Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark
|
|
|
- Nicklas Davidsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet [email protected]
2 Præsentation Baggrund Miljøzoneregler Metode til effektvurdering i 21, 215 and 22 målekampagner og modelberegninger Kildeopgørelse for PM and NO x Effekt for emission og luftkvalitet af PM 2.5, PM 1 og NO 2 Konklusion?
3 Baggrund Monitoring af luftkvalitet i København Overskridelse af grænseværdierne på H.C. Andersens Boulevard i København HCAB b PM1 PM1 NO2 NO2 Årsmiddel Dage som overskrider 5 µg/m 3 Årsmiddel 19. højeste Årstal (µg/m 3 ) (Antal) (µg/m 3 ) (µg/m 3 ) b a Reduktion skyldes primært ny vejbelægning b PM 1 målt med SM2 i og TEOM *1.3 for 25. C og 1 atm. tryk. Luftkvalitetsvurdering i København 65 ud af 138 trafikerede gaderum overskrider NO 2 grænseværdien for årsmiddel i 21
4 Miljøzonereglerne Partikelfilter på dieselkrevne tunge køretøjer > 3½ ton Euro II eller ældre fra 1. september, 28 (køretøjer<=1997) Euro III eller ældre fra 1. july 21 (køretøjer<=22) København (28-9-1) Aalborg (29-2-1) Odense (21-7-1) Århus (21-9-1) Formål at reducere sundhedseffekter af PM forurening Miljøzone i København (
5 Partikelfiltre Et partikelfilter reducerer PM udstødning i alle PM størrelser med næsten 1% under optimale forhold I gennemsnit regnet med 8% under normale drift og vedligehold Nogle partikelfiltre øger direkte NO 2 emission PM udstødning Ikke-udstødning af PM: vejslid, bremseslid, dækslid, og ophvivling
6 Resultater af måleserier Målekampagner i 24 og 28 på Åboulevard CO, NO x, NO 2 og PM 2.5 reduceres Meteorologi kan ikke forklare forskelle Emissionen må være reduceret ÅDT faldt ca. 5% og andel af tung trafik faldet fra 3,5% til 2% Skærpede emissionsnormer giver mindre emission Isoleret særskilt effekt af miljøzonekrav kan ikke identificeres ud fra analyse ppb µg/m NO X bidrag fra trafikken, Aaboulevarden søndag lørdag fredag torsdag onsdag tirsdag mandag NOX 28 NOX 24 PM 2.5 bidrag fra trafikken, Aaboulevarden søndag lørdag fredag torsdag onsdag tirsdag mandag PM PM (Jensen et al, 21)
7 Sammenligning af målinger og modelberegninger for Åboulevard Modelleret med DMU s gadeslugtmodel OSPM for begge perioder 24 og 28 OSPM bruger EU emissions model COPERT IV Maskinelle og manuelle trafiktællinger Roof level wind Leeward side Recirculating air Direct plume Background pollution Windward side
8 Sml. målt og beregnet Døgnvariation for NO 2 (µg/m 3 ) på Åboulevarden Vist er målinger på gaden (lyserød kurver), modelresultater på gaden (sort) samt målinger i bybaggrunden (grønne) God sammenhæng ml. beregnet og målt NO2_b NO2_obs_2 NO2_mod_2 NO2_b NO2_obs_2 NO2_mod_ NO 2 i 24 1 NO 2 i (Jensen et al, 21)
9 Modelberegningerne Konklusion OSPM modellen reproducerer målinger tilfredsstillende på Åboulevarden i 24 og 28 Bedst resultat for NO x og NO 2 Også rimelige resultater for PM 1 og PM 2.5 Tendensen i CO målingerne bliver godt reproduceret men på et for lavt niveau Modellen velegnet til vurdering af effekter af miljøzonekravene (Jensen et al, 21)
