Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den kl Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse og gennemgang af dagsorden 1 2 Evaluering af s arbejde det første år 2 3 Drøftelse af forslag til Budgetprocedure for budget i 3 4 Orientering om Fælles Handlingsplan By- og Landskabsforvaltningen 6 5 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Blandet bolig, erhverv, uddannelse mm., Fredrik Bajers Vej, Universitetsområdet (1. forelæggelse) 9 6 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Saltumvej, Smedegård (1. forelæggelse) 7 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Centerområde, Nøhr Sørensens Vej, Grønlandskvarteret (fornyet offentlig høring) Godkendelse af fordebat til Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Svenstrup 23 9 Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Udvidelse af boligområde i Gug - Ådalsbakken 10 Godkendelse af Skema B for 58 almene familieboliger (BAB) på Gl. Kongevej i Nørresundby. Sundby Hvorup Boligselskab afd Orientering om Ny bydel ved Gigantium, principper for helhedsplan Drøftelse af Retningslinjerevision Klima Godkendelse af Arkitekturpolitik Godkendelse af Højhuspolitik Godkendelse af Handlingsplan "Mobilitet 2040" Drøftelse af ny Hals-Egense Færge, grøn omstilling Orientering om større koordinerede lednings- og vejarbejder i Orientering og politiske drøftelser - Plan og Udvikling Orientering og politiske drøftelser - Trafik og Veje Orientering og politiske drøftelser - Park og Natur Orientering og politiske drøftelser - Byggeri og Digital Service Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 65 Lukket 25 Godkendelse af Afvanding - Universitetsområdet

3 Tid Torsdag 24. januar 2019, kl Sted Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Helle Frederiksen Per Clausen, Vibeke Gamst, Hans Henrik Henriksen, Henrik Hyldig Nielsen, Jan Nymark Thaysen, Ole Risager Direktør Christian Bjerg, Jurist Bettina Vitnes Økonomichef Anders Fokdal deltog under pkt. 3 og 4. Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen deltog under pkt og 18. Afdelingsleder Mette Skamris deltog under pkt og 19. Jurist Mette Halgaard deltog under pkt. 25.

4 Punkt 1. Godkendelse og gennemgang af dagsorden Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen var fraværende. Møde den kl Side 1 af 165

5 Punkt 2. Evaluering af s arbejde det første år Beslutning: Udsat. Helle Frederiksen var fraværende. Møde den kl Side 12 af 165

6 Punkt 3. Drøftelse af forslag til Budgetprocedure for budget i By- og Landskabsudvalget By- og Landskabsforvaltningen fremsender til s drøftelse forslag til Budgetprocedure for budget Beslutning: Drøftedes. Helle Frederiksen var fraværende. Møde den kl Side 13 af 365

7 Sagsbeskrivelse drøftede på mødet 22. november 2018 (punkt 3) kort en evaluering af udvalgets budgetproces for budget Introduktionen til drøftelse er vedlagt som bilag. Der var bl.a. fokus på: Kvalitet og indhold i Moderniserings- og effektiviseringskatalog Anlægsrammer og -prioritering Der er efterfølgende gennemført en spørgeskemaundersøgelse i hele Byrådet af vurderingen af budgetprocessen for budget i Aalborg Kommune. Denne indstilling lægger op til en drøftelse af hovedtidsplanen for budgetarbejdet i By- og Landskabsudvalget i Tidsplanen kan/skal ændres, når den samlede budgetprocedure for Aalborg Kommune foreligger. Følgende datoer foreslås: Dato Møde Indhold/Bemærkning 4. februar Den udvidede Magistrat Drøftelse af spørgeskemaundersøgelse vedr. budgetprocedure marts (ordinært møde) 4. april (ordinært møde) 9. maj (ordinært møde) 6. juni Budgetseminar 20. juni (ordinært møde) 15. august (ordinært møde) Driftsbudget rammer herunder forslag til Moderniseringsog effektiviseringskatalog og prioriterede emner Arbejdsseminar II: Et kig på indsatser i den resterende del af udvalgsperioden med afsæt i By- og Landskabsforvaltningen Arbejdsprogrammer, By- og Landskabsudvalgets Arbejdsseminar i marts 2018 og dets prioritering i budget BEMÆRK! Det ordinære udvalgsmøde søges afgrænset til kl. 12 og Arbejdsseminaret (inkl. frokost) afvikles fra Budgetdrøftelse anlæg BEMÆRK! Heldagsmøde Opfølgning på Budgetseminar Godkendelse af materiale til budgetdrøftelserne i Magistrat og Byråd herunder ønsker til drift, anlæg og boligprogram Ultimo august Byrådets budgetdrøftelser? 5. september (ordinært møde) 21. november (ordinært møde) Drøftelse af materiale til Byrådets 1. behandling af budget Orientering og drøftelse af udmøntning af budget indsatser, målsætninger og prioriteringer Bilag: Introduktion til evaluering af budgetproces Møde den kl Side 24 af 365

8 Bilag: Evaluering af budget Møde den kl Side 35 af 365

9 Punkt 4. Orientering om Fælles Handlingsplan By- og Landskabsforvaltningen By- og Landskabsforvaltningen fremsender til s orientering Fælles Handlingsplan 2019 for By- og Landskabsforvaltningen. Beslutning: Til orientering. Helle Frederiksen var fraværende. Møde den kl Side 16 af 365

10 Sagsbeskrivelse Som en del af formidlingen af budget 2019, har By- og Landskabsforvaltningen udarbejdet Handlingsplan 2019 By- og Landskabsforvaltningen. Handlingsplanen beskriver en række udvalgte, prioriterede indsatser og projekter i året Indsatser og projekter, som direktionen løbende vil følge fremdriften i gennem 2019, og som kræver prioritering af ressourcer, så de kan løses i samspil med alle By- og Landskabsforvaltningens øvrige opgaver. Denne opfølgning vil naturligt indgå i den løbende rapportering og opfølgning til. Handlingsplanen omfatter udvalgte indsatser og projekter, der var en del af budgetprocessen for Denne proces tog afsæt i arbejdsseminar 21. marts 2018 og det efterfølgende budgetseminar. Til den kommende budgetlægning for 2020 vil blive præsenteret for mål og indsatser på tværs af By- og Landskabsforvaltningens opgaver i form af 6 Arbejdsprogrammer, der med en 4- årig horisont danner baggrund for den politiske prioritering af indsatser og projekter i den resterende del af udvalgsperioden. Møde den kl Side 27 af 365

