LASERDISKEN. Prinsensgade 38, 9000 Aalborg - Telefon Telefax

Transkript

1 Prinsensgade 38, 9000 Aalborg - Telefon Telefax hk@laserdisken.dk Processkrift vedr. henvisning jfr. 226, stk. 1 (forbud) Retten i Aalborg, sag BS 235/2007 Foreningen af danske Videogramdistributører v/advokat Johan Schlüter Højbro Plads København K mod Laserdisken v/hans Kristian Pedersen Prinsensgade Aalborg Dette processkrift indeholder min uddybende redegørelse for begæringen om henvisning af sagen til Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1. 1) Byrettens første mulighed: At respektere retsplejelovens 642, stk. 1, nr. 2 Byretten kan efterprøve retsplejelovens 642, stk. 1, nr. 2 på grundlaget for forbudet i overensstemmelse med landsrettens dom i U Ø (bilag C) og tillæg A til Folketingstidende for Folketingsåret , sp. 300 (bilag D), hvor det på baggrund af Betænkning om arrest og forbud (nr. 1107/1987) fastslås, at retsplejelovens 650 skal forstås således, at det er fogedrettens kendelse, der skal afprøves i justifikationssagen - ikke andre forhold eller forhold, der er opstået, efter at fogedretten har afsagt kendelse. Det bemærkes, at rekvisitus er forpligtet til at overholde et fogedforbud, selvom denne mener, at det er nedlagt med urette. Hvis sagsøger mener, at jeg krænker deres rettigheder i strid med et nedlagt forbud, kan dette ikke retrospektivt retfærdiggøre forbudet, men sagsøger kan anmode retten om at bistå med at sikre, at jeg overholder forbudet. Jeg er ikke bekendt med, at sagsøger har gjort dette. Hvis retten vælger den normale sagsbehandling, er sagen ret simpel: Det kan konstateres, at grundlaget for forbudsrekvisitionen er begivenheder forud for den 29. november Den dag ophørte jeg med at parallelimportere på grund af henvendelsen fra FDV i overensstemmelse med mine løfter til FDV og dets medlemmer. Salget af parallelimporterede film indstillet, og det eksisterende varelager blev fjernet fra hylderne. Filmene opbevares fortsat separat, og retten kan inspicere dem. Til dokumentation herfor fremlægges bilagene E-I.

2 Sagen forbliver simpel, hvis Retten i Aalborg i nærværende sag også respekterer princippet om, at sagsøger skal løfte bevisbyrden i justifikationssagen - og ikke at sagsøgte skal bevise sin undladelse. Sagsøger har i nærværende sag end ikke forsøgt at dokumentere påstanden om, at jeg fortsatte med at parallelimportere uanfægtet af begivenhederne den 29. november På telefonmødet den 19. juni 2008 sagde advokat Lars Segato, at salget af 101 Dalmatians II den 8. december 2006 dokumenterer, at det var nødvendigt at anmode fogedretten om at nedlægge forbud. Det får mig til at spekulere på, om sagsøger råder over en tidsmaskine eller en krystalkugle, for hvordan kan begivenheder den 8. december 2006 ellers retfærdiggøre en forbudsrekvisition, der er fremsendt den 5. oktober mere end 2 måneder tidligere? Det bemærkes om 101 Dalmatians II, at dokumentation for salget blev fremlagt på selve retsmødet den 11. december Jeg havde ingen mulighed for at udtale mig kvalificeret om salget, bortset fra at bekræfte, at filmen var solgt af mig (via virksomheden), og at den var importeret fra USA. Direkte adspurgt svarede jeg utvetydigt, at jeg ikke kunne udtale mig om, hvorvidt en af rekvirenterne havde danske distributionsrettigheder til filmen. I mangel på et specifikt kendskab til omstændighederne for salget nævnte jeg som en mulighed, at der kunne være fejl i mit edb-system. Den mulighed blev imidlertid undersøgt og afvist allerede dagen efter på baggrund af en konkret undersøgelse. Fogedretten blev informeret jfr. mit brev af 12. december 2006 (bilag J). Uanset om fogedretten forholdt sig til brevet eller ej, skal Retten i Aalborg i justifikationssagen iagttage de faktiske omstændigheder. Medarbejder Niels Ole Pedersen er parat til at vidne om baggrunden for den velovervejede beslutning om at sælge 101 Dalmatians II, der oprindeligt var blandt de film, som sagsøger forhindrede mig i at sende retur til leverandørerne (se lagerlisten med de beslaglagte film, bilag G, side 15). Under fogedforretningen den 29. november 2005 gjorde jeg opmærksom på, at forbudet mod returnering af filmene til leverandøren