KNV , Kildegård (FHM 4296/2396)

Transkript

1 KNV , Kildegård (FHM 4296/2396) Analyse af trækul fra en middeladerbebyggelse Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 2,

2 KNV , Kildegård (FHM 4296/2396) Analyse af trækul fra en middelalderbebyggelse Welmoed Out, ph.d. ndledning Arkæologer ved Museum Sydøstdanmark udførte i 2016 en udgravning af m 2 fordelt på fire felter. Der blev udgravet gruber, et vejforløb samt et kogegrubefelt, formentlig fra yngre bronzealder/ældre jernalder. Desuden blev der udgravet seks hustomter og flere hegnsforløb fra ældre og/eller yngre jernalder samt middelalder/renæssance. Som del af forundersøgelsen blev der udtaget 102 jordprøver, som efter flotering blev kursorisk gennemset og vurderet i forhold til 14 C datering og arkæobotanisk analyse på Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum. Nogle af prøverne indeholdt forkullede kornkerner og frø, blandt andet avnklædt byg, emmer/spelt, brødhvede/durumhvede, rug, havre og boghvede (Thastrup 2017). Syv af prøverne (P71-P77) blev udvalgt til arkæobotanisk analyse og vedanalyse af trækul. Alle disse prøver, bortset fra P74, er udtaget i vægstolper fra konstruktion 7, felt 8 (figur 1). Prøve P74 ligger midt i huset og er en potentielt indre støttestolpe eller rumadskillende stolpe. Konstruktionen repræsenterer et hus eller udhus fra middelalderen. Dateringerne af kornkerner fra P74, P75 og P76 fremgår af tabel 1 (skriftlig meddelelse, P. Rohde Slot 2017). Materiale fra P74 og P76 er dateret i det 15. århundrede e.kr. (middelalder), medens materiale fra P75 er dateret mellem det 15. til 17. århundrede e.kr. Formålet med vedanalysen af trækullet fra vægstolper har været at identificere, hvilken art der er benyttet og at give en tolkning af træets anvendelse. Tabel 1. KNV , Kildegård, 14C-dateringer af tre af de undersøgte stolpehuller. Prøvenr. KNV Prøvenr. Poznan Alder (år ukal. BP) Alder (år kal e.kr., 2σ) KNV00333_P74 Poz ± (95,4%) KNV00333_P75 Poz ± (65.6%) (1.1%) (28.6%) KNV00333_P76 Poz ± (95,4%) 2

3 Figur 1. KNV Kildegård, placering af undersøgte prøver fra felt 8, konstruktion 7. 3

4 Metode Der er udvalgt 30 trækulsstykker pr. prøve til vedanalyse. For at kunne foretage en så repræsentativ udtagning som muligt er prøverne gennemset og vurderet, og der er udvalgt trækulsstykker af forskellig størrelse. forbindelse med vedanalysen blev trækulsstykker brudt i tværsnit, radi snit og tangentielt snit, og art blev identificeret under anvendelse af stereolup og mikroskop med op til 500 X forstørrelse. Schweingruber (1990) blev anvendt som identifikationsnøgle. Som led i undersøgelsen er hvert analyseret fragment vurderet ud fra årringenes krumning og årringsbredde for at bestemme, om det handler om f.eks. kvist, yngre gren eller ældre stamme. Bedømmelsen er subjektiv, særligt når det gælder stammeved. Resultater Trækullet i alle prøverne var godt bevaret. Prøverne indeholdt op til 500 fragmenter, og fragmenterne har en størrelse på op til 4 cm. Nogle af prøverne var rige på forkullede kornkerner. ndividuelle prøvebeskrivelser fremgår af tabel 2. Tabel 2. KNV , Kildegård, prøvebeskrivelser af trækulsprøver. Prøve (Pnr.) P71 P72 P73 P74 P75 P76 P77 Prøvebeskrivelser Sneglehuse, recente rødder, få forkullede kornkerner, ca. 500 trækulsfragmenter, max. størrelse af trækulsfragmenterne 2,5 cm. Sneglehuse, recente rødder, få forkullede kornkerner, frø, meget små knoglefragmenter, ca. 250 trækulsfragmenter, max. størrelse af trækulsfragmenterne 1,5 cm. Sneglehuse, recente rødder, ca. 500 trækulsfragmenter, max. størrelse af trækulsfragmenterne 2,5 cm. Sneglehuse, recente rødder, ca. 50 forkullede kornkerner, ca. 100 trækulsfragmenter, max. størrelse af trækulsfragmenterne 1,5 cm, 80% < 0,5 cm Sneglehuse, recente rødder, mange forkullede kornkerner, ca. 500 trækulsfragmenter, max. størrelse af trækulsfragmenterne 1,5 cm. Sneglehuse, recente rødder, mange forkullede kornkerner, ca. 500 fragmenter af trækul, max. størrelse af trækulsfragmenterne 4 cm. Sneglehuse, recente rødder, nogle forkullede kornkerner, ca. 150 trækulsfragmenter, max. størrelse af trækulsfragmenterne 3 cm, 90% af fragmenterne < 0,5 cm er der analyseret og identificeret 210 stykker trækul fra syv prøver. Artsbestemmelser fremgår af tabel 3. Alle prøver indeholdt en blanding af arter: hver prøve er der fundet mellem fire til syv forskellige arter. Prøve P74, inde i bygningen, indeholdt det mindste antal arter (n=4), mens P73 (østside af bebyggelsen) indeholdt de fleste antal arter (n=7). De fundne arter er avnbøg (Carpinus betulus), bøg (Fagus sylvatica), eg (Quercus sp.), el (Alnus sp.), hassel (Corylus avellana), hedelyng (Calluna vulgaris), vrietorn (Rhamnus cathartica) og træ af kernefrugtfamilien (Maloideae: Crataegus sp./malus sylvestris/pyrus communis/sorbus aucuparia eller hagtorn/æble/pære/rogn) og stenfrugtfamilien (Prunus sp.: P. avium/p. padus/p. spinosa eller fuglekirsebær/almindelig hæg/slåen). Vedrørende antallet af fragmenterne er de dominerende arter bøg (Fagus sp., 41%), eg (Quercus sp., 17%), kernefrugtfamilie (Maloideae, 13%), el (Alnus sp., 12%) og hassel (Corylus sp., 7%). Desuden er der knappe 4

5 fund af avnbøg (Carpinus sp.), vrietorn (Rhamnus cathartica), stenfrugtfamilie (Prunus sp.) og hedelyng (Calluna sp.), som hver for sig repræsenterer 1-2% af bestemmelserne. Endelig er der 11 fragmenter, som ikke kunne bestemmes med sikkerhed, og som blev bestemt til fx. muligvis el eller hassel, eller blev bestemt som uidentificeret løvtræ. Pga. de identificerede vedanatomiske egenskaber forventes disse fragmenter ikke at repræsentere nye arter. Hvis man kigger på frekvensen af arterne, dvs. i hvor mange prøver arterne blev fundet, er bøg, el, eg, hassel og kernefrugtfamilien dominerende: De blev fundet i fem til syv prøver. Arterne, som er kvantitativt dominerende, findes således også i relativt mange prøver. Vrietorn og stenfrugtfamilien blev fundet i tre prøver, mens hedelyng og sikker bestemt avnbøg kun blev fundet i en enkelt prøve. De fleste prøver ligner hinanden rimeligt meget. Forskellene mellem prøverne er baseret på få trækulsfragmenter. Prøve P73 (østside af bebyggelsen) indeholder relativt få trækul af bøg og relativt meget trækul af kernefrugtfamilien. To af de tre prøver, som indeholder træ af stenfrugtfamilie og mulig stenfrugtfamilie, kommer fra hjørnestolper. Træ af vrietorn og mulig vrietorn er kun fundet i bebyggelsens østlige del. Træ af avnbøg og mulig avnbøg er kun fundet i bebyggelsens vestlige del. Tabel 3. KNV , Kildegård, trækulsbestemmelser. Art (Latin) Art (Dansk) P71 P72 P73 P74 P75 P76 P77 pr. art N % Antal prøver art er fundet i Alnus sp. El Cf. Alnus sp. el Calluna sp. Hedelyng Carpinus sp. Avnbøg Cf. Carpinus sp. avnbøg Corylus sp. Hassel Cf. Corylus sp. hassel Fagus sp. Bøg Maloideae Kernefrugtfamilie Prunus sp. Stenfrugtfamilie Cf. Prunus sp. stenfrugtfamilie Quercus sp. Eg Rhamnus cathartica Vrietorn cf. Rhamnus cathartica vrietorn Angiospermae Løvtræ Antal stykker i pr. prøve Antal arter pr. prøve Af tabel 4 og bilag 1 fremgår det hvilken del af træet, trækulsstykkerne vurderes at komme fra. 64% af stykkerne fra alle prøver (i ) er fra stammetræ, 12% fra træ fra ældre grene eller yngre stammer og 12% er 5

6 træ fra grene, mens 12% af fragmenterne ikke kunne bestemmes. Træ fra yngre stammer er dominerende (47%), mens træ fra ældre stammer er næsten fraværende. Når man ser på individuelle prøver og arter, repræsenterer træ af bøg, eg og kernefrugtfamilie hovedsagelig, men dog ikke udelukkende, stammetræ. tilfældet bøg og kernefrugtfamilie handler det om yngre stammer, mens i tilfældet af eg det måske kan være lidt ældre stammer. Der er også grene fra bøg, men det kan muligvis handle om indre dele af en bøgestamme. Træet af el og hassel ligner træ fra både grene og yngre stammer. Sammenhængen mellem træart og trædel (fx. gren, stamme) i de analyserede prøver kan relateres til træets mulige alder: Arter som bøg og eg kan opnå en stor diameter og alder, mens træer af el og hassel ofte ikke opnår en lignende alder. Desuden kan sammenhængen være et resultat af folks valg af træarter i forhold til dets anvendelse: På grund af vedanatomiske egenskaber er stammer af især bøg og eg fx. velegnet til brug som bygningstømmer (yderligere diskuteret nedenfor). Tabel 4. KNV , Kildegård, bestemmelser af trædele. K=kvist, YG = yngre gren, ÆG=ældre gren, G=gren, ÆG/YS= ældre gren/yngre stamme, ÆS=ældre stamme, S=stamme, G/S=gren/stamme. Alnus sp. El Cf. Alnus sp. el Calluna sp. Hedelyng Carpinus sp. Avnbøg Cf. Carpinus sp. avnbøg Corylus sp. Hassel Cf. Corylus sp. hassel Fagus sp. Bøg Maloideae Kernefrugtfamilie Prunus sp. Stenfrugtfamilie Cf. Prunus sp. stenfrugtfamilie Quercus sp. Eg Rhamnus cathartica Vrietorn cf. Rhamnus cathartica vrietorn Angiospermae Løvtræ Diskussion Vedanalysen af trækul fra Kildegård omhandler syv trækulsprøver (P71-P77) fra vægstolper og en potentielt indre støttestolpe eller rumadskillende stolpe fra konstruktion 7, felt 8, som repræsenterer en konstruktion fra middelalderen. Trækulsanalysen kan give oplysninger om skovvegetationen i området af Kildegårde i det 15. århundrede. Et spørgsmål er dog, om der stadigvæk var tilgængelig skovvegetation til stede i området, eller om skovvegetationen var så knap, at det var nødvendigt at importere træ. middelalderen fandt der nemlig en stor skovrydning sted i Danmark, relateret til vækst af landbrugsarealet (Fritzbøger 1989). Før 1500, dvs. da den undersøgte landsby blev bygget ved Kildegård, var der dog generelt ingen tømmer- og brændselsmangel (Fritzbøger 1990, p. 130). Det var kun gennem 1500-tallet, at der opstod problemer med selvforsyning af bygningstømmer af større dimensioner, og at omfattende import fra Skånelandene og Norge fandt sted 6

7 (Fritzbøger 2001, p ). Efter 1660, og muligvis tidligere, var der en general mangel på tømmer til både huse og skibe (Fritzbøger 1992, p. 7). Det var dog i nogle tilfælde et resultat af en begrænset adgang til/ejendom af træ, et lok fænomen, og handlede muligvis om adgang til særlige træstykker, i stedet for fravær af skovvegetation i sig selv (Fritzbøger 1992, p. 9). Hvis man ser nærmer på Sjælland, var det ved tallets begyndelse skove, der prægede landskabet, selvom der var en betydelige variation mellem de forskellige dele af Sjælland (Fritzbøger 2001, p. 46). Desuden er der kilder, som påviser tilstedeværelse af skov på Sjælland i den anden halvdel af det 17. århundrede (Fritzbøger 1990, p. 137). Det er dog et spørgsmål, i hvilket omfang skov var tilgængelig i Kildegårds nærhed. Trækulsanalysens resultater peger på tilstedeværelsen af en løvskov, som indeholdt almindelige træarter såsom eg, bøg, el og hassel og desuden mere sjældne arter som avnbøg, vrietorn, hedelyng og træer fra kernefrugtfamilie og stenfrugtfamilie. Bøg er et skyggetålende og skyggegivende træ, som vokser på mange forskellige, men helst kalkholdige jordbunde. Bøg kan være den dominerende træart i en skov, som på denne lokalitet på Sjælland kan have vokset på muldbund, eller sammen med eg. Eg er i Danmark repræsenteret af to arter: stilkeg (Quercus robur) og vintereg (Quercus petraea). Arterne kan vedanatomisk ikke skelnes fra hinanden. Begge er lyskrævende træer, som kan vokse på næsten alle jordbundstyper; dog kræver vintereg en veldrænet bund (Jørgensen et al. 2005). El, hassel, kernefrugtfamilie og stenfrugtfamilie er generelt lyskrævende buske og træer, som kan vokse sammen med andre træarter eller i kanten af bevoksninger. Hassel kan vokse på forskellige jordbundstyper, dog klarer den sig ikke på mager bund. El er i Danmark repræsenteret af to arter: rødel, Alnus glutinosa og gråel, Alnus incana. Arterne kan vedanatomisk ikke skelnes fra hinanden. Rødel vokser på fugtig bund, ofte uden indblanding af andre træarter, mens gråel vokser på den tørre, magre bund (Risør 1966). De få trækulsfragmenter af avnbøg og vrietorn er specielle fund; disse arter findes sjældent i arkæologiske udgravninger i Danmark 1. Det kan delvis forklares pga. de særlige miljø- og klimabetingelser i den østlige del af Danmark. Almindelig avnbøg findes i dag i småskove, skovbryn og hegn, især på Lolland, Falster og Bornholm. Den trives bedst på fugtig, veldrænet jord, men kan desuden vokse på meget dårlig jord, f.eks. stive lerjorde. Avnbøgen tåler dog ikke sur bund (Skov & Landskab, 2009). En naturtype, hvor avnbøg findes sammen med eg og bøg i Danmark, er vinteregeskove i østlige subkontinentale egne (ege-avnbøgskove med plantesamfundet Galio-Carpinetum), på mere eller mindre rige og eventuelt sure jordbunde. Naturtypen er i dag sjælden i Danmark, men findes især i Danmarks østlige egne. Desuden kan avnbøg findes sammen med eg i egeskove på mere eller mindre rig, ofte vandlidende jordbund (ege-avnbøgeskove med plantesamfundet Carpinion betuli). Denne naturtype findes hovedsageligt i Danmarks østlige og sydlige dele (Buchwald & Søgaard 2000). Vrietorn er knyttet til kalkrig jordbund, f.eks. moræneler og kridt. Arten er lyskrævende og gror sjældent som underskov. Den er i dag mest almindelig i skovbryn, hegn, krat og på overdrev. Hårdfør mod s og vind kombineret med krav til kalkholdig jordbund gør arten speciel velegnet til kystnære områder i Østdanmark, f.eks. indplantet i skovbryn (Skov & Landskab, 2009). En sidste art, som blev bestemt, er hedelyng. modsætning til bøg, vrietorn og avnbøg peger hedelyng på åben vegetation og sur jordbund. Mens hedeområder kunne have været til stede på Sjælland, er arten dog kun repræsenteret med et fragment. Ud over oplysninger om vegetation giver vedanalysens resultater også oplysninger om forbruget af træ. Trækul bliver generelt ofte fortolket som brænde, brændt bygningstømmer, eller brændte genstande. Pga. prøvernes kontekst handler det her sandsynligvis overvejende om bygningstømmer. Dominansen af stammeved af eg og bøg i vægstolpehuller viser, at disse arter sandsynligvis blev anvendt som vægstolper, medens forekomsten af stammeved fra kernefrugtfamilien i prøve P73 (kun lidt trækul af bøg og eg) kunne betyde, at denne stolpe var af kernefrugttræ. De to andre dominerende arter, som hovedsagelig består af 1 Der findes kun få arkæobotaniske fund af avnbøg og vrietorn i Moesgaard Museums naturvidenskabelige sagsindex ( 7

8 grene og yngre stammer af el og hassel, blev muligvis anvendt til andre og mindre bygningselementer, f.eks. til væg eller tag. Funktionen af de få trækulsstykker af avnbøg, vrietorn, hedelyng og træet af stenfrugtfamilie er ikke tydelig. Trækullet fra de fleste prøver ligner hinanden. Der er fundet en mulig forskel mellem de forskellige afsnit i bygningen: Træ af vrietorn og muligvis vrietorn kun er fundet i bebyggelsens østlige del, mens træ af avnbøg og mulig avnbøg er kun fundet i den vestlige del. En sammenligning med andre fund kan muligvis vise, om det kan relateres til en funktionsforskel mellem bebyggelsens østlige og vestlige del. Litteratur Bakken Thastrup, M Kursorisk gennemsyn af 102 prøver med arkæobotanisk materiale fra KNV , Kildegård (FHM 4296/2396). Moesgaard Museum, Afdeling for Konservering og Naturvidenskab. Buchwald, E., S. Søgaard Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, København. Fritzbøger, B Skove og skovbrug på Falster Landbohistorisk Selkskab, Odense. Fritzbøger, B Ældre danske skovtaksationers tolkning og anvendelse til belysning af skoves størrelse. Fortid og Nutid 1990, s Fritzbøger, B Danske skove Landbohistorisk Selskab, Odense. Fritzbøger, B Kulturskoven. Dansk skovbrug fra oldtid til nutid. 2. oplag. DSR Forlag, Frederiksberg. Jørgensen, H., F. Rune & T.H. Bredsdorff & S. Weitemeyer Træer og buske i Danmark. Gyldendal, København. Risør, V.E Træhåndbogen. 520 af verdens handelstræsorter behandlet til orientering for alle træforbrugere, arkitekter, ingeniører og træelskere. var, København. Schweingruber, F.H Mikroskopische Holzanatomie. Swiss Federal nstitute for Forest, Snow and Landscape Research, Birmensdorf. Skov og Landskab Beskrivelser af udvalgte træ- og buskearter. Københavns Universitet. 8

9 Bilag 1. KNV , Kildegård, bestemmelser af trædele pr. prøve. K=kvist, YG = yngre gren, ÆG=ældre gren, G=gren, ÆG/YS= ældre gren/yngre stamme, ÆS=ældre stamme, S=stamme, G/S=gren/stamme. P71 Alnus sp. El Cf. Alnus sp. el 0 Calluna sp. Hedelyng 0 Carpinus sp. Avnbøg 1 1 Cf. Carpinus sp. avnbøg 0 Corylus sp. Hassel Cf. Corylus sp. hassel 0 Fagus sp. Bøg Maloideae Kernefrugtfamilie Prunus sp. Stenfrugtfamilie 0 Cf. Prunus sp. stenfrugtfamilie Quercus sp. Eg 1 1 Rhamnus cathartica Vrietorn 0 cf. Rhamnus cathartica vrietorn Angiospermae Løvtræ 0 P72 Alnus sp. El Cf. Alnus sp. el 2 2 Calluna sp. Hedelyng 0 Carpinus sp. Avnbøg 0 Cf. Carpinus sp. avnbøg 1 1 Corylus sp. Hassel 0 Cf. Corylus sp. hassel 0 Fagus sp. Bøg Maloideae Kernefrugtfamilie 2 2 Prunus sp. Stenfrugtfamilie 0 Cf. Prunus sp. stenfrugtfamilie 1 Quercus sp. Eg Rhamnus cathartica Vrietorn 0 cf. Rhamnus cathartica vrietorn Angiospermae Løvtræ 1 9

10 P73 Alnus sp. El 1 1 Cf. Alnus sp. el 0 Calluna sp. Hedelyng 0 Carpinus sp. Avnbøg 0 Cf. Carpinus sp. avnbøg 0 Corylus sp. Hassel Cf. Corylus sp. hassel 1 1 Fagus sp. Bøg Maloideae Kernefrugtfamilie Prunus sp. Stenfrugtfamilie 1 1 Cf. Prunus sp. stenfrugtfamilie Quercus sp. Eg 3 3 Rhamnus cathartica Vrietorn 1 1 cf. Rhamnus cathartica vrietorn Angiospermae Løvtræ 0 P74 Alnus sp. El Cf. Alnus sp. el 0 Calluna sp. Hedelyng 0 Carpinus sp. Avnbøg 0 Cf. Carpinus sp. avnbøg 0 Corylus sp. Hassel 1 1 Cf. Corylus sp. hassel 0 Fagus sp. Bøg Maloideae Kernefrugtfamilie 0 Prunus sp. Stenfrugtfamilie 0 Cf. Prunus sp. stenfrugtfamilie Quercus sp. Eg Rhamnus cathartica Vrietorn 0 cf. Rhamnus cathartica vrietorn Angiospermae Løvtræ 0 10

11 P75 Alnus sp. El Cf. Alnus sp. el 0 Calluna sp. Hedelyng 0 Carpinus sp. Avnbøg 0 Cf. Carpinus sp. avnbøg 0 Corylus sp. Hassel Cf. Corylus sp. hassel 0 Fagus sp. Bøg Maloideae Kernefrugtfamilie 1 1 Prunus sp. Stenfrugtfamilie 1 1 Cf. Prunus sp. stenfrugtfamilie Quercus sp. Eg 1 1 Rhamnus cathartica Vrietorn 0 cf. Rhamnus cathartica vrietorn 1 1 Angiospermae Løvtræ 0 P76 Alnus sp. El 1 1 Cf. Alnus sp. el 0 Calluna sp. Hedelyng 1 1 Carpinus sp. Avnbøg 0 Cf. Carpinus sp. avnbøg 0 Corylus sp. Hassel 1 1 Cf. Corylus sp. hassel 0 Fagus sp. Bøg Maloideae Kernefrugtfamilie 0 Prunus sp. Stenfrugtfamilie 0 Cf. Prunus sp. stenfrugtfamilie Quercus sp. Eg Rhamnus cathartica Vrietorn cf. Rhamnus cathartica vrietorn Angiospermae Løvtræ 0 11

12 P77 Alnus sp. El 4 4 Cf. Alnus sp. el 0 Calluna sp. Hedelyng 0 Carpinus sp. Avnbøg 2 Cf. Carpinus sp. avnbøg 2 0 Corylus sp. Hassel Cf. Corylus sp. hassel 0 Fagus sp. Bøg Maloideae Kernefrugtfamilie Prunus sp. Stenfrugtfamilie 1 1 Cf. Prunus sp. stenfrugtfamilie 1 1 Quercus sp. Eg 0 Rhamnus cathartica Vrietorn 0 cf. Rhamnus cathartica vrietorn Angiospermae Løvtræ Welmoed Out, ph.d. Arkæobotaniker Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgaard Museum 12