SARTRES KVALME MED UDBLIK TIL NIETZSCHE SUNE LIISBERG EKSTERN LEKTOR, PH.D. FOLKEUNIVERSITETET

Transkript

1 SARTRES KVALME MED UDBLIK TIL NIETZSCHE SUNE LIISBERG EKSTERN LEKTOR, PH.D. FOLKEUNIVERSITETET

2 PUNKTER 1. Kort biografisk om Sartre 2. Overordnet struktur og handling i Kvalme 3. Tematiske felter 1. Det litterære 2. Det æstetiske 3. Det historiske 4. Det filosofiske 4. Konklusion/diskussion 2

3 KORT BIOGRAFI JEAN-PAUL SARTRE ( ) Født 21/6-1905, død 15/ Romanforfatter gennembrud med Kvalme 1938 Filosof gennembrud med Væren og intet 1943 Teaterstykker, bl.a. Lukkede døre 1944 Eksistentialist folkeligt gennembrud med humanisme-foredraget 1945 Marxisme og eksistentialisme hovedværkerne Metodespørgsmål 1957 og Kritik af den dialektiske fornuft 1960 Nobelpris afslået 1964 Filosofiske biografier f.eks. storværket Familiens idiot

4 KVALME OVERORDNET STRUKTUR OG HANDLING STRUKTUR Form Dagbog Første notat uden dato Dagbog påbegyndes 29. januar 1932 Forløb ca. en måned Personer Sted Antoine Roquentin Autodidakten Anny Bouville (landsby i det nordvestlige Frankrig, men Sartre må have digtet noget til) HANDLING Antoine Roquentin 30 år, rentier Har rejst rundt i verden i seks år Slået sig ned i Bouville for at færdiggøre historisk bog om en Marquis de Rollebon Forløb Kvalmen, ensomheden Dagbogsprojektet Vendepunktet, åbenbaringen To samtaler Fra historiker til romanforfatter 4

5 DET LITTERÆRE 1 AT SKRIVE: DAGBOGSPROJEKTET Indledende notat før dagbogen påbegyndes Det bedste ville være at nedskrive begivenhederne fra dag til dag. Føre en dagbog for at se dem klarere. Ikke lade nuancerne, de små kendsgerninger, undslippe opmærksomheden, selv om de måske ser ud af ingenting, og fremfor alt klassificere dem. Det gælder om at fortælle, hvordan jeg ser dette bord, gaden, menneskene, min tobaksdåse, fordi det just er det, der er forandret. Det gælder om så nøjagtigt som muligt at bestemme omfanget og naturen af denne forandring. (s. 9) Senere dagbogsnotat Hvordan har jeg i går kunnet skrive denne absurde og højtravende frase: Jeg var alene, men jeg marcherede som et kompagni soldater, der indtager en by. Jeg behøver ikke bruge fraser. Jeg skriver for at bringe visse omstændigheder på det rene. Det gælder om at tage sig i agt for litteraturen. Jeg må skrive som det melder sig; uden at søge efter ordene. (s. 71) 5

6 DET LITTERÆRE 2 DET HISTORISKE BOGPROJEKT Faglitterært projekt: Bog om Marquis de Rollebon Grunden til at Roquentin opholder sig i Bouville Rollebon le bon rôle Mennesket Rollebon keder Roquentin Romanfigurer ville virke mere sande jf. Aristoteles: Digtekunsten er højere, mere sand (filosofisk, etisk set), end historieskrivningen Skrive en roman om Rollebon i stedet? 6

7 DET LITTERÆRE 3 ROMANPROJEKTET Roquentin opgiver projektet om Rollebon Fortsætter dagbogen gør sig klart, at erfaringen med en stens kvalmende tilstedeværelse i hånden er oprindelsen til hele historien (dagbogen) Hen mod slutningen i Kvalme Holde kvalmen tilbage ved at skrive Vejen ind i det æstetiske kunstmetafysisk retfærdiggørelse af eksistensen Kunne ikke også Roquentin i sidste ende selv blive kunstner (romanforfatter)? 7

8 DET ÆSTETISKE 1 FARVERNE I KVALME 8

9 DET ÆSTETISKE 2 VERDENS ÆSTETISKE RETFÆRDIGGØRELSE DIONYSISK ERFARING Hverdag versus dionysisk virkelighed: Således adskiller den hverdagsagtige verden sig gennem glemslens kløft fra den dionysiske virkelighed. Men så snart hin hverdagsagtige virkelighed atter træder frem for bevidstheden, bliver den opfattet med kvalme som sådan. NIETZSCHE Kunsten det eneste middel mod kvalme: Verdens eksistens kan kun opnå retfærdiggørelse som æstetisk fænomen (Nietzsche, Die Geburt der Tragödie, KSA 1, 56; min fremhævelse) 9

