Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den kl Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse/drøftelse af kommissorium for Limfjordsrådets udarbejdelse af en masterplan for Limfjorden i balance 3 Orientering om NBE Årsberetning Orientering om regnskabsrapportering pr. 31. marts skattefinansierede område Godkendelse af tillægsbevilling som konsekvens af finanslovsaftalen - afskaffelse af affaldsadministrationsgebyr for virksomheder 11 6 Orientering om ny betalingsmodel for kommunerne under Nordjyllands Beredskab 16 7 Orientering om vandindvindingstilladelser til markvanding 18 8 Drøftelse af budget Foreløbige budgetønsker - skattefinansierede område 22 9 Drøftelse af budget Foreløbige budgetønsker - brugerfinansierede område Godkendelse af budgettema, Aalborg DNA i grøn balance Godkendelse af 2. behandling af revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup 12 Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup Godkendelse af forslag til ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af ejendomme langs Ane Dams Gade med tilstødende sidegader i Nørresundby Orientering om sagsbehandlingstider og brugertilfredshedsundersøgelser og tilsynsberetning Orientering fra rådmand og direktør Orientering fra diverse selskaber Eventuelt Godkendelse af referat 58 Lukket 19 Orientering fra rådmand og direktør 20 Orientering fra diverse selskaber mv. 21 Eventuelt

3 Tid Torsdag 2. maj 2019, kl Sted Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161 Afbud Til stede Øvrige deltagere Daniel Borup Lars Peter Frisk, Rose Sloth Hansen, Lasse Puertas Navarro Olsen, Lene Krabbe Dahl, Lasse Frimand Jensen, Bjarne Jensen Direktør Søren Gais Kjeldsen og udvalgssekretær Lone Brun Olsen, Chef for Bæredygtighed og Udvikling Michael Damm deltog under punkt 2-3, 8-10 og 15, Administrationschef Nils Ove deltog under punkt 4-10, Vicedirektør Jane Stampe deltog under punkt 5-15, Afdelingsleder Michael Palsgaard Andersen deltog under punkt 7 og 11-13, Afdelingsleder Jens Riise-Dalgaard deltog under punkt 14 og 15 Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 1 af 158

5 Punkt 2. Godkendelse/drøftelse af kommissorium for Limfjordsrådets udarbejdelse af en masterplan for Limfjorden i balance Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender Kommissorium for udarbejdelse af Masterplan for Limfjorden i balance. Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s drøftelse Masterplanens indsatsområder. Beslutning: godkender Kommissorium for udarbejdelse af Masterplan for Limfjorden i balance. s drøftede Masterplanens indsatsområder. Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 12 af 358

6 Sagsbeskrivelse I 2015 udarbejdede Limfjordsrådet et strategipapir, der præciserede rammerne for Rådets arbejde og fungerede som retningsviser/bindeled mellem Limfjordsrådets vision om en renere Limfjord og Rådets årlige handlingsplansarbejde. Visionspapiret summerede således Limfjordsrådets strategi frem mod I forsættelse heraf ønsker Limfjordsrådet i 2019 at fastholde et særligt fokus på udarbejdelsen af en ambitiøs masterplan for Limfjorden i balance, der kan følge op på 2020 strategien. Med udgangspunkt i FN s 17 verdensmål og tænkning på tværs udarbejdes ud fra eksisterende viden således en masterplan, der sætter retning, skaber overblik og skitserer rammerne for Rådets videre arbejde for at fremme en bæredygtig udvikling i og omkring Limfjorden. En masterplan for Limfjorden omfatter selve Limfjorden og dens udvikling, som ønskes ude i fjorden i relation til miljøtilstand, klimaudvikling, erhvervsinteresser i relation til miljøet mv. Tilstanden i Limfjorden afhænger dog i høj grad også af de aktiviteter, der sker på land i fjordens opland. Derfor er det relevant også at fokusere på aktiviteter, interesser, potentialer mv. i oplandet. En række Ren fjord projekter skal være de konkrete tiltag, der understøtter og udmønter planen, herunder Limfjordsrådets eksisterende Ren fjord projekter som stenrevet ved Livø, Havørred Limfjorden etc. 25. oktober 2018 blev der afholdt en velbesøgt inspirations-/temadag for kommunernes tekniske udvalg, faglige samarbejdspartnere og fonde om en bæredygtig forvaltning af Limfjorden. På baggrund af denne dag udarbejdes nu en første version af en masterplan for Limfjorden, som forventes at omfatte følgende emner relateret til fjorden: Miljø i Limfjordens opland Miljø i Limfjorden Naturen i og omkring Limfjorden Klima Bæredygtig erhvervsudvikling Rekreative interesser Alle emner lægger i naturlig forlængelse af Limfjordsrådets eksisterende arbejde inden for vandplanarbejde; bæredygtighed både i relation til fjorden og på land; håndtering af klimaudfordringen, bæredygtig turismeudvikling (Havørred Limfjorden) etc. alle temaer der er tæt knyttet til Limfjordsrådets kerneopgaver og med mulighed for at opnå synergieffekter. I 2019 fastlægges strategien gennem en række strategimøder inden for hvert af masterplanens seks fokusområder for at fastlægge projektets overordnede køreplan og sikre, at de enkelte fokusområder har et sammenligneligt udgangspunkt for det videre arbejde. Ud fra strategimødernes konklusioner udarbejdes overordnede retningslinjer og forslag til konkrete forløb - Masterplan version 1.0. Den overordnede Masterplan version 1.0, som fastlægger de overordnede og generelle temaer, forventes afsluttet i Det kan herefter overvejes, om den skal følges op med en mere konkret Masterplan 2.0. Limfjordsrådets formandskab har drøftet udarbejdelsen af denne masterplan for Limfjorden i balance med KKR-Nordjylland. Der var her enighed om, at det er afgørende, at de enkelte kommunalbestyrelser/fagudvalg inddrages i processen med henblik på at sikre ejerskab til de indsatser, der peges på. Formandskabet inviterer til et tilsvarende møde med KKR-Midtjylland den 24. april KKR-Nordjylland bakker op om udarbejdelse af en masterplan og anbefaler, at Limfjordsrådet henvender sig til kommunerne med henblik på at få fagudvalgene til at give input til Masterplanens indsatsområder. Møde den kl Side 23 af 358

7 Bilag: Kommissorium masterplan for Limfjorden i balance pixi Møde den kl Side 34 af 358

8 Punkt 3. Orientering om NBE Årsberetning Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til orientering om NBEs årsberetning Beslutning: Til orientering. Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 15 af 358

9 Sagsbeskrivelse Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE) udgiver som forening en årsberetning i forbindelse med den årlige generalforsamling i foreningen, som afholdes ultimo april (i år er det d. 23. april 2019). Af årsberetningen fremgår det bl.a. at: Der igen har været en stigning i antallet af medlemmer i NBE. NBE i 2018 satte gang i Det Cirkulære Nordjylland, hvor der arbejdes på at skabe konkrete ressourceloops i regionen samt at aktivere indsamlet affald fra borgerne. NBE har foretaget 51 bæredygtighedsscreeninger af Nordjyske virksomheder. Størstedelen af screeningerne blev gennemført som en del af projektet Bæredygtig vækst gennem energi- og ressourceeffektive SMV er. Der igennem screeningerne er fundet årlige besparelsespotentialer på ca ton CO 2 og MWh. Derudover er der fundet ton ressourcer, som enten kan reduceres i indkøb eller genanvendes i stedet for at sendes til forbrænding eller deponi. Foruden disse besparelser havde 9 af virksomhederne så stort et uudnyttet overskud af varme, at de kunne dække 886 husstandes årlige varmeforbrug. Alle de 21 deltagere på årets Grønne Rejsehold blev matchet med en Nordjysk virksomhed i form af projektsamarbejde, virksomhedspraktik, projektansættelse eller fastansættelse. NBE afholdte 11 netværksaktiviteter for både virksomheder samt offentlige og private aktører. Aktiviteterne omhandlede bl.a. cirkulære forretningsmodeller inden for hovedtemaerne energi, plast og byggeri. Der blev opstartet undersøgelser af affaldshåndteringen på byggepladser med henblik på at genanvende plasten fra byggepladserne. NBE fik tilsagn om ca. 25 mio. kr. til yderligere to projekter, der skal fremme den grønne omstilling: Cirkulære indkøb - CircPro og Cirkulær Innovation i Partnerskaber. Vedlagt i bilag ses NBE Årsberetning for Møde den kl Side 26 af 358

10 Bilag: NBE Årsberetning 2018 Møde den kl Side 37 af 358

11 Punkt 4. Orientering om regnskabsrapportering pr. 31. marts skattefinansierede område Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering regnskabsrapportering for de skattefinansierede områder pr. 31. marts 2019 for regnskabsåret Beslutning: Til orientering. Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 18 af 358

12 Sagsbeskrivelse Forbrug på Miljø- og Energiforvaltningens skattefinansierede områder udgør kr. mod et korrigeret budget på kr. Ved et jævnt forbrug over året ville der ved udgangen af marts måned have været et forbrug på 25,0 % af budgettet. Det bogførte forbrug på driften udgør 36,5 % af budgettet, mens det bogførte forbrug for både drift og anlæg udgør 36,4 % af det samlede budget. Forbrugsprocenterne er på niveau med forbruget på samme tidspunkt sidste år. Forbruget pr. 31. marts 2019 fordeler sig, som vist i bilag 1. Brugerfinansierede områder Det bemærkes afslutningsvist, at regnskabsrapporteringen for Miljø- og Energiforvaltningens brugerfinansierede områder primært sker via de ordinære budgetrevisioner forår og efterår. Møde den kl Side 29 af 358

13 Bilag: Bilag - Specifikation pr. 31. marts skattefinansierede område Møde den kl Side 310 af af 358

14 Punkt 5. Godkendelse af tillægsbevilling som konsekvens af finanslovsaftalen - afskaffelse af affaldsadministrationsgebyr for virksomheder Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at der gives tillægsbevilling fra 2019 på 3,5 mio. kr. i mindreindtægter til dækning af manglende finansiering af affaldsadministrationsgebyret, således Miljø- og Energiforvaltningen fortsat kan løse lovpligtige opgaver som beskrevet i sagsbeskrivelsen. Beslutning: Anbefales. Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 11 af af 558

