Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
|
|
- Christine Jette Andersen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Sagsnr Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus på elevernes læring gennem mere praktiske, anvendelsesorienterede og varierede læringsformer. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Betydningen af social baggrund skal mindskes i forhold til faglige resultater, og tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Dokumentnr Ambitionerne i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er sammenfattet i en række nye nationale mål. Målene er i høj grad sammenfaldende med de københavnske pejlemærker for skoleområdet. Undervisningsministeriet omsætter de nye nationale mål til en række konkrete mål for elevernes læringsudbytte nye Fælles Mål: De nye Fælles Mål skal herefter omsættes til mål for i første omgang grupper af elever på hver enkelt skole. Reformen skal først og fremmest ses som en markant kulturændring. Omdrejningspunktet er netop fokus på elevernes læring på deres mål Pædagogisk Faglighed Gyldenløvesgade København V sannan@buf.kk.dk
2 for læringsudbyttet og opfølgningen på deres resultater via bl.a. de nationale test. Det skal både være omdrejningspunktet i forhold til at skabe nye læringsformer og rum, i udviklingen af samarbejdet mellem medarbejderne, i skoleledelsens og i skolebestyrelsens rolle. På den måde kan der siges at være fire hovedfokuspunkter i arbejdet med den fremtidige folkeskole: Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunktet i en ny længere skoledag Udviklingen af teamsamarbejdet mellem medarbejderne (herunder de pædagoger, der knyttes til skolen) med elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt Vægt på den faglige ledelse, hvor skoleledelsen kommer tættere på teamenes pædagogiske overvejelser og valg og er med til at understøtte et klart fokus på elevernes læring Forældrenes ressourcer skal udnyttes, og de skal via skolebestyrelsen være med til at sætte den nye retning med fokus på læring og læringsmål for den enkelte skole Det er afgørende, at der er ejerskab til forandringerne på den enkelte skole for, at den kan lykkes. Det betyder, at hver enkelt skole skal lave en strategi for, hvordan realiseringen af folkeskolereformen lykkes hos netop dem. Hvordan går vi konkret hos os fra et hovedfokus på undervisning til et hovedfokus på læring? Hvordan udnytter vi bedst mulighederne i den længere skoledag til at skabe mere varierede, praktiske og anvendelsesorienterede læringsformer og hvilke type læringsformer vil fungere bedst for vores elever? Hvordan arbejder vi systematisk med at følge op på elevernes resultater, så læringsfremskridtene også bliver synlige for eleverne gennem feedback hvilke gode erfaringer har vi allerede på vores skole, og hvor skal vi udvikle nye måder at arbejde på? Det er vigtigt, at overvejelserne om elevernes læring på den enkelte skole i højere grad tager afsæt i forskningsmæssig viden om, hvad der har fungeret godt andre steder både i samarbejdet mellem medarbejderne og i dialogen med ledelsen. Det vil også være naturligt at drøfte, hvordan skolen bedst kan arbejde med at inddrage forskningsmæssig viden i de udviklingsgrupper med deltagelse af både ledelse og et mindre antal medarbejdere, som mange skoler har. Medarbejdere og ledere skal bruge ny forskningsmæssig viden til at udfordre den professionelle viden og praksis, de allerede har og bruge det til at træffe mere begrundede valg lokalt. Det skal med andre ord gøres med afsæt i den professionelle viden og praksis, der allerede er på de københavnske skoler. Overvejelserne ovenfor illustrerer, at elevernes læring og læringsmål er helt centrale. Samtidig vil hver enkelt skole også i sin strategi skulle have fokus på en række elementer, der skal understøtte læringen: Side 2 af 8
3 Hvilke fysiske faciliteter har vi på skolen, og hvilke faciliteter i vores nærområde kan vi bruge? Hvordan skal vi konkret arbejde med at åbne skolen mere op mod det omgivende samfund? Hvordan inddrager vi bedst eleverne i udviklingen af den nye skole, så de får medindflydelse? Hvilken rolle skal vores skolebestyrelse spille, og hvordan udnytter vi bedst de ressourcer, vi har her? Hvordan bruger vi i praksis bedst de nye arbejdstidsregler og københavnske værnsregler på en måde, der sikrer gode arbejdsvilkår, og som understøtter det teamsamarbejde, som vil være helt centralt? Hvordan kan vi udnytte gode erfaringer fra Stærkt samarbejde og andre gode elementer fra en tværprofessionel samarbejdskultur? Skolerne har taget hul på arbejdet med at lave en strategi for, hvordan de lokalt griber