VSM G416, Hulbækvej 31, Ørum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt KUAS j. nr.:

Transkript

1 VSM G416, Hulbækvej 31, Ørum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt KUAS j. nr.: Beretning for udgravning forud for anlæggelse af stald Udført af Martin Mikkelsen d marts 2008 for Viborg Stiftsmuseum Abstract... 1 Oversigtsplan... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området... 4 Topografi, terræn og undergrund... 4 Undersøgelsens forløb... 5 Målesystem og nivellering... 6 Undersøgelsens resultater (gennemgang) Perspektiver for videre undersøgelser Tegningsliste Anlægsliste Fundliste Digitalfotos (E-liste) Abstract Ved udgravningen afdækkedes og undersøgtes 3-4 treskibede hustomter (husene I-IV), 1 formodet råstofgrube og enkelte andre anlægsspor. Disse fortidsminder formodes alle at være fra sidste halvdel af førromersk jernalder. Desuden fandtes spor efter et agersystem med N-S orienterede højryggede agre

2 Oversigtsplan 2

3 3 Undersøgelsens forhistorie Se prøvegravningsrapport. Faktuelle oplysninger Sted: Hulbækvej 31, Mollerup, 8830 Tjele Mat. nr. 4a m.fl. Mollerup By, Ørum Anledning: Anlæggelse af ny stald (efter planen i maj 2008) Areal: Ca. 600m Ejer: Tage Knudsen, Hulbækvej 31, Mollerup, 8830 Tjele Topografi: Stalden placeres i et ret plant terræn lige syd for eksisterende stald. Jordbund: Sand til leret sand til dels ret stenet. Bevilling: Maksimumsbudget på 37,500,00 kr. inkl. moms Tidspunkt: Udgravning marts Deltagere: Martin Mikkelsen (daglig leder og beretningspligt) Lars Agersnap (cand. mag.)

4 4 Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området Der var forud for undersøgelsen registreret et betydeligt antal gravhøje og også flere bopladser på højdedraget omkring gården, jf. kort på side 1 og nedenstående kort. Bortset den delvist udgravede høj sb. 72 med fund fra enkeltgravskultur og fund af bopladsspor og brandgrave fra tidlig ældre jernalder ved sb.18 er der ingen kendte fund fra de nærmest beliggende gravhøje Desuden skal nævnes: Sb. 18 bopladsspor og brandgrave fra tidlig ældre jernalder Sb. 81 boplads fra sen førromersk jernalder, sb. 82 boplads/aktivitetsområde fra ældre førromersk jernalde Sb. 91, hvor der er fundet kulturlag og enkelte fyldskifter med skår, der er foreslået dateret til førromersk jernalder. Dertil kommer bopladsspor på sb. 84, men her er dateringen mere usikker og kan være enten bronzealder eller jernalder. Samlet set er der således flere bopladsregisteringer fra især ældre jernalder i umiddelbar nærhed af sb. 83. Topografi, terræn og undergrund Området er placeret på højdedraget lige nord for Nørreådalen. Ca. 200m syd og sydvest for området udgør flere mindre smeltevandsdale/-kløfter, der mod syd går ned i ådalen. Topografisk er der derfor tale om en klassisk beliggenhed i grænsezonen mellem vådområder/enge i ådalen mod syd og højere beliggende formodede overdrev/agre mod nord. Terrænet er ret plant med en ganske svag stigning mod syd. Undergrunden består af leret sand/grus, partielt med mange sten.

5 Undersøgelsens forløb Udgravningen blev påbegyndt i øsende regnvejr og blæst d. 13. marts Hele feltet blev denne dag muldafrømmet med rendegravemaskine i løbet af ca. 6 timer. Da feltet lå så tæt ved grusvejen (der pga. regnvejret nærmest var en sø) syd for den tidligere byggede stald, stod det fra starten klart, at der kunne blive problemer med at komme af med muldjorden, uden at den skulle flyttes flere gange. Jeg startede med at genopgrave den søgegrøft, der lå i linien Ø200 for at få de tidligere lokaliserede anlægsspor frem således at jeg kunne placere udgravningsfeltet mest hensigtsmæssigt. Jeg troede ud fra prøvegravningen, at der ville være et smalt stykke mod nord, hvor der ingen anlægsspor ville være. Derfor udlagde jeg derefter en grøft fra linien Ø200 og mod vest tæt ved kanten til grusvejen. Da der her tilsyneladende kun fremkom et enkelt fyldskifte tæt ved Ø200 følte jeg mig bekræftet i min antagelse om et tomrum langs grusvejen og besluttede (desværre) at placere en jorddynge her Efterfølgende blev den NV-lige del af feltet afdækket og her var forholdene var som forventet, idet der begyndte at komme spor efter en hustomt (hus I) med rimeligt store tagstolpehuller og indgangsstolpehuller. Lige vest for denne fremkom endvidere en større formodet grube (K23), selvom den i form, størrelse og orientering kunne minde om en grav. Men da den sydvestlige del af hustomten blev afdækket fremkom stolpehuller til endnu en hustomt (hus II) beliggende lidt sydvest for hus I. Denne blev straks afdækket i sin helhed. Lige nord for den centrale del af hus I fremkom stolpehuller, der ikke syntes at kunne knyttes til hus I og jeg måtte derfor operere med den mulighed at der kunne være endnu en hustomt her. Det betød, at jeg besluttede at afrømme endnu tættere på det afgravede område lige nord for feltet, da jeg fortsatte muldafrømningen mod øst. Det viste sig at være en god ide, fordi der her faktisk fandtes spor efter et langhus (hus III) og formodentlig begrænsede spor efter endnu et hus (hus IV). Afdækningen af østenden af hus I viste enkelte anlægsspor lige øst for huset, mens der tilsyneladende var tomt sydøst for hus I. Afsluttende overvejede jeg at flytte jorddyngerne langs nordvestsiden af det afdækkede område, for at forsøge at få afdækket yderligere spor efter det mulige hus IV. Men da en flytning af jorden ville være besværlig og dermed tidskrævende og da jeg højst kunne håbe på at finde få stolpehuller og ikke på at kunne afdække hele huset opgav jeg videre muldafrømning og sendte maskinen hjem. Derefter tegnede jeg hele feltet (T2-3) og blev herunder overbevist om, at der på stedet er spor efter tre sikre (I-II-III) og desuden et formodet (IV) langhus, således at der på stedet har ligget fire langhuse, som jeg tror, kan udgøre fire efter hinanden følgende faser af en gård. Sammen med Lars blev praktisk taget alle anlægsspor snittet d. 17. marts. Lidt overraskende var mange af stolpehullerne ikke ret dybe og der blev praktisk taget ikke gjort fund. Kun i den store grube mod nordvest var der mange skår, kun en lille del blev dog udgravet, da jeg hurtigt mente, at vi havde daterende materiale (og håbede, at amatørarkæologerne ville tage sig kærligt af resten). Eneste overraskelse var et stort stykke af en forkullet stamme/stolpe, der blev fundet ved snitning af grube K40. Hvis min umiddelbare datering af keramikken fra grube K23 holder stik, så skal husene dateres til midten af førromersk jernalder, måske ca f. Kr. 5

