Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter Aktivitetsområde De Grønne Livsmiljøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter Aktivitetsområde De Grønne Livsmiljøer"

Transkript

1 Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter Aktivitetsområde De Grønne Livsmiljøer Aktivitetsområde (navn): nr.: 2 BedreInnovation.dk Formål og målgruppe De Grønne Livsmiljøer relaterer sig til aktivitetsbeskrivelsen Livskvalitet baseret på grønne livsmiljøer (plants for people). Særligt er fokus tilpasset efter indlægget af anlægsgartnermester Per Malmos, om vigtigheden af at der afdækkes viden og udvikles teknologier for anvendelse af grønne miljøer i forhold til beskyttelse mod klimatiske ændringer. Over hele verden er der fokus på klimaforandringer og bæredygtighed i forhold til de stadig voksende byer. I 2007 boede 50 % af befolkningen i byerne, og det forventes, at 75 % vil bo i byerne i Det skaber et stigende behov for effektivisering og bæredygtighed. Udfordringerne i tætte byer er at gentænke forholdet mellem naturen og byen, så naturen gives ny plads integreret i arkitekturen og bygningerne. Denne nye plads er de grønne livsmiljøer, der skal skabes i byerne. Generelt er Danmark, med København i spidsen, bagud mht. grønne livsmiljøer i bybilledet. Mange andre lande har en grøn tagpolitik i form af fx planpolitik, byggeregulering eller økonomiske incitamenter. I Stuttgart, Tyskland er 80 % af de flade tage således grønne tage. I mange andre storbyer er der også stor fokus på grønne tage. Flere steder er helt nye grønne byer ved at blive etableret. Der er her tale om klimaneutrale og bæredygtige byer; eksempler er Masdar i Abu Dhabi, Treasure Island i USA og Dongtan i Kina. Hvis Danmark vil være med til at levere knowhow og teknologi inden for området, kræver det, at der hurtigt skabes fokus på området. Medierne har gennem det sidste år fokuseret lidt på grønne tage og for nyligt afholdt Louisiana en udstilling med titlen Fremtidens arkitektur er grøn 1. Udstillingen præsenteret på Louisiana gav et flot overblik over fremtidens grønne arkitektur, men viste også at selv simple ting ikke er lette at håndtere. I et af udstillingsområderne var der placeret en klynge æbletræer, der godt nok fik gødning og vand, men der var bare ikke tænkt på, at sådan et træ ikke kunne leve i den sparsomme belysning på stedet. Derfor så træerne meget miserable ud! Det viser vigtigheden af, at den biologiske viden, som AgroTech besidder, møder den tekniske viden med fokus på helhedsløsninger, også under opførelsen af grønne miljøer. Visionen er: Grønne livsmiljøer betyder grøn natur ind i vores byrum, og ind i og på! vores bygninger, vores huse og helt ind i vores sjæl. Vi lever grønt, vi tænker grønt og får en grøn livskvalitet 2. Det overordnede formål med aktiviteten er at: Udvikle teknologiske løsninger baseret på biologiske krav, således at der kan videreudvikles på eksisterende grønne miljøer samt gives mulighed for helt nye løsninger. Bidrage til at realisere visioner og planer om klimaneutralitet og medvirke til at løse fremtidens store nedbørsproblemer. Sikre muligheden for, at mennesker kan være tættere på grønne miljøer og dermed nærheden til naturen, hvilket vil skabe rum for bedre livskvalitet. 1 Fremtidens arkitektur er grøn. Louisiana Museum of Modern Art. Arkitekturens grænser II Se relationen til AgroTechs samlede strategi side 6 og 7 mission, vision og værdigrundlag videreudvikling af viden til ny anvendelse 1

