Viby Skole. Lokal Udviklingsplan
|
|
|
- Dagmar Thøgersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole, der tiltrækker mange elever fra såvel eget skoledistrikt som andre dele af kommunen. Viby Skole Kirkevej 2, 8260 Viby J [email protected]
2 Indhold Viby Skole... 1 Lokal Udviklingsplan... 1 Indhold Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Styrkelse af naturfag Sammenhæng i undervisnings- og fritidstilbud. Herunder videre udvikling af lærer/pædagog samarbejde, nu også med Ung i Aarhus (klubområdet) Sygefravær (personalet)
3 1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud/skole/fu vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i 29. april 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for vores lokalområde og for Børn og Unge som samlet hele Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Styrkelse af og investering i tidlige, forebyggende indsatser jf. KVR - indstillingen Budget 2015 herunder eventuelle effektiviseringskrav Folkeskolereform, FU - struktur, Erhvervsskolereform Aarhus - mål Sociale 2020-mål Kort om, hvordan det påvirker de effektmål, vi arbejder efter og/eller den tilgang vi skal have i arbejdet hen mod disse mål herunder via de 9 strategier. Fælles indsatser i vores område Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige: Viby dagtilbud, klubben AKVA, Ung i Aarhus på følgende områder: - Overgang fra dagtilbud til skole - Øget samarbejde med klubben AKVA - Valgfag. nu samarbejde mellem diverse skoler i syd, Ung i Århus og diverse uddannelsesinstitutioner og virksomheder. - Årgangsmøder møder mellem Ung i Aarhus, UU og skolen fokuselever i forhold til 95 % målsætningen 3
4 1.2. Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil have et særligt fokus på følgende områder i vores Dagtilbud/Skole/FU-område: Udviklingspunkter for Implementering af folkeskoleloven: - Styrkelse af naturfag - generelt løft af det faglige niveau - Sammenhæng i undervisnings- og fritidstilbud. Herunder videre udvikling af lærer/pædagog samarbejde, nu også med Ung i Aarhus (klubområdet). - Sygefravær (personalet) Lokale udviklings- og tilsynspunkter skal ses i lyset af de politiske beslutninger og fælles indsatser i området - På baggrund af skolens resultater, bl.a. afgangsprøve resultater i matematik og fysik/kemi, vurderes det, at skolens kan udvikle elevernes potentialer bedre inden for naturfag. Derfor vælger vi at sætte fokus på en styrkelse af naturfag. Vi ser dette i naturlig forlængelse af B&U strategi vedr. Læring og udvikling samt folkelovens intention om at eleverne skal blive dygtige og dygtige år for år. - Allerede nu har vi erfaret at et tæt samarbejde mellem skolen, dagtilbud og klub, ikke mindst er til gavn for udsatte børn og uge. Dette ligger i oplagt forlængelse af ønsket om en rummelig folkeskole og ambitionen om at minimere betydningen af den negative sociale arv. - Personalets sygefravær har over en årrække været højre end det umiddelbart måtte forventes, når skolen generelt er højtpræsterende og personalet giver udtryk for god trivsel. 4
5 2. Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 1.1. Styrkelse af naturfag E: Den ønskede effekt Hvem: - Eleverne - for at deres interesse for naturfag stiger og at de bliver fagligt dygtigere. Hvilke ambitioner: - At naturfag får større bevågenhed og synlighed i skolens hverdag. - At naturfag udvikles på Viby Skole, og der skabes en rød tråd fra 0. til 9. klasse i naturfagsundervisningen. Hvordan: - Følge prøve og testresultater tæt - Interview med eleverne, forældre og lærere - Oplevet synlighed - ledelsesbesøg i undervisningen Y: De planlagte ydelser Hvad: - Fagteam (fag opdelt samarbejde og forberedelse) - både afdelingsopdelt og på tværs af hele skolen (0. til 9. Kl.) - Fagdage - hele sammenhængende undervisningsdage. - Kompetenceudvikling af lærerne, bl.a. sikre at alle naturfagslærere har kompetence svarende til linjefagsniveau. - Indfase et sammenhængende bog - og it undervisningssystemet - alle fag, alle årgange (rød tråd i naturfagsundervisningen). - Inddrage eksterne samarbejdspartnere i undervisningen, fx studerende fra VIA eller Universitet, virksomheder, foreninger, etc. 5
6 O: Organisering af indsatsen Kort beskrivelse af hvordan skal arbejdet med indsatsen organiseres: - Fagteamsamarbejde (tovholder) - Følges af skolens Pædagogiske koordinations Udvalg (PKU). - Følges af skoleledelsen - bl.a. besøg i undervisning og deltage i fagteammøder - Skolebestyrelsen orienteres løbende om indsatser og udvikling. R: Konsekvenser for ressourcer Naturfag prioriteres i fagbudgetter og kursus/efteruddannelsesbudget 6
7 1.2. Sammenhæng i undervisnings- og fritidstilbud. Herunder videre udvikling af lærer/pædagog samarbejde, nu også med Ung i Aarhus (klubområdet) E: Den ønskede effekt Viby Skole ønsker med samarbejdet at højne elevernes trivsel og faglige niveau samtidig med, at der er mulighed for at skabe sammenhængende tilbud der i særlig grad også tilgodeser de udsatte børn og unge. Samarbejdet vil også understøtte muligheden for at skabe balance mellem elevernes skoleliv og fritidsliv. Hvem: - Børn og unge på Viby Skole Hvilke ambitioner: - At løfte det faglige niveau - At øge trivslen blandt børn og unge på skolen - At mindske betydningen af den negative sociale arv - Tidlig indsats og forebyggelse Hvordan: - Samarbejde mellem primære fagprofessionelle - Pædagoger fra SFO og klub varetager understøttende undervisning - 2 voksen timer - pædagog og lærer i klassen samtidig - Formaliseret samarbejde mellem SFO og Klub med henblik fastholdelse i fritidstilbud, overgange og fælles indsatser omkring enkelt elever eller grupper af elever. - Klubtilbud oprettes på skolen, ultimo 2016 (jf. Byrådsbeslutning) Y: De planlagte ydelser Hvad: - Pædagoger deltager i skemalagt undervisning - Konkrete procedurer for overlevering fra skole til klub - Forebyggende indsatser (elevgrupper eller enkeltelever) 7 - Nedsættelse af og deltagelse i relevante fora (fx klasseteam, netværksmøder, ledelses møder, etc.)
