Projekt: Aflastning Støtte til pårørende og demensramte

Transkript

1 Projekt: Aflastning Støtte til pårørende og demensramte En antropologisk designproces: Undersøgelse af pårørende og demensramtes behov samt udvikling af koncepter, der imødekommer disse - Projektet udføres fra september til december 2018

2 Projektet kort fortalt OPDAG OG FORSTÅ: Undersøgelsen viser, at de pårørende står i en svær situation, hvor de har brug for støtte og hjælp. De efterspørger mere tid, hvor de ikke skal passe den demensramte, så de kan få styr på det praktiske, vedligeholde netværket samt yde egenomsorg. De pårørende har svært ved at finde plads til at snakke om deres behov, og de har derfor svært ved at søge vejledning omkring disse. Slutteligt savner de pårørende, at der er mere sammenhæng mellem kommunens tilbud, så overgangene fra et tilbud til et andet kan opleves mere glidende. På den måde kan de pårørende lettere forberede de demensramte på mere hjælp. KONCEPTSKITSER På baggrund af indsigterne fra opdagelsesfasen, udviklingssporene samt idegenererende workshop er der samlet fire konceptskitser. Koncepterne er måder, hvorpå vi kan give de pårørende tid, støtte og vejledning samt et sammenhængene forløb for de demensramte. De fire koncepter er:? REDSKABER TIL AT IMØDEKOMME BEHOV Indsigterne fra undersøgelsen er blevet sorteret og samlet i tre udviklingsspor. Disse skal fungere som guide til, hvilken retning det videre arbejde skal tage, hvis borgeren er i centrum. I hvert af de tre udviklingsspor er der udvalgt et mulighedsrum, hvilket skal fungere som redskab til at udvikle idéer til løsninger. De tre udviklingsspor er: Tid, støtte og vejledning samt sammenhæng. Dialog-redskab Det Attraktive Daghjem Aktivitetsdage Den Gode Overgang Undersøgelsen Indsigter 3 udviklingsspor Mulighedsrum TID OPDAG FORSTÅ SKAB TEST STØTTE OG VEJLEDNING SAMMENHÆNG

3 INTRODUKTION: Opdagelsesfasen

4 Hverdagen på daghjemmene og på besøg i borgernes hjem Deltagelse i hverdagen på daghjem Interview og samtale i borgerens hjem Forløbsrejse AT DELTAGE OG OPLEVE HVERDAGEN I PRAKSIS Kolding Kommune har været på besøg på kommunens to daghjem samt aflastningstilbuddet Vesterløkke og deltaget i aktiviteter, dagsture og arrangementer. Dette har givet et indblik i, hvordan de demensramte oplever hverdagen samt en forståelse for den store betydning, som medarbejderne har. INTERVIEW OG DESIGNØVELSER Ved at besøge de pårørende og demensramte i deres hjem er det muligt at få en fornemmelse for deres liv, og den hverdag de har. På besøgene kombineres samtale med øvelser, hvor de pårørende og demensramte er med til at skitsere en forløbsrejse over deres oplevelser og erfaringer fra da de mærkede de første tegn på demensen. Herved opnås der indsigt i de overvejelser, de har haft undervejs, og der dannes et overblik over fortiden, nutiden og fremtiden. Undersøgelsen har foruden samtaler med medarbejdere, pårørende og demensramte i kommunens tilbud bestået af besøg hjemme hos ti pårørende og syv demensramte.

