Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young

Transkript

1 Ex ante måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder (gruppevis levering af slagtesvin). Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young Dato: 19. september 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 1 2. Bekendtgørelsens konsekvenser for virksomhederne 2 Bilag A. Bekendtgørelsens relevante måleparametre 9 Bilag B. Uddybning af bekendtgørelsens administrative konsekvenser 16 Bilag C. Baggrunden for måling af administrative konsekvenser ved AMVABmetoden 24

3 1. Resumé Denne ex ante måling afdækker de forventede administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder (BEK nr. 374 af 27/04/2012), og mere specifikt, indførslen af muligheden for gruppevis levering af slagtesvin. Identifikation af svin er hidtil sket ved øremærkning og skinketatovering. Flere svineproducenter er dog nu så store, at de selv kan fylde en hel lastvogn med slagtesvin til et slagteri i Danmark, hvorfor der nu, efter ønske fra erhvervet, indføres en national ordning vedrørende gruppevis levering af slagtesvin. Hvis besætningsejer, transportør og slagteri kan opfylde de krav, der er til ordningen, kan besætningsejer og slagteri indgå aftale om, at slagtesvin transporteres direkte fra en svinebesætning til et slagteri i Danmark, hvor svinene kan identificeres som en gruppe. Dette medfører en administrativ lettelse for besætningsejerne, der nu kan udelade at skinketatovere de svin, der leveres gruppevis. Det medfører dog samtidig omstillingsomkostninger for besætningsejere og slagterier som følge af tilmelding til ordningen samt løbende administrative byrder for besætningsejere, transportører og slagterier som følge af at opfylde ordningens krav. De administrative lettelser fratrukket de løbende administrative byrder, ordningen medfører, er målt til ca. 30,1 mio. kr. på samfundsniveau årligt. Omstilling til ordningen medfører omkostninger på ca. 3,7 mio. kr. for virksomhederne. De administrative konsekvenser og omstillingsomkostninger ses i tabellerne nedenfor: Tabel 1: Administrative konsekvenser for virksomhederne 1 Samfundsniveau, mio. kr. Administrativ lettelse Løbende administrative byrder årligt Total administrativ lettelse Tabel 2: Omstillingsomkostninger for virksomhederne 2 Samfundsniveau, mio. kr. Omstillingsomkostninger De administrative konsekvenser for virksomhederne uddybes yderligere i bilag B. 2 Omstillingsomkostningerne uddybes yderligere i bilag B. 1

4 2. Bekendtgørelsens konsekvenser for virksomhederne 2.1 Formål med bekendtgørelsen Identifikation af svin er hidtil sket ved øremærkning og skinketatovering. Flere svineproducenter er dog nu så store, at de selv kan fylde en hel lastvogn med slagtesvin til et slagteri i Danmark, hvorfor der nu, efter ønske fra erhvervet, indføres en national ordning vedrørende gruppevis levering af slagtesvin. Hvis besætningsejer, transportør og slagteri kan opfylde de krav, der er til ordningen, kan besætningsejer og slagteri indgå aftale om, at slagtesvin transporteres direkte fra en svinebesætning til et slagteri i Danmark, hvor svinene kan identificeres som en gruppe. Derved kan besætningsejerne undlade at mærke deres slagtesvin, hvilket kan medføre en væsentlig tidsbesparelse for den enkelte besætningsejer. 2.2 Administrative konsekvenser af bekendtgørelsen I det følgende beskrives de administrative omstillingsomkostninger, lettelserne af eksisterende byrder samt de nye løbende administrative byrder, som bekendtgørelsen medfører Administrative omstillingsomkostninger Bekendtgørelsen medfører administrative omstillingsomkostninger som følge af besætningsejernes og slagteriernes tilmelding til ordningen. Både besætningsejere og slagterier skal i den forbindelse registrere sig i CHR som deltager i ordningen vedrørende gruppevis levering af slagtesvin. 3 For at slagterier kan modtage gruppevise leverancer af slagtesvin skal slagterierne endvidere autoriseres hertil. 4 Derudover er der ved tilmelding til ordningen for slagterierne knyttet udgifter til anskaffelser, idet slagterierne skal etablere en sporbarhed og egenkontrol, der imødekommer håndteringen af ikketatoverede slagtesvin på slagteriet. De aktiviteter, der udgør de administrative omstillingsomkostninger, beskrives nærmere nedenfor som en del af procesforløbet fra besætningsejernes tilmelding til ordningen til slagtesvinene er leveret på slagteriet. De administrative omstillingsomkostninger er opgjort i nedenstående tabel. 5 3 Transportører, der ønsker at indgå i ordningen, skal lade sig registrere i henhold til bekendtgørelse nr. 6 af 11/01/2012. Transportørerne pålægges dermed også mindre omstillingsbyrder, men en beregning heraf indgår ikke i denne måling. 4 Dette krav fremgår af Bekendtgørelse nr af 2011 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v, 24, stk. 3. Se bilag B for en uddybende beskrivelse af målingen af dette krav. 5 Fødevarestyrelsen har endvidere gjort opmærksom på, at slagterierne ifølge 20, stk. 1 skal sikre sig, at en besætning er registreret i CHR til gruppevis levering af slagtesvin inden besætningen første gang leverer slagtesvin gruppevist til slagteriet. En måling af de forventede mindre omstillingsomkostninger heraf indgår ikke i denne rapport. 2

5 Tabel 3: Omstillingsomkostninger for virksomhederne Segment Samfundsniveau, mio. kr. Besætningsejere Slagterier Total Lettelser af eksisterende byrder og nye løbende administrative byrder årligt Bekendtgørelsen medfører både administrative lettelser og nye byrder for virksomheder, der deltager i ordningen vedrørende gruppevis levering af slagtesvin. Muligheden for gruppevis levering af slagtesvin medfører en lettelse af eksisterende administrative byrder, da skinketatovering af disse svin ikke er nødvendig. For besætningsejere betyder dette således, at de svin, der leveres gruppevis, ikke skal mærkes. Samtidig medfører ordningen en række krav til besætningsejere, transportører og slagterier, således at identifikation og sporbarhed af slagtesvinene fortsat kan opfyldes. Kravene relaterer sig til den proces, der foregår, fra en besætningsejer leverer svinene til transportøren til slagteriernes modtagelse af slagtesvinene. Undervejs i denne proces er der forskellige dokumentationskrav til de involverede virksomheder. Disse dokumentationskrav medfører løbende administrative byrder for de besætningsejere, transportører og slagterier, der ønsker at deltage i ordningen. Nedenfor beskrives Ernst & Young s kortlægning af processerne, herunder de administrative aktiviteter, som følge af ordningen vedrørende gruppevis levering af slagtesvin. Administrative konsekvenser for besætningsejere De administrative lettelser af kravet om mærkning af slagtesvin opstår ved, at besætningsejerne ikke længere skal mærke dyrene i forbindelse med levering til slagteriet, idet svinene ved transporten til slagteriet identificeres som gruppe. Derved bortfalder den administrative aktivitet vedrørende mærkning. For besætningsejerne indebærer omstillingen til ordningen tre administrative aktiviteter. Besætningsejerne skal registreres i CHR (det Centrale Husdyrbrugs Register), hvorefter en kopi af denne registrering sendes til slagteriet, før der kan leveres slagtesvin gruppevis. Registreringen foregår digitalt på samme vis som registreringen af andre besætninger, blot med oplysninger vedrørende gruppevis levering af slagtesvin tilføjet blanketten. Endvidere skal besætningsejerne med sin underleverandør udforme en leveringserklæring. I praksis er denne erklæring en del af den registrering, der indsendes til CHR. Undersøgelsen viste, at besætningsejerne i praksis vælger at modtage og sende registreringsskemaet med posten, idet de i denne proces også indsamler den nødvendige underskrift fra en eventuel underleverandør, således at leverandørforholdet er i overensstemmelse med ordningens forskrifter. Det vurderes ikke at medføre et højere tidsforbrug end ved anvendelse af den digitale registreringsmulighed, idet leverandørens underskrift fortsat vil skulle indhentes her. Tidsforbruget forbundet hermed udgør en omstillings- 6 Af slagteriernes omstillingsomkostninger er kr. interne anskaffelser og er eksterne anskaffelser 3