11 Bilag: Fælles handlingsplan endelig Møde den kl Side 38 af 365

12 Punkt 5. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Blandet bolig, erhverv, uddannelse mm., Fredrik Bajers Vej, Universitetsområdet (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Kommuneplantillæg forslag til Lokalplan miljørapporten for Lokalplan og Kommuneplantillæg at forslagene sendes i offentlig høring i 8 uger. Beslutning: Anbefales. Helle Frederiksen var fraværende. Møde den kl Side 19 af 565

13 Sagsbeskrivelse Fakta om planerne Planerne sikrer udviklingsmuligheder for Aalborg Universitet (AAU), og skaber rammer for et nyt attraktivt omdrejningspunkt for bylivet i Universitetsområdet ved krydset Bertil Ohlins Vej/Fredrik Bajers Vej. Dette skal bl.a. sikres ved by- og funktionsmæssig fortætning, ved udlægning af grønne friarealer og ved etablering af en ny pladsdannelse omkring den fremtidige BRT-station. Lokalplanen er udformet som en rammelokalplan, dog med byggeretsgivende bestemmelser der muliggør opførelse af 70 ungdomsboliger med udadvendte funktioner i stueetagen og et nyt universitetsbyggeri i form af et læringshus/bibliotek mv. Udformningen af området er udarbejdet i et tæt samarbejde med kerneaktører og borgere i området. Tidsplan Fordebat Igangsætning godkendt af på møde 3. maj 2018 (punkt 15). Fordebatten var i perioden maj Forventet endelig godkendelse den 23. maj 2019 og Byrådet den 17. juni Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Møde den kl Side 210 af af 565

14 Formål og baggrund Aalborg Kommune ønsker at igangsætte en planlægning i Universitetsområdet, der muliggør en byfortætning med boliger, uddannelsesbygninger, butikker mm. ved krydset Fredrik Bajers Vej/Bertil Ohlins Vej. Ønsket er en udløber af den overordnede strategiske planlægning, der skal styrke krydset som et centralt mødested i bydelen. Kommuneplantillæggets indhold Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde til lokalt centerformål omkring vejkrydset Bertil Ohlins Vej/Fredrik Bajers Vej. Derved gives der mulighed for, at samlokalisere butikker med en række andre byfunktioner. Lokalcentret har en lokal betydning og ændrer ikke væsentligt på detailhandelsstrukturen i forhold til gældende planforhold. Der er udarbejdet en detailhandelsredegørelse. Bybåndet, som er en fortætningszone i Universitetsområdet, udvides, så hele det nye rammeområde til lokalcenter er omfattet. I bybåndet gives der mulighed for en by- og funktionsmæssig fortætning der medvirker til et levende by- og campusmiljø. Fortætningen skal ske under hensyntagen til de eksisterende forhold. Byparken skal friholdes for bebyggelse og bibeholdes som et vigtigt fælles opholdsareal og mødested på campus. I forbindelse med kommuneplantillægget foretages derudover yderligere tilpasninger i kommuneplanens rammeområder og bestemmelser der opdaterer plangrundlaget til de nye udviklingsmål for området. Der sikres udviklingsmulighederne for Aalborg Universitet og grobund for et mangfoldigt og aktivt byliv. Der lægges særligt vægt på, at stueetagerne rummer udadvendte funktioner der bidrager til et levende campusmiljø. Fælles byfunktioner ønskes koncentreret omkring det nye lokalcenterområde for at skabe synergieffekter og samle kræfterne der tiltrækker bylivet. Lokalplanens indhold Lokalplanen skal både være med til at sikre Universitetets udvikling i de kommende år, og muliggøre realiseringen af to konkrete byggeprojekter i form af et nyt læringshus/campusbibliotek samt en studieboligbebyggelse kombineret med øvrige centerfunktioner. Lokalplanen er derfor udformet med byggeretsgivende bestemmelser for udvalgte delområder, mens den er rammelokalplan for andre. Dele af planområdets nybyggeri kan således kun realiseres såfremt der vedtages en ny lokalplan eller lokalplantillæg. I den vestlige del af lokalplanområdet sikres et rekreativt opholdsareal byparken. Omkring krydset Fredrik Bajers Vej/Bertil Ohlins Vej sikres der areal til en ny pladsdannelse Campus Forum. Områdets anvendelse fastlægges til forskellige offentlige formål, herunder undervisning og forskning samt blandede byfunktioner som etageboliger, service, butikker, restauranter, kulturelle- og rekreative formål samt tekniske anlæg. Af hensyn til bylivet i gadeplan må der ikke indrettes boliger i bebyggelsens stueetager ved Campus Forum. Stueetager skal her udformes som aktive facader af samme grund. Planlægningen muliggør opførelse af dagligvarebutikker og mindre udvalgsvarebutikker med et samlet maksimalt butiksareal på m². Dagligvarebutikker må opføres i en størrelse på op til m². Udvalgsvarebutikker må opføres med en størrelse på op til 500 m². Ny bebyggelse i bybåndet kan opføres i op til 5 etager med en maksimal bygningshøjde på op til 20 meter. Indenfor det ikke byggeretsgivende delområde åbner lokalplanen mulighed for at indpasse bebyggelser i op til 7 etager og op til 28 meter. Mod byparken og nabobebyggelsen ved Damstræde nedtrappes bebyggelserne til en lavere skala, så der sikres en harmonisk overgang. Indenfor de udlagte byggefelter er der en samlet rummelighed på ca m2 eksklusive parkeringsanlæg. Primær vejadgang skal ske fra Fredrik Bajers Vej. Ophævelse af lokalplan Møde den kl Side 311 af af 565

15 Lokalplanområdet er omfattet af: Lokalplan , 'Universitetsbebyggelse ved Fredrik Bajers Vej', 2003 og Lokalplan , 'Universitetscenter og boligområde (AUC, Område A)', Lokalplanerne ophæves for det område, der er omfattet af lokalplan i forbindelse med den endelige godkendelse. Lokalplanområdets delområde D er derudover omfattet af lokalplan , BRT-tracé, Aalborg. Etableringen af BRT i delområde D reguleres efter bestemmelserne i Lokalplan , BRT-tracé, Aalborg. Begge lokalplaner opretholdes. Fordebat Debatperioden forløb fra 4. maj til 18. maj I debatperioden modtog Aalborg Kommune to henvendelser fra hhv. Aalborg Vand A/S og Aalborg Kloak A/S. Henvendelserne vedrører hhv. en vandledning og et regnvandsbassin som bør håndteres i forbindelse med en byggeretsgivende lokalplanlægning. Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. For at danne et overblik over, om kommuneplantillægget og lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Resultatet er, at der er udarbejdet en samlet miljørapport for kommuneplantillægget og lokalplanen. I miljørapporten beskrives, hvordan planens realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan planens miljøpåvirkninger skal overvåges. Miljørapporten kan ses sammen med lokalplanen. Økonomi For at sikre, at kommunen ikke bliver forpligtet til at overtage ejendomme pga. lokalplanens snævre anvendelsesbestemmelser til offentlige formål, er der fremsendt en erklæring til ejeren, om ikke at ville kræve ejendommen overtaget af kommunen. Det forudsættes at underskriften foreligger inden lokalplanens endelige godkendelse. Gennemførelsen af lokalplanen skønnes således ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Møde den kl Side 412 af af 565