6 6 Målesystem og nivellering Der blev som ved prøvegravningen udlagt et retvinklet målesystem ud fra den relativt nye stald lige nord for udgravningsfeltet. Linien Ø205 blev placeret så den flugtede med østsiden af stalden og punktet Ø205/N235 bestemt til at ligge i staldens SØ-hjørne. Ud fra denne linie afsattes i det afdækkede felt go Ø-V gående nierne vha. Pythagoras-trekanter og hermed var målesystemet etableret. Fladen blev nivelleret ud fra en kikkertopstilling med en kikkerthøjde på 186 over betongulvet ved jernstolpe i SØ-hjørne af den vestlige stald.

7 7 Undersøgelsens resultater (gennemgang). Ved udgravningen blev fundet spor efter 3-4 treskibede langhuse (husene I-II-III og IV), jf. tabel 1 og oversigtsplan på side 2. Tabel 1. Oversigt over udvalgte elementer i langhusenes konstruktion og dimensioner Anlæg Tagstol pesæt Indgange Afstand ml. vest- og østsæt Længde Tværspænd Bredde (ved indgange) Areal (m2) Andet , ,70-3,00 Ca. 5,4 Ca. 85 Rumadskillelse I 5 2 9, ,65-2,80 Ca. 5,0 Ca. 60 II ,1 15,5-17,5 2,20-2,45 Ca. 4,6 Ca. 75 Stolper til båseskillerum? V??????? Endvidere fandtes 1 større formodet råstofgrube (K23) med bopladsaffald og 1 mindre grube (K40) med en forkullet stamme/gren (stolpe?), samt enkelte andre fyldskifter, der ikke kunne knyttes til nogen af husene. Endelig blev som ved prøvegravningen fundet spor efter et agersystem med højryggede agre, jf. oversigtsplanen på side 2. I det følgende vil de ovennævnte anlæg blive fremlagt.

8 Huset fandtes centralt i det afdækkede felt og det var det hus, der var blevet lokaliseret ved prøvegravningen. Tagstolpesætning: Huset har sandsynligvis haft 7 sæt tagstolper, jf. K24-25, K27-28, K29-30, K31-K13, K32-33, K34-35 og K Dybden varierede mellem 0,05m og 0,36m. Det må bemærkes, at der tilsyneladende har været to stolper i K13, hvilket kan afspejle, at der er blevet sat en støttestolpe eller udskiftet en tagstolpe her. Det blev under udgravningen overvejet om også K38 var et tagstolpehul, hvor en makker så skulle være ødelagt ved anlæggelsen af K41 (hvorunder der ikke blev fundet spor efter et stolpehul). Fylden i K38 var dog anderledes end i tagstolpehullerne og jeg tror derfor ikke K38 skal henføres til hus I. Vægkonstruktion: Ingen spor Indgange: Der blev fundet spor efter to modstående indgange i langsiderne, jf. K16/K15 mod syd og K11/K12 mod nord. Ved begge indgange sås dobbelte stolpehuller med mindre fordybede stolpehuller på indersiden. Indgangene har dermed med rimelig sikkerhed haft en større stolpe yderst og en mindre stolpe inderst Rumadskillelse: Lige øst for indgangspartiet fandtes de to mindre, aflange stolpehuller K39 og K14, der givetvis markerer sporene efter placeringen af en indre dør. Andre konstruktionselementer: Ingen Funktionelle anlæg: Ingen spor Andre anlægsspor i huset : Ingen spor Dimensioner: Afstanden mellem vestligste og østligste sæt tagstolpehuller har været ca. 13,5m og en længde på 16-17m synes dermed sandsynlig. Afstanden mellem de ydre stolpehuller i indgangene har været ca. 5,4m og det kan meget vel angive husets omtrentlige bredde, hvis væggen har været placeret ved de ydre indgangstolper. Med en anslået længde på ca. 16,5m og bredde på ca. 5,4m har huset været ca 90m2 stort. Fund: I tagstolpehullerne K13 og K25 fandtes skår (x2 og x5) og fra samme stolpehuller udtoges lagprøver (x3 og x6) Datering: Huset antages at indgå i sekvensen af langhuse og dermed være fra førromersk jernalder, jf. sammenfatning. Andet: 8