6 omkostning, idet aktiviteten kun skal gennemføres ved tilmelding til ordningen eller hvis besætningsejeren skifter underleverandør af slagtesvin. Af interviewene med besætningsejerne fremgår det, at de tilmeldte besætningsejere alle regner med, at deres registrering vil være gældende de næste mange år, da de ikke regner med udskiftninger af underleverandører, eller at andre forhold ændrer sig, så de skal registreres på ny. Ved hver transport skal besætningsejerne udfylde en følgeseddel, der indeholder en række oplysninger om de slagtesvin, der skal transporteres. Undersøgelsen viste, at det i praksis er slagterierne, der udfylder oplysningerne til følgesedlen, samt at disse oplysninger fremgår af slagteriernes køreseddel. Brugerne af ordningen for gruppevis levering af slagtesvin har indrettet køresedlen således, at de nødvendige oplysninger, der ellers ville fremgå af følgesedlen, indgår på køresedlen. Køresedlen udfyldes på forhånd af slagteriet og kontrolleres af besætningsejeren og transportøren, der udfylder eventuelle rettelser. I praksis er det således slagterierne, der har påtaget sig de administrative aktiviteter forbundet med kravet om udfyldelse af følgeseddel. Processen er illustreret nedenfor. Ved tilgang til ordningen eller ny underleverandør Udfyldelse af anmodning om registrering i CHR Fremsendelse af anmodning om registrering Kopiering af bekræftelse af registrering Ved hver kørsel Udfyldelse/kontrol af køreseddel De løbende administrative byrder er opgjort i nedenstående tabel. Tabel 4: Lettelser af eksisterende byrder for besætningsejerne Segment Samfundsniveau, mio. kr. Besætningsejere Tabel 5: Løbende administrative byrder for besætningsejerne Segment Samfundsniveau, mio. kr. Besætningsejere 0 Administrative konsekvenser for transportører Ved gruppevis levering af slagtesvin til et slagteri kontrollerer transportøren først køresedlen/følgesedlen, hvorefter sedlen underskrives, opbevares og ved ankomsten udleveres til slagteriet. Hvis der er tale om gruppevis levering af slagtesvin fra mere end én besætning, registrerer transportøren besætningernes anbringelse på separate dæk på køresedlen/følgesedlen. Ved ankomst til slagteriet udskriver transportørerne endvidere kørselsdata og udleverer dette til slagteriet. Der kan også laves en elektronisk overførsel af kørselsdata. Transportøren skal endvidere opbevare en kopi af kørselsdata, som kan forevises ved kontrol. Tidsforbruget forbundet med disse aktiviteter medfører løbende administrative byrder. 4

7 Processerne er illustreret nedenfor. Ved hver kørsel Kontrol/berigtigelse af oplysninger på køreseddel Underskrive køreseddel Opbevaring af køreseddel Udlevering af køreseddel Hvis manuel overførsel af kørselsdata Udskrift af kørselsdata Udlevering af kørselsdata til slagteriet Opbevaring af kopi af kørselsdata Forevisning af kørselsdata ved kontrol Hvis svin fra mere end én besætning Registrering af besætningens anbringelse på følgesedlen De løbende administrative byrder er opgjort i nedenstående tabel. Tabel 6: Løbende administrative byrder for transportørerne Segment Samfundsniveau, mio. kr. Transportører Administrative konsekvenser for slagterier Før modtagelsen af slagtesvin skal slagteriet autoriseres til at kunne modtage gruppevise leverancer (jf. autorisationsbekendtgørelsen nr af 12/12/2011, 24, 3)) og efterfølgende registreres hos CHR. Tidsforbruget forbundet hermed udgør en omstillingsomkostning, idet aktiviteten kun skal gennemføres ved tilmelding til ordningen. Derudover viste undersøgelsen, at ombygning af slagteriet til sikring af sporbarhed samt i særdeleshed etablering af nyt egenkontrolprogram også medfører omstillingsomkostninger hos slagterierne. Etableringen af et velfungerende egenkontrolprogram, som overflødiggør de enkelte skinketatoveringer, er en omfattende proces. Slagteriet skal således både udvikle og anlægge det nye kontrolprogram, hvilket oftest vil kræve væsentlige ombygninger på (dele af) slagteriet. Herudover indebærer etableringen af det nye kontrolprogram også, at staldpersonalet skal uddannes til håndteringen af det nye program. Slagterierne skal således investere i både slagteriet og dets personale for at kunne tilgå ordningen. Ved ankomsten af en leverance kontrollerer slagteriet kørselsdata og underskriver køresedlen. Hvis der leveres slagtesvin fra mere end én besætning kontrolleres det, om besætningerne tilhører samme ejer, og svinene registreres med forskellige læssenumre for hver besætning. Hvis der senere i forløbet udtages svin fra gruppen skal disse tatoveres. Hvis svin omdirigeres til et andet slagteri, som ikke modtager gruppevise leverancer af slagtesvin, mærkes disse. Der er i forbindelse med målingen ikke estimeret en byrde af disse administrative aktiviteter, da respondenterne vurderede, at dette kun ville forekomme i meget få tilfælde. 5

8 Processerne er illustreret nedenfor. Ved tilgang til ordningen Autorisering til modtagelse af gruppevise leverancer Udformning af anmodning om registrering i CHR Fremsendelse af anmodning om registrering Ved hver kørsel Udfylde køreseddel Kontrol af kørselsdata Underskrive køreseddel Hvis svin fra mere end én besætning Kontrol af, om besætningerne tilhører samme ejer Registrering med forskellige læssenumre for hver besætning Hvis udtagning af svin fra gruppe Tatovering af svin Hvis omdirigering til andet, ikke-registreret slagteri Mærkning af svin De løbende administrative byrder er opgjort i nedenstående tabel. Tabel 7: Løbende administrative byrder for slagterierne Segment Samfundsniveau, mio. kr. Slagterier Opsamling Som beskrevet medfører ordningen både lettelser af eksisterende administrative byrder, nye løbende administrative byrder samt omstillingsomkostninger. Den totale administrative lettelse udgør, fratrukket nye løbende byrder, ca. 30,1 mio. kr. Omstillingsomkostningerne udgør ca. 3,7 mio. kr. I tabellen nedenfor ses de samlede administrative konsekvenser for virksomhederne: Tabel 8: Administrative konsekvenser for virksomhederne 7 Samfundsniveau, mio. kr. Administrativ lettelse Løbende administrative byrder årligt Total administrativ lettelse Tabel 9: Omstillingsomkostninger for virksomhederne 8 Samfundsniveau, mio. kr. Omstillingsomkostninger De administrative konsekvenser for virksomhederne uddybes yderligere i bilag B. 8 Omstillingsomkostningerne uddybes yderligere i bilag B. 6