15 Sagsbeskrivelse Punktet blev behandlet på Budgetforligspartiernes møde den 8. april 2019 (punkt 2), hvor det blev tiltrådt, at der gives tillægsbevilling fra 2019 på 3,5 mio. kr. til dækning af manglende finansiering af affaldsadministrationsgebyr. I forbindelse med finanslovsaftalen fra den 30. november 2018 blev aftaleparterne enige om, at afskaffe affaldsadministrationsgebyret for virksomheder fra den 1. januar december 2018 blev Lovforslag nr. L 119 af 5. december 2018 vedtaget, med ikrafttræden 1. januar Det betyder, at kommunalbestyrelserne pr. januar 2019 ikke længere må opkræve et generelt administrationsgebyr hos virksomheder. Desuden er en række bekendtgørelser tilrettet ved samme lejlighed.1 Ophævelsen af gebyrbestemmelsen betyder, at de opgaver, som hidtil kunne dækkes af administrationsgebyret for virksomheder, fremover ikke må gebyrfinansieres. Af finanslovsaftalen fremgår det, at kommunerne samlet opkræver i størrelsesordenen 100 mio. kr. årligt via administrationsgebyret, og det er vurderet, at ca. 50% går til administration. I Aalborg Kommune udgør andelen til administration i størrelsesorden 3%. I Finansloven er der afsat en ramme på op til 50 mio. kr. årligt til at afskaffe administrationsgebyret. Ud af de 50 mio. kr. er ca. 12 mio. kr. årligt reserveret til statslige databaser, der hidtil har været finansieret af kommunerne. Det betyder, at ca. 38 mio. kr. går til kommunerne samlet via DUT. Heraf forventes Aalborg Kommune at modtage i størrelsesordenen 1,3 mio. kr. pr. år, som forventes at tilfalde Miljø- og Energiforvaltningen. Lovforslaget har været i økonomisk høring frem til 7. januar 2019, og DUT-forhandlinger mellem KL og Energi- Forsynings- og Klimaministeriet forventes ifølge Energistyrelsen påbegyndt primo Ifølge Energistyrelsen igangsættes der i januar 2019 et arbejde om udarbejdelse af regler om fremtidig gebyrfinansiering af konkrete anvisninger og anmeldelse og dokumentation af jordflytninger. Indtil disse regler er på plads, skal omkostninger til konkrete anvisninger og anmeldelse og dokumentation af jordflytninger dækkes af de midler, som tildeles via Finansloven. Jordflytninger udgør imidlertid kun en del af de opgaver, som kommunen skal løse. Loven gør op med princippet om, at affaldshåndtering ikke må skattefinansieres, og de opgaver, der flyttes til det skattefinansierede område med loven, vil således ikke længere være under principperne om hvile-i-sigselv og forureneren-betaler-princippet. Opgaver der tidligere blev dækket af administrationsgebyret for virksomheder Administrationsgebyret for virksomheder er i Budget 2019 forudsat opkrævet hos ca virksomheder. Gebyret dækker omkostningerne til: Myndighedsbehandling af jordflytninger (anmeldelse, dokumentation, anvisning) Myndighedsbehandling af byggeaffald (anmeldelse, dokumentation, anvisning) Konkrete anvisninger om håndtering af affald fra virksomheder Omkostninger forbundet med administration af anvisningsordninger for virksomheder Planlægning herunder udarbejdelse af affaldshåndteringsplan Regulativfastsættelse Administration 1 Bekendtgørelse om affald (Miljø- og Fødevareministeriet), som ophæver gældende bekendtgørelse om affald og erstatter dele af denne bekendtgørelse som led i en opdeling af denne. Bekendtgørelse affaldsregulativer, gebyrer og aktører mv., som erstatter dele af gældende bekendtgørelse om affald som led i en opdeling af denne, og som ophæver det generelle administrationsgebyr for virksomheder og gebyrfinansiering af NSTAR. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet (Miljø- og Fødevareministeriet), som ophæver gebyrfinansiering af ADS. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed. Møde den kl Side 212 af af 558

16 Statens affaldsdata- og regulativsystem Information om affaldshåndtering Omkostninger til rådgivning fra advokater og konsulenter Kapacitetsgebyr i forbindelse med pligten til at lave ordninger for farligt affald. De opgaver, der tidligere var omfattet af administrationsgebyret, er med undtagelse af information om affaldshåndtering, opgaver som kommunen skal løse. Eksempelvis skal flytning og håndtering af forurenet jord og byggeaffald anmeldes og anvises efter et fastlagt regelsæt, som medvirker til at fjerne forureninger, hvor den udgør en skade for mennesker, miljø og grundvand samt drikkevand. Derfor er det afgørende, at jord- og affaldsstrømme styres, så opgravet jord og byggeaffald håndteres korrekt og ikke efterfølgende placeres uhensigtsmæssigt, så der skabes nye forureninger af f.eks. drikkevand eller fare for sundhedsskadelig kontakt. Sker det ikke, kan det have store sundhedsmæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser for samfundet. Det skal bemærkes, at der for branchens virksomheder kan være store økonomiske gevinster forbundet ved at bortskaffe forurenet jord og byggeaffald ulovligt, for eksempel ved at bortskaffe forurenet jord og byggeaffald som værende mindre forurenet. I forhold til myndighedsbehandling af byggeaffald, pålægges bygherrer at kortlægge/screene bygninger for indholdet af miljøfremmede stoffer (PCB, tungmetaller, asbest mm.), inden nedrivning og renovering af bygninger og anlæg kan finde sted. Formålet med denne screening er at fjerne de miljøfremmede stoffer i forbindelse med den efterfølgende sanering af bygningen (afrensning af murværk, udsortering af affaldsfraktioner mm.) inden selve nedrivningsarbejdet påbegyndes. Opgaverne med forurenet jord og bygningsaffald er forankret miljølovgivningen og skal sikre, at de miljøfremmede stoffer fjernes, så større mængder af jord og byggeaffald herefter kan genanvendes. Der er erfaringsmæssigt mange aktører involveret i disse sager (bygherre, entreprenør, vognmand, modtageranlæg, rådgiver, analyselaboratorier), og det er en stor opgave for Miljø- og Energiforvaltningen at sikre, at den nødvendige fjernelse af de miljøfremmede stoffer fra jord og byggematerialerne reelt finder sted, og der ikke i stedet for sker en fortynding, hvor de miljøfremmede stoffer indgår i det genanvendelige materiale og derved spredes ukontrollerbart. Myndighedsbehandling af jordflytninger og byggeaffald er eksempler på opgaver, der sikrer en god erhvervsservice og hurtig sagsbehandling (én indgang). Disse opgaver er essentielle, dels for at sikre en miljømæssig forsvarlig håndtering, og dels for at understøtte den øgede byggeaktivitet i kommunen, herunder byudviklingen af gamle erhvervsarealer, og dermed bidrage til opfyldelse af Aalborg Kommunes erhvervsstrategi. Desuden er planlægningsopgaver som udarbejdelse af affaldsplan og affaldsregulativ opgaver, der skal udføres, og er med til at understøtte rettidighed og samskabelse, og at der er en professionel, helhedsstænkende og tværfaglig sagsbehandling. Information, oplysning og kommunikation om affald er ikke en lovbestemt opgave, men en opgave som er vigtig for at sikre virksomhedernes ageren i forhold til øget genanvendelse, cirkulær økonomi, grøn omstilling mm. Opgaven har størst effekt, når den løses lokalt i kommunerne for at sikre en lokal forankring, og at informationen er tilpasset de konkrete forhold i lokalområdet. I Aalborg Kommune har der været dialog med og information til virksomheder i forbindelse med sagsbehandling og tilsyn. Det skal bemærkes, at opgaven vedrørende information, oplysning og kommunikation er marginal i forhold til de opgaver, der skal udføres. Økonomi I Budget er de årlige udgifter til at løse opgaverne omfattet af administrationsgebyret, beregnet til ca. 6,8 mio. kr. Som beskrevet tidligere forventes Aalborg Kommune at modtage i størrelsesordenen 1,3 mio. kr. via DUT-midler. Når der tages højde for de 1,3 mio. kr., samt de udgifter, der bortfalder, når gebyret ikke længere skal opkræves (udgifter til administration og statens databaser), betyder det, at Miljø- og Energiforvaltningen fra 1. januar 2019 mangler i størrelsesordenen 3,5 mio. kr. pr. år. De 3,5 mio. kr. pr. år svarer til ca. 5% af forvaltningens skattefinansierede budgetramme, når denne korrigeres for bidrag til Møde den kl Side 313 af af 558

17 Nordjyllands Beredskab. Til sammenligning kan det nævnes, at Miljø- og Energiforvaltningens omprioriteringsbidrag på 1,5% i 2019 udgør kr. Samlet oversigt over økonomiske konsekvenser i : Bortfald af gebyrer 6,8 mio. kr. Kompensation DUT * -1,3 mio. kr. Udgift til opkrævning af gebyr -0,1 mio. kr. Udgift til affaldsdatasystem -0,2 mio. kr. Bidrag til fællesudgifter ved Renovation** -1,7 mio. kr. Manglende finansiering pr. år 3,5 mio. kr. * Forventet ** Udgiften skal i stedet finansieres ved brugerbetaling via de øvrige affaldsordninger. Samtidig er der ultimo 2018 et akkumuleret merforbrug i forbindelse med varetagelsen af opgaverne. Det akkumulerede merforbrug forventes at udgøre 1,3 mio. kr. ved udgangen af 2018 og vil blive regnskabsforklaret i forbindelse med aflæggelse af forvaltningens regnskab for Eventuel afskaffelse af affaldsadministrationsgebyret, var et af de kendte elementer ved byrådets godkendelse af budget Det er i størrelsesordenen 6-6,5 årsværk hos Miljø- og Energiforvaltningen, der er beskæftiget med opgaver omfattet af affaldsadministrationsgebyret. Ifølge Energistyrelsen igangsættes der i januar 2019 et arbejde om udarbejdelse af regler om fremtidig gebyrfinansiering af konkrete anvisninger og anmeldelse og dokumentation af jordflytninger. Hvis disse regler vedtages, skal byrådet efterfølgende fastsætte gebyrer, og en del af udgifterne vil til den tid kunne dækkes via det nye gebyr. Indtil disse regler er på plads og nye gebyrer vedtaget, skal omkostninger til konkrete anvisninger og anmeldelse og dokumentation af jordflytninger dækkes af de midler, som tildeles via finansloven. Jordflytninger udgør imidlertid kun en del af de opgaver, som kommunen skal løse. Som følge, af at kompensationen på ca. 1,3 mio. kr. ikke svarer til den manglende finansiering, vil der være opgaver der, såfremt Miljø- og Energiforvaltningen ikke modtager den manglende finansiering, ikke kan løses indenfor Miljø- og Energiforvaltningens budget. Konsekvensen vil således være, at virksomheder vil opleve lange og stigende sagsbehandlingstider, da Miljø- og Energiforvaltningen alene vil have ressourcer til at løse ca. 25% af de sager forvaltningen modtager. Desuden vil der være sager vedrørende anmeldelser af jord og byggeaffald der - i strid med lovgivningen - ikke bliver behandlet, med risiko for nye forureninger som følge af, at jorden og byggeaffaldet ikke håndteres korrekt. Eksempelvis kan byggeaffald med asbest og PCB risikere at ende i genanvendelsesprojekter, med risiko for forurening af drikkevand, natur- og boligområder. Konsekvensen vil desuden være, at Miljø- og Energiforvaltningen ikke kan leve op til Aalborg Kommunes erhvervsstrategi og til at opretholde den nuværende erhvervsservice, så der fortsat er en rimelig sagsbehandlingstid bl.a. i forhold til byggeaffaldssager og flytning af jord samt én indgang til kommunen, da der ikke vil være ressourcer til at opretholde den eksisterende bemanding på området. Ligeledes vil konsekvenserne være en væsentlig svækkelse af miljøindsatsen overfor affaldsbranchen med mere. Sammenfatning Ny lovgivning vedtaget den 20. december 2018 betyder, at affaldsadministrationsgebyret for virksomheder afskaffes fra 1. januar Der vil således mangle i størrelsesordenen 3,5 mio. kr. pr. år svarende til ca. 5% af Miljø- og Energiforvaltningen skattefinansierede budget, når der korrigeres for betaling til Nordjyllands Beredskab. For at leve op til lovgivningen, og for desuden at sikre, at det nuværende serviceniveau overfor erhvervslivet i forhold til myndighedsopgaver på bl.a. jord- og byggeaffald kan fastholdes, foreslås det, at der gives en tillægsbevilling på 3,5 mio. kr. pr. år fra Møde den kl Side 414 af af 558

