UDVASKNING AF STEORIDE ØSTROGENER FRA NEDFÆLDET GYLLE
|
|
- Georg Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDVASKNING AF STEORIDE ØSTROGENER FRA NEDFÆLDET GYLLE Seniorrådgiver, civilingeniør Jeanne Kjær Seniorrådgiver, civilingeniør Heidi C. Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS Akademisk medarbejder Preben Olsen Danmarks Jordbrugsforskning, Foulum Civilingeniør Kamilla Bach Ph.d.-studerende Martin Hansen Professor, ph.d. Bent Halling Sørensen Danmarks Farmaceutiske Universitet Kemiingeniør, ph.d. Flemming Ingerslev Miljøstyrelsen ATV MØDE FRA GYLLE TIL GRUNDVAND OG ANDRE MULIGE PROBLEMKILDER Schæffergården 30. januar 2007
2
3 RESUME Husdyrgødningens bortskaffelse har igennem mange år været debatteret med hensyn til miljøbelastningen af atmosfæren og vandmiljøet med makronæringsstoffer. Hvorvidt andre komponenter i husdyrgødning såsom steoride østrogener udgør et problem for vandmiljøet er imidlertid ikke undersøgt. Gylle blev nedfældet på to drænede forsøgsmarker og udvaskning af østrogener til dræn blev fulgt igennem et år. Resultaterne viser, at udvaskning af østrogener fra nedfældet gylle kan være en forureningskilde for vandmiljøet. På begge marker blev østron udvasket fra rodzonen (dvs. udvaskning til drændybde, ca. 1 m.u.t) i koncentration der oversteg effektkoncentrationen (max koncentration lå på 68 ng/l). Op til tre og syv måneder efter udbringning blev østron fundet i høje koncentrationer i det afstrømmende drænvand BAGGRUND Husdyrgødningens bortskaffelse har igennem mange år været debatteret med hensyn til miljøbelastningen af atmosfæren og vandmiljøet med makronæringsstoffer. Hvorvidt andre komponenter i husdyrgødning såsom steoride østrogener udgør et problem for vandmiljøet er imidlertid ikke undersøgt. Søer og orner har en naturlig produktion af kønshormonet østrogen, som de udskiller i gyllen. Østrogenet 17ß-østradiol (E2) og dets nebrydningsprodukt østron (E1) er meget potente med effektgrænser for kønsforstyrrende effekter på helt ned til 3 ng E2/l og 5 ng E1/l for fisk og padder (Young et al 2006). Dansk landbrug har oplevet en kraftig forskydning i svineproduktionens struktur. Samtidig med at den samlede svineproduktion er steget, er antallet af bedrifter gået kraftig tilbage og produktionen blevet mere specialiseret. Indholdet af hormonstoffer i gylle vil være størst i de produktioner, der har en specialiseret produktion af smågrise (sobesætninger) og mindre i gylle fra slagtesvinproduktion. Hidtil har man regnet med, at østrogenerne blev bundet til jorden eller nedbrudt og dermed forsvandt i løbet af få uger efter at dyrene havde udskilt dem. Kolonneforsøg med jord i naturlig lejring har imidlertid vist at når gyllen nedfældes i jorden, kan østrogenerne udvaskes til drændybde (Lægdsmand et al. 2005). På den baggrund besluttede GEUS, DJF og DFU at undersøge, hvorvidt steroide østrogener bakterier i nedfældet gylle - under reelle feltforhold - kan udvaskes til vandmiljøet gennem opsprækket moræneler. LOKALITETBESKRIVELSE OG MONITERING Forsøgsmarkerne Silstrup og Estrup (Figur 1) er to af de 5 marker, der indgår i "Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand" (Lindhardt et al. 2001, Kjær et al. 2005). De to marker er systematisk drænede i ca. 1 meters dybde og grundvandsstanden falder om sommeren til et niveau ca. 3 m.u.t. Estrupmarken er placeret nær Vejen på moræne fra næstsidste istid (bakkeø). Hovedparten af arealet er moræneler, men en del af marken består af smeltevandssand. Jordbunden - beskrevet som en JB 5/6 jord - varierer betydeligt, med et lerindhold i pløjelaget fra 10 til 20 % og et indhold af totalt organisk kulstof (TOC) fra 2 til 7,3 %. Denne komplekse jordbund og geologi vurderes ikke at være anderledes end andre marker på danske bakkeøer samt for visse dele af Østjylland. Silstrupmarken er placeret nær