ville påføre mig et tab, hvilket sagsøger på tidspunktet indvilligede i at tage risikoen for. Min ret til at gøre erstatningskrav gældende efter de almindelige erstatningsretlige principper er betinget af, at jeg opfylder min tabsbegrænsende pligt. Det var derfor ikke blot min ret, men også min pligt at sælge 101 Dalmatians II, efter at det var konstateret, at filmen ikke var omfattet af rekvirenternes rettigheder. Min medarbejder havde grund til at tro, at det forholdt sig sådan efter at fået besked herom af leverandøren jfr. bilag K. Anders Madsen vidner også gerne i sagen. Fogedforbudet er reelt alene støttet på dette ene salg. Hvis retten i justifikationssagen finder, at et enkelt salg af en enkelt film er tilstrækkeligt grundlag for et fogedforbud, skal det også fastslås, at rekvirenternes ret til den pågældende film på det pågældende tidspunkt eksisterede. Anmodningen om edition jfr. processkriftet af den 15. maj 2008 fastholdes. Retten i Aalborg bedes pålægge sagsøger at fremlægge en kontrakt vedrørende distribution i Danmark af filmværket 101 Dalmatians II. I modsat fald er det ikke muligt for Retten i Aalborg i overensstemmelse med retsplejeloven at fastslå, at sagsøger har løftet bevisbyrden. Da Walt Disney Home Entertainment, der udgav filmen i USA, ikke er rekvirent, er det uden betydning, at dette selskab naturligvis havde ret til at udgive filmen i USA, for det handler sagen ikke om. Sagen handler heller ikke om, at sagsøgers medlemmer har danske rettigheder til tusinder af film - det er sagsøgers rettigheder til denne ene film, der er relevant. Det bemærkes for en god ordens skyld, at det ikke er nok, at sagsøger dokumenterer at have haft rettigheder til 101 Dalmatians på tidspunktet (hvilket er usandsynligt, da sagsøger igen har erhvervet distributionsrettigheder til filmen, som genudgives senere i denne måned). Det skal tillige fastslås, at salget udgjorde en krænkelse af sagsøgers rettigheder, og det kan ikke fastslås, før Højesteret har afgjort spørgsmålet om ophavsretslovens autoritative fortolkning

3 2) Byrettens anden mulighed: At hjælpe sagsøger i reparationssagen Dorete Bager, der ikke anerkender den juridiske forskel på en privatperson og et selskab, var irriteret over den formelle indsigelse om rette part. Hun betragtede den som et uberettiget forsøg på at slippe godt fra en ophavsretlig krænkelse. Hun var parat til at tilpasse reparationssagen, så hun kunne nedlægge fogedforbud påny. Hun så bort fra, at jeg ikke vidste, at rekvirenterne havde gjort noget så ubegavet som at angive det gamle anpartsselskab (der på tidspunktet var under opløsning) som rekvisitus. Hun meddelte ikke, at sagen var anlagt mod Laserdisken ApS, og hun spurgte ikke, om butikken tilhørte Laserdisken ApS. Hun afviste specifikt ønsket om at få sagen udsat, så Anders Hjulmand kunne sætte sig ind i, hvad sagen gik ud på, og så vi kunne få et regulært retsmøde. Hun udleverede blot en kuvert med rekvisition og bilag, men gennemgik den ikke med mig, og gav mig ikke nogen reel mulighed for at læse den under fogedforretningen. Hun så også bort fra, at jeg i henhold til retsplejeloven ikke har pligt til at udtale mig (hvilket fogeden under den tilsvarende bevissikring i butikken København informerede min medarbejde om - den sag blev iøvrigt ophævet af Østre Landsret allerede i kæremålet). Selvom jeg havde vidst, at rekvirenterne og fogeden begik en fejl, var jeg ikke forpligtet til at hjælpe dem med at rette den, og jeg kan ikke i henhold til retsplejeloven gøres ansvarlig for fejlen. Hun så også bort fra, at jeg gjorde indsigelse for byretten i svarskriftet i overensstemmelse med retsplejelovens 351, stk. 4. Det vides ikke, hvorfor byretten i justifikationssagen mod Laserdisken ApS undlod at vejlede efter retsplejelovens 339, stk. 4 og i det hele taget undlod at reagere på formalitetsindsigelsen. Det er ikke desto mindre et ubestridt faktum, at også modparten, Vestre Landsret og procesbevillingsnævnet var orienteret om fejlen længe før, at advokat Henrik Karl Nielsen bad fogedretten om at returnere det bevissikrede materiale. Dorete Bagers kendelse er i bedste fald upræcis. Der står ukorrekt i kendelsen vedr. bevissikring, at