10 Effektvurdering af miljøzoner for 138 gader i København Gadebidrag OSPM and COPERT IV Bybaggrundsbidrag UBM and COPERT IV Koncentration Lokalt bidrag Gadekoncentration Regionalt bidrag Måledata By Afstand Bybaggrundskoncentration Regional koncentration
11 Forventet implementering For lastbiler: Euro 3 får partikelfilter Euro -2 erstattes med nye Euro 5 For busser: Euro -1 og 5% af Euro 2 erstattes med Euro 5 5% af Euro 2 busser og alle Euro 3 busser får filter Vurdering af forudsætninger ud fra oplysninger om nummerplader og motorregisteret No. x 1 Euronorm Ikræfttrædelsesår Partikler (g/kwh) Euro I 1994,36* Euro II 1997,15 Euro III 22,1 Euro IV 27,2 Euro V 21,2 Euro VI 214,1 Heavy-duty vehicles NO x (g/kwh) 8, 7, 5, 3,5 2,,4 (Jensen et al. 21)
12 Forudsætninger Trafikudvikling og bilpark Emission traffiken stiger 24% fra 21 til 22 på større trafikveje og ingen stigning på andre veje dieselandel for personbiler stiger fra 5% til 55% fra 25 til 22 og for varebiler fra 8% til 88% direkte emitteret NO 2 stiger pga. flere dieselperson- og varebiler med oxiderende katalysator som oxiderer NO til NO 2 Andet visse partikelfiltre øger direkte emitteret NO 2 direkte NO 2 andel er 18%, 25% og 24% i hhv. 21, 215 og 22 uændret regional baggrunds koncentrationer, og meteorologi fra 25
13 Kilder til PM 2.5 i byluft? 3 25 PM2.5 i gade og bybaggrund PM 2.5 in street and urban background Udstødning Exhaust Bremser Brake wear Vejslid Road wear m.v. PM2.5 (µg/m 3 ) Street Gade Urban Bybaggrund background Vejsalt Road salt Sekundære Secondary organic PM, organiske+ukendt unknown Primære, Primary PM, ikke trafik non-traffic Sekundære Secondary inorganic uorganiske PM (ammonium, nitrate, nitrat, sulfat) sulphate) Naturligt Natural PM (jord, hav etc.) (soil, sea salt etc.) (Palmgren et al. 25)
14 Emissionsfaktor for PM udstødning Vehicle distribution Køretøjssammensættning H.C. Andersens på HCAB Boulevard (%) (%) Pass. car gasoline Pass. PC car Pass. PC car Varebiler Vans Varebiler Vans Lastbil Truck 1 Lastbil Truck 2 Busser Buses benzin gasoline diesel gasoline benzin diesel =< 32t > 32t Euro 6 Euro 5 Euro 4 Euro 3 Euro 2 Euro 1 Euro Køretøjsfordeling i 21 Tungandel 3,7% Miljøzone reducerer total PM udstødning med 26% PM udstødning fra tunge køretøjer reduceres med 78% Tunge køretøjer står for 33 % af PM udstødning uden zonekrav og 6 % med zonekrav (g/km) Emissionsfaktorer for PM udstødning uden og med miljøzone Uden miljøzone Med miljøzone Personbil Taxi Varebil Lastbil=<32t Lastbil>32t Bus (Jensen & Ketzel 29)
15 PM 1 og PM 2.5 emission i miljøzone PM1 emissions kg/year in zone 3.5E+5 3.E+5 2.5E+5 2.E+5 1.5E+5 1.E+5 5.E+4.E+ PM1 PMExh PM1NonExh Basis Basis Basis Basis EnvZo EnvZo EnvZo PM 1 udstødning og ikke-udstødning reduceres med 9% og for PM % i 21 Beskeden total reduktion da ikkeudstødning spiller væsentlig rolle PM2.5 emissions kg/year in zone 1.6E+5 1.4E+5 1.2E+5 1.E+5 8.E+4 6.E+4 4.E+4 2.E+4.E+ PM2.5 PMExh PM2.5NonExh Basis Basis Basis Basis EnvZo EnvZo EnvZo (Jensen & Ketzel 29)
16 PM 1 og PM 2.5 koncentration i 138 gader PM1 (µg/m3) PM1 street PM1 urban background PM 1 koncentration i 138 gader reduces med gns.,7 µg/m 3 (2.5%) PM 2.5 koncentration med gns.,7 µg/m 3 (3.5%) 