9 2.3 Virksomhedernes kommentarer og anbefalinger I forbindelse med afholdelsen af interviews med henholdsvis besætningsejere, transportvirksomheder og slagterier er der indsamlet en række mere kvalitative kommentarer til ordningen vedrørende gruppevis levering af slagtesvin. Nedenfor er de mest centrale kommentarer fra interviewene med de tre virksomhedstyper opsummeret Besætningsejere Besætningsejerne, der er registreret i den nye ordning, udtrykker generelt stor tilfredshed med, at de er med i den nye ordning. De giver ligeledes udtryk for, at det har været ukompliceret at tilgå den nye ordning. Nogle af dem har, særligt i forhold til den konkrete registrering, modtaget værdifuld støtte fra det slagteri, de har samarbejdet med om ordningen, og generelt har processen for at anmode om registrering været overkommelig. Der er dog en besætningsejer, der opfordrer til større imødekommenhed hos Fødevarestyrelsen i forbindelse med tilmelding til ordningen, da denne oplevede processen som været præget af en vis mistillid. Besætningsejerne er overordnet set tilfredse med den nye ordning. Udover den ovennævnte tidsbesparelse ved undladelse af skinketatovering er det dyrevelfærdsmæssige aspekt ved ordningen også et vigtigt punkt for besætningsejerne. Den nye ordning er bedre for dyrene, og jeg undgår at tjekke, om alle svinene er tatoveret ordentligt (Besætningsejer) Uden brugen af skinketatoveringerne udsættes slagtesvinene for mindre gener og undgår at blive stressede op til pålæsningen, hvilket ellers besværliggør processen en besætningsejer taler om en ekstra tidsbesparelse på minutter pr. læs, blot som følge af, at svinene er mindre stressede. Samtidig er det også nemmere ikke at skulle kontrollere, at alle skinketatoveringer er korrekt placeret. En brancheforening er generelt positiv over for ordningen, men skeptisk i forhold til potentialet for ordningens udbredelse. Dette skyldes, at kravene for at kunne tilgå ordningen vurderes for restriktive. Eksempelvis kravet om, at grisene skal stamme fra egne eller samme smågriseleverandør, mener man afskærer for mange mindre besætningsejere fra at tilgå ordningen. Det samme gælder kravet om, at besætningsejere skal kunne fylde et helt dæk op, som ligeledes påvirker, hvem der kan tilgå ordningen. En løsning man gerne så udforsket, er muligheden for placering af flere besætninger på samme dæk ved adskillelse i bure Transportører Grundlæggende giver transportørerne alle udtryk for, at der ikke er den store forskel på den nye proces ved transport af gruppevis levering af slagtesvin og de gamle processer, hvor svinene blev skinketatoveret eller øremærket. I forlængelse heraf oplyser de alle, at processen ikke kan gøres meget nemmere. Den nye ordning ændrer ikke meget ved transporten, og det kan umiddelbart ikke blive meget nemmere (Chauffør for transportfirma) Slagterier Slagteriernes holdning er, at den nye ordning er et positivt tiltag, ikke mindst som en styrkelse af dyrevelfærden. Slagterierne er således klar over, 7

10 at den dyrevelfærdspolitiske dagsorden er væsentlig, og de oplever en efterspørgsel efter at anvende ordningen fra besætningsejerne. Vi oplever ikke nogen direkte økonomisk gevinst ved at tilgå ordningen, men vi imødekommer vores leverandører og opnår en bedre profil i forhold til dyrevelfærd (Medarbejder i ledelsen af dansk slagteri) Ordningen i dens nuværende form er dog samtidig ikke attraktiv for en lang række slagterier, da de mangler den fornødne volumen til at retfærdiggøre den investering, ordningen kræver. Det står meget klart for slagterierne, at de ved tilgang til den nye ordning ikke vil opleve en administrativ lettelse, men at det tværtimod vil kræve, at de foretager omfattende investeringer i deres slagteriers indretning. Etableringen af et tilstrækkeligt egenkontrolprogram, som påkræves for at opnå autoriseringen, opleves endvidere som en massiv omkostning og stor omvæltning for slagterierne. Eftersom den administrative lettelse af ordningen ikke gavner slagterierne rent omkostningsmæssigt, vil mange slagteriers tilslutning til ordningen, såfremt de har den fornødne størrelse, afhænge af, om der opstår en efterspørgsel fra deres leverende besætningsejere. Uden dette pres vil slagterierne ikke have et tilstrækkeligt stærkt incitament til at tilgå ordningen som følge af de økonomiske omkostninger, der er forbundet hermed. Denne problemstilling gør sig i særlig grad gældende for de private slagterier, der ikke er afhængig af at imødekomme leverandørernes efterspørgsel i samme grad som andelsslagterierne Anbefalinger fra besætningsejere og brancheforeninger: For at øge antallet af besætninger, som kan levere slagtesvin gruppevis, foreslås, at dækkene på transportvognene kan opdeles i fem mindre rum, som stadig vil sikre en tilstrækkelig adskillelse. På den måde vil mindre besætninger også kunne blive en del af ordningen. Et tiltag der kunne bidrage til at gøre ordningen mere attraktiv for de forskellige (mindre) slagterier, kunne være et pilotprojekt på et mellemstort, privat slagteri med et klart fokus på at udtænke løsninger, der kunne sænke omkostningsniveauet for slagteriernes nødvendige investeringer, og som kan tilpasses slagterier i mellemsegmentet. Et pilotprojekt skal fokusere på, hvordan der kan skabes en sammenhæng mellem omfanget af den nødvendige investering og slagteriets mulige besparelser og gevinster (Dansk brancheforening) 8

