Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Transkript

1 Ernst & Young 1 1. juni 2010 Endelig version Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering af Fødevareministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på Fødevareministeriets område i perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009

2 Junil 2010 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 3 2. Indledning Kort om opdateringen Læsevejledning 7 3. Udviklingen i de administrative byrder samt andre relevante resultater (ABC fordeling mv.) Udviklingen i de administrative byrder perioden til Udviklingen i de administrative byrder siden De administrative byrders oprindelse (ABC-fordeling) Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Metodiske udfordringer i forbindelse med målingen English summary the development of the administrative burdens for the Ministry of Food, Agriculture and Fisheries from July 2008 to June Bilag A. Kort om AMVAB-metoden 54 Bilag B. Korrektioner til eksisterende målinger 56 Bilag C. Liste over regler der udskydes til næste opdatering 67 Ernst & Young 2

3 1. Resumé Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Ernst & Young, gennemført en opdatering af AMVAB-målingen på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris (Fødevareministeriets) område. De løbende administrative byrder ved Fødevareministeriets erhvervsrettede regulering er i det seneste folketingsår faldet med 606,8 mio. kr., svarende til et fald på ca. 18,7 pct. i forhold til niveauet i Udviklingen skyldes ændrede krav til virksomhederne som følge af nye eller ophævede love og bekendtgørelser fra folketingsåret 08/09 samt nye digitale indberetningsløsninger, som letter virksomhedernes administration. 1 I denne opdatering indgår de endeligt målte konsekvenser ved nye regler, som virksomhederne har fået erfaring med at efterleve. Faldet på de 606,8 mio. kr. kan primært henføres til en bekendtgørelse på Fødevarestyrelsens område: BEK nr. 149 af om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder mv. (autorisationsbekendtgørelsen), hvor kravene til dokumentationen af virksomhedernes egenkontrolprogram er nedsat væsentligt, idet det nu udelukkende er nødvendigt at dokumentere virksomhedernes kritiske kontrolpunkter, ligesom der ikke er krav om, at egenkontrolprogrammet skal dokumenteres dagligt. Lettelserne i autorisationsbekendtgørelsen tegner sig for lettelser på i alt 581,7 mio. kr. Den største stigning i de administrative byrder på Fødevarestyrelsens område kan henføres til BEK nr af om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m. Her er der byrdestigninger på ca. 52,2 mio. kr., der relaterer sig til to nye informationsforpligtelser. Den første informationsforpligtelse vedrører krav om udarbejdelse af en saneringsplan, og den anden vedrører krav om at gennemføre et egenkontrolprogram. Egenkontrollen skal leve op til alle krav mv. i en branchekode, der af Fødevarestyrelsen er vurderet tilstrækkelig til at forebygge, at salmonella introduceres i produktionskæden og tilstrækkelig til at sikre, at eventuelt introduceret salmonella igen fjernes effektivt fra produktionskæden. Særligt kravet om egenkontrol skaber de nye byrder. Udviklingen i de administrative byrder for erhvervslivet siden 2001 De løbende administrative byrder ved Fødevareministeriets regulering var ved nulpunktsmålingen i ,9 mio. kr. og er pr. 30. juni 2009 opgjort til 2.629,6 mio. kr. Samlet set er de løbende administrative byrder på Fødevaremi- 1 Ud over nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 2008/09 indgår også love/bekendtgørelser, som blev vedtaget/udstedt i tidligere folketingsår, men som virksomhederne først nu har erfaring med at efterleve. Ernst & Young 3

4 nisteriets område således faldet med 1.151,3 mio. kr. siden 2001, svarende til et fald på ca. 30,5 pct. 2 Udviklingen fra 2001 til 2009 fremgår af figur 1.1. Figur 1.1: Udviklingen i de administrative byrder på Fødevareministeriet område, Administ rat ive byrder, mio. kr Det samlede fald kan primært henføres til reduktioner i de administrative byrder på Fødevarestyrelsens bekendtgørelser, hvor de væsentligste reduktioner kan forklares ud fra følgende: Faldet fra 2005 til 2006 på ca. 410,6 mio. kr. kan primært forklares med lettelser for ca. 329,3 mio. kr. i forbindelse med bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer, hvor virksomhederne ikke længere skulle foretage en forhåndsanmeldelse af fødevarer en række produktkategorier. I 2008, hvor de administrative byrder faldt med yderligere 250,8 mio. kr., var det en lettelse i bekendtgørelsen om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder mv. på 154,6 mio. kr. og en lettelse i bekendtgørelse om mærkning mv. af fødevarer på 138,6 mio. kr., der havde den afgørende betydning for det samlede fald. 2 Bilag C indeholder en oversigt over de regler fra folketingsåret 2008/09, som udskydes til næste års AMVAB-opdatering, fordi reglerne ikke var trådt i kraft pr. 30. juni 2009, eller fordi virksomhederne endnu ikke har erfaringer med at efterleve reglerne. Ernst & Young 4

5 Endelig i 2009, hvor faldet i de administrative byrder beløber sig til 606,8 mio. kr., skyldes reduktionen i administrative byrder et fald i byrderne forbundet med bekendtgørelsen om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder mv. Her er der lettet en række krav til dokumentation af virksomhedernes egenkontrol, hvilket giver en samlet lettelse for denne bekendtgørelse på i alt 581,7 mio. kr. Omkring 25,8 pct. af de endeligt opgjorte administrative byrder på Fødevareministeriets område vedrører administrative pligter, som udelukkende er nationalt reguleret (C-regulering). Den resterende del af de administrative byrder stammer fra international, primært EU, regulering (A-regulering) 54 pct. samt krav som delvist har deres oprindelse i international regulering (B-regulering) 20,2 pct. Siden november 2001 er der sket en udvikling i de administrative byrders oprindelse, i 2001 var 37,8 pct. af de administrative byrder på Fødevareministeriets område C-regulering, 26,2 pct. var B-regulering og 36 pct. var A-regulering. Ernst & Young 5

6 2. Indledning Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen i de administrative byrder for erhvervslivet som følge af den erhvervsrettede lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere de administrative byrder for danske virksomheder med op til 25 pct. i 2010, jf. bl.a. regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra I blev der gennemført en AMVAB-basismåling af de administrative byrder for virksomhederne som følge af al erhvervsrettet regulering i de danske ministerier. Målingen viste niveauet af administrative byrder i 2001, hvor regeringen tiltrådte (nulpunktsmåling) og niveauet i (basismåling). For at følge udviklingen i de administrative byrder gennemfører Erhvervs- og Selskabsstyrelsen én gang årligt en opdatering af AMVAB-målingerne for alle ministerier med erhvervsrettet lovgivning. En AMVAB-opdatering indebærer en kvantificering af såvel de administrative byrder som de administrative lettelser for erhvervslivet som følge af ny regulering fra det forgangne folketingsår. Endvidere indgår effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og administrative forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering af deres administrative opgaver. Med AMVAB-målingerne er det muligt løbende at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer, for eksempel digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative byrder. Målingerne skal på den måde bruges til at følge op på, hvordan det går med ministeriernes indsats for at reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. i Kort om opdateringen I denne rapport præsenteres opdateringen af Fødevareministeriets AMVABmåling. Opdateringen viser udviklingen i Fødevareministeriets administrative byrder siden sidste opdatering, som inkluderede regler frem til Ligeledes viser opdateringen den samlede udvikling i ministeriets administrative byrder siden ministeriets nulpunktsmåling i november Ernst & Young 6

7 Boks 1: Faktaboks om Fødevareministeriets opdatering Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Fødevareministeriets AMVAB-måling med lovgivning, som er trådt i kraft i perioden d. 1. juli 2008 til 30. juni 2009 mv. Tidligere AMVAB-målinger (AMVAB-basismålingen og AMVAB-opdateringer) kan læses på Regler med administrative konsekvenser for virksomhederne, som er udstedt i perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009, men som endnu ikke er trådt i kraft, eller som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, opdateres i forbindelse med næste opdatering af folketingsåret 2009/10. En oversigt over disse regler er at finde i bilag C. Opdateringen inkluderer de endeligt opgjorte konsekvenser ved 17 love og bekendtgørelser. De administrative byrder er siden nulpunktsmålingen (opgørelse per november 2001) til juni 2009 faldet med 1.151,3 mio. kr. svarende til 30,5 pct. De administrative byrder er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder tager udgangspunkt i data fra 2004 eller de senest tilgængelige data. Organisering af målingen: Målingen er gennemført af Ernst & Young. Fødevareministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige, metodiske og andre problemstillinger. Erhvervslivets interesse- og brancheorganisationer har haft lejlighed til at kommentere på denne rapport. 2.2 Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af opdateringens resultater. Kapitel 3 indeholder en overordnet status af de samlede administrative konsekvenser ved Fødevareministeriets erhvervsrettede lovgivning pr. juni 2009, udviklingen i de administrative byrder siden november 2001, samt andre relevante resultater, herunder ABC fordeling mv. I kapitel 4 præsenteres de endeligt opgjorte konsekvenser ved ændrede og nye regler med administrative konsekvenser på Fødevareministeriets område samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser som er blevet ex-ante målte, men som ikke har haft virkning blandt virksomhederne. I kapitel 5 beskrives de metodemæssige udfordringer ved årets opdatering, mens kapitel 6 indeholder en sammenfatning på engelsk. Ernst & Young 7

8 Bilag A indeholder en oversigt over de administrative byrder ved de love og bekendtgørelser, der indgår i dette års opdatering. Bilag B indeholder en kort beskrivelse af AMVAB-metoden. Bilag C indeholder en oversigt over love og bekendtgørelser, som er blevet udskudt til næste års opdatering. Ernst & Young 8

9 3. Udviklingen i de administrative byrder samt andre relevante resultater (ABC fordeling mv.) 3.1 Udviklingen i de administrative byrder perioden til Tabel 3.1 viser antallet af love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen for 2008/09 for Fødevareministeriets område. I alt indgår 17 love og bekendtgørelser, hvor Fødevarestyrelsen tegner sig for de fleste af disse. 3 Tabel 3.1: Antal love mv., der indgår i opdateringen Lov/bekendtgørelse Antal love/- bekendtgørelser i alt Antal love/bekendtgørelser hvor konsekvenserne er endeligt opgjorte Antal love/bekendtgørelser hvor konsekvenserne er foreløbigt opgjorte Fiskeridirektoratet FødevareErhverv Fødevarestyrelsen Plantedirektoratet I alt for ministeriet I tabel 3.2 nedenfor præsenteres en oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved Fødevareministeriets lovgivning i perioden fra til samt udskudte regler fra tidligere folketingsår, som har fået virkning blandt virksomhederne. Tabel 3.2: Oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden til Omstillingsomkostninger (endeligt opgjort mio. kr) Løbende byrder (endeligt opgjort mio. kr) Løbende byrder i alt (mio. kr.) Fiskeridirektoratet 0,4-17,4-17,4 FødevareErhverv 0 0,0 0,0 Fødevarestyrelsen 0-577,5-577,5 Plantedirektoratet 0,003-11,9-11,9 I alt 0, ,8-606,8 3 Bilag C indeholder en oversigt over de regler fra folketingsåret 2008/09, som udskydes til næste års opdatering, fordi reglerne ikke var trådt i kraft per , eller fordi virksomhederne endnu ikke har erfaringer med at efterleve reglerne. Ernst & Young 9

10 Som det ses af tabel 3.2, så er der sket et samlet fald i administrative byrder på Fødevareministeriets område på i alt 606,8 mio. kr. Dette fald skyldes primært et fald i de administrative byrder for Fødevarestyrelsens love og bekendtgørelser, som tegner sig for 577,5 mio. kr. Der har også været lettelser på Fiskeridirektoratets og Plantedirektoratets område. På Fiskeridirektoratets område er lettelserne opgjort til 17,4 mio. kr. i alt, hvor det særligt er BEK nr af om føring af logbog og BEK nr. 541 af om regulering af fiskeriet i 2009 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år, der tegner sig for lettelserne. Plantedirektoratets fire bekendtgørelser medfører samlet set lettelser på i alt 11,9 mio. kr. Lettelserne kan henføres til BEK nr. 786 af om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden, der tegner sig for lettelser på ca. 13,3 mio. kr. FødevareErhverv har ikke haft love eller bekendtgørelser, der indgår i årets AMVAB-opdatering, men de har dog haft en bekendtgørelse, som er blevet korrigeret. 3.2 Udviklingen i de administrative byrder siden 2001 Tabel 3.3. viser udviklingen i ministeriets løbende administrative byrder fra november 2001 til juni Som det ses af tabellen, er det særligt Fødevarestyrelsen, der beløbsmæssigt tegner sig for de største lettelser i de administrative byrder både beløbsmæssigt og relativt. Fødevarestyrelsen har således nedbragt de administrative byrder med ca ,5 mio. kr. siden 2001 svarende til et fald på 32,3 pct. Derudover er der sket forholdsvis betydelige lettelser i FødevareErhvev og i Plantedirektoratet siden FødevareErhverv har reduceret de administrative byrder med ca. 23,8 pct. i perioden, mens Plantedirektoratet har reduceret dem med ca. 22,7 pct. Endelig har Fiskeridirektoratet opnået lettelser på ca. 12,5 pct. i perioden siden jf. tabel 3.3. Tabel 3.3. Udviklingen i ministeriets løbende administrative byrder fra november 2001 til juni 2009 Administrative byrder i 2001 Administrative byrder i juni 2009 Procentvis reduktion/stigning i de administrative byrder siden 2001 Fiskeridirektoratet ,5 FødevareErhverv ,8 Fødevarestyrelsen ,3 Plantedirektoratet ,7 I alt ,5 Ernst & Young 10

