikling) og for vækst (lønudvikling). Typisk opgøres pensionsformuer kun inflationskorrigeret. Udviklingen i pensionsformuerne stagnerer typisk fra årgang 1978 og frem. Årgang 1978 når efterlønsalderen når de fylder 65 i Efter årgang 2043 udvikler pensionsdepoterne sig primært som følge af indekseringen af pensionsalderen. Udviklingen i de årlige pensionstilsagn udvikler sig tilsvarende pensionsdepoterne. Efter som pensionstilsagnene er årlige udbetalinger udvikler de sig i forhold til den forventede levealder. Derfor ses et løbende fald i de årlige pensionstilsagn i de år, hvor pensionsalderen ikke indekseres, jf. figur 5.

8 Side 8 af 14 Figur 5. Typiske årlige pensionstilsagn for pensionsopsparing i livrente, 2011 lønniveau, fordelt på årgang. (labels er ordnet efter niveauet for årgang 1990) Kilde: Dreams pensionsmodel Anm.: Beregningerne er både korrigeret for inflation (prisudvikling) og for vækst (lønudvikling). Typisk opgøres pensionsformuer kun inflationskorrigeret. For akademiker a-kasserne (86, 88 og 91) ses et initialt fald både i de typiske pensionsformuer og de årlige tilsagn. Det initiale fald hidrører fra de faktiske medianformuer i De registrerede formuer er typisk mere konkave end de modellerede formuer. Dette medfører den initiale stagnation. Figur 6 viser forskellen mellem de registrerede formuer, der dog er modelleret frem til 2011, og de modellerede formuer for årgang 1990, der ikke var på arbejdsmarkedet før tidligst 2008.

9 Side 9 af 14 Figur 6. Typiske pensionsdepoter henholdsvis i 2011 (venstre) og for årgang 1990 (højre), fordelt på alder. Kilde: Dreams pensionsmodel Der kan være flere grunde til, at pensionsdepoterne initialt er mere konvekse end de pensionsdepoter modellen finder for de sidste årgange i modellen. Det kan skyldes, at pensionskasserne frem mod 2003 have en væsentligt bedre forrentning end den forrentning, der forventes fremadrettet. En højere forrentning af pensionsopsparingen medfører, at pensionsopsparingen vokser hurtigere og dermed bliver mere konveks. En anden forklaring kan være, at de ældre årgange, som ses i data for 2003, har indhentet noget af deres manglende pensionsopsparing ved en øget pensionsopsparing fra ca. 50-års alderen og frem. Rentefølsomhed Pensionsopsparingen foregår typisk gennem ca. 40 år, fra den påbegyndes i løbet af 20 erne til efterlønsalderen ved 60 år plus indeksering. Den lange opsparingsperiode medfører at forudsætninger om forrentning har stor betydning for de forventede formuer. I beregningerne forudsættes den nominelle rente at være 5,25 pct., mens vækst og inflation er sat til at være henholdsvis 1,50 pct., 1,75 pct., hvilket ligeledes anvendes af eksempelvis Finansministeriet. Dette giver en merrealrente i forhold til lønudviklingen på 1,91 pct. før PAL-skat og 1,15 pct. efter PAL-skat. Forrentningen efter skat er således relativ lav når den sættes i forhold til lønudviklingen. Dette har stor betydning for modregningen af offentlige ydelser og modregningsregler, da disse indekseres med satsreguleringen, der følger lønningerne fratrukket 0,3 pct. Anvendes en nominel rente på 7,25 i stedet for den anvendte på 5,25 giver det en forrentning udover lønudviklingen og efter PAL skat på 2,87 pct. Det vil medføre en stigning i de årlige pensionstilsagn mellem 56 pct. og 77 pct., jf. figur 7. Omvendt ville en tilsvarende lavere nominel rente på 3,25 pct. give en forrentning udover lønudviklingen