11 Bilag A. Bekendtgørelsens relevante måleparametre A.1 Nedbrydning af bekendtgørelsen i informationsforpligtelser og oplysningskrav Nedenfor ses nedbrydningen af de målte informationsforpligtelser. Tabel 1: Nedbrydning af de administrative lettelser Segment Informationsforpligtelse og underliggende oplysningskrav Population på samfundsniveau Hyppighed Beskrivelse af aktivitet Populationskilde Paragrafhenvisning Lovtype Besætningsejere Informationsforpligtelse a1: Slagtesvin, der flyttes direkte, eller via et samlested, til et slagteri i Danmark fra oprindelsesbesætningen eller fra en besætning omfattet af en leveringserklæring, kan i stedet for øremærkning forsynes med en skinketatovering. Udførsel af skinketatovering slagtesvin Fødevarestyrelsen - 7, stk. 2 A Tabel 2. Nedbrydning af de administrative byrder Segment Informationsforpligtelse og underliggende oplysningskrav Population på samfundsniveau Hyppighed Beskrivelse af aktivitet Populationskilde Paragrafhenvisning Lovtype Informationsforpligtelse a2. Besætningsejere En besætningsejer, der ønsker at foretage gruppevis levering af slagtesvin, skal forudgående lade sig registrere i CHR som gruppevis leverandør for en nærmere bestemt besætning. Anmodning om registrering i CHR sendes til Fødevarestyrelsen. Gruppevis levering af slagtesvin må først påbegyndes fra den dato, der er anført i Fødevarestyrelsens bekræftelse på registreringen. Udfyldelse af anmodning om registrering Fremsendelse af anmodning om registrering svinebesætninger Fødevarestyrelsen - 16 B Informationsforpligtelse b2. Besætningsejeren skal sende kopi af Fødevarestyrelsens bekræftelse for registrering, jf. stk. 1, til slagteriet. Dette skal ske, inden der første gang sker gruppevis levering af slagtesvin. Kopiering af bekræftelse for registrering Fremsendelse af kopi af bekræftelse svinebesætninger Fødevarestyrelsen - 16, Stk. 2. B 9

12 Informationsforpligtelse c2. I en besætning, hvor svinene skal indgå i gruppevis levering af slagtesvin, skal besætningsejeren med sin underleverandør udforme en leveringserklæring med særligt krav om, at de handlede svin flyttes under overholdelse af bestemmelserne i Anmodning om registrering af en leveringserklæring sendes til Fødevarestyrelsen. Gruppevis levering af slagtesvin må først påbegyndes fra den dato, der er anført i Fødevarestyrelsens bekræftelse på registreringen. Udformning af leveringserklæring. Udformning af anmodning om registrering. Fremsendelse af anmodning om registrering svinebesætninger Fødevarestyrelsen 16, Stk. 3. B Informationsforpligtelse d2. Besætningsejeren udfylder ved gruppevis levering af slagtesvin en følgeseddel til transportøren med oplysning om: Oplysningskrav 1: Antal dyr, der skal transporteres. Oplysningskrav 2: Besætningsnummer for den besætning, hvorfra dyrene flyttes. Oplysningskrav 3: Afgangsdato for afgangen. Oplysningskrav 4: Besætningsnummer eller adresse for det planlagte bestemmelsessted (svineslagteri). Oplysningskrav 5: At transporten sker som gruppevis levering af slagtesvin. Oplysningskrav 6: Transportvirksomhedens navn og autorisationsnummer. Udfyldelse af følgeseddel transporter Danish Crown 17 B Informationsforpligtelse e2: Kørselsdata, der dokumenterer, at bestemmelserne i stk. 3 er overholdt, skal udleveres til slagteriet efter hver transport, og inden der sker aflæsning af dyrene. Transportøren skal tillige i mindst 2 år opbevare kopi af kørselsdata, der på anmodning forvises Fødevarestyrelsen. Udskrift af kørselsdata Udlevering af kørselsdata til slagteriet Opbevaring af kopi af kørselsdata Forevisning af kørselsdata ved kontrol transporter Danish Crown 18, stk. 3-4 B Transportører Oplysningskrav 1: Følgesedlen, jf. stk. 1, skal følge svinene under transporten og udleveres til slagteriet efter transporten, og inden der sker aflæsning af dyrene. Opbevaring af følgesedlen Udlevering af følgesedlen til slagteriet transporter Danish Crown 17, stk , stk. 2 B 10

13 Oplysningskrav 2: Transportøren bekræfter ved sin underskrift på følgesedlen, jf. 17, oplysningerne inden afgang fra besætningen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem oplysningerne på følgesedlen og transportørens observationer berigtiges forholdene på følgesedlen inden transportørens underskrift. Oplysningskrav 3: Kontrol/berigtigelse af oplysninger på følgeseddel Underskrive følgeseddel Registrering af besætningernes anbringelse på følgesedlen Ved samtidig transport af slagtesvin fra op til tre besætninger, jf. 15, stk. 4, skal dyrene være adskilt i hver sin gruppe på forskellige dæk i transportmidlet, således at det ved ankomst til slagteriet er entydigt, hvilket besætningsnummer det enkelte svin stammer fra. Transportøren registrerer på følgesedlen på hvilket dæk i transportmidlet, svinene fra de enkelte besætninger anbringes. Informationsforpligtelse f2: Transportøren skal dokumentere, at transporten efter afgang fra den angivne besætning er sket uden ophold. Ved gruppevis levering af slagtesvin fra op til tre besætninger, jf. 15, stk. 4, skal transportøren via kørselsdata dokumentere, at transporten efter afgang fra den første besætning alene har gjort ophold ved de øvrige angivne besætninger før ankomst til slagteriet. Udskrift af kørselsdata Udlevering af kørselsdata til slagteriet Opbevaring af kopi af kørselsdata Forevisning af kørselsdata ved kontrol transporter Danish Crown B Informationsforpligtelse g2: Slagterier, der ønsker at modtage gruppevis levering af slagtesvin, skal forudgående lade sig registrere i CHR som modtager af gruppevise leverancer transporter Danish Crown 16, stk. 5 B Informationsforpligtelse h2: Slagterier Inden der sker aflæsning af slagtesvin fra et transportmiddel med gruppevis levering af slagtesvin, kontrollerer slagteriet, at kørselsdata kan dokumentere, at bestemmelserne i 18, stk. 3 eller 19, stk. 2 er overholdt, og at følgesedlens oplysninger, jf. 17, stk. 1, stemmer overens med de faktiske forhold, og bekræfter ovenstående ved slagteriets underskrift. Hvis der ved svinenes ankomst til slagteriet kan være tvivl om svinenes tilhørsforhold til en besætning, skal slagteriet afvise dyrene. Kontrol af kørselsdata Underskrive følgeseddel transporter Danish Crown 20, stk. 2 B 11