11 3.3 De administrative byrders oprindelse (ABC-fordeling) Tabel 3.4 nedenfor viser, hvorfra de administrative byrder på Fødevareministeriets område stammer. Af tabellen fremgår det, at de administrative byrder både på tidspunktet for nulpunktsmålingen og i dag, primært er en konsekvens af lovgivning, der helt skyldes internationale regler, primært EU-regler, (A-regulering) eller lovgivning, der følger af internationale regler (B-regulering). Som det fremgår af tabellen er det i 2009 kun ca. 25,8 pct. af de administrative byrder, der alene skyldes nationalt fastsatte krav (C-regulering). Denne andel er siden 2001 faldet med 10,2 pct.point, da den i 2001 udgjorde 36 pct. Tabel 3.4: De administrative byrders oprindelse (procentvis fordeling) Nulpunktsmålingen (2001) Status juni 2009 A B C A B C Fiskeridirektoratet 61,8 9,8 28,4 61,8 13,9 24,3 FødevareErhverv 12,3 74,9 12,8 17,8 65,6 16,6 Fødevarestyrelsen 39,5 22,5 37,9 59,8 15,2 25,0 Plantedirektoratet 32,4 26,3 41,3 24,3 29,7 46,0 I alt 37,8 26,2 36,0 54,0 20,2 25,8 3.4 Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Tabel 3.5 viser udviklingen i de administrative byrder for de 10 love og bekendtgørelser, der tegnede sig for de største administrative byrder i Den bekendtgørelse, der i 2009 tegner sig for de største administrative byrder på Fødevareministeriet område, er BEK nr af om mærkning mv. af fødevarer. Denne bekendtgørelse, der nu udgør 21,3 pct. af de samlede administrative byrder på Fødevareministeriet område, har ikke været omfattet af årets AMVAB-opdatering. På top ti-listen over administrative byrder på Fødevareministeriets område, er det værd at bemærke, at Fødevarestyrelsen dominerer listen med syv ud af de ti mest byrdefulde bekendtgørelser. Listen toppes af BEK nr af om mærkning mv. af fødevarer. Denne bekendtgørelse tegner sig for administrative byrder på ca. 558,8 mio. kr. svarende til mere end en femtedel af Fødevareministeriets samlede administrative byrder. Ernst & Young 11

12 Tabel 3.5: Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Nr. Lov/bekendtgørelse (rangordnet efter byrdeniveau 2009) 1. BEK nr af om mærkning m.v. af fødevarer (Fødevarestyrelsen) 2. BEK nr. 444 af om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer (Fødevarestyrelsen) 3. BEK nr. 649 af om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød (Fødevarestyrelsen) 4. BEK nr. 482 af om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr og BEK nr. 481 af om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer* (Fødevarestyrelsen) 5. BEK nr. 149 af om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (autorisationsbekendtgøre lsen) (Fødevarestyrelsen) 6. BEK nr. 733 af om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder (Fødevarestyrelsen) 7 BEK nr. 253 af om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen (FødevareErhverv) Administrative byrder - nov (2) Samfundsniveau Administrative byrder juni 2009 (3) Samfundsniveau (4) Andel af samlede byrder (pct.) Udvikling (5) (6) Ændring i pct. Samfundsniveau , , , , , , , , , , , , , ,5 8. BEK nr. 927 af om sundhedsrådgivningsaftal er for svinebesætninger (Fødevarestyrelsen) ,2 0 0,0 9. BEK nr. 492 af om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget (Plantedirektoratet) 10. BEK nr af om føring af logbog mm. (Fiskeridirektoratet) ,4 0 0, , ,0 Top 10 i alt , ,6 I alt for ministeriet , ,5 * Bemærk at i årets opdatering er der sket en korrektion, således at bekendtgørelse 481 af om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer og BEK nr. 482 af om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr måles hver for sig. Disse to bekendtgørelser har tidligere været målt samlet under bekendtgørelse 482, hvorfor de vises samlet i ovenstående tabel. Ernst & Young 12

13 BEK nr. 149 af om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder mv. indtager nu en femteplads på listen og tegner sig for det største samlede fald i de administrative byrder. Denne bekendtgørelse var fra 2001 frem til 2008 den mest byrdefulde bekendtgørelse på Fødevareministeriet område, men de store lettelser i årets opdatering har betydet, at den nu er rykket betydeligt ned på top ti-listen. Den mest byrdefulde bekendtgørelse for FødevareErhverv er BEK nr. 253 af om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen. Med administrative byrder på i alt ca. 133,7 mio. kr. er dette den syvende mest byrdefulde bekendtgørelse på Fødevareministeriets område. For Plantedirektoratet er den mest byrdefulde bekendtgørelse BEK nr. af om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget. Denne forårsager årlige administrative byrder på i alt 63,7 mio. kr. for virksomhederne og er dermed den niende mest byrdefulde bekendtgørelse på Fødevareministeriets område. Endelig er Fiskeridirektoratets logbogsbekendtgørelse den tiende mest byrdefulde bekendtgørelse med årlige byrder på ca. 57,5 mio. kr. Ernst & Young 13

14 4. Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser I dette kapitel gennemgås de enkelte ændrede/nye love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer, som har haft administrative konsekvenser for erhvervslivet. Fødevareministeriets lovgivning berører særligt landbrugs- og fiskerivirksomhed samt fødevarevirksomhed. Der indgår i alt 17 regler i ministeriets AMVABmåling, og der er udelukkende tale om endeligt opgjorte byrder, dvs. der indgår ikke ex-ante målinger. BEK nr. 149 af om autorisation og registrering af fødevarevirksomhed mv. tegner sig, som tidligere nævnt, for den største administrative lettelse i dette års AMVAB-opdatering på Fødevareministeriets område. Den største stigning i de administrative byrder er BEK nr af om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m., hvor de administrative byrder er steget med ca. 52,2 mio. kr. De endeligt opgjorte konsekvenser af bekendtgørelserne og lovene i dette års AMVA-opdatering på Fødevareministeriets område fremgår af tabel 4.1. Tabel 4.1: Endeligt og foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser, som indgår i opdateringen Styrelse/område Lov/bekendtgørelse Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Fiskeridirektoratet BEK nr af om føring af logbog mm. -10,9 Fiskeridirektoratet BEK nr. 541 af om regulering af fiskeriet i 2009 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år -5,6 Fiskeridirektoratet LBK nr. 978 af om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) -2,2 Fiskeridirektoratet BEK nr. 731 af om ophævelse af bekendtgørelse om auktionspligt mv. for torsk -0,05 Fiskeridirektoratet BEK nr af om puljefiskeri 1,0 Fiskeridirektoratet BEK nr af om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand 0,3 Fødevarestyrelsen BEK nr. 149 af om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder mv. -581,7 Ernst & Young 14

15 Styrelse/område Lov/bekendtgørelse Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Fødevarestyrelsen BEK nr. 481 af om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer -26,7 Fødevarestyrelsen BEK nr. 482 af om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr -16,9 Fødevarestyrelsen BEK nr af om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg -5,6 Fødevarestyrelsen BEK nr.153 af om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater -0,2 Fødevarestyrelsen BEK nr af om fjerkræproduktion 1,3 Fødevarestyrelsen BEK nr af om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m. 52,2 Plantedirektoratet BEK nr. 724 af om sædekorn -0,04 Plantedirektoratet BEK nr. 723 af om markfrø -0,01 Plantedirektoratet BEK nr. 786 af om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden -13,3 Plantedirektoratet BEK nr. 862 af om gødning og jordforbedringsmidler m.v. 1,5 I alt -606,8 Ernst & Young 15

16 4.1 Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Fiskeridirektoratet BEK nr. 404 af om føring af logbog mm. Bekendtgørelsen om føring af logbog påvirkes af, at fiskeriet er blevet omstruktureret, således at skibe og derved kvoter kan sælges. Dette har bevirket, at kvoteandelene samles på færre fiskere, hvilket samtidig nedbringer de administrative byrder for erhvervet samlet set. Antallet af logbogspligtige fartøjer (populationen) er reduceret som følge af indførelsen af ny regulering med Fartøjskvoteandele (FKA). Reduktionen svarer til ca. 16,5 pct. af de logbogspligtige fartøjer. Ændringerne i de administrative byrder skyldes således, at kravene vedrørende logbogsbekendtgørelsen nu kun påvirker 898 fiskere mod tidligere Med den seneste logbogsbekendtgørelse er der dog også kommet mindre nye administrative byrder til. Nu skal fiskere i rektangel 39/G4 angive underområde i logbogen, ligesom der ved fiskeri i Skagerrak skal anføres i logbogen, om det sker i norsk eller dansk zone. Endelig skal kvitteringsnummeret noteres. Samlet set har reduktionen i antallet af logbogspligtige fartøjer dog betydet, at de administrative byrder forbundet med denne bekendtgørelse er faldet med ca. 10,9 mio. kr. Det er særligt informationsforpligtelsen vedrørende pligten til at føre logbog efter forordninger vedrørende omladnings- og landingsopgørelse for danske fartøj længere end 10 m., hvor faldet i populationen har betydning for de administrative byrder. Lettelserne vedrørende logbogsbekendtgørelsen vedrører både A-, B-, og C- regulering. Den største del af lettelserne kan dog henføres til A-regulering, dvs. EU-lovgivning. Igen skal det bemærkes, at lettelserne vedrørende A- reguleringen skyldes populationsændringer og ikke ændret EU-lovgivning. Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 4.2. Ernst & Young 16

17 Tabel 4.2: BEK nr. 404 af om føring af logbog m.m. Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Pligt til at føre logbog efter Fællesskabets forordninger vedr. omladnings - og landingsopgørelse for danske fartøj længere end 10 m (skal forevises på FDs forlangende) Aflevering/fremsendel se af logbogsblade til FD ved landing Rådighedspligt ved Fiskeridirektoratets kontrol Ajourføringspligt mv I alt Kvalitative kommentarer Generelt er holdningen til logbogsbekendtgørelsen blandt interviewpersonerne, at fiskerne efterhånden har lært at håndtere kravene i denne. Interviewpersonerne ser dog frem til, at digitaliseringen vedrørende logbogsforingen, som starter fra Generelt efterlyses flere digitaliseringsløsninger i forhold til logbogsbekendtgørelsen. Interviewpersonerne udtrykte dog, at der burde være muligheder for at kunne rette skøn i forbindelse med logbogsføringen. Hvis fiskeren under de gældende regler laver et forkert skøn, kan denne blive straffet med bøde. Derfor ville det opleves som en forenkling, hvis skøn efterfølgende kunne rettes i forbindelse med, at der landes fisk til en offentlig auktion. BEK nr. 541 af om regulering af fiskeriet i 2009 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år (reguleringsbekendtgørelsen 2009) Ligesom tilfældet var for logbogsbekendtgørelsen, så påvirkes reguleringsbekendtgørelsen for 2009 også af, at fiskeriet er blevet omstruktureret, således at skibe med tilhørende kvoter kan sælges. Dette har bevirket, at kvoteandelene samles på færre fiskere, hvilket samtidig nedbringer de administrative byrder for erhvervet samlet set. Ændringerne i bekendtgørelsen medfører i forbindelse med visse informationsforpligtelser, at de administrative byrder falder, som følge af en lavere population af fiskere. Det drejer sig fx om informationsforpligtelserne Afmelding af tilladelsesfiskeri efter bilag 2, Krav om forudanmeldelse ved industrifiskeri af ankomst og losning, jf. bilag 5c og Skema til bytte af FKA-andele. Den største del af Ernst & Young 17

18 lettelserne i forbindelse med reguleringsbekendtgørelsen kan henføres til en lavere population af fiskere. En del af lettelserne kan dog også henføres til ophørte krav til fiskerne. Dette gælder i særlig grad for informationsforpligtelsen Krav om forudanmeldelse af alle ladninger af torsk i overensstemmelse med bilag 5a. Her skulle fiskerne tidligere give oplysninger om art og mængde af fisk om bord, om fartøjets havnekendningsbogstaver og -nummer samt om landningshavn, forventet ankomsttidspunkt og forventet lossetidspunkt. Endelig er der enkelte nye informationsforpligtelser, der giver administrative byrder for fiskerne. Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 4.3. Lettelserne vedrørende reguleringsbekendtgørelsen vedrører både A-, B-, og C- regulering. Den største del af lettelserne kan dog henføres til C-regulering, dvs. national lovgivning. Ernst & Young 18

19 Tabel 4.3: BEK nr. 541 af om regulering af fiskeriet i 2009 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år (reguleringsbekendtgørelsen 2009) Segment Fartøjer Fiskere Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Krav om førelse af logbog ved ejer/medejerskab af flere fartøjer Afmelding af tilladelsesfiskeri efter bilag Ansøgning fra yngre fiskere Ansøgning om godkendelse af FKAfartøj for førstegangsetablered e (FKA-FE fartøj) Ansøgning om tilladelse til industrifiskeri i alle farvande i 2007, for alle fartøjer der fisker medbringer og lander fisk til andre formål end konsum Ansøgning om tilladelse til rationsfiskeri for en bundgarnsbedrift, der i løbet af året anvender andre redskaber end bundgarn, og hvor hovedfartøjet ikke er indplaceret som FKAfartøj Forudanmeldelse af ankomst og losning Kontrol Krav om forudanmeldelse af alle ladninger af torsk i overenstemmelse med bilag 5a Krav om forudanmeldelse ved industrifiskeriaf ankomst og losning, jf. bilag 5c Krav om tilladelse efeter 13 for at fartøjer må anvendes til at fiske, medbringe og lande fisk fra ICES III b-d og V-X samt CECAF , og (demersal arter) Ernst & Young 19