folkeskolereformen an med en række overvejelser, som forvaltningens understøttelse af arbejdet også kan tage afsæt i. Det er vigtigt, at eleverne i høj grad inddrages i det større fokus på læring og læringsmål. De skal i dialog med lærere, pædagoger og andre faggrupper være med til at formulere deres egne konkrete mål. De skal aktivt være med til at evaluere læringsfremskridtene, så læringen bliver synlig for dem. Og de skal lære at give og modtage faglig feedback også fra hinanden, så de er med til at understøtte hinandens læring. Også forældrene bliver vigtige i at skabe et fagligt løft af folkeskolen i København. Vi ved forskningsmæssigt, at elevernes læring styrkes, når forældrenes ressourcer inddrages i skolen. Folkeskolereformen er derfor en god anledning til at forny skolehjem-samarbejdet og gentænke, hvordan forældrene kan inddrages i blandt andet at understøtte deres barn i forbindelse med konkrete læringsmål. Forældrene skal samtidig via skolebestyrelserne være med til at sætte den nye retning med fokus på læring og læringsmål for den enkelte skole. Overvejelser om, hvordan der skabes det bedste afsæt for elevernes læring skal samtidig være omdrejningspunktet for samarbejdet mellem medarbejderne lærere, pædagoger og andre faggrupper. Tanken er her, at der fremover skal være en højere grad af fælles vidensdeling, refleksion og ideudvikling i teamet (eller en anden lokalt fastlagt organisering), der samtidig træffer en række fælles pædagogiske valg og følger op på, hvordan de valg så fungerer i praksis. Det handler om systematisk at arbejde med planlægning og evaluering af læringsforløb med fokus på elevernes konkrete læringsudbytte og progression vurderet på baggrund af bl.a. test undervejs. Erfaringerne herfra skal så bruges i tilrettelæggelsen af de næste læringsforløb. Der skal stilles krav om, at man på skolerne vælger nogle pædagogiske metoder til arbejdet, men ikke hvilke metoder. Det er dog vigtigt, at skolen og teamene i valget af metoder tager med i overvejelserne, Side 3 af 8
4 hvilke metoder, der allerede er forskningsmæssigt belæg for, har fungeret godt i andre sammenhænge. Med reformen kommer pædagogisk personale fra fritidsområdet ind som en ny væsentlig medarbejdergruppe på skolerne. De kan på en lang række punkter være en ressource for skolen med børnenes læring som omdrejningspunkt. Det pædagogiske personales særlige bidrag ind i den forandrede skoledag vil i stor udstrækning handle om at se på tværs af det enkelte barn eller grupper af børns samlede livs- og læringssituation. Mere konkret kan det bl.a. omfatte planlægning og gennemførelse sammen med lærerne af bl.a. læringsunderstøttende forløb, understøttelse af skolens læringsmiljø samt børns kompetenceudvikling, fællesskaber og trivsel på skolen. Skoleledelsen skal tættere på den pædagogiske praksis og får en vigtig rolle i netop at spørge til, hvordan medarbejderne deler og udnytter hinandens erfaringer og gode ideer, hvilke læringsmuligheder, undervisningen giver eleverne og hvordan der konkret følges op på, hvilken læring der kommer ud af det. Med andre ord skal skoleledelserne helt ind i klasseværelserne. Den faglige ledelse bliver dermed helt central. Det bliver altså afgørende for, at folkeskolereformen lykkes, at der sker markante ændringer på den enkelte skole i arbejdet med læringsmål, i teamsamarbejdet og i den faglige ledelse. Samtidig er der også behov for politisk at sætte de overordnede rammer for arbejdet. Der er således behov for, at der politisk tages stilling til, hvordan en række elementer i den nye lovgivning konkret skal udmøntes i København. De nye Fælles Mål og tilsvarende vejledende nationale læseplaner er ikke på plads endnu. I København er der en række kommunalt besluttede tilføjelser til læseplanerne, herunder en særskilt læseplan for engelsk i klasse. Forvaltningen lægger ikke op til at ændre i de kommunale læseplaner nu. Der tages stilling til evt. behov herfor, når de nye Fælles Mål og vejledende læseplaner er på plads. Nedenfor er kort opridset de punkter, hvor der politisk skal tages stilling til udmøntningen af den nye lovgivning i København. Hvert punkt er samtidig uddybet i de efterfølgende bilag. Som en del af den nye lovgivning skal der tages politisk stilling til mål og rammer for skolernes samarbejde med eksterne natur- og kulturtilbud, frivillige foreninger, erhvervslivet, ungdomsskoler og ungdomsuddannelser. De skal gøre det lettere for skolerne i praksis at åbne sig endnu mere mod det omgivende samfund. Samarbejdet vil også kunne bruges til at tænke nyt i forhold til at tænke nye og anderledes valgfag. Valgfagene vil fx kunne designes i samarbejde Side 4 af 8