16 Bilag: Forslag til Kommuneplantillæg for nyt centerområde ved Fredrik Bajers Vej, Bertil Ohlins Vej Udkast til Lokalplan Blandet bolig, erhverv, uddannelse mm., Fredrik Bajers Vej, Universitetsområdet (med miljørapport) Møde den kl Side 513 af af 565

17 Punkt 6. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Saltumvej, Smedegård (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Kommuneplantillæg forslag til Lokalplan at der ikke skal laves en miljørapport. at forslaget sendes i offentlig høring i 8 uger. Beslutning: Anbefales. Helle Frederiksen var fraværende. Møde den kl Side 14 af af 565

18 Sagsbeskrivelse Fakta om planerne Renovering og omdannelse af 12 eksisterende boligblokke med 120 almene boliger (Alabu Bolig) Lokalplanforslaget muliggør omdannelse af hhv. 7 boligblokke i 2 etager (rækkehuse) og 4 punkthuse op til 5 etager (lejligheder), i alt ca. 150 boliger Hovedparten af eksisterende beplantning bevares Kommeplanen ændres fra maks. 2 etager/8,5 m til maks. 5 etager/18 m. Bebyggelse ligger umiddelbart nord for Planetcentret og langs Astrupstien. Adgang fra Saltumvej. Stistruktur kobler sig på Astrupstien og kommende førerløse busforbindelse. Tidsplan Forventet endelig godkendelse på møde den 9. maj 2019 og Byrådet den 27. maj 2019 Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg for et område ved Saltumvej Møde den kl Side 215 af af 565

19 Oversigtskort Formål og baggrund Lokalplanområdet består i dag af 12 boligblokke, der er placeret i grønne omgivelser, med fællesaktiviteter og 3 store parkeringsarealer ud mod Saltumvej. Lokalplanen muliggør en omdannelse og revitalisering af det eksisterende område til attraktive, tidssvarende og varierende boligtyper af rækkehuse og punkthuse i en fortsat åben og grøn struktur. Området omdannes fra de nuværende 120 boliger til ca. 150 boliger fordelt på 7 stænger med 2 etagers rækkehuse, samt 4 punkthuse i 3-5 etager. Boligerne skal placeres helt eller delvist på de eksisterende sokler. Kommuneplanen giver i dag mulighed for etageboliger på maks. 2 etager og 8,5 meter. Kommuneplantillæg foreslår dette ændret til 5 etager, samt maks. 18 meter, som muliggør en blandet bolig- og typologisammensætning. Lokalplanens indhold Området opdeles i to delområder. Indenfor delområde A kan der opføres etageboliger i op til 5 etager (punkthuse), hvor de specifikke højder på punkthusene er angivet for de markerede byggefelter. Indenfor delområde B kan der opføres tæt-lav boligbebyggelse og etageboliger i op til 2 etager. Det eksisterende Møde den kl Side 316 af af 565

20 fælleshus bevares. Derudover gives der mulighed for at etablere nye fælles faciliteter, såsom værksted, væksthus mv. Fælles for delområderne skal bebyggelsen udføres i blankt tegl, for at opnå en sammenhæng i arkitekturen. For at bryde skalaen og give hver bebyggelse en egen identitet, skal facaderne fremstå i forskellige nuancer af lyse og dæmpede teglfarver, som ikke må være kontrasterende. Facaden skal gives en rytme og variation via relieffer i tegl, som er med til at bibringe facaden en særlig stoflighed og karakter. Punkthuse forsynes med altaner og rækkehusene med adgang i terræn. Omkring punkthusene er der foretaget skyggestudier, som viser, at placeringerne og højderne ikke vil give skyggegener til nabobebyggelser på Skallerupvej. Planen sikre, at bebyggelse og beplantning planlægges under hensyntagen til at bevare og forstærke områdets grønne karakter. Området indrettes med ny infrastruktur i form af boligveje med parkering tæt på boligen, samt grønne friarealer langs boligveje. Der etableres en central grønning i centrum af bebyggelsen med fælles aktiviteter, og friholdt af biltrafik, så det bliver et sted, hvor områdets beboere trygt kan færdes til fods. Vejadgangen til området fastholdes via Saltumvej. Parkeringsforholdene ændres, således der etableres boligveje, der giver mulighed for parkering tæt på boligen. Boliggaderne udformes med mulighed for sideparkering og 90 graders parkering. I området anlægges der 1 parkeringsplads pr. bolig i forbindelse med ibrugtagning. Derudover udlægges der ½ parkeringsplads pr. bolig til evt. fremtidig brug. Der etableres stiforbindelser internt i området og til den kommende førerløse busforbindelse mod vest langs Astrupstien og mod nord langs Jerupstien. Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. For at danne et overblik over, om kommuneplantillægget og lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale lokalplan. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen medfører udgifter til grundkapital. Der er i budgettet afsat grundkapital til 30 nye boliger. Møde den kl Side 417 af af 565

21 Bilag: Forslag til Kommuneplantillæg for et område ved Saltumvej Udkast til Lokalplan Boliger, Saltumvej, Smedegård Møde den kl Side 518 af af 565

22 Punkt 7. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Centerområde, Nøhr Sørensens Vej, Grønlandskvarteret (fornyet offentlig høring) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og landskabsudvalget godkender at forslag til ændringer af Lokalplanforslag fremsendes i offentlig høring i 2 uger. Beslutning: Godkendt, idet udvalget dog bemærker, at høringsperioden skal være 4 uger. Helle Frederiksen var fraværende. Møde den kl Side 19 af af 465

