Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
|
|
- Jonathan Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret den 25. januar, blev der foretaget en ny vurdering af udviklingen i antallet af efterlønsmodtagere fremadrettet. Vurderingen tager udgangspunkt i talgrundlaget i Økonomisk Redegørelse offentliggjort d. 13. december Vurderingen indebærer en nedjustering af antal efterlønsmodtagere i 2020 og 2030 på ca personer eller ca. 17 pct. i forhold til fremskrivningen i Danmarks Konvergensprogram 2009 (KP09), som blev offentliggjort i februar Nedjusteringen afspejler især to forhold: I Økonomisk Redegørelse fra december 2010 er det skønnede antal efterlønsmodtagere i 2012 ca personer lavere end i KP09. I KP09 var det således antaget, at en del af det fald, der havde været i tilgangen til efterløn i 2007 og 2008, afspejlede de ekstraordinært gode jobmuligheder i de år og således var af midlertidig karakter. Desuden var det forventningen, at de svækkede jobmuligheder efter den globale finanskrise igen ville medføre en større tilgang til efterløn. Tilgangen til efterløn er imidlertid ikke steget gennem 2009 og første del af Det kan blandt andet afspejle, at nogle personer har udskudt tilbagetrækning pga. fald i deres formuer under finanskrisen. Det er imidlertid alligevel valgt at tolke den lave tilgang som en strukturel, eller mere varig, tendens. Nedjusteringen som følge heraf kan forklare ca. halvdelen af den samlede nedjustering i antallet af efterlønsmodtagere i 2030, sammenlignet med KP09. I forbindelse med udspillet til tilbagetrækningsreform er der udarbejdet nye vurderinger af udviklingen i antallet af personer, der er berettiget til efterløn og udnyttelsesgraden dvs. andelen af de efterlønsberettigede, der bruger ordningen. Skønnene bidrager til en yderligere nedjustering af antal efterlønsmodtagere, svarende til personer i Denne effekt kommer således oven i den reduktion af især i udnyttelsesgraden som skyldes revisionerne baseret på talgrundlaget i Økonomisk Redegørelse, jf. ovenfor. Det er normal praksis, at de langsigtede fremskrivninger opdateres en gang om året, og at metodegrundlaget i den forbindelse så vidt muligt forbedres. I denne omgang er der også metoderevisioner, idet fremskrivningerne i højere grad bygger på modeller og skøn for udviklingen i antal efterlønsberettigede og udnyttelsesgraden. I Konvergensprogrammet fra februar og før blev der primært taget udgangspunkt i en demografisk fremskrivning, mens fremskrivningen af antal berettigede og udnyttelsesgraden tjente som et konsistenscheck 1. For Finansministeriets fremskrivning af antal efterlønsmodtagere er det bl.a. centralt, at: 1 Samtidig er det praksis, at offentliggjorte skøn og vurderinger i de mellemliggende perioder baseres på det seneste officielle grundlag. Fx tager svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 156 afgivet i november 2010 udgangspunkt i grundlaget i Konvergensprogram 2009, som på det tidspunkt var den seneste lange fremskrivning. Det fremgår også af svaret til Finansudvalget.