20 Segment Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Krav om tilladelse efter 13 til at fiske, medbringe og lande hestemakrel, knurhane, strømsild, skolæst og brisling fra den norske fiskerizone i Nordsøen Krav ved omsætning mv. af et parti sild til anden anvendelse end konsum Pålæg om farvandsskift stk Sejlads med redskaber efter bilag V punkt 4 i forordning (EF) 2287/ Skema til bytte af FKA-andele Særlig fiskeritilladelse til fiskeri af torsk i Østersøen og Bælterne i 2007 for Fartøjer med Fartøjs Kvote Andele (FKA) og fartøjer indplaceret som Mindre Aktive Fartøjer (MAF) Ved pligt til anmeldelse om landning og losning forud for landning Tilladelse til, at der overføres op til 25 pct. af de FKAandele, det afgivende fartøj disponerer over på overdragelsestidspun ktet, til andre fartøjer I alt Kvalitative kommentarer Interviewene viste, at der er overvejende tilfredshed med indholdet i reguleringsbekendtgørelsen for Flere interviewpersoner påpeger, at området primært er præget af krav fra EU, og på baggrund af disse krav, virker udmøntningen i reguleringsbekendtgørelsen som fornuftig. Det blev også påpeget, at hvis der skal være et kvotesystem, er der også nødt til at være en bekendtgørelse som reguleringsbekendtgørelsen. Det er således interviewpersonernes vurdering, at det er svært at lette byrderne uden at gå ind i selve det politiske indhold. Ernst & Young 20

21 Kommentarerne fra de afholdte interview viste dog også, at reguleringsbekendtgørelsen opleves som kompleks, og den kan være svær at forstå. De fleste fiskere benytter sig af fiskerikonsulenter, som de konsulterer sig med angående reguleringsbekendtgørelsen. Den typiske fisker vil således ikke normalt selv sætte sig ind i reguleringsbekendtgørelsen. Flere fremhæver, at der er et løbende behov for at have fokus på den sproglige formidling af reguleringsbekendtgørelsen i forbindelse med, at den opdateres. Det angives også i interviewene, at reguleringsbekendtgørelsen efterhånden har en størrelse og kompleksitet, der gør den svær at overskue. Der efterlyses på den måde en mere tilgængelig bekendtgørelse. Fiskerne skal endvidere forholde sig til yderligere bekendtgørelser på området, hvilket skaber en oplevelse af kompleksitet vedrørende den samlede regulering. Af forenklingsforslag efterlyses vejledning, fx at der oplyses om bekendtgørelsen i et digitalt format, hvor det er muligt at søge på relevante emner. Et forhold ved reguleringsbekendtgørelsen, som interviewpersonerne oplever som særligt besværligt, er, at fiskerne skal melde ind til Fiskeridirektoratet fire timer før, de kommer i havn af hensyn til reglerne vedrørende torsk. Dette kan give fiskerne udfordringer, hvis de fx skal i havn kun for at tanke. Her efterlyses en ordning, der vil være lettere for fiskerne at administrere. LBK nr. 978 af om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) Førere af lystfiskerfartøjer skal ikke længere kontrollere, at deltagende lystfiskere har gyldige fisketegn jf. ophævelsen af den tidligere bestemmelse i 58, stk. 2. Dette sparer førerne af lystfiskerfartøjer for ca kontroller årligt. Ændringen i lovbekendtgørelsen giver en lettelse i virksomhedernes administrative byrder på 2,2 mio. kr. Kravet har oprindelse i national lovgivning (Cregulering). Lovbekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 4.4. Tabel 4.4: LBK nr. 978 af om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Fartøjsføren skal sikre sig, at alle deltagere er i besiddelse af legitimation og bevis for betalt, gyldigt lystfiskertegn eller fritidsfiskertegn I alt Ernst & Young 21

22 BEK nr. 731 af om ophævelse af bekendtgørelse om auktionspligt mv. for torsk Bekendtgørelsen ophæver den tidligere bekendtgørelse om auktionspligt mv. for torsk. Ændringen betyder, at fiskere ikke længere har pligt til at anmelde handel af torsk til Fiskeridirektoratet, hvilket giver en lettelse for ca. 50 fiskere. Som følge af ændringen i bekendtgørelsen sker der en lettelse i virksomhedernes administrative byrder på kr. Kravet har oprindelse i national lovgivning (C-regulering). Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 4.5. Tabel 4.5: BEK nr. 731 af om ophævelse af bekendtgørelse om auktionspligt mv. for torsk Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Anmeldelse af transit af torsk til FD I alt BEK nr af om puljefiskeri Bekendtgørelsen omkring puljefiskeri er ikke tidligere målt i forbindelse med AMVAB. I den seneste bekendtgørelse af indgår der dog en række informationsforpligtelser, der skaber administrative byrder for fiskere. Når fiskere deltager med deres fangstrettigheder i et puljefiskeri, så giver de en puljebestyrer bemyndigelse at repræsentere puljefiskeriet over for Fiskeridirektoratet. Dermed er der mulighed for at opnå en bedre udnyttelse af kvoterne blandt puljens fiskere. Administrationen af reglerne vedrørende puljefiskeri varetages af i alt 11 puljefiskerier i Danmark, der på fiskernes vegne håndterer de administrative udfordringer ved bekendtgørelsen. Derfor er det puljefiskerierne, der umiddelbart påvirkes af de administrative byrder. Generelt fører bekendtgørelse om puljefiskeri til administrative byrder for fiskerne på ca. 1,0 mio. kr. Særligt er det informationsforpligtelsen Ansøgning om bytte og overdragelse af årsmængder samt salg af kvoteandele, der forårsager de administrative byrder for fiskerne. Der er dog også en mindre byrdestigning i bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen om puljefiskeri har oprindelse i national lovgivning (Cregulering). Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 4.6. Ernst & Young 22

23 Tabel 4.6: BEK nr af om puljefiskeri Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Ansøgning om tilladelse til, at et fartøj driver parfiskeri Årsopgørelse Dags dato opgørelse Fremsendelse af årsopgørelse Ansøgning om tilladelse til FKAfartøjers deltagelse i puljefiskeri Ansøgning om indtræden i et igangværende puljefiskeri i løbet af året Ansøgning om bytte og overdragelse af årsmængder samt salg af kvoteandele I alt Kvalitative kommentarer I forhold til bekendtgørelsen om puljefiskeri blev det fremhævet i interviewene, at der visse steder var mulighed for, at bekendtgørelsen kunne administreres nemmere. For eksempel gælder det i dag, at der skal indhentes underskrifter for samtlige medlemmer af et puljefiskeri, om at de søger at være medlem af puljefiskeriet næste år. Her kunne der gives mulighed for, at der for den hovedpart af puljemedlemmerne, som fortsætter i puljefiskeriet, ikke skal hentes underskrifter hvert år. I stedet kunne der ske en udmelding af puljefiskeriet for dem, som ønskede at udtræde og indhentes underskrifter fra de fiskere, som trådte ind i puljefiskeriet. Derudover påpeger interviewpersoner på en forenklingsmulighed, der skal gøre det lettere at bytte mellem puljefiskerierne. I dag er der visse administrative udfordringer ved håndteringen af bytte mellem puljefiskerierne, og på nuværende tidspunkt må hvert fartøj kun overføre 25 pct. Denne andel kunne ifølge interviewpersonerne øges, og det kunne gøres nemmere at bytte mellem puljefiskerierne, således at der ikke skal byttes fra fartøj til fartøj men fra pulje til pulje. I forhold til de mængder af fisk, der flyttes internt i puljefiskeriet, angiver interviewpersonerne, at dette er forholdsvist enkelt at administrere. Det opleves ligeledes som et problem, at puljefiskeriet ikke har mulighed for at opsige et fartøj. Fiskeridirektoratet har fx mulighed for at inddrage en fiskers licens, men det har puljefiskeriet ikke. Dette betyder, at en fisker kan agere til skade for de øvrige puljemedlemmer, uden at puljefiskeriet har mulighed for at sanktionere dette ud over at søge om, at fiskeren erklæres konkurs. Ernst & Young 23

24 Et mere generelt forenklingsforlag vedrører forenklinger omkring ansøgninger til Fiskeridirektoratet. I dag er der også en række fysiske forhold vedrørende fartøjet, som skal beskrives i ansøgninger til Fiskeridirektoratet. Interviewpersonerne anfører, at når der fx ansøges til Fiskeridirektoratet, så burde det være rigeligt at påføre DNK-nummeret (nummeret på deres fartøj) i ansøgningen. Ud fra DNKnummeret har Fiskeridirektoratet i forvejen de øvrige oplysninger om fartøjet, og i forbindelse med ansøgninger fremfindes disse oplysninger alligevel ved søgning i fartøjsregistreret hos Fiskeridirektoratet. Der er derfor et potentiale for datagenbrug. BEK nr af om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand Med bekendtgørelsen om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand skulle der fra indhentes tilladelse til at fiske og omsætte ål. Den nye bekendtgørelse påvirker op til 525 ålefiskeri, der har tilladelse til erhvervsmæssigt fiskeri af ål og 255 erhvervs- og bierhvervsfiskere uden tilladelse til ålefiskeri. Bekendtgørelsen indeholder en omstillingsomkostning i form af ansøgning om tilladelse til fiskeri af ål. Samtidig er der nye byrder i forbindelse med, at ålefiskernes redskaber skal mærkes med tilladelsesnummer, mens erhvervs- og bierhvervsfiskere uden tilladelse til ålefiskeri skal anmelde deres redskaber. Bekendtgørelsen introducerer nye administrative byrder på ca. 0,3 mio. kr. Informationsforpligtelsen om mærkning af redskaber med tilladelsesnummer tegner sig for hovedparten af de nye administrative byrder. Bekendtgørelsen er afledt af EU-lovgivning (B-regulering). Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i tabel 4.7. Tabel 4.7: BEK nr af om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand Indehavere af åletilladelser Erhvervs- og Anmeldelse af bierhvervsfiskere uden redskaber tilladelse til ålefiskeri Informationsforpligtelse Segment Personer med ret til Ansøgning om at drive tilladelse til fiskeri af erhvervsmæssigt ål fiskeri, personer med tilladelse til at omsætte fangster fra ferske vande samt ålebedrifter Omstillingsomkostning Løbende byrder (2008) Løbende byrder (2009) Årets ændring Mærkning af redskaber med tilladelses nummer I alt Ernst & Young 24

25 Kvalitative kommentarer Interview med ålefiskere viste, at der generelt er tilfredshed med udformningen af bekendtgørelsen. Det blev påpeget, at i forhold til det reguleringsmæssige oplæg fra EU, så er der blevet fundet en fornuftig løsning. Der blev givet udtryk for, at Fiskeridirektoratet og fiskerne i samarbejde har fundet en løsning, der er brugbar, og som tager fornuftigt hensyn til fiskerne. Interviewpersonerne nævnte dog også, at bekendtgørelsen kan være vanskelig at forstå og sætte sig ind i. I forbindelse hermed blev det angivet, at det mere klart kunne fremgå af bekendtgørelsen, hvad der var tilladt, således at der var færre fortolkningsspørgsmål. Alt andet i forbindelse med ålefiskeri kunne herefter betragtes som forbudt. En anden kommentar fra interviewpersonerne var, at bekendtgørelsen også kunne stille krav til kontrol af efterlevelse. I interviewene blev der givet eksempler på, at bekendtgørelsen ikke blev overholdt, og at dette ikke blev opdaget uden kontrol og sanktioner. Dette blev særligt påpeget i forhold til fritidsfiskere. En forenklingsmulighed, der blev fremhævet, var i forbindelse med ålefiskeri og bundgarnsfiskeri. Her kunne bekendtgørelsen om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand slås sammen med bundgarnsbekendtgørelsen. Dette skyldes, at afmærkning af bundgarnsredskaber overvejende vedrører redskaber til brug for ålefiskeri. Ernst & Young 25

26 Fødevarestyrelsen BEK 149 af om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder mv. (autorisationsbekendtgørelsen) Bekendtgørelsen ophæver og erstatter BEK nr. 771 af om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt egenkontrol, som tidligere er målt i forbindelse med AMVAB. Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt om egenkontrol. De administrative byrder er afledt af EU-lovgivning (B-regulering) og national lovgivning (C-regulering). Det fremgår af denne AMVAB-opdatering, at kravene til dokumentationen af virksomhedernes egenkontrolprogram er nedsat væsentligt, idet det nu udelukkende er nødvendigt at kontrollere og dokumentere virksomhedernes kritiske kontrolpunkter. De kritiske kontrolpunkter er primært fokuseret omkring temperatur og overholdelse af kølekæden. Tidligere indeholdt egenkontrolprogrammet også krav til kontrol og dokumentation af eksempelvis rengøring, vedligeholdelse og skadedyrsbekæmpelse. Ligeledes var der tidligere krav om, at virksomhederne dagligt skulle dokumentere egenkontrolprogrammet. Dette er ikke længere et krav. I stedet skal virksomhederne nu kun dokumentere egenkontrollen en til to gange om måneden, og så lave afvigelsesrapporter for de tilfælde, hvor der har været bemærkninger til de kritiske kontrolpunkter. Ud over kravene vedrørende egenkontrolprogrammet, så er tidsforbruget på bekendtgørelsen også påvirket af, at egenkontrolprogrammerne i højere grad itunderstøttes. For flere segmenter har it-løsninger udviklet i samarbejde mellem de respektive brancheorganisationer og Fødevarestyrelsen bevirket, at tidsforbruget til at dokumentere egenkontrolprogrammet er nedsat yderligere. Lettelserne vedrørende egenkontrolprogrammet er i alt på 583,6 mio. kr. på samfundsniveau. De nye byrder ved at dokumentere afvigelser fra egenkontrolprogrammet i en afvigelsesrapport har samlet set medført en forøgelse af de administrative byrder på 2,0 mio. kr. på samfundsplan. Årets opdatering af autorisationsbekendtgørelsen har derfor samlet set medført en lettelse på 581,7 mio. kr. på samfundsniveau. For segmentet Bagere, som omfatter virksomheder, betyder opdateringen af bekendtgørelsen en lettelse i de administrative byrder på 21,1 mio. kr. For den enkelte virksomhed betyder det en lettelse på omkring kr. for ændringen i dokumentationskrav, mens kravet om afvigelsesrapporter betyder en forøgelse på omkring 400 kr. pr. år. For segmentet Mejerier, som omfatter 145 virksomheder, betyder bekendtgørelsesændringen en administrativ lettelse på 123 mio. kr. For den enkelte virksomhed betyder det en lettelse på omkring kr. for reduktion i dokumentationskrav, mens kravet om afvigelsesrapporter betyder en forøgelse på omkring 600 kr. på årsplan. For segmentet Slagtere, som omfatter 827 virksomheder, betyder opdateringen af bekendtgørelsen en administrativ lettelse på 94,5 mio. kr. For den enkel- Ernst & Young 26