23 Sagsbeskrivelse Oversigtskort Planforslagenes indhold Formålet med planerne er at give mulighed for at opføre en ny bebyggelse i 2-4 etager, der kan rumme ca. 700 m² butikker, service mv. og ca m² boliger fordelt på godt 30 boliger med tilhørende private og fælles tagterrasser og fælles gårdrum i midten af byggeriet, samt parkeringsområde i kælderen til boligerne og derudover mulighed for cykelskur eller lignende på knap 400 m². Lokalplanen giver ud over byggeriet også mulighed for nye byrum i form af et nyt bytorv og et 65 meter langt stræk (herefter kaldet rambla), med særlig belægning, beplantning og belysning som er forbeholdt gående forbi de to børnehaveinstitutioner Pyramiden og Fantasia samt Gug Kirke. Ramblaen skal blandt andet give en mere værdig ankomst til Gug Kirke. Desuden giver lokalplanen mulighed for et nyt parkeringsområde, hvor de kommunale parkeringspladser flyttes til for at give plads til rambla. Desuden giver planerne mulighed for et nyt område til lokal afledning af regnvand (LAR-område). Planerne stiller krav til, at der før ibrugtagning af bebyggelsen bl.a. etableres stier, bytorv og rambla. Da lokalplanen og kommuneplantillægget udvider centerområdet, så noget af det grønne område ved Gug Kirke inddrages til parkeringsområde, og da byggeriet ligger i nærheden til Gug Kirke, har Aalborg Kommune tidligt i processen haft dialog med Den Kongelige Bygningsinspektør, Aalborg Stift og Sønder Tranders Sogns menighedsråd, der alle er positive over for planforslagene. Der har været offentlig høring af planerne fra den 16. april 2018 til den 11. juni 2018, hvor der kom 43 indsigelser og desuden en underskriftindsamling. Indsigelserne går bl.a. på højden af byggeriet, støj fra samt placering af varemodtagelse. På baggrund af høringen er der taget en dialog med grundejer og Møde den kl Side 20 af af 465

24 efterfølgende med Den Kongelige Bygningsinspektør, Aalborg Stift og Sønder Tranders Sogns menighedsråd med henblik på en justering af planforslagene, og de har alle godkendt de foreslåede ændringer i planforslagene. Forslag til ændringer Da forvaltningen vurderer, at det er relativ få/små ændringer ift. første planforslag, der har været sendt i høring, anbefales det at sende ændringerne i en kort fornyet offentlig høring i 2 uger. Brev Fornyet høring af ændringer i lokalplanforslag er vedlagt som bilag, og tænkes sendt ud 25. januar, såfremt By- og Landskabsudvalget godkender dette. Jf. de 2 medsendte bilag med henholdsvis alle indsigelser i høringsperioden, samt resume heraf og foreløbig vurdering, er der efter første offentlige høring bl.a. fremsendt indsigelser relateret til byggeriets højde, dagligvarebutik og varegård, der ifølge indsigelserne fra naboerne bør reduceres/fjernes. På baggrund af høringen laves følgende ændringer i planforslagene: -Etageantal reduceres fra 5 til 4 etager. -Det er ikke længere en mulighed at etablere en dagligvarebutik. -Varegården fjernes og erstattes med mulighed for et cykelskur eller lignende. -Varemodtagelse/renovationsafhentning vil i det nye lokalplanforslag blive placeret foran bygningen mod Nøhr Sørensens Vej, hvor også affaldscontainerne bliver placeret. -Bytorvet bliver større. -Parkeringsarealerne mod Gug Kirke reduceres, således at der kommer større afstand mellem Gug Kirke og parkeringsarealet. -Yderligere fjernes buske ved parkeringsareal mod Byplanvej/Nøhr Sørensens Vej. -Der indlægges ekstra forbindelsesstier mod nord. -Byggefeltet rykkes yderligere 3 meter væk fra Byplanvej. -Mur mellem naboareal (nuværende Spar-butik) og bytorv fjernes. -Der gives mulighed for boliger i den del af stueetagen, der vender mod Byplanvej. -Forslag til kommuneplantillæg ændres, så status som lokalcenter bevares i stedet for at give mulighed for et nyt bydelscenter. Tidsplan Startredegørelse I november 2016 er der lavet et mulighedsstudie, og dette har været baggrund for en startredegørelse, som er godkendt af den (punkt 27). 1. forelæggelse af lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg. Godkendt af den 9. marts 2018 (pkt. 9) og Byrådsmøde den 9. april 2018 (pkt. 4). Forslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 16. april 2018 til den 11. juni På baggrund af indsigelser i høringsperioden er behov for revision af lokalplanforslaget drøftet på By- og Landskabsudvalgets møde den 16. august 2018 (punkt 24). Fornyet høring Høringsperiode den 25. januar 2019 til den 8. februar Forventet endelig godkendelse Planerne forventes fremsendt til endelig politisk godkendelse (2. forelæggelse) i marts Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Udkast til udbygningsaftale Udkast til udbygningsaftalen er opdateret ift. de ændringsforslag, der er beskrevet i denne sagsbeskrivelse. Udbygningsaftalen er vedlagt som bilag. Møde den kl Side 321 af af 465

25 Bilag: Indsigelser i samlet PDF Behandling af indsigelser Udkast til Udbygningsaftale LP Nøhr Sørensens Vej - samlet med bilag Fornyet høring - Brev januar 2019 Møde den kl Side 422 af af 465

26 Punkt 8. Godkendelse af fordebat til Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Svenstrup By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat på min. 4 uger. Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen var fraværende. Møde den kl Side 123 af af 465

27 Sagsbeskrivelse Oversigtskort Formål Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en byudviklingsplan for Svenstrup. Derfor er der udarbejdet et debatoplæg bestående af en flyer og et debathæfte som optakt til en debat om, hvordan byen skal udvikles de kommende 12 år. Byudviklingsplanen for Svenstrup skal sikre, at byrådets mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Svenstrup. Byudviklingsplanen skal skabe rammerne for synergi og helhed, så der kan opnås en målrettet og koordineret indsats af offentlige og private investeringer til byforskønnelse og byudvikling. I forbindelse med borgmesterens besøg i Svenstrup blev der afholdt borgermøde den 18. maj 2018 på Højvangskolen. Mødet var velbesøgt og handlede bredt om hverdagslivet i Svenstrup og om udviklingen i byen. Der blev afholdt 3 forskellige workshops, hvor deltagerne kom med deres input i forhold til Center, butikker og mødesteder Møde den kl Side 24 af af 465