2 2 Fremskrivningen af antal efterlønsbidragsydere og det fremtidige antal efterlønsberettigede tager udgangspunkt i 2008-data og ikke de foreliggende 2009-data. Ifølge Pensionsstyrelsen er opgørelsen for 2009 stærkt påvirket af muligheden for bidragsfri perioder og antallet af personer, der indbetaler til efterløn er derfor kunstigt lavt i dette år. Pensionsstyrelsen anbefaler, at fremskrivninger af bidragsbetalere sker med udgangspunkt i Samtidig tages der højde for, at afgangen til førtidspension er mindre for A-kasse medlemmer end for befolkningen som helhed. Udnyttelsesgraden i efterlønsordningen må ventes at stige fra omkring 2018 til omkring Det afspejler de reformer, der er gennemført, herunder navnlig efterlønsreformen fra 1998 og Velfærdsaftalen fra Der er især 2 grunde til at vente en stigning i udnyttelsesgraden på sigt: a) For det første vil de kommende generationer af mulige efterlønsmodtagere selv skulle betale en større del af udgiften til efterløn eller skattefri præmie. Med Velfærdsaftalen skal dem, der kan gå på efterløn i 2030, indbetale bidrag i op mod 30 år. Når de nye generationer selv har betalt en væsentlig større del af udgiften til efterlønnen end tidligere, må det ventes at have to virkninger: Den ene er, at færre vil vælge at betale til efterlønnen dvs. at bidragsgraden falder. Den tendens kan man allerede se i tallene for de unge årgange, som har de højere selvfinansieringsgrader, og den er indarbejdet i de langsigtede skøn. Den anden virkning er, at ud af dem, der har valgt at betale til ordningen alligevel, vil relativt flere vælge at udnytte efterlønsretten til at få efterløn (frem for at få skattefri præmie). Den virkning vil man af gode grunde først se i tallene hen ad vejen, fordi det vedrører fremtidige efterlønsmodtagere. b) For det andet hæves efterlønsalderen med Velfærdsaftalen fra 60 år i 2018 til 64 år i 2030, hvor pensionsalderen samtidig er øget til 68 år. De 64-årige i 2030 ventes i gennemsnit at have bedre helbred og arbejdsevne end de 64-årige i dag, men forøgelsen af efterlønsalderen med 4 år fra 2018 til 2030 er større end den ventede stigning i restlevetiden for 60-årige på ca. 1½ år i samme periode 3. Den større stigning i aldersgrænserne fra end i restlevetiden må ventes at føre til en vis stigning i den samlede udnyttelsesgrad. Man kan sige det sådan, at når folkepensionsalderen bliver højere end nu (i forhold til restlevetiden), vil det alt andet lige trække i retning af en øget udnyttelse af mulighederne for tidligere tilbagetrækning, dvs. efterlønnen. Fremskrivningen af antal efterlønsmodtagere på sigt Antallet af efterlønsmodtagere skønnes med uændrede regler at aftage fra personer i 2010 til ca personer i 2018, jf. tabel 1. Det skal navnlig ses i lyset af, at der bliver færre efterlønsberettigede i års alderen (dvs. færre der har indbetalt efterlønsbidrag i den krævede periode). Antallet af berettigede skønnes at aftage med ca. 15 pct. fra 2010 til Tager man alligevel udgangspunkt i 2009-tallene, når man ved uændret udnyttelsesgrad frem til et antal efterlønsmodtagere, der i 2030 er ca lavere end i FMs fremskrivning. Dvs. man kan ved at bruge 2009-tallene komme frem til et skøn på ca personer. Som nævnt er 2009-tallene stærkt påvirket af bidragsfri perioder og Pensionsstyrelsen fraråder at bruge tallene som udgangspunkt for en fremskrivning. 3 Modsat er restlevetiden steget med 2½ år fra 1995 til 2010, og den ventes at stige med yderligere 1 år frem mod 2018, hvor efterlønsalderen er uændret på 60 år. Det trækker alt andet lige ned i udnyttelsesgraden frem til i dag og frem mod I alt stiger restlevetiden med ca. 5 år i perioden fra 1995 til 2030, hvor efterlønsalderen hæves med 4 år.