14 A.2 Segmenter Målingen af de administrative lettelser vedrører følgende segment: Svinebesætningsejere Målingen af de administrative byrder vedrørende gruppevis levering af slagtesvin vedrører følgende tre segmenter: Svinebesætningsejere Transportører Slagterier A.3 Populationer og hyppighed Ifølge Fødevarestyrelsen er det i princippet alle besætningsejere, der pt. skinketatoverer deres slagtesvin, der kan benytte sig af ordningen med gruppevis levering af slagtesvin. Ordningens udbredelse er dog samtidig et spørgsmål om, hvorvidt det i alle tilfælde kan betale sig for den enkelte besætningsejer, idet besætningsejeren skal kunne levere op til et helt vogndæk med slagtesvin til slagteriet. Derfor er fastlæggelsen af populationer baseret på et estimat via interviews af, hvor mange der kan forventes at tilgå ordningen på sigt. Fødevarestyrelsen, der er ansvarlig myndighed for ordningen, har fremskaffet populationer på antallet af besætningsejere og slagterier, der potentielt kan anvende ordningen, og disse populationer har dannet grundlag for de estimerede populationer. Herudover er der anvendt en population på antallet af slagtesvin årligt fra en tidligere AMVAB-måling af bekendtgørelse 1121 af 2009 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder. I det følgende gennemgås beregningerne, der ligger til grund for fastlæggelsen af populationerne for antal slagtesvin, besætninger, slagterier samt antal transporter, som vist i tabellen nedenfor. Tabel 10: Anvendte populationer Segment Type Enhed Besætningsejere Administrativ lettelse Antal slagtesvin Omstillingsomkostninger Antal besætninger Løbende administrative byrder Antal transporter Transportører Løbende administrative byrder Antal transporter Slagterier Omstillingsomkostninger Antal slagterier Løbende administrative byrder Antal transporter Antal slagtesvin Til estimering af lettelsen af den eksisterende byrde ved skinketatoveringer er anvendt en population for det samlede antal slagtesvin årligt, hvorefter det er estimeret, hvor stor en andel af disse, der kan forventes at blive leveret via gruppevis levering af slagtesvin på sigt, og som dermed ikke skal skinketatoveres. I den tidligere måling af bekendtgørelse 1121 af 2009 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder er kravet om skinketatovering målt på baggrund af en andel af en samlet population af slagtesvin på Af interviews fremgik en forventning om, at 50 pct. af alle slagtesvin på sigt vil blive slagtet under ordningen for gruppevis levering af slagtesvin. Populationen for antallet af slagtesvin, der ikke længere skinketatoveres, er således 12

15 beregnet som 50 pct. af den samlede population af slagtesvin på svin, som vist nedenfor: Antal besætninger Estimeringen af omstillingsomkostningerne forbundet med tilmelding til ordningen for besætningsejere er foretaget med udgangspunkt i det samlede antal svinebesætninger, der har 10 dyr eller derover registreret i CHR. Dette tal har Fødevarestyrelsen udtrukket af CHR pr. 21. august 2012, og tallet er fratrukket besætninger registreret som svineslagteri, dyrskuer, ornestation, handelsmand, slagtedyrsmarked, samlested, handelsbesætning, karantænestation, eksportisolationsstald, kirurgisk forsøgs-besætning, kølebrønd, afhentningsplads, forarbejdningsanlæg og zoologiske haver. Dette skyldes, at disse virksomheder aldrig vil kunne sende svin til et svineslagteri som en gruppevis leverance. Populationen for besætninger, der kan forventes at tilgå ordningen i på sigt, anvendt i denne måling udgør en andel af dette udtræk, og det anvendte estimat er fastlagt på baggrund af de afholdte interviews. Fødevarestyrelsen har oplyst, at der er besætninger i august 2012 jf. ovennævnte udtræk fra CHR. På baggrund af interviews er det estimeret, at 50 pct. af besætningerne er tilmeldt ordningen på sigt. Populationen for antallet af besætninger er således beregnet som 50 pct. af den samlede population af besætninger på 7.511, som vist nedenfor: Antal slagterier Til estimering af omstillingsomkostningerne forbundet med slagteriernes tilmelding til ordningen er anvendt en population af slagterier, der er fastsat gennem interview med Landbrug & Fødevarer og Danske Slagtermestre. De har begge vurderet, hvor mange danske slagterier, ordningen kunne være relevant for. I forhold til slagterierne er der en række usikkerheder, hvorfor en konservativ tilgang er valgt. Populationen, der danner grund for beregningen af omstillingsomkostninger, er sat til 1, da det ikke er muligt at ekstrapolere omstillingsomkostningerne på tværs af slagterierne, da disse må forventes at variere meget efter slagteriernes størrelse m.v. Endvidere baserer beregningen af omstillingsomkostninger sig på ét estimat. Estimatet er meget sikkert for det slagteri, som har angivet det, men der er ikke forudsætninger for at vurdere, om det også vil gøre sig gældende for øvrige slagterier. Antal transporter Til estimering af de løbende omkostninger ved gruppevis levering af slagtesvin for både besætningsejere, transportører og slagterier er anvendt en population for antallet af gruppevise transporter af slagtesvin mellem besætninger og slagterier. Der er således tale om en hændelsesbaseret population, da byrden falder for hver gruppevis leverance af slagtesvin. Hermed undgås en skævhed i estimeringen, der kan opstå som følge af slagteribranchens heterogenitet. Dette skyldes, at der i branchen er et stort slagteri samt en lang række mindre slagterier, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne administrative aktiviteter på tværs i branchen, da forudsætningerne vil være meget forskellige for de forskellige slagterier. Populationen for antal transporter er indhentet ved hjælp af Landbrug & Fødevarer og Danish Crown, hvorefter der er estimeret en andel af transporter, der kan forventes at transportere gruppevist leverede slagtesvin i på sigt. 13

16 Danish Crown har oplyst, at de i 2011 modtog læs svin. Endvidere har Danish Crown oplyst, at de slagter ca. 80 pct. af de danske slagtesvin. Det er antaget, at de således også modtager 80 pct. af det samlede læs svin (transporter). Antallet af transporter på landsplan årligt er på den baggrund estimeret således: Af interviews fremgik en forventning om, at 50 pct. af alle slagtesvin på sigt vil blive slagtet under ordningen for gruppevis levering af slagtesvin, og at dette også vil indebære, at 50 pct. af transporterne foregår som gruppevis levering af slagtesvin. Populationen for antallet af transporter er således beregnet som 50 pct. af det samlede antal transporter på , som vist nedenfor: Tabel 11 Segmenter og population Segment Type Enhed Population Opsamling Nedenfor ses en opsamling af de populationer, der er anvendt i estimeringen. Besætningsejere Administrativ lettelse Antal svin Omstillingsomkostninger Antal besætninger Løbende administrative byrder Antal transporter Transportører Løbende administrative byrder Antal transporter Slagterier Omstillingsomkostninger Antal slagterier 1 Løbende administrative byrder Antal transporter A.4 Virksomhedsinterview Målingen er gennemført med 11 telefoninterviews. Ni af disse er med segmenterne, mens de to sidste er ekspertinterviews: Tabel 12 Målemetode Besætningsejere Transportører Slagterier Landbrug og Fødevarer Danske Slagtermestre Målemetode 3 telefoninterviews 3 telefoninterviews 3 telefoninterviews 1 telefoninterview 1 telefoninterview For transportører og besætningsejere er kun interviewet respondenter, der har konkret erfaring med ordningen. For slagterier interviewedes Danish Crown, der er det eneste slagteri, der har gjort brug af ordningen indtil videre. Herudover interviewedes to andre større private slagterier, med henblik på at få indblik i, hvordan processen vil opleves fra et slagteri med en mindre volumen end Danish Crown. 14

17 A.5 Omkostningsparatmetre Følgende interne omkostningsparametre anvendes i målingen. Tabel 13 Omkostningsparametre Segment Personalegruppe 2011-priser inkl. overhead 9 Besætningsejere Håndværker - mester 374 kr. Transportører Chauffør (kørsel af hyre- og varevogne uden ledelsesansvar) 270 kr. Slagterier Landbrugstekniker 365 kr. 9 Timelønnen udspringer af begrebet fortjeneste sat i forhold til den præsterede arbejdstid, som Danmarks Statistik anvender. Det dækker over alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med et ansættelsesforhold, herunder pension, ATP, personalegoder, ferie- og søn- og hellig-dagsbetalinger. Sygdom, ferie mv. er trukket fra. Hertil lægges en overhead op 25 pct. der dækker over omkostninger i forbindelse med faste administrationsomkostninger, dvs. eksempelvis udgifter til kontor (husleje eller bygningsafskrivninger), telefon, varme, el, IT-udstyr mm. 15