4 Thisted på moræne fra sidste istid. Jorden er beskrevet som en JB7 jord med et lerindhold i pløjelaget på % og et TOC indhold på 2,2 %. For en nærmere beskrivelse af marken og instrumenteringen henvises til Lindhardt et. al. (2001). Moniteringen omfatter analyser af det afstrømmende drænvand. Efter udbringning af gylle blev prøverne udtaget flowproportionalt i forbindelse med kraftige afstrømningshændelser (når der blev registreret en markant stigning i drænvandsafstrømningen). Hver enkelt prøvetagning foregik over en periode på maximalt 1 døgn. I den periode blev for hver 3000 l drænvandsafstrømning udtaget en 200 ml delprøve. Delprøverne fra en enkelt afstrømningshændelse blev samlet i én stor prøve. Analyseresultaterne er dermed vægtede gennemsnitskoncentrationer for de enkelte afstrømningshændelser. Før gyllen blev udbragt blev udtaget en prøve, der skulle vise baggrundskoncentrationerne i drænvandet. Disse førprøver blev udtaget ved "manuel grabsampling". Resultater fra grabsampels giver et øjebliksbilleder af koncentrationerne i det netop da, afstrømmende drænvand. Silstrup Estrup 100 km Figur 1. Placering af forsøgsmarkerne Silstrup and Estrup. KEMISKE OG MICROBIOLOGISKE ANALYSER Der blev målt for østrogenerne østron (E1) og 17ß-østradiol (E2) i alle prøverne på GC- MS/MS. Prøverne blev syrekonserveret straks efter udtagning (ph=3) og sendt til laboratoriet i frossen tilstand. Prøver af ca. 1 liter blev opkoncentreret og prøveforberedt ved hjælp af SPE og kiselgelkolonne. Østrogenerne blev umiddelbart efter prøveforberedelsen elueret ud fra fastfasekolonnen med acetone og derivatiseret. Efter derivatisering blev prøverne inddampet og genopløst i 200 µl n-heptane og sendt til analyse. Analyserne blev foretaget på et Varian 3800/1200 GC-MS (Varian Inc. California, USA) instrument.
5 DYRKNING Marken ved Silstrup er beliggende på en tidligere kvæggård og blev senest tilført 35,5 tons kvæggylle/ha i 2000 og 40,3 t/ha i Marken ved Estrup tilhører et planteavlsbrug med opdræt af mink. Marken har ikke været tilført gylle i en lang årrække. Der er derimod tilført fast staldgødning (dyreart ukendt). I 1996 blev udbragt 27 t gylle/ha og i t gylle/ha. Dyrkningen på de to lokaliteter blev gennemført som på andre konventionelle brug i regionen. Marken ved Silstrup blev pløjet i november 2004 og efter en såbedsharvning 19. april 2005 til ca. 4 cm dybde blev der 23. april nedfældet 30,2 tons gylle/ha til ca. 8 cm dybde. Gyllen indeholdt 8.3 % tørstof og 168 kg total N/ha (98 kg NH 4 -N), 10 kg P/ha og 36 kg K/ha. Koncentrationen af E2 og E1 i gyllen var henholdsvis 392 µg/kg TS og 643 µg/kg TS. Dagen efter blev marken tilsået med vårbyg. En mindre mængde handelsgødning - 20 N, 3 P og 10 kg K/ha- blev udbragt den 25. april. Afgrøden udviklede sig fint og den 22. august blev høstet 71,4 hkg/ha (85 % tørstof) i kerne og 29,6 hkg/ha i halm (100 % tørstof). Syv dage senere blev 15,8 t sogylle/ha slangeudlagt og straks nedpløjet. Gyllen havde et tørstofindhold på 2,9 % og samlet blev der udbragt 69 kg total-n, 10 kg P og 36 kg K/ha. Gyllen indeholdt ikke E2, men koncentrationen af E1 var 1068 µg/kg TS. Marken blev tilsået med vinterraps den 1. september, der fremspirede 9 dage senere. Ved Estrup blev 53,0 tons sogylle nedfældet til en dybde af 8-10 cm den 18. april Gyllens tørstofindhold var 