3 3 Samtidig antages et svagt fald i udnyttelsesgraden fra knap 53 pct. af de berettigede i 2010 til knap 52 pct. i 2018 selvom bortfaldet af det midlertidige skattenedslag for årige i beskæftigelse, der blev indført med Jobplanen i 2008, isoleret set skønnes at trække op i udnyttelsesgraden med ca. 1 pct.-point i perioden. Tabel 1 Fremskrivning af antal efterlønsmodtagere under gældende regler, jf. Velfærdsaftalen personer Efterlønsmodtagere Efterlønsberettigede Befolkning i efterlønsalderen Bidragsgrad 72,7 71,6 70,3 67,1 66,8 64,2 65,5 64,3 Udnyttelsesgrad (standardiseret) 55,8 52,8 52,2 51,8 52,7 57,5 - - Andel i efterlønsalderen på efterløn (standardiseret) 36,6 33,9 32,6 30,7 30,4 30,0 - - Antal årgange på efterløn ½ Efterlønsalder Anm.: Bidragsgraden er udregnet som efterlønsbidragsydere i pct. af A-kasse medlemmer (fra 30 år til efterlønsalderen). Den standardiserede udnyttelsesgrad er opgjort, så udnyttelsesgraden i 5 efterlønsår indgår, og er dermed sammenlignelig på tværs af år med forskelligt antal efterlønsårgange.. Tilsvarende er andelen af årgangene på efterløn standardiseret så den kan sammenlignes på tværs af år med forskellige antal efterlønsårgange. Kilde: Egne beregninger I 2020, hvor efterlønsalderen i henhold til Velfærdsaftalen er løftet til 61 år og hvor der kun er 4 årgange på efterløn, reduceres antallet af efterlønnere til personer. Dette forløb ligger til grund for bergningerne i udspillet Vi kan jo ikke låne os til velfærd!. Her skønnes det, at den ordinære beskæftigelse øges med personer i 2020, mens de offentlige finanser styrkes med 18 mia. kr. i I udspillet fokuseres på effekterne i 2020, idet reformen er et element i den kommende plan, hvor det er et primært sigte at opnå balance i den offentlige økonomi i Virkningerne i 2020 skal ses i lyset af, at efterlønsalderen foreslås hævet til 63½ år og folkepensionsalderen til 66 år i det år. Virkningerne beror selvsagt på udviklingen i antallet af efterlønsmodtagere mv. frem mod 2020, og ikke årene efter. Fra 2010 til 2020 er det konkret forudsat, at antallet af efterlønsberettigede årige falder med knap.000 personer (16½ pct.), mens udnyttelsesgraden er på samme niveau som i 2010.
4 4 I perioden skønnes der i gennemsnit at være omkring efterlønsmodtagere i gennemsnit, mens der fra skønnes at være ca efterlønsmodtagere, jf. tabel 1. Fremskrivningen i forhold til et demografisk forløb og forløb med konstant udnyttelsesgrad Som relevante benchmarks for den langsigtede fremskrivning kan ses på to yderpunkter: ét hvor andelen af befolkningen som modtager efterløn er konstant i de 5 år hvor man kan modtage efterløn, og ét, hvor udnyttelsesgraden er konstant for de forskellige efterlønsårgange. I et forløb hvor andelen af befolkningen, som er på efterløn, fastholdes uændret skønnes antallet af efterlønnere til omkring i 2020 og i I dette demografiske forløb er det forudsatte antal efterlønsmodtagere dermed ca højere i både 2020 og 2030, end i det forløb, som ligger til grund for tilbagetrækningsudspillet, jf. tabel 2. Med konstant udnyttelsesgrad ville antallet af efterlønsmodtagere være på ca personer i 2020, og ca i 2030, jf. tabel 2. Den forudsatte udvikling i udnyttelsesgraden har dermed ingen nævneværdig betydning i 2020, hvor udnyttelsesgraden som nævnt er på omtrent samme niveau som i I 2030 skønnes antallet af efterlønsmodtagere til personer i fremskrivningen. Den stigende udnyttelsesgrad forklarer dermed en stigning i antallet af efterlønsmodtagere på ca personer. Tabel 2 Efterlønsmodtagere på sigt ved alternative forudsætninger Efterlønsmodtagere Efterlønsmodtagere ved konstant befolkningsandel på efterløn pr. efterlønsårgang Efterlønsmodtagere ved konstant udnyttelsesgrad pr. efterlønsårgang Anm.: Forløbene med konstant udnyttelsesgrad og konstant andel af befolkningen er beregnet med baggrund i niveauer RAS data er udgangspunktet for aldersfordelingen af arbejdsstyrke mv. i fremskrivningen. I forløbene svarer fx andelen af sidste efterlønsårgang (de 67-årige) på efterløn til andelen for sidste årgang i 2008 (de 64-årige), osv. for de andre årgange. Kilde: Egne beregninger.