9 9

10 I Huset fandtes i den sydvestlige del af det afdækkede felt og huset blev ikke erkendt ved prøvegravningen, da det var placeret mellem to søgegrøfter. Tagstolpesætning: Huset har sandsynligvis haft 5 sæt tagstolper, jf. K50-K59. Tværspændene er 2,65/2,75/2,8/2,75/2,8m og det mindste tværspænd ses altså i det vestligste sæt. Længdespændene er ca. 3,0/2,4/2,5/1,9m og det markant længste spænd således mod vest og det korteste spænd mod øst. Den bevarede dybde af tagstolpehullerne varierede fra 0,05-0,40m og variationen var altså stor. Vægkonstruktion: Ingen spor Indgange: Der fandtes spor efter to indgange (K60-61 og K62-63) placeret lige overfor hinanden mellem 2. og 3. sæt tagstolpehuller. Dybden varierede mellem 0,05-0,12m. Afstanden i indgangen mod syd var 1,2m, mens den mod nord ikke kan bestemmes præcist, da dele af K63 var ødelagt ved anlæggelsen af grøft til gyllebeholder. Afstanden i den nordlige indgang har dog været over 1,5m og dermed betydeligt større end i den sydlige indgang. Rumadskillelse: Ingen spor Andre konstruktionselementer: Ingen Funktionelle anlæg: Ingen Andre anlægsspor i huset : Ingen Dimensioner: Afstanden mellem vestligste og østligste sæt tagstolpehuller er 9,6m, så huset har vel været omkring 11-13m langt. Afstanden mellem indgangene er ca. 5,0m hvilket meget vel kan afspejle husets bredde. Fund: I indgangsstolpehul K62 fandtes to knusesten. Datering: Huset antages at indgå i sekvensen af langhuse og dermed være fra førromersk jernalder. Andet: 10

11 11

12 II Huset fandtes nordligt i det afdækkede felt. Tagstolpesætning: Huset har sandsynligvis haft (mindst) 6 sæt tagstolper, jf. K70/mgl., K71/K72, K73/K74, K75/K76, K77/K78 og K79/mgl. Dybden varierede fra 0,01-0,36m. Der blev uden held ledt efter et tagstolpehul længere mod vest, og på grund af bevaringstilstanden vil jeg ikke udelukke, at der har været yderligere ét sæt tagstolper mod vest. Der blev også uden held ledt efter en makker til K79, men her var afrømningen gået relativt dybt og det kan sammen med bevaringstilstanden være årsagen til det manglende stolpehul. Endelig må det bemærkes, at det pga. den manglende muldafrømning mod øst ikke kan udelukkes, at der har været yderligere sæt tagstolper mod øst. Vægkonstruktion: Det er muligt, at stolpehullerne K90-91 har stået i (eller tæt ved?) husets nordvæg. Indgange: Der blev fundet spor efter en indgang i den sydlige langside, jf. K10 og K84. Ved begge indgange sås dobbelte stolpehuller med mindre fordybede stolpehuller på indersiden. Indgangene har dermed med rimelig sikkerhed haft en større stolpe yderst og en mindre stolpe inderst. Da der var tale om relativt dybe ydre stolpehuller (indtil 0,30 og 0,22m dybe) tror jeg ikke bevaringstilstanden kan forklare, at der ikke fandtes spor efter en indgang i nordsiden. Det er derfor min tolkning, at huset sandsynligvis kun har haft indgang i sydsiden. Rumadskillelse: Ingen spor Andre konstruktionselementer: I den østligste del fandtes to ensartede, relativt små stolpehuller (K80-81), der her foreslås tolket som spor efter stolper til båse og hvis det er korrekt, dermed antyder at der har været stald i østdelen. Funktionelle anlæg: Ca. midt i huset fandtes et fyldskifte (K83), der var fyldt med rødbrændte lerklumper. En nærmere tolkning kan ikke gives, men ud fra placeringen synes det rimeligt at antage, at det skal knyttes til aktiviteter i hus III. Andre anlægsspor i huset : Ingen Dimensioner: Afstanden mellem vestligste og østligste sæt er 14,1m og hvis huset har haft 6 sæt har huset vel haft en længde på ca m. Ud fra placeringen af den sydlige indgang og hvis væggen har været placeret ved den ydre indgangstolpe, samt hvis afstanden i nordsiden har været den samme som i sydsiden, så har husets bredde været ca. 4,6m Fund: Ingen Datering: Huset antages at indgå i sekvensen af langhuse og dermed være fra førromersk jernalder. Andet: Bemærk, at tagstolpehul K74, indgangsstolpehul K10, de mulige vægstolpehuller K90-91 og fyldskifte K83 centralt i huset alle rummede karakteristiske rødbrændte lernister. I grube K40 fandtes også mange rødbrændte nister i det øvre lag og det kan måske antyde, at denne grube skal knyttes til hus III. 12

13 13

14 V Huset fandtes nordligst i det afdækkede felt og størstedelen af huset må være destrueret ved anlæggelsen af en vej uden om gården. Tagstolpesætning: Huset har haft (mindst) 3 sæt tagstolper i østdelen, jf. K Længdespændene har her været ca. 2,15 og 2,5m Vægkonstruktion: Ingen spor Indgange: I sydsiden er K85-86 tolket som spor efter en indgang. Rumadskillelse: Kunne ikke afgøres pga. tidligere destruktion Andre konstruktionselementer: Kunne ikke afgøres pga. tidligere destruktion Funktionelle anlæg: Kunne ikke findes pga. tidligere destruktion Andre anlægsspor i huset : Kunne ikke findes pga. tidligere destruktion Dimensioner: Kunne ikke bestemmes pga. tidligere destruktion, men det er ud fra tagstolpesætningen i østdelen muligt, at størrelsen har været omtrent som hus II, evt. en anelse større. Fund: Ingen Datering: Huset antages at indgå i sekvensen af langhuse og dermed være fra førromersk jernalder. Andet: 14