5 Et udpluk af dem, der har deltaget i undersøgelsen

6 Pårørende har brug for støtte og hjælp Jeg skal lave det, vi før var to om, plus den anden er en stor belastning, det er et meget hårdt job at være pårørende Kone til demensramt Jeg kunne godt tænke mig at få lidt mere tid på mine fridage. Når John er på daghjem, har jeg svært ved at nå det hele. Kone til demensramt Anders vil gerne gøre alt med mig. Vi står op sammen og går i seng samtidig. Vi skal være fælles om det hele. Det har han det bedst med, men det har jeg ikke altid. Kone til demensramt De pårørende er udsat for et stort fysisk og psykisk pres, fordi mange af dem står alene med opgaven som pårørende. De skal støtte, hjælpe og pleje deres nærmeste og derudover finde tid og overskud til det praktiske arbejde. Derfor oplever mange pårørende, at der ikke er noget tid til dem selv. FRIDAGE OG ARBEJDSDAGE Særligt de pårørende, hvor den demensramte ikke kan være alene, er hårdt belastet. De er meget afhængige af, at den demensramte har nogle dage på et daghjem eller anden aktivitet uden for hjemmet. MEGET LIDT TID TIL EGEN OMSORG De pårørende giver udtryk for, at de ikke har tid til at tænke på sig selv. Flere fremhæver, at deres helbred bliver nedprioriteret. De har ikke tid til at komme til lægen, dyrke motion og se deres omgangskreds. FYSISK OG PSYKISK UDFORDRET Nogle af de pårørende nævner, at de fysisk har svært ved at klare de plejeopgaver, der er forbundet med at have en demensramt i hjemmet. Herudover oplever flere af de pårørende symptomer på stress, grundet deres rolle som pårørende.

7 Netværk er vigtigt, men også en udfordring Vi har et rigtig godt netværk. Demenskonsulenten sagde at vi skulle fortælle vores nærmeste det. Det var en rigtig god idé, især for den pårørende. Det er en stor hjælp, jeg har mange, der er der for mig. Kone til demensramt I nørkleklubben har de andre lavet en aftale om, hvem der har Dorte de næste 14 dage. De ved godt, jeg har meget at se til. Så skiftes de til at holde øje med mig. De er søde til f.eks. at hjælpe mig med lidt ukrudt eller drikke en kop kaffe. Kone til demensramt Jeg har oplevet, at venner vi har kendt i 40 år, har vi ikke set i nu to år Jeg har en god nabo, der hjælper, det er så dejligt. Min søn og svigerdatter kommer en time hver tredje uge. De kommer kun for deres samvittighed. Mand til demensramt De pårørende er enige om, at netværket har stor betydning, når en i familien rammes af demens. Åbenhed omkring sygdommen kan fordele ansvaret og derved give et pusterum til de pårørende. NETVÆRK ER EN GOD STØTTE Det er vigtigt, at de pårørende har tid og overskud til at pleje deres netværk, der kan bestå af familie, naboer, venner og bekendte fra fritidsinteresser. De pårørende, der har mulighed for støtte fra netværket, har langt større overskud i hverdagen. Det er derfor vigtigt, at de pårørende har tid til at deltage i aktiviteter og fællesskaber udenfor hjemmet. De fællesskaber, der opstår her, giver de pårørende et pusterum fra rollen som pårørende NETVÆRKET FORSVINDER Desværre tegner der sig et billede af, at netværket kan forsvinde, når en i familien får demens. De pårørende oplever, at de nærmeste holder sig væk, fordi det er svært at tale om demens, og fordi de ikke ved, hvordan de skal forholde sig til det. Dette skaber ensomhed for de pårørende, og de føler sig alene om opgaven som pårørende

8 Et sammenhængende forløb BEHOV FOR AFLASTNING DAGHJEM VESTERLØKKE PLEJEBOLIG De pårørende efterspørger et forløb med glidende overgange, hvor de kan forberede de demensramte på fremtiden De pårørende har et ønske om, at de demensramte får en tryg og genkendelig hverdag i forhold til aflastning. De har svært ved at benytte et tilbud, som de ikke kender, og hvor der er skift i forhold til lokation, personale og nye brugere. GENKENDELIGHED SOM MOTIVATION Hvis midlertidige ophold kunne ligge i forbindelse med daghjem og demensvenlige plejehjem, ville det ifølge de pårørende være lettere for dem at benytte tilbuddene. Når de demensramte kender rammerne og personalet, har de en bedre ide om, hvad det vil sige at være på et midlertidigt ophold eller i en plejebolig SKAL TILBUD FØLGE DEN DEMENSRAMTE ELLER DE PÅRØRENDE? Det er vigtigt, at vi har fokus på, at tilbud som borgerne er glade for fortsætter, selvom de demensramte benytter andre tilbud. Vi skal f.eks. overveje, om pårørende kan have behov for pårørendegrupper, selvom den demensramte kommer på plejehjem. Både demensramte og pårørende er glade for tilbuddet om demenscafé, men er ærgerlige over, at det ikke fortsætter, når man benytter daghjem.