5 5 Fremskrivningen af antal bidragsydere og udnyttelsesgrad Skønnene for antal efterlønsmodtagere er baseret på fremskrivninger af antallet af a-kassemedlemmer, som betaler til efterlønsordningen (bidragsgraden), og antagelser om, hvor mange af de efterlønsberettigede, som reelt går på efterløn (udnyttelsesgraden). Hvor mange, som bidrager til efterlønsordningen og i sidste ende vælger at udnytte den, afhænger blandt andet af, hvor økonomisk attraktiv ordningen er. Det kan belyses ved såkaldte selvfinansieringsgrader, som opgør indbetalingerne af efterlønsbidrag i forhold til den økonomiske gevinst ved efterlønsordningen. Selvfinansieringsgraden er stigende for de kommende generationer, jf. bilag 1. Den stigende selvfinansiering fremover afspejler bl.a. de gennemførte reformer af efterlønsordningen: Med efterlønsreformen fra 1998 indførtes et reelt efterlønsbidrag samt krav om 25 års indbetaling. Med Velfærdsaftalen fra 2006 blev indbetalingskravet løftet til 30 år (gælder for personer der er 30 år eller yngre ved udgangen af 2006). Dertil kommer virkninger af skattereformen i Forårspakke 2.0 (FP2.0), der gradvist nedsætter fradragsværdien af ligningsmæssige fradrag, herunder bidrag til efterlønsordningen, fra 33 pct. til 25 pct. frem mod 2019 (og skattesatsen på udbetalt efterlønsydelse er lavere, hvilket isoleret set reducerer selvfinansieringsgraden). Den stigende selvfinansieringsgrad må som nævnt ventes at have to effekter. Den ene er, at det er relativt mindre attraktivt for yngre generationer at tilmelde sig efterlønsordningen, fordi de skal indbetale efterlønsbidrag i flere år end de ældre generationer. Den effekt ses tydeligt i bidragsgraderne dvs. andelen af A- kassemedlemmer, som betaler efterlønsbidrag. Fx betalte ca. 90 pct. af de årige A-kassemedlemmer efterlønsbidrag i 2008, mens det kun var ca. 75 pct. for de 45-årige og godt 70 pct. af de 30-årige A-kassemedlemmer, jf. figur 1. Figur 1 A-kasse medlemmer som betaler til efterlønnen fordelt på alder Figur 2 Udnyttelsesgrad og bidragsgrad, Kilde: Pensionsstyrelsen og egne beregninger Andel på efterløn Udnyttelsesgrad (h.a) Bidragsgrad (h.a) Kilde: Egne beregninger 50
6 6 Bidragsgraderne i 2009 vurderes af Pensionsstyrelsen at være stærkt påvirket af, at alle A-kasser i løbet af 2008 opgjorde individuelle rettigheder og informerede de relevante medlemmer om muligheden for bidragsfri perioder i henhold til Velfærdsaftalen. Månedsdata viser et kraftigt fald i indbetalingerne herefter, og de bidragsfri perioder har medført et tydeligt fald i indbetalingsandelen for navnlig årige, jf. figur 1. Pensionsstyrelsen fraråder derfor at bruge 2009-data som basis for fremskrivninger 4. Det er i Finansministeriets fremskrivning forudsat, at bidragsgraden for de 30- årige i 2008 fastholdes for fremtidige generationer, som overordnet har samme selvfinansieringsgrad (idet der dog korrigeres for ændret uddannelsessammensætning og virkninger af FP2.0). Den lavere bidragsgrad blandt unge medfører, at den samlede bidragsgrad på længere sigt aftager fra knap 73 pct. i 2010 til ca. 65 pct., jf. figur 2. Den anden effekt af de gennemførte reformer er, at udnyttelsesgraden på længere sigt må ventes at stige. Det skyldes dels, at efterløns- og folkepensionsalderen i en periode fra 2018 til ca stiger hurtigere end levetiden. Når folkepensionsalderen er højere, vil det alt andet lige trække i retning af en øget udnyttelse af mulighederne for tidlig tilbagetrækning, dvs. efterlønnen. Selvom levetiden også stiger som følge af bedre helbred, skal efterlønsberettigede i 2030 hvor folkepensionsalderen er 68 år under gældende regler (jf. Velfærdsaftalen) i gennemsnit tage op mod 1½ år mere på efterløn for at få lige så mange år med efterløn og folkepension som i En tendens til større brug af efterlønsperioden vil trække op i udnyttelsesgraden. Dertil kommer som nævnt, at de personer, som har valgt at tilmelde sig ordningen (eller blive i ordningen) når selvfinansieringsgraden er