27 te virksomhed betyder det en lettelse på omkring kr. for reduktion i dokumentationskrav, mens kravet om afvigelsesrapporter betyder en forøgelse på omkring 180 kr. på årsplan. For segmentet Slagterier, som omfatter 345 virksomheder, betyder opdateringen af bekendtgørelsen en administrativ lettelse på 262,8 mio. kr. For den enkelte virksomhed betyder det en lettelse på omkring kr. for reduktion i dokumentationskrav, mens kravet om afvigelsesrapporter betyder en forøgelse på omkring kr. på årsplan. For segmentet Supermarkeder, som omfatter virksomheder, betyder opdateringen af bekendtgørelsen en administrativ lettelse på 81,7 mio. kr. For den enkelte virksomhed betyder det en lettelse på omkring kr. for reduktion i dokumentationskrav, mens kravet om afvigelsesrapporter betyder en forøgelse på omkring 250 kr. på årsplan. Generelt påvirkes de fem segmenter forskelligt af reglerne i autorisationsbekendtgørelsen. I segmenter med primært mindre virksomheder såsom bagere og slagtere udføres de administrative krav i egenkontrolprogrammet ofte som en ekstra opgave, der kommer oven i de egentlige håndværksmæssige opgaver. I sådanne virksomheder er det også ofte enkeltpersoner, der forestår hele egenkontrolprogrammet. Omvendt er det i de lidt større virksomheder med flere medarbejdere, såsom mejerier, slagterier samt supermarkeder. Her bliver egenkontrolprogrammet i flere tilfælde brugt som et managementværktøj, der også indeholder kontroller ud over de lovpligtige. Her muliggør dokumentationen at være på højde med produktionen fx i forbindelse med medarbejderskift eller i forbindelse med, at fødevarerne leveres eller modtages. Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 4.8. Ernst & Young 27

28 Tabel 4.8: BEK nr. 149 af om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder mv. (autorisationsbekendtgørelsen) Segment Bagere Informationsforpligtelse Primærproducenter og virksomheder skal kunne dokumentere egenkontrollens gennemførelse. Omstillingsomkostning Løbende byrder (2008) Løbende byrder (2009) Årets ændring Primærproducenter og virksomheder skal udfylde afvigelsesrapporter Mejerier Primærproducenter og virksomheder skal kunne dokumentere egenkontrollens gennemførelse Primærproducenter og virksomheder skal udfylde afvigelsesrapporter Slagtere Primærproducenter og virksomheder skal kunne dokumentere egenkontrollens gennemførelse Primærproducenter og virksomheder skal udfylde afvigelsesrapporter Slagterier Primærproducenter og virksomheder skal kunne dokumentere egenkontrollens gennemførelse Primærproducenter og virksomheder skal udfylde afvigelsesrapporter Supermarkeder Primærproducenter og virksomheder skal kunne dokumentere egenkontrollens gennemførelse Primærproducenter og virksomheder skal udfylde afvigelsesrapporter I alt Ernst & Young 28

29 Kvalitative kommentarer Blandt størstedelen af virksomhederne var der en stor tilfredshed med, at det ikke længere er nødvendigt at dokumentere elementer som rengøring, vedligeholdelse og skadedyrsbekæmpelse. Men da de fleste af virksomhederne gennemfører aktiviteter, der var betinget af deres tidligere egenkontrolprogram, uanset om det er et krav fra det offentlige, opleves lettelsen ikke så massiv, som tallene viser om end flere ikke længere dokumenterer disse aktiviteter. Samtidig betyder dette også, at der blandt virksomhederne generelt er en stor forståelse for de krav bekendtgørelsen stiller der er generelt meget få irritationsbyrder tilbage ved egenkontrolprogrammet. Virksomheder fra flere segmenter anvender efterhånden elektroniske platforme til indberetning af dokumentation for egenkontrollens gennemførsel. Muligheden for at indberette elektronisk og via en web-server oplever virksomhederne som meget tidsbesparende og forenklende, da platformene er tilpasset de enkelte virksomhedssegmenter og dermed de konkrete kritiske kontrolpunkter. Disse elektroniske platforme er typisk udarbejdet af segmenternes brancheorganisationer i samarbejde med Fødevarestyrelsen. De elektroniske platforme bliver også brugt som kommunikationskanal fra brancheorganisationerne til virksomhederne angående regelændringer og andre relevante informationer. Dette opleves som en effektiv og værdiskabende proces, da virksomhederne oplever, at de får den nødvendige information uden at bruge en masse tid på selv at søge efter den. Interviewpersonerne tilkendegav, at segmenter, der primært består af store virksomheder og virksomheder med mange medarbejdere, såsom mejerier, slagterier samt supermarkeder, internt har megen nytte af egenkontrolprogrammet. I flere tilfælde bliver dokumentationen anvendt som et managementværktøj, som gør det muligt hele tiden at være på højde med produktionen. Dette skyldes, at dokumentationen gør det muligt at vide, hvad der er sket i et tidligere medarbejderskift, en foregående dag eller i forbindelse med, at fødevarerne leveres eller modtages. For de mindre virksomheder med knap så mange medarbejdere, såsom bagere og slagtere, falder egenkontrolprogrammet i høj grad sammen med fagligheden omkring produktion af fødevarer. For disse virksomheder er det helt naturligt, at enkeltpersoner har styr på de kritiske kontrolpunkter, da det opleves som en del af den håndværksmæssige tradition. Her gennemføres en række af aktiviteterne vedrørende de kritiske kontrolpunkter uanset dokumentationskrav, og selve dokumentationen kan her opleves som en smule kunstig og som overflødigt tidsforbrug. Derfor opleves ophævelsen af kravet om daglig dokumentation hos disse segmenter som særlig meningsfuld. Endelig fremhævede særligt de mindre virksomheder at med lettelserne i autorisationsbekendtgørelsen, så har dialogen ved kontrolbesøgene fået en større betydning. De mindre virksomheder vurderer således, at kontrollen fra fødevarekontrollen og dialogen med denne generelt har større betydning for fødevaresikkerheden end kravene til deres egenkontrolprogrammer. Ernst & Young 29

30 BEK nr. 481 af om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 4 Bekendtgørelsen medtages i årets AMVAB-opdatering, da lettelserne ikke tidligere er målt. Der bortfalder i alt administrative byrder for 26,7 mio. kr. på samfundsniveau vedrørende informationsforpligtelsen Opbevaring af dokumenter. Nu skal det ikke længere anføres, hvem der har udført behandlingen, og kravet vedrører besætningsejere med husdyr og pelsdyr. Da populationen omfatter virksomheder giver det en lettelse på ca kr. pr. virksomhed. De administrative byrder er afledt af et EU-direktiv (A-regulering), og bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 4.9. Tabel 4.9: BEK nr. 481 af om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Opbevaring af dokumenter I alt BEK nr. 482 af om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr Tilsvarende er der lettelser i BEK nr. 482 af om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr. Disse lettelser udgør i alt ca. 16,9 mio. kr. og kan henføres til fire informationsforpligtelser. Vedrørende informationsforpligtelsen etikettering skal der ved forsyning af inderemballagen af hver pakning for lægemidler, som dyrlægen udleverer af lægemidler fra apoteket, ikke længere indgå en brugsanvisning. Ligeledes bortfalder kravet om dyrlægens særskilte mundtlige og skriftlige meddelelse om tilbageholdelsestider ved anvendelse, udlevering eller receptordinering af et lægemiddel, da disse oplysninger fremgår af dyrlægens anvisning. I forbindelse med dyrlægens arkiveringspligt er der nu ikke længere krav om, at der angives dato for besøget, klientens navn og adresse samt kopier af meddelelser om tilbageholdelsestid. Endelig bortfalder kravet om dyrlægens optegnelser over bestemte lægemidler. 4 I de tidligere AMVAB-målinger har de administrative krav i BEK nr. 481 af om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer været målt og præsenteret under BEK nr. 482 af om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr. I forbindelse med AM- VAB-opdateringen 2008/2009 er der imidlertid korrigeret for dette, således at de administrative krav og udviklingen i disse under bekendtgørelse 481 er udskilt og præsenteret særskilt. Ernst & Young 30

31 Da populationen omfatter 706 dyrlæger, betyder dette administrative lettelser på i alt kr. pr. dyrlæge. De administrative lettelser er afledt af både A-, B-, og C-regulering, og bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel Tabel 4.10: BEK nr. 482 af om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Etikettering Dyrlægens mundtlige og skriftlige meddelelse om tilbageholdelsestider ved anvendelse, udlevering eller receptordinering af et lægemiddel Dyrlægens arkiveringspligt Dyrlægens optegnelser over bestemte lægemidler, bek. nr. 134, 25, stk I alt BEK nr af om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg Bekendtgørelse nr af om overvågning og bekæmpelse af sygdommen BSE hos kvæg kan relateres til en godkendt ansøgning til EU om revideret overvågning for BSE. På denne baggrund kan Danmark nu reducere BSE-overvågningen. Dette betyder, at antallet af dyr, der skal testes, falder. Tidligere skulle normale slagtedyr undersøges for BSE, når de var over 30 måneder ved slagtning. Risikodyr (bl.a. selvdøde og nødslagtede kreaturer) skulle undersøges for BSE, når de var over 24 måneder. De nye regler indebærer, at alle kreaturer først skal BSE-testes, når de er over 48 måneder og enten slagtes til konsum eller afgår til et kategori 1-forarbejdningsanlæg. De administrative konsekvenser af bekendtgørelsen er en lettelse i de administrative byrder på i alt 5,6 mio. kr. En betydelig del af lettelsen kan henføres til kravet om, at slagterierne skal udtage og indsende relevant materiale til undersøgelse for BSE fra de kreaturer, som slagtes på slagteriet. Denne del af lettelsen vedrører 1,8 mio. kr. og kan forklares ved, at slagterierne kan reducere antallet af BSE tests med en tredjedel. De øvrige lettelser kan primært henføres til, Ernst & Young 31

32 at aktiviteterne vedrørende en række oplysningskrav ophæves i forbindelse med bekendtgørelsen. Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel Tabel 4.11: BEK nr af om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Forpligtelse for slagteri/kategori 1- forarbejdningsanlæg I alt BEK nr. 153 af om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater Bekendtgørelsen ophæver og erstatter BEK nr. 159 af om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater. I forbindelse med årets opdatering er der en mindre populationsændring på oplysningskravet, som omhandler kontrolrapporter i forbindelse med ejerskifte. Dette skyldes, at reglerne om kontrol ved ejerskifte eller lokaleflytning er gjort mere smidige. Virksomhederne kan nu ved ejerskifte eller lokaleflytning vælge at fortsætte med den gamle kontrolrapport. Dog skal virksomheden have modtaget mindst et kontrolbesøg med en glad smiley, før virksomheden kan reklamere med en elite smiley. Populationsændringen medfører en samlet lettelse på omkring kr. De administrative byrder er afledt af national lovgivning (C-regulering). Bekendtgørelsens konsekvenser for virksomhedernes administrative byrder er opsummeret i nedenstående tabel Tabel 4.12: BEK nr. 153 af om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Kontrol I alt Ernst & Young 32

33 BEK nr af om fjerkræproduktion Bekendtgørelsen om fjerkræproduktion kan henføres til, at Fødevarestyrelsen har revideret dele af de eksisterende regler på området vedrørende fjerkræproduktion. Dermed er regler, der tidligere var fordelt over fem bekendtgørelser, nu samlet i to nye bekendtgørelser, hvor den ene er bekendtgørelse om fjerkræproduktion. Formålet med revisionen af reglerne er at forenkle bestemmelserne samt tilvejebringe en mere præcis implementering af Rådets direktiv 90/539 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel inden for EU med fjerkræ og rugeæg samt indførsel heraf fra tredjelande. I forhold til den tidligere bekendtgørelse om fjerkræproduktion indeholder den nye bekendtgørelse administrative byrder for segmentet rugerivirksomheder for ca. 1,3 mio. kr. Disse byrder kan henføres til de administrative byrder, som virksomhederne har i forbindelse med den tilsynsførende dyrlæges pligter. Heri indgår: Kontrol af virksomhedens vaccination af fjerkræ mod Newcastle Disease, herunder hvor det er relevant, laboratoriesvar efter Newcastle Disease vaccinationskontrol. Kontrol af virksomhedens overvågning af aviær influenza, herunder laboratoriesvar for udtagne prøver. Kontrol af virksomhedens prøveudtagning i forbindelse med salmonella overvågning, herunder laboratoriesvar for udtagne prøver. Det skal dog bemærkes, at der for rugerivirksomheder også er lettelser i forbindelse med informationsforpligtelsen Dyrlægens tilsynsbesøg. Disse lettelser kan henføres til, at der ikke længere er krav om, at optegnelser over tilsynsbesøgene skal indberettes til fødevareregionerne. Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel Tabel 4.13: BEK nr af om fjerkræproduktion Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Dyrlægens tilsynsbesøg I alt Kvalitative kommentarer Netop sammenskrivningen af flere bekendtgørelser blev bemærket af interviewpersonerne. Der er generelt en forståelse af kravene i bekendtgørelsen, men selve udarbejdelsen af bekendtgørelsen giver anledning til nogle kritiske bemærkninger. Det anføres blandt andet, at høringsfristerne for branchen er korte, Ernst & Young 33