5 med ungdomsskolen eller ungdomsuddannelser og eventuelt også fysisk placeres her. Forslag til mål og rammer er uddybet i bilag 4. Med den nye lovgivning skabes der også nye rammer for skolebestyrelserne, og det er samtidig en anledning til at nytænke skolehjem-samarbejdet. I København skal forældrene have en vigtig rolle i den nye folkeskole og være med til at sætte retningen på den enkelte skole i arbejdet med fokus på elevernes læring. Det gælder også for toning og profilering af den enkelte skole. Gennem skolebestyrelserne får forældrene samtidig indflydelse på, hvordan den enkelte skole arbejder med at åbne skolen op mod det omgivende samfund, hvordan det lokale tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse skal skrues sammen og hvordan skole-hjemsamarbejdet skal fungere. Det er i København et ønske, at skolebestyrelserne også inddrages i opfølgningen på, hvordan realiseringen af folkeskolereformen skrider frem på den enkelte skole. Forvaltningen vil understøtte skolebestyrelserne i arbejdet. Også skolebestyrelserne vil med den nye mulighed for at vælge to eksterne repræsentanter, der spejler skolens profil, ind i skolebestyrelsen naturligt komme til at orientere sig mere mod eksterne samarbejder og muligheder. Det foreslås samtidig, at der i hver skolebestyrelse sidder en repræsentant for fritidsområdet, så der er en klar kobling skole og fritid. Nye rammer for skolebestyrelserne er uddybet i bilag 5. Med den nye lovgivning åbnes der op for, at kommunalbestyrelsen kan godkende nye valgfag. Bedre rum til at tænke valgfagene anderledes er samtidig en mulighed for skolerne til at sætte en særlig profil mere i spil. Profilskolerne vil særligt kunne prioritere valgfag, der understøtter skolernes profiler, og andre skoler vil også kunne vælge at tone udskolingen på forskellig vis. Her vil skolebestyrelsen være en vigtig partner i forhold til at vælge, hvilken profil man gerne vil have som skole. Valgfagene kan tænkes på tværs af de traditionelle fag og udarbejdes i et samarbejde mellem medarbejdere med forskellige faglige kompetencer og fra forskellige faggrupper med udgangspunkt i læringsmålene og med en form, hvor læringen bliver mere praktisk og konkret. Det er derfor vigtigt, at der er rum for at tænke valgfagene kreativt. Skolerne i et område skal fx kunne gå sammen om at lave deres egne valgfag, som så kan holdes på de skoler, der har de bedste faciliteter til det. Forslag til rammer for nye valgfag fremgår af bilag 6. Frem mod næste folketingsvalg bliver lektiehjælp og faglig fordybelse obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Efter folketingsvalget bliver deltagelse obligatorisk. Skolebestyrelsen skal sætte retningen for tilbuddet både i den midlertidige og i den permanente ordning. Skoler - og i overgangsperioden fritidshjemmene skal samtidig understøttes i at arbejde med nye læringsformer med fokus på elevernes læring og Side 5 af 8
6 læringsmål også i denne del af skoletilbuddet. Det er nærmere beskrevet i bilag 7. Medarbejderne bliver naturligvis helt centrale for, at intentionerne med reformen kan indfries. Vi har i København rigtig mange fagligt dygtige og engagerede lærere, pædagoger og andre medarbejdergrupper, og det er vigtigt, at de også er med til at sætte retningen og være med til at udvikle skolen som organisation. Medarbejderinddragelse på alle skoler sikres via den nye MEDstruktur i København. Derfor foreslås det, at skolerne selv får mulighed for at vurdere, om der fortsat på den enkelte skole er behov for også at opretholde et pædagogisk råd eller om medarbejderinddragelsen bedst sker på anden vis. Det foreslås også, at Fælles Pædagogisk Råd nedlægges, og at parterne inviteres til et møde med Børne- og Ungdomsudvalget i foråret 2014, hvor folkeskolereformen drøftes. Inddragelse af repræsentanter for hhv. skoleledelser og lærere vil desuden fortsat ske via løbende dialog, i forbindelse med behandling af bl.a. høringer mv. på samme måde, som det sker i dag. Det er beskrevet i bilag 8. Med den nye lovgivning skal kommunalbestyrelsen tage stilling til skoleårets start. Forslag hertil er beskrevet i bilag 9. En række af de ovenstående forslag har betydning for, hvordan styrelsesvedtægten for folkeskolen er formuleret. Det samme har den nye lovgivning. Det er derfor nødvendigt at justere styrelsesvedtægten, så den afspejler de relevante ændringer med reformen. Forslag hertil fremgår af bilag 10. Endelig lægger folkeskolereformen lægger op til en markant styrkelse af samarbejdet mellem ungdomsskolen og folkeskolerne. Folkeskolerne skal i højere grad udnytte de kompetencer, som ungdomsskolens