højere, må antages at have en større sandsynlighed for at ville udnytte ordningen. Hidtil har det været sådan, at hvis man i forvejen er medlem af en A-kasse har det været en meget god forretning at betale til efterlønsordningen, også selvom man ikke havde tænkt sig at bruge efterlønsretten til at få efterløn men i stedet til at få udbetalt den skattefri præmie, som kan udgøre op til kr. skattefrit. Det vil fortsat være tilfældet for de generationer der går på efterløn de kommende år, om end i mindre grad. Når de nye betalingsregler er fuldt indfaset (dvs. for de unge grupper), er det imidlertid ikke længere nogen særlig god forretning kun at bruge ordningen til at få den skattefri præmie. Derfor må dem, der i fremtiden har betalt i de fulde 30 år, antages at ville have en større tendens til at bruge efterlønsretten til at få efterløn. Figur 3 viser, at selvfinansieringsgraden ved brug af efterlønsordningen stiger over tid. Det har medført, at færre i de unge årgange har tilmeldt sig efterlønsordningen, og afspejles i fremskrivningen ved et fald i andelen af befolkningen, der er på efterløn. 4 Tager man alligevel udgangspunkt i 2009-tallene, når man ved uændret udnyttelsesgrad frem til et antal efterlønsmodtagere, der i 2030 er ca lavere end i FMs fremskrivning. Dvs. man kan ved at bruge 2009-tallene komme frem til et skøn på ca personer. Som nævnt er 2009-tallene stærkt påvirket af bidragsfri perioder og Pensionsstyrelsen fraråder at bruge tallene som udgangspunkt for en fremskrivning.
7 7 Figur 4 viser tilsvarende den stigende selvfinansiering af den skattefrie præmie, efterhånden som bidragsperioden øges. Det afspejles i fremskrivningen ved en stigende udnyttelsesgrad dvs. at en større del af dem, der rent faktisk melder sig til ordningen, også vælger at bruge den. Konkret antages udnyttelsesgraden som nævnt at være ret stabil frem mod 2020, hvorefter den stiger fra omkring 53 pct. til ca. 57½ pct. i 2030, jf. tabel 1. Det svarer til udnyttelsesgraden i Figur 3 Selvfinansieringsgrad ved efterløn (omvendt skala) og andel af befolkningen i efterlønsalder som er efterløn Figur 4 Selvfinansiering af skattefri præmie og udnyttelsesgrad Andel på efterløn Selvfinansiering (h.a) Selvfinansiering Udnyttelsesgrad (h.a) Anm.: I figur 3 er selvfinansieringsgraden givet ved et gennemsnit af hhv. 3 og 5 års udnyttelse af efterlønnen. Kilde: Egne beregning Endvidere er der i fremskrivningen indregnet 2 specifikke forhold, der tilsammen øger antal efterlønsmodtagere i 2030 med ca personer: Fortrydelsesordningen i Velfærdsaftalen giver personer med langt A- kassemedlemskab mulighed for at tilmelde sig efterlønsordningen op til 15 år før efterlønsalderen. Personer, som tilmelder sig fortrydelsesordningen, har formentlig i højere grad en intention om at benytte efterlønnen og kan derfor trække op i udnyttelsesgraden. I fremskrivningen er imidlertid indregnet samme udnyttelsesgrad som for øvrige efterlønsmodtagere. Det vurderes, at fortrydelsesordningen i 2030 kan øge antallet af efterlønsmodtagere med ca personer og på langt sigt med personer 5. En mindre del af faldet i antal efterlønsmodtagere siden 2008 skal ses i lyset af det midlertidige skattenedslag for årige, der arbejder i fuldtidsjob frem til pensionsalderen. Skattenedslaget skønnes at reducere antallet af efterlønsmodtagere med ca personer i 2010 stigende til personer i 2012 og forklarer dermed en tredjedel af faldet i udnyttelsesgraden fra 2008 til Den større virkning i nogle år omkring 2030 afspejler, at der i Velfærdsaftalen indgik, at alle, der havde uafbrudt A-kasse medlemskab siden 1997, ville have adgang til fortrydelsesordningen. For senere generationer er kravet uafbrudt A-kasse medlemskab fra 24-års alderen. På længere sigt er der således færre potentielle fortrydere end i de årgange, der kan gå på efterløn omkring Af de skønnede fortrydere på efterløn i 2030, stammer ca fra personer, der allerede har tilmeldt sig i løbet af (af de samlede tilmeldinger på i de år).