34 og at branchen burde have været mere involveret i selve udformningen af bekendtgørelsen. Blandt særligt vanskelige administrative krav i bekendtgørelsen nævnes omsætningsreglerne, der kræver, at fjerkræ skal være tredive dage på ejendommen, inden de må omsættes, hvilket af nogle virksomheder opleves som svært at overholde i praksis. Som nævnt er der blandt interviewpersonerne en forståelse for, at der er stramme regler i Danmark vedrørende fjerkræproduktion. Interviewpersonerne savner dog mere ensartede udmøntninger af reglerne i hele EU og påpeger, at produktionspriserne sættes i vejret, når Danmark håndhæver EU-reglerne strengere end i de øvrige EU-lande. Ligeledes nævner interviewpersonerne, at der bruges megen tid på at håndtere besøg fra dyrlæger. I visse tilfælde er det kredsdyrlægen, der kommer på besøg, mens det i andre tilfælde er den lokale dyrlæge. Interviewpersonerne anfører, at sådanne besøg koster megen tid, og understreger, at det er vigtigt, at dyrlægebesøgene koordineres, således at flere opgaver kan klares i forbindelse med de enkelte besøg. Endelig nævner flere interviewpersoner, at der kunne være mere fokus på kontrol frem for regeludstedelse. Der er en oplevelse af, at nogle af de problemstillinger, som det nye regelsæt skal håndtere også kunne være håndteret under det tidligere regelsæt. Det bliver nævnt, at en mere konsekvent håndhævelse kunne have forhindret nogle af de stramninger, som er skrevet ind i den nye bekendtgørelse omkring fjerkræproduktion. Dermed oplever interviewpersonerne, at de skal agere under et mere restriktivt regelsæt, mens de samtidig sår tvivl om, hvorvidt de mere restriktive regler vil have betydning for de producenter, som var årsag til de mere restriktive regler. BEK nr af om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m. Bekendtgørelsen om salmonellose hos fjerkræ og salmonella slagtefjerkræ tegner sig for den største stigning i de administrative byrder på Fødevareministeriet området. Der er to nye informationsforpligtelser, og de medfører administrative byrder på ca. 52,2 mio. kr. for producenterne af slagtekyllinger. Der er i alt 232 producenter af slagtekyllinger, der skal leve op til reglerne i bekendtgørelsen om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m. Den første informationsforpligtelse vedrører udarbejdelse af en saneringsplan. Af bekendtgørelsen fremgår det, at ejeren skal udarbejde en saneringsplan, hvis der i to på hinanden følgende flokke konstateres salmonella i prøver. Saneringsplanen skal indsendes til godkendelse i Fødevareregionen senest 14 dage efter fundet i prøver udtaget i den efterfølgende flok. Efter at bestemmelserne er trådt i kraft, vil der skulle udarbejdes ca. fem nye saneringsplaner om året. Antallet af positive besætninger forventes at falde fremover. Ligeledes stiller bekendtgørelsen krav til virksomhedernes egenkontrolprogram. I bekendtgørelsen hedder det således, at ejeren af en slagtekyllingebesætning skal følge et egenkontrolprogram. Egenkontrolprogrammet skal leve op til alle Ernst & Young 34

35 Endelig er der en ny indsat bestemmelse i bekendtgørelsen om udtagelse af en ekstra prøve ca. en uge før slagtning. Bestemmelsen fører til en ekstra byrde i det egenkontrolprogram, som ejeren af en slagtekyllingebesætning skal følge. De nye krav i bekendtgørelsen har oprindelse i national lovgivning (C-regulering) og har baggrund i Danmarks ansøgning om særstatus i EU. Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel Tabel 4.14: BEK nr af om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m. krav mv. i en branchekode, der af Fødevarestyrelsen er vurderet tilstrækkelig til at forebygge, at salmonella introduceres i produktionskæden, og til at sikre at eventuelt introduceret salmonella igen fjernes effektivt fra produktionskæden. Enkelte producenter, som ikke er med i brancheorganisationen, laver selv egenkontrolprogrammet. Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Udarbejdelse af saneringsplan Egenkontrolprogram I alt Kvalitative kommentarer Det er kendetegnende for egenkontrolprogrammet i bekendtgørelse nr om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m., at det er branchekoden, der er bestemmende for reglerne vedrørende egenkontrol. Det er således i høj grad branchens egne regler, der er gældende, og de skærpede krav til/om egenkontrolprogram udspringer af en særstatusansøgning til EU. Hvis Danmark opnår særstatus for slagtekyllinger på linje med Sverige og Finland så kan de samme krav for danske slagtekyllinger også stilles til importerede slagtekyllinger. Ansøgningen om særstatus fremhæves i alle interviews vedrørende bekendtgørelse om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m. Der er en forståelse for, at det, på grund af denne ansøgning, er rimeligt at stille strengere krav til egenkontrollen. Der er også blandt visse af interviewpersonerne forbehold over for kravene i egenkontrolprogrammet. Egenkontrolprogrammet vurderes som værende tungt, og enkelte interviewpersoner anfører, at hvis ikke Danmark opnår særstatus, så bør der ses på reglerne om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m. igen. Dette ønske gælder særligt i forhold til de mindre virksomheder, hvor der ikke er ansat personale med den specifikke opgave at administrere egenkontrolprogrammet. Der er indsat en ny bestemmelse i bekendtgørelsen om udtagning af en ekstra prøve ca. syv dage før slagtning, og resultatet skal foreligge, før dyrene må Ernst & Young 35

36 sendes til slagtning. Et eksempel på en udfordring, der nævnes i den forbindelse, er, hvis resultatet af en prøve først foreligger efter otte dage. Her må man afvente slagtning, og så kan det måske blive nødvendigt at aflive kyllingerne, da kyllingernes størrelse skal passe til maskiner, opskæring mv. Således giver myndighedernes kontrol visse udfordringer i forhold til produktionskæden. Endelig anfører en lidt større virksomhed, at de bruger egenkontrolprogrammet som et produktionssystem. På grund af deres krav til styring og kvalitet ville de formentlig gennemføre lignende aktiviteter som anført i branchekoden også selv om der ikke var krav herom. Ernst & Young 36

37 Plantedirektoratet BEK nr. 723 af om markfrø Bekendtgørelsen om markfrø er ændret på et enkelt område, nemlig muligheden for at foretage en digital indberetning i forbindelse med anmeldelse til avlskontrol. Bekendtgørelsen om markfrø vedrører 25 virksomheder og kravet om anmeldelse til avlskontrol er afledt af EU-lovgivning (B-regulering). Den digitale indberetning har givet et mindre tidsforbrug for virksomhederne, hvilket medfører administrative lettelser for knap kr. årligt på samfundsniveau. I nedenstående tabel 4.15 fremgår den nævnte administrative lettelse. Tabel 4.15: BEK nr. 723 af om markfrø Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Anmeldelse om avlskontrol I alt Kvalitative kommentarer De interviewede virksomheder har udtrykt tilfredshed med den grundige kontrol, der fastlægges i bekendtgørelsen. Det angives, at kontrollen skaber en høj kvalitet på markedet, hvilket virksomhederne sætter pris på. Det anses desuden som positivt, at de samme regler er gældende i hele EU, da det giver ensartede vilkår. Reglerne sikrer, at der er fuld sporbarhed hele vejen fra producent til forbruger, og kravet om certificering i hele EU højner kvaliteten på markedet. Interviewpersonerne angiver dog, at der er visse europæiske lande, hvor myndighederne ser imellem fingrene med visse lovovertrædelser på området. Interviewpersonerne oplyser, at en lang række af registreringer, Plantedirektoratet stiller krav om, ville virksomhederne have foretaget uanset kravene. De har behov for at lave kontrakter med deres kunder og sikre, at deres varer er af en høj kvalitet. Virksomhederne registrerer i visse tilfælde mere end lovpligtigt. En virksomhed nævner, at denne oplever, at Plantedirektoratet overadministrerer i forhold til myndigheder i andre lande, der er underlagt samme regelgrundlag. Virksomheden mener, at kontrollen er for omfattende. Denne kunne med fordel rettes mod risikosorter frem for bredt mod alle sorter på markedet. Interviewpersonerne oplever, at virksomhederne bruger for mange midler på at indberette data til Plantedirektoratet. Virksomhederne ønsker i stedet et revisionsprincip, hvor Plantedirektoratet i stedet laver stikprøver. Flere interviewpersoner vurderer, at dette kunne spare en masse ressourcer for virksomhederne og ville være mere effektivt i forhold til at finde fejl og mangler. Virksomhederne nævner, at de deltager i en arbejdsgruppe, der i samarbejde med Plantedirektoratet allerede har været i dialog omkring mulige regelforenk- Ernst & Young 37

38 linger og digitale indberetningsløsninger. Dette arbejde finder virksomhederne givtigt, og der er allerede indført løsninger udarbejdet af arbejdsgruppen. BEK nr. 724 af om sædekorn På samme måde som for bekendtgørelse nr. 723 om markfrø er bekendtgørelse 724 om sædekorn ændret på et enkelt område, nemlig muligheden for at foretage en digital indberetning i forbindelse med anmeldelse til avlskontrol. Bekendtgørelsen om sædekorn vedrører 84 virksomheder og kravet om anmeldelse til avlskontrol er afledt af et EU-direktiv (A-regulering). Den digitale løsning har givet administrative lettelser for virksomhederne på godt kr. årligt på samfundsniveau, hvilket ses i nedenstående tabel Tabel 4.16: BEK nr. 724 af om sædekorn Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Anmeldelse til avlskontrol I alt Kvalitative kommentarer Interviewpersonerne angiver, at de finder, at bekendtgørelsen medfører for megen kontrol og for mange krav om indberetninger. Virksomhederne ønsker i tråd med markfrøproducenterne, at der frem for indberetning i stedet indføres en stikprøvekontrol. De lovmæssige registreringer foretages i modsætning til markfrøproducenterne udelukkende, fordi der er krav om det fra myndighedernes side. Virksomhederne på sædekornsmarkedet er ligeledes repræsenterede i arbejdsgruppen med markfrøproducenter og Plantedirektoratet, hvor der i samarbejde arbejdes for regelforenkling. BEK nr. 786 af om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2008/2009 De administrative byrder forbundet med bekendtgørelse nr. 786 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planteperioden bekendtgørelse nr. 786 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planteperioden påvirkes af et digitaliseringsinitiativ. Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen introducerede den 15. december 2006 Gødnings- og Husdyrindberetningen (GHI), hvor det er muligt at indberette elektronisk i forhold til henholdsvis gødnings- og husdyroplysninger. Ernst & Young 38

39 Før introduktionen af GHI var der én indberetningsfrist i forhold til husdyrindberetningen den 31. oktober, mens indberetningsfristen for gødningsregnskabet var den 31. marts. Ved indførslen af GHI er de to forskellige indberetningsfrister blevet afløst af en samlet indberetningsdato, da både husdyrindberetningen og gødningsregnskabet nu begge skal indberettes senest den 31. marts. Begrundelsen for de to tidligere forskudte indberetningsfrister skyldtes, at husdyrgødningsproduktionen blev brugt til at fortrykke gødningsregnskabet. Ved introduktionen af GHI er det nu kun muligt at få fortrykt sin husdyrgødningsproduktion på gødningsregnskabet, hvis man benytter den elektroniske løsning. Ifølge de seneste tal fra Plantedirektoratet er 90 pct. af gødningsregnskaber indsendt elektronisk, hvilket er en stigning siden introduktionen i Det er ca. 20 pct. af jordbrugerne, der selv foretager den elektroniske indberetning, mens den øvrige del varetages af landbrugskonsulenter. Generelt betyder digitaliseringsinitiativet, at de administrative byrder vedrørende bekendtgørelse nr. 786 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planteperioden reduceres med ca. 13,3 mio. kr. Bekendtgørelsen indeholder syv segmenter, der alle påvirkes af indførslen af GHI. Dette fremgår af tabel Tabel BEK nr. 786 af om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2008/ Segment Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Planteavlere Alle informationsforpligtelser Kvægbrugere Alle informationsforpligtelser Øvrige husdyrbrugere Alle informationsforpligtelser Konsulenter, planteavlere Alle informationsforpligtelser Konsulenter, kvægbrugere Alle informationsforpligtelser Konsulenter, øvrige husdyrbrugere Alle informationsforpligtelser Handlende med gødning Alle informationsforpligtelser I alt Alle informationsforpligtelser Bemærk at der er sket en korrektion af en tidligere måling vedrørende bekendtgørelsen om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden. I forbindelse med målingen af bekendtgørelse nr. 676 af er der foretaget en ny måling, således at den tidligere bekendtgørelse stort set er fraveget. Formålet med at foretage en ny måling har været at få en mere præcis segmentering af målingen. Ernst & Young 39