2 AgroTech s vision følger op om folkesundhedsrapporten fra , hvor der lægges specielt vægt på, at man nu har tilstrækkelig evidens for at anbefale arealplanlæggende myndigheder og kommuner at indtænke let adgang til natur og grønne områder for befolkningen i planlægning. Begrundelsen for dette er, at naturen påvirker helbredet i positiv retning: Psykisk, oplevelsesmæssigt og kropsligt. Her har AgroTech en enestående mulighed for at være bindeled mellem biologien og de nødvendige teknologiske løsninger. Samtidig støtter AgroTech s visioner også op om tiltag fra bl.a. Københavns Kommune (KK), hvor det forventes, at der til oktober 2009 bliver besluttet at pålægge nybyggeri med flade tage at implementere grønne tage. Lovforslaget forventes endvidere i 2010 udvidet, så det også kommer til at omhandle eksisterende bygninger. Dette stiller store krav til viden om beplantninger og metoder. Ligesom i København er der også i mange andre kommuner planer om at udvikle kommunerne til at være CO 2 -neutrale. Målgruppe Målgruppen for aktiviteternes resultater og services er bred med syv hovedgrupper: Virksomheder, der udvikler teknologier, som kan indføres i grønne miljøer og byggerier Leverandører af udstyr til opførelse af glasbygninger, vandingssystemer og indendørsbeplantning Boligforeninger eller andre større ejendomsbesiddere, der står overfor renoveringsopgaver særligt almennyttigt byggeri) Virksomheder, der planlægger og udfører arbejde i forbindelse med grønne miljøer og byggerier (en bred vifte af entreprenører) Planteproducenter (gartnerier) og forhandlere af planter Virksomheder, der arbejder med kontorbeplantning, beplantning af centre m.m. Arkitektvirksomheder inden for byplanlægning Der er et stort antal virksomheder i Danmark, der forventes at kunne drage nytte af aktivitetens resultater. Det drejer sig om leverandører til grønne miljøer, herunder firmaer inden for fx kontorbeplantning, væksthusmontage, arkitektur, vandingssystemer, varmeekstraktion/energilagring, gartnerielektronik, planteproduktion og udendørsbeplantning. Der er tale om mange mindre firmaer såvel som flere store entreprenører Generelt vurderes det, at det er nemt at nå både kendte og nye relaterede målgrupper med den nye viden og nye produkter. Samarbejde med kommuner og ministerier giver en mulighed for at nå bredt ud til alle i målgruppen. Endvidere skal SMV ere nås via direkte kontakt og projektsamarbejde. På nuværende tidspunkt er der kun en sporadisk FoU indsats indenfor området i Danmark hos forskningsinstitutioner og virksomheder, og denne tager ikke udgangspunkt i en helhedsorienteret tankegang, som er nødvendig. AgroTech vil i samarbejde med flere teknologileverandører og andre vidensinstitutioner øge denne indsats. AgroTech kan derved medvirke til at sikre den nødvendige FoU indsats til gavn for teknologileverandører og samfundet. Ved at inddrage SMV i relevante forsknings- og innovationsprojekter opnås endvidere en høj grad af videndeling. Aktivitetsplanens indhold Aktiviteten vil omfatte videnopbygning inden for området Grønne miljøer. På tværs af dette områder vil der blive opbygget en række teknologiske services (vandrette bokse). Desuden vil en række demonstrationsaktiviteter blive gennemført som en del af AgroTech s eksperimentarium (nederste boks). 3 Folkesundhedsrapporten 2007, Statens Institut for Folkesundhed, kap. 26 naturen. 2

3 De grønne miljøer Byen skal ses som en helhed. Æstetiske, praktiske og psykologiske udfordringer knyttet til byens bygninger og de anvendelser og aktiviteter, der foregår i dem, skal adresseres på effektive, klimaneutrale og innovative måder i alle tænkelige grønne livsmiljøer. Der skal udvikles teknologiske løsninger baseret på biologiske krav set i forhold til grønne miljøer. Disse teknologiske løsninger skal udarbejdes på basis af viden om planter, biologi, teknologi, psykologi og design/arkitektur. Indsatsen består af følgende delindsatser: 1. Grønne livsmiljøer i byen. 2. Grønne facader. 3. Urban gardening - privat og kommercielt jordbrug i bymiljøet. 4. Vandings- og afvandingssystemer samt rensning af regn- og spildevand i forbindelse med grønne miljøer. 5. Screening af plantevalg og plantens evne til biologisk luftrensning 6. Sikring af et øko-effektivt miljø (Cradle to cradle konceptet 4 ) Teknologiske services For at Danmark kan være med i front inden for grønne miljøer i byerne, kræver det ikke kun viden om udformning af grønne miljøer, men også at der udvikles nye teknologier til at kunne etablere grønne miljøer præcist, hvor det passer ind i bybilledet. Der vil blive udviklet teknologiske services inden for: 1. Tekniske og biologiske kravspecifikationer for grønne miljøer 2. Dyrkning af planter i grønne miljøer 3. Rådgivning for bygningsentreprenører om krav til dimensionering 4. Optimal effekt af grønne miljøer i kontorer, institutioner og private hjem 5. Cradle to cradle analyse. 4 Cradle to Cradle-konceptet (vugge til vugge) går i korte træk ud på at designe vores levevis og moderne forbrugsgoder på en sådan måde, at vores affald bliver næringsstoffer for fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og sunde levende organismer. I stedet for at fremstille produkter, der ved slutningen af sin brugsperiode bliver til affald, der forurener og fylder på vores lossepladser, fokuserer vi på at designe med hele livscyklussen for øje. Cradle to Cradle handler ikke om at reducere det menneskelige forbrug eller livsstil, men om at skabe produkter, huse, ja hele byer som aktivt bidrager til livscyklussen, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag og sunde levende systemer. 3

