Skole Hjem Nr. 178 Oktober 2005

Transkript

1 Skole Hjem Nr. 178 Oktober

2 Buhrs boble Afsked Vi har med udgangen af september taget afsked med en af skolens rengøringsassistenter. Kirsten Nielsen. Kirsten har været ansat i to omgange i denne sidste omgang siden I forbindelse med, at hun i september er blevet 60 år, har hun efter et langt arbejdsliv besluttet at gå på efterløn Vi har i de år, Kirsten har været ansat, i hende haft en god og stabil medarbejder. Hun har altid været parat til at yde en indsats til gavn for skolen det være sig i form af et ekstra nap i rengøringen eller som rengøringspersonalets repræsentant i skolens MED-udvalg. Jeg vil gerne her takke Kirsten for hendes indsats. Samtidig vil jeg gerne ønske dig held og lykke i den tredje alder. Desværre har vi endnu en afsked. Overlærer Bjarne Søndergaard er med udgangen af september måned afskediget på grund af sygdom. Solbjergskolen. Bjarne blev sygemeldt i september Vi havde længe et håb og en tro på, at Bjarne blev i stand til at genoptage sit arbejde på Som tiden gik, måtte vi nødtvungent erkende, at udsigten til, at han ville vende tilbage, var meget ringe. August 1996 blev Bjarne ansat ved Solbjergskolen efter først at 2

3 have været ansat på Grønløkkeskolen og derefter på Vestergårdskolen. Vi har lært Bjarne at kende som en dygtig og særdeles kompetent underviser. Særlig som lærer i fysik/kemi har mange elever haft glæde af hans undervisning, men også som dansklærer har han vist store kvaliteter. Det er med stor beklagelse, at vi hermed tager afsked med Bjarne vi ville gerne i endnu en årrække have haft glæde af din viden og evner som underviser. Vi vil ønske for dig, at dine kompetencer på anden vis vil komme dig til gode, og at du dermed kan få endnu nogle gode arbejdsår. Held og lykke med fremtiden. Kristian Buhr Nyt fra skolebestyrelsen Denne oktoberudgave af KONTAKT er et temanummer og temaet er: Skolepolitik i Århus kommune KONTAKT skal denne gang ses i forbindelse med det kommende kommunalvalg den 15. november. Hvad er det for en skole vi har? - Hvad er det for en skole vi gerne vil ha? Skole og politik går hånd i hånd du får skole som du stemmer! Forældrene ved Solbjergskolen og skolebestyrelsen vil derfor gerne stille de kommende byrådspolitikere nogle skolepolitiske spørgsmål. 3

4 Ved efterårets forældremøder har skolebestyrelsens medlemmer sat fokus på nedenstående spørgsmål og i sidste nummer af KONTAKT blev forældre opfordret til at indsende spørgsmål ud fra: Hvilke skolepolitiske spørgsmål vil du gerne stille til din kommende byrådspolitiker? og Hvilken slags skole stemmer du for ved kommunalrådsvalget? HELE dette nummer af kontakt er fyldt disse spørgsmål, som bliver stillet til: Stort skolepolitisk møde på Solbjergskolen - 68 spidse Solbjerg-spørgsmål til politikerne! - gode svar og klar tale fra politikerne! Mødet er den 1. november 2005 på Solbjergskolen, kl Alle er velkomne! De deltagende politikere er: Nicolaj Wammen - Socialdemokratiet Bo Abrahamsen - Venstre Niels Brammer - Dansk Folkeparti Uffe Elbæk - Radikale Poul B Schou - Konservativ Joan Friis Frausing - Socialistisk Folkeparti? - Enhedslisten KONTAKT sendes til de kommende byrådspolitikere, som gerne vil give et godt bud på vore spørgsmål og skolepolitik i Århus kommune og så lige et citat med på vejen 4

5 Det er farligt for en valgbar politiker at sige noget, som nogen vil huske. Eugene McCarthy Dårlige politikere vælges af gode borgere, som ikke stemmer. George Jean Nathan Når man tror, at alt er muligt, så sker det somme tider, at det umulige faktisk bliver muligt. Svend Auken På vegne af skolebestyrelsen ved Solbjergskolen Med venlig hilsen Henning Ladefoged Jeppesen Følgende spørgsmål vil det blandt andet være spændende at høre politikernes mening om: Hvordan løser vi udfordringerne i forhold til de tosprogede og folkeskolerne i ghettoområderne? Hvad kan vi gøre i Solbjerg? Hvordan sikrer vi, at folkeskolen fortsat er danskernes foretrukne grundskole og dermed understøtter sammenhængskraften i det danske samfund? Folkets skole. Hvordan bliver vi bedre til at udnytte det potentiale, der ligger i et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde? Hvordan fastholder vi viljen til at gøre den lokale skole bedre, så forældrene fortsat møder skolen som borgere og ikke blot som forbrugere? Hvorfor har skolen ikke råd til at sende eleverne i 9. kl. på lejrskoletur til Holland? 5