10 Side 10 af 14 og efter PAL skat på -0,50 pct., hvilket vil medføre et fald i de årlige pensionstilsagn mellem 36 pct. og 41 pct. i forhold til basisscenariet med en rente på 5,25 pct. Figur 7. Typiske pensionstilsagn for årgang 1990 (2011 lønniveau), fordelt på rente (basis=5,25 pct., labels er ordnet efter niveauet ved basisrenten på 5,25 pct.) ,25 3,5 3,75 4 4,25 4,5 4,75 5 5,25 5,5 5,75 6 6,25 6,5 6,75 7 7,25 Kilde: Dreams pensionsmodel Rentefølsomheden påvirker den effektive efterlønssats modsat. Således medfører højere forrentning markant lavere efterlønssats. For a-kasserne for akademikere, ingeniører, magistre og folkeskolelærere vil en nominel rente på 7,25 pct. således medføre, at et typisk medlem ikke vil kunne få nogen efterløn, jf. figur 8. Generelt vil en rente på 3,25 pct. øge de forventede efterlønssatser mellem 8 pct. og 125 pct. i forhold til basisscenariet. Tilsvarende vil en rente på 7,25 pct. medføre, at efterlønssatser vil blive reduceret med 12 pct. eller mere i forhold til basisscenariet. Renteusikkerheden skal ses i lyset af, at pensionsopsparing foregår over en lang årrække, og derfor vil renteudsving til en vis grad blive udlignet over tid. Samlet set, er udviklingen i de forventede efterlønssatser som vist i figur 1 således relativt følsomme overfor forventningerne til forrentning.

11 Side 11 af 14 Figur 8. Efterlønssats for årgang 1990 (2011 lønniveau), fordelt på rente (basis=5,25 pct.). (labels er ordnet efter niveauet ved basisrenten på 5,25 pct.) ,25 3,5 3,75 4 4,25 4,5 4,75 5 5,25 5,5 5,75 6 6,25 6,5 6,75 7 7,25 Kilde: Dreams pensionsmodel Beregningerne er generelt konsistente med de beregninger, der er lavet i analysen af udskydelse af efterlønnen, jf. Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger, DREAM Dog er der afvigelser af flere årsager. En del af afvigelserne skyldes, at pensionsformuerne i dag er meget skævt fordelt, hvilket medfører store forskelle mellem medianpensionsformuer og de gennemsnitlige pensionsformuer, som anvendes i analysen af efterlønsudskydelsen. Den meget skæve fordeling af pensionsformuerne, som ses i dag, forventes at ændre sig markant i fremtiden, hvilket medfører, at median pensionsformuerne og de gennemsnitlige pensionsformuer forventes nærme sig hinanden. Således forventes der for eksempelvis akademiker a-kasserne en stor vækst i medianformuerne med kun en mindre vækst i de gennemsnitlige formuer. Efterlønssatser ved 5 års efterløn uden 2020 reformpakken Indregnes regeringens Reformpakken 2020 ikke, vil det medføre, at de forventede efterlønssatser falder mindre. Hvis efterlønsperioden ikke forkortes fra 5 til 3 år, vil

12 Side 12 af 14 opsparingsperioden inden tilbagetrækning blive, hvilket medfører at både pensionstillæg og pensionsdepoter vil være mindre. Hvis de skærpede regler for modregning af pensionsopsparing i efterlønnen ikke vedtages vil det desuden medføre væsentligt lavere pensionsnedslag i efterlønnen. I en ud af tre a-kasser i analysen vil et typisk medlem født i 1985 kunne forvente en efterlønssats, der ligger på niveauet for folkepensionen på godt kr. for enlige i 2011 lønniveau og op til kr., jf. tabel 2. I de øvrige a-kasser vil et typisk medlem kunne forvente en efterlønssats ned til kr. og op til niveauet for folkepensionen på kr., jf. figur 9. Figur 9. Forventet efterlønssats ved 5 års efterløn, 2011 lønniveau, fordelt på årgang. Uden Reformpakken 2020 (labels er ordnet efter niveauet for årgang 1990) (81) Børne-og Ung.pæd Kilde: Dreams pensionsmodel Typiske medlemmer i de store a-kasser, kan ligeledes forvente betydelige reduktioner af deres forventede efterlønssatser. En 3F er født i 1955 kan forvente en efterlønssats omkring kr., for årgang 1985 forventes satsen at falde til godt kr., jf. tabel 2. HK ere fra årgang 1985 kan forvente en efterlønssats der svarer til omkring kr. med i 2011 lønniveau.