18 Budgetmæssige konsekvenser DRIFT 2019 Udgifter Indtægter kr Sektor: Miljø og Plan By- og LandMiljø Regulering af manglende gebyrindtægter/mindreindtægt Fællesudgifter, gebyropkrævning mv Ændring i alt - drift Sektor: Miljø og Plan FINANSIERING 2019 Udgifter Indtægter kr By- og LandMiljø Udligning og generelle tilskud Ændring i alt finansiering Samlet kassetræk Møde den kl Side 515 af af 558

19 Punkt 6. Orientering om ny betalingsmodel for kommunerne under Nordjyllands Beredskab Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering status for ny betalingsmodel for Nordjyllands Beredskab I/S. Beslutning: Til orientering. Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 16 af af 258

20 Sagsbeskrivelse Nordjyllands Beredskab I/S - der er et interessentskab bestående af de 11 nordjyske kommuner blev etableret pr. 1. januar I forbindelse med etableringen blev det aftalt, at alle kommuner i en indfasningsperiode betaler et beløb svarende til det afsatte budget i 2014 fratrukket egen andel af en besparelse på 7,5 mio. kr. Herefter skulle der findes en ny betalingsmodel. Indfasningsperioden er to gange blevet forlænget af bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab I/S til og med Status er, at der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af Nordjyllands Beredskab I/S og Kommunaldirektørkredsen til at udarbejde et oplæg til ny betalingsmodel, der skal have virkning fra 1. januar Dette forslag forventes behandlet af bestyrelsen for I/S Nordjyllands Beredskab i maj 2019 hvorefter forslaget skal behandles i de 11 kommuner. De økonomiske konsekvenser af en ny betalingsmodel for Aalborg Kommune vil derfor først være kendt medio Møde den kl Side 217 af af 258

21 Punkt 7. Orientering om vandindvindingstilladelser til markvanding Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til orientering vedrørende indvindingstilladelser til markvanding. Beslutning: Til orientering. Henvendelse fra AgriNord vedhæftes referatet. Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 18 af af 458

22 Sagsbeskrivelse Sommeren 2018 var som bekendt tør og varm, og her ultimo april 2019 er der igen tørkevarsel. Derfor ser Miljø- og Energiforvaltningen et øget antal henvendelser og ansøgninger fra landmænd, der ønsker tilladelse til indvinding af vand til at vande marker, eller udvide den tilladelse de har. er på mødet den (punkt 18) blevet orienteret om udfordringen i sommeren Forvaltningen prioriterer vand til mennesker, industri, klimaformål og dyr højere end vanding af planter. Der er derfor i flere år kun i meget begrænset omfang behandlet ansøgninger om nye eller forhøjede markvandingstilladelser, da de øvrige opgaver har optaget forvaltningens ressourcer. På grund af sagspuklen er det p.t. ikke muligt at svare ansøgere om markvandingstilladelser på, hvornår de kan forvente svar på deres ansøgning, da forvaltningen stort set ikke behandler dem. Afhængigt af afgrødevalg og lokale forhold kan en tilladelse til markvanding være en forudsætning for dyrkning og optimering af landbrugets udbytte og indtjening. Dette gælder såvel konventionelle landmænd og ikke mindst økologiske husdyrproducenter, der kan have sværere ved at skaffe erstatningsfoder, såfremt deres afgrøder rammes af tørke. Konkret her i foråret hæmmes eksempelvis fremspiring og for vinterrapsen øger det risikoen for abortering og dermed et markant mindre udbytte. Bortset fra forsyning af husholdningen i enkeltejendomme i det åbne land, er der krav om en tilladelse efter vandforsyningsloven med tilhørende screening efter miljøvurderingsloven, hvis man ønsker at indvinde vand. Det skal sikre, at indvindingen kan ske uden væsentlig negativ påvirkning af omgivelser, som natur, vandløb, andre indvindere af vand, flytning af forurening mm. Desuden sikrer sagsbehandlingen, at udnyttelsen af ressourcen sker ud fra en afvejning af de samlede ønsker og behov for vand. En midlertidig bevilling fra byrådet til en indsats til behandling af ansøgninger om tilladelse til hele vandindvindingsområdet bortfaldt pr. 31. december Samtidigt er antallet af ansøgninger stigende, lige som øvrige sager har været prioriteret højere, f.eks. lokalplaner og byggesager. Det er derfor fortsat ikke muligt at nedbringe den samlede pukkel af ansøgninger om nye, forhøjede eller fornyede tilladelser på området. Den individuelle vurdering i forhold til omgivelserne er ofte ressourcetung med høring af andre sagsområder og myndigheder. Forvaltningen arbejder aktivt med at optimere sagsbehandlingen via automatisering og overordnede analyser af vandindvindingen med henblik på en egentlig samlet vandindvindingsstrategi. Herunder ses der på muligheder for at anvende teknisk vand til formål, der ikke kræver drikkevandskvalitet. Det er ikke muligt at trække ressourcer fra beslægtede sagsområder, da også disse er ressourcemæssigt pressede. Forvaltningen har i et budgetønske fra budget 2020 foreslået, at området opnormeres. Der er i øjeblikket godt 50 ubehandlede ansøgninger om tilladelse til markvanding. Både ansøgninger om nye boringer, men overvejende tilladelse til at udvide den eksisterende tilladelse. Siden sommeren 2018 har Miljø- og Energiforvaltningen oplevet en øget efterspørgsel efter en tilladelse i det hele taget. Den manglende behandling af nye og udløbne tilladelser medfører desuden, at uudnyttede tilladelser ikke høstes til gavn for en omfordeling af den samlede ressource til dem, der har behov. Som opfølgning på en landspolitisk aftale om bedre muligheder for hurtig sagsbehandling af vandindvindingstilladelser i tørkesituationer har Miljø- og Fødevareministeren sendt udkast til ny bekendtgørelse om vandindvinding i høring. Det er forvaltningens vurdering, at udkastet ikke giver kommunen nye reelle muligheder for hurtig sagsbehandling, men til gengæld øger forventningerne hos landmænd og konsulenter om hurtig og muligvis også automatisk imødekommende sagsbehandling. Samlet vurdering Med baggrund i den nuværende tørre april og sidste års varme og tørre sommer forventer Miljø- og Energiforvaltningen et øget antal ansøgninger om indvindingstilladelser til markvanding. Udover flere ansøgninger modtager forvaltningen et stigende antal henvendelser, med deraf følgende ressourcetræk til dialog med landmænd og konsulenter, om manglende sagsbehandling. Møde den kl Side 219 af af 458

23 Miljø- og Fødevareministerens tiltag for hurtigere sagsbehandling af vandindvindingstilladelser giver ikke kommunen nye reelle muligheder for hurtig sagsbehandling, men øger forventningen hos landbrugere og konsulenter. Møde den kl Side 320 af af 458

24 Bilag: Om markvandingstilladelser Møde den kl Side 421 af af 458

25 Punkt 8. Drøftelse af budget Foreløbige budgetønsker - skattefinansierede område Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s drøftelse afdelingernes foreløbige budgetønsker for de skattefinansierede områder. Beslutning: Drøftedes. Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 122 af af 458

26 Sagsbeskrivelse Der har i foråret 2019 været afholdt en række Miljø- og Energiudvalgsmøder, hvor budgettemaer har været på dagsordenen. Især har det været behandlingen af Miljø- og Energiforvaltningens bidrag til omprioriteringskataloget, der har været og stadig i fokus. Aalborg Kommunes samlede bidrag bliver tilbagemeldt til Magistraten den 1. juli Sideløbende er Miljø- og Energiforvaltningens afdelinger gået i gang med at udarbejde oplæg til budgetønsker til den kommende budgetperiode. Disse forhold især vedrørende de skattefinansierede områder vil frem til byrådets budgetdrøftelser i august 2019 løbende blive behandlet i Miljø- og Energiudvalget. Der er på nuværende tidspunkt tale om meget foreløbige ønsker om udvidelser af budgetrammerne. For de skattefinansierede områder skal alle budgetønsker medtages som følge af budgetproceduren i forhold til serviceramme-restriktionerne, hvorimod der for de brugerfinansierede områder med egen kassekredit i kommunekassen og egen økonomi kun vil blive tale om de væsentligste budgetændringer. Ønsker om rammeudvidelser det skattefinansierede område I henhold til budgetvejledningen for Aalborg Kommune må behov for rammeudvidelser på de skattefinansierede områder ikke indregnes i budgetterne, før byrådet konkret har godkendt de enkelte ændringsbehov. Dette vil ske i forbindelse med budgetdrøftelserne i september Der er nu indhentet foreløbige ønsker om rammeudvidelser fra de skattefinansierede afdelinger og områder, og resultatet er vist nedenfor i oversigtsform. Bemærkninger og redegørelser til de enkelte rammeudvidelser fremgår af vedhæftede skemaer og notater. Ønsker til udvidelser af Drift Beløb i kr Miljø og Plan Øget bygge- og anlægsaktivitet i Aalborg Kommune - miljøsagsbehandling Vandløb og Limfjord Drikkevand og markvanding Klimasikring mod oversvømmelse Mere miljø og Bedre service til virksomheder og borgere Det skal bemærkes, at det er aftalt med By- og Landskabsforvaltningen, at budgetønsket vedrørende Klimasikring mod oversvømmelser skal koordineres med dem. Det vil ske inden næste gang Miljø- og Energiudvalget skal behandlebudgetønskerne. Ønsker til udvidelser af Anlæg Beløb i kr Miljø og Plan Fjernelse af spærring ved Binderup Mølle Dambrug Møde den kl Side 23 af af 458

27 Det skal bemærkes, at det er aftalt med By- og Landskabsforvaltningen, at budgetønsket vedrørende Fjernelse af spærring ved Binderup Mølle Dambrug skal koordineres med dem. Det vil ske inden næste gang skal behandle budgetønskerne. Møde den kl Side 324 af af 458

28 Bilag: Bilag 1 Budgetønsker drift - skattefinansierede områder Bilag 2 Budgetønsker anlæg - skattefinansierede områder Møde den kl Side 425 af af 458

29 Punkt 9. Drøftelse af budget Foreløbige budgetønsker - brugerfinansierede område Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s drøftelse afdelingernes foreløbige budgetønsker for de brugerfinansierede områder. Beslutning: Drøftedes. Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 126 af af 358