4 Kompetencerne, der udvikles i denne aktivitet, vil i høj grad være nyttig for denne aktivitets målgruppe og være medvirkende til at danske virksomheder bliver konkurrencedygtige. Fx vil specifik viden om hjemmehørende planters anvendelighed til grønne tage eller facader kunne promovere de danske planteproducenter. Ny viden inden for tekniske løsninger i forbindelse med grønne miljøer vil muliggøre at teknologileverandører vil kunne komme ind på et nyt marked og derved øge deres kundekreds. Kompetencerne skal endvidere muliggøre at arkitekter, landskabsarkitekter, byplanlæggere, ingeniører, anlægsgartnere og leverandører af diverse tekniske løsninger bliver i stand til at skabe grønne livsmiljøer til gavn for vores livskvalitet og til afhjælpning af nogle af de negative konsekvenser af klimaforandringerne. De udviklede teknologiske services vil blive tilbudt SMV, offentlige myndigheder m.m. direkte af AgroTech eller i samarbejde med private rådgivningspartnere, afhængigt af målgruppen. Eksperimentarium Samlende for aktiviteten vil vi gennemføre et antal demonstrationsaktiviteter. Disse benytter viden, der opbygges i flere af aktivitetens delaktiviteter. Den Vertikale Park Som en del af arbejdet vil vi samle en gruppe partnere med det formål at designe og beskrive vertikale haver. Enten i form af grønne vægge eller som en egentlig park i flere etager. Den vertikale have skal projekteres på prospekt niveauet og forsøges opført i samarbejde med offentlige myndigheder, fonde m.m. Parken skal være det samlende store mål, der skal få partnerne til også i det små at projektere og opføre vertikale haver. Der vil i den forbindelse blive sikret relevant videnhjemtagning fra relevante projekter og aktiviteter i udlandet, som tilpasses danske klimatiske, demografiske og arkitektoniske forhold. Byens Jordbrug På ide-niveau gennemføres en analyse af mulighederne for at lave jordbrug i byen. Hvad kan dyrkes? Hvor kan der dyrkes? Hvad er potentialet? Hvordan kan man gøre det? Videnhjemtagning fra udlandet integreres i dette arbejde, som afsluttes med en rapport med udgangspunkt i danske forhold, der skal danne grundlaget for videre aktiviteter inden for området. Hvis det er muligt, findes partnere, der i samarbejde vil projektere, finansiere og drive et Byens Jordbrug. Driften vil i første omgang forsøges gennemført i samarbejde med en institution for voksne. På længere sigt er det målet, at dette koncept kan danne grundlag for systemeksport af dansk rådgivning og teknologiske ydelser fra AgroTech og især SMV. Udvidet beskrivelse af aktivitetens delaktiviteter: Grønne miljøer Der er på nuværende tidspunkt kun få projekter i gang inden for grønne miljøer. I Københavns Kommune er der et igangværende projekt inden for grønne tage, og interessen for yderligere tiltag i form af andre grønne miljøer er stor. Kommunens Teknik- og Miljøforvaltning omtaler, at der er mange barrierer i forhold til at få befolkningen og bygherrer til at opføre grønne miljøer i byen. Der mangler bl.a. viden om udformning af forskellige grønne miljøer, fx intensive grønne tage, tagterrasser og grønne miljøer under glas. Specielt mangles tekniske og biologiske kravspecifikationer for disse miljøer under danske forhold. I denne delaktivitet skal der arbejdes med helhedsorienterede teknologiske 4

5 løsninger i forbindelse med grønne miljøer. Eksempler herpå er brug af atriumgårde som kreative rum, glasmiljøer mellem bygninger fx med fælles varmeekstraktion, væksthuse på taget af bygninger med mulighed for egen dyrkning af planter eller som afslappende/kreativt lysrum, uudnyttede loftsarealer, der forvandles til grønne miljøer ved at fjerne den nuværende tagbeklædning og montere glasbaner i stedet for og herved skabe et væksthusmiljø og tagterrasser i større omfang som set i andre storbyer i verden. Der skal udtænkes nye løsninger for grønne områder i tæt bebyggede områder, fx en park i flere etager eller bygninger, der kombinerer beboelse/erhverv med skov/park. Der skal tages hensyn til bl.a. bygningers energibehov og mulighed for at producere egen energi og lys. De grønne miljøer skal integreres i bybilledet ved at balancere komfort, æstetik og funktionalitet. Opgaven vil blive delt i følgende aktiviteter: 1. Glasbygninger på taget af bygninger med mulighed for egen planteproduktion eller som lysrum 2. Tagterrasser i større omfang 3. Glasmiljøer som tilbygning til/mellem bygninger, atriumgårde og overbygning af torve/pladser 4. Parker/skove i flere etager 5. Screening af plantevalg til alle former for grønne miljøer 6. Brug af planter i miljøer, hvor planter ikke naturligt ville trives. Grønne facader Levende vægge er ved at få en plads i bymiljøet, både for at få grønt ind, hvor der ellers ikke er plads i tæt bebyggelse, og for deres luftrensende evne. Levende vægge består af planter plantet i forskellige former for moduler. Plantemodulerne kan bl.a. anvendes som vægudsmykning, til luftrensning, som skyggeeffekt i store vinduespartier og som mobile afskærmninger i dynamiske kontormiljøer m.m. Fokus i denne delaktivitet vil være på udvikling af teknologiske løsninger til, hvordan man kan etablere, bruge og optimere ideen om grønne plantemoduler under danske forhold. Der skal arbejdes med: 1. Beskrivelse af grønne modulsystemer og pasning/vedligeholdelsesvejledning 2. Screening (forstået som indledende udvælgelse, dyrkningsafprøvning og endelig udvælgelse) af plantevalg til forskellige anvendelser af plantemoduler 3. Screening af plantevalg til luftrensning inde. Urban gardening Grønne miljøer er foruden at være medvirkende til et godt klima i byerne også en vej til en mere bæredygtig by i form af urban gardening, hvor der kan foregå en produktion af råvarer inden for bygrænsen. Grønne integrerede miljøer i børns institutioner og skoler vil give nye muligheder for at fremme gode, grønne vaner. Børn skal fx have mulighed for at være med til at dyrke grønsager, da børns gode og sunde spisevaner bedst grundlægges gennem deres kendskab til de planter og dyr, vi spiser. Grønne miljøer på toppen af bygninger i form af fx et væksthus på taget af kontorbygningen vil kunne bidrage naturligt til kantinens råvareforsyning. Urban gardening vil også give mulighed for at anvende byens grønne biomasse, fx græs- og hækafklip og rester fra en aktuel produktion i byen, og dermed være med til at sætte økologi i sammenhæng med byproduktion dette også i relation til biomassekilder fra marginalområder i aktivitetsområdet 5