8 8 Virkningen mindskes herefter gradvist frem mod 2016, hvor den er helt udfaset. I de seneste år er udnyttelsesgraden i efterlønsordningen aftaget. Det skyldes i høj grad, at flere har udskudt overgangen til efterløn til 62 år, idet andelen af befolkningen blandt de årige, som er på efterløn, har været ret stabil. Den faldende tilgang til efterløn for 60- og 61-årige skal først og fremmest ses i sammenhæng med efterlønsreformen fra 1998, hvor den såkaldte 2-årsregel med lavere ydelse skærpet pensionsmodregning ved tidlig tilgang til efterløn har medført en tilskyndelse til at udskyde overgangen til efterløn til det 62. år. Endvidere kan tilgangsmønsteret til efterlønsordningen også være påvirket af udfasningen af overgangsydelsen fra 1996 frem til 2006 samt afviklingen af de særlige dagpengeregler, herunder den forlængede dagpengeret, for de årige. Det har betydet, at flere er i beskæftigelse helt op til efterlønsalderen og kan have medført, at flere vælger at fortsætte med at arbejde og udskyde overgang til efterløn til et senere tidspunkt. Effekten af ovenstående forhold må imidlertid forventes i vidt omfang at have udspillet deres rolle inden for de nærmeste år. Fremadrettet kan udnyttelsesgraden blive påvirket af en række forhold, der knytter sig til stigende pensionsformuer i samspil med modregningsreglerne i efterlønsordningen, ændret uddannelses- og kønssammensætning mv. Udsigten til større pensionsformuer kan isoleret set betyde, at flere af de efterlønsberettigede vil udskyde efterlønnen i mindst 2 år for at undgå pensions-modregning i efterlønnen. Omvendt vil større pensionsformuer også øge muligheden for gennem påbegyndt udbetaling af pension i efterlønsperioden trods modregning i efterlønsydelsen at opnå en højere samlet dækningsgrad i forhold til tidligere indkomst. Fx er det i rapporten En effektmåling af efterlønsreformen af 1999, SFI 2009, vurderingen, at stigende pensionsformuer på sigt faktisk kan øge tilbagetrækningssandsynligheden, og at der samlet ikke kan ventes nogen større effekt. Mens højere uddannelsesniveau alt andet lige trækker i retning af lavere bidragsgrad og lavere udnyttelsesgrad, vil den større andel af kvinder blandt dem som betaler efterlønsbidrag have tendens til at øge udnyttelsesgraden på sigt. Det skyldes, at kvinder i højere grad end mændene udnytter efterlønsordningen. I den omtalte rapport fra SFI er det fx vurderingen, at effekten af den ændrede uddannelsessammensætning vil blive opvejet af effekten af den ændrede kønssammensætning, således at ændringer i fordelingen på uddannelse og køn samlet set ikke har nævneværdig effekt på tilbagetrækningssandsynligheden. Sammenligning med fremskrivning i Konvergensprogram 2009 Sammenlignet med skønnene i Konvergensprogram 2009 er antallet af efterlønsmodtagere justeret ned med ca personer i 2020 og 2030, jf. tabel 3.
