BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET. for mødet den , kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44
|
|
- Victor Johnsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den , kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/ Pejlemærker for københavnske folkeskoler ( ) 1
2 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 14. Pejlemærker for københavnske folkeskoler ( ) Udvalget skal tage stilling til forslag om fem pejlemærker for den faglige og oplevede kvalitet for den københavnske folkeskole. INDSTILLING OG BESLUTNING Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 1. at forslag til pejlemærker sendes i høring PROBLEMSTILLING Med budget 2011 blev det besluttet at nedsætte et Faglighedsudvalg, der havde til opgave at komme med bud på, hvad der skal til, for at den københavnske folkeskole kan styrke børn og unges læring. Faglighedsudvalget pegede i foråret 2011 blandt andet på, at der var behov for en tydeliggørelse af den politisk-strategiske ledelse og målstyring af folkeskolen - en større grad af politisk angivelse af retning for den københavnske folkeskole. Det skal ske med henblik på, at skoleledere og medarbejdere oplever, at der er en tydelig retning i København, og at alle arbejder hen mod større fælles mål. Københavns Kommune arbejder generelt med fire styringsdimensioner: Faglig kvalitet, oplevet kvalitet, attraktiv arbejdsplads samt styr på økonomien. På baggrund af Faglighedsudvalgets arbejde fremlægges her forslag til pejlemærker for to af de fire styringsdimensioner: Faglig kvalitet og Oplevet kvalitet i den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne skal fungere med udgangspunkt i den dialogog tillidsbaseret ledelses- og styringsmodel. Den opfølgende dialog på skolerne skal således tage afsæt i pejlemærkerne, konkrete mål baseret på pejlemærkerne samt den relevante ledelsesinformation, data mv. LØSNING Forslaget til pejlemærker for folkeskolen er udarbejdet med afsæt i en dialog med skolelederne i København april I forlængelse heraf blev der nedsat en sparringsgruppe bestående af Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang, en repræsentant fra Skolelederforeningen og en skoleleder fra hvert område. Sparringsgruppen skulle med afsæt i dialogmødet drøfte, hvordan en retning for folkeskolen kunne udtrykkes på en måde, der skaber tydelighed og samtidig giver rum for dialog. Resultatet af sparringsgruppens arbejde er sammenfattet i de fem foreslåede pejlemærker. Tilblivelsesprocessen er på den måde en illustration af, hvordan den dialogbaserede ledelse er tænkt praktiseret. Pejlemærkerne De fem pejlemærker anlægger et samlet perspektiv på, i hvilken retning de københavnske skoler skal bevæge sig. Pejlemærkerne er udtryk for et helhedssyn på børnene og de unge de skal blive fagligt kompetente og kunne klare sig videre frem i uddannelsessystemet og samtidig udvikle de sider af deres livsduelighed, der har at gøre med sociale og personlige kompetencer. Det sikres ved, at undervisningen tilrettelægges efter, hvordan bøn og unge lærer bedst blandt andet gennem et større praktisk element i undervisningen og ved, at de har gode kammerater på skolen. Faglighed og trivsel understøtter hinanden. I en styringsmæssig sammenhæng er det tanken, at pejlemærkerne angiver retningen for områdechefernes dialog med skolelederne om udviklingen på skolerne og om et eventuelt behov for Side 1
3 målrettet support. Som konsekvens heraf vil pejlemærkerne også styre organiseringen af kommunens kvalitetsrapporter. De fem pejlemærker er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed bliver her et centralt begreb. Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. En succesfuld brug af pejlemærkerne forudsætter, at politikere, forvaltning, ledere, lærere og forældre indgår i evalueringsfællesskaber, der kan ses som et led i den dialogbaserede ledelsesmodel. Dialogen tager udgangspunkt i de erfaringer og resultater, der er opnået på de enkelte skoler. Der har eksempelvis den 11. oktober 2012 været afholdt et dialogmøde mellem skoleledere og BUU, hvor pejlemærkerne blev præsenteret, og hvor skolelederne bidrog med input til det videre arbejde med pejlemærket chancelighed. Bilag 1 indeholder en opsamling på dialogmødet. Pejlemærkerne vil i givet fald indgå som bilag 1 i Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Københavns Kommune og dermed erstatte Målsætning for arbejdet i de københavnske folkeskoler. ØKONOMI Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser VIDERE PROCES Side 2