6 Den Grønne Energi. I denne delaktivitet skal der arbejdes med helhedsløsninger, hvormed plantedyrkning kan komme til at foregå i bymiljøer alene eller som en del af et andet grønt miljø; også på områder, hvor det kræver ekstra teknologiske tiltag for at kunne dyrke planter. Foruden opbygning af faciliteter skal der udvikles teknologier inden for vanding og fx kanalisering af lys til steder uden naturligt lys, så det fx er muligt at dyrke i flere lag. Der skal arbejdes med: 1. Dyrkning af fødevarer i det nære bymiljø 2. Helhedsløsninger for produktion på områder, hvor det kræver teknologiske tiltag for at kunne dyrke planter 3. Plantedyrkning i flere lag 4. Anvendelse af byens grønne biomasse. Vandings- og afvandingssystemer samt rensning af regn- og spildevand i forbindelse med grønne miljøer Som følge af klimaforandringerne er en af de helt store udfordringer den stigende mængde nedbør, der ofte kommer som store sæsonmæssigt uregelmæssige regnskyl. Flere kommuner, bl.a. København, har udarbejdet en spildevandsplan, hvor målet er at aflaste det eksisterende kloaksystem med alternativ brug af regnvand på eller nær ved nedfaldsområdet, således at vandet opsamles og bruges på den enkelte parcel i stedet for at blive ledt i kloakkerne og reducere kapaciteten. Grønne miljøer i bybilledet vil være med til at opsamle og fordampe en del af de store vandmængder, men der er brug for, at der tænkes i alternative tiltag i forbindelse med grønne miljøer. Der skal i denne aktivitetsdel arbejdes med muligheder for at indtænke vandopsamling i eksisterende og nye grønne miljøer. Arbejdet bygger på følgende elementer: 1. Opsamling/kanalisering af vand fra tag/flader til vanding af indendørs/udendørs beplantning på/i bygninger 2. Rensning af regn- og spildevand via selve beplantningen eller andre alternative løsninger 3. Anvendelse af regn-/spildevand til vanding af træer og andre beplantninger i grundplan af bymiljøet 4. Integration af omkringliggende grønne arealer som buffer til lagring af regnvand. Screening af plantevalg og plantens evne til luftrensning Indendørs er der fokus på, at planter via deres evne til at luftrense kan skabe et bedre indendørs miljø. Udendørs er grønne træer med til at skabe et bedre bymiljø fx ved at nedbringe CO 2 -emissionen og andre udstødningsgasser, idet grønne træer virker partikelrensende. Selvom der gennem længere tid har været fokus på planters evne til at luftrense, er dokumentationen for hvilke plantearter, der luftrenser, og hvor effektive de er under forskellige forhold, ikke optimalt undersøgt. Der skal arbejdes med: 1. Videnopbygning 2. Screening af planters evne til luftrensning inde og ude. 6