18 Bilag B. Uddybning af bekendtgørelsens administrative konsekvenser B.1 Lettelse af eksisterende byrder Idet de slagtesvin, der leveres under ordningen, ikke længere skal skinketatoveres, medfører dette en lettelse i de eksisterende byrder for skinketatovering, der er for besætningsejerne. Disse byrder er opgjort pr. slagtesvin i AMVAB-databasen, hvorfor beregningen af de administrative lettelser i denne måling ligeledes er opgjort pr. slagtesvin. Ifølge den eksisterende måling af de administrative byrder anvendes 0,5 minutter på skinketatovering af hvert enkelt slagtesvin. På baggrund af en beregning af det antal svin, som kan forventes at blive leveret under ordningen på sigt, og som dermed ikke skal skinketatoveres, er den årlige lettelse af de administrative byrder beregnet til ca. 31,8 mio. kr., svarende til ca. 10,2 mio. svin, der ikke længere skinketatoveres. Indførslen af en mulighed for undladelse af mærkning af slagtesvin kunne endvidere potentielt medføre en lettelse for slagterierne, idet disse kunne undgå at håndtere udleveringen af skinketatoveringsnumre til besætningsejere, der valgte udelukkende at benytte gruppevis levering af slagtesvin. I undersøgelsens interviews blev der dog givet udtryk for, at dette ikke ville være aktuelt, da det må forventes, at besætningsejerne fortsat vil levere skinketatoverede svin, såfremt de ikke kan levere et fuldt læs gruppevis. 16

19 Tabel 14: Måling af administrative lettelser på samfundsniveau årligt Segment Besætningsejere Informationsforpligtigelse og underliggende oplysningskrav Informationsforpligtelse a1: Skinketatovering af hvert slagtesvin individuelt inden transport til slagteri Population på samfundsniveau Normal effektiv virksomhed (pr. virksomhed) Aktivitet i tid (min) Timepris Frekvens af populationen i % Hyppighed Total lettelse på samfundsniveau årligt ,5 kr %

20 B.2 Administrative omstillingsomkostninger Der forventes i alt omstillingsomkostninger for ca. 3,7 mio. kr. i forbindelse med indførslen af ordningen vedrørende gruppevis levering af slagtesvin. Disse omkostninger knytter sig til såvel besætningsejere som slagterier. Besætningsejere skal registrere sig i CHR som leverandører af gruppevise slagtesvin, hvorefter bekræftelsen for registrering skal fremsendes til slagteriet, inden første leverance af slagtesvin i grupper kan gennemføres. I praksis er tidsforbruget forbundet hermed begrænset og på samfundsplan giver dette en omstillingsomkostning på ca kr. Samtidig skal besætningsejere, der gør brug af underleverandører, udforme en leveringserklæring med særligt krav om at bestemmelserne i overholdes af underleverandøren. Anmodning om registrering af en leveringserklæring fremsendes Fødevarestyrelsen. Tidsforbruget hermed er ligeledes begrænset og udgøres primært af koordination mellem besætningsejer og leverandør om underskrivelse af leveringserklæringen. I alt udgør dette ca kr. i omstillingsomkostninger. Slagterierne skal ligeledes autoriseres og lade sig registrere i CHR for at kunne modtage slagtesvin, der leveres gruppevist. Tidsforbruget hermed er tilsvarende lavt som for besætningsejerne. Tidsforbruget til autorisering og registrering i CHR er målt som én byrde, idet der i praksis var tale om samme proces for slagterierne, og på baggrund af interviews var det ikke muligt at separere tidsforbruget på de to krav. Der vil endvidere være en række anskaffelser i forbindelse med slagteriets administrative omstilling til modtagelse af slagtesvin gruppevist. Det drejer sig om kurser for staldpersonale i håndtering af den nye ordning, anlægsomkostninger til håndtering af de nye leverancer samt ekstern assistance til implementering. Idet disse anskaffelser er en forudsætning for at kunne opnå en autorisation og derved kunne lade sig registrere i CHR, er det medregnet som anskaffelser under den byrde, registreringen udgør. I alt opgøres dette til ca. 3,2 mio. kr. 18

21 Tabel 15: Måling af omstillingsomkostninger Segment Besætningsejere Slagterier Informationsforpligtigelse og underliggende oplysningskrav Informationsforpligtelse a2: En besætningsejer, der ønsker at foretage gruppevis levering af slagtesvin, skal forudgående lade sig registrere i CHR som gruppevis leverandør for en nærmere bestemt besætning. Anmodning om registrering i CHR sendes til Fødevarestyrelsen. Gruppevis levering af slagtesvin må først påbegyndes fra den dato, der er anført i Fødevarestyrelsens bekræftelse på registreringen. Informationsforpligtelse b2: Besætningsejeren skal sende kopi af Fødevarestyrelsens bekræftelse for registrering, jf. stk. 1, til slagteriet. Dette skal ske, inden der første gang sker gruppevis levering af slagtesvin. Informationsforpligtelse c2: I en besætning, hvor svinene skal indgå i gruppevis levering af slagtesvin, skal besætningsejeren med sin underleverandør udforme en leveringserklæring med særligt krav om, at de handlede svin flyttes under overholdelse af bestemmelserne i Anmodning om registrering af en leveringserklæring sendes til Fødevarestyrelsen. Gruppevis levering af slagtesvin må først påbegyndes fra den dato, der er anført i Fødevarestyrelsens bekræftelse på registreringen. Informationsforpligtelse g2: Slagterier, der ønsker at modtage gruppevis levering af slagtesvin, skal forudgående lade sig registrere i CHR som modtager af gruppevise leverancer. Population på samfundsniveau Aktivitet i tid (min) Normal effektiv virksomhed (pr. virksomhed) Interne anskaffelser Eksterne anskaffelser Timepris Frekvens af populationen i % Totale omkostninger på samfunds niveau årligt kr. 0 kr. 0 kr % kr ,5 kr. 0 kr. 0 kr % kr kr. 0 kr. 0 kr % kr kr kr kr % kr I alt kr