9 Det er svært at tale om demens og udsigten for fremtiden Demensramt om besøg af demenskonsulenten: Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal alt muligt. Det går jo godt. Jeg er vant til at klare mig selv. Pårørende: Jeg synes, det er godt at snakke om det. Morten har ifølge ham selv det rigtig godt. Han har en god hverdag. Han har ikke behov for at snakke om demens. Han kan ikke relatere sig til nogen, der har det rigtig dårligt. Kone til demensramt Det kan være rigtig svært for både de pårørende og demensramte at tale om demens. Dette skyldes til dels tabuiseringen af demens, men også manglende sygdomserkendelse. Ofte er det de pårørende, der oplever sygdommen, og det kan derfor være svært for de demensramte at forstå. UNDGÅR ORD SOM DAGHJEM, AFLASTNING OG PLEJEBOLIG Generelt undgår de pårørende at snakke om daghjem, aflastning og plejebolig, fordi de møder modstand fra de demensramte. De kan ikke forstå, hvorfor de ikke kan blive i eget hjem. De, der benytter sig af tilbuddene, finder på andre ord så som dagcenter, lille lejlighed og stednavne i stedet for betegnelserne. FREMTIDSFULDMAGT SOM REDSKAB De pårørende, der har udfyldt en fremtidsfuldmagt finder ro ved at have snakket med de demensramte om fremtiden. Derudover kan det være en stor hjælp, hvis den demensramte pludselig bliver ude af stand til selv at træffe beslutninger om f.eks. plejebolig. Det kan dog også være en udfordring at tale om fuldmagt, da det kan være ubehageligt for de demensramte at tale om en svær fremtid.

10 Efterspørgsel på aktiviteter for borgere med demens Der mangler noget til dem i den milde fase. Jørgen falder sammen i ryggen og er begyndt at gå langsomt. Jeg siger han skal bevæge sig. Han er stoppet med selv at tage initiativ, men gør det, når jeg siger det til ham. Kone til demensramt Jeg synes, der er behov for nogle dage med andre, hvor man kan sidde og snakke. Så kunne de lave noget sammen. Gå en tur, træne. Hvis han deltog i noget, havde vi også noget at snakke om, når han kom hjem. Kone til demensramt Flere af de pårørende og demensramte efterspørger aktiviteter i hverdagen som supplement eller alternativ til daghjem. De har svært ved at vurdere, hvilke tilbud de kan benytte sig af som demensramt. MOTION OG SAMVÆR Der er især en efterspørgsel efter tilbud med motion og samvær, men der er i løbet af undersøgelsen også blevet nævnt mindfulness, bogoplæsning, kunstkurser mm. MENING MED HVERDAGEN OG HANDLEKRAFT Især de yngre og de der er ramt af let demens efterspørge meningsfulde aktiviteter til demensramte. En 58-årig demensramt kvinde fortæller, at hun har brug for meningsfyldte aktiviteter, så man føler, at man kan gøre noget i forhold til Sygdommen. Hun savner indhold i hverdagen, og nævner i den forbindelse, at det ville skabe stor værdi for hende at arbejde i en form for skånejob.

11 Daghjem et sted med ro, samvær og aktiviteter Fælles morgensang Høstfest med musik, sang og dans På tur til landbomuseet Hverdagen på de to daghjem på Birkebo og Munkensdag er præget af tryghed, samvær, hygge og aktiviteter. De demensramte er glade for at være der, og det skaber et pusterum til de pårørende. FRA LET TIL SVÆR DEMENS Det er en udfordring for både personale og borgerne, at der er så mange forskellige behov, der skal imødekommes. Nogen har brug for ro og afskærmning, hvor andre har behov for motion og aktiviteter. Demens kan udvikle sig meget forskelligt over tid, og vi skal derfor være opmærksomme på, om daghjem bliver ved med at være det rigtige tilbud for borgerne. LÆNGERE DAGE PÅ DAGHJEM Nogle af de pårørende efterspørger længere dage på daghjem. Både de pårørende og demensramte giver dog samtidig udtryk for, at de er meget trætte efter en lang dag på daghjem.