7 Sikring af et øko-effektivt miljø (Cradle to cradle konceptet) Visionen bag cradle to cradle -konceptet er et øko-effektivt miljø, hvor der i stedet for de sidste mange årtiers brug og smid væk -kultur stiles mod en brug og genbrug -kultur. Ressourcer skal bruges med omtanke og genbruges således, at affald bliver til føde. Der vil i fremtidens bæredygtige grønne miljøer være behov for et helhedssyn på, hvordan man omgås ressourcer således, at de grønne miljøer, er godt for miljøet og naturen. Der skal arbejdes med at implementere cradle to cradle -konceptet til brug i grønne miljøer, og på et senere tidspunkt mere bredt i jordbruget og fødevareproduktionen via AgroTechs øvrige Resultatkontrakter og øvrige aktiviteter. Tekniske og biologiske kravspecifikationer for grønne miljøer Opførelse af grønne miljøer kræver viden om tekniske og biologiske kravspecifikationer for forskellige grønne miljøer under danske forhold. Agro- Tech skal udfærdige koncepter, hvori der fastlægges krav til de lokaliteter, hvor de grønne miljøer skal etableres (størrelse, belastning, underlag, påvirkning på eksisterende forhold m.m.) og behov, krav og kapacitet for de tekniske installationer (vanding, gødskning, afdræning, vandmagasiner, ved overdækning af tage/væksthus, klimastyring, opvarmning, gardiner, ventilation m.m.). Endvidere skal et givent grønt miljø tilpasses til biologiske krav for planter i miljøet. Dyrkning af planter i grønne miljøer Hvad enten det er urtehaver i børnehaver, tomatproduktion i væksthuse, æbleproduktion på tagterrasser eller en anden form for jordbrug inden for bygrænsen, kræver det helhedsorienteret knowhow for at kunne etablere en produktion på områder med meget specielle krav. Der skal derfor udfærdiges manualer med specifikke krav for etablering af urban gardening (plantevalg, dyrkning, jord, forurening m.m.). Rådgivning for bygningsentreprenører, boligforeninger og større ejendomsbesiddere om krav til dimensionering Ofte står bygningsentreprenøren med en manglende viden om planter og biologi, hvilket gør, at rammerne for de grønne miljøer, der bliver anlagt er forfejlede. AgroTech skal udarbejde skitseforslag (en bearbejdning og præsentation af klientens/bygherrens idé og en vurdering af, om ideen kan realiseres -) til forskellige muligheder for grønne miljøer og desuden vejlede i forhold til udformning og plantekrav for specifikke grønne miljøer. Optimal effekt af grønne miljøer i kontorer, institutioner, almennyttigt byggeri og private hjem Det er vigtigt, når byboeren har truffet valget om at få et grønt miljø, at resultatet stemmer overens med det behov/aktivitetsniveau, forbrugeren har. AgroTech skal kunne tilbyde vejledning i plantevalg i forskellige grønne miljøer og plantevalg til luftrensning. Cradle to cradle analyse En Cradle to cradle analyse, hvor en produktion gennemgås og justeres med henblik på et øko-effektivt miljø, har en bred anvendelse og kan derfor efterfølgende udbredes til mange sektorer ud over de beskrevne grønne miljøer. Målgruppen er bred og spænder fra producenter af grønne produkter til industrivirksomheder og over fødevareproduktion. Koordinering og samspil med andre FoU- Der er stor fokus på at gennemføre demonstrationer i forbindelse med aktiviteten. Resultatkontrakten finansierer kompetenceudvikling, forskning samt konceptudvikling og demonstration i eksperimentariet på vidensfor- 7

8 aktiviteter midlingsniveau. Dele af demonstrationsaktiviteterne kan med fordel gennemføres som fuldskala demonstrationer eller i et betydeligt større omfang end resultatkontrakten giver mulighed for. Der vil i en række tilfælde blive forsøgt skabt mulighed herfor gennem yderligere projekter, der søges fra andre kilder men med en eventuel medfinansiering af resultatkontrakten. Det vil typisk være projekter indeholdende fysiske etableringer eller større forsøgsrækker, der hjemsøges i samarbejde med andre vidensinstitutioner, virksomheder og kommende brugere. Projekterne vil blive forsøgt finansieret via andre nationale eller internationale ordninger som fx EU-projekter, Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) eller regionale midler. Samarbejde med KU-LIFE: Aktiviteterne vil ske i samarbejde med bl.a. Københavns Universitet Det Biovidenskabelige Fakultet. På KU er der allerede opbygget en del kompetencer inden for området, som vil blive anvendt i arbejdet. Flere af de projekter, der efterfølgende skal søges om, vil derfor også blive søgt sammen med KU-LIFE. Der er allerede et tæt samarbejde med Institut for Jordbrug og Økologi inden for området planters indvirkning på mennesker 5. Det er aftalt med Institutleder Svend Christensen, at AgroTech, KU-LIFE med flere forsøger at opbygge et center for innovativt brug/dyrkning af planter. Denne aktivitet vil naturligt indgå som hjørnesten i dette center. Det forventes, at der vil blive ansat en ErhvervsPhD i AgroTech på aktiviteten, ligesom der vil være et tæt samarbejde med flere PhD-studerende på KU-LIFE. Nationalt er der allerede skabt en tæt kontakt til flere firmaer inden for området og til Københavns Kommune. Internationalt samarbejde og videnhjemtagning: Internationalt er der skabt kontakt til forskere på University of Melbourne, Australien (Lecturer in urban horticulture, department of Resource Management and Geography) og University of Sheffield, England (the Green Roof Centre, department of Landscape). Disse kontakter vil blive udbygget og forsøgt inddraget i projekterne. GTS-koordinering Fagligt vil vi på vandopsamlings- og vandingsområdet tage kontakt til DHI mhp. at sikre relevant vidensudveksling, og i aktiviteter vedrørende energiforhold i relation til bygninger med Teknologisk Institut. Formidlings- og spredningseffekt: Generelt kan aktivitetens målgruppe opdeles i fire grupper: Offentlige myndigheder (kommuner, regioner m.m.), teknologileverandører, rådgivningsvirksomheder og jordbrugsproducenter. Målgrupperne vil blive nået med tiltag rettet mod dem hver især. Af virkemidler til dette kan bl.a. nævnes (kvantitative mål i parentes): - Projektsamarbejde (mindst 2 startes hvert år, heraf mindst et større projekt) - Nyhedsbreve (2 om året) - Temadage (2 om året) - Åbent hus arrangementer (efter behov for at fremvise aktiviteterne) - Internationale symposier (deltage i 6 symposier) - Messer (deltage i 1 om året) - Information på hjemmeside om aktiviteterne - Demonstrationsaktiviteter 8