6 Hvad mener politikere om lejrskoler og skolefester - er det noget som bør prioriteres? Hvad kan forældrene gøre for at hjælpe skolen i forbindelsen med haltende/manglende økonomi - f.eks. i forbindelse med lejrskole - skolefest - ekstra timetal i fag - sponsorater m.m. - Må forældre give et nap med? Hvad er fremtidens råstof i Danmark - det som skal sikre den fortsatte fremtidige velfærdstat i DK? Hvis (og når) alt er muligt... Hvad er så den ideelle skole? - hvordan ser den ud? - (form og indhold) Nogle politikere vil måske hævde, at folkeskolen i Århus Kommune prioriteres højt, - men hvad skal der til for at den prioriteres højere - meget højere - højest? Er det tilfredsstillende, at hovedparten af fagene der undervises i kun tilbydes med Undervisningsministeriets minimumstimetal af timer - f.eks. kunne der på X klassetrin giver 1 time mere undervisning i faget dansk om ugen, men det er der ikke råd til. - er det tilfredsstillende? Hvad er det bedste, der kunne ske med folkeskolen - og hvad ville det værste være? Der var engang, hvor Århus flagskib var folkeskolen nu er det en russisk ubåd! 6

7 Vi har problemer med at tilbyde det minimumstimetal som folketinget har besluttet. Skal vi indrette skolen efter PISAundersøgelser? Skal skolebestyrelserne fortsætte i deres nuværende form? Alternativer: professionel bestyrelse, ingen bestyrelse, færre eller flere forældre, lærere, elever! Hvor meget mere kan vi spare på skoleområdet? Det eneste vi kan spare på er energikontoen. Så vi må sætte vores lid til den globale opvarmning og håbe på en mild vinter, måske kan det give råderum til en enkelt vision. Skal det stadig være muligt at arbejde udenfor skolen lejrskole, ekskursioner, virksomhedsbesøg og lignende. 25 skoler har måttet skære ned på lejrskoler, og 6 skoler har helt afskaffet dem. Skolefest, vi husker den måske selv fra vores egen skoletid og ved hvor meget den betyder. 18 skoler har måttet skære ned på skolefesten og 14 har helt afskaffet den. Sanktioner, afstraffelse, eftersidning, spanskrør. Et ønske fra lærerne om bedre og andre sanktioner. Hvad synes du??? Færre ressourcer og ændret struktur betyder, at lærere i stigende grad må gå på kompromis med faglighed og kvalitet. Hvor langt skal vi gå? Skolegårde. Det var fint, at man kom og fjernede farlige legeredskaber men hvor henter vi penge til at forbedre skolegårdene kig selv ud i dem der er intet men man leger vel heller ikke i en russisk ubåd. 7

8 Hvordan styrker vi fortsat fagligheden i folkeskolen? Hvordan giver vi den kommende generation mod til fortsat at tage aktiv del i samfundsdebatten på trods af det hyperkomplekse samfund? Hvordan løser vi udfordringerne i forhold til de tosprogede og folkeskolerne i ghettoområderne? Hvordan gør vi bedre brug af skoleledelsens ressourcer til at skabe rammer for pædagogisk leadership i stedet for managementledelse? Hvordan sikrer vi, at folkeskolen fortsat er danskernes foretrukne grundskole og dermed understøtter sammenhængskraften i det danske samfund? Hvordan bliver vi bedre til at udnytte det potentiale, der ligger i et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde? Hvordan fastholder vi viljen til at gøre den lokale skole bedre, så forældrene fortsat møder skolen som borgere og ikke blot som forbrugere? Den ernæringsmæssige kvalitet af maden i skolekantinen kan diskuteres. Der sælges "fast food - præget" mad frem for ernærings-rigtig mad. Man kan få tanken, at omsætningen vejer tungere end ernæringskvaliteten. Kan dit parti stå inde for den ernæringsmæssige kvalitet, som maden i skolekantinen har? Ser I dette som et indsats-område? 8