8 O: Organisering af indsatsen Kort beskrivelse af hvordan skal arbejdet med indsatsen organiseres: - Klasseteamet fungerer som det primære samarbejdsforum omkring klasser og elever (teamet består af primære fagprofessionelle omkring klassen, lærere samt pædagoger fra SFO/klub. Klasseteamene mødes minimum én gang pr. uge). - Samarbejdet bygger på et overordnet og fælles værdisæt, udarbejdet i lokaldistriktet. fx om forældresamarbejde, overgange, etc. R: Konsekvenser for ressourcer Ledelsen understøtter samarbejde og møder, bl.a. ved at skemalægges faste mødetidspunkter 8
9 1.3. Sygefravær (personalet) På trods af høj trivsel i medarbejder gruppe, jf trivselsundersøgelse (psykisk APV) og at skolen generelt præsterer højt i faglige resultater, forældretilfredshed, elevtrivsel m.m. E: Den ønskede effekt Formuler de langsigtede og kortsigtede resultater, I ønsker at opnå: Hvem: - Personalet Hvilke ambitioner: - Fasteholde god personaletrivsel - Sygefravær falder Hvordan: - Fokus på sygefravær sammenholdt med den samlede fraværsmængde på skolen - Håndtere sygefravær ud fra en analyse af årsag og fraværsperioder m.m. - Analyse af årsager til langtidsraske medarbejdere overføringsværdi - Fokuserede indsatser på diverse typer af fravær (langtidsfravær, dryp fravær, etc.) Y: De planlagte ydelser Hvad: - Pligtige fraværs- og opfølgningssamtaler af øverste ledelse - Individuelle tilbagevendingsordninger, efter langtidsfravær grænse for langtidsfravær inden afsked? - Hvidbog vedr. håndtering af fravær - udarbejdet i samarbejde mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter med henblik på fastholdelse i arbejde, lavest muligt fravær og så lav belastning af de tilbageværende medarbejdere som muligt. - Afprøve og tilpasse procedurer ved sygemelding (kort tids fravær) 9
10 O: Organisering af indsatsen Kort beskrivelse af hvordan skal arbejdet med indsatsen organiseres: - MED - herunder de enkelte arbejdsmiljøgrupper (løbende indsatser og opfølgning) - Fokus på arbejdstilrettelæggelsen for de enkelte medarbejdere - Trivselssamtaler foretaget af øverste ledelse / evt. en samlet ledelse (Skoleleder/SFO leder) - Overvejelser om procedurer ved sygemelding og hvem der tager i mod sygemeldingen - Velfærdsordninger - Konsulentstøtte fra B&U R: Konsekvenser for ressourcer - Afsætte nødvendige midler til velfærdsordninger. - Afsætte tid i relevante fora (MED møder, ledelsesmøder, etc.) 10
Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle
Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Hasle 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge...
Janesvej 29a, 8220 Brabrand. Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren
Janesvej 29a, 8220 Brabrand Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren Revideret d. 10.4.15 Den lokale udviklingsplan hvad
Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus
Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej 82-8220 Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus Lokal Udviklingsplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor 2 1.1 Politiske
Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?
Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye
Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Lokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud2014-2016
Lokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud2014-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser
Lokal udviklingsplan for. Katrinebjergskolen
Lokal udviklingsplan for Katrinebjergskolen 2018-2020 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 2.2 Kulturforandring
Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil
Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...
Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til
Notat Side 1 af 5 Til Børn og Unge-udvalget Til Orientering Kopi til Tilsyn med enhederne i Børn og Unge BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune Baggrund På byrådsmødet den 30. marts 2016 (sag
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Thorkild Andersen, kommer og orienterer bestyrelsen vedr. de seneste måneders noget turbulente begivenheder og hvad er næste step
15. marts 2016 Referat Dagsorden: 1) Generel og kort præsentation af nye og erfarne medlemmer 2) Godkendelse af referat fra sidste skolebestyrelsesmøde 3) Godkendelse af dagsorden 4) Områdechefen orienterer
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan
Lokal Udviklingsplan Viby Skole 2012-14 Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 25 klasser og ca. 500 elever mår at være en attraktiv skole,
Holddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.
Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed
Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?
Dialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås
Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk
Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,
Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere
Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager
Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