28 Byudvikling Det grønne og byens forbindelser Der er nedsat en projektgruppe på tværs af By- og Landskabsforvaltningen og Miljø- og Energiforvaltningen, som har bidraget til debatoplægget. Svenstrup Samråd og interessenter, som skolelederne og erhvervsforeningen samt øvrige kommunale forvaltninger har ligeledes bidraget med input til debatoplægget. Debatoplæggets indhold er fastlagt på baggrund af input fra borgermødet, fra projektgruppen samt fra møder med samrådet og interessenter. Svenstrup er beliggende tæt på Aalborg, på City Syd og på den overordnede infrastruktur. Byen har ca indbyggere og er dermed et af de større bysamfund i Aalborg Kommune. Byen har mange boliger og et varieret udbud af butikker, service og erhverv. Ifølge den seneste befolkningsprognose forventes en stigning i antallet af borgere i Svenstrup i de kommende år. Derudover er Svenstrup kendetegnet ved et bredt og stærkt foreningsliv, hvor særligt sport spiller en stor rolle. Byen er karakteriseret ved, at der er flere børn og færre unge mennesker i Svenstrup end i Aalborg Kommune som helhed og en mindre overvægt af seniorer. Husstandsindkomsten er højere i Svenstrup end gennemsnittet for Aalborg Kommune. Borgerne er også karakteriseret ved, at der er procentvis flere med en erhvervsfaglig og mellemlang uddannelse i Svenstrup end i gennemsnittet for Aalborg Kommune. Parcelhuse udgør ca. 51 % af boligerne i byen, og række-/kæde- og dobbelthuse udgør ca. 40 %. Hovedparten bor i egen bolig. Der er også mange lejeboliger i byen, blandt andet ca. 550 almene boliger. Der er en generel efterspørgsel efter boliger i Svenstrup. Boligerne er primært beboet af par og familier. Processen med udarbejdelse af en byudviklingsplan for byen skal dels bestå i en opdatering af kommuneplanen, men også medføre konkrete bud på projekter til en forbedring af byen og understøtte den retning som byen udvikles i. Debatoplægget indeholder en række debatspørgsmål. Et af formålene med debatperioden er også at få eventuelle andre spændende indfaldsvinkler til byens udvikling frem i lyset, herunder konkrete tiltag/projekter. Som et led i debatfasen vil Debatoplæg - Byudviklingsplan for Svenstrup, efter By- og Landskabsudvalgets godkendelse, blive offentliggjort i perioden fra 25. januar til 1. marts I forbindelse med debatfasen afholdes der åbent kontor på Svenstrup Bibliotek torsdag den 7. februar 2019 fra kl Her har borgere og andre interesserede mulighed for at møde kommunen og stille spørgsmål til planarbejdet og give deres mening til kende. Møde den kl Side 325 af af 465

29 Bilag: Debatoplæg Byudviklingsplan for Svenstrup Møde den kl Side 426 af af 465

30 Punkt 9. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Udvidelse af boligområde i Gug - Ådalsbakken By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat på 4 uger. Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen var fraværende. Møde den kl Side 127 af af 265

31 Sagsbeskrivelse Oversigtskort Formål Det er attraktivt at bosætte sig i Gug, og der er stor efterspørgsel på boliger. For at sikre mulighed for at bygge nye boliger mod syd i Gug, starter Aalborg Kommune nu en planlægningsproces for området vist på kortet ovenfor. De eksisterende boliger i planområdet (Sdr. Tranders Vej nr. 40, 48 og 54) er der ikke planer om at ændre, så i lokalplanen vil der for disse ejendomme være samme muligheder i fremtiden, som de har i dag. Spørgsmål til debat - Hvad mener du om, at der bygges boliger i området? - Hvad er dine ønsker til områdets indhold og udnyttelse? - Hvad kan du se af fordele og ulemper ved ændringen både i forhold til byen og til nærområdet? Foreløbig tidsplan Brevet Deltag i debatten boliger i det sydlige Gug Ådalsbakken vil efter s godkendelse blive offentliggjort i perioden den 25. januar til den 22. februar 2019, som led i en debatfase. Med udgangspunkt i fordebatten vil Aalborg kommune vurdere den videre proces for områdets fremtid. Det vil blive vurderet, om der skal igangsættes en planlægning for ændringen. En sådan planlægning vil omfatte et forslag til et kommuneplantillæg med rammeændringer og et forslag til en lokalplan, som begge vil komme i offentlig høring i 8 uger i Forventet endelig vedtagelse vil evt. kunne være ultimo Møde den kl Side 28 af af 265

32 Punkt 10. Godkendelse af Skema B for 58 almene familieboliger (BAB) på Gl. Kongevej i Nørresundby. Sundby Hvorup Boligselskab afd By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender projekt og anskaffelsessum inden byggestart, herunder at den støtteberettigede anskaffelsessum er uændret fra Skema A til B og ligger på kr. at det kommunale grundkapitalindskud er uændret fra Skema A til B og udgør kr. Udgiften fordeles med kr. fra Aalborg Kommune og kr. i tilskud fra staten. at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges. Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen var fraværende. Møde den kl Side 129 af af 465

33 Sagsbeskrivelse Bygherre: Sundby-Hvorup afd. 77. Projektet er med på boligprogram 2017 (BAB). Aalborg Kommune har i henhold til bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge, modtaget midler til opførelsen af 451 almene familieboliger. Tilskuddet udgør et fast beløb på kr. pr. bolig. Det er en forudsætning for at opnå tilskud, at mindst halvdelen af de boliger, hvortil der ydes tilskud, har et bruttoetageareal, der er mindre end 55 m 2 opgjort for hvert projekt/tilsagn for sig. Aalborg Kommune har herudover forudsat en maksimal husleje på boligerne (ved indflytning). De små boliger må maksimalt have en husleje på kr. pr. måned inklusiv a conto forbrug. De større familieboliger må maksimalt koste kr. pr. måned inklusiv a conto forbrug. Projektet. Sundby Hvorup Boligselskab opfører 58 almene familieboliger, hvoraf de 30 boliger har en størrelse på knap 50 m², de resterende 28 boliger har en størrelse på 75 m². Byggeriets art Antal boliger og størrelse Husleje pr. md. ekskl. forbrug. Skema A Husleje pr. md ekskl. forbrug Skema B Møde den kl Side 230 af af 465