jeg erkendte, at rekvirenterne havde rettighederne til 101 Dalmatians, selvom jeg under afhøringen på advokat Lars Segatos spørgsmål specifikt afviste at kunne udtale mig om dette. Hun så også bort fra den efterfølgende udførlige skriftlige redegørelse (bilag J), selvom hun modtog den mere end en måned forud for kendelsen om forbud. Dorete Bager valgte også at se bort fra, at jeg havde indstillet parallelimporten, som hun også havde beordret mig til allerede den 29. oktober Nedlæggelse af et fogedforbud mod mig i januar 2007 ændrede derfor ikke noget som helst. Efter min mening er den mest alvorlige manipulation imidlertid behandlingen af sagens fremlagte bilag F og H, der dels allerede er fremlagt som bilag A og nu fremlægges som bilag L i nærværende sag. De vedrører advokat Johan Schlüters fortolkning af ophavsretsloven under det lovforberedende arbejde, efter at jeg i en pressemeddelelse den 21. oktober 2002 havde advaret Folketingets medlemmer mod konsekvenserne af lovforslaget. I en skrivelse til Kulturudvalget af 29. oktober 2002 afviste advokat Johan Schlüter min udlægning. Skrivelsens sidste afsnit har følgende ordlyd (fremlagt for fogedretten som bilag F): Flere partier stiller spørgsmålstegn ved, om forbudet mod parallelimport vil hindre udbudet af smalle film, idet det fejlagtigt lægges til grund, at der er tale om et totalt forbud mod parallelimport. Privat parallelimport fra lande uden for EØS vil fortsat være tilladt, hvorfor disse film stadig vil kunne importeres til Danmark, ligesom enhver import af film fra EU-lande fortsat vil være tilladt. Begrebet parallelimport forudsætter endelig, at der findes en rettighedshaver i importlandet, som i givet fald kan og vil gribe ind over for importen. Er der i importlandet (Danmark) ikke en sådan rettighedshaver, vil der ikke være noget grundlag for at forbyde importen (bilag A)

4 Den 13. november 2002 afholdtes et ekspertmøde i Kulturudvalget med henblik på at belyse lovforslagets virkninger. Både advokat Johan Schlüter og jeg var til stede. Johan Schlüters bemærkninger om specialimport blev fremlagt for fogedretten som bilag H, og betydningen blev beskrevet i svarskriftet den 25. oktober Den udeladte bemærkning er: Om specialimport: Er der tale om specialimport, hvor der ikke er nogen rettighedshaver i landet, er det klart, at man kan importere. Så er det ikke noget problem, for der er ingen til at forbyde det (bilag L). Som konsekvens af lovens vedtagelse lukkede jeg min butik i Århus, og jeg opgav at slås med FDV (sagsøger) om udlejning af importerede film. Jeg ønskede ikke at strides med FDV mere og besluttede at gøre, hvad de bad om. Jeg skrev til alle, der ifølge Johan Schlütter kunne forbyde parallelimport af dvd-film (medlemmerne af FDV) og spurgte, om de også ville gøre det, idet jeg i så fald ville respektere det (bilag B, fremlagt for fogedretten som bilag P). Jeg forsøgte under fogedforretningen i min butik den 29. november 2005 at forklare Dorete Bager, at FDV ikke havde nogen grund til at møde op med fogeden. De medlemmer, der ville forbyde parallelimport, behøvede blot at svare på mit brev. Dorete Bager var ikke under denne første fogedforretning indstillet på, at jeg skulle kunne fremlægge bilag, og under den anden fogedforretning var hun irriteret over, at jeg havde gjort indsigelse i spørgsmålet om rette sagsøgte. Hun fandt ikke disse indsigelser relevante, fordi hun ikke anerkendte den juridiske forskel på en privatperson og et anpartsselskab. Hun valgte at manipulere med den fremlagte dokumentation med henblik på at kunne nedlægge forbud mod mig også. I stedet for i kendelsen af gengive Johan Schlüters udtalelser, jfr. bilag A og L, valgte hun at nøjes med at referere bilag F (nu bilag A) - med et andet indhold. Af kendelsen fremgår det således, at Johan Schlüter ikke havde omtalt loven som en pligt til at respektere et forbud mod parallelimport (hvilket han faktuelt gjorde), men derimod som en pligt til at indhente et samtykke, hvilket er noget ganske andet. Følgende fremgår af kendelsens side 4, og det er en ganske ukorrekt gengivelse af de to udtalelser: Som sagens bilag F er fremlagt et responsum udarbejdet af rekvirenternes