22 B.2.1 Løbende administrative byrder årligt Både besætningsejere, transportører af slagtesvin samt slagterier rammes af løbende administrative byrder i forbindelse med indførelsen af den nye lovgivning. De løbende omkostninger udgør i alt ca. 1,7 mio. kr. Ved gruppevis levering af slagtesvin forpligtes besætningsejere til at udfylde en følgeseddel til transportøren med oplysninger om antallet af dyr, besætningsnummer, virksomhedens autorisationsnummer osv. Dette krav medfører dog ikke yderligere tidsforbrug for besætningsejerne, da udfyldelsen af køresedlen i praksis varetages af slagterierne. Transportørerne skal herefter medbringe følgesedlen til slagterier og bekræfter med deres underskrift oplysningernes rigtighed. Samtidig skal det ved transport af flere grupper noteres, på hvilket dæk de forskellige grupper er anbragt. Transportørerne har angivet et tidsforbrug til disse opgaver, der svarer til løbende årlige omkostninger på ca. 1,0 mio. kr. Derudover er transportøren forpligtet til gennem kørselsdata at dokumentere, at der ikke er foretaget andre stop end hos de på følgesedlen opførte besætningsejere. Dette foregår automatisk, og der er ingen yderligere administrative omkostninger forbundet hermed. Slagterierne skal inden aflæsning kontrollere kørselsdata og sammenholde disse med følgesedlen, samt underskrive denne efterfølgende. Dette er en rutineopgave, der tager få minutter at udføre og giver løbende årlige byrder på ca kr. Samtidig skal slagterierne ved leverancer med grupper af slagtesvin fra mere end én besætningsejer kontrollere, at gruppernes holdes adskilt, samt registrere grupperne med forskellige læssenumre. Dette er estimeret til at tage 6 minutter, for hver gang der forekommer leverancer med grupper af slagtesvin fra mere end en besætningsejer. Denne byrde er dog ikke medtaget i beregningen af løbende administrative byrder, da det ikke var muligt for slagterierne at estimere, hvor ofte dette ville forekomme, og de vurderede det som meget sjældent. Endelig er slagterier forpligtet til at tatovere svin, der udtages fra deres gruppe under opstaldning eller slagteproces med entydige numre, der sikrer samhørighed mellem læssenummer og besætning. Derudover skal slagterier mærke samtlige svin fra transporter der omdirigeres til et andet slagteri uden autorisation til modtagelse af slagtesvin gruppevist. Det var ikke muligt for de adspurgte slagterier at estimere byrden hermed, og de vurderede, at dette ville forekomme meget sjældent. 20

23 Tabel 16: Måling af de løbende administrative byrder på samfundsniveau årligt Segment Besætningsejere Transportører Informationsforpligtigelse og underliggende oplysningskrav Informationsforpligtelse d2: Besætningsejeren udfylder ved gruppevis levering af slagtesvin en følgeseddel til transportøren med oplysning om: Oplysningskrav 1: Antal dyr, der skal transporteres. Oplysningskrav 2: Besætningsnummer for den besætning, hvorfra dyrene flyttes. Oplysningskrav 3: Afgangsdato for afgangen. Oplysningskrav 4: Besætningsnummer eller adresse for det planlagte bestemmelsessted (svineslagteri). Oplysningskrav 5: At transporten sker som gruppevis levering af slagtesvin. Oplysningskrav 6: Transportvirksomhedens navn og autorisationsnummer. Informationsforpligtelse e2: Kørselsdata, der dokumenterer, at bestemmelserne i stk. 3 er overholdt, skal udleveres til slagteriet efter hver transport, og inden der sker aflæsning af dyrene. Transportøren skal tillige i mindst 2 år opbevare kopi af kørselsdata, der på anmodning forvises Fødevarestyrelsen. Oplysningskrav 1: Følgesedlen, jf. stk. 1, skal følge svinene under transporten og udleveres til slagteriet efter transporten, og inden der sker aflæsning af dyrene. Oplysningskrav 2: Transportøren bekræfter ved sin underskrift på følgesedlen, jf. 17, oplysningerne inden afgang fra besætningen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem oplysningerne på følgesedlen og transportørens observationer berigtiges forholdene på følgesedlen inden transportørens underskrift. Oplysningskrav 3: Ved samtidig transport af slagtesvin fra op til tre besætninger, jf. 15, stk. 4, skal dyrene være adskilt i hver sin gruppe på forskellige dæk i transportmidlet, således at det ved ankomst til slagteriet er entydigt, hvilket besætningsnummer det enkelte svin stammer fra. Transportøren registrerer på følgesedlen på hvilket dæk i transportmidlet, svinene fra de enkelte besætninger anbringes. Population på samfundsniveau Aktivitet i tid (min) Normal effektiv virksomhed (pr. virksomhed) Interne anskaffelser Eksterne anskaffelser Timepris Frekvens af populationen i % Hyppighed Totale omkostninger på samfunds niveau årligt 0 kr 0 kr 0 kr % 1 kr 0 0 kr 0 kr 0 kr % 1 kr 0 0 kr 0 kr 0 kr % 1 kr 0 0 kr 0 kr 0 kr % 1 kr 0 0 kr 0 kr 0 kr % 1 kr 0 0 kr 0 kr 0 kr % 1 kr 0 1 kr 0 kr 0 kr % 1 kr kr 0 kr 0 kr % 1 kr kr 0 kr 0 kr % 1 kr

24 Slagterier Informationsforpligtelse f2: Transportøren skal dokumentere, at transporten efter afgang fra den angivne besætning er sket uden ophold. Ved gruppevis levering af slagtesvin fra op til tre besætninger, jf. 15, stk. 4, skal transportøren via kørselsdata dokumentere, at transporten efter afgang fra den første besætning alene har gjort ophold ved de øvrige angivne besætninger før ankomst til slagteriet. Informationsforpligtelse h2: Inden der sker aflæsning af slagtesvin fra et transportmiddel med gruppevis levering af slagtesvin, kontrollerer slagteriet, at kørselsdata kan dokumentere, at bestemmelserne i 18, stk. 3 eller 19, stk. 2 er overholdt, og at følgesedlens oplysninger, jf. 17, stk. 1, stemmer overens med de faktiske forhold, og bekræfter ovenstående ved slagteriets underskrift. Hvis der ved svinenes ankomst til slagteriet kan være tvivl om svinenes tilhørsforhold til en besætning, skal slagteriet afvise dyrene. Informationsforpligtelse i2: Findes der svin fra mere end én besætning på transportmidlet, skal disse på slagtegangen registreres med forskellige læssenumre for hver besætning, jf. 15, stk. 4. Slagteriet skal forud for modtagelse af dyrene kontrollere, at besætningerne tilhører samme ejer. Informationsforpligtelse j2: Svin, der udtages fra den pågældende gruppe under opstaldning og slagteproces, herunder i sygefold, skal tatoveres med entydigt nummer, som skal sikre samhørighed mellem læssenummer og besætning. Informationsforpligtelse k2: Svin, der flyttes som gruppevis levering af slagtesvin, og som omdirigeres til et andet slagteri, der ikke er registreret som modtager af gruppevis levering af slagtesvin i CHR, skal mærkes med et entydigt nummer, som skal sikre samhørighed mellem læssenummer og besætning kr 0 kr 0 kr % 1 kr kr 0 kr 0 kr % 1 kr kr 0 kr 0 kr % 1 kr 0-0 kr 0 kr 0 kr % 1 kr 0-0 kr 0 kr 0 kr % 1 kr 0 I alt kr