40 Det er generelt de jordbrugere, som selv forestår indberetningen, der har oplevet den største lettelse. De udgør ca. 20 pct. af de samlede jordbrugere, men segmenterne planteavlere og kvægbrugere oplever alligevel lettelser, der overstiger de samlede lettelser for de segmenter, hvor konsulenter forestår de administrative byrder på jordbrugernes vegne. En forklaring herpå er, at konsulenterne tidligere har anvendt egne digitale løsninger, hvorfor effektiviseringsgevinsterne bliver mere moderate. Tabel BEK nr. 786 af om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2008/2009 (fortsat) Segment Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende byrder (2008) Løbende byrder (2009) Årets ændring Planteavlere Anmeldelse til PD register over virk der har aktiviteter indenfor planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf Ansøgning om tilsagn om tillæg til kvælstofnormen Ansøgning om brødhvedetillæg Anmodning om højere kvælstofnorm pga supernormaltudbytte Anmodning om højere kvælstofkvote pga. ekstreme vejrtilfælde Oplysning af kvælstofindhold i afgasset biomasse Opgørelser ved ejerskifte indenfor planperiode Gødningsregnskab for virksomheder, der i pågældende planperiode afgiver husdyrgødning Markplan (skema A) Plan for produktion og anvendelse af husdyrsgødning (skema A2) Gødningsregnskab (Skema B) Krav til virks der ikke har været omfattet af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i foregående periode Planteavlere i alt Ernst & Young 40

41 Tabel BEK nr. 786 af om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2008/2009 (fortsat) Segment Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende byrder (2008) Løbende byrder (2009) Årets ændring Kvægbrugere Anmeldelse til PD register over virk der har aktiviteter indenfor planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf Ansøgning om tilsagn om tillæg til kvælstofnormen Ansøgning om brødhvedetillæg Anmodning om højere kvælstofnorm pga supernormaltudbytte Anmodning om højere kvælstofkvote pga. ekstreme vejrtilfælde Oplysning af kvælstofindhold i afgasset biomasse Opgørelser ved ejerskifte indenfor planperiode Gødningsregnskab for virksomheder, der i pågældende planperiode afgiver husdyrgødning Markplan (skema A) Plan for produktion og anvendelse af husdyrsgødning (skema A2) Gødningsregnskab (Skema B) Krav til virks der ikke har været omfattet af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i foregående periode Kvægbrugere i alt Ernst & Young 41

42 Tabel BEK nr. 786 af om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2008/2009 (fortsat) Segment Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende byrder (2008) Løbende byrder (2009) Årets ændring Øvrige husdyrbrugere Anmeldelse til PD register over virk der har aktiviteter indenfor planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf Ansøgning om tilsagn om tillæg til kvælstofnormen Ansøgning om brødhvedetillæg Anmodning om højere kvælstofnorm pga supernormaltudbytte Anmodning om højere kvælstofkvote pga. ekstreme vejrtilfælde Oplysning af kvælstofindhold i afgasset biomasse Opgørelser ved ejerskifte indenfor planperiode Gødningsregnskab for virksomheder, der i pågældende planperiode afgiver husdyrgødning Markplan (skema A) Plan for produktion og anvendelse af husdyrsgødning (skema A2) Gødningsregnskab (Skema B) Krav til virks der ikke har været omfattet af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i foregående periode Øvrige husdyrbrugere i alt Ernst & Young 42

43 Tabel BEK nr. 786 af om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2008/2009 (fortsat) Segment Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende byrder (2008) Løbende byrder (2009) Årets ændring Konsulenter, planteavlere Anmeldelse til PD register over virk der har aktiviteter indenfor planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf Ansøgning om tilsagn om tillæg til kvælstofnormen Ansøgning om brødhvedetillæg Anmodning om højere kvælstofnorm pga supernormaltudbytte Anmodning om højere kvælstofkvote pga. ekstreme vejrtilfælde Oplysning af kvælstofindhold i afgasset biomasse Opgørelser ved ejerskifte indenfor planperiode Gødningsregnskab for virksomheder, der i pågældende planperiode afgiver husdyrgødning Markplan (skema A) Plan for produktion og anvendelse af husdyrsgødning (skema A2) Gødningsregnskab (Skema B) Krav til virks der ikke har været omfattet af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i foregående periode Konsulenter, planteavlere i alt Ernst & Young 43

44 Tabel BEK nr. 786 af om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2008/2009 (fortsat) Segment Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende byrder (2008) Løbende byrder (2009) Årets ændring Konsulenter, kvægbrugere Anmeldelse til PD register over virk der har aktiviteter indenfor planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf Ansøgning om tilsagn om tillæg til kvælstofnormen Ansøgning om brødhvedetillæg Anmodning om højere kvælstofnorm pga supernormaltudbytte Anmodning om højere kvælstofkvote pga. ekstreme vejrtilfælde Oplysning af kvælstofindhold i afgasset biomasse Opgørelser ved ejerskifte indenfor planperiode Gødningsregnskab for virksomheder, der i pågældende planperiode afgiver husdyrgødning Markplan (skema A) Plan for produktion og anvendelse af husdyrsgødning (skema A2) Gødningsregnskab (Skema B) Krav til virks der ikke har været omfattet af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i foregående periode Konsulenter, kvægbrugere i alt Ernst & Young 44

45 Tabel BEK nr. 786 af om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2008/2009 (fortsat) Segment Konsulenter, øvrige husdyrbrugere Konsulenter, øvrige husdyrbrugere i alt Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende byrder (2008) Løbende byrder (2009) Årets ændring Anmeldelse til PD register over virk der har aktiviteter indenfor planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf Ansøgning om tilsagn om tillæg til kvælstofnormen Ansøgning om brødhvedetillæg Anmodning om højere kvælstofnorm pga supernormaltudbytte Anmodning om højere kvælstofkvote pga. ekstreme vejrtilfælde Oplysning af kvælstofindhold i afgasset biomasse Opgørelser ved ejerskifte indenfor planperiode Gødningsregnskab for virksomheder, der i pågældende planperiode afgiver husdyrgødning Markplan (skema A) Plan for produktion og anvendelse af husdyrsgødning (skema A2) Gødningsregnskab (Skema B) Krav til virks der ikke har været omfattet af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i foregående periode Ernst & Young 45

46 Tabel BEK nr. 786 af om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2008/2009 (fortsat) Segment Handlende med gødning Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende byrder (2008) Løbende byrder (2009) Årets ændring Anmeldelse af forarbejdningsanlæg til PDs register Indberetning af handelspartnere vedr. hvem der er afsat handelsgødning til i perioden 1. august til Registrerede virks indberetning af salg af anden organisk gødning end husdyrgødning Biogas- og forarbejdningsanlægs indberetning af hvem der har modtaget husdyrgødning i perioden 1. augustr til 31. juli Krav til virks der ikke har været omfattet af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i foregående periode Handlende med gødning i alt Kvalitative kommentarer Generelt var jordbrugere tilfredse med de regler, som de skal overholde i forbindelse med efterlevelsen af bekendtgørelse nr. 786 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planteperioden. Interviewene bekræftede tallene i forhold til, at det er planteavlerne, der oplever reguleringen som værende mindst byrdefulde, mens kvægbrugerne og jordbrugere med øvrige husdyr oplever de administrative byrder som værende større. Forskellen i opfattelserne skyldes, at de administrative byrder stiger ved brugen af husdyrgødning. Endvidere nævnede flere jordbrugere, at kravene vedrørende efterafgrøder blev oplevet som værende til irritation. Flere jordbrugere anførte desuden, at de oplevede, at deres regelsæt blev ændret fra år til år, og derfor oplevede de det som værende vanskeligt at holde sig orienteret omkring de seneste ændringer. Generelt vurderede jordbrugerne GHI-systemet positivt og finder det forholdsvist nemt at benytte. De vurderede således, at de havde oplevet reelle lettelser ved brug af systemet. Samme indtryk havde jordbrugskonsulenterne. Det skal dog bemærkes, at der blandt jordbrugerne var forskel i opfattelsen af systemet. Denne forskel kom blandt andet til udtryk i, at nogle var mere fortrolige med de Ernst & Young 46

47 tidligere papirskemaer og generelt havde visse forbehold over for udbredelsen af nye it-systemløsninger. BEK nr. 862 af om gødning og jordforbedringsmidler mv. Som led i regeringens terrorhandlingsplan er der af Plantedirektoratet fastsat en række yderligere krav til producenter, importører og forhandlere af gødning, jordforbedringsmidler mv. Lovgivningen skal medvirke til at begrænse adgangen til at erhverve sig ammoniumnitratgødning. Der indføres derfor en række yderligere krav om informationsforpligtigelser, herunder krav om registrering hos Plantedirektoratet for virksomheder der sælger gødning og jordforbedringsmidler. Der indføres desuden skærpede krav til mærkning af ingredienserne i produkterne, således at alle ingredienser, der udgør en mængde på over 1 pct. af produktet, skal fremgå. Endelig skal produkter med et højt ammoniumnitratindhold anmeldes til Plantedirektoratet i tråd med lovgivningen på EU-niveau. Virksomheder, der importerer gødningen, skal over for Plantedirektoratet dokumentere, at producenten har udført en denotationstest, der gælder den omtalte gødning. De nye krav om detonationstest påvirker årligt seks virksomheder. De øgede krav til registrering, mærkning mv. medfører en række yderligere løbende administrative byrder for virksomhederne underlagt lovgivningen. De øgede byrder udgør årligt 1,4 mio. kr. Heraf er langt størstedelen af udgifterne forbundet med kravet om indgivelse af denotationstest, nemlig knap 1,4 mio. kr. årligt jf. tabel 4.18 nedenfor. Tabel BEK nr. 862 af om gødning og jordforbedringsmidler mv. Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Registrering hos Plantedirektoratet Mærkning af ingredienser i en mængde over 1 pct Indgivelse af denotationstest Indberetning vedr. EFammoniumnitratgødning I alt Ernst & Young 47

48 Kvalitative kommentarer En interviewperson mente, at de øgede krav om mærkning er for omfattende, da det ikke reelt giver forbrugerne mere information. Endvidere angav interviewpersonen, at detaljeringsgraden forvirrer forbrugerne mere, end det gavner, og derfor burde der i stedet være fokus på gavnlige og forståelige informationer til forbrugerne. Det vigtigste for forbrugerne er ifølge interviewpersonen, at varerne er godkendte og kontrollerede, og at indholdet ikke er skadeligt for miljøet. Det blev ligeledes nævnt, at sprogbrugen i bekendtgørelsen er alt for kompliceret, og at detaljeringsniveauerne og kravene forudsætter, at hver virksomhed har en kemiingeniør eller lignende ansat. En anden virksomhed nævnte, at lovgrundlaget var blevet mere overskueligt, da det er samlet i én bekendtgørelse frem for flere som tidligere. Flere virksomheder bekræfter, at der er særligt megen tid forbundet med kravet om denotationstest, og kravet er svært at overholde. Det skyldes, at flere af virksomhedens producenter er fra Østeuropa, hvor det kan være svært at skaffe den nødvendige dokumentation. Det finder virksomhederne udfordrende i hverdagen. En anden virksomhed finder særligt registreringen af indholdet af ammoniumnitratgødning problematisk. En løsning kunne være at forbyde dette helt i gødningen. Der opleves desuden at være problemer med Plantedirektoratets kontrol, da der går for lang tid mellem kontrollen og resultaterne. Det kan derfor være svært at placere ansvaret for manglende overholdelse af kravene til indholdet. Ansvaret kan både ligge hos producenten, importøren og detailhandlen. Dette kan løses ved at instruere prøvetagerne bedre, således at de får alle de nødvendige oplysninger. Det er desuden afgørende, at behandlingstiden bringes ned. I dag er den op til syv måneder, hvilket gør resultaterne mindre brugbare. Interviewene viste generelt stor tilfredshed blandt virksomhederne i forhold til samarbejdet med Plantedirektoratet. Alle virksomhederne fandt Plantedirektoratets medarbejdere kompetente og samarbejdsvillige. En af virksomhederne påpegede dog en vis utryghed omkring manglende spredning af viden i direktoratet. Endelig efterlyser interviewpersonerne en dialog med myndighederne om opbevaring af gødning og kontrollen heraf. Opbevaring af gødning er ikke reguleret af BEK nr. 862 af om gødning og jordforbedringsmidler mv., men i forbindelse med interviewene er emnet alligevel blevet nævnt. Interviewpersonerne oplever, at der i øjeblikket er usikkerhed i kommunerne på området, og at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad forstår reglerne efter at have overtaget ansvaret for tilsynet i forbindelse med kommunalreformen. Ernst & Young 48

49 5. Metodiske udfordringer i forbindelse med målingen Generaliserbarhed: Den væsentligste metodiske udfordring i forbindelse med opdateringen af de nævnte bekendtgørelser har været at finde frem til et repræsentativt estimat for virksomhederne. Flere af bekendtgørelserne, som eksempelvis BEK nr om fjerkræproduktion, BEK nr om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m. og BEK nr. 862 om gødning og jordforbedringsmidler m.v. har konsekvenser for en heterogen gruppe af virksomheder, hvorved der er stor sandsynlighed for, at byrderne varierer mellem de enkelte virksomheder. Generelt har der således været en vis usikkerhed omkring generaliserbarheden i de brancher, hvor virksomhederne er meget forskellige i størrelse, eller hvor få virksomheder dominerer markedet. Eksempelvis afhænger tidsforbruget for gennemførelsen af et egenkontrolprogram på et slagteri i forbindelse med BEK nr om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m. i høj grad af slagteriets størrelse. I denne måling er denne udfordring søgt løst ved at interviewe medarbejdere fra virksomheder af forskellig størrelse. Estimering: Særligt i forbindelse med BEK nr om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m. har de interviewede haft vanskeligt ved at estimere tidsforbruget. Dette skyldes primært, at det kan være vanskeligt i større virksomheder at have overblik over alle detaljer vedrørende et egenkontrolprogram. Denne udfordring er søgt løst ved at forsøge at interviewe de personer i virksomhederne, der havde det bedste overblik over egenkontrolprogrammet. Her har udvælgelsen af interviewpersoner været ekstra central. I forbindelse med BEK nr. 786 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden har der været udfordringer ved estimeringen af visse informationsforpligtelser. Bekendtgørelsen medfører en række administrative opgaver vedrørende markplan, plan for produktion og anvendelse af husdyrgødning samt gødningsregnskab, som næsten alle jordbrugere kunne give en god estimering af. Bekendtgørelsen indeholdt imidlertid også en række informationsforpligtelser, hvor færre af de interviewede havde erfaringer med at udføre aktiviteterne vedrørende informationsforpligtelserne. I den forbindelse blev der anlagt en gennemsnitsbetragtning vedrørende tidsforbruget på informationsforpligtelserne på tværs af de segmenter, som indgik i målingen. Samtidig har der været udfordringer i forbindelse med estimeringen af nye oplysningskrav, der knytter sig til allerede målte informationsforpligtelser. Dette skyldes, at det kan være vanskeligt præcist at estimere den marginale ændring i forbindelse med en informationsforpligtelse, hvor der allerede knytter sig admi- Ernst & Young 49