12 Han synes, at det er okay med daghjem, men han gør det for min skyld. Han kan ikke forstå, at vi ikke kan gøre alt sammen DET SIGER DE PÅRØRENDE OM DAGHJEM Han græd og råbte (...) det er gradvist blevet bedre. Han er glad for det Det er bedre end bare at være her, der er nogen af samme slags De er så søde ved ham Jeg kan mærke, at John er meget træt når han kommer hjem fra daghjem

13 Vi plejer at hvile lidt efter maden. Der er en, der kan ligge ned, men hun er også over 90. Jeg kan ikke sidde og sove Vi er rigtig gode til at hygge os DET SIGER DE DEMENSRAMTE OM DAGHJEM Jeg kan rigtig godt lide, når vi spiller krolf Jeg cykler altid, og maden den kan man i hvert fald ikke sige noget til, det er dejligt Jeg er meget glad for at være her, det er rart at komme her. Der er jo lidt ensomhed. Man kan jo være meget alene. Pigerne er rigtig gode ved os. De gør det så godt

14 Aflastning på Vesterløkke Det var svært med aflastning. Det var et nyt sted og altid nye mennesker Kone til afdød demensramt med flere ophold på Vesterløkke Man mangler et sted, hvor de ved noget om demens. Aflastning i forskellige tidsrum. Nogle værelser på et plejehjem. Så kan de langsomt vænne sig til plejehjemmet Mand til demensramt Om pårørende til demensramte: Når de kommer til os er de helt slidt op Medarbejder på Vesterløkke Der tegner sig et billede af, at det er svært for de pårørende at vælge midlertidige ophold på Vesterløkke som aflastning. De pårørende er ikke trygge ved at bruge tilbuddet. Det er særligt svært for de pårørende når begrundelsen er, at det er for de pårørendes skyld. SAVNER GENKENDELIGHED Flere af de pårørende nævner, at de måske ville benytte sig af tilbuddet, hvis den demensramte var vant til at komme der og kendte personalet. Det kunne f.eks være i forbindelse med daghjemmet. Pårørende til demensramte, der har benyttet Vesterløkke, har forskellige oplevelser med stedet. Fælles gælder dog, at de efterspørger et sted kun for demensramte, hvor personalet har erfaring med denne målgruppe. VESTERLØKKE SOM DEN SIDSTE UDVEJ Medarbejdere på Vesterløkke giver udtryk for, at når de møder borgere med demens, er de pårørende slidt ned. På det tidspunkt har de pårørende svært ved at overskue rollen som pårørende. Netop derfor har det også været svært for de pårørende til borgere på Vesterløkke at fortælle om deres oplevelser og behov.

15 Mødet med demenskonsulenterne DE PÅRØRENDE OG DEMENSRAMTE VÆGTER RELATIONEN TIL DEMENSKONSULENTEN RIGTIG HØJT Demenskonsulenten opleves ofte som den vigtigste nøgleperson i forhold til støtte og rådgivning om demens. Særligt de pårørende finder stor tryghed ved deres nærvær. De er så fantastiske. Man snakker om en ting... Shung, så har de ringet og undersøgt det Kone til demensramt Jeg ved næsten ikke hvad jeg skulle gøre uden konsulenten Mand til demensramt PÅRØRENDE OPLEVER IKKE ALTID, AT DE KAN TALE ÅBENT OM DERES BEHOV Den demensramte er med til samtalerne med demenskonsulenterne, hvilket begrænser den pårørende i at tale åbent om sine egne behov. Hvis den demensramte ikke har nogen sygdomserkendelse, kan det være svært at forstå, hvorfor de pårørende har behov for støtte og hjælp. Derudover frygter de pårørende, at de sårer den demensramte ved at tale om, hvordan sygdommen påvirker de pårørende. DEMENSRAMTE OG PÅRØRENDE HAR SVÆRT VED OVERSKUE HVILKE TILBUD, DER ER RELEVANTE FOR DEM De demensramte og deres pårørende benytter demenskonsulenterne som den primære rådgiver i forhold til, hvilke tilbud de kan benytte. De har ofte ikke selv overskud til at søge information, og demenskonsulenterne har derfor en stor og vigtig rolle. Jeg må lige snakke med demenskonsulenten, men det er svært. Han sidder jo ved siden af. Jeg vil ikke gøre ham ked af det Kone til demensramt