9 I indskolingen er der et særligt behov for at tage hånd om hver enkelt elev. Det er her basisfærdighederne indlæres - f.ex. læsning, der er grundlaget for stort set al anden bolig indlæring samt de sociale spilleregler. For at læreren kan "nå hele raden rundt" blandt eleverne, mener jeg, at der er behov for en lavere klassekvotient i de små klasser. Hvordan forholder dit parti sig til en klassekvotient i børnehaveklassen og til 3. klasse på maksimum 18 elever? Vil I betale for det?" Der er meget snak om "krop-kost-motion" for øjeblikket, og der tales mange steder om, at vi alle skal bevæge os ½ time dagligt, og specielt børn 1/1 time dagligt. Ud fra dette vil det være godt, hvis de større elever selv transporterer sig til skole. Og for oplandsbørnene vil det være ideelt - en cykeltur på 3-5 km vil være en god start på dagen 3/4 -del af året. Der er dog et problem: Vejenes beskaffenhed: de er smalle, der er dårlige oversigtsforhold, idet det bakker sig (smukt) op og ned, og der kommer en del biler. Kort og godt: det vil være godt med nogle cykelstier, så børn og unge kan transportere sig sikkert til og fra skole / fritidsaktiviteter / Solbjerg. Hvordan ser dit partis politik ud m.h.t. cykelstier og yderområdernes landområder? Øvrige emner: Disciplin - selvdisciplin Busser Integration 10. klasser IT problematikken Trafiksikkerhed Mobning både elever og lærere 9

10 Indsats for dygtigere elever Lørdag den 17. september læste jeg følgende i avisen: En times motion i skolen hver dag kan styrke indlæringen. Det viser en svensk undersøgelse fra Karolinska Instituttet. En gruppe elever startede med en times gymnastik hver dag, og undersøgelsen kunne påvise, at de blev mere koncentrerede, mindre støjende og bedre til at lære. Ja, det er jo enhvers lærers drøm, at undervise elever, der er koncentrerede, mindre støjende og gode til at lære. Og formentlig ønsker forældrene det samme. Nu er det jo bare sådan, at ikke alle elever kan have motion på programmet den første time i skolen. Brugen af skolens idrætsfaciliteter må strække sig over hele dagen. Men så slog den tanke mig, at det vel ikke nødvendigvis var motion i skolen, der var den af- gørende faktor, men simpelthen det at starte dagen med motion? Det kan man få på mange måder. En af de mest enkle, men samtidig nyttige, kunne være at gå eller cykle til skole! Når jeg hver morgen ser den stribe af biler, der som små taxaer sætter deres børn af ved skolens indgang, så kunne der vel nok opnås en lang række gode effekter, hvis disse elever kom i skole ved egen kraft. Forældrene sparede tid og benzin, trafikpresset på skolens p- område ville aftage. Og allervigtigst: eleverne ville vænne sig til en let daglig motion før skolegang, en motion, som ville gøre dem mere koncentrerede, mindre støjende og bedre til at lære. En pragtfuld vision. Kunne det tænkes, at forældrene til eleverne på Solbjergskolen ville være med til at virkeliggøre denne vision? Med håbefulde hilsner Karsten Hald Nielsen, lærer 10

11 Forårsløg Et af de meget smukke og oplivende syn i foråret er forårsløgenes gennembrud af jorden og deres udspring. Disse forårsløg pynter særlig meget, når de står i de endnu uklippede græsarealer. Sådanne arealer har vi i Solbjerg og også ved skolen. Og vi får flere arealer af den slags. De første arealer har vi fået på grund af en indsats fra Solbjerg Fællesråd. De har tidligere fået tildelt en stor portion forårsløg til lægning i Solbjergs græsarealer. Sidst fællesrådet fik tildelt forårsløg, blev skolen forespurgt, om vi var interesserede i at lægge nogle af disse løg i nogle af vore egne græsarealer. Det var vi sandelig da. Nu er Solbjerg Fællesråd igen tildelt forårsløg og igen er vi blevet spurgt, om vi vil lægge nogle af dem ved skolen. Vi har naturligvis igen sagt ja tak. Når vi har løgene, vil Arne Klejs og Søs Hedemann sammen med nogle af deres elever i natur/teknik lægge de ny løg. Derefter er der kun at vente til foråret, hvor vi så kan glæde os over et endnu større blomsterflor end hidtil. Kristian Buhr 11

12 Oktober KALENDER 2005 Uge klasse Frankrig mandag 3. 8a projektuge 7a samtaler tirsdag 4. 7a samtaler onsdag 5. 0a samtaler 8c forældremøde onsdag 12. børnehaveklasserne gå-prøve 0a samtaler 7b bornholmeraften torsdag 13. 2a forældremøde fredag 14. Motionsdag - alle elever møder kl uge 42 Efterårsferie November tirsdag 1. Stort politisk valgmøde mandag 7. 5a samtaler 6c samtaler torsdag 10. 5a samtaler 6c samtaler fredag klasserne overnatter i sfo tirsdag 15. 2c samtaler 9a forældremøde torsdag 17. 2c samtaler tirsdag 22. 8a samtaler onsdag 23. 8a samtaler Redaktion: Kristian Buhr, Hans Ahlmann og Berthe Ørndrup SOLBJERGSKOLEN Kærgårdsvej Solbjerg [email protected] Hjemmeside: 12