9 9 Tabel 3 Antal efterlønsmodtagere i grundlaget for udspil til tilbagetrækningsreform og i KP Grundlag for reformudspil KP Forskel Heraf: - Nyt grundlag frem til 2012, jf. ØR december Ny befolkningsprognose Opdateret fremskrivning af antal berettigede, udnyttelsesgrad mv Anm.: Som følge af afrunding summer de viste bidrag til ændringer ikke i alle år til den samlede forskel. Kilde: Egne beregninger og Konvergensprogram Omkring halvdelen af nedjusteringen afspejler, at skønnene for antallet af efterlønsmodtagere frem mod 2012 er nedjusteret sammenlignet med de skøn, som lå til grund for Konvergensprogram 2009 (KP09). I KP09 var det således antaget, at en del af det fald, der havde været i tilgangen til efterløn i 2007 og 2008, afspejlede de ekstraordinært gode jobmuligheder i de år og således var af midlertidig karakter. Desuden var det forventningen, at de svækkede jobmuligheder efter den globale finanskrise igen ville medføre en større tilgang til efterløn. Tilgangen til efterløn er imidlertid ikke steget gennem 2009 og første del af Det skal bemærkes, at den lavere tilgang til efterlønnen i 2009 og 2010 også kan afspejle, at mange personer i efterlønsalderen har valgt at fortsætte med at arbejde for at opveje det økonomiske tab ved, at deres bolig- og pensionsformuer blev reduceret i forbindelse med finanskrisen. Det kan have en midlertidig dæmpende effekt på antallet af efterlønnere i disse år og kan betyde, at den aktuelle fremskrivning undervurderer niveauet for efterlønsmodtagerne. Efter 2012 skal den resterende del af nedjusteringen også tilskrives den opdaterede fremskrivning af navnlig antal efterlønsberettigede, udnyttelsesgraden samt en nedjustering af antal personer på fortrydelsesordningen i forhold til de skøn, der blev lagt til grund ved Velfærdsaftalens indgåelse og KP09. De nuværende fremskrivninger bygger som nævnt i højere grad på modeller og skøn for udviklingen i antal efterlønsberettigede og udnyttelsesgraden. I 2015-grundlaget (herunder KP09) blev der primært taget udgangspunkt i en demografisk fremskrivning, og fremskrivningen af antal berettigede og udnyttelsesgraden tjente som nævnt primært som et konsistenscheck. Både skønnet for antal efterlønsberettigede og udnyttelsesgraden er justeret ned i forhold til de forudsætninger, der svarer til fremskrivningen i KP09.
10 10 Bilag 1. Selvfinansieringsgrader i efterlønsordningen Selvfinansieringsgraden for personer på efterløn er stigende for de kommende generationer, jf. tabel A1. For personer, som er på efterløn i hele efterlønsperioden, stiger den beregnede selvfinansieringsgrad fra knap 7 pct. for personer, som går på efterløn i 2010 til 20 pct. i 20 (og mere, hvis der er pensionsmodregning). For personer med 3 års udnyttelse af efterlønsretten, øges selvfinansieringsgraden til ca. 30 pct. Tabel A1 Selvfinansieringsgrader for efterlønsberettigede Person som når efterlønsalderen i: Selvfinansieringsgrad ved valg af: 5 års efterløn års efterløn Optjening af skattefri præmie Antal år hvor der er betalt efterlønsbidrag Anm.: Selvfinansieringsgraderne er opgjort som udbetalingen af efterlønsydelse (netto) eller skattefri præmie i pct. af de samlede indbetaling af efterlønsbidrag (inkl. en implicit forrentning svarende til satsreguleringen). Der er ikke indregnet, at der ved alternativ placering af indbetalte midler i pensionsopsparing kan opnås et muligt merafkast. Der er en forudsætning for at betale efterlønsbidrag, at man i forvejen indbetaler til en A-kasse. Kilde: Egne beregninger. Tilsvarende øges selvfinansieringsgraden for de efterlønsberettigede, som fortsætter med at arbejde og derfor optjener den skattefrie præmie. Det har siden 1999 været en god forretning for A-kassemedlemmer at gå ind i (eller blive i) ordningen også selv om man ikke forventede at benytte den til at få efterløn fordi der kun skulle betales bidrag i få år, mens man ved fortsat arbejde indtil folkepensionsalderen ville få en skattefri præmie på i størrelsesordenen kr. Personer som får udbetalt efterlønspræmie i 2010 har en selvfinansieringsgrad på 27 pct. og får derved deres indbetalte efterlønsbidrag næsten 4 gange igen. Det er markant mere, end hvad et tilsvarende indskud på en pensionsordning vil give i afkast. Fremadrettet vil afkastet af at betale efterlønsbidrag uden at have til hensigt at bruge ordningen være langt mindre end tidligere. Personer, som når efterlønsalderen i 20, har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år og har derved finansieret 80 pct. af den skattefrie præmie. Afhængig af det forventede merafkast (i forhold til satsreguleringen) ved placering fx i en pensionsopsparing er den skattefri præmie ikke nødvendigvis mere fordelagtig end en pensionsopsparing. Det afspejler sig bl.a. i, at en lavere andel af de unge a-kassemedlemmer tilmelder sig efterlønsordningen. Det vil især være personer med en vis sandsynlighed for rent faktisk at ville udnytte efterlønsordningen til at gå på efterløn, for hvem det vil være attraktivt at betale til ordningen frem for at indbetale til fx en pensionsordning.