30 Sagsbeskrivelse Der har i foråret 2019 været afholdt en række Miljø- og Energiudvalgsmøder, hvor budgettemaer har været på dagsordenen. Især har det været behandlingen af Miljø- og Energiforvaltningens bidrag til omprioriteringskataloget, der har været og stadig i fokus. Aalborg Kommunes samlede bidrag bliver tilbagemeldt til Magistraten den 1. juli Sideløbende er Miljø- og Energiforvaltningens afdelinger gået i gang med at udarbejde oplæg til budgetønsker til den kommende budgetperiode Der er på nuværende tidspunkt tale om meget foreløbige ønsker om udvidelser af budgetrammerne. For de brugerfinansierede områder med egen kassekredit i kommunekassen og egen økonomi er der kun tale om de væsentligste budgetændringer. Ønsker om rammeudvidelser det brugerfinansierede område De brugerfinansierede områder har egne mellemregningskonti eller er en del af de kommunale forsyningsvirksomheders mellemregningskonti og dermed ikke en del af Kasse I (skattefinansieret kasse). Ønsker om budgetændringer, som følge af nye anlægsprojekter og væsentlige ændringer på driften er anført i nedenstående skema. Der er kun medtaget nye forhold, idet justeringer af eksisterende anlægsprojekter, justeringer af driftsbudgetter pga. ændrede købs- og salgsmængder mv. medtages i det endelige budget til august. Ønsker til udvidelser af Drift Beløb i kr Aalborg Renovation Sikkerhedskultur på arbejdspladsen Kompakter til genbrugspladsen Over Kæret Mere genanvendelse Konceptuel model for renovationsdata Ønsker til udvidelser af Anlæg Beløb i kr Aalborg Renovation Sikkerhed på genbrugspladserne Møde den kl Side 27 af af 358

31 Bilag: Bilag 1 Budgetønsker drift - Brugerfinansierede områder Bilag 2 Budgetønsker anlæg - Brugerfinansierede områder Møde den kl Side 328 af af 358

32 Punkt 10. Godkendelse af budgettema, Aalborg DNA i grøn balance Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at de i sagen beskrevne budgetønsker fremsendes til byrådets budgetdrøftelser i august Beslutning: Godkendt. Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 129 af af 558

33 Sagsbeskrivelse Ét af kommunens pejlemærker i Aalborgs DNA er I grøn balance. Her fremhæver byrådet, at Vi tænker i løsninger, der rækker ind i fremtiden og foregriber klima- og miljøudfordringer. Vi er i førersædet, når det gælder om at tænke og handle bæredygtigt. Og vi skaber en kommune, hvor fremtidige generationer nyder godt af de smarte valg, vi træffer i dag. Aalborg byråd er allerede kommet godt i gang. Fx i form af initiativet Det cirkulære Nordjylland, hvor den nordjyske region går i front og viser vejen henimod en cirkulær økonomi som grundlaget for en bæredygtig vækst. Et initiativ som er funderet i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE). I NBE foreningen understøttes virksomhederne i deres arbejde med bæredygtighed i produktionen og produkterne for herved at styrke deres konkurrenceevne. Forvaltningen er ligeledes vært for lignende netværk inden for landbrug, butikker og restauranter. Formålet med netværkene er, at deltagerne kan dele viden og understøttes til bæredygtige løsninger, der giver plus på den 3 dobbelte bundlinje (økonomi, socialt og miljømæssigt) samt giver gode muligheder for grønt forbrug hos borgerne i Aalborg. Også i Aalborg Erhvervsstrategi for har Byrådet fokus på at fremme en vækst og udvikling, som er fremtidssikret. Her fungerer FN s verdensmål som ledestjerne - og bæredygtighed er derfor ét centralt omdrejningspunkt. Nærværende sag indeholder en oversigt over de anbefalede første indsatser nødvendige for, at Aalborg kan bidrage til at imødegå de store globale udfordringer vi er vidne til i forhold til klimaet, tabet af biodiversitet og den eksplosive globale vækst i forbruget. De foreslåede tiltag vil accelerere/booste den allerede igangsatte udvikling, og medvirke til, at Aalborg fastholder sin position, når det gælder om at tænke og handle bæredygtigt, hvorved Aalborg s DNA, i grøn balance understøttes. Forslagene til indsatser skal således ses som næste trin i rækken af indsatser, som skal implementeres for at sikre en mere og mere bæredygtig udvikling af Aalborg. Når Byrådet i 2020 vedtager den næste Bæredygtighedsstrategi fastlægges de yderligere indsatser, som skal igangsættes og videreføres i perioden Behov for en markant udbygning af indsatsen Behovet for en markant udbygning af omfang og indsatser for at sikre en bæredygtig udvikling, er blevet fremhævet meget markant i 2018, både via den stærkt forøgede nationale og internationale fokus på fremme af FN`s verdensmål men også via anbefalingerne i FN s klimarapport fra okt. 2018, hvori det med store bogstaver fremhæves, at det er nu og inden 2030, at vi skal lykkedes med en 70 % reduktion i belastningen med CO 2. Jo længere tid vi venter jo dyrere bliver det. Efter 2030 er det nærmest for sent og meget dyrt, at nå klimamålene. FN s anbefalinger er så sent som primo april 2019 blevet understreget af det forhold, at mere end 3200 ledende forskere, heriblandt ledende danske forskere som Peter Birch Sørensen, Katherine Richardson og Brian Vad Mathiesen har udarbejdet et globalt opråd med følgende ordlyd: Vi ser det som vores samfundsmæssige, etiske og videnskabelige ansvar at tale, så det ikke kan misforstås: kun hvis menneskeheden handler hurtigt og beslutsomt, kan vi begrænse den globale opvarmning, stoppe den igangværende masseudryddelse af dyre- og plantearter og sikre det naturskabte grundlag for fødevareforsyningen og trivslen for nuværende og fremtidige generationer. Opråbet kommer i hælene på lignende nationale appeller fra sammenlagt ca akademikerunderskrifter fra hele verden samt de igangværende klimastrejker hos de unge fra hele verden. I vedhæftet bilag 1, er som Illustration af det akutte behov for en markant forøget indsats kort opsummeret nogle af de væsentligste globale udfordringer. De første konkrete indsatser Møde den kl Side 230 af af 558

34 For at imødegå de helt store globale udfordringer i forhold til en bæredygtig udvikling, vil indsatser målrettet Klimaet, En ren Limfjord samt Plast og fremme af den cirkulære økonomi være helt centrale indsatser for at sikre, at Aalborg kommune bidrager til at accelerere den nødvendige grønne omstilling. Forslag til de anbefalede første konkrete indsatser er derfor målrettet disse indsatsområder og kategoriseret i 3 overordnede pakker. Indsatserne supplerer den allerede vedtagne grønne omlægning af energiforsyningen. 1) Klimaet 2) En Ren Limfjord 3) Plast og Cirkulære Økonomi De beskrevne tiltag er opbygget og designet som pakker og er derfor baseret på synergi mellem de forskellige tiltag indenfor hver pakke. Dette for at sikre mest bæredygtighed for pengene, således at den økonomisk udgift er lavere pr. tiltag ved at gennemføre tiltagene samlet end, hvis hvert tiltag blev gennemført løsrevet. Derfor er budgetøkonomien også opgjort samlet og ikke hver for sig. For hver af de beskrevne tiltag indenfor de 3 pakker er der angivet en mere uddybende beskrivelse nedenfor. Nedenfor er Budgettema-ønskerne for Aalborg i grøn balance vist i oversigtsform. Ønsker til udvidelse af driften Klimaet Beløb i kr Bæredygtighed og Udvikling Bæredygtig Energi hos erhvervslivet Klimarigtigt Erhvervsbyggeri Bæredygtig Bæredygtig Energi på lånerådgivning landet KlimaAction i SMART kommunalt skolerne og byggeri gymnasierne Ønsker til udvidelse af driften En ren Limfjord Beløb i kr Bæredygtighed og Udvikling Masterplan for en NBL øget bæredygtig fjord erhvervsservice Klima- og Plastfri fjord Naturgenopretningsprojekter omkring Limfjorden MiniStenRev Verdens Mål projekter Økoturisme Blå biomasse Ønsker til udvidelse af driften Plast og Cirkulær Økonomi Beløb i kr Bæredygtighed og Udvikling Cirkulært kommunalt byggeri Cirkulære anlæg Møde den kl Side 31 af af 558

35 Grøn kompetenceudvikling i byggeriet. En indgang for borgerne til grøn omstilling Eco Innovations Værksted Boost af den cirkulære Indsats i Aalborg, SMART city manual Cirkulære vareindkøb Mindre plast i hverdagen Nul Engangsplast og nul madspild Let at være bæredygtig i boligforeningerne Projekt Økonomi Da alle de foreslåede indsatser er baseret på partnerskaber jf. Aalborg DNA, gennemføres indsatserne som projekter med tilhørende projektøkonomi. Dette indebærer, at det af byrådet afsatte budget indenfor hvert af de 3 angivne pakker vil indgå som egenfinansiering i projekter, hvorfor den endelige projektøkonomi og aktivitetsniveauet vil være minimum 3 gange større end ovenstående angivne budgetter. Møde den kl Side 432 af af 558

36 Bilag: Bilag 1 - Lyn Oversigt over globale trusler Bilag 2 - Ønsker til udvidelseomplacering af driften - budget område Klima Bilag 3 - Ønsker til udvidelseomplacering af driften - budget Område En ren Limfjord Bilag 4 - Ønsker til udvidelseomplacering af driften - budget Område Plast og Cirkulær Økonomi Møde den kl Side 533 af af 558

37 Punkt 11. Godkendelse af 2. behandling af revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at at revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup vedtages endeligt, høringssvarene besvares i overensstemmelse med vedlagte forslag, at byrådet tilkendegiver at ville pålægge dyrkningsrestriktioner med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 26a, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse, og at 3 indsatsplaner ophæves - indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Område med særlige drikkevandsinteresser nr. 13, Hammer Bakker og Tylstrup (med undtagelse af indsatsplanen gældende for Horsens-Langholt Vandværk); Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Hammer Bakker Vandforsyningsselskab og Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk. Beslutning: Anbefales. Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 134 af af 658

