Få kvinder i fødekæden

Transkript

1 Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder, men når man sammenligner mænd og kvinder, der har samme karakteristika og har truffet samme valg, forsvinder en stor del af denne forskel. En analyse af forskelle i lederandel mellem mænd og kvinder med en lang videregående uddannelse viser, at alene uddannelsesvalg og forskel i aldersfordelingen kan forklare mere end halvdelen af forskellen. De blå søjler i figur 1 viser ledersandsynligheden for henholdsvis mænd og kvinder. De farvede felter i figuren til venstre viser faktorer, der kan forklare kvinders lavere ledersandsynlighed. Kvinder vælger i højere grad end mænd uddannelser, der i mindre omfang fører til lederstillinger, og udgør en mindre andel af de ældre aldersgrupper. Endelig kan ansættelsessektor, tidligere ledighed, deltidsarbejde, fravær, ægteskabelig status og hvorvidt man har hjemmeboende børn forklare en del af forskellen. Analysen indikerer, at der med tiden vil komme flere kvindelige ledere i takt med at de højtuddannede kvinder bliver ældre, samt at kvinders valg i højere grad end virksomheders og institutioners præferencer for at udnævne mænd som ledere, har betydning for forskelle mellem højtuddannede mænd og kvinders lederandel. Figur 1 Faktorer der forklarer forskellen mellem kønnenes ledersandsynlighed Der er stor forskel på mænd og kvinders sandsynlighed for at blive leder Forskellige valg af uddannelse har stor betydning for forskellen i sandsynlighed Alder og faktorer omkring ansættelsesforhold er også væsentlige faktorer 1,7% 1,3% 1,1% 0,2% 1,5% 5,1% Forskel mellem kvinder og mænds ledersandsynlighed 10,9% Uddannelse Alder Ansættelsesforhold Privatliv Andet Ledersandsynlighed Kvinder Mænd Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm: Værdien angiver hvor stor forskellen mellem mænd og kvinder er når man ser på sandsynligheden for at en person er leder. Søjlerne angiver hvor meget sandsynligheden falder Dansk Erhvervs Perspektiv 2013 #06

2 Kvinders valg sænker deres sandsynlighed for lederposter I 2000 var 20 pct. af lederne med en lang videregående uddannelse kvinder, mens de 80 pct. var mænd. I 2010 var kvindernes andel steget til 28 pct. og mænds faldet til 72 pct. På trods af denne betydelige fremgang er der stadig i denne uddannelsesgruppe næsten tre mandlige ledere for hver kvindelige leder. Den ovenfor nævnte store forskel i ledersandsynlighed er i sig selv grund til at undersøge, hvad der er årsagen, og mere viden på området er en forudsætning for at kunne handle rationelt i relation til de mål, man på dette område ønsker at opnå. Når virksomhederne oplever, at der er relativt få kvinder i fødekæden til ledelseslagene, vil det være givtigt at vide hvorfor, dette er tilfældet. Kvinderne har halet ind på mændene siden år 2000, men der er stadig få kvinder i fødekæden til lederposter Denne analyse fokuserer på, hvad der er årsagen til de relativt få kvindelige ledere, ved at se på hvilke faktorer, der øger en persons sandsynlighed for at blive leder, og dermed hvad det er, der gør, at kvinder ikke i tilstrækkelig grad findes i fødekæden. Via en logistisk regressionsanalyse estimeres hvordan en persons forskellige valg og øvrige karakteristika påvirker personens sandsynlighed for at blive leder. For at undersøge det kønsmæssige aspekt i sagen vil vi også se på forhold, der knytter sig til kvinder og mænds forskellige valg eller karakteristika, som i sidste ende kan have betydning for om en person bliver leder eller ej. En leder er i denne sammenhæng defineret som en person, der bruger hovedparten af sin tid på administration og ledelse af andre. Der vil således være en lang række personer, der faktisk udøver ledelse, men ikke er defineret som ledere i denne analyse, fordi de primært beskæftiger sig med andre arbejdsopgaver. Typisk fordi man i højere grad er specialist end leder. Uddannelsesvalget har stor betydning Der er flere valg i løbet af livet, der har en betydning for sandsynligheden for at bestride en lederstilling senere hen. Valget af uddannelse er en af dem. Tabel 1 og 2 viser sandsynligheden for at en person med en given uddannelse og køn med øvrige karakteristika fastholdt, bliver leder, samt i sidste kolonne hvor stor en andel af de uddannede, der er kvinder. Sandsynligheden for, at en kvindelig cand. scient. pol. (med de givne karakteristika i ), bliver leder, er således 21,1 pct., mens sandsynligheden for en mandlig ditto er 27,8 procent. Det fremgår af tabellens sidste kolonne, at 39,7 pct. af de uddannede scient. pol er er kvinder. På langt de fleste uddannelser er mændenes ledersandsynlighed størst, men der er undtagelser. Således er ledelsessandsynligheden for kvinder med en cand. mag i informatik højere end for mænd med samme uddannelse. Det fremgår også, at en stor del af forskellen mellem kønnenes ledersandsynlighed forsvinder, når man kontrollerer for uddannelse og de øvrige karakteristika. Mens der på de rå tal var ca. 3 mandlige ledere for hver kvindelige leder, er der blandt scient.pol er med samme karakteristika kun 1,3 mandlig leder for hver kvindelige leder. Cand. Scient. Pol er har en høj sandsynlighed for at blive ledere DANSK ERHVERV 2