34 etage 30 stk. á 47,5 m 2 28 stk. á ca. 75 m kr kr. Uændret Uændret Der regnes med et a conto forbrug på 480 kr. til de små boliger og 690 kr. for de større boliger. Det fremsendte projekt skal holdes inden for rammerne af Lokalplan nr Byggeriet skal overholde bygningsreglement Økonomi Anskaffelsessum og finansiering: Anskaffelsessum Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Kr Skema A Ikke beregnet Ændring Skema B Max ): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes senere af det långivende realkreditinstitut. Garantikrav er foreløbig beregnet til 53,31 % Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. 2): Udgiften fordeles med kr. fra Aalborg Kommune og kr. i tilskud fra staten. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 19 %, omkostninger 12 % og håndværkerudgifter 69%. Den samlede anskaffelsessum pr. m 2 er på kr. svarende til de gældende rammebeløb i 2016 inklusive energitillæg på kr. da der er tale om etage bebyggelse. Ifølge driftsbudgettet for det første år, er den årlige husleje pr. m 2 beregnet til 912 kr. Heraf udgør kapitaludgifterne 595 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 317 kr. pr. m 2 pr. år. Anskaffelsessummen svarer til rammebeløbet og den beregnede husleje ligger under de af kommunen angivne maksimale huslejer. Møde den kl Side 31 af af 465

35 Bilag: Tegninger Møde den kl Side 432 af af 465

36 Punkt 11. Orientering om Ny bydel ved Gigantium, principper for helhedsplan By- og Landskabsforvaltningen fremsender til s orientering om Ny bydel ved Gigantium, principper for helhedsplan. Beslutning: Til orientering. Helle Frederiksen var fraværende. Møde den kl Side 133 af af 365

37 Sagsbeskrivelse orienteres hermed om status for de overordnede principper, der skal ligge til grund for helhedsplanen og det kommende plangrundlag. Fra den 5. oktober til den 2. november 2018 blev der afholdt fordebat Ny bydel ved Gigantium. I perioden blev der afholdt et idéværksted i Gigantium med ca. 130 fremmødte. Opsamling på fordebatten blev behandlet i den 22. november På baggrund heraf, er der igangsæt udarbejdelsen af en helhedsplan, der skal beskrive de overordnede principper for udviklingen af den nye bydel ved Gigantium. Helhedsplanens principper udarbejdes på baggrund af områdets forudsætninger og en række forundersøgelser. Derudover indgår bemærkningerne fra den afholdte fordebat i arbejdet. Helhedsplanens principper skal udvikle området til et blandet bykvarter med fokus på bosætning. Områdets særlige landskabelige, kulturelle og infrastrukturelle kvaliteter skal danne rygraden i udviklingen af en ny bæredygtig og aktiv bydel. Principperne vil danne grundlag for en ændring af kommuneplanen og lokalplanen for området, og vil erstatte et forældet plangrundlag. Møde den kl Side 234 af af 365

38 Bilag: Orientering om Ny bydel ved Gigantium, principper for helhedsplan. Møde den kl Side 35 af af 365

39 Punkt 12. Drøftelse af Retningslinjerevision Klima By- og Landskabsforvaltningen fremsender til s drøftelse udkast til indhold i afsnittet Klima i Kommuneplanrevision 2019 Retningslinjer. Beslutning: Udsat. Helle Frederiksen var fraværende. Møde den kl Side 136 af af 365

40 Sagsbeskrivelse Den 4. oktober 2018 godkendte proces- og tidsplan for revision af Kommuneplan 2019 Retningslinjer (punkt 12). Dette indebærer, at der på møderne i over vinteren 2018/2019 vil blive præsenteret en række temaoplæg til drøftelse. Fjerde temadrøftelse omhandler de kommuneplanretningslinjer, der vedrører temaet Klima. Opgaven Som et element i Planstrategi 2016 besluttede det tidligere byråd at igangsætte en tematisk kommuneplanrevision, der omfatter en samlet revision af kommuneplanens retningslinjer. Generelt skal retningslinjer indeholde regulerende bestemmelser for arealanvendelsen i kommunen for både by og land. Retningslinjerne skal afspejle de overordnede politiske mål for udviklingen i Aalborg Kommune, der fremgår af gældende planstrategi og hovedstruktur (Fysisk Vision 2025). En samlet revision af kommuneplanens retningslinjer betyder, at alle eksisterende 147 retningslinjer vil blive grundigt bearbejdet og målrettet i en helt ny sammenhæng. Planloven indeholder et katalog over temaer, som kommunerne har pligt til at lave kommuneplanretningslinjer for. Kommunerne har dog frihed til at formulere øvrige retningslinjer efter behov. På nuværende tidspunkt arbejdes der med retningslinjer inden for følgende afsnit: Aalborg Norddanmarks Vækstdynamo, Byudvikling og hverdagsliv, Udvikling på landet, Natur og udeliv, Mobilitet samt Klima (forebyggelse af oversvømmelse og erosion). Titlerne er arbejdstitler, og der kan forekomme justeringer. Klima Den globale opvarmning medfører store klimaændringer og dermed store ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder på hele kloden. Indtil videre har ekstremhændelserne medført betydelige skader, særligt i kystbyerne, med store samfundsmæssige omkostninger til følge. Klimaændringer og ekstremhændelser kan være vanskelige at sikre sig helt imod, men gennem langsigtet og målrettet fysisk planlægning er det muligt at forebygge mange væsentlige skader i forbindelse med både skybrud og stormflod. På den baggrund skal kommunerne foretage en kortlægning af områder, der kan udsættes for oversvømmelse eller erosion, og som noget nyt træffe beslutning om afværgeforanstaltninger i de truede områder på et overordnet niveau i kommuneplanen. Møde den kl Side 237 af af 365

41 Bilag: Retningslinjerevision Klima Møde den kl Side 38 af af 365

42 Punkt 13. Godkendelse af Arkitekturpolitik By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender den nye Arkitekturpolitik for Aalborg Kommune. Beslutning: Ikke anbefalet. Udvalget er positivt indstillet over for arkitekturpolitikken og ønsker, at der på grundlag af udkastet til arkitekturpolitikken igangsættes en borgerdebat forinden endelig politisk behandling. Helle Frederiksen var fraværende. Møde den kl Side 139 af af 365