38 Sagsbeskrivelse Byrådet godkendte den 26. november 2018 (punkt 10) forslag til revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup (1. behandling). Planforslaget omfatter indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i område med særlige drikkevandsinteresser nr (OSD 1475), Hammer Bakker og Tylstrup, herunder 9 almene vandværker, der indvinder fra 16 kildepladser, jf. bilag 2. Vandværkerne i området har tilsammen tilladelse til at indvinde ca m 3 grundvand årligt. Vandværkerne forsyner Hammer Bakker og Tylstrup området med drikkevand. Nordjyllands Amt vedtog en indsatsplan for området i december 2006, og Aalborg Kommune vedtog to delindsatsplaner for Hammer Bakker Vandforsyningsselskab og Tylstrup Vandværk i henholdsvis oktober 2010 og marts Revisionen af de eksisterende indsatsplaner gennemføres bl.a. på baggrund af ændrede indvindingstilladelser til vandværkerne i området, genoptegning af indvindingsoplandene samt ny kortlægning fra staten. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er en plan, der beskriver, hvilke indsatser, der skal iværksættes for at beskytte grundvandet i et bestemt område. Planen angiver, hvem der er ansvarlig for gennemførelse af de forskellige indsatser, og hvornår de skal gennemføres. Planens formål er, gennem beskyttende aktiviteter, fortsat at sikre grundvandsressourcens fremtidige anvendelighed som drikkevand. Dette supplerer Aalborg Kommunes målsætning fra Vandforsyningsplan , vedtaget på byrådsmøde den 7. oktober 2013, om at sikre, at vandforsyningen i kommunen er baseret på rent grundvand uden brug af rensning. Grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner udarbejdes med udgangspunkt i statens grundvandskortlægning. Staten udpeger bl.a., hvilke områder, der er sårbare over for nitrat samt inden for hvilke områder, der skal gøres en ekstra indsats for at beskytte grundvandet (indsatsområder). Aalborg Kommunes fastlæggelse af områder, der skal beskyttes mod forurening, udspringer af princippet om, at stor beskyttelse tæt ved boringerne giver en hurtigere effekt og påvirker færrest mulige lodsejere, frem for en mere moderat indsats over et større område. Planforslaget bygger på Aalborg Kommunes målsætning om at sikre, at forsyningen med drikkevand i kommunen kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. For at opfylde denne målsætning er der i planforslaget fastlagt målsætninger for nitrat og miljøfremmede stoffer. Gældende indsatsplaner Nordjyllands Amt vedtog i 2006 en indsatsplan for Hammer Bakker og Tylstrup-området. I forbindelse med vedtagelsen af nærværende indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup-området ophæves Nordjyllands Amts indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Område med særlige drikkevandsinteresser nr. 13, Hammer Bakker og Tylstrup, dog med undtagelsen af den del af indsatsplanen der er gældende for Horsens-Langholt Vandværk. Samtidig aflyses de to delindsatsplaner Aalborg Kommune vedtog i 2010 og 2015 Delindsatsplan for Hammer Bakker Vandforsyningsselskab og delindsatsplan for Tylstrup Vandværk. Beskyttelseszoner Der er i planforslaget fastlagt beskyttelseszoner for de vandværker, hvor der skal gennemføres en langsigtet grundvandsbeskyttelse af grundvandet mod nedsivning af nitrat og miljøfremmede stoffer. Behovet for beskyttelse er ved hvert enkelt vandværk fastlagt ud fra en konkret vurdering af sårbarhed, vandkvalitet samt arealanvendelsen m.m. Ved de fleste vandværker har det vist sig, at den dominerende arealanvendelse i indvindingsoplandet har været gunstig i forhold til grundvandets nitratindhold, hvorfor der alene gennemføres beskyttelse over for miljøfremmede stoffer herunder pesticider. Ved disse vandværker er der gennemført en konkret vurdering af pesticidsårbarheden. Den konkrete sårbarhed over for pesticider danner baggrund for indsatsen over for miljøfremmede stoffer herunder pesticider. Der må derfor, jf. indsatsplanens målsætninger, ikke anvendes og håndteres miljøfremmede stoffer i de områder, hvor der skal tinglyses dyrkningsrestriktioner. De landbrugsarealer, der skal beskyttes over for miljøfremmede stoffer udgør 117 hektar og berører ca. 16 lodsejere. Indsatsen over for miljøfremmede stoffer suppleres med en overvågningsindsats, hvor bl.a. nitratindholdets udvikling løbende evalueres. Møde den kl Side 235 af af 658

39 Ved Gl. Sulsted Vandværk har der vist sig behov for at gennemføre grundvandsbeskyttelse over for både nitrat og miljøfremmede stoffer herunder pesticider. Her gennemføres grundvandsbeskyttelsen ved tinglysning af dyrkningsrestriktioner, som jf. indsatsplanens målsætninger betyder, at det skal sikres, at den maksimale udvaskning af nitrat fra rodzonen på matrikelniveau ikke overstiger 25 mg/liter samt ingen anvendelse og håndtering af miljøfremmede stoffer. Samlet set udgør beskyttelseszonerne, hvor der skal beskyttes over for nitrat og miljøfremmede stoffer, 10 hektar og berører 2 lodsejere med jord i omdrift. Det er vandværkerne, der skal forhandle aftaler om dyrkningsrestriktioner med de berørte lodsejere. Vandværkerne arbejder for at opnå frivillige aftaler om dyrkningsrestriktioner med lodsejerne. Hvis ikke der kan opnås en frivillig aftale, gennemfører Aalborg Kommune påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 26a. I Hammer Bakker og Tylstrup-området er det Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg, der forhandler aftaler på vegne af vandværkerne. Ajstrup Østre Vandværk, Grindsted Vandværk-Espelunden, Sulsted Stationsby Vandværk, Uggerhalne Vandværk-Grindstedvej samt Vodskov Vandværk-Drøvten er alle vandværker, hvor boringerne ligger i byområde. Indsatserne ved disse vandværker vil derfor være rettet mod byområdet i kildepladszonen, jf. bilag 2. Der skal derfor ikke gennemføres dyrkningsrestriktioner på landbrugsjord ved disse vandværker. Byrådet har afsat midler til at gennemføre projektet - pesticidfri by. Nogle af byområderne ved disse vandværker kan blive omfattet af restriktioner i forhold til anvendelsen af pesticider, som en del af dette projekt. Offentlighedsfasen Forslag til revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup har været i offentlig høring fra den 3. december 2018 til 4. marts Forslaget er blevet fremsendt til eksterne myndigheder, Grundvandsrådet samt alle lodsejere med arealer inden for indvindingsoplandet. I høringsperioden blev der afholdt et offentligt møde den 24. januar 2019, hvor borgerne blev orienteret om indsatsplanen og dens betydning. Der er foretaget enkelte tekniske rettelser i indsatsplanen. Høringssvar I offentlighedsfasen er der indkommet høringssvar fra landbrugsorganisationer (2 stk.), private lodsejere (1 stk.), vandværk (1 stk.) og offentlige myndigheder (1 stk.). Høringssvarene fra den private lodsejer samt landbrugsorganisationerne sætter bl.a. spørgsmålstegn ved kommunens grundlag for at indføre restriktioner over for sprøjtemidler, balancen ml. forsigtigheds- og proportionalitetsprincip i de foreslåede indsatser samt gør opmærksom på vigtigheden af fuld erstatning. Vandværket ønsker fokus på en indsats i det grundvandsdannede opland, hvor Miljøstyrelsen har bemærkninger til indsatsen omkring overvågning af grundvandsressourcen. De indkomne høringssvar har ikke medført forslag til ændringer i planen. Det er Aalborg Kommunes opgave at vedtage indsatsplaner, som varetager konkrete behov for beskyttelse som supplement til statens godkendelsesordning for pesticider og generelle tiltag i forhold til nitrat. Indsatsplanerne skal sikre, at vandværkerne også i fremtiden kan indvinde rent grundvand. Det er forvaltningens opfattelse, at indsatserne er i overensstemmelse med en konkret vurdering af behovet for beskyttelse samt lovgivningen på området. Planen er udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivninger og vejledninger. De indkomne høringssvar fremgår i deres fulde længde i bilag 4. I bilag 3 er alle høringssvarene refereret, og Aalborg Kommunes bemærkninger til samt forslag til svar på de enkelte indsigelser fremgår. Grundvandsrådet Grundvandsrådet er i møde den 21. marts 2019 blevet orienteret om de væsentligste indkomne høringssvar. Referatet fra grundvandrådsmødet er vedlagt som bilag 5. Møde den kl Side 36 af af 658

40 Pålæg af dyrkningsrestriktioner Byrådet vedtog i møde den 10. oktober 2011 (punkt 3) at udvise vilje til pålæg af dyrkningsrestriktioner inden for de områder, hvor der pr. denne dato forelå en vedtaget indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Det fremgik ligeledes af indstillingen, at Miljø- og Energiforvaltningen fremover i indstillinger, til godkendelse af nye indsatsplaner, vil indstille, at byrådet ligeledes udtrykker vilje til pålæg i det aktuelle område. I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 26a kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale mod fuldstændig erstatning, pålægge ejeren af en ejendom de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat og/eller pesticider. Pålæg af dyrkningsrestriktioner efter Miljøbeskyttelseslovens 26a svarer til en ekspropriation. Fortjenesten, der er indvundet ved modtagelse af en erstatning i anledning af ekspropriation, er skattefri efter 11, 1. punkt i Ejendomsavancebeskatningsloven. Reglen om skattefritagelse gælder efter lovens 11, 2. punkt, også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Det er således ikke et krav, at der er foretaget en formel ekspropriation af den pågældende ejendom. Det følger af meddelelse fra SKAT, at betingelserne for at ekspropriere ejendommen skal være opfyldt på aftaletidspunktet. SKAT oplyser, at der skal foreligge ekspropriationshjemmel til det pågældende formål, og det må kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale. Ekspropriationshjemmelen er til stede, når der er vedtaget en indsatsplan for området, mens viljen til ekspropriation kræver en byrådsbeslutning. Økonomi Nogle af de kommunale indsatser i planforslaget vil give en øget udgift i kommunen. Aalborg Kommune har vurderet, hvilke økonomiske konsekvenser vedtagelsen af indsatsplanen vil få for Aalborg Kommune, jf. bilag 4. Der er nogle kommunale indsatser, som vil medføre en øget udgift til sagsbehandling eller anlæg, hvor det ikke på nuværende tidspunkt har været muligt at vurdere udgiften. Af forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Hammer Bakker og Tylstrup fremgår det, at der skal føres tilsyn med boringer beliggende inden for indvindingsopland og følges op, hvis ikke boringerne lever op til gældende lovkrav. Ved vedtagelsen af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse, Hammer Bakker og Tylstrup vil det betyde en øget engangsudgift til sagsbehandling i Miljø- og Energiforvaltningen på omkring kr. På baggrund af de hidtidige erfaringer, samt at størstedelen af dyrkningsrestriktionerne alene er rettet mod miljøfremmede stoffer, er By- og Landskabsforvaltningens og Miljø- og Energiforvaltningens engangsudgifter vurderet. By- og Landskabsforvaltningens udgifter til pålæg af rådighedsindskrænkninger efter Miljøbeskyttelseslovens 26a, hvor der ikke kan opnås frivillige aftaler, vil udgøre mellem kr. Her vil udgiften i Miljø- og Energiforvaltningen ligge mellem kr., inkl. tilhørende åstedsforretninger. Miljø- og Energiforvaltningen vil ligeledes have udgifter i forbindelse med evt. klagesager og retssager. Disse udgifter vil erfaringsmæssigt ligge mellem kr., heri er ikke medregnet udgifter til advokat. Udgifterne kan ikke afholdes inden for eksisterende budget, men opgaverne skal løses for at sikre lodsejerne skattefritagelse. Løsningen af opgaverne kan derfor betyde, at andre opgaver kan blive nedprioriteret. Der er p.t. ikke afsat midler til at dække ovennævnte udgifter. Opgaverne vil indgå i den fremtidige prioritering. Det videre forløb Når indsatsplanen er vedtaget, vil alle berørte lodsejere og andre berørte parter få et brev med information om vedtagelse samt indholdet af planen. Når en indsatsplan er vedtaget, kan den ikke påklages til højere administrativ myndighed. Konkrete afgørelser med baggrund i indsatsplanen kan påklages. Møde den kl Side 437 af af 658