16 Idégenerering, der giver værdiskabende tilbud VÆRDISKABENDE TILBUD DE PÅRØRENDES BEHOV DE DEMENSRAMTES BEHOV

17 De pårørendes behov SAMVÆR med ligesindede KENDSKAB til relevante tilbud EN RØD TRÅD Mellem tilbud PÅRØRENDE TID NETVÆRK Familie og venner STØTTE Nøgleord for de pårørende

18 De demensramtes behovs-matrix RO Ældre AKTIVITET MOTION RUTINE Aktivitet Skærmning Pleje DEMENS- RAMTE Søvn SØVN SAMVÆR med ligesindede Let Demens Socialt Samvær Ro Svær Demens OMSORG OG PLEJE Motion Pleje Yngre Nøgleord for nogle af de demensramtes behov Eksempler på forskelle i behov på tværs af alder og demens

19 REDSKABER: Udviklingsspor og mulighedsrum

20 UDVIKLINGSSPOR 1: TID VI SKAL SØRGE FOR, AT DE PÅRØRENDE FÅR ET PUSTERUM, HVOR DE HAR TID FOR DEM SELV Tid handler om: At kunne overskue de praktiske gøremål At pleje sine egne interesser og hobbyer Samvær med familie og venner Mulighedsrum: Hvordan sikrer vi, at de pårørende får mere tid i hverdagen, hvor den demensramte ikke er afhængig af deres hjælp og støtte? Udfordring: Meningsfulde tilbud Hvordan sikrer vi, at nye tiltag er meningsfulde for både de pårørende og demensramte? Udfordring: Skriftende behov Hvordan sikrer vi, at tiltag tager højde for alder og graden af demens og derved indhold af aktivitet, ro, afskærmning mv.? Udfordring: Positiv retorik Hvordan sikrer vi, at tiltag lyder tiltalende og meningsfulde og ikke som afskrækkende?

21 UDVIKLINGSSPOR 2: STØTTE OG VEJLEDNING VI SKAL MEDVIRKE TIL, AT DE PÅRØRENDE FÅR DEN STØTTE OG VEJLEDNING, SOM DE HAR BEHOV FOR Støtte og vejledning handler om: At vide, at de har en kontakt, der er der for dem Rådgivning i forhold til rollen som pårørende Overblik over hvilke tilbud der er til pårørende Mulighedsrum: Hvordan sikrer vi, at de pårørende får mulighed for at tale om deres behov og får vejledning i, hvordan de kan få støtte? Udfordring: Åbenhed om behov Hvordan sikrer vi, at de pårørende har et rum, hvor de har mulighed for at tale om deres behov uden at såre den demensramte? Udfordring: Overblik Hvordan sikrer vi, at de pårørende har overblik over de tilbud, der kunne være relevante for dem? Udfordring: Diversitet Hvordan sikrer vi, at den støtte og vejledning, de får, er målrettet alle grupper af pårørende; ægtefæller, børn mv.?

22 UDVIKLINGSSPOR 3: SAMMENHÆNG VI SKAL UNDERSTØTTE, AT DE DEMENSRAMTE OG DE PÅRØRENDE FÅR ET FORLØB MED SAMMENHÆNG OG GLIDENDE OVERGANGE Sammenhæng handler om: Gode overgange fra et tilbud til det næste Helhedsorienterede forløb, der tager udgangspunkt i borgerne At man får viden og forberedes til fremtidige muligheder Mulighedsrum: Hvordan sikrer vi, at de demensramtes forløb er præget af sammenhæng, og at de er mere åbne for tilbud så som aflastning og plejebolig? Udfordring: Glidende overgange Hvordan sikrer vi, at overgangene mellem tilbud bliver meningsfulde og derved også attraktive? F.eks. Eget hjem Daghjem Aflastning Plejebolig Udfordring: Tilbud der følger den demensramte Hvordan sikrer vi, at de pårørende og demensramte kan fortsætte på meningsfulde tilbud så som pårørendegrupper og demenscafe, selvom de demensramte starter på daghjem/plejehjem? Udfordring: Oplysning og afprøvning af tilbud Hvordan sikrer vi, at den demensramte får viden om daghjem og plejehjem, så vi undgår forudindtagede ideer og modstand?