50 nistrative aktiviteter. Dette har været tilfældet i forbindelse med BEK nr om føring af logbog mm, BEK nr. 723 om markfrø og BEK nr. 724 om sædekorn Omkring korrektionen af BEK nr. 199 om autorisation mv. har der ligeledes været usikkerhed omkring estimeringen. Dette skyldes, at der i bekendtgørelsen er administrative byrder, som bliver målt i forbindelse med andre bekendtgørelser. Her har det været vigtigt at isolere disse byrder i forbindelse med de afholdte interviews, således at byrderne ikke er blevet målt to gange. Population: Ved måling af visse bekendtgørelser har det været vanskeligt at estimere populationen, hvorved populationerne er forbundet med en vis usikkerhed. Det drejer sig særligt om BEK nr. 862 om gødning og jordforbedringsmidler m.v. og BEK nr om fjerkræproduktion. For BEK nr. 862 om gødning og jordforbedringsmidler m.v. har det været vanskeligt præcist at skønne, hvor mange virksomheder, der er blevet påvirket af de administrative byrder. I BEK nr om fjerkræproduktion er der flere forskellige segmenter, hvor populationerne er videreført fra tidligere bekendtgørelser, og hvor de administrative byrder er meget afhængige af populationsstørrelsen. Dette drejer sig fx om de nye byrder vedrørende rugerivirksomheder. Vedrørende korrektion af BEK nr. 199 om autorisation mv. har der ligeledes været usikkerhed omkring de anvendte populationer. Dette skyldes, at virksomheder som skal autoriseres eller registreres som fødevarevirksomhed, skal udfylde et varierende antal informationsforpligtelser. Her er det vanskeligt at bestemme populationen og estimeringen af tidsforbruget helt præcist på de enkelte informationsforpligtelser, da de administrative byrder i høj grad er knyttet til registreringen eller autorisationen i sig selv. Ernst & Young 50

51 6. English summary the development of the administrative burdens for the Ministry of Food, Agriculture and Fisheries from July 2008 to June 2009 On behalf of the Center for Better in Business Regulation (CKR) a division under the Danish Commerce and Companies Agency (DCCA) Ernst & Young has carried out an update of the Standard Cost Model (AMVAB) measurement of business regulation, for the legislation administered by the Danish Ministry of Food, Agriculture and Fisheries. In 2002 the Danish Government outlined a new strategy for providing support to the private sector in Denmark named The Danish Growth strategy. One of the main aims of the strategy is to achieve a reduction of up to 25 per cent in the administrative burdens that Danish business faces, by the year 2010 compared to the level in The 25 percent reduction target was reconfirmed in subsequent government programs and latest in the government program, Society of Opportunities of Supplying the Ministry of Food, Agriculture and Fisheries with measurements of the administrative burdens of regulation within the ministry s jurisdiction has been essential to the strategy of reducing the administrative burdens for businesses. These measurements are central to the ministry s further work on improving the conditions of the business community. Throughout the analysis staff and coordinators from the ministry have cooperated with the consultants on assuring the quality of the data used in the study and have also provided more general information within their specific sphere of authority. Total administrative burdens The update measurement includes new and altered regulation which has been enacted and implemented from June 2008 until May This update, however, does not include regulation which has been passed by Parliament, but which businesses yet have to experience in practice. Table 7.1 shows the total administrative burdens of the regulation administered by the Ministry of Food, Agriculture and Fisheries in June Table 7.1: Total administrative burdens, June 2009 Administrative burdens, June 2009 (million ) Administrative burdens, June 2009 (percentage) The Danish Directorate of 13,1 3,7 Fisheries The Danish Food Industry 28,1 8,0 Agency The Danish Veterinary and 287,2 81,3 Food Administration The Danish Plant Directorate 24,9 7,0 Total 353,3 100,0 Ernst & Young 51

52 The majority of regulation is either purely or partially EU-regulation. Table 7.2 illustrates that 54.0 per cent of the regulation is purely of EU origin (A-regulation) and 20.2 per cent is partially of EU origin (B-regulation). The remainder is purely national regulation. Table 7.2: The origin of the regulation Percentage distribution of ABC-regulation, June 2009 A B C The Danish Directorate of 61,8 13,9 24,3 Fisheries The Danish Food Industry 17,8 65,6 16,6 Agency The Danish Veterinary and 59,8 15,2 25,0 Food Administration The Danish Plant Directorate 24,3 29,7 46,0 Total 54,0 20,2 25,8 The development in total administrative burdens In the period from 1 t June 2008 until 31 t May 2009, the administrative burdens imposed on Danish business, by the Danish Ministry of Food, Agriculture and Fisheries business regulation, have decreased by 81.5m, from 434.8m to 353.3m. The decrease is a reduction of about 18.7 percent, compared to the level of burdens in The development in burdens are a result of a change in requirements to the companies, as a consequence of new or abolished laws and administrative acts during the observed period, as well as new digital solutions for submitting documentation, which facilitates the administrative burden. Table 7.3 shows the development in total administrative burdens since Total burdens have been reduced by 30.5 per cent in the period. This update includes a measurement of the consequences of 17 new regulations, which the companies have already had experience in complying with. These measurements are final. Ernst & Young 52

53 Table 7.3: Development in total administrative burdens from June 2001 to June 2009 Administrative burdens in 2001 Administrative burdens, June 2009 Percentage reduction in administrative burdens since 2001 The Danish Directorate of 15,0 13,1-12,5 Fisheries The Danish Food Industry 36,9 28,1-23,8 Agency The Danish Veterinary and 423,9 287,2-32,3 Food Administration The Danish Plant Directorate 32,2 24,9-22,7 Total 508,0 353,3-30,5 Significant causes of the development The total decrease is primarily caused by reductions in the administrative burdens within the legislation administered by the Danish Ministry of Food, Agriculture and Fisheries. The main reductions can be explained by the following: The reduction of approx. 55.2m from the year 2005 to 2006 can primarily be explained by the reduction of approx. 44.2m on the legislation concerning veterinary control of import of animal foodstuffs, where the companies no longer had to make a pre-declaration of foodstuffs in a range of product categories. In 2008, when the administrative burdens decreased by an additional 33.7m, a reduction in the legislation concerning authorization and registration of foodstuff companies etc. of 20.8m and a reduction in the legislation concerning marking foodstuffs of 18.6 were of crucial importance in the total decrease. Finally, in 2009, when the fall of the administrative burdens amounted to 81.5m the reduction of administrative burdens was caused by a fall of the burdens in connection with the legislation concerning authorization and registration of foodstuff companies etc. A number of demands concerning documentation of the companies self control have been reduced this amounts to a total reduction of 78.2m for this legislation. Ernst & Young 53

54 Bilag A. Kort om AMVAB-metoden AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder) og afgrænsningen af AMVAB-målingerne er beskrevet i AMVABmanualen, som kan downloades på I opdateringen sondres mellem løbende administrative byrder og omstillingsomkostninger. De løbende administrative byrder er de byrder, der løbende opstår som følge af krav i love og bekendtgørelser. Der kan være tale om byrder, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om byrder, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som på samfundsplan sker løbende. Udover at opgøre de løbende administrative byrder for virksomhederne opgøres også omstillingsomkostningerne for virksomhederne. Omstillingsomkostninger er de engangsomkostninger, virksomhederne har i forbindelse med administrative tilpasninger mv. som følge af en ny/ændret regel, fx i forbindelse med tilpasninger af edb-systemer o.l. Det, at virksomhederne skal sætte sig ind i den nye regel, inkluderes som udgangspunkt ikke. Omstillingsomkostningerne indgår ikke i ministeriernes såkaldte AMVAB-tal, som er tallet for de løbende administrative byrder på et ministerieområde, der skal reduceres med op til 25 pct. frem til Populationer og timepriser holdes konstant Det er alene forhold, som ministerierne kan gøres ansvarlige for, der indgår i opdateringen. Hvis et lovgivningsinitiativ for eksempel fritager visse grupper af virksomheder fra en pligt, reduceres populationen for den pågældende pligt og de samlede administrative byrder reduceres. Ligeledes reduceres virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med indberetning, hvis der er tale om, at en digital løsning som myndighederne stiller til rådighed for virksomhederne, gør det lettere at foretage den pågældende indberetning. Omvendt falder de administrative byrder ikke, hvis der på grund af den generelle strukturelle udvikling vil være færre virksomheder indenfor en branche. Ligeledes reduceres tidsforbruget i forbindelse med opfyldelsen af en konkret pligt heller ikke, hvis virksomhederne ad åre bliver mere effektive til at løse den pågældende opgave. Endvidere stiger/falder de administrative byrder ikke, selvom der sker ændringer i timelønninger for de personer, der udfører de administrative opgaver i virksomhederne. Sådanne ændringer er ikke noget, som ministerierne direkte kan gøres ansvarlige for, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor valgt at fastfryse baggrundsvariabler for at kunne isolere effekten af ministeriernes erhvervsrettede initiativer. En metodisk bemærkning om forskellen på endelige (ex-post målte) og foreløbige (ex-ante målte) konsekvenser Denne opdatering indeholder såvel endeligt opgjorte (ex-post målte) og foreløbigt (ex-ante målte) opgørelser af de administrative byrder ved nye regler. De begreber forklares nedenfor. Ernst & Young 54

55 Ved endeligt opgjorte/ex-post målte konsekvenser menes: Love og bekendtgørelser, som har haft virkning i virksomhederne, og hvor der dermed er foretaget en ex-post måling samt administrative konsekvenser, som følger af andet end regelændringer (digitalisering, bedre vejledning mv.), hvor det er muligt at måle ændringerne. Læs mere om ex-post målinger her: Ved foreløbigt opgjorte/ex-ante målte konsekvenser menes: Love og bekendtgørelser med væsentlige administrative konsekvenser, som er blevet ex-ante målt og som er vedtaget, men som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, og som det derfor endnu ikke er muligt at opgøre endeligt. Læs mere om ex-ante målinger her: Både ex-post og ex-ante målinger er baseret på virksomhedsinterview. Men da ex-ante målingerne er gennemført på et tidspunkt, hvor loven/bekendtgørelsen endnu ikke er trådt i kraft eller endelig, er der større usikkerhed på virksomhedernes tidsmæssige vurderinger i disse målinger. Derfor genmåles virksomhedernes administrative konsekvenser ex-post ved de allerede ex-ante målte regler. Det sker, når virksomhederne har erfaring med at administrere reglerne. Det er først på dette tidspunkt, at målingerne indlæses i AMVAB-databasen og betragtes som endelige. Den større usikkerhed på ex-ante målingerne skyldes primært følgende tre forhold: Ex-ante målinger gennemføres på baggrund af et lovforslag/udkast til en bekendtgørelse. Jævnligt sker der ændringer i loven/bekendtgørelsen efterfølgende (herunder på baggrund af resultaterne fra ex-ante målingerne), inden forslaget vedtages/udstedes Lovforslag ofte er ukonkrete, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt at estimere det forventede ressourceforbrug ved at efterleve reguleringen. Dertil kommer, at den endelige implementeringsløsning kan adskille sig fra den, der er målt i ex-anten. Det kan være svært for virksomhederne at vurdere deres forventede tidsforbrug og administrative byrder ved at efterleve en regel, som de endnu ikke har erfaringer med. Det gælder især helt nye reguleringsområder. Ex-post målingen af de endelige konsekvenser kan derfor være væsentlig forskelligt fra resultatet af ex-ante målingen. Ernst & Young 55

56 Bilag B. Korrektioner til eksisterende målinger Det hænder, at målinger ved en fejl er opgjort på baggrund af for stor en population, større hyppighed af indberetningskravet eller lignende. Når fejl konstateres, foretages der efterfølgende korrektion. Tabellen nedenfor viser, hvilke korrektioner der er foretaget i forbindelse med dette års opdatering af AMVAB-målingen. Den største korrektion vedrører BEK nr. 199 af om autorisation mv. ved behandling og salg af fødevarer mv. samt kontrolmærkning og betingelser i forbindelse hermed ved behandling og salg af animalske fødevarer, hvor der er sket en korrektion af nulpunktsmålingen på -140,6 mio. kr. Ligeledes er der sket en betydelig korrektion af BEK nr. 676 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2003/2004, hvor basismålingen og den tilhørende nulpunktsmåling er korrigeret med -65,7 mio. kr. Korrektionerne vil blive beskrevet i det efterfølgende. Ernst & Young 56