41 Digital indsatsplan En PDF-version af indsatsplanen er vedlagt som bilag 1. I PDF-versionen er det ikke muligt at klikke på links, og det er dermed heller ikke muligt at se alle bilag. Den digitale version af indsatsplanen med alle bilag kan ses via følgende web-adresse - Samlet vurdering I de indkomne høringssvar fra lodsejer, landbrugsorganisationer, vandværk og Miljøstyrelsen er der stillet en række spørgsmål, som er besvaret i bilag 3. Høringssvarene har ikke medført forslag til ændringer i planen. I planen fastlægges de aktiviteter, der er vurderet nødvendige for at beskytte grundvandet. Ansvaret for aktiviteterne er fordelt mellem vandværkerne og kommunen og rækker fra gennemførelse af indsatsplanens målsætninger for nitrat og pesticider gennem dyrkningsrestriktioner, anvendelse af planens retningslinjer i den kommunale sagsbehandling og til gennemførelse af informationskampagner i byerne omkring risikoen for forurening af grundvandsressourcen. Gennemførelsen af indsatsplanen skal være med til at sikre, at der både nu og på lang sigt kan leveres rent drikkevand til borgerne i Aalborg Kommune. På baggrund heraf anbefaler Miljø- og Energiforvaltningen, at planen vedtages, høringssvarene besvares i overensstemmelse med vedlagte forslag, byrådet tilkendegiver at ville pålægge dyrkningsrestriktioner, og at indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Område med særlige drikkevandsinteresser nr. 13, Hammer Bakker og Tylstrup (med undtagelse af indsatsplanen gældende for Horsens-Langholt Vandværk); Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Hammer Bakker Vandforsyningsselskab og Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk, ophæves. Møde den kl Side 538 af af 658

42 Bilag: Bilag 1- Udkast til revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup Bilag 2 - Oversigtskort Bilag 3 - Indkomne høringssvar med Miljø- og Energiforvaltningens forslag til besvarelse (Indsatsplan for OSD for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup) Bilag 4 - Indkomne høringssvar i deres fulde længde (Hammer Bakker og Tylstrup) Bilag 5 - Referat af møde i Grundvandsrådet den 21. marts 2019 Bilag 6 - Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup - Økonomiske konsekvenser Møde den kl Side 639 af af 658

43 Punkt 12. Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at at revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup vedtages endeligt, høringssvarene besvares i overensstemmelse med vedlagte forslag, at byrådet tilkendegiver at ville pålægge dyrkningsrestriktioner med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 26a, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse, og at indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Område med særlige drikkevandsinteresser nr. 33, ophæves. Beslutning: Anbefales. Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 140 af af 658

44 Sagsbeskrivelse Byrådet godkendte den 26. november 2018 (punkt 9) forslag til revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup (1. behandling). Planforslaget omfatter indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i område med særlige drikkevandsinteresser nr (OSD 1476), Hvorup, herunder 3 almene vandværker, der indvinder fra 5 kildepladser, jf. bilag 2. Vandværkerne i området har tilsammen tilladelse til at indvinde ca. 1,65 mio. m 3 grundvand årligt. Vandværkerne forsyner borgerne i Nørresundby-området med drikkevand. Nordjyllands Amt vedtog en indsatsplan for Hvorup-området i oktober Revisionen af den eksisterende indsatsplan gennemføres bl.a. på baggrund af ændrede indvindingstilladelser til vandværkerne, samt at det fælles indvindingsopland er blevet genberegnet. Ved genberegningen af indvindingsoplandet har udformningen dermed ændret sig. Det generelle formål med indsatsplanlægning er at sikre, at forsyningen med drikkevand i kommunen kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. I indsatsplanerne beskrives de aktiviteter, der er vurderet nødvendige for at beskytte grundvandet. Aktiviteterne er fordelt mellem vandværkerne og kommunen og rækker fra gennemførelse af indsatsplanens målsætninger for nitrat og pesticider gennem dyrkningsrestriktioner, anvendelse af planens retningslinjer i den kommunale sagsbehandling og til gennemførelse af informationskampagner i byerne omkring risikoen for forurening af grundvandsressourcen, jf. forslag til indsatsplan for OSD 1476, Hvorup. Grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner udarbejdes med udgangspunkt i statens grundvandskortlægning. Staten udpeger bl.a., hvilke områder, der er sårbare over for nitrat samt inden for hvilke områder, der skal gøres en ekstra indsats for at beskytte grundvandet (indsatsområder). Aalborg Kommunes fastlæggelse af områder, der skal beskyttes mod forurening, udspringer af princippet om, at stor beskyttelse tæt ved boringerne giver en hurtigere effekt og påvirker færrest mulige lodsejere, frem for en mere moderat indsats over et større område. Planforslaget bygger på Aalborg Kommunes målsætning om at sikre, at forsyningen med drikkevand i kommunen kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand. For at opfylde denne målsætning er der i planforslaget fastlagt målsætninger for nitrat og miljøfremmede stoffer. Deklarationer og gældende indsatsplan Nordjyllands Amt vedtog i 2005 en indsatsplan for Hvorup-området. Foreningen Grundvandsamarbejde Aalborg har på baggrund af indsatsplanen tinglyst dyrkningsdeklarationer på arealer omkring Lindholm Vandværk, Voerbjergvej og Kammerdalen. Der gennemføres ikke yderligere beskyttelse via dyrkningsrestriktioner ved de to kildepladser, mens de indgåede aftaler og pålæg om dyrkningsrestriktioner fastholdes, jf. bilag 2. I forbindelse med vedtagelsen af forslag til indsatsplan for OSD 1476, Hvorup ophæves Nordjyllands Amts indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Område med særlige drikkevandsinteresser nr. 33. Beskyttelseszoner Der er i planforslaget fastlagt beskyttelseszoner for de vandværker, hvor der skal gennemføres en langsigtet grundvandsbeskyttelse af grundvandet mod nedsivning af nitrat og miljøfremmede stoffer. Behovet for beskyttelse er ved hvert enkelt vandværk fastlagt ud fra en konkret vurdering af sårbarhed, vandkvalitet samt arealanvendelsen m.m. Lindholm Vandværks to kildepladser - Voerbjergvej og Kammerdalen er allerede beskyttet med tinglyste dyrkningsdeklarationer. Disse deklarationer fastholdes som beskyttelseszone. Aalborg Vand, Hvorup Syd og Nr. Uttrup Vandværk beskyttes over for nitrat og miljøfremmede stoffer herunder pesticider inden for kildepladszonen. Her gennemføres grundvandsbeskyttelsen ved tinglysning af dyrkningsrestriktioner, som jf. indsatsplanens målsætninger betyder, at det skal sikres, at den maksimale udvaskning af nitrat fra rodzonen på matrikelniveau ikke overstiger 25 mg/liter samt ingen anvendelse og håndtering af miljøfremmede stoffer. Samlet set udgør beskyttelseszonerne, hvor der skal beskyttes over for nitrat og miljøfremmede stoffer, 127 hektar, hvor størstedelen af arealerne ejes af Forsvarsministeriet og den resterende del er by-område. Beskyttelseszonerne omfatter dermed ikke landbrugsarealer med jord i omdrift. Møde den kl Side 241 af af 658

45 Det er vandværkerne, der skal forhandle aftaler om dyrkningsrestriktioner med de berørte lodsejere. Vandværkerne arbejder for at opnå frivillige aftaler om dyrkningsrestriktioner med lodsejerne. Hvis ikke der kan opnås en frivillig aftale, gennemfører Aalborg Kommune påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 26a. I Hvorup-området er det Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg, der forhandler aftaler på vegne af vandværkerne. På Lindholm Vandværk, Vikingevej er vandværkets indsatser rettet mod det byområde, der ligger i kildepladszonen, jf. bilag 2. Ved dette vandværk skal der ikke gennemføres langsigtet grundvandsbeskyttelse via dyrkningsrestriktioner, hvilket er årsagen til, at der ikke er fastlagt en beskyttelseszone for dette vandværk. Det skyldes, at der er størst risiko for, at de potentielle forureningskilder i byområdet forurener kildepladsen. Grundvandsressourcen Indvindingen på Nørresundby Kridtø er begrænset af grundvandsressourcens størrelse. De almene vandværkers årlige indvindingsmængde samt grundvandssænkningen i Lindholm Søpark giver en aktuel overudnyttelse af grundvandsressourcen. Den begrænsede ressource i området er med til at understøtte behovet for grundvandsbeskyttelse. Offentlighedsfasen Forslag til revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup har været i offentlig høring fra den 3. december 2018 til 4. marts Forslaget er blevet fremsendt til eksterne myndigheder, Grundvandsrådet samt alle lodsejere med arealer inden for indvindingsoplandet. I høringsperioden blev der afholdt et offentligt møde den 31. januar 2019, hvor borgerne blev orienteret om indsatsplanen og dens betydning. Der er foretaget enkelte tekniske rettelser i indsatsplanen. Bl.a. har Lindholm Vandværk fået en ny boring, som erstatning for en eksisterende boring. Boringen er tilføjet i relevante afsnit i indsatsplanen, men har ikke medført ændringer i planens indsats samt områdeafgrænsninger. Høringssvar I offentlighedsfasen er der indkommet høringssvar fra landbrugsorganisationer (2 stk.), private lodsejere (1 stk.), vandværk (1 stk.) og offentlige myndigheder (1 stk.). Høringssvarene fra landbrugsorganisationerne sætter bl.a. spørgsmålstegn ved kommunens grundlag for at indføre restriktioner over for sprøjtemidler, balancen mellem forsigtigheds- og proportionalitetsprincip i de foreslåede indsatser samt gør opmærksom på vigtigheden af fuld erstatning. Den private lodsejer ønsker sine arealer fjernet fra indsatsområder, således at de ikke fremadrettet risikerer at blive berørt af dykningsrestriktioner. Miljøstyrelsen har bemærkninger til indsatsen omkring overvågning af grundvandsressourcen. De indkomne høringssvar har ikke medført forslag til ændringer i planen. Det er Aalborg Kommunes opgave at vedtage indsatsplaner, som varetager konkrete behov for beskyttelse som supplement til statens godkendelsesordning for pesticider og generelle tiltag i forhold til nitrat. Indsatsplanerne skal sikre, at vandværkerne også i fremtiden kan indvinde rent grundvand. Det er forvaltningens opfattelse, at indsatserne er i overensstemmelse med en konkret vurdering af behovet for beskyttelse samt lovgivningen på området. Planen er udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivninger og vejledninger. De indkomne høringssvar fremgår i deres fulde længde i bilag 4. I bilag 3 er alle høringssvarene refereret, og Aalborg Kommunes bemærkninger til samt forslag til svar på de enkelte indsigelser fremgår. Grundvandsrådet Grundvandsrådet er i møde den 21. marts 2019 blevet orienteret om de væsentligste indkomne høringssvar. Referatet fra grundvandrådsmødet er vedlagt som bilag 5. Pålæg af dyrkningsrestriktioner Møde den kl Side 342 af af 658