10 SOME OF THESE DAYS 10

11 DET ÆSTETISKE 3 MELODIENS UMIDDELBARE EFFEKT Den sidste akkord er gået til grunde. I den korte stilhed, som følger, føler jeg meget stærkt, at nu er det sket, noget er hændt. Stilhed. Some of these days You ll miss me, honey. Det, der er hændt, er, at kvalmen er forsvundet. Da stemmen hævede sig i stilheden, følte jeg min krop blive hård, og kvalmen forsvandt. Med ét slag [ ]. Jeg er i musikken. [ ] Mit ølglas er blevet mindre [ ]. Jeg vil tage det og veje det i hånden, jeg strækker hånden frem I guder! Det er først og fremmest det, der er forandret, det er mine bevægelser. Denne bevægelse af min arm udfoldede sig som et majestætisk tema, den gled langs med negerpigens sang; det forekom mig, at jeg dansede. (Nausée, 41-42/da., 32-33). 11

12 DET ÆSTETISKE 4 EVIGHEDENS SYNSVINKEL Arthur Schopenhauer: musikken forårsager os aldrig virkelig lidelse, men forbliver også i sine mest smertelige akkorder endnu glædelig, og vi hører gerne vores viljes hemmelige historie i musikkens sprog, alle viljens indskydelser og bestræbelser med deres mangfoldige forhalinger, hæmninger, kvaler, selv endnu i de mest vemodige melodier. (WWV II, 579). Den menneskelige tilværelse kan kun retfærdiggøres æstetisk à Lide rytmisk à Var livet da bare gjort af melodiens stof à Romanprojektet 12

13 DET HISTORISKE 1 NIETZSCHE OG HVERDAGSMELODIEN Nietzsche om god historieskrivning: [ ] således håber jeg, at historien ikke vil se sin betydning i at fremlægge de almene tanker som en slags blomst eller en frugt: men at dens værdi netop er åndfuldt at omskrive et kendt, måske almindeligt tema, en hverdagsmelodi, at hæve den op til et omfattende symbol, så at man i originaltemaet aner en hel verden af dybsind, magtfuldhed og skønhed. (Vom Nutzen und Nachteil der Historie für das Leben, KSA 1, 292/da., 88) Tre sammenhængende temaer knyttet til Some of these days Melankolien Tidsbevidsthed Fraværsbevidsthed Det er selve formen der er det forløsende rytmen, tonerne + gentagelsens mulighed 13

14 DET HISTORISKE 2 HISTORIEN OG LIVET LEVE ELLER FORTÆLLE for at den mest banale begivenhed kan blive et eventyr, er det nødvendigt og tilstrækkeligt, at man giver sig til at fortælle den. Det er det, der narrer folk: et menneske er altid en historiefortæller, han lever omgivet af historier, sine egne og andres historier, han ser alt, hvad der sker ham gennem dem, og han forsøger at leve sit liv, som om han fortalte det. Men man må vælge: enten leve eller fortælle. (Nausée, 64/da., 51-52) EVENTYRETS (U)MULIGHED Musikkens funktion i Kvalme Og sp. om begivenhed / eventyr Nietzsche Livet som kunstværk Det uhistoriske og det overhistoriske Anny og de begunstigede øjeblikke 14

15 DET HISTORISKE 3 ROLLEBONS ANDEN DØD DE ROLLEBON OG VENDEPUNKTET Hr. De Rollebon var min fælle: han havde brug for mig for at være til, og jeg havde brug for ham for ikke at føle min væren. Jeg leverede råmaterialet, dette materiale, som jeg havde overflod af, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre ved: eksistens, min eksistens. [ ] jeg eksisterede ikke længer i mig selv, men i ham; [...] han var min eksistensberettigelse, han havde befriet mig fra mig selv. Hvad skal jeg nu gøre? (s. 118) NIETZSCHE: HISTORIENS VÆRDI? Kun såfremt historien tjener livet, vil vi tjene den. Historie som videnskab Spørgsmålet om det moderne menneskes dannelse Belehrung ohne Belebung? Livet er højere end erkendelsen for erkendelsen forudsætter livet Vivo, ergo cogito Tre typer historie 1. Monumental 2. Antikvarisk 3. Kritisk 15

16 DET FILOSOFISKE 1 FÆNOMENOLOGIEN UHILDET BETRAGTNING Sartre opdager fænomenologien i begyndelsen af 1930 erne Ser du min lille ven, hvis du er fænomenolog, så kan du tale om denne abrikoscocktail, og det er filosofi. (R. Aron til Sartre) Ramte lige i hjertet af Sartres ønsker som filosof: At kunne tale om tingene sådan som man rører ved dem Ophold i Berlin (jf. Beauvoir, La force de l âge, s. 157) TINGENES EKSISTENS Tingene burde ikke sådan røre ved en, de er jo ikke levende. [ ] Men mig rører de ved, det er ikke til at holde ud. Nu forstår jeg; jeg husker bedre, hvad det var, jeg følte forleden ude ved stranden, da jeg holdt den sten i hånden. Det var en slags sødlig væmmelse. [...] det gled fra stenen ud i mine hænder. Ja, sådan er det, sådan er det virkelig: en slags kvalme i hænderne. (s. 19) 16