3 Tabel 1 Top 15 over de uddannelser der giver kvinder størst sandsynlighed for at blive ledere Andel af Ledersandsynlighed kvinder på Nr Uddannelse Kvinder Mænd uddannelsen 1 Statskundskab,c.scient.pol. 21,1% 27,8% 39,7% 2 Interpret,c.merc. 18,3% 15,3% 69,0% 3 Informatik,c.mag. 16,6% 6,6% 44,9% 4 Statsvidenskab,c.polit. 15,4% 18,6% 25,4% 5 Forvaltning,c.scient.adm. 15,1% 20,5% 44,0% 6 Erhvervsøkonomi,c.merc. 14,9% 21,8% 34,6% 7 Psykologi (DPU),c.pæd. 14,0% 12,0% 84,9% Andre samfunds-, kontor-, og 8 handelsuddannelser 13,8% 17,5% 52,5% 9 Samfundsfag,c.mag. 13,5% 16,1% 36,0% 10 Skovbrugsvidenskab,c.silv. 12,6% 15,4% 18,2% 11 Økonomi,c.oecon. 12,2% 22,6% 28,5% 12 Kommunikation,c.ling.merc. 11,8% 28,5% 78,3% 13 Revisorkandidat,c.merc.aud. 11,7% 21,2% 30,2% 14 Erhvervsret,c.merc. 11,3% 19,8% 50,8% 15 Historie, c. phil. 11,0% 12,2% 27,0% Kilde: Danmarks statistik og egne udregninger Anm.: Tabellen indeholder lange videregående uddannelser som mere end 400 mennesker har fuldført. Uddannelser med mindre end 400 personer figurerer i en samlet værdi for hvert uddannelsesområde, men præfikset Andre. Kvinder udgjorde i pct. af personerne med en lang videregående uddannelse. Af tabel 1 kan man se, at det kun er 5 ud af 15 uddannelser med høj ledersandsynlighed, der har en højere end gennemsnitlig andel af kvinder. I tabel 2 ser man, at af de uddannelser, der giver den laveste sandsynlighed for at blive ledere, er der en overgennemsnitlig andel af kvinder på 12 ud af 15 uddannelser. Samtidig kan man ud af tabellerne se, at valget af uddannelse har en væsentlig indflydelse på sandsynligheden for at blive leder. Der er meget stor forskel på sandsynligheden for at en humanistisk/teologisk uddannet og en scient. pol. uddannet er leder. Den meget lille sandsynlighed for, at en læge er leder efter den anvendte definition illustrerer i øvrigt, at der findes faggrupper, hvori der nok er mange, der udøver ledelse, men at det er ganske få, der har det som deres primære opgave. Generelt giver samfundsfaglige uddannelser høj sandsynlighed for lederstillinger Kvinder tager i højere grad uddannelser, der har en lavere sandsynlighed for at blive ledere DANSK ERHVERV 3