46 Byrådet vedtog i møde den 10. oktober 2011 (punkt 3) at udvise vilje til pålæg af dyrkningsrestriktioner inden for de områder, hvor der pr. denne dato forelå en vedtaget indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Det fremgik ligeledes af indstillingen, at Miljø- og Energiforvaltningen fremover i indstillinger, til godkendelse af nye indsatsplaner, vil indstille, at byrådet ligeledes udtrykker vilje til pålæg i det aktuelle område. I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 26a kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale mod fuldstændig erstatning, pålægge ejeren af en ejendom de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat og/eller pesticider. Pålæg af dyrkningsrestriktioner efter Miljøbeskyttelseslovens 26a svarer til en ekspropriation. Fortjenesten, der er indvundet ved modtagelse af en erstatning i anledning af ekspropriation, er skattefri efter 11, 1. punkt i Ejendomsavancebeskatningsloven. Reglen om skattefritagelse gælder efter lovens 11, 2. punkt, også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Det er således ikke et krav, at der er foretaget en formel ekspropriation af den pågældende ejendom. Det følger af meddelelse fra SKAT, at betingelserne for at ekspropriere ejendommen skal være opfyldt på aftaletidspunktet. SKAT oplyser, at der skal foreligge ekspropriationshjemmel til det pågældende formål, og det må kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale. Ekspropriationshjemmelen er til stede, når der er vedtaget en indsatsplan for området, mens viljen til ekspropriation kræver en byrådsbeslutning. Økonomi Nogle af de kommunale indsatser i planforslaget vil give en øget udgift i kommunen. Aalborg Kommune har vurderet, hvilke økonomiske konsekvenser vedtagelsen af indsatsplanen vil få for Aalborg Kommune, jf. bilag 6. Der er nogle kommunale indsatser, som vil medføre en øget udgift til sagsbehandling eller anlæg, hvor det ikke på nuværende tidspunkt har været muligt at vurdere udgiften. Af forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Hvorup fremgår det, at der skal føres tilsyn med boringer beliggende inden for indvindingsoplandet og følges op, hvis ikke boringerne lever op til gældende lovkrav. Ved vedtagelsen af Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse, Hvorup vil det betyde en øget engangsudgift til sagsbehandling i Miljø- og Energiforvaltningen på omkring kr. Der er p.t. ikke afsat midler til at dække ovennævnte udgift. Opgaven vil indgå i den fremtidige prioritering. Det videre forløb Når indsatsplanen er vedtaget, vil alle berørte lodsejere og andre berørte parter få et brev med information om vedtagelse samt indholdet af planen. Når en indsatsplan er vedtaget, kan den ikke påklages til højere administrativ myndighed. Konkrete afgørelse med baggrund i indsatsplanen kan påklages. Digital indsatsplan En PDF-version af indsatsplanen er vedlagt som bilag 1. I PDF-versionen er det ikke muligt at klikke på links, og det er dermed heller ikke muligt at se alle bilag. Den digitale version af indsatsplanen med alle bilag kan ses via følgende web-adresse - Samlet vurdering I de indkomne høringssvar fra lodsejer, landbrugsorganisationer og Miljøstyrelsen er der stillet en række spørgsmål, som er besvaret i bilag 3. Høringssvarene har ikke medført forslag til ændringer i planen. I planen fastlægges de aktiviteter, der er vurderet nødvendige for at beskytte grundvandet. Ansvaret for aktiviteterne er fordelt mellem vandværkerne og kommunen og rækker fra gennemførelse af indsatsplanens målsætninger for nitrat og pesticider gennem dyrkningsrestriktioner, anvendelse af planens retningslinjer i den kommunale sagsbehandling og til gennemførelse af informationskampagner i byerne omkring risikoen for forurening af grundvandsressourcen. Gennemførelsen af indsatsplanen skal være med til at sikre, at der både nu og på lang sigt kan leveres rent drikkevand til borgerne i Aalborg Kommune. Møde den kl Side 43 af af 658

47 På baggrund heraf anbefaler Miljø- og Energiforvaltningen, at planen vedtages, høringssvarene besvares i overensstemmelse med vedlagte forslag, byrådet tilkendegiver at ville pålægge dyrkningsrestriktioner, og at Nordjyllands Amts indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Område med særlige drikkevandsinteresser nr. 33, ophæves. Møde den kl Side 544 af af 658

48 Bilag: Bilag 1- Udkast til revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup Bilag 2 - Oversigtskort Bilag 3 - Indkomne høringssvar med Miljø- og Energiforvaltningens forslag til besvarelse (Indsatsplan for OSD for OSD 1476, Hvorup) Bilag 4 - Indkomne høringssvar i deres fulde længde (Hvorup) Bilag 5 - Referat af møde i Grundvandsrådet den 21. marts 2019 Bilag 6- Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse OSD 1476, Hvorup - Økonomiske konsekvenser for Aalborg Kommune Møde den kl Side 645 af af 658

49 Punkt 13. Godkendelse af forslag til ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af ejendomme langs Ane Dams Gade med tilstødende sidegader i Nørresundby Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at forslag om ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af ejendomme langs Ane Dams Gade med tilstødende sidegader i en del af K-område , Nørresundby inden den 31. december 2023, godkendes, at ændringsforslaget offentliggøres ved offentlig annoncering og fremlæggelse i minimum 8 uger efter behandling i, at forslaget er godkendt, såfremt der ikke kommer indsigelser, og at Aalborg Kommune gennemfører ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Hvis der kommer indsigelser, vil forslaget blive forelagt til fornyet behandling. Beslutning: Godkendt. Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 146 af af 458

50 Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiforvaltningen har modtaget anmodning fra Aalborg Forsyning om ændring af spildevandsplanen for et område i Nørresundby. Ændringen vedrører separatkloakering af ejendomme langs Ane Dams Gade med tilstødende sidegader inden den 31. december Ændringen er beskrevet i det følgende samt bilag 1. Årsag til ændring Byrådet godkendte på sit møde den 13. juni 2016, punkt. 4, Spildevandsplan , hvori separatkloakeringsstrategien er et helt centralt element. Ved vedtagelsen af Spildevandsplan har byrådet endvidere præciseret, at alle fælleskloakerede områder i Aalborg Kommune planlægges separatkloakeret inden år Foranlediget af et forestående, koordineret ledningsarbejde i Ane Dams Gade ønsker Aalborg Forsyning derfor at videreføre den igangværende separatkloakering i Nørresundby-området, hvor der bl.a. senest er udmeldt tidsfrist 31. december 2022 for ejendommene langs Galstersgade med tilstødende sidegader. På den baggrund foreslås en separatkloakering af ejendommene langs Ane Dams Gade med tilstødende sidegader. Det foreslås, at tidsfristen for separatkloakeringen fastsættes til 31. december 2023, således at boligejerne gives god tid til økonomisk og teknisk planlægning. Når separatkloakeringen af de omfattede ejendomme er gennemført, vil områdets regn- og spildevand blive afledt til det nye, separate ledningssystem i K-område , der allerede er forberedt for dette. Derved opnås den fulde miljømæssige og klimamæssige gevinst af investeringerne. Konsekvenser af ændringen Spildevandsplanen ændres som beskrevet i vedlagte bilag 1, hvor udstrækningen af det berørte område er angivet på spildevandsplanens kortvisning. I bilaget beskrives endvidere mere detaljerede konsekvenser af ændringen, ligesom der redegøres for en række berigtigelser af planens visning, der gennemføres parallelt med ændringen. Ved at ændre spildevandsplanen, som anført, skabes det formelle juridiske grundlag for: at påbyde ejendommene at skulle separatkloakere deres interne kloaksystem, at ændre udledningstilladelsen for de berørte regnbetingede udløb, og at gennemføre ekspropriation, hvis dette bliver nødvendigt for at gennemføre det planlagte anlægsarbejde. Byrådet har den 23. november 2015 (punkt 21 Delegation af kompetence om vedtagelse af ændringer af spildevandplanen til ) tilkendegivet, at Aalborg Kommune, hvis der ikke kan gennemføres frivillige aftaler med de berørte lodsejere, vil gennemføre ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen og tillæg til denne, uanset om disse vedtages af byrådet eller af. Byrådets vilje til at ville ekspropriere for at gennemføre den her beskrevne ændring af spildevandsplanen er dermed udtrykt. Med det planlagte projekt forventes der aktuelt ikke et behov for ekspropriation. Miljøvurdering Forslaget er miljøscreenet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Screeningen viser, at den foreslåede ændring af planen kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, samt at ændringen ikke vil have en væsentlig (negativ) indvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen er det derfor vurderet, at den foreslåede ændring af spildevandsplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Møde den kl Side 247 af af 458

51 Aalborg Kommunes afgørelse om ikke at lave en miljøvurdering i henhold til ovenstående lovgivnings 10 er meddelt ved offentlig annoncering den 11. april Afgørelse og udfyldt screeningsskema er vedlagt som bilag 2. Økonomi Da områdets ejendomme delvist har karakter af midtby-ejendomme, og der tillige forefindes såvel et fællesprivat anlæg samt store ejendomme i området, forventes prisen for at separere kloaksystemet internt på private grunde at ligge over den generelle gennemsnitlige pris på ca kr. ekskl. moms pr. ejendom. Tidsplan Aalborg Forsynings anlægsarbejder forventes udført i 2019, såfremt de økonomiske forhold tillader det. Offentliggørelse mv. af ændringsforslaget Efter behandling i offentliggøres ændringsforslaget ved offentlig annoncering på Aalborg Kommunes hjemmeside og fremlægges i minimum 8 uger. Hvis der kommer indsigelser til forslaget, forelægges dette igen for til fornyet behandling. Hvis der ikke kommer indsigelser, er forslaget vedtaget, og Miljø- og Energiforvaltningen dokumenterer dette via et vedtagelsesnotat. I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 stk. 3 kan kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan, herunder tillæg til denne, ikke påklages til anden administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsens beslutning kan dog indbringes for en domstol jf. Miljøbeskyttelseslovens 101. Søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder efter, at beslutningen er offentliggjort. Møde den kl Side 348 af af 458

52 Bilag: Bilag 1 - Ændringsforslag Ane Dams Gade mv, Nørresundby.docx Afgørelse samt miljøscreening Møde den kl Side 49 af af 458

53 Punkt 14. Orientering om sagsbehandlingstider og brugertilfredshedsundersøgelser og tilsynsberetning Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til orientering om sagsbehandlingstider (servicemål), brugertilfredshedsundersøgelser og tilsynsberetning i 2018 inden for sagsbehandling, tilsyn og godkendelser af virksomheder og landbrug. Beslutning: Til orientering. Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 150 af af 458