25 B.3 Validitet og følsomhedsanalyse Ved gennemførelse af ex ante målinger er der visse udfordringer med at estimere byrderne. Dette skyldes grundlæggende, at måling af konsekvenser af initiativer og krav, der endnu ikke er indført, kan være vanskelige at vurdere på forhånd for de senere berørte virksomheder. Udfordringerne kan både været relateret til estimeringen af løbende tidsforbrug og estimering af omstillingsomkostninger, da disse kan variere mellem de adspurgte virksomheder. I denne måling har dette dog kun været tilfældet i meget begrænset omfang, da størstedelen af respondenterne allerede var tilgået ordningen og havde anvendt denne. Vi vurderer således, at brancheforeningerne, Danish Crown, besætningsejerne samt transportørerne har haft meget gode forudsætninger for at estimere deres tidsforbrug forbundet med ordningen og at bidrage med kvalitative betragtninger, idet de allerede anvender ordningen. Et af de mindre slagterier havde også gode forudsætninger for at udtale sig, idet de har påbegyndt processen for at tilmelde sig ordningen, og derved har de sat sig grundigt ind i denne. Der har været usikkerhed forbundet med at estimere omkostningerne til anskaffelser for slagterierne, idet der i lovgivningen er stillet funktionskrav hertil, og det er op til slagterierne selv at beslutte, hvordan de vil imødekomme disse krav. Udgifter hertil må således forventes at variere betydeligt afhængigt af slagteriets størrelse, nuværende indretning, ønsker til løsningen mv. Herudover er der også en vis usikkerhed forbundet med fastlæggelsen af, hvor ofte besætningsejere skal lade sig registrere som gruppevis leverandør, da eksempelvis ændring af underleverandør kræver en ny registrering. Det valgte estimat på 1 er i overensstemmelse med besætningsejernes udtalelser, idet de vurderer kun at skulle registrere sig én gang, men visse forbehold herfor er stadig på sin plads. I forhold til transport af slagtesvin fra tre forskellige besætninger adskilt af dæk har det ikke været muligt at komme med et konkret estimat på, hvor ofte dette forekommer. Således har hverken besætningsejere, slagterier eller transportører været i stand til at komme med kvalificeret estimater på hyppigheden af opdelte transporter, hvorfor byrden forbundet hermed ikke er medregnet i opgørelsen af løbende administrative byrder. Flere af de anvendte populationer er baseret på andele, der er estimeret i interviews, og er derfor også forbundet med usikkerhed. Dette skyldes, at populationerne udtrykker en forventet population for ordningen, som afhænger af, hvor mange der vælger at tilgå ordningen på sigt. 23

26 Bilag C. Baggrunden for måling af administrative konsekvenser ved AMVAB-metoden B.4 Introduktion Danske virksomheder er underlagt en række forskellige krav og pligter, som er fastsat i love og regler af offentlige myndigheder. Det offentlige fastsætter kravene for at regulere virksomhedernes adfærd, så overordnede samfundsmæssige hensyn tilgodeses. Men hvis virksomhederne pålægges unødvendige administrative byrder, er der tale om et samfundsmæssigt spild. Det er ofte muligt at regulere virksomhedernes adfærd på en mere optimal og for virksomhederne mindre ressourcekrævende måde, uden at de overordnede samfundsmæssige formål med reguleringen tilsidesættes. Erhvervsstyrelsen har af regeringen fået til opgave at følge udviklingen i de administrative byrder ved målinger af ny erhvervsrettet lovgivning. Til den opgave anvender Erhvervsstyrelsen AMVAB-metoden til at måle, hvor mange ressourcer virksomhederne bruger på at efterkomme administrative krav i erhvervsrelevante love og bekendtgørelser. AMVAB står for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. Resultaterne fra AMVAB-målinger anvendes til at følge udviklingen i de administrative byrder, til at forebygge nye byrder i forslag til ny regulering og til at identificere byrdefulde områder med henblik på regelforenkling af eksisterende regulering. AMVAB-målingerne gennemføres af eksterne konsulenter i samarbejde med ressortministeriet og Erhvervsstyrelsen. B.5 De administrative konsekvenser ved reguleringen Ved AMVAB-metoden gennemføres virksomhedsinterviews til undersøgelse af, hvor mange ressourcer virksomhederne bruger på at efterleve specifikke love, bekendtgørelser. Metoden indebærer, at man ved en nøje gennemgang af regelteksten i love og bekendtgørelser finder de steder, hvoraf det fremgår, at virksomhederne har pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Disse informationsforpligtelser underopdeles i et antal oplysninger, som virksomhederne har pligt til at stille til rådighed disse betegnes oplysningskrav. For at kunne tilvejebringe de pågældende oplysninger skal virksomhederne gennemføre en række administrative aktiviteter. Disse aktiviteter kræver et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug. I nogle tilfælde vil efterlevelse af oplysningskravene også kræve, at virksomhederne bruger ressourcer på anskaffelser enten i form af produkter og/eller anskaffelser i form af eksterne serviceydelser. Den administrative byrde måles efter formlen: P*O*H = Administrativ byrde P: Antal virksomheder omfattet af reguleringen. O: Omkostningsparametre i én omfattet virksomhed bestående af løn til administrative medarbejdere for pågået administrativ aktivitet og/eller eventuelle anskaffelser. H: Hyppigheden af hvor ofte information skal stilles til rådighed for myndighed eller tredjepart årligt. 24

27 De målte løbende administrative byrder angives altid på samfundsniveau årligt. B.5.1 Ex ante og ex post målinger AMVAB-metoden anvendes til to typer af målinger: ex ante og ex post målinger. Ex ante målinger I forbindelse med ny lovgivning, som forventes at have administrative konsekvenser for danske virksomheder i et omfang der overstiger årligt på samfundsniveau, opgør Erhvervsstyrelsen de forventede administrative konsekvenser for virksomhederne ved lovforslaget eller bekendtgørelsesudkastet. En sådan opgørelse betegnes som en ex ante måling af de administrative konsekvenser, idet der er tale om en vurdering af de administrative konsekvenser ved en ny regel, inden denne får effekt for virksomhederne. Ex-post målinger Målinger af de administrative konsekvenser for danske virksomheder ved love, bekendtgørelser eller øvrige initiativer som f.eks. digitaliseringsinitiativer. Sådanne målinger betegnes som ex-post målinger af de administrative konsekvenser, idet målingen gennemføres efter, at reglen eller initiativet er trådt i kraft og kan mærkes ude i virksomhederne. En ex post måling foretages kun, når administrative konsekvenser ikke er blevet ex ante målt tidligere, eller når grundlaget for en ex ante måling er ændret siden ex ante målingen blev afsluttet. B.5.2 Forskellige typer af administrative konsekvenser I målingen sondres mellem omstillingsomkostninger og løbende byrder: Omstillingsomkostninger Omstillingsomkostninger er de omkostninger, som virksomhederne kun skal afholde én gang i forbindelse med, at de skal omstille sig til en ny eller ændret lovgivning/regulering. Omstillingsomkostningerne omfatter ikke de omkostninger, som en virksomhed måtte have i forhold til at overholde eksisterende regulering for første gang, fx som en konsekvens af stigende omsætning eller udvidelse med nye forretningsområder i virksomheden. Løbende byrder De løbende byrder består af de omkostninger, der løbende opstår som følge af regler/regulering. Der kan være tale om omkostninger, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om omkostninger, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som gentages løbende af nye virksomheder (der registreres). Metoden er nærmere beskrevet i Manual til Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder (AMVAB), som findes på 25