4 Indstillingen foreslås sendt i høring i 6 uger hos skolebestyrelser, Skole og Forældre, Brug Folkeskolen, Fællespædagogisk Råd, Københavns Lærerforening, Københavns Skolelederforening, Københavns Fælles Elevråd og Danske Skoleelever. Pejlemærkerne vil fremover danne grundlag for opbygningen af kvalitetsrapporterne, skolernes kvalitetsudviklingssamtaler samt indgå i det nye koncept for resultatløn for skoleledere. Else Sommer /Camilla Niebuhr BESLUTNING Indstillingen blev godkendt efter afstemning med følgende resultat: For stemte 8 medlemmer: A, B, C, F og Ø. Imod stemte 2 medlemmer: O og V. Ingen medlemmer undlod at stemme. Rasmus Jarlov (C), Karin Storgaard (O) og Cecilia Lonning-Skovgaard (V) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi mener, at BUU burde være ambitiøs nok til at sætte konkrete kvantificerbare mål for samtlige 5 pejlemærker". BILAG 1. Chancelighed - barrierer og løsningsmuligheder fra dialogmøde BUU og skoleledere Side 3
5 14 1. CHANCELIGHED - BARRIERER OG LØSNINGSMULIGHEDER FRA DIALOGMØDE BUU OG SKOLELEDERE
6 Chancelighed - barrierer og løsningsmuligheder fra dialogmøde BUU og skoleledere På dialogmødet med skoleledere 11. oktober 2012 fremkom en række input fra skolelederne, dels formuleret som barrierer for at skolerne effektivt kunne håndtere ønsket om større chancelighed, dels som mulige løsninger på udfordringen. Disse input opregnes nedenfor, og de indgår i det videre arbejde i forvaltningen med støtte en øget chancelighed. Barrierer Forhold relateret til barnet/familien Forældre opfattes sjældent som en ressource Forældrepres i retning af segregering Forhold relateret til overgange Skole-fritidshjem Skoleungdomsuddannelse Forhold relateret til dagtilbud og skoler mv. Kultur, der ikke giver rum til alle børn (køn, etnicitet, social baggrund) Uddybning og evt. løsningsmuligheder Vigtigt med fokus på forældrenes rolle, herunder se på andre kompetencer hos tosprogede forældre, så de også bliver en ressource. Vigtigt, at BUU styrker systematikken i forældresamarbejdet. Ikke alle forældre der er ressourcestærke (økonomisk) har tæt tilknytning til deres børns skolegang. Det er imidlertid den gruppe forældre, der stiller de største krav til lærere/skolen Forældre kan af og til have svært ved at forstå, hvorfor skolen bruger forholdsvist mange ressource på de svage elever, idet det tager ressourcer fra arbejdet med deres børn. Én klynge pr. skole ville lette det vigtige samarbejde i overgangsfasen Man bør udvikle sammenspillet mellem skole og fritidstilbud som en del af det at koble det faglige og det sociale. der bør være krav om, at fritidsområdet skal være aktive medspillere. Problematisk, at der er mange fritidshjem tilknyttet hver skole Vigtigt for at øge chanceligheden, at skolerne styrker samarbejdet med erhvervsliv og erhvervsskoler, så ikke alle elever forventes at skulle tage en gymnasial ungdomsuddannelse. Eleverne er ofte mere egnet til ikke-boglige uddannelsestilbud. I Indre By og på Østerbro handler det også om UU-vejledernes og skoles rolle i forhold til dialog med forældrene, således at det gøres klart for forældrene, at gymnasiet ikke er det rigtige tilbud for alle elever. Derfor kan man med fordel sætte ind med øget vejledning i udskolingen, som netop tager udgangspunkt i den enkelte elevs potentiale/ønsker. I dag er gymnasierne præsenteret på skolerne det er erhvervsuddannelserne ikke. Hos nogle lærere sker der en legitimering af stigmatisering af elever, mens andre mestrer at lave gode læringsmiljøer. Side 4
7 Barrierer Manglende transparens i undervisningen Manglende kompetencer til at identificere og håndtere børn og unge med udfordringer Utidssvarende fysiske rammer For megen individuel fokusering Manglende relationelle kompetencer hos lærerne Uhensigtsmæssig lektielæsning Uddybning og evt. løsningsmuligheder undervisningen skal være tydelig (transparent og med klare mål) og samtidig varieret (holddannelse, tværgående temaer etc.) det er en stor udfordring Behov for, at lærerne i højere grad er villige til at tale om deres praksis Det er ikke nødvendigvis tosprogsproblematik, der er mest centralt, men spørgsmål om, hvor stærk en socioøkonomisk baggrund eleverne har. Det kommer til at ligne en tosprogsproblematik netop fordi mange elever har en svag socioøkonomisk baggrund. En udfordring for specialskolerne er, at de oplever at en stor andel af de tosprogede børn, som de modtager fra almenskolerne er fejldiagnosticeret på grund af de test, der anvendes på skolerne. Testene fokuserer bl.a. på sproglig udvikling, og i forhold til det tosprogede børn kan man ikke forvente, at de har udviklet et dansk som andetsprog, der svarer til hvad et tilsvarende barn med dansk som modersmål har. Der er altså behov for at se på testen, for at undgå at børn bliver sendt frem og tilbage mellem skolerne og evt. inddrage ressourcecentrene på almenskolen. Det er også problematisk i forhold til forældrene. Man bør være opmærksom på at adskille tosprogethed fra ressourcesvaghed, selvom der ofte er sammenfald. Det giver bedre potentiale for en mere målrettet indsats. Gerne forskning på tosprogede drenge fra socialt udsatte hjem de er ikke dårligere begavet, så hvorfor agerer man reelt som om, det var tilfældet fra start? Ressourcecenter og socialrådgiver bistand har været centrale tiltag for at styrke arbejdet med chancelighed ved dels at frigøre skoleledelsens sagsbehandling, dels at sikre det tværfaglige arbejde (herunder den direkte sparring mellem sagsbehandlere og det pædagogiske personale). Progressionen i resultaterne i nationale test skal kunne måles Ønske om at den enkelte skole får data på hvilke børn, der er sociale kriterier på lige som på de tosprogede børn. Det vil give skolerne større mulighed for at målrette deres indsats så tidligt som muligt i børnenes skoleliv. Et vigtigt redskab til at styrke chancelighed er kompetenceudvikling af skolens medarbejdere. Her var forslaget fra gruppen, at man tematiserer sommeruniversitetet fx med chancelighed som tema. Hermed undgås det, som nogle i gruppen kaldte spredt fægtning i forhold til indholdet af programmet for sommeruniversitetet. Chancelighed handler også om lokaler, indretning af skoler Sociale fællesskaber er forudsætningen for chancelighed Den enkelte lærer, der har stærke relationelle kompetencer, har den største betydning for de elever, der skal bryde den sociale arv. Problemstillingen kommer i denne sammenhæng til at handle om, hvordan man får skaffet de lærere, der har disse relationelle kompetencer. For stort pres på de ressourcesvage forældre For at tage presset fra de ressourcesvage forældre er det vigtigt at skolen fastholder fokus på at understøtte faglighed (f.eks. ved lektiecaféer). En ide kunne være, at lektiecaféen ikke udelukkende er åben efter skole, hvor nogle elever oplever Side 5
8 Barrierer Meget stort spænd i klassen Uddybning og evt. løsningsmuligheder det som en straf at skulle derhen, mens andre leger eller holder fri. Der er gode erfaringer med, at eleverne holder fri, og så kommer tilbage til skolen tidligt på aftenen for at kunne fordybe sig i lektierne. En anden tilgang i forhold til at øge chanceligheden er simpelthen at retænke hele lektiebegrebet. Lektieintegreret undervisning (stop med at tale om lektiefrihed) vil styrke chanceligheden I Indre By/Østerbro er forskellen mellem de mange dygtige elever og de relativt få ressourcesvage meget stor. Det gør det vanskeligt for skolerne at arbejde med problematikken Den rette blanding af eleverne i klassen er vigtig Side 6
Kvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 for Skolen i Ryparken KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereInklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed
Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Utterslev Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i
Læs mereBørn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe
Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe Overordnet organisering Kerneopgaver dagtilbud Dagtilbudsloven som overordnet ramme Fremme børns trivsel, udvikling og læring Forebygge negativ social arv og eksklusion,
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mereChancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år)
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT Chancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år) Chancelighed handler om, at børn uanset hjemmebaggrund skal have de
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Skolen i Sydhavnen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Skolen i Ryparken KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Skolens vurdering og indsatser...
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 for Dyvekeskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Rødkilde Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereKapacitetsopbygningen kommer alle børn til gavn og er særlig god for de tosprogede.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 6 veje til bedre integration Udvalget har på baggrund af temadrøftelsen ønsket en handleplan for,
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 for Sankt Annæ Gymnasium (folkeskoleafdelingen) KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Heibergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Grupperne - en folkeskole med særlig profil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Ålholm Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Tingbjerg Heldagsskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Katrinedals Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet
Læs mereFolkeskolereformen - Lovkrav og overblik over konkrete tiltag på AFS
Folkeskolereformen - Lovkrav og overblik over konkrete tiltag på AFS På Amager Fælled Skole er vi allerede godt i gang med at tænke i nye baner ift. struktur og det læringsmæssige indhold samt sociale
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Gerbrandskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i
Læs mereKL inviterer til fælles handling om børn og unge
KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 for Vibenshus Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Skolen i Charlottegården KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Langelinieskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 for Rødkilde Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 for Lundehusskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Kildevældsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i
Læs mereINSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER
FOKUSSAMTALE INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER Teamet er centrum for arbejdet med at skabe virkningsfulde og synlige resultater
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 for Gasværksvejens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 for Sølvgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereArbejdsgrundlag. Børne- og Uddannelsesudvalget
Arbejdsgrundlag Børne- og Uddannelsesudvalget 2018-2021 1 Vi skal sikre, at alle børn får de samme muligheder for at få en uddannelse og et godt liv. Det kræver en fælles og målrettet indsats, hvor forældre
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 for Højdevangens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereHvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Bavnehøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereBØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 11.09.2013, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 4. 10. klasseområdet (2012-88366) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 4. 10. klasseområdet (2012-88366) Udvalget
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 for Lykkebo Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereBilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet Problemstilling Udvalget besluttede den 8. maj 2013, at skolernes
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereTrivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereFolkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Strandvejsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereBørnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole
Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereBilag 1 - Opsamling på dialogproces
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 19. juni 2019 Bilag 1 - Opsamling på dialogproces BUU den 26. september 2018: Temadrøftelse om greb
Læs mereBØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET. for mødet den , kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 26.09.2012, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 5. Budgetmodel for tildeling af sociale normeringer 0-13 år (2012-71326) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET
Læs mereBØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET. for mødet den , kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 16.01.2013, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 7. Organisering af fritidsinstitutionspladser ved Øster Farimagsgades Skole (2012-189010) 1 BØRNE-
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereSkoleåret 2015/16. Skoleåret 2016/17
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget 20. februar 2018 Status på den fælles fraværsindsats og fraværsmåltal Baggrund
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereViby Skole. Lokal Udviklingsplan
2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,
Læs mereOpsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den. Ungdomsudvalget (BUU) og repræsentanter fra skolebestyrelserne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningenn Pædagogisk Faglighed NOTAT Opsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den 27. oktober 2015. Tirsdag den 27. oktober
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Tingbjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 for Husum Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 for Gerbrandskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Bellahøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 for Gasværksvejens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereKvalitetsrapport 2017
Kvalitetsrapport 2017 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereKLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Læs mereFOREBYGGELSESSTRATEGI
FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD
Læs mere