23 Hvilke kanaler kan vi benytte i udviklingsarbejdet? Nye tilbud Erstatning eller justering af eksisterende tiltag Nye kommunikationstiltag Hvordan kan vi imødekomme de demensramte og pårørendes behov?

24 4 KONCEPTER DER IMØDEKOMMER BORGERNES BEHOV? Dialog-redskab Det Attraktive Daghjem Aktivitetsdage Den Gode Overgang

25 Udviklingen af de 4 koncepter? Dialogredskab Det Attraktive Daghjem Aktivitetsdage Den Gode Overgang Et bud på, hvordan vi kan imødekomme de pårørende og demensramtes behov Koncepterne er udviklet på baggrund af indsigterne omkring pårørende og demensramtes behov. De tager udgangspunkt i de tre udviklingsspor; tid, støtte og vejledning samt sammenhæng. Nogle af koncepterne vil ramme flere forskellige behov. Koncepterne er skitser, der skal arbejdes videre med. De skal finpudses, udvikles og slutteligt skal det besluttes, hvad der skal prioriteres. På de efterfølgende sider vil koncepterne kort præsenteres for at give et indtryk af, hvilken retning indsigterne fra de pårørende og de demensramte peger. KONCEPTER DER TAGER UDGANGSPUNKT I BÅDE DE PÅRØRENDE OG DEMENSRAMTES BEHOV Det har i processen været vigtigt at sikre, at koncepterne tager højde for både de pårørendes og de demensramtes behov. Indsigterne har vist, at disse ikke altid er i overensstemmelse, og det er derfor vigtigt, at nye tiltag forsøger at ramme både de pårørende og de demensramtes behov. Således at udviklingen på området bliver meningsfuld for begge parter.

26 KONCEPT 1: DIALOG-REDSKABET FORM: App/hjemmeside og samtalekort. BEHOV: Relationen til demenskonsulenterne er noget af det de pårørende og demensramte vægter højest. Det kan samtidig være uklart for nogle af de pårørende, hvad de kan snakke med demenskonsulenterne om. Herudover giver de pårørende udtryk for, at de ikke altid kan overskue, hvilke tilbud der eksisterer, og hvilke der er relevante for dem nu og i fremtiden. FORMÅL: At støtte demenskonsulenterne i deres arbejde samt give de pårørende og demensramte den støtte, vejledning og information de har brug for. Redskabet skal skabe en dialog, hvor man i samarbejde får sporet sig ind på, hvad der er aktuelt for borgeren. Dernæst handler det om at gøre det tydeligt, hvilke aktiviteter de kan deltage i, og vise dem, hvad dette vil betyde for deres hverdag. INDHOLD: Guide til, hvilke elementer der er relevante at snakke med de pårørende og demensramte om. Samtalekort, der kan inspirere og være en hjælp for borgerne til at nå hele vejen rundt om deres situation. Herunder nogle af de tabubelagte emner så som fremtidsfuldmagten og plejebolig. Viden om, hvor man kan få støtte og vejledning. Oversigt over aktuelle tilbud til demensramte og pårørende.? Dialogredskab FORVENTET EFFEKT: At de pårørende og demensramte får den støtte, viden og vejledning som de efterspørger. At de demensramte får viden om og mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter. Mere tid til de pårørende og derved også overskud i hverdagen. Et større overblik og bedre sammenhæng i borgernes forløb. HVILKE UDVIKLINGSSPOR: Tid, Støtte og vejledning samt sammenhæng.