4 Tabel 2 Bund 15 over de uddannelser, der giver kvinder størst sandsynlighed for at blive ledere Ledersandsynlighed Andel af kvinder på Nr Uddannelse Kvinder Mænd uddannelsen 83 Samfundsvidenskab (lvu) ivu 2,3% 3,3% 55,2% 84 Naturvidenskab una,c.scient. 2,0% 5,4% 19,6% 85 Lægevidenskab,ph.d. 2,0% 2,7% 50,8% 86 Molekylærbiologi,c.scient. 1,8% 12,2% 60,3% 87 Naturvidenskab (lvu) ivu 1,7% 3,2% 39,6% 88 Social/sundhed (lvu) ivu 1,7% 4,6% 50,8% 89 Sygeplejevidenskab,c.scient. 1,5% 13,2% 96,6% 90 Landbrugsvidenskab,c.agro. 1,3% 10,8% 53,4% 91 Teologi,c.theol. 1,3% 2,4% 48,1% 92 Matematik,c.scient. 1,2% 3,4% 28,9% 93 Tandlæge,c.odont. 1,1% 1,0% 65,1% 94 Instrument-sang-komposition,diplom 1,1% 2,4% 45,7% 95 Biokemi,c.scient. 1,0% 6,2% 55,2% 96 Humanistisk/teologisk (lvu) ivu 0,9% 2,7% 50,8% 97 Lægevidenskab,c.med. 0,8% 1,6% 47,0% Kilde: Danmarks statistik og egne udregninger Anm.: Tabellen indeholder lange videregående uddannelser som mere end 400 mennesker har fuldført. Uddannelser med mindre end 400 personer figurerer i en samlet værdi for hvert uddannelsesområde, men præfikset Andre. Uddannelser i typiske specialistfag bl.a. indenfor sundhedsvidenskab giver lavere sandsynlighed for at blive ledere Mænd og kvinder er forskellige på andre relevante faktorer Der er selvfølgelig også andre faktorer, der influerer på sandsynligheden for at blive leder. I tabel 3 er opstillet 4 faktorer, som vi kontrollerer for i analysen. De vender alle således, at de har en negativ effekt på sandsynligheden for at blive leder. Samtidig viser tabellen, at kvinder har højere værdier end mænd i alle kategorier. Kvinder er både mere på deltid end mænd, de har mere fravær fra arbejdspladsen, de er i højere grad offentligt ansat og de har længere sammenlagt ledighedsperiode i deres karriereforløb. Når offentligt ansatte højtuddannede i mindre grad end privatansatte er ledere, skyldes det, at der i den offentlige sektor er en relativ større andel af specialiststillinger. Det drejer sig eksempelvis om læger i sundhedssektoren og sagsbehandlere i den offentlige administration. Tidligere ledighed kan ses som en stedfortræder variabel for human kapital eller værdi på arbejdsmarkedet. En person, der har haft en længere ledighedsperiode, må alt andet lige forventes at have karakteristika, der er mindre efterspurgte på arbejdsmarkedet. Stort fravær vil alt andet lige også medvirke til at gøre en person mindre attraktiv som arbejdskraft, og dermed alt andet lige et mindre sandsynligt lederemne. Endelig er det kun i ganske få tilfælde muligt at være på deltid og være leder. Vores analyse antyder dog også at mere fravær og ledighed tolereres for Der er flere kvinder i den offentlige sektor. De er primært ansat som specialister i stedet for som ledere DANSK ERHVERV 4