3,15 % og der blev samlet udbragt 134 kg total-n (110,2 kg NH 4 - N), 85 kg P og 28 kg K/ha. Gyllen indeholdt ikke E2, men koncentrationen af E1 var 866 µg/kg TS. Marken blev umiddelbart efter pløjet til ca. 20 cm og samtidig hermed furepakket. Der blev i handelsgødning tilført 75 kg K/ha den 27. april og 24 kg N/ha den 28. april. Marken blev rotorharvet til 5 cm dybde den 13. maj forud for såning af majs. Samtidig med såning blev tilført 30 kg N og 15 kg P/ha som startgødning. Høstudbyttet i majshelsæden blev 143,5 hkg/ha med 100 % tørstof. RESULTATER På Estrup blev der den 19. april med gyllen nedfældet 0,4 g østrogen-ækv/ha. I de efterfølgende 9 dage faldt der ingen regn. De første nedbørshændelser i maj satte gang i drænafstrømningen og forårsagede en hurtig udvaskning af E1, som blev fundet første gang 2. maj 14 dage efter udbringning. Udvaskningen fortsatte sommeren igennem, hvor E1 blev fundet i samtlige at de 5 analyserede prøver. Tre måneder efter udbringning blev der fundet op til 11 ng/l, hvilket er over effektgrænsen på 5 ng/l (Young et al 2006). E2 blev fundet i enkelte af de analyserede prøver, dog i lavere koncentrationer, der alle lå under 1 ng/l (Tabel 1).
6 Tabel 1. Årlig vandbalance ( ), akkumeret nedbør (1 st nedbør) og perkolering (1 st perkol.) den første måned efter udbringning samt målt koncentration af E1 og E1 i drænvandet. Normalnedbøren er vist til sammenligning. Normal E1 E2 nedbør Nedbør E akt Dr. GwR Udbringnings 1 st nedbør 1 st perk. n Fund C max Fund C max (mm) (mm) (mm) (mm) (mm) dato (mm) (mm) (%) (µg/l) (%) (µg/l) Estrup / Silstrup /4 & 29/8 57 & 35 6 & Nedbør er korrigeret til jordoverfladen ifølge Allerup et. al. (1998) Aktuel fordampning (E akt ) and perkolering (perk.) er simuleret med MACRO modellen, version 5.1 i Barlebo & Rosenbom Dr.: Målt drænafstrømning; GwR.: Grundvandsdannelse beregnet som nedbør. E akt Dr.; Fund.: Fund procent (% af analyserede prøver der indeholder E1 and E2); Cmax: Målt max koncentration; n: antal analyserede vandprøver. På Silstrup blev der den 23. april med gyllen nedfældet 1.7 g østrogen-ækv/ha. Udbringningen blev efterfulgt af 6 tørre dage, hvorefter der i starten af maj kom nedbør. Sommeren igennem løb der ikke vand i drænene, hvorfor prøvetagning ikke var mulig før ultimo november henholdsvis 7 og 3 måneder efter den første og anden udbringning. Den lange opholdstid til trods blev E1 udvasket i høje koncentration og prøver udtaget den 27. november indeholdt således 68 ng/l E1, hvilket ligger væsentligt over effektgrænsen. E2 blev kun fundet i en enkelt prøve i lave koncentrationer der lå under effektgrænsen. KONKLUSIONER Resultaterne viser, at udvaskning af østrogener fra nedfældet gylle kan være en forureningskilde for vandmiljøet. E1 blev udvasket fra rodzonen (dvs. udvaskning til drændybde, ca. 1 m.u.t) i koncentration der oversteg effektkoncentrationen med en målt max koncentration på 68 ng/l. Op til tre og syv måneder efter udbringning blev E1 fundet i høje koncentrationer i det afstrømmende drænvand. REFERENCER Allerup, P.; Madsen, H. (1976): Accuracy of point measuremetns; Danish Meteorological Institute: Copenhagen, Barlebo, H.; Rosenbom, A. 2006: Evaluation of model Scenarious used in Danish Pesticide Registration Procedure; Danish EPA: Copenhagen, Kjær, J., Olsen, P., Barlebo, H.C., Henriksen, T., Juhler, R.K., Plauborg, F., Grant, R. Nygaard, P. and Gudmundsson, L. (2005): The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme: Monitoring results May 1999 June 2004, Geological Survey of Denmark and Greenland 2001 Geological Survey of Denmark and Greenland 2005 Lindhardt, B., Abildtrup, C., Vosgerau, H., Olsen, P., Torp, S., Iversen, B.V., Jørgensen J.O., Plauborg F., Rasmussen. P. and Gravesen, P. (2001): The Danish Pesticide Leaching Assessment Program: Site characterisation and Monitoring design, Geological Survey of Denmark and Greenland, September 2001.