43 Sagsbeskrivelse Baggrund Aalborg Kommunes nuværende arkitekturpolitik blev vedtaget i midten af 0 erne og modtog Kulturministeriets Arkitekturpris i Den er indarbejdet som en retningslinje i kommuneplanens retningslinje 5.1 Arkitekturpolitik. Politikken udgøres af de fem afsnit: Byanalyse, Arkitektoniske stilarter, Højhuse, Facader og skilte og Smukkere erhvervsområder. Der er siden sket meget både med Aalborg by, med resten af kommunen og med synet på arkitektur. I den kommende planstrategi er der stort fokus på arkitektonisk kvalitet, og principperne fra den nye arkitekturpolitik vil derfor blive indarbejdet her. I det hele taget vil der fremover være øget fokus på arkitekturen. I 2019 er der planlagt flere arkitektkonkurrencer fx på Spritfabrikken og ved Sygehus Nord. Desuden vil der være øget fokus på arkitekturen i alle lokalplaner, som udarbejdes fremover. Formål Formålet er at gøre Arkitekturpolitikken mere tidssvarende og operationel. Beskrivelse Arkitekturpolitikken Sammen udvikler vi fremtidens rammer for det gode liv skal ses som den overordnede strategiske ramme for, hvordan vi i Aalborg Kommune ser og arbejder med arkitektur. Der er tale om et værdigrundlag, som sætter retning i forhold til særlige fokusområder. Det skal understreges, at der ikke er tale om smagsdommeri fx ved favorisering af en særlig arkitektonisk retning. Der er i tilknytning til Arkitekturpolitikken udarbejdet mere detaljerede politikker, værktøjer og appendikser fx Højhuspolitik, Arkitekturscreening (se bilag) m.v. et arbejde som vil fortsætte fremover. Højhuspolitikken er fremsendt til godkendelse parallelt med Arkitekturpolitikken. Vi ser arkitekturen som de fysiske rammer om det gode liv. Den skal tage udgangspunkt i det givne sted og favne såvel de funktionelle krav som de sanselige oplevelser. I politikken betones det ansvar alle aktører har for at sikre kvaliteten i det som bygges, men også de strategiske muligheder der ligger i anvendelsen af arkitekturen som løftestang i et byområde. Vi bygger i nutiden, men for fremtiden, så der skal være fokus på byggeriets evne til at fungere bæredygtigt i forhold til fremtidens skiftende krav. Arkitekturpolitikken er bygget op omkring ni pejlemærker for god arkitektur. De tager udgangspunkt i tre skalatrin large, medium og small, som forholder sig til henholdsvis de store træk landskabet, det grønne og tiden, bylivet og byrummet mødet mellem mennesket og bygningen samt inde- og uderum og blikket for detaljen. Endelig er det beskrevet, hvordan vi som kommune arbejder med arkitektur: I tætte dialogprocesser med den gældende lovgivning som fundament. Kommuneplan Den nye Arkitekturpolitik vil erstatte den eksisterende i kommuneplanen. Møde den kl Side 240 af af 365

44 Bilag: Arkitekturpolitik - BLU og Byråd 2019 Arkitekturscreening Møde den kl Side 341 af af 365

45 Punkt 14. Godkendelse af Højhuspolitik By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender den nye Højhuspolitik for Aalborg Kommune. Beslutning: Ikke anbefalet. Udvalget er positivt indstillet over for højhuspolitikken og ønsker, at der på grundlag af udkastet til højhuspolitikken igangsættes en borgerdebat forinden endelig politisk behandling. Helle Frederiksen var fraværende. Møde den kl Side 142 af af 365

46 Sagsbeskrivelse Baggrund Højhuse er i de senere år blevet et almindeligt syn i Aalborg. Som konsekvens heraf er der behov for en revision af Kommuneplanens eksisterende Højhuspolitik Højhuse, som er en af de fem retningslinjer om arkitektur i kommuneplanen. Formål Formålet er at gøre højhuspolitikken mere tidssvarende og operationel. Der er stort fokus på både arkitektur og byens fysiske fremtræden i den kommende planstrategi, og principperne fra den nye højhuspolitik vil derfor blive indarbejdet her. Højhuspolitikken et opdateret appendiks til arkitekturpolitikken Synet på højhuse har ændret sig på en række punkter: - Fortætning er blevet et vigtigt indsatsområde i planlægningen. - Højhuse ses ikke kun som solitære objekter, men som en del af byfortætningen - Sammenhæng med vækst, mobilitet og fortætningsknudepunkter (Vækstaksen) - Ændret syn på byliv og tæthed. - Fokus på bylandskab, skala og kontekst. - Bæredygtighed - Øget pres fra developere omkring økonomisk optimering Den reviderede højhuspolitik tager på baggrund af dette, ligesom Arkitekturpolitikken, udgangspunkt i de tre skalatrin large, medium og small, og er også opbygget med ni punkter, som navnlig afspejler et øget fokus på relationen til omgivelserne i de forskellige skalaer fra det landskabelige til livet i øjenhøjde. Ud over selve Højhuspolitikken revideres den eksisterende bygherrevejledning og processen for den politiske behandling således, at processen består af to trin: 1. Projektredegørelsen hvor bygherre på et overordnet niveau belyser projektet. 2. Konsekvensanalysen går tættere på det konkrete projekt. Her skal bygherre udarbejde en detaljeret analyse og beskrivelse af byggeriet og dets konsekvenser for det lokale bymiljø. Der skal stå klart for bygherre, at han har ansvaret for en grundig opfyldelse af bygherrevejledningens krav. I Aalborg defineres et højhus, som en bygning der højdemæssigt står i markant kontrast til det omgivende byområdes generelle højde (dog vil bygninger under 5 etager, som udgangspunkt ikke regnes som højhuse). En bygning på mere end 35 meters højde, eller på mindst 11 etager, vil dog altid være et højhus og skal derfor følge den fastlagte procedure. I den eksisterende højhuspolitik er der udpeget steder, hvor højhuse eventuelt kan indpasses. I den nye højhuspolitik er dette erstattet af højhusfri områder: Middelalderbyen, brokvarterene i Øst- og Vestbyen, parcelhus/havebyområder og park- / grønne områder. Kommuneplan Den nye højhuspolitik vil erstatte den eksisterende i kommuneplanen. Møde den kl Side 243 af af 365