9 - Videnskabelige artikler (3 artikler) - Konferencepapers (5 papers). Under hele arbejdet vil der være fokus på eksperimentarium aktiviteterne, der skal fungere som fyrtårne, der skaber opmærksomhed om aktiviteterne hos såvel teknologileverandører som offentlige myndigheder. Dette samarbejde vil desuden kunne indeholde en hel del offentlig innovation, da vi planlægger samarbejde med Københavns Kommune samt offentlige boligforeninger på en række af ovenstående aktiviteter. Forventninger til videnspredningskontakt: 30 stk. direkte kontakt fra AgroTech til virksomheder, hvoraf 20 er SMV, og 10 er offentlige myndigheder og offentlige institutioner. Centrale kompetencer involveret i FoUprojektet Innovationskonsulent, cand.hort., ph.d. Lene Jakobsen har erfaring med forskning vedr. dyrkning og anvendelse af havebrugsplanter og har bygget et bredt netværk op omkring alternativt brug af planter til grønne livsmiljøer. Udviklingskonsulent, cand.hort. Niels Enggaard Klausen har stor viden om vanding og håndtering af spildevand i jordbrugsproduktionen. Teknisk Konsulent, bygningsingeniør Ole Skov har en mangeårig erfaring med bygningskonstruktion, herunder specielt væksthuskonstruktioner og andre konstruktioner til dyrkning af planter. Centerchef, cand.hort. Jesper Mazanti Aaslyng har en mangeårig erfaring i klimaforhold og dets betydning for plantevæksten. Herunder også viden om planternes betydning for klimaet omkring os. Cradle to cradle analyser vil blive udviklet med naturligt afsæt i de unikke kompetencer, AgroTech via tillægskontrakten Fødevarers Klimaperformance har opbygget på LCA-området (livscyklusanalyser), og som fremadrettet vil indgå i resultatkontrakten Grøn Test. Milepæle år 1 Testcenter inden for grønne miljøer er etableret og igangsat (test af vandingsmetoder, plantearter, vækstmedier m.m.) Analyse over krav og kapacitet for forskellige grønne miljøer og tekniske installationer er gennemført Et udviklingsprojekt, der forgrønner en grå bydel er igangsat Der er etableret kontakt med mindst 2 relevante internationale projekter inden for aktivitetsområdet omkring videnudveksling og samarbejde. ErhvervsPhD inden for innovativ brug af planter er ansat som led i samarbejde med KU-LIFE om etablering af center på området med KU-LIFE. 2 udviklingsprojekter inden for området Grønne Livsmiljøer er igangsat i samarbejde med mindst 5 teknologileverandører Planters behov under forskellige grønne miljøer er fastlagt Et koncept for brug af Cradle to cradle inden for grønne byer og sekundært jordbruget er udviklet. AgroTechs nuværende netværk på området er blevet udviklet til et nationalt netværk med deltagelse af offentlige myndigheder, vidensinstitutioner og virksomheder (især SMV). Milepæle år 2 Der formuleres og igangsættes yderligere 2 udviklingsprojekter inden for aktivitetsområdet. Mindst 8 SMV indgår i udviklingsprojekter 1 grønt miljø -projekt gennemføres i samarbejde med en bygherre. Der udarbejdes et skitseforslag (en bearbejdning og præsentation af klientens/bygherrens idé og en vurdering af, om ideen kan realiseres) af muligheder for grønne miljøer i samarbejde med arkitekter. 9