5 kvinder end for mænd. Det vil sige et højt fravær eller tidligere ledighed er ikke ligeså negativt for en kvindes ledersandsynlighed som for en mands. Tabel 3 Valg med indflydelse på ledersandsynlighed Faktor Kvinder Mænd Effekt på Deltidsansat (andel) 14,3 pct. 7,3 pct. Fravær fra arbejdspladsen (dage i 2010) 15,9 dage 4,9 dage Offentlig ansat (andel) 60 pct. 45 pct. Tidligere ledighed (1000 = 1 arbejdsår) Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger ledersandsynlighed Det er ikke entydigt at de fire faktorer i tabellen er udtryk for frie bevidste valg, og køn kan være en bagvedliggende faktor, der så at sige virker gennem disse variable. Det er også muligt, at manglende muligheder på arbejdsmarkedet, såsom forfremmelse til leder, kan være medvirkende årsag til at en gruppe af kvinder vælger deltid, og kausaliteten vil således være den omvendte end den her postulerede. Det virker dog ikke sandsynligt, at det er den overvejende årsag til, at kvinder i højere grad end mænd vælger deltid. På trods af disse indvendinger er det dog interessant at se på disse faktorer, da de har indflydelse på sandsynligheden for at blive leder, de påvirker både mænd og kvinders sandsynlighed for at blive leder og de to køn adskiller sig betydeligt på de fire faktorer. De nævnte faktorer har derudover det til fælles, at de ligesom uddannelse vedrører forhold, som den enkelte arbejdsplads, der udvælger ledere ikke er herre over. Deltidsansættelse, fravær, offentlig ansættelse og tidligere ledighed påvirker mænd og kvinders ledersandsynlighed ens Udover faktorerne, der er nævnt i tabel 3, har en persons alder også en væsentlig betydning i sandsynligheden for at blive leder. Generelt kan man sige, at jo ældre en person er, jo større er sandsynligheden for, at han eller hun er leder. Dog er der et vendepunkt, så man fra 55 år faktisk har en faldende sandsynlighed for at være leder. Når man, som i denne analyse, ser på folk med en lang videregående uddannelse, skal man holde sig for øje, at det er et relativt nyt fænomen, at der er så mange kvinder på de lange videregående uddannelser. Det betyder at kvinderne i denne analyse har en lavere gennemsnitsalder end mænd, og derfor er der flere mænd, der befinder sig i aldersgrupper med høj sandsynlighed for at blive leder. Det betyder med andre ord også, at i takt med at aldersfordelingen for de højtuddannede mænd og kvinder kommer til at ligne hindanden mere, må det også forventes at andelen af kvindelige ledere vil stige. Højere alder har også en positiv effekt på sandsynligheden for at blive leder... så efterhånden som højtuddannede kvinder og mænd får samme gennemsnitsalder udjævnes noget af forskellen i ledersandsynlighed DANSK ERHVERV 5

6 Flest mænd med meget høj ledersandsynlighed Ved hjælp af den statistiske model kan man udregne en ledersandsynlighed for hver enkelt person, uden personens køn er medtaget i modellen. En mand og kvinde med samme karakteristika, vil således have samme udregnede ledersandsynlighed. Figuren viser sandsynlighedsfordelingen for henholdsvis gruppen af mænd (den blå kurve) og gruppen af kvinder (den røde kurve). Af figuren fremgår det, at begge køn har en meget stor andel af ledersandsynligheder under 10 pct., men der er flere kvinder end mænd i intervallerne med lav sandsynlighed for at blive leder. Når man kommer længere op i sandsynligheden for at blive leder er antallet af mænd i hvert interval højere end antallet af kvinder. Figur 2 Opdeling af mænd og kvinder efter sandsynlighed for at blive ledere Personer 1400 Der er flere kvinder end mænd i de intervaller med lav sandsynlighed for at blive leder Kvinder Mænd % 10% 20% 30% 40% 50% 60% Estimeret sandsynlighed for at blive leder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Der er ingen observationer over 57% så derfor er x-aksen skåret af ved 60%. Med andre ord er mænd kraftigt overrepræsenterede i den gruppe, der har karakteristika, der giver en høj ledersandsynlighed. Det fremgår tydeligere af nedenstående figur, der for en given ledersandsynlighed viser andelen af mænd divideret med andelen af kvinder. Mænds overrepræsentation stiger kraftigt for de høje ledersandsynligheder, og af figuren forløb fremgår det, at der er ca. 13 mænd for hver kvinde, hvis man ser på den gruppe, der har en ledersandsynlighed på omkring 50 pct. Det er rimeligt at antage, at en meget stor ledersandsynlighed i den gennemførte analyse kan anvendes som en indikation på, at en person også har en højere DANSK ERHVERV 6