54 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune ønsker at yde en god borger- og erhvervsservice. Derfor er der ekstra fokus på sagsbehandlingstiden i forhold til lokalplaner og byggeri - samt øvrige opgaver med stort politisk fokus. Det kan fx være opgaver, hvor der er indgået aftaler om servicemål og sagsbehandlingstider. Ved denne prioritering sikrer Miljø- og Energiforvaltningen, at projekterne bliver gennemført miljømæssigt forsvarligt og ikke bliver unødigt forsinkede. Til gengæld vil borgere og erhverv opleve længere sagsbehandlingstider på en række andre sagsområder, ligesom nogle opgaver løses til et minimumsniveau eller ikke behandles for nuværende. I Miljø- og Energiforvaltningen er der flere konkrete initiativer som udpegning af en procesansvarlig sagsbehandler, online bookning af aftale om forhåndsdialog, aftaler om tids- og handleplaner samt tæt dialog i de enkelte sager der gør, at der er øget fokus på den gode erhvervsservice. Sagsbehandlingstider/servicemål For miljøgodkendelser af virksomheder og husdyrbrug er der mellem KL og regeringen aftalt servicemål for kommunens sagsbehandling. Der er fokus på efterlevelse af disse servicemål, hvilket har en konsekvens for andre sagstyper. Det er eksempelvis tilslutningstilladelser spildevand, olie- og fedtudskillere, revurderinger af miljøgodkendelser, tilsyn med gartnerier, tankstationer og vandværker, vandindvindingstilladelser til markvanding, afgørelser og tilladelser indenfor såvel vandløb som spildevand, hvor der vil være lange sagsbehandlingstider eller hvor opgaverne slet ikke gennemføres. Servicemålene i form af sagsbehandlingstiderne i sager afgjort i 2018 kan ses i skemaet nedenfor: Sagstype Miljøgodkendelse virksomhed omfattet af bilag 1 Miljøgodkendelse virksomhed omfattet af bilag miljøtilladelse til husdyrbrug (gl. regulering) 11 - miljøgodkendelse til husdyrbrug (gl. regulering) 12 - miljøgodkendelse til husdyrbrug (gl. regulering) 16a - miljøgodkendelse til husdyrbrug (ny regulering) 16b - miljøtilladelse til husdyrbrug (ny regulering) Servicemål (dage-gennemsnit) Antal afgørelser Gennemsnit sagsbehandlingsdage Bilag 1 virksomheder omfatter i hovedreglen miljømæssigt problematiske eller store virksomheder. Bilag 2 virksomheder er opfattet som mindre problematiske brancher og som oftest lidt mindre virksomheder. Dog er eksempelvis også Siemens og risikovirksomhederne, der set over en længere årrække er kommunens største og mest sagsbehandlingstunge virksomheder også omfattet af bilag 2. Tilsvarende er Bladt Industries og Aalborg Lufthavn bilag 2 virksomheder. 10 miljøtilladelser meddeles til husdyrbrug med DE som har ansøgt før 1. august miljøgodkendelser meddeles til husdyrbrug med 75 IE-grænse som har ansøgt før 1. august miljøgodkendelser meddeles til IE-husdyrbrug som har ansøgt før 1. august a miljøgodkendelser meddelelse til IE-husdyrbrug samt husdyrbrug med mere end kh NH3-N pr. år som har ansøgt efter 1. august Sagen er en lovliggørelsessag vedr. hestehold ved Løgstørvej 135. Sagen trak i langdrag, da Miljø- og Energiforvaltningen manglede materiale fra ansøger, og ikke havde det fornødne fokus på at pause sagen i ansøgningssystemet. Ansøger efterspurgte ikke afgørelsen. Servicemålene er gennemsnitsmål for alle de afgjorte sager i Da Miljø- og Energiforvaltningen kun har afgjort 1 sag af denne type, så er servicemålet ikke overholdt. 2 Servicemålet er ikke forhandlet endnu. Møde den kl Side 251 af af 458

55 16b miljøtilladelser Brugertilfredshedsundersøgelser Der gennemføres månedlige tilfredshedsundersøgelser på udvalgte afsluttede sager samt på de gennemførte miljøtilsyn for at måle på den service, Miljø- og Energiforvaltningen yder. Målet er, at tilfredsheden generelt er på mere end 90%. Specifikt i forhold til sagsbehandlingstiden er ambitionen, at tilfredsheden skal ligge på mere end 80%. Der er en bevidsthed om, at vi ikke kan nå en tilfredshed på 100%, da vi specielt i affaldsbranchen oplever udfordringer med samarbejdet både i forbindelse med miljøtilsyn og miljøsagsbehandling, når der fx skal leveres supplerende materiale eller dokumenteres miljøforhold. Herunder ses udvalgte resultater for undersøgelserne vedrørende miljøsager og miljøtilsyn, hvor der er svaret meget tilfreds eller tilfreds for årene 2017 og Miljøsager Generel tilfredshed med sagsbehandlingen 78,8% 84,6% Fagligt niveau og vejledning 75,8% 88,5% Medarbejdernes evne til at sætte sig ind i 78,5% 88,5% sagens detaljer Tilfredshed med sagsbehandlingstiden 66,7% 80,0% Miljøtilsyn Generel tilfredshed med sagsbehandlingen 90,3% 91% Fagligt niveau og vejledning 93,2% 91,9% Medarbejdernes evne til at sætte sig ind i 92,2% 91,9% sagens detaljer Kommunikation skriftlig og mundtlig 94,6% 94,6% Resultaterne viser, at der fortsat er brug for fokus på den service, som Aalborg Kommune leverer, for at vi kan indfri ambitionerne på miljøområdet. Resultaterne af undersøgelserne vedrørende bygge- og miljøsager offentliggøres hver måned på Aalborg Kommunes hjemmeside. I 2019 arbejdes med at udbygge kommunens service, således at vi lever op til ambitionerne i kommunens erhvervsstrategi og den indgåede aftale om bæredygtig erhvervsservice. Tilsynsberetning 2018 Den lovpligtige tilsynsberetning for 2018 er indsendt til Miljøstyrelsen. Beretningen indeholder fakta om udførte miljøtilsyn, og på baggrund heraf konkluderes, at tilsynsopgaven for 2018 er løst i overensstemmelse med kravene i miljøtilsynsbekendtgørelsen. Der er gennemført 505 miljøtilsyn med virksomheder og husdyrbrug: 261 basistilsyn (tilsyn med samtlige miljøforhold) 142 prioriterede tilsyn (tilsyn kun med fokus på forhold, hvor der er størst risiko for miljøet) 22 kampagnetilsyn (tilsyn i forbindelse med tilsynskampagner) 80 9 tilsyn (tilsyn i forbindelse med klager mm) Tilsynene har resulteret i 290 aftaler, 47 henstillinger, 174 indskærpelser samt 1 politianmeldelse om forbedringer af miljøforholdene. Der er gennemført 2 tilsynskampagner i 2018: Møde den kl Side 352 af af 458

56 Slamsugerkampagne for at sikre, at affald i forbindelse med slamsugning behandles miljømæssigt korrekt. Kampagnen har medvirket til at give en øget viden om virksomheder med slamsugere. Tilsynene gav ikke anledning til indskærpelser angående virksomhedernes håndtering og bortskaffelse af affald. Kampagnen viser, at de tilsete virksomheder holder forskellige affaldstyper separat og bortskaffer affaldet korrekt. Plastkampagne for at give øget viden, forståelse og inspiration om affaldssortering af plast til virksomheder med henblik på, at virksomhederne vil arbejde med forebyggelse, bedre sortering og øget genanvendelse. Plasttilsynskampagnen har givet et videnmæssigt afsæt til, at der fortsat vil blive sat fokus på plast som ressourcepotentiale, samt viden om at der er et potentiale i en bedre sortering af plastaffaldet og udnyttelse af plastråvarer. Samlet vurdering Miljø- og Energiforvaltningen levet op til servicemålene i af sagsbehandlingstider bortset fra en miljøgodkendelse. I forhold til brugertilfredsheden er der god fremgang fra 2017 til 2018, men det er forsat et fokusområde i forhold til at nå alle mål. Der er forventninger til en tilbagegang for brugertilfredsheden for affaldsvirksomhederne, hvilket kan påvirke resultaterne for I forhold til kommunens tilsynsberetning til Miljøstyrelsen kan konkluderes, at tilsynene - herunder antallet - er udført i overensstemmelse med kravene i miljøtilsynsbekendtgørelsen. Fokus på servicemål for sagsbehandlingstider, brugertilfredshed og kravene til bl.a. antal tilsyn har en konsekvens for andre sagstyper. Det betyder, at sagsbehandling i forbindelse med bl.a. tilslutningstilladelser spildevand, olie- og fedtudskillere, revurderinger af miljøgodkendelser, tilsyn med gartnerier, tankstationer og vandværker, vandindvindingstilladelser til markvanding, afgørelser og tilladelser inden for såvel vandløb som spildevand oplever meget lange sagsbehandlingstider eller slet ikke gennemføres. Møde den kl Side 453 af af 458

57 Punkt 15. Orientering fra rådmand og direktør På mødet vil der blive givet en orientering om: Fiskesø ved Lagunen, Hals Vaarst Autoophug BRN's bestyrelsesmøde den 26. april 2019 Krav om obligatorisk kontrol for chlorothalonil-amidsulfonsyre Ragn Sells - Sundsholmen Beslutning: På baggrund af henvendelse fra Lars Peter Frisk orienterede Michael Palsgaard Andersen generelt om reglerne for jordfordeling til grundvandsbeskyttelse, og at værdisætningen af jorden skal følge markedsværdien ved handel. Jens Riise Dalgaard orienterede om miljøsagerne: Autoophug virksomheder i Vårst Støvgener fra Ragn-Sells på Sundsholmen Sølyst Uniscrap og Aalborg Recycling Bortskaffelse af plast fra Savannevej 2, Aalborg Havn Forurening i forbindelse med anlæg af banespor til Aalborg Lufthavn Søren Gais Kjeldsen orienterede om status for fiskesøen Lagunen ved Hals. Miljø- og Energiforvaltningen har modtaget brev fra Miljøstyrelsen om at chlorothalonil-amidsulfonsyre bliver obligatorisk i kontrollen med pesticider og nedbrydningsprodukter i vandforsyningen. Grænseværdien, der skal måles på, er sat lavere end for øvrige pesticider, på grund af manglende viden om stoffets giftighed. Miljøog Energiforvaltningen skriver til vandværkerne og anbefaler Miljøstyrelsens henstilling om at analysere for stoffet. RenoNord har tidligere meddelt, at ombygningen af sorteringsanlægget skulle påbegyndes den 29. april Ombygningen bliver forsinket yderligere nogle uger på grund af manglende levering af komponenter. RenoNord har oplyst, at affaldsleverancerne indtil videre fortsætter til sorteringsanlægget. Aalborg Universitet har medvirket ved udarbejdelsen af energistrategi for Aalborg kommune. Det forventes, at skal behandle sagen på mødet den 19. juni Henrik Lund fra Aalborg Universitet vil på mødet præsentere oplæg til Energistrategien. Michael Damm orienterede om Business Region North Denmarks bestyrelsesmøde den 26. april 2019, hvor det blev besluttet, at betalingen til Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling ændres fra 1. januar Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 154 af af 258

58 Møde den kl Side 255 af af 258

59 Punkt 16. Orientering fra diverse selskaber Beslutning: Lasse Frimand Jensen orienterede om Generalforsamlingen i Dansk Fjernevarme den 25. april Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 156 af af 158

60 Punkt 17. Eventuelt Beslutning: Intet. Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 157 af af 158

61 Punkt 18. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Daniel Borup var fraværende. Møde den kl Side 158 af af 158