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereAntallet af efterlønsmodtagere fremover
Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangerberg Hansen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Esben Anton Schultz De Økonomiske Råds Sekretariat, DØRS Jens Sand Kirk Danish Rational Economic
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereRegeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen
Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet
Læs mereHvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?
29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014
Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereAfvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"
Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015
Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereTilbagetrækningsalderen 1992-2008
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning
Læs merePensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden
3.4.2006 Notat 12985 JEFR/MELA Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden Skærpede modregningsregler for pension som en del af ændringer i efterlønnen Det er en udbredt opfattelse, at der vil blive gjort
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereBilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010
Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,
Læs mereEfterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse
MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y
Læs mereKort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP
Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016
Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereSkattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereDokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,
Læs mereOvergang til efterløn. Thomas Michael Nielsen
Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs mereBG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007
24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereSkattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018
Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Baggrund Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 er det muligt at få udbetalt ens efterlønsopsparing skattefrit. Det vedtog Folketinget den 20. december
Læs mereI det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.
Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet
Læs mereDen Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension
Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god
Læs mereDEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE
DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med
Læs mereOm at få fleksibel efterløn
Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereSygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt
Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet
Læs mereAnalyse 11. december 2014
11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereFremrykket provenu ved pensionsloft
Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres
Læs mereNår pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen
Læs mereOm at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010)
April 2007 (Senest opdateret november 2010) INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER FLEKSYDELSESORDNINGEN?... 3 3. SÅDAN BEHANDLES DIN SAG... 3 4. BETINGELSER FOR AT VÆRE MED I FLEKSYDELSESORDNINGEN... 4
Læs mereDen øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser
Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere
Læs mereArbejdsudbuddet blandt akademikere
Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereVejledning om fleksibel efterløn
Vejledning om fleksibel efterløn Indledning I bekendtgørelse nr. 1621 af 13. december 2006 om fleksibel efterløn, som ændret ved bekendtgørelse nr. 752 af 25. juni 2007, bekendtgørelse nr. 354 af 16. maj
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereOpgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016
N O T A T Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016 6. marts 2018 15/15644 Viden og Analyse/CHF/MGLA Indledning STAR indsamler en gang årligt information fra
Læs mereOm at få fleksibel efterløn
Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du
Læs mereVejledning om fleksibel efterløn
Vejledning om fleksibel efterløn Indledning I bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn, er der fastsat regler om fleksibel efterløn. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens
Læs mereUdbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?
Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereRapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet
Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Juni 23 1 Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereKun lidt over 5 mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales
mia. kr. Sagsnr. 11-18 Ref. MRA/BGV/bla Den 27. oktober 211 Kun lidt over mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales Såfremt personer tilmeldt efterlønsordningen udelukkende betragter de økonomiske
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 494 (Alm. del) af 14. august
Læs mereVejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension
Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs merePræsentation om Efterløn. Hvilke overvejelser skal jeg gøre? Dagsorden Indlæg på møde i Obligationsforeningen D. 22. maj 2012 1. Velkomst ved Knud Ougtvig 2 Efterløn hvilken beslutning skal træffes v/
Læs mereNordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen
Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,
Læs mereSNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk
SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 5 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereNutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1
Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs merePENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn
Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen 1. udgave, 1. oplag København, Juni, 2010 Pensionsstyrelsen Landemærket 11
Læs mereBorgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser
2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,
Læs mere07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase
07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereSeniormøde 2014 Uddannelsesforbundet
Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn
Læs mereBliv klog på den nye efterløn
Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling
Læs mereEfterlønsordningen i dag
Efterlønsordningen i dag For at kunne gå på efterløn forudsætter det blandt andet, at man er medlem af en a- kasse og har betalt efterlønsbidrag i 3 år. Der er i dag omkring 5. personer, som er med i efterlønsordningen.
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereVarighedsbegrænsning på sygedagpenge
Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere
Læs mereÆldres økonomiske vilkår Nyt kapitel
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med
Læs mere