10 Tekniske løsninger for brug af regnvand til vanding i forbindelse med etablering af grønne miljøer og bytræer er udviklet. Grønne modulsystemer afprøvet og valideret. Screening (indledende udvælgelse af 20-40, afprøvning og endelig udvælgelse af 5-10) af plantearter til luftrensning ude og inde er gennemført og kommunikeret ud fra danske forhold. Screening af plantevalg i forbindelse med grønne vægge er gennemført og kommunikeret ud fra danske forhold arter identificeret. Mindst 1 demonstrationsprojekt af urban gardening er igangsat i samarbejde med relevante aktører. Aktiviteter har resulteret i, at mindst 3 SMV leverer nye miljøeffektive planter til grønne miljøer. Milepæle år 3 Katalog over drift og vedligeholdelse af grønne miljøer er udviklet og kommunikeret til målgruppen af AgroTech. 3 yderligere demonstrationsprojekter af grønne miljøer er igangsat (under forudsætning af ekstern bevilling samt eventuelt offentligprivate partnerskaber). 6 udviklingsprojekter inden for aktivitetsområdet er gennemført i samarbejde med relevante SMV og andre relevante aktører Teknologiske servicetilbud er udviklet af AgroTech på følgende områder: 1. Tekniske og biologiske kravspecifikationer for grønne miljøer 2. Dyrkning af planter i grønne miljøer 3. Rådgivning for bygningsentreprenører om krav til dimensionering 4. Optimal effekt af grønne miljøer i kontorer, institutioner og private hjem 5. Cradle to cradle analyser Demonstration af regnvandshåndtering i grønne miljøer er gennemført. Testfaciliteter er blevet anvendt af 10 SMV eller teknologileverandører Samfunds- og miljøeffekter af grønne miljøer er blevet dokumenteret og kommunikeret. 10

AgroTech - Grønne livsmiljøer

AgroTech - Grønne livsmiljøer AgroTech - Grønne livsmiljøer Anne Østergaard Agronom Jane Thomsen Psykolog Lars Jørgensen Hortonom AgroTech A/S et GTS institut Etableret i 2007 Hovedsæde i Århus 90 medarbejdere GTS virksomhed for jordbrugs-

Læs mere

Green Roofs in Copenhagen

Green Roofs in Copenhagen 1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Lidt om AgroTech og om fremtiden Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Grønne tage i København

Grønne tage i København 1 Ideen og opstartsfasen Udfordringer Stigende miljøkrav kræver store investeringer til reduktion af overløb Klimaændringer vil give størrer regnskyl der overstiger kloaksystemets kapacitet - det kræver

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

We are LITE LIGHT INNOVATION TECHNOLOGY. Lighting the Future

We are LITE LIGHT INNOVATION TECHNOLOGY. Lighting the Future We are LITE LIGHT INNOVATION TECHNOLOGY Lighting the Future LITE A/S LITE A/S (Light Innovation Technology) er en dansk virksomhed med hovedkontor og showroom i Nørresundby og datterselskabet LITE Sverige

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

CAMPUS BORNHOLM. Fremtidens grønne uddannelser 1. november 2011

CAMPUS BORNHOLM. Fremtidens grønne uddannelser 1. november 2011 CAMPUS BORNHOLM Fremtiden starter her Fremtidens grønne uddannelser 1. november 2011 Campus Bornholm blev skabt i 2010 ved en fusion af det tidligere Bornholms Gymnasium, Bornholms Erhvervsskole og VUC

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Målbillede for socialområdet

Målbillede for socialområdet Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger

Læs mere

Udvikling i mindre virksomheder - hvad er de typiske udfordringer og hvordan kan de overvindes? Mie Wittenburg og Simone Kongsbak, Smith Innovation

Udvikling i mindre virksomheder - hvad er de typiske udfordringer og hvordan kan de overvindes? Mie Wittenburg og Simone Kongsbak, Smith Innovation Udvikling i mindre virksomheder - hvad er de typiske udfordringer og hvordan kan de overvindes? Mie Wittenburg og Simone Kongsbak, Smith Innovation Om Smith Innovation Innovationsradar.dk Mie Wittenburg,

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Nyt væksthus til plante- og fødevareforskning på Frederiksberg Campus område 2

Nyt væksthus til plante- og fødevareforskning på Frederiksberg Campus område 2 KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 87 d. 31 januar 2017 Punkt 5. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse BILAG 1 SAGSNOTAT 16. JANUAR 2017 Vedr. Sagsbehandler Campus Service Nyt væksthus til

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Vi ønsker at give lettere adgang til simulatorbaseret undervisning.

Vi ønsker at give lettere adgang til simulatorbaseret undervisning. Aktivitetsplan (titel): Samarbejde om simulatorbaseret undervisning på DTU (dip.ing.) og maskinmesterskoler Aktivitetsplan nr.: S3 Resumé Vi ønsker at nyttiggøre simulatorbaseret undervisning på DTU s

Læs mere

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for

Læs mere

BUSINESS CASE Forslagets titel:

BUSINESS CASE Forslagets titel: BUSINESS CASE Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: OPI - Offentlig-privat innovationsprojekt om udvikling af emballage til SUF og BUF Afprøvning af den udbudslov(opi)

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Ledelse af innovationsprojekter. Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi

Ledelse af innovationsprojekter. Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi Ledelse af innovationsprojekter Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi aln@teknologisk.dk Ledelse af innovationsprojekter Præsentation af Teknologisk Institut Fra idé til GUDP

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet - Formål Partnerskabet Vandet fra landet blev udbudt af NST i december 2013 Partnerskabet

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

AGROTECH. Afsætning af lokale fødevarer UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH 01-12-2015

AGROTECH. Afsætning af lokale fødevarer UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH 01-12-2015 AGROTECH * Afsætning af lokale fødevarer v/dorthe Lynnerup UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH /I projekter hvad & hvilke /I kurser /På kommerciel timebasis /Inspiration til