7 sandsynlighed for at være leder på et højere niveau. Såfremt en person har alle de karakteristika, der øger sandsynligheden for at blive leder, er det også mere sandsynligt, at vedkommende er leder på et højere niveau. En person der har uddannelse, alder osv., der giver en udregnet ledersandsynlighed på 50 pct., har en større sandsynlighed for at være topleder end en person, der har en ledersandsynlighed på 25 pct. Dette giver samtidigt konturerne til forklaringen på den kraftige overrepræsentation af mænd til lederstillinger på det allerhøjeste niveau, idet mænds overrepræsentation i den gruppe, der har alle de karakteristika, der fører til lederstillinger, nærmest eksploderer ii. Figur 3 Flere mænd per kvinde med høj sandsynlighed for at blive leder Mænd per kvinde Poly. (Mænd per kvinde) 13 mænd per kvinde i kategorien med den højeste ledersandsynlighed, indikerer at der er flere mænd i puljen når der skal vælges ledere % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Over 50% er der ikke datagrundlag for at føre grafen videre, da flere intervaller er tomme. Grafen er en polynomisk approksimation af punkterne. Model og data Parametrene i modellen er estimeret med en logistisk regressionsanalyse, hvor man estimerer hvilken effekt de forskellige baggrundsvariable har på et individs sandsynlighed for at være leder. Variablerne alder og fravær er estimeret med ikkelineære specifikationer. Det betyder eksempelvis, at sandsynligheden for at blive leder ikke stiger med alderen i det uendelige, men har et toppunkt ved 55 år, hvor efter sandsynligheden for at være leder falder. Data der er benyttet i denne analyse er en tilfældig stikprøve indeholdende 50 % af danskere med en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse. Afgrænsningen af uddannelsesniveauet er dels foretaget fordi køn og ledelse ofte diskuteres i relation til kvinder med en lang videregående uddannelse, men også af pragmatiske årsager, da antallet af forskellige uddannelser herved gøres håndterbart. Der er anvendt logistisk regression til estimering af modellen DANSK ERHVERV 7

8 Variablen, der anvendes til at angive om en person leder eller ej, er behæftet med lidt usikkerhed. Der er benyttet Disco-kodning som udarbejdes af Danmarks Statistik på baggrund af virksomhedernes egne indberetninger. Disco-kodesystemet er hierarkisk opbygget så personer, hvis primære arbejde består i at lede andre, kodes som leder. Dog kan ledelsesansvar også forekomme for folk, der har andre Disco-koder. Specialister, såsom læger, der faktisk udøver ledelse, men bruger hovedparten af deres tid på andre opgaver, vil således i Disco nomenklaturen ikke blive registreret som ledere. I nærværende analyse, hvor vi er interesserede i at belyse forskellene mellem mænd og kvinders sandsynlighed for at blive leder har dette dog mindre betydning, da det ikke er en kønsrelateret forskel, og det er derfor usandsynligt, at en ændring af lederdefinitionen vil ændre ved analysens generelle konklusioner. Konklusion Ser man på personer med en lang videregående uddannelse, skyldes en væsentlig del af forskellen i andelen af mænd og kvinder, der sidder i en lederstilling, at kvinder og mænd vælger og har forskellige karakteristika. Udover uddannelsesvariablen er der medtaget en række faktorer (kontrolvariable), der har indflydelse på, om man er leder eller ej. Formålet er at isolere den effekt, som selve uddannelsesvariablen har. Når alder eksempelvis tages med, tages der højde for, at aldersfordelingen inden for de enkelte uddannelseskategorier ikke er ens. Med de til rådighed værende data, har det dog ikke været muligt at tage højde for alle de forhold, der påvirker ledersandsynligheden. Dette kan have indflydelse på den udregnede betydningen af uddannelse, men også i høj grad i forhold til selve kønnets effekt på ledersandsynligheden. Andre analyser indikerer, at køn korrelerer med en række faktorer, der må forventes at påvirke ledersandsynligheden, men som det ikke har været muligt at medtage i analysen. Det betyder, at man ikke kan anvende analysen til at sige noget om hvorvidt køn i sig selv har en betydning for ledersandsynligheden. Forskelle i mænd og kvinders prioritering af eksempelvis arbejde i forhold til fritid og familien iii, vil givetvis også kunne forklare en stor del af den tilbageværende forskel mellem mænd og kvinder. Det kan heller ikke afvises, at man med et udtømmende datagrundlag vil komme frem til den konklusion, at der er flere kvindelige ledere, end man ville forvente ud fra de to køns valg, præferencer og øvrige karakteristika. Analysen bygger på stikprøvedata fra Danmarks Statistik og Disco-kodesystemet En væsentlig del af forskellen mellem mænd og kvinder sandsynlighed for at sidde i en leder stilling skyldes forskellige valg og karakteristika På baggrund af analysen kan man dog med rimelig sikkerhed konkluderer at kvinder i højere grad end mænd vælger uddannelser, der ikke i særligt stort omfang fører til lederstillinger, og at dette er en vigtig forklaring på, at kvinder ikke i samme grad som mænd sidder i lederstillinger. En ændring i kvinders uddannelsesvalg i retning af samfundsfaglige, økonomiske eller administrative uddannelser, vil således øge sandsynligheden for, at der i fremtiden vil findes flere kvinder på ledergangene. Selv Et ændret mønster i kvinders uddannelsesvalg vil kunne medvirke til at øge kvinders sandsynlighed for at blive ledere. DANSK ERHVERV 8