advokat den 29. oktober 2002 vedrørende blandt andet gennemførelsen af infosoc-direktivets artikel 4, hvorefter parallelimport af værker fra lande udenfor EØS ikke må finde sted uden samtykke fra enerettighedshaveren i importlandet Jeg tror personligt, at det nuværende problem kunne være undgået, hvis ikke Dorete Bager den 29. oktober 2005 havde ladet sig besnære af advokat Lars Segato, da han ensidigt fremstillede sagen for hende. Hvis der havde været afholdt et retsmøde, var det afsløret, at det i virkeligheden handler om, at FDV har valgt at arbejde efter en anden og mere restriktiv fortolkning. Vi kunne udenom fogedretten have ladet domstolene afgøre spørgsmålet om den rette fortolkning - eller afvente udfaldet af den retssag, jeg allerede havde anlagt mod kulturministeriet. Som det fremgår af byrettens kendelse den 14. marts 2008, behandles spørgsmålet om den autoritative fortolkning af ophavsretslovens 19, stk. 1 i øjeblikket af Vestre Landsret i en principiel retssag mellem mig og kulturministeriet. Forsøgene på at dække over Dorete Bagers fejl har udløst en serie af retssager, men den grundlæggende uenighed vedrører ophavsretslovens fortolkning pga. sagsøgers kovending. Næsten tre år senere har det endnu ikke været muligt for mig at få en dommer til at se på det faktum, at jeg i forsøget på at undgå strid med FDV i fuld åbenhed har fulgt den fortolkning, FDV selv var fortaler for, da lovforslaget var til behandling, og som beskyttede FDVs medlemmer mod parallelimport (hvis medlemmet ønskede det)

5 3) Grundlaget for anmodningen om henvisning til landsretten jfr. 226, stk. 1 Ifølge Betænkning nr. 773/1976 om retternes kompetence og arbejdsform i borgerlige sager og Karnovs bemærkninger omfatter begrebet principiel karakter især sager om lovfortolkning, sager, der vedrører fortolkning af fremmed ret, og principielle spørgsmål med væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Hvis Retten i Aalborg vælger at støtte fogedretten, rejses de principielle spørgsmål: 1) Kan et forbud overføres fra et anpartsselskab til en privatperson, når forbudet ved en fejl blev nedlagt mod selskabet i stedet for personen, som også ejer anparterne i selskabet? 2) Tilkommer det fogedretten at træffe principielle afgørelser om lovfortolkning? Idet Dorete Bager ikke er klar over, at der er juridisk forskel på en privatperson og et anpartsselskab, er det måske forståeligt, at hun handler, som hun gør. Ikke desto mindre er det ikke før set, at et forbud på den måde er flyttet fra én juridisk enhed til én anden et år senere. Spørgsmålet om, hvorvidt konstruktionen er mulig, bør finde sin endelige afgørelse i Højesteret. Men såfremt Retten i Aalborg er indstillet på at se bort fra retssagerne mod Laserdisken ApS og er villig til at se på grundlaget for forbudet mod mig isoleret, har jeg intet problem med, at Retten i Aalborg afgør spørgsmålet om fogedforbudet. Det forudsætter dog tillige, at byretten også undlader at blande sig i spørgsmålet om ophavsretslovens fortolkning, og om nødvendigt afventer Højesterets autoritative fortolkning. Det bemærkes, at der er grundlag for frifindelse, uanset hvordan ophavsretsloven fortolkes, hvis sagen begrænses til at vedrøre en vurdering af betingelserne i 642, stk. 1, nr. 2. Følgende bilag er tidligere fremlagt i nærværende sag: Bilag A Advokat Johan Schlüters skrivelse til Kulturudvalget, 29/ Bilag B Laserdiskens brev til Scanbox Entertainment A/S, 12/ Følgende bilag vedlægges processkriftet vedrørende henvisning: Bilag C U Ø: Om justifikation af et forbud, 23/ Bilag D Tillæg A til Folketingstidende for Folketingsåret , sp. 300 Bilag E Nordjyske Stiftstidende: Rassia mod Laserdisken, 30/ Bilag F Nyhedsmail fra Laserdisken (udsendt til Laserdiskens kunder), den 30/ Bilag G Laserdiskens lagerliste over parallelimporterede film pr. 29/ Bilag H Medarbejder Mogens Vestergaards rapport, 30/ Bilag I Nordjyske Stiftstidende: Bondefanget af byretten, 6/ Bilag J Hans Kristian Pedersens redegørelse til fogedretten, 12/ Bilag K Erklæring fra leverandøren ved 101 Dalmatians II, 1/ Bilag L Referat fra ekspertmødet i Kulturudvalget, 13/ Aalborg den 11. august 2008 Hans Kristian Pedersen - 5 -