ansatte har og de erfaringer, de har med at skabe læring, der har klart afsæt i de unges egne interesser. Det er vigtigt, at potentialet for ungdomsskolens styrkede rolle ind i folkeskolen udnyttes. Rammer for det er beskrevet i bilag 11. Den nye hverdag for elever og medarbejdere De ændringer, som folkeskolereformen indebærer, vil også indebære en på mange måder ændret hverdag for både elever og medarbejdere. Eleverne skal opleve, at det bliver både mere spændende og sjovere at gå i skole. De skal opleve, at læringsaktiviteterne i høj grad tilrettelægges ud fra, hvordan de lærer bedst og at de synes, det er sjovere at gå i skole, fordi de kan se, at de faktisk hele tiden bliver dygtigere. Og de skal opleve, at deres individuelle ressourcer ses og deres interesser tages alvorligt, fx når de selv er med til at formulere Side 6 af 8
7 deres egne mål eller i udskolingen kan vælge en linje, som særligt interesserer dem. Samtidig skal skoledagen tænkes mere på tværs af de traditionelle fag og tilrettelægges mere fleksibelt. Eleverne vil møde mere bevægelse i løbet af skoledagen, ligesom de vil opleve en anden form for undervisning; den understøttende undervisning, hvor pædagoger varetager en del af aktiviteterne. Det er vigtigt at have fokus på, at udnyttelsen af den større fleksibilitet i hverdagen, som reformen giver, ikke betyder, at dagen bliver ustruktureret og vanskeligere at overskue - især for elever med særlige behov. Det forudsætter, at struktur, læringsmål, indhold og konkret udbytte hele tiden er nærværende for den voksne i planlægningen, i selve læringssituationen og i opfølgningen. Det vil være til fordel for alle elever. Med de større muligheder for fleksibilitet i hverdagen skal de voksne omkring eleverne arbejde på nye måder med at skabe overblik, struktur og sammenhæng i skoledagen for børnene. Mere konkret kan en række af elementerne i reformen også bidrage til øget trivsel og faglighed også hos elever hos særlige behov. Det gælder fx den nye understøttende undervisning, hvor den faglige læring i højere grad kombineres med praktiske aktiviteter. Det handler også om, at der kommer mere bevægelse ind i hverdagen, herunder som en del af faglige undervisning. Endelig er det sociale samspil i skolen for mange børn med særlige behov en stor udfordring. Det er et af de felter, hvor pædagoger har en stærk faglighed og kan bidrage til nye blik på og indsatser for at fremme børnenes sociale læring og trivsel i skolen. For medarbejderne betyder reformen også en ny hverdag. På samme måde som lederne i højere grad skal med ind i klasseværelserne, skal medarbejderne også helt konkret eller i overført betydning med ind i hinandens klasseværelser og i langt højere grad sparre med hinanden. De vil se langt mere til især deres nærmeste kolleger i teamet end i dag, når de i langt højere grad er fysisk til stede på skolerne. De skal i en tættere dialog med skoleledelsen om, hvad deres egne opgaver skal består og hvad den nye lov om arbejdstid konkret betyder for deres egne opgaveportefølje. Det vil også på sigt være naturligt, at alle skoler anvender en mere fleksibel skemalægning, hvor den skemamæssige fordeling tilrettelægges af et klasse-, et årgangs eller et afdelingsteam. Med en ny tilrettelæggelse af skoledagen vil det også være naturligt for skolerne at tænke pauserne på en anden måde end de traditionelt er tænkt. Fx kan der være dage, hvor pauserne er en naturlig integreret del af forløbet, hvis eleverne fx har en udeskoledag, er på ekskursion til et af de mange eksterne læringstilbud i København eller har en Side 7 af 8
8 temauge. Det kan også handle om at gøre pauserne til en mere integreret del af dagen på skolen, når eleverne har behov for et lille afbræk undervejs og så typisk med en længere pause midt på dagen til at spise i. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at eleverne får de pauser, de har brug for i løbet af dagen for at få det bedste læringsudbytte. Pauserne giver samtidig også mulighed for at danne og udvikle venskaber på en anden måde end selve undervisningen gør. Det er også vigtigt at holde fast i. Det er samtidig vigtigt, at skolerne på den måde efter reformen tilrettelægger pauserne på en anden måde end hidtil. Det skal ses i sammenhæng med, at beregningerne fra Undervisningsministeriet og KL som også København følger tager udgangspunkt i færre pauser pr. dag end i den traditionelle model. Færre pauser samlet set skal således sikre, at der reelt er den tid til understøttende undervisning, som reformen forudsætter og som skolerne får midler til. Det passer samtidig godt med, at skoledagen fremover tænkes mere fleksibelt og