57 Korrektion af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris nulpunkts- basis og opdateringsmåling Lov/bekendtgørelse Nulpunktsmåling: Administrative byrder pr. nov (mio. kr.) Basismåling: Administrative byrder pr. 1. januar 2005 (mio. kr.) Opdatering : Administrative byrder pr. juni 2005 (mio. kr.) Opdatering : Administrative byrder pr. juni 2006 (mio. kr.) Opdatering : Administrative byrder pr. juni 2007 (mio. kr.) Opdatering : Administrative byrder pr. juni 2008 (mio. kr.) Måling som opgjort i BEK nr af 16. november 2000 om regulering af visse fiskerier i 2001 og om regulering af fiskeri af sild og makrel i Nordsøen, Skagerrak og visse andre farvande i årene BEK nr om regulering af fiskerier i BEK nr om regulering af fiskeriet i BEK nr om regulering af fiskeriet i 2006 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år BEK nr om regulering af fiskeriet i 2007 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år BEK nr om regulering af fiskeriet i 2008 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år (Reguleringsbekendtgørelsen 2008) Ernst & Young 57

58 Lov/bekendtgørelse Nulpunktsmåling: Administrative byrder pr. nov (mio. kr.) Basismåling: Administrative byrder pr. 1. januar 2005 (mio. kr.) Opdatering : Administrative byrder pr. juni 2005 (mio. kr.) Opdatering : Administrative byrder pr. juni 2006 (mio. kr.) Opdatering : Administrative byrder pr. juni 2007 (mio. kr.) Opdatering : Administrative byrder pr. juni 2008 (mio. kr.) BEK nr. 933 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen BEK nr. 649 om sporbarhedog oprindelsesmærkning af oksekød : Bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning og betingelser i forbindelse hermed ved behandling og salg af animalske fødevarer BEK nr. 199 af om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer mv. samt kontrolmærkning og betingelser i forbindelse hermed ved behandling og salg af animalske fødervarer LOV nr. 472 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække BEK nr. 676: om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2003/ BEK nr. 975 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2006/ Måling som opgjort i Ernst & Young 58

59 BEK nr af om regulering af visse fiskerier i 2001 og om regulering af fiskeri af sild og makrel i Nordsøen, Skagerrak og visse andre farvande i årene (Nulpunktsmåling) I forbindelse med informationsforpligtelsen Tilladelse til fiskeri med kroge til fartøjer, der ikke disponerer over en individuel kvote efter 114, stk. 1 har populationen været sat for højt. Populationen var oprindeligt opgjort til 50, men reelt har populationen aldrig været højere end 5. BEK nr af om regulering af visse fiskerier i 2001 og om regulering af fiskeri af sild og makrel i Nordsøen, Skagerrak og visse andre farvande i årene (Nulpunktsmåling) Informationsforpligtelse reduktion reduktion Byrder før Byrder efter Korrektion Fald Tilladelse til fiskeri med kroge til fartøjer der ikke disponere over en individuel kvote efter 114, stk. 1 Ændring i population Samlet betydning BEK nr. 821 af om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen (2007/2008-opdatering) Informationsforpligtelsen stammer fra BEK nr af , men figurerer ikke i senere bekendtgørelser. Ændringen vedrørende informationsforpligtelsen Ansøgning om tildeling/overførsel af tillæg ved køb af bedrift er allerede sket ved ikrafttrædelsen af BEK nr. 933 af Derfor burde ændringen allerede have indgået i målingen af BEK nr af 19/12/2007 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen, hvilket den ikke gør. Dette er baggrunden for den foretagne korrektion. BEK nr. 821 af om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen (2007/2008-opdatering) Informationsforpligtelse reduktion reduktion Byrder før Byrder efter Korrektion Fald Ansøgning - tildeling/overførsel af tillæg ved køb af bedrift Bortfaldet informationsforpligtelse Samlet betydning Ernst & Young 59

60 BEK nr. 649 af om sporbarhed- og oprindelsesmærkning af oksekød (2007/2008-opdatering) Bekendtgørelsen ophæver og erstatter BEK nr af om sporbarheds- og oprindelsesmærkning mv. af oksekød. I forbindelse med den nye bekendtgørelse faldt antallet af virksomheder underlagt informationsforpligtelsen om frivillig mærkning af oksekød faldet, men dette indgik ikke i opdateringen i 2007/2008. Derfor korrigeres for dette i årets opdatering. BEK nr. 649 af om sporbarhed- og oprindelsesmærkning af oksekød (2007/2008-opdatering) Årsagen til faldet er, at det ikke længere er obligatorisk men derimod frivilligt at mærke kalvekød. Nedsættelsen af populationen af berørte virksomheder medfører en samlet korrektion på 5,4 mio. kr. på samfundsniveau. De administrative byrder er afledt af EU-lovgivning (Bregulering). Segment Informationsforpligtelse reduktion reduktion Byrder før Byrder efter Fald Slagterforretninger Frivillig mærkning af oksekød Slagterier Frivillig mærkning af oksekød Varehuse med slagter Frivillig mærkning af oksekød I alt BEK nr. 481 af om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer og BEK nr. 482 af om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr. I de tidligere AMVAB-målinger har de administrative krav i BEK nr. 481 af om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer været målt og præsenteret under BEK nr. 482 af om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr. I forbindelse med AMVABopdateringen i 2008/2009 er der imidlertid korrigeret for dette, således at de administrative krav og udviklingen i disse under bekendtgørelse 481 er udskilt og præsenteret særskilt. Udskilningen af BEK nr. 481 fra BEK nr. 482 har dog ingen samlede administrative konsekvenser. Der er alene tale om en korrektion, hvor en bekendtgørelse nu er opdelt på to bekendtgørelser. BEK nr. 199 af om autorisation mv. ved behandling og salg af fødevarer mv. samt kontrolmærkning og betingelser i forbindelse hermed ved behandling og salg af animalske fødevarer I BEK nr. 199/2004 fastsættes bestemmelserne om autorisation, godkendelse, registrering eller anmeldelse af primærbedrifter og virksomheder, der foretager behandling og salg af fødevarer, samt virksomheder, der indfører, fremstiller eller sælger materiale eller genstande be- Ernst & Young 60

61 stemt til kontakt med fødevarer, samt kontrolmærkning af animalske fødevarer. I forhold til denne bekendtgørelse er der sket en gennemgribende korrektion af målingen. Grundlæggende er resultaterne i den tidligere måling fraveget, og der er foretaget en ny måling. Her er der blandt andet segmenteret på syv segmenter. I den tidligere måling ser det ud som om, at de anvendte populationer har været det samlede antal virksomheder i branchen. Den nu anvendte opgørelse af populationerne er det antal virksomheder, som søger om autorisation eller om at blive registreret inden for de forskellige kategorier. Der er ligeledes sket en stor ændring af tidsforbruget vedrørende målingen. Denne ændring skyldes, at visse aktiviteter i den tidligere måling er blevet målt i forbindelse med andre bekendtgørelser. Resultatet af korrektionen er et fald i nulpunktsbyrderne på 140,6 mio. kr. Ernst & Young 61

62 BEK nr. 199 af om autorisation mv. ved behandling og salg af fødevarer mv. samt kontrolmærkning og betingelser i forbindelse hermed ved behandling og salg af animalske fødevarer (nulpunktsmåling) Segment Informationsforpligtelse ændring ændring Byrder før Byrder efter Ændring Fødevareproducenter Anmodning om registrering til primærproduktion for så vidt angår produktion af mælk til konsum Anmodning om registrering af aktiviteter af primærproducents direkte afsætning til forbruger "stalddørssalg" Ansøgning om autorisation som engrosvirksomhed, hvor der foregår tilvirkning af fødevarer med henblik på salg Ansøgning om autorisation til at foretage slagtning med henblik på salg Ansøgning om godkendelse som engrosvirksomhed, hvor der ikke foregår tilvirkning Anmodning om registrering af engrosvirksomhed, hvor der alene sker opbevaring, transport eller salg af emballerede, ikke Ansøgning om godkendelse som detailvirksomhed Ansøgning om bekræftelse på, at den anmeldte aktivitet (modtagelse af fersk kød, der indehodler rygsøjle) kan iværksættes Ernst & Young 62

63 Segment Informationsforpligtelse Anmodning om registrering som detailvirksomhed indenfor bestemte områder, der i begrænset omfang er forbundet med hygieniske problemer Ansøgning om bekræftelse på, at den anmeldte aktivitet (Engrossortering, - pakning, - mærkning,- opbevaring eller salg af friske frugter og grøntsager) kan iværksættes. Ansøgning om bekræftelse på, at den anmeldte aktivitet (indførsel, fremstilling eller engrossalg af materialer som bestemt til at komme i berøring med fødevarer) kan iværksættes. Byrder før ændring Byrder efter ændring Ændring Ansøgning om bekræftelse på, at den anmeldte aktivitet (indførsel af fødevarer) kan iværksættes Kontrolmærkning af animalske fødevarer Ophørte informationsforpligtelser Ernst & Young 63

64 Segment Primærproducenter med direkte salg Engrosvirksomheder med tilvirkning Engrosvirksomhed uden tilvirkning Detailvirksomhed Engrosvirksomheder Informationsforpligtelse ændring ændring Byrder før Byrder efter Ændring Anmodning om registrering af aktiviteter af primærproducents direkte afsætning til forbruger "stalddørssalg" Ansøgning om autorisation som engrosvirksomhed, hvor der foregår tilvirkning af fødevarer med henblik på salg Ansøgning om godkendelse som engrosvirksomhed, hvor der ikke foregår tilvirkning Ansøgning om anmeldelse som detailvirksomhed Ansøgning om bekræftelse på, at den anmeldte aktivitet (dvs. modtagelse af fersk kød, der indeholder rygsøjler), kan iværksættes Ansøgning om bekræftelse på, at den anmeldte aktivitet (engrossortering, pakning, mærkning, opbevaring eller salg af friske frugter og grøntsager) kan iværksættes Ernst & Young 64

65 Segment Informationsforpligtelse ændring ændring Byrder før Byrder efter Ændring Engros og detailvirksomheder Ansøgning om bekræftelse på, at den anmeldte aktivitet (indførsel, fremstilling eller engrossalg af materialer, som er bestemt til at komme i berøring med fødevarer) kan iværksættes Ansøgning om bekræftelse på, at den anmeldte aktivitet (indførsel af fødevarer) kan iværksættes Animalske engrosvirksomhed Kontrolmærkning af animalske fødevarer (ID- og sundhedsmærkning) Nye informationsforpligtelser I alt BEK nr. 676 af om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2003/2004. Endelig er der sket en korrektion af BEK nr. 676 af om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2003/2004. I forbindelse med målingen af denne bekendtgørelse er der foretaget en ny måling, således at den tidligere bekendtgørelse stort set er fraveget. Formålet med at foretage en ny måling har været at få en mere præcis segmentering af målingen, og målingen indeholder nu otte segmenter. Ligeledes har det været formålet med korrektionen at få et klart billede af de administrative byrder af bekendtgørelsen. Selve korrektionen viser en nedgang i de administrative byrder på 65,7 mio. kr. i forhold til basismålingen jf. nedenfor. Det skal bemærkes, at der med korrektionen af bekendtgørelse nr. 676 ligeledes er foretaget en korrektion af byrderne vedrørende LOV nr. 472 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Denne lov indeholdt de samme administrative byrder som bekendtgørelse nr. 676, men var gældende ved nulpunktsmålingen. Endelig skal det bemærkes, at der i forbindelse med BEK nr. 975 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2006/2007 skete fald i de administrative byrder på 10,4 mio. kr. Dette fald kan primært henføres til, at kravet for jordbrugere om at udarbejde Ernst & Young 65

66 en kortskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer med angivelse af markernes numre og beliggenhed bortfaldt i forbindelse med denne bekendtgørelse. BEK nr. 676 af om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2003/2004 (basismåling) Segment Informationsforpligtelse ændring ændring Byrder før Byrder efter Ændring Jordbrugere Alle informationsforpligtelser Planteavlere Alle informationsforpligtelser Kvægbrugere Alle informationsforpligtelser Øvrige husdyrbrugere Alle informationsforpligtelser Konsulenter, planteavlere Alle informationsforpligtelser Konsulenter, kvægbrugere Alle informationsforpligtelser Konsulenter, øvrige husdyrbrugere Alle informationsforpligtelser Handlende med gødning Alle informationsforpligtelser I alt Alle informationsforpligtelser Ernst & Young 66

67 Bilag C. Liste over regler der udskydes til næste opdatering Listen herunder indeholder love/bekendtgørelser med administrative konsekvenser, der ikke er trådt i kraft, eller som af andre årsager ikke kan opdateres endeligt, selvom de er vedtaget i folketingsåret 2008/09. De administrative konsekvenser ved de nævnte regler vil blive endeligt opgjorte i forbindelse med de kommende opdateringer. Administrerende Specifikation af årsag til Lov/bekendtgørelse myndighed (styrelse) udskydelse Fødevarestyrelsen LOV nr 411 af 28/05/2009 om ændring af lov om dyrlæger (Dyrlægers forpligtelser i forbindelse med egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger) Bekendtgørelsen forventes udstedt medio 2010 Fødevarestyrelsen Blanketter for autorisation og registrering som fødevarevirksomhed (jævnfør BEK 199) Fødevarestyrelsen er ved at forbedre den digitale løsning, men arbejdet hermed er endnu ikke færdigt. Fødevarestyrelsen Bekendtgørelse nr af 15. december 2008 om bekæmpelse af salmonella i konsumæghønsehold og opdræt hertil (ændret krav om egenkontrolprogram m.m.) Plantedirektoratet BEK nr. 323 af om kontrol m.m. af friske frugter og grøntsager m.v. Plantedirektoratet Bekendtgørelse af lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget Ændringerne var i praksis ikke klar til at blive målt ved dette års opdatering. Bekendtgørelsen udskydes til 2010, hvor det vil være muligt at skaffe bedre oplysninger til opdateringen. Ventes vedtaget i efteråret Her forventes en række lettelser, der ikke fremgår af handlingsplanen Ernst & Young 67