13 Side 13 af 14 Tabel 2. Forventet efterlønssats ved 5 års efterløn i 2011 lønniveau, fordelt på årgang. Uden Reformpakken Årgang Ændring A-kasse Kroner i 2011 pl.* pct , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 Efterlønssats* Folkepension*, enlig Folkepension*, par Kilde: DREAMs pensionsmodel, *) Efterlønssatsen udgør 91 pct. af dagpengesatsen i hele perioden. Alle satser er aftagende over tid i forhold til lønudviklingen som følge af satsreguleringen. Anm.:. Analysen omfatter alle medlemmer i a-kasserne. Generelt falder de forventede efterlønssatser mellem godt 19 pct. og knap 46 pct. fra årgang 1955 frem mod årgang 1985, jf. tabel 2.

14 Side 14 af 14 Figur 10 viser rentefølsomheden, hvis Reformpakken 2020 ikke indregnes. Figur 10. Efterlønssats for årgang 1990 (2011 lønniveau), fordelt på rente (basis=5,25 pct.). (labels er ordnet efter niveauet ved basisrenten på 5,25 pct.) Uden 2020-reform ,25 3,5 3,75 4 4,25 4,5 4,75 5 5,25 5,5 5,75 6 6,25 6,5 6,75 7 7,25 Kilde: Dreams pensionsmodel

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 494 (Alm. del) af 14. august

Læs mere

Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016

Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016 N O T A T Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016 6. marts 2018 15/15644 Viden og Analyse/CHF/MGLA Indledning STAR indsamler en gang årligt information fra

Læs mere

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Baggrund Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 er det muligt at få udbetalt ens efterlønsopsparing skattefrit. Det vedtog Folketinget den 20. december

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Akademikere (AAK) 62.543

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012

Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 NOTAT Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 19. marts 2013 2012-958 8. kontor/mad Statistik Der er normalt ført statistik over indbetalte efterlønsbidrag pr.

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

DEN NYE EFTERLØNSORDNING

DEN NYE EFTERLØNSORDNING HVIS DU VIL BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN HVIS DU OVERVEJER AT FÅ UDBETALT DIT EFTERLØNSBIDRAG UDBETALING AF EFTERLØNSBIDRAG I december 2011 blev efterlønsreformen vedtaget i Folketinget, og det kan have

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010

A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 N O T A T A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 27. april 2011 Kontor: JØP Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering

Læs mere

Efterlønsordningen i dag

Efterlønsordningen i dag Efterlønsordningen i dag For at kunne gå på efterløn forudsætter det blandt andet, at man er medlem af en a- kasse og har betalt efterlønsbidrag i 3 år. Der er i dag omkring 5. personer, som er med i efterlønsordningen.

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen

Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen 2019 Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007 Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 1.1 Sammenfatning... 1 1.2 Ægtefællepensionsreformen... 2 2. Flere sparer op til pension...

Læs mere

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden 3.4.2006 Notat 12985 JEFR/MELA Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden Skærpede modregningsregler for pension som en del af ændringer i efterlønnen Det er en udbredt opfattelse, at der vil blive gjort

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget

Læs mere

Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen

Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen pensionskonto i ATP, hvor deres indestående vokser år for år.

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).