47 Bilag: Højhuspolitik - BLU og Byråd 2019 Møde den kl Side 344 af af 365

48 Punkt 15. Godkendelse af Handlingsplan "Mobilitet 2040" By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender behandlingen af de indkomne høringssvar og endvidere godkender handlingsplan Mobilitet 2040 med de forslåede ændringer. Efter høringsperioden forslås nedenstående ændret: s. 11, 4. afsnit: Disse tendenser har stor påvirkning på Aalborg Kommunes tilgang til transportområdet og det tankesæt, der fremadrettet skal danne grundlaget for at skabe rammerne for en bæredygtig mobilitet i kommunen tilføjes for personer og gods. s. 14, 5. afsnit sidste sætning: Samtidig er det vigtigt at finde mobilitetsløsninger, der kan afhjælpe transportområdets fortsatte negative påvirkning af klimaet tilføjes ikke mindst for godstrafikken. s 14, 9. afsnit 3. sætning: I fremtiden kan vi forvente stigende trafik og markant større trængselsproblemer, særligt i og omkring de største byer tilføjes for både person- og godstransport. s. 16, 8. afsnit efter sidste sætning tilføjes: Samtidig etableres nye industriområder bl.a. i Aalborg Øst. s. 17, afsnit 9 efter sidste sætning tilføjes: Der kører ca køretøjer til og fra havnen på hverdage, hvoraf 20 % er lastbiler og 15 % er varebiler/personbiler med anhænger." s. 27, sidste afsnit, tilføjelse efter første sætning: Der skal indtænkes, hvorledes en bæredygtig håndtering af varer til og fra butikker i byen sikres, f.eks. ved City Logistik. s. 28, 2. spalte tilføjelse til 3. punkt: fremme samkørsels- og deleordninger i bil, på cykel og i godstransporten s. 28, 1. spalte tilføjelse til 5. punkt: prioritere aktivt imellem transportformer i centrale korridorer ved at sikre et sammenhængende rutenet for de forskellige mobilitetsformer: gang, cykel, kollektiv trafik, biltrafik og godstransporten s. 32, 2. spalte målsætning nr. 3 ændres fra fremme et varieret udvalg af mobilitetsformer i oplandsbyerne for at give flere alternativer til bilen til fremme et varieret udvalg af mobilitetsformer for at give flere alternativer til bilen i oplandsbyerne og mellem oplandsbyerne. Møde den kl Side 145 af af 865

49 s. 46, 2. spalte tilføjelse til 3. punkt: fremme samkørsels- og deleordninger i bil, på cykel og i godstransporten s. 46, 1. spalte tilføjelse til 5. punkt: prioritere aktivt imellem transportformer i centrale korridorer ved at sikre et sammenhængende rutenet for de forskellige mobilitetsformer: gang, cykel, kollektiv trafik, biltrafik og godstransporten. s. 49, 2. spalte målsætning nr. 3 ændres fra fremme et varieret udvalg af mobilitetsformer i oplandsbyerne for at give flere alternativer til bilen til fremme et varieret udvalg af mobilitetsformer for at give flere alternativer til bilen i oplandsbyerne og mellem oplandsbyerne. Beslutning: Anbefales. Per Clausen kan ikke anbefale, da en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm indgår i handlingsplanen. Helle Frederiksen var fraværende. Møde den kl Side 246 af af 865

50 Sagsbeskrivelse I forbindelse med vedtagelsen af Fysisk Vision 2025 i 2013 blev Aalborg Kommunes Mobilitetsstrategi også vedtaget. Handlingsplanen Mobilitet 2040 er dels en udmøntning af Mobilitetsstrategien og dels en afløser af alle de sektorspecifikke handlingsplaner, der har været på mobilitetsområdet som eksempelvis Vejudbygningsplanen, Trafiksikkerhedshandlingsplanen, Cykelhandlingsplanen, Parkeringshandlingsplanen m.fl. Hermed samles visionen, de overordnede mål, målsætninger samt alle handlinger på mobilitetsområdet i én samlet plan Den strategiske del af planen, der indeholder vision, mål og målsætninger følger den rullende planlægning og revideres hvert 4. år. Den sidste del af planen er et egentligt handlingskatalog, som opdateres årligt i forbindelse med budgetforhandlingerne. Det sektorspecifikke arbejde fortsætter dog, og pejler fremadrettet op mod mål og målsætninger i Mobilitet 2040, og dette arbejde vil løbende munde ud i forslag til nye handlinger til handlingskataloget. Formålet med Mobilitet 2040 er at understøtte et fokus på mål før virkemidler. Derfor udbygges og opdateres visionen, de overordnede mål og målsætningerne fra Mobilitetsstrategien i denne plan, og de danner således de fremtidige rammer på mobilitetsområdet. Desuden er formålet med Mobilitet 2040, at følge op på de langsigtede perspektiver for by- og erhvervsudviklingen i Aalborg Kommune. Investeringer i infrastrukturen rækker mange år frem i tiden. For at kunne beskrive de langsigtede trafikale konsekvenser af anlæggelse af en 3. Limfjordsforbindelse, en BRT samt nye byudviklings- og byomdannelsesområder rækker planen frem til Dernæst skal planen tilgodese et ønske om at udvikle et langsigtet beredskab for Aalborgs trafikale udvikling, som tager højde for klimaudfordringerne, ligesom der indgår tendenser som eksempelvis urbanisering, nye forretningsmodeller og teknologiske nybrud, der vil påvirke vores samfund i fremtiden. Der beskrives mål og indsatser indenfor en kort tidshorisont frem mod 2025 og det lange perspektiv frem mod Planens opbygning Planens struktur følger tanken om at understøtte et fokus på mål før virkemidler. Således, at der først gives en indflyvning til det overordnede tema og visionen med planen. Herefter præsenteres de overordnede mål. Disse mål fungerer som pejlemærker, som målsætningerne og handlingerne skal pejle sig op i mod. Herefter beskrives de enkelte geografier, som er de strategiske fokusområder, der arbejdes inden for. Der præsenteres en række målsætninger for de enkelte geografier. Endelig præsenteres, i sidste halvdel af planen, de handlinger, der skal gennemføres for at opnå de overordnede mål og målsætningerne indenfor de enkelte geografier. Bæredygtig mobilitet Bæredygtig mobilitet er planens overordnede tema. Det brede bæredygtighedsbegreb favner både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. I det sociale perspektiv er der fokus på at sikre, at alle har adgang til mobilitet og derigennem adgang til at være en del af samfundet. I et miljø perspektiv handler det både om et godt nærmiljø og de udfordringer mobiliteten skaber for klimaforandringerne. I et økonomisk perspektiv handler det om økonomisk ansvarlighed og at udnytte de knappe ressourcer på bedste vis. Bæredygtig mobilitet handler om, at tænke alle tre perspektiver ind og balancere disse i forhold til den geografiske kontekst. Visionen opfordrer til, at turde favne fremtiden. I dag er der tendenser, der vil påvirke vores samfund i fremtiden som eksempelvis selvkørende køretøjer, nye forretningsmodeller, dårlige sundhedsvaner, bykvalitet, demografiske forskydninger og e-handel. Tendenser der skal tages højde for, når fremtidens mobilitet planlægges. Vi skal være åbne for de nye muligheder som den fremtidige udvikling, specielt teknologien, giver for at løse vores mobilitetsudfordring - dog skal vi ikke kaste os ukritisk ud i det. De overordnede mål Der er opsat 8 helt overordnede mål som pejlemærker for opnåelse af en bæredygtig mobilitet: 0 dræbte og 50% færre alvorligt tilskadekomne i trafikken i 2025 samt 0 alvorligt tilskadekomne i Møde den kl Side 347 af af 865