varieret. Samtidig skal medarbejderne også efter reformen opleve, at de har gode både fysisk og psykiske arbejdsforhold. De skal ikke opleve, at arbejdet i praksis bliver grænseløst. Det skal de værnsregler, som forvaltningen har aftalt med de faglige organisationer, være med til at sikre. Der vil altså være store ændringer i hverdagen på alle skoler. Det betyder også, at det vil tage tid at implementere alle ændringerne i praksis - det kræver øvelse hos både elever, forældre, medarbejdere og ledelse at skabe den nye hverdag. Folkeskolereformen skal gælde fra dag ét. Samtidig er det også naturligt, at skolerne ikke vil kunne indfri alle ambitionerne i reformen med det samme. Det tager fx tid at træne i at opstille gode læringsmål og tegn på, hvornår målene er nået. Der er behov for, at medarbejderne kan starte med at øve sig der, hvor de føler sig på sikrest grund - i bestemte fag, i afgrænsede områder af et fag eller hvor den enkelte skole i øvrigt mener, det giver bedst mening at starte. Det vil også være naturligt at starte med opstille ens mål for større grupper af elever differentieret efter deres forudsætninger og muligheder frem for for den enkelte elev. Men ambitionen og retningen skal være klar på alle skoler fra dag ét: På lang sigt skal der opstilles egentlig individuelle mål for alle elever. Heldigvis er der allerede mange gode erfaringer på de københavnske skoler, der kan bygges videre på. Det gælder både i forhold til at arbejde med mere varierede læringsformer, tænke i en mere fleksibel skemaplanlægning og hvordan den højere grad af medarbejdertilstedeværelse i praksis kan foldes ud. Det gælder også de ressourcecentre, som alle skoler nu har etableret. Her findes der allerede mange gode erfaringer med, hvordan et fokus på alle elevers faglige, sociale og personlige læring kan understøttes. Side 8 af 8
Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereBØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET. for mødet den 27.11.2013, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 27.11.2013, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 3. Folkeskolereform - faglig udmøntning (2013-0222739) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 3. Folkeskolereform
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereJanuar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø
Januar 2014 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø A. Kommissorium Folketinger har vedtaget en række bestemmelser om lærernes arbejdstid (nye arbejdstidsregler),
Læs mereBilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet Problemstilling Udvalget besluttede den 8. maj 2013, at skolernes
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereDin og min nye skole
Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereFolkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereHØRING Folkeskolereform faglig udmøntning
www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs merePejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereHvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereFOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereVELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Læs mereEvaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen
Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der skal foretages en evaluering/status på arbejdet med
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereFolkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og
Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af
Læs mereStrukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014
Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring
Læs mereKvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereLokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereMålopfølgning på skolerne efter den ny skolereform
Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs merev/børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og adm. dir. Else Sommer KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Budget 2014 og folkeskolereform Dialogforum for folkeskolen d. 25. september 2013 v/børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og adm. dir. Else Sommer Et fagligt løft af folkeskolen Budget 2014 Den
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereNotatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.
Version: 20. august 2013 Indledning I foråret 2013 indgik Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative en aftale vedr. en reform af folkeskolerne i Danmark. Reformen medfører, at folkeskolen fra
Læs mereReformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mere