Læs mere

Udviklingen i a-kassernes administrationsbidrag fra 2010 til 2011

Udviklingen i a-kassernes administrationsbidrag fra 2010 til 2011 NOTAT 14. marts 2011 en i a-kassernes administrationsbidrag fra 2010 til 2011 J.nr. 11-440-0001 5. kontor Et a-kassemedlem skal i 2011 i gennemsnit betale 1.380 kr. til a-kassens administration. Det er

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden Guld eller sølv i 3. alder v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden EFTERLØN Efterlønsbevis og efterlønsalder ( se folder på bordene) Krav Ret Beregning af sats 2 års-regel Skattefri præmie Pensionsmodregning

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Efterlønsordningen efter 2012

Efterlønsordningen efter 2012 AK-Samvirke Efterlønsordningen efter 12 Status efter at folk kunne få udbetalt deres efterlønsbidrag skattefrit i 12 Michel Klos -12-13 Efterlønsordningen efter 12 På baggrund af Aftale om en senere tilbagetrækning

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

EFTERLØNS KOMPAS DIN GUIDE TIL EFTERLØNSSYSTEMET. side 1 - Efterlønskompasset

EFTERLØNS KOMPAS DIN GUIDE TIL EFTERLØNSSYSTEMET. side 1 - Efterlønskompasset EFTERLØNS KOMPAS DIN GUIDE TIL EFTERLØNSSYSTEMET side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting om efterløn. Pjecen er ikke udtømmende, for det er et komplekst regel-område. Du

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske

Læs mere

Undersøgelse: Hvor mange vil framelde sig efterlønsordningen og have deres bidrag udbetalt skattefrit? Hvad vil de bruge pengene til?

Undersøgelse: Hvor mange vil framelde sig efterlønsordningen og have deres bidrag udbetalt skattefrit? Hvad vil de bruge pengene til? 10. oktober 2011 Undersøgelse: Hvor mange vil framelde sig efterlønsordningen og have deres bidrag udbetalt skattefrit? Hvad vil de bruge pengene til? Specialudgave til FOA s a-kasse Baggrund for analysen

Læs mere

Salamimetoden. Pensions- og efterlønsalderen er blevet forhøjet. Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Salamimetoden. Pensions- og efterlønsalderen er blevet forhøjet. Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Verner Sand Kirk / Michel Klos Salamimetoden 28. marts 2019 Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a-kasse. Danske A-kasser har i denne oversigt

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension

Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension Vilvorde, 24. oktober 2017 Agenda 1 Introduktion 2 Bidraget hvad går det til? 3 Principper for beregning af pension 4 5 Hvilke forudsætninger bruger vi? Pensionsstigninger

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark.

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet. side 1 - Efterlønskompasset

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet. side 1 - Efterlønskompasset Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting om efterløn. Pjecen er ikke udtømmende, for det er et komplekst regel-område. Du

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I september 2015 var der ca. 2.029.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Faktaark Skattelempelser for familietyper

Faktaark Skattelempelser for familietyper Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2017 Befolkningsudvikling - 2017 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Almindelige arbejdsmarkedspensioner kan udbetales fra pensionsudbetalingsalderen.

Almindelige arbejdsmarkedspensioner kan udbetales fra pensionsudbetalingsalderen. Udvalget for Forretningsordenen 2016-17 L 100 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Notat 13. marts 2017 Om førtidspensionering i relation til lovforslag nr. L 100 I notatets første del redegøres for

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

EFTERLØN. For dig som er født 1. juli dec Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

EFTERLØN. For dig som er født 1. juli dec Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN EFTERLØN For dig som er født 1. juli 1956 31. dec. 1958 Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN Reglerne om efterløn er et kompliceret kludetæppe af lovændringer. Men a-kassens

Læs mere

Statistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1.

Statistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. N O T A T Statistik over antal som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. oktober 2012 1 7. juni 2013 J.nr. 2012-959 8. kt./lpe/mad Som led i tilbagetrækningsreformen

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere