Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Transkript

1 Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1

2 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen? Hvad har vi gjort indtil nu? Hvad er status? Hvordan kommer vi videre? 2. Inklusion på Katrinedal skole en fortælling fra praksis v/ Helle Nielsen og Karen Leth 3. Gruppedrøftelse Inklusion og forældresamarbejde

3 Pejlemærker for kvalitet i folkeskolen Faglighed - Alle elever skal være dygtigere Ungdomsuddannelse - Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Chancelighed - Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Trivsel - Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet - Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen 3

4 Hvor vi vil gerne hen? At flest mulige børn skal have gavn af at indgå i skolens læringsfællesskaber, samtidig med at der sker en øget læring for alle elever

5 Hvad er inklusion? Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er, at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes, som de unikke personer de er, og dermed sikres faglige, personlig og sociale udvikling (Inklusionspolitikken, BUU 2009) 5

6 Tidlig Indsats- og Inklusion Indsatserne skulle: Forebygge udskillelse og øge chanceligheden for alle børn og unge, herunder de udsatte Sikre at Københavns Kommune kan yde gode tilbud til de børn og unge, som har brug for en særlig undervisningsmæssig eller pædagogisk indsats 6

7 Investeringsstrategi Fra 2011 og frem til 2015 har der været store investeringer i tidlig indsat og inklusion på almenområdet. Kompetenceudvikling - Kompetenceudvikling til lærere og pædagoger - Flere kompetencecentre til dagtilbud og skoler Inklusionsparate skoler - Ressourcecentre på skoler - Inklusionspædagoger - Udlægning af midler fra enkeltintegration og gruppeordninger - Fysisk indretning - Forældreinddragelse -Fleksible tilbud -Aftaleforum - Åben skole - Skoleledelsesprofil Tilbudsviften er fortsat under udvikling Fritids- og klubtilbud Udvidelse af støtterammen på fritidshjems- og klubtilbud - Forsøg med klubtilbud for +18-årige Tidlig indsats (0-5 år) - Flere småbørnspsykologer - Sociale normeringer - Familiepladser (varig normering) - Procedurer for vidensoverdragelse - Opsporingsmodel i dagtilbud - Ressourceteams i dagtilbud

8 Hvad er status anno 2015? Det går fremad med de faglige resultater både for de fagligt dygtige og svageste elever. Vi fastholder trivslen Vi fastholder det nationale mål om en inklusionsprocent på 96 %

9 Hvad ved vi virker? Hvad ved vi virker? Synlig læring Målstyret undervisning individuelle læringsmål og den enkelte elevs progression Feedback kultur Klasserumsledelse og organisering af læringsmiljøet Evnen til at tilrettelægge undervisningen differentieret med afsæt i elevers forforståelse Stærk, faglig og elevcentreret ledelse Co-teaching En almenlærer og en lærer med specialpædagogisk viden underviser i en klasse sammen Et velfungerende forældresamarbejde Forældre bakker op om inklusionsarbejdet og forældre skaber fællesskab Hvad gør vi i KK? Faglig implementeringsteam Kompetenceudvikling Udviklingsprogram om Fælles mål Læring der ses på mellemtrin Årlige midler til kompetenceudvikling Faglige fyrtårne og implementeringsteam Skoledag m. bevægelse, faglig fordybelse og Åben skole Skoleledelsesprofil m. fokus på elevcentreret og faglig ledelse Inklusionsmidler via. finansloven til Partnerskaber ml. almenskole og dagbehandling Ressourcecentre og kompetencecentre Forældresamarbejde Forældrenetværk og dialogfora

10 Hvordan kan forældre bidrage? Det er nødvendigt med opbakning fra alle forældre, også forældre til de andre børn i klassen Det kræver dialog og åbenhed hos elever, lærere og forældre at inkludere elever med særlige udfordringer, så mangfoldigheden styrkes Forældre skal have fokus på hele klassens udvikling og trivsel og gå forrest ved at udvise tolerance overfor alle børn. Skolebestyrelser skal udarbejde principper for forældreansvar ifm. børns skolegang her er det relevant at forholde sig til inklusion af alle børn.

11 Inspiration til jeres arbejde

12 Hvad gør vi fremadrettet? Kvalificeret implementering af allerede igangsatte generelle indsatser, fx Ressourcecentre og pædagogiske læringscentre Kompetencecentre her sker en udvidelse med 6 nye Fagligt implementeringsteam Aftaleforum Pejlemærker for skole og dagtilbud Skoleledelsesprofil - elevcentreret ledelse Skoledag med bevægelse osv. 12

13 Hvad gør vi fremadrettet? På baggrund af en bred inddragelsesproces: Udpeger nye generelle indsatser som skal løfte niveauet på alle skole Støtter skoler med behov for særlig opmærksomhed ift. at lykkedes med inkluderende læringsmiljøer

14 Arbejdsspørgsmål Hvor ser I, at det er vigtigt at sætte ind for at sikre et inkluderende læringsmiljø på vores skoler? Hvordan kan skolebestyrelserne bedst bidrage til og sætte en ramme for, at alle elever i højere grad bliver en del af et fællesskab? Hvordan kan forældrene bidrage som en ressource til at sikre, at alle elever er en del af klassefællesskabet? 14