15 15

16 Andre anlæg fra førromersk jernalder. 16 Grube K23. I den vestligste del fandtes en større formodet råstofgrube (K23), der pga. manglende tid kun blev undersøgt i yderst begrænset grad. Fra de øvre lag blev optaget en del lerkarskår (x10) og det var tydeligt, at der i de øvre lag var et meget stort skårmateriale (som amatørarkæologerne desværre ikke havde tid til at tage op). Lerkarskårene fra gruben kan dateres til midten af førromersk jernalder. Grube K40 I den østligste del afdækkedes ca. halvdelen af en grube (K40), der blev delvist undersøgt. Grubens funktion kan nikke tolkes nærmere, men det bør bemærkes, at der i gruben fandtes en del af en forkullet stolpe/gren/stamme (x7-8). Grube? K38 Det er muligt, at K38, der rummede gråsort trækulfarvet fyld, også skal tolkes som en grube, der viser en eller anden form for aktivitet uden for hustomterne.

17 Rhener til et system af højryggede agre. Allerede ved prøvegravningen blev i den vestligste søgegrøft (S3) fundet spor efter en knapt 1m bred, formodet rhen (K21) til en mulig højrygget ager. Den var omtrent orienteret som søgegrøften og dermed omtrent N-S. Ved udgravningen blev det bekræftet, at der i området er et system af højryggede agre, selv om de ved afdækningen af udgravningsfeltet så vidt muligt blev bortgravet for at finde ud af om der var anlægsspor under disse rhener. Det synes nu ret sikkert, at det gamle agersystem kan forklare, at der over det meste af området er et muldlag (K2) under det moderne pløjelag. 17

18 18 Perspektiver for videre undersøgelser Efter prøvegravningen var der stadig usikkerhed omkring dateringen, så derfor blev der i prøvegravningsrapporten opstillet perspektiver for en undersøgelse, der enten kunne vedrøre anlæg fra ældre jernalder eller anlæg fra yngre jernalder, jf. prøvegravningsrapporten. Her citeres de perspektiver, der blev fremført for en undersøgelse, der vedrørte ældre jernalder: Skulle der være tale om en hustomt fra ældre jernalder bliver der mulighed for at undersøge den første hustomt i det område syd for Mollerup (markeret med blå oval), hvor der tidligere er fundet bopladsspor flere steder fra æ. jernalder, men hvor der ikke tidligere er foretaget egentlige undersøgelser. En mulig tilknytning til et usædvanligt rigt gravfund i sb. 1 (markeret med blå cirkel) gør perspektiverne endnu mere spændende. Dertil kommer muligheden for at sammenligne resultaterne fra Mollerup med de langt mere omfattende undersøgelser af betydelige dele af en ældre jernalderbebyggelse i den sydvestlige udkant af Ørum. Der er formodentlig tale om to nabobebyggelser og såfremt der med tiden bliver tale om omfattende undersøgelser ved Mollerup bliver der mulighed for en komparativ analyse af resultaterne fra de to områder, der i så fald også omfatter et mosedepotfund af en kronehalsring fra førromersk jernalder (sb. 106). Siden da er det gået op for mig, at museet tidligere har udgravet bopladsspor og brandgrave fra førromersk jernalder ved sb. 18 lige vest for Tage Knudsens stuehus. Endvidere er det muligvis lykkedes at få et formodet gravfund fra ældre romersk jernalder omtrentligt stedfæstet til højgruppen sb lidt vest for bopladsområdet, men det er ikke relevant i denne sammenhæng.

19 19 VSM G416, Hulbækvej 31, Ørum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt Tegningsliste Blå- Tekst fra prøvegravning i 2007 Sort- Tekst fra udgravning/prøvegravning marts 2008 T-nr. Målestok Indhold Dato Tegner Referencer T1 1:100 Plan af S2-4 samt anlægsspor (K10-21) i disse EMM K10-21 søgegrøfter. T2 1:50 Plan af vestlige del af udgravningsfelt EMM 1:20 Snit af anlægsspor til hus I, hus III, hus IV m.v EMM 1:50 Plan af østlige del af udgravningsfelt EMM 1:20 Snit af anlægsspor til hus II EMM K50-63

20 VSM G416, Hulbækvej 31, Ørum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt Anlægsliste Blå- Tekst fra prøvegravning i 2007 Sort- Tekst fra udgravning/prøvegravning marts 2008 K-nr. Art Beskrivelse Struktur Tegning Fund Foto Datering 1 Moderne pløjelag Ca. 0,28m tykt Moderne 2 Muldlag Fandtes for det meste under K Middelalder? 3 Muldlag Fandtes partielt i svage forsænkninger under K Oldtid 4-9 Ikke brugt 10 Grube? Indgangsstolpehuller 11 Stolpehul? 12 Grube? Indgangsstolpehuller Indgangsstolpehuller 13 Fyldskifte Tagstolpehuller Kun vestdel afdækket Form. cirkulær og ca. 0,8m i diameter. I flade aflangt N-S og tilsyneladende to sammenhængende stolpehuller. I snit sås et tydeligt dybere 0,29m og større stolpehul end mod nord, hvor dybden kun var ca. 0,12m. Fyld c med en del rødbrændte lernister især mod nord. Let langovalt ca. 0,3x0,4m Med rødbrændte lerpletter i fyld. I fladen kunne ses to sammenhængende formodede stolpehuller med et større mod nord og et mindre mod syd. I snit var den nordlige del indtil 0,13m dyb og den sydlige 0,29m dyb. Fyld c, der især i den nordlige del rummede en del rødbrændte lernister. Kun vestdel afdækket. Tilsyneladende uregelmæssig. Ca. 1,1m ved grøftekant. I fladen kunne ses to sammenhængende formodede stolpehuller med et større mod nord og et mindre mod syd. I snit var den nordlige del indtil 0,18m dyb og den sydlige 0,29m dyb. Fyld c, der i den nordlige del rummede få rødbrændte lernister. Kun vestdel afdækket Måske cirkulær og ca. 0,4m i diameter. I flade relativt stort og let aflangt i Ø-V tilsyneladende fordi der er to stolpehuller med mulige stolpespor ved II T1 T1 T1 T1 - - CXX, evt. CÆX - - CXX, evt. CÆX CÆF - - CXX, evt. CÆX CÆF X2 skår X3 lagprøve E5 CXX, evt. CÆX CÆF

21 K-nr. Art Beskrivelse Struktur Tegning Fund Foto Datering siden af hinanden. Snittet to steder, jf.. I det østlige snit ca. 0,35m dyb med fyld a øverst og derunder fyld c. I det vestlige snit ca. 0,20m dyb med fyld d øverst og derunder fyld c, jf. E5. Fylden (c) let heterogen gråbrun til mørk gråbrun sand. 14 Fyldskifte Stolpehul til Rumadskillelse 15 Stolpehul? Indgangsstolpehuller 16 Stolpehul? Indgangsstolpehul 17 Stolpehul? Indgangsstolpehul 18 Stenspor? (Vægstolpehul?) 19 Stenspor? (Vægstolpehul?) Kun vestdel afdækket Måske cirkulær og ca. 0,4m i diameter. I flade let aflang 0,30x0,22 i N-S. I snit kun ca. 0,04cm dyb og diffust afgrænset Fyld: c Kun vestdel afdækket Med rødbrændte lerpletter i fyld. I fladen kunne ses to sammenhængende formodede stolpehuller med et mindre mod nord og et støre mod syd. I snit var den nordlige del indtil 0,10m dyb og den sydlige 0,29m dyb. Fyld c, deri den sydlige del rummede en el rødbrændte lernister. Langovalt ca. 0,4x0,7m. Sammenhængende med K17 I fladen klart større ca. 0,45m i diameter end det mindre K17, som K16 ikke kunne adskilles fra. I snit ca. 0,17m dyb med fyld c, hvori rødbr. nister. Cirkulært ca. 0,3m i diameter. Sammenhængende med K16 I fladen klart mindre ca. 0,20m i diameter end det større K16, som K17 ikke kunne adskilles fra. I snit ca. 0,05m dyb med fyld c. Gråbrun fyld næsten som moderne muldlag Ikke genfundet ved udgravning. Gråbrun fyld næsten som moderne muldlag Ikke genfundet ved udgravning. 20 Grube I den sydligste del af S3 afdækkedes en del af en formodet grube eller kraftig forsænkning, der ved østsiden af S3 var ca. 3m lang og som derfor må være betydeligt større. T1 T1 T1 T CXX, evt. CÆX - - CXX, evt. CÆX CÆF - - CXX, evt. CÆX CÆF - - CXX, evt. CÆX CÆF T1 - - Moderne eller CXX T1 - - Moderne eller CXX T1 X1 - skår - CXX

22 K-nr. Art Beskrivelse Struktur Tegning Fund Foto Datering I den øvre del fandtes enkelte skår (x1). Der blev med skovl gravet et ca. 0,3x0,3m stort hul i gruben og undergrund fandtes ca. 0,35m dybt, dvs. ca. 0,85m under nuværende overflade. Fylden var ret homogen mørk gråbrun og syntes strukturløs, dog tilsyneladende med undergrundsmateriale i nederste 5cm. Der kan være tale om en opfyldt råstofgrube. 21 Rhen Knap 1m bred grøft omtrent orienteret som søgegrøft S3 og dermed omtrent N-S. Fylden gråbrun og meget lig muldlag K2. Blev ikke helt bortgravet. Ved udgravningen lokaliseredes rester af to-tre rhener, jf. T2 og. Den østligste (K21A) blev næsten helt bortgravet, mens rester af en anden (K21B) blev registreret hen over og på begge sider af grube K23. Endelig blev der måske registreret et lille stykke af yderligere en rhen (K21C) i hjørnet mod SV. Hvis det er tilfældet har afstanden ml. K21C og K21 B været knap 10m. men afstanden mellem K21 B og K21A var ca. 16m. Det kan ikke udelukkes, at der har været yderligere en rhen mellem disse to (hvilket ville indebære en afstand på ca 8m mellem rhe- T1 - - Middelalder? nerne). 22 Grøft Lille del afdækket i sydende af S2. Der er tale om den grøft til ledning til gyllebeholder som blev besigtiget i Forløb gennem fladen ved udgravningen, jf. T2, og E3. K23 Grube Afdækket i den nordvestlige del. Fremtrådte i fladen som aflang i Ø-V med klart rundede ender og en svag indsnævring på midten (der måske kunne antyde at der var to sammenhængende gruber), jf. E4. I fladen ret ensartet mørkgrå muld og enkelte lerkarskår i fylden. Pga. de uventet mange stolpehuller i området blev der kun tid til at foretage yderst begrænsede undersøgelser af øvre dele i den sydlige halvdel af gruben, jf. fotos E6-7. Der blev hurtigt flere steder påtruffet mange lerkarskår, tilsyneladende i form af større knuste karsider. Da der T1 T2 E3 X10- skår E4 E Moderne CÆF (midt?)

23 K-nr. Art Beskrivelse Struktur Tegning Fund Foto Datering fremkom en daterende knust karside (x10 se E6-7) og jeg kunne se, at det ville tage lang tid at undersøge den på rimelig omhyggelig vis, standsede jeg videre undersøgelser og kontaktede amatørarkæologerne for at høre om de var interesserede i at udgrave gruben. De havde dog ikke tid/ressourcer. K23A Fyldskifte I flade let uregelmæssig aflang med samme fyld som K23. T2 Ikke undersøgt K24 Tagstolpehul I flade cirkulær og ca. 0,40m i diameter. I snit ca. 0,28m dyb. Fylden (c) let heterogen gråbrun til mørk gråbrun sand. K25 Tagstolpehul I flade let langoval og ca. 0,48m i N-S. I snit ca. 0,22m dyb. Fylden (c) let heterogen gråbrun til mørk gråbrun sand, i toppen (d) heterogen mørkgrå til sortgrå trækulfarvet sand. K26 Fyldskifte I fladen rundt, diffust afgrænset fyldskifte med et skår i toppen. K27 Tagstolpehul I flade let aflangt rundt. I snit ca. 0,18m dyb. Fyld: heterogen c i den øvre del og d i nedre del K28 Tagstolpehul I flade formodentlig ovalt i N-S. Snittet lagt ved at genopgrave den tidligere anlagte grøft. K22 I snit ca. 0,18m dyb. Fyld: c i den øvre del og d i nedre del Det er sandsynligt, at de øvre lag c er forstyrrelser i forbindelse med anlæggelse af grøft K22 K29 Tagstolpehul I flade let aflangt i N-S. I snit ca. 0,19m dyb. Fyld: a med enkelte røde lernister K30 Tagstolpehul I flade let aflangt i N-S. I snit ca. 0,18m dyb. Fyld: c med enkelte sten centralt i den øvre del. K31 Tagstolpehul I flade let aflangt i N-S med en mørkfarvning i vestside. Snittet ved at den vestlige del blev næsten helt bortgravet. X5 skår X6 - lagprøve 23

24 K-nr. Art Beskrivelse Struktur Tegning Fund Foto Datering I snit ca. 0,15m dyb, men i den vestlige side af det skovlgravede hul sås et mindre, lidt dybere stolpehul, hviilket tyder på, at det er her den egentlige tagstolpe har stået. Fyld: I øvre del c med en del rødbrændte lernister, derunder blanding af c og a. K32 Tagstolpehul I flade cirkulær og ca. 0,350m i diameter. I snit ca. 0,08m dyb. Fyld: c K33 Tagstolpehul I flade cirkulær og ca. 0,35m i diameter. I snit ca. 0,11m dyb. Fyld: c. K34 Tagstolpehul I flade diffust afgrænset (pga. naturlig mørkfarvning på stedet) og let aflang ca. 0,20-0,25m. I snit ca. 0,07m dyb. Fyld: c/a K35 Tagstolpehul I flade cirkulær og ca. 0,32m i diameter. I snit ca. 0,12m dyb. Fyld: c K36 Tagstolpehul I flade cirkulær og ca. 0,30m i diameter. I snit ca. 0,10m dyb. Fyld: c. K37 Tagstolpehul I flade cirkulær og ca. 0,25m i diameter. I snit ca. 0,05m dyb. Fyld: c K38 K39 Fyldskifte, evt. grube Stolpehul til rumadskillelse I flade rund og ca. 0,40m i diameter. I snit ca. 0,34m i diameter og 0,16m dyb. Fylden ret homogen mørkgrå til gråsort trækulfarvet sand med et stykke hvidbrændt flint. Umiddelbart overvejet som muligt tagstolpehul til hus I - i så fald i et østligt let indtrukket sæt. Men ud fra fyld og placering snarere en lille grube, hvor der måske har været ild. I flade let aflang 0,30x0,22 i N-S. I snit kun ca. 0,04cm dyb og diffust afgrænset Fyld: c K40 Grube Næsten helt afdækket, jf.. X7- trækul 24

25 K-nr. Art Beskrivelse Struktur Tegning Fund Foto Datering I flade rund og ca. 1,15m i diameter. Med skovl/graveske gravet den NV-lige kvadrant bort. I snit indtil 0,32m dyb med ret flad bund og stejl, let rundet side. Ved snitningen blev påtruffet dele af en forkullet gren/stamme/stolpe med en diameter på ca. 0,15m. Den kunne også ses i snittet. Stykker blev hjemtaget for at få vurderet om den kan anvendes til dendrodatering. Fylden var tydeligt lagdelt: Øverst a med mange rødbrændte lernister og enkelte lerkarskår, derunder sortgrå trækulfarvet og i bunden brun sand. Muligvis har den stået åben mens lag c blev dannet, derefter brugt til ild X8- trækul X9- skår X11- brændt ler X12 kløvet flise K41 Grube Formodedes ud fra den stærkt heterogene fyld umiddelbart at være moderne og bortset fra at der blev gravet fyld væk i vestdel for at finde en eventuel makker til K38, blev K42 Fyldskifte Evt. stolpehul K41 ikke undersøgt. I fladen cirkulær og ca. 0,4m i diameter. I snit indtil 0,26m dyb med fyld c, hvor der i toppen var flere rødbrændte lernister Usikker tolkning K43 Fyldskifte Evt. stolpehul I fladen cirkulær og ca. 0,2m i diameter. Snittet, men snit ikke tegnet eller beskrevet. K44 Fyldskifte Som K41 og antages derfor at være moderne. Ikke snittet. K45 Fyldskifte I fladen diffust afgrænset. I snit ca. 0,06m dyb med fyld a. Usikker tolkning, evt. støttetagstolpe? K46 Fyldskifte Som K41 og antages derfor at være moderne. Ikke snittet. K47 Fyldskifte Som K41 og antages derfor at være moderne. Ikke snittet. K48 Fyldskifte Formodet rodvælte Ikke undersøgt K49 Ikke brugt K50 Tagstolpehul I flade cirkulær og ca. 0,32m i diameter. I snit ca. 0,15m dyb. Fylden (a) ret homogen mørk gråbrun sand med en større HusI? I T2?? 25

26 K-nr. Art Beskrivelse Struktur Tegning Fund Foto Datering sten, jf. snittegning K51 Tagstolpehul I flade cirkulær og ca. 0,26m i diameter. I snit ca. 0,08m dyb. Fylden (b) heterogen gråbrun og grågul sand I T2 K52 Tagstolpehul I flade cirkulær og ca. 0,29m i diameter. I snit ca. 0,12m dyb. Fylden (c) let heterogen gråbrun til mørk gråbrun sand. K53 Tagstolpehul I flade næsten cirkulær og ca. 0,28m i diameter. I snit ca. 0,16m dyb. Fylden (c) let heterogen gråbrun til mørk gråbrun sand. K54 Tagstolpehul I flade cirkulær og ca. 0,34m i diameter. I snit ca. 0,26m dyb. Fylden (a) ret homogen mørk gråbrun sand omkring en sten nær bunden og derover (c) let heterogen gråbrun til mørk gråbrun sand, jf. snittegning K55 Tagstolpehul I flade cirkulær og ca. 0,31m i diameter. I snit ca. 0,19m dyb. Fylden (c) let heterogen gråbrun til mørk gråbrun sand. K56 Tagstolpehul I flade cirkulær og ca. 0,24m i diameter. I snit ca. 0,05m dyb. Fylden (b) heterogen gråbrun og grågul sand K57 Tagstolpehul I flade cirkulær og ca. 0,29m i diameter. I snit indtil 0,12m dyb. Fylden (c) let heterogen gråbrun til mørk gråbrun sand. K58 Tagstolpehul I flade kunne det næsten se ud til, at der på stedet var to sammenhængende tilnærmelsesvis runde fyldskifter/stolpehuller. I snit kunne omtrent midt i fyldskiftet ses et ca. 0,41m dyb (under afdækkede flade) og ca. 0,27m i N-S tydeligt stolpehul under et ca. 0,09m dybt fyldskifte. Fylden (b) heterogen gråbrun og grågul sand K59 Tagstolpehul I flade let langoval i N-S. I snit ca. 0,15m dyb og ca. 0,29m i N-S. Fylden en blanding af (b) heterogen gråbrun og grågul sand samt (c) let heterogen gråbrun til mørk gråbrun sand. K60 Indgangstolpehul I flade let langoval i Ø-V. I T2 I I I I I I I I T2 T2 T2 T2 26

27 K-nr. Art Beskrivelse Struktur Tegning Fund Foto Datering I snit ca. 0,06m dyb. Fylden (c) let heterogen gråbrun til mørk gråbrun sand. K61 Indgangstolpehul I flade let langoval i N-S. I snit ca. 0,05m dyb. I T2 Fylden (c) let heterogen gråbrun til mørk gråbrun sand. K62 Indgangstolpehul I flade uregelmæssig, noget aflang i Ø-V og med flere sten i fladen, deriblandt to knusesten, der ikke blev hjemtaget. I snit ca. 0,07m dyb. Fylden (c) let heterogen gråbrun til mørk gråbrun sand. K63 Indgangstolpehul I flade viste stolpehullet sig at være snittet af den tidligere anlagte grøft til gyldebeholderen. Det er muligt, at K63 har været let langoval i N-S. I snit ca. 0,12m dyb. Fylden (c) let heterogen gråbrun til mørk gråbrun sand. K64 Fyldskifte I flade let langoval, i snit noget uregelmæssig med løs fyld og derfor tolket som en mulig dyregang. K65 Fyldskifte I flade næsten cirkulær, men i snit kun få cm dyb og tolket som rest af muldlag K2 K66 Fyldskifte I flade næsten cirkulær med et lerkarskår i toppen. I snit kun få cm dyb og tolket som rest af muldlag K2 K67-69 Ikke brugt K70 Tagstolpehul I fladen cirkulær og ca. 0,35m i diameter. I snit indtil 0,06m dyb. Fyld heterogen c+b. K71 Tagstolpehul I fladen cirkulær og ca. 0,30m i diameter. I snit indtil 0,15m dyb. Fyld heterogen c+b. K72 Tagstolpehul I fladen diffus afgrænset cirkulær og ca. 0,30m i diameter. I snit indtil 0,06m dyb. Fyld heterogen c+b. K73 Tagstolpehul I fladen cirkulær og ca. 0,35m i diameter. I snit indtil 0,08m dyb. Fyld c. K74 Tagstolpehul I fladen cirkulær og ca. 0,30m i diameter. I snit indtil 0,15m dyb og diffust afgrænset. I I II II II II II T2 T2 T2 T2 T2 Knusesten 27

28 K-nr. Art Beskrivelse Struktur Tegning Fund Foto Datering Fyld c, i midten med mange rød- og sortbrændte lernister. K75 Tagstolpehul I fladen cirkulær og ca. 0,35m i diameter. I snit indtil 0,34m dyb. Fyld d. II K76 Tagstolpehul I fladen cirkulær og ca. 0,35m i diameter. I snit indtil 0,19m dyb. Fyld stærkt heterogen c + a. K77 Tagstolpehul I fladen cirkulær og ca. 0,25m i diameter. I snit indtil 0,17m dyb. Fyld c+d. K78 Tagstolpehul I fladen cirkulær og ca. 0,25m i diameter. Kunne ikke ses i snit. K79 Tagstolpehul I fladen cirkulær og ca. 0,30m i diameter. I snit indtil 0,17m dyb. Fyld c. K80 Stolpehul I fladen cirkulær og ca. 0,20m i diameter. I snit indtil 0,12m dyb. Fyld c. K81 Stolpehul I fladen cirkulær og ca. 0,20m i diameter. I snit indtil 0,12m dyb. Fyld c. K82 Fyldskifte I fladen cirkulær og ca. 0,25m i diameter. I snit indtil 0,05m dyb med en flad sten liggende vandret i toppen. Fyld fyldt med rødbrændte lerklumper. K83 Udgår K84 Indgangstolpehuller I flade langovalt i N-S. I snit sås tydeligt to stolpehuller med et mindre ca. 0,12m dybt med fyld a mod nord og et større ca. 0,22m dybt med fyld c mod syd. K85 Indgangstolpehul I flade viste stolpehullet sig at være snittet af K22. Formen kunne derfor ikke bestemmes med sikkerhed. Ikke genopgravet snit, da fylden i K2 var meget hård. Fylden i overfladen som K86 K86 Indgangstolpehul I flade langovalt i Ø-V. I snit ca. 0,17m dyb. II II II II II II II V V V 28

29 K-nr. Art Beskrivelse Struktur Tegning Fund Foto Datering Fylden (c) let heterogen gråbrun til mørk gråbrun sand. K87 Tagstolpehul I flade let langoval i Ø-V og ca. 0,30x0,35m. V I snit få cm dyb, hvorfor snit ikke blev tegnet.. K88 Tagstolpehul I flade cirkulær og ca. 0,39m i diameter. I snit ca. 0,29m dyb. V Fylden (c) let heterogen gråbrun til mørk gråbrun sand. K89 Tagstolpehul I flade cirkulær og ca. 0,29m i diameter. I snit indtil 0,12m dyb. K90 K91 Stolpehul, evt. tagstolpehul Stolpehul, evt. tagstolpehul Fylden (c) let heterogen gråbrun til mørk gråbrun sand. I flade diffust afgrænset, cirkulær og ca. 0,20m i diameter. I snit indtil 0,26m dyb. Fylden (d) heterogen mørkgrå til sortgrå trækulfarvet sand med rødbr. nister. I flade diffust afgrænset, cirkulær og ca. 0,20m i diameter. I snit indtil 0,26m dyb. Fylden heterogen blanding af (d) mørkgrå til sortgrå trækulfarvet sand med rødbr. nister og (a) ret homogen mørk gråbrun sand. V V? V? 29

30 VSM G416, Hulbækvej 31, Ørum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt Fundliste (udkast ) Genstandene er efterfølgende registreret i REGIN/Museernes Samlinger. Blå- Tekst fra prøvegravning i 2007 Sort- Tekst fra udgravning/prøvegravning marts 2008 G416 Art Materiale Beskrivelse Fundoplysninger Foto Tegning Datering Sagsbehandling Konservering X1 Lerkarskår Ler 3 sideskår til 2-3 kar Overflade af grube - - CXX Hjemtaget /MM X2 Lerkarskår Ler Top af K13 i østdel X3 Lagprøve Jord K13 - udtaget fra østdel Sat til flotering X4 Trækul Træ Stykker af trækul, delvist i Tagstolpehul K24 i hus I, - CÆF Sat til tørre jordklump. ca. 10cm dybt i vestdel X5 Lerkarskår Ler Tagstolpehul K25 hus I X6 Lagprøve Jord K25 - udtaget fra østdel Sat til flotering X7 Trækul Træ Stykker af forkullet stolpe! Grube K40 Lagt i fryseren i vaskemaskinerummet d X8 Trækul Træ Stykker af forkullet stolpe! Grube K40 Lagt i fryseren i vaskemaskinerummet d X9 Lerkarskår Ler 1 skår Sideskår X10 Lerkarskår Ler Mange skår til en fragmenteret overdel, der form. kan samles. Randen tynd, rund kraftigt udbøjet med en båndformet hank på øvre del af bug. Evt. enkelte skår til andre kar. X10a Lerkarskår Ler Knapt 50 skår, måske alle til samme hankekar. Magasin /MM Ok /MM Grube K40 CÆX /MM Grube K23 skårsamling Foto CÆF Vasket, numm., mod vest ved vestkanten (midt?) Ok Grube K23, i samling ca cm dybt i midten i? CÆF (midt?) Do EMM Kontor til foto Do

31 31 G416 Art Materiale Beskrivelse Fundoplysninger Foto Tegninrinling Date- Sagsbehand- Konservering Magasin Der er randskår, sideskår, afbrudt båndformet hank med svag midtfure og bundsideskår. Randen er tynd, ret fald og udsvajet. den sydlige del. X10b Lerkarskår Ler 37 skår til flere kar bl.a. Et randskår med ganske let fortykket, udbøjet rand og et par bund-sideskår. Grube K23 Do. Do. X11 Brændt ler Ler 6 stykker brændt ler. Flere samhørende. K40 CÆX /MM X12 Tilhugget sten Bjergart 1 flad, rund sten (lagdelt gnejs), flækket og flere stykker slået af. K40 Foto CÆX

32 VSM G416, Hulbækvej 31, Ørum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt Digitalfotos (E-liste) Nr. Indhold Retning Dato Fotograf fra E1 Oversigt. Udgravningsfeltet ses øst for eksisterende bygninger og ved siden af den (vandfyldte) grusvej, hvor de nordlige dele af hus IV har ligget. Taget fra toppen af den fredede gravhøj. V MM E2 Oversigt. Udgravningsfeltet ses øst for eksisterende bygninger. Taget fra toppen af ensilagekule. SV MM

33 Nr. Indhold Retning Dato Fotograf fra E3 Oversigt. NØ-lige del af udgravningsfelt. Den lysgrå fyld ses i toppen af den moderne grøft K22. Desuden ses snittede tagstolpehuller i østdel af hus II m.v. VNV MM 33 E4 Oversigt. Lars i færd med at snitte grube K23. I baggrunden ses den fredede gravhøj sb. 60A Ø

34 34 Nr. Indhold Retning Dato Fotograf fra E5 Tagstolpehul K13 til hus I i snit. V EMM E6-7 Dele af lerkar (x10) afdækket i vestende af grube K23. Fra oven EMM