27 KONCEPT 2: DET ATTRAKTIVE DAGHJEM FORM: Kommunikation af navneskift og videoer om daghjem. BEHOV: Det er svært for de pårørende at snakke om daghjem med de demensramte. Flere pårørende og demensramte har fordomme om, hvad det vil sige at være på daghjem. Medarbejdere, pårørende og demensramte snakker ofte om daghjemmet uden at nævne ordet daghjem. FORMÅL: Ved at skifte navn på daghjemmene, bliver det lettere for de pårørende at snakke med de demensramte om tilbuddet. Videoer, der viser hverdagen på daghjemmet, kunne give et billede af, hvordan det er at komme i daghjemmet. INDHOLD: To film, der viser de to daghjem, hvad hverdagen indeholder, og hvad de hver især har at byde på. Navneskift. Evt. et neutralt navn, hvilket vi har gode erfaringer med i forhold til andre tilbud. Det er vigtigt, at navnet testes hos borgerne, særligt dem der ikke benytter daghjemmet og ikke har vænnet sig til ordet. Vi skal tænke over, hvad navnet skal signalere. FORVENTET EFFEKT: Ved at italesætte daghjemmet anderledes vil man skabe en ny opfattelse af tilbuddet. Et nyt navn vil kunne gøre det lettere for nogle pårørende at bringe tilbuddet på banen. Ved at formidle, hvad daghjem er samt de aktiviteter og fællesskaber tilbuddet indeholder, vil det blive mere attraktivt at benytte daghjem. Hvis flere benytter daghjem, vil flere pårørende få et pusterum. Det Attraktive Daghjem HVILKE UDVIKLINGSSPOR: Tid.

28 KONCEPT 3: AKTIVITETSDAGE FORM: Aktivitetsdage til demensramte, hvor der sammensættes en dag med aktiviteter. BEHOV: De pårørende efterspørger mere tid for sig selv, men ikke nødvendigvis mere daghjem. både de demensramte og pårørende savner aktiviteter og motion, som den demensramte kan deltage i. FORMÅL: At sammensætte en halv dag med aktiviteter for demensramte. Aktiviteterne skal være meningsfulde for de demensramte og give et pusterum til de pårørende. INDHOLD: Motion. Hobbyer. Foredrag. Fællesskab. Kaffe eller frokost. Ved at tage hensyn til individuelle behov i planlægningen af aktivitetsdage, får man skabt et meningsfuldt indhold i de demensramtes hverdag. Dagen sammensættes af forskellige moduler, hvor både frivillige, foreninger, biblioteker mv. kan inddrages. Her kan vi også få benyttet nogle af de muligheder, de brugerstyrede aktivitetshuse indeholder i forhold til træning. Aktivitets Dage FORVENTET EFFEKT: Tilbuddet vil skabe meningsfyldt indhold i de demensramtes hverdag. Det vil give de pårørende mulighed for et pusterum. Der skabes et alternativ eller supplement til daghjem, der ikke nødvendigvis er tilknyttet et plejehjem og derfor har en anden målgruppe. HVILKE UDVIKLINGSSPOR: Tid.

29 KONCEPT 4: DEN GODE OVERGANG FORM: Aflastningspladser i forbindelse med daghjem/plejehjem med speciale i demens i stedet for aflastning på Vesterløkke. BEHOV: de pårørende efterspørger glidende overgange mellem tilbud, så de kan forberede de demensramte. De efterspørger, at tilbuddene samles, så de demensramte er hjemmevante og derfor åbne for tilbud så som aflastning og plejebolig. Flere har nævnt, at de måske ville benytte aflastning i korte perioder med overnatning til den demensramte, hvis det lå i forlængelse af daghjemmet. FORMÅL: At få skabt et pusterum til de pårørende ved at have et aflastningstilbud, der er attraktivt, og som giver borgerne et mere sammenhængende forløb. NAVN: Igen skal vi være opmærksomme på retorikken. Det er svært for borgerne at tale og benytte tilbud som daghjem, aflastning, døgnrehabilitering. Det er ord som stammer fra fagland, og som er værdiladede. FORVENTET EFFEKT: At flere pårørende vil benytte sig af aflastning, når det bliver aktuelt. De pårørende vil få et pusterum, så de i den resterende tid har overskud til pårørende rollen. De demensramte vil opleve en bedre hverdag i hjemmet på grund af det overskud, der frigives hos de pårørende. De pårørende er hårdt belastede og giver udtryk for både fysiske og psykiske symptomer. Et attraktivt aflastningstilbud vil forhåbentlig formindske disse. Den Gode Overgang UDVIKLINGSSPOR: Tid og sammenhæng.