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab

Læs mere

MARSELISBORG REWATER VI SØGER LØSNINGER TIL VERDENS MEST RESSOURCEEFFEKTIVE RENSEANLÆG

MARSELISBORG REWATER VI SØGER LØSNINGER TIL VERDENS MEST RESSOURCEEFFEKTIVE RENSEANLÆG MARSELISBORG REWATER VI SØGER LØSNINGER TIL VERDENS MEST RESSOURCEEFFEKTIVE RENSEANLÆG Kick-off 28. marts 2017 Kl. 13-15 ARoS Aros allé 2, 8000 Aarhus C Tilmelding Tilmelding er nødvendig. Send en e-mail

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Vilde planter som fødevarer. - Fra vision til hverdag. Niels Ehler Cand. Hort., ph.d.

Vilde planter som fødevarer. - Fra vision til hverdag. Niels Ehler Cand. Hort., ph.d. Vilde planter som fødevarer - Fra vision til hverdag Niels Ehler Cand. Hort., ph.d. Plantedyrkning i Norden en klimatisk udfordring Vi har fået en gave fra den nordiske natur Nordisk særpræg - en gave

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER 30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Smart Greater Copenhagen

Smart Greater Copenhagen Smart Greater Copenhagen Vision for fremtidens "Smart Greater Copenhagen" Greater Copenhagen er en grøn og innovativ metropol, hvor ny teknologi og data anvendes i partnerskaber på en sikker og etisk måde

Læs mere

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM Teknikfag På 3. år på HTX uddannelsen kommer teknikfaget på skemaet. Det fylder ca. halvanden dag om ugen. Det obligatoriske teknikfag kan vælges frit på tværs af studieretningerne.

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Den internationale handlingsplan (forside)

Den internationale handlingsplan (forside) Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

http://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

GRØN BY Lærervejledning

GRØN BY Lærervejledning GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne

Læs mere

Grønne tage. det livgivende, klima tilpassede alternativ

Grønne tage. det livgivende, klima tilpassede alternativ Grønne tage det livgivende, klima tilpassede alternativ fotokredit 8-tallet / Ty Stange / forside og side 2, 3, og 7 Toldboderne / Byggros / side 4 og 5 Peblinge Dosseringen og sedum / Gitte Lotinga /

Læs mere

TIDSREJSEN M O RT E N E L L E L E K T O R, C I V. I N G., D I S T, I N S T I T U T F O R P L A N L Æ G N I N G

TIDSREJSEN M O RT E N E L L E L E K T O R, C I V. I N G., D I S T, I N S T I T U T F O R P L A N L Æ G N I N G TIDSREJSEN MORTEN ELLE LEKTOR, CIV. ING., DIST, INSTITUT FOR PLANLÆGNING Økologien drejer sig om landet I A blueprint for survival fra 1973 arbejder man med en maksimal bystørrelse på 500 indbyggere. Man

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Cirkulær Byinnovation. 1. Oplysninger om ansøger

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Cirkulær Byinnovation. 1. Oplysninger om ansøger Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Cirkulær Byinnovation 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. CLEAN NAVITAS Inge Lehmannsgade 10

Læs mere

URBAN ELEMENTS. Urban Elements producerer og leverer inventar til uderum hvor mennesker mødes.

URBAN ELEMENTS. Urban Elements producerer og leverer inventar til uderum hvor mennesker mødes. 2017/2018 URBAN ELEMENTS Urban Elements producerer og leverer inventar til uderum hvor mennesker mødes. Til dette formål leverer vi et sammenhængende sortiment af klassisk og moderne byrumsinventar, som

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne

Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne Per Holten-Andersen Dekan ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og

Læs mere

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt

Læs mere

MUDP handlingsplan for december 2018

MUDP handlingsplan for december 2018 MUDP handlingsplan for 2019 20.december 2018 Bestyrelsen for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) udstikker i denne handlingsplan rammerne for indsatsen i 2019. MUDP handlingsplanen

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi.

NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi. NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi. 1. UDVIDELSE Udvidelsen af netværket til at omfatte engagerede nordjyske virksomheder og samtlige nordjyske kommuner. En gradvis

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Mulighedernes Danmark

Mulighedernes Danmark Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

INFORMATIONSMØDE Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter : bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning og erhvervslivet.

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

InnoBYG Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til Byggebranchens nye innovationsnetværk Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bevilliget medfinansiering på

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, Brug af droner i byggebranchen, i InnoBYG Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte strategiske projekter er: Brug af droner i byggebranchen

Læs mere

Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1

Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1 1 2 PIG CITY Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1 3 PIG CITY fremtidens integrerede jordbrugs- og energianlæg PIG CITY Grøn Vækst i 1:1! - Synergi mellem svineproduktion og tomatgartneri, hvor næringsstoffer,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network 14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015 Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme

Læs mere

Grønne tage i København Dorthe Rømø

Grønne tage i København Dorthe Rømø 1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage

Læs mere