17 DET FILOSOFISKE 2 MENNESKETS EKSISTENS VÆREN-I-VERDEN Enheden af menneskelig eksistens og brugsting à Umiddelbar proces à Meningssammenhænge UDTALTE EKSEMPLER Kvalmen er ikke i mig: jeg føler den derovre på væggen, på selerne, overalt rundt om mig. Den er ét med caféen, det er mig som er i den. (s. 29) Hvor er det rart, siger han fortroligt, engang imellem at kunne sludre sådan rigtig utvungent. / Som man kunne formode, knuser den brosten vor hensygnende samtale. Der følger en lang tavshed. (s ) kvalmen er forsvundet. [ ] Jeg er i musikken. (s. 32) [jeg førte] en besynderlig tilværelse. Men jeg var i den, og tænkte ikke på den. (s. 52) 17

18 DET FILOSOFISKE 3 BLIKKET DEN ANDENS BLIK Mit udenfor dvs. min mulige væren-objekt Dommen om, hvad jeg er Skam hhv. hovmodighed EKSEMPEL FRA MUSEET I BOUVILLE fra billedvæggen lod købmand Pacôme et lysende blik falde på mig. [ ] Jeg læste i hans øjne en rolig og ubønhørlig dom. [ ] hans dom gennemborede mig som et sværd og satte spørgsmålstegn ved selve min eksistensberettigelse. Og det var sandt, jeg havde altid vidst det: jeg havde ingen ret til at eksistere. (s ) 18

19 DET FILOSOFISKE 4 KONTINGENSEN OG ABSURDITETEN OVERFLØDIGHEDEN Kontingens Arbejdstitel på Kvalme: Pamflet om kontingensen Central kategori i Sartres filosofi særligt i Væren og intet Erfaringen af mangel på nødvendighed Det værende er der bare Mennesket kan ikke forklare det værendes eksistens eller retfærdiggøre sin egen EKSEMPEL Overflødig: det var det eneste forhold, jeg kunne etablere mellem disse træer, disse gitre, disse sten. [..] Og jeg sløj, mat, obskøn, fordøjende, jeg, som tumlede med mine mørke tanker, også jeg var overflødig. [ ]: jeg var i al evighed overflødig. [...] uden at formulere det klart forstod jeg, at jeg havde fundet nøglen til Eksistensen, nøglen til mine kvalmeanfald, til mit eget liv. Egentlig kan alt, hvad jeg siden har kunnet begribe, føres tilbage til denne fundmentale absurditet. (s ) 19

20 DET FILOSOFISKE 5 BEVIDSTHEDEN BEVIDSTHEDSTEORIEN Bevidsthedens strukturhelhed Bevidstheden om verden er altid samtidig en ikke-reflekteret bevidsthed om sig selv Selvbevidstheden er en anonym størrelse Ego et/jeg et bebor ikke selvbevidstheden, men etablerer sig uden for den Udsagn i Kvalme: der er bevidsthed om det hele, og, ak, bevidsthed om bevidsthed. (s. 201) EKSEMPEL Jeg kan ikke rigtig fornemme mig selv [ ]. Alt hvad der er tilbage af virkeligt i mig, er en eksistens som fornemmer at den eksisterer. [ ] tom er bevidstheden [ ]. Ingen bebor den længer. For lidt siden var der nogen, som sagde mig, sagde min bevidsthed. Hvem? [ ] Dette er, hvad der er: mure, og mellem murene en lille levende og upersonlig gennemsigtighed. Bevidstheden eksisterer som et træ, som et græsstrå. Den døser, den keder sig. [ ] Men den forglemmer aldrig sig selv; den er bevidsthed om at være bevidsthed, som forglemmer sig selv. (s. 200) 20

21 KONKLUSION/DISKUSSION Kvalme som oplysningsproces eller filosofisk indsigt? Kvalme er som roman iscenesat som den dagbog, Roquentin har skrevet. Altså havde han allerede skrevet en roman, da han besluttede sig for at skrive en? Udgiverforhold. Sammenligneligt f.eks. med Kierkegaards Enten-Eller? Kvalme som kombination af romantik (romantisme) og vitalisme? En bog om, hvad det vil sige at skrive? En bog om historievidenskabens værdi for livet? En filosofisk konceptroman? 21