9 uden en sådan ændring i uddannelsesvalg, vil en ændring i kvindernes aldersfordeling i sig selv være med til at hæve andelen af kvinder i lederstillinger. Det følger af ovenstående, at en stor del af forskellen mellem kønnenes ledersandsynlighed afgøres af ting udenfor virksomhedernes indflydelsessfærer. Mænd og kvinders ledelsessandsynlighed påvirkes af de samme faktorer, men kvinderne placerer sig blot mindre fordelagtigt på disse faktorer, set i relation til muligheden for at blive leder. Virksomhederne har således en mindre pulje af kvinder at vælge fra, når der skal udpeges ledere. Forskellen mellem mænd og kvinders ledelsessandsynlighed skyldes valg der ligger uden for virksomhedernes indflydelse DANSK ERHVERV 9

10 OM DENNE UDGAVE Få kvinder i fødekæden er 6. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 7. februar OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Geert Laier Christensen på [email protected] eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., NOTER i Sandsynlighederne for hver uddannelse er beregnet på baggrund af en kvinde og en mand med samme karakteristika, netop for at kunne sammenligne de forskellige uddannelser på lige vilkår. Personen i denne del af analysen er 42 år, har 48 pct. sandsynlighed for at være privat ansat (gennemsnitsværdi), har været ledig i 8,5 mdr. af sit hidtidige arbejdsliv (gennemsnitsværdi), er fuldtidsansat, var fraværende 8 dage i 2010 (gennemsnitsværdi), er gift, har 1 barn, og ægtefællen har en gennemsnitlig indkomst. Alle gennemsnit er for højtuddannede. Ændres der på disse øvrige karakteristika vil sandsynlighederne for at være leder ændres, men rangeringen blandt uddannelserne og sandsynlighederne for mænd og kvinder vil stadig være den samme. Hæves alderen eksempelvis, vil sandsynligheden for at personen er leder stige. ii Det er naturligvis ikke givet, at en generel høj ledersandsynlighed kan oversættes til en øget sandsynlighed for at blive topleder, men dels går vejen til topleder gennem almindelige lederpositioner, og dels må det forventes at der er en positiv sammenhæng mellem hvilke kompetencer, der efterspørges blandt ledere på lavere niveau og på højere niveau. iii Eksempelvis viste en meningsmåling gennemført af interresearch for Dansk Erhverv i februar 2012, at både mænd og kvinder vurderede, at kvinder i højere grad end mænd prioriterer familie og fritid over arbejde, samt i mindre grad er interesserede i at blive ledere. DANSK ERHVERV 10