7 Lægdsmand, M. and H.R. Andersen Can steroid estrogens from slurry leach to drains and groundwater? 1 p. SETAC Europe 15th Annual Meeting, Maj Lille, France. Abstract. Society of Environmental Toxicology and Chemistry, Europe. Young, W. F.; Whitehouse, P.; Johnsen, I.; Sorokin, N. (2006): Proposed predicted-no-effect-concentration (PNECs) for Natural and Synthetic Steroid Oestrogens in Surface Waters; WRc-NSF report No: EA5098; Environmental Agency R&D Dissemination Centre: United Kingdom, 2006.
8
Kan smitstoffer og steroid østrogener udvaskes fra marker gødet med gylle, og ændres risikoen ved separering af gyllen?
Mette Lægdsmand, AU Mostofa Amin, AU Jeanne Kjær, GEUS Tina B. Bech, GEUS Anita Forslund, KU Martin Hansen, KU Line Fredslund, GEUS Søren O. Petersen, AU Carsten Suhr Jacobsen, GEUS Kan smitstoffer og
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereSummary. Indledning. 18. Danske Planteværnskonference 2001
18. Danske Planteværnskonference 1 Udvaskningen af pesticider fra kartoffeldyrkning på sandjord, vurderet ud fra markforsøg Leaching of pesticides from potato-growing on a sandy soil, assessed from a field
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereForeløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Læs mereRingkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.
Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Konsekvens 40 % reduktion af husdyrproduktionen 34,6 k g P /ha Røgrenser Situation
Læs mereBilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen
Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs merePartiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereMILJØ En præliminær kortlægning af steroidøstrogenudledningen fra danske rensningsanlæg
En præliminær kortlægning af steroidøstrogenudledningen fra danske rensningsanlæg De seneste år har der været stigende opmærksomhed om de danske rensningsanlæg og deres effektivitet til at fjerne steroidhormoner
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereRisiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 %
Ringkøbing Amt Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 % 34,6 k g P /ha 20 kg P/ha Husdyrproducenter Situation 2004 / Reference A (Alan s) Senario A Figur 1 Udledning se Bilag Energi 2004
Læs mereØkonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:
Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereNy simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord
Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og
Læs mereLandbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk
Udvikling i kvælstofudvaskningen fra landbruget belyst ved målinger Forfattere: Sv. E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Preben Olsen, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereGrundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening
Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereAfgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk
Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning
Læs mereFjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Læs mereGrejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:
Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l
Læs mereHvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?
Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)
Læs mereTim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177
Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177 Mob: 2337 1277 www. kogsgaard.dk CVR: 30600355 Indhold af biogene kulbrinter koster grundejere mange penge, når overskudsjord skal
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereStatus over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan
Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Jörg Schullehner 1,2,3 & Nanna Linn Jensen 1,4 1 Geological Survey of Denmark and Greenland 2 Institute of Public Health, Aarhus University
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereFremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereHVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Læs mereGrundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS
Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereAFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN
AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP (2010-2015) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi,
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2015
Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereKVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør
Læs mereVæsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken
Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit
Læs mereDansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.
Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereHVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel
HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereMiljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering
Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Heidi Birch, PhD-studerende Peter Steen Mikkelsen, Hans-Christian Holten Lützhøft, Anitha Sharma, Luca Vezzaro Blå-grønne løsninger til håndtering
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereKøbenhavns Lufthavn: Flere rejser til Danmark
KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S - København Københavns Lufthavn: Flere rejser til Danmark I maj rejste flere end 2,5 mio. mennesker til Danmark via Københavns Lufthavn, hvilket var 10,8 procent flere end samme
Læs mereSvovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt
STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereVandforsyningsteknik
Vandforsyningsteknik 51 DANSK VAND- OG SPILDEVANDSFORENING Vandforsyningsteknik 51 Dansk Vand- og Spildevandsforening 3 Udgiver: Dansk Vand- og Spildevandsforening VANDHUSET, Danmarksvej 26 8660 Skanderborg
Læs mereLossepladser og vandressourcer
BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør
Læs mereStabilisering af arsen-, krom- og kobberforurenet. Sanne Skov Nielsen, PhD-studerende DTU Miljø
Stabilisering af arsen-, krom- og kobberforurenet jord med okkerslam Sanne Skov Nielsen, PhD-studerende DTU Miljø Baggrund Arsen er mobilt og udvaskes let til grundvandet Op mod 227 lokaliteter i DK (Miljøstyrelsen,
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereAGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?
AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN? HVEDEUDBYTTER Stort udbyttepotentiale i DK Lin M & Huybers P, 2012 Hvedeudbytte (ton pr.
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereTærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereBRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE
BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE Cand.pharm. Abelone Christensen Skude & Jacobsen A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereKan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?
ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereNitratudvaskning i landbrugsafgrøder
Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes
Læs mereKORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Læs mereSundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet
Sundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS PhD studerende Jörg Schullehner, GEUS/AU & Professor Torben Sigsgaard, AU Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereUddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereStatus efter 8 år uden plov
Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte
Læs mereHvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling
FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Dorte Bodin Dresbøll
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereClaus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereStatus for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering
Status for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering 11. november 2010 1 Indhold Sammenfatning 1 Indledning 5 2 Ammoniak emission 6 2.1 Status for ammoniakemission 6 2.2 Målsætninger og
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereMarkforsøg med afgasset gylle
Markforsøg med afgasset gylle Torkild Birkmose Planteavl Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Landbrugsmæssige fordele
Læs mereVi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt
Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt En global fosformangel er på vej, og den vil udløse hungersnød og ændre magtbalancen i verden, lyder det fra en række forskere. Men
Læs mereMajs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs
Læs mereDrivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde
Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde - hvad betyder jordbundsforhold og anvendelse? Søren O. Petersen, Carl Chr. Hoffmann og Mogens H. Greve DMU og DJF, Aarhus Universitet præsen TATION Hvad
Læs mereDen nye fosfor-regulering og mulige løsninger
Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger Helge Lund, KHL Tabel 1 Forventede fosforlofter frem til og med 2020/21 2017/1 8 2018/19 2019/20 2020/21 Skærpede områder Fra 2018/19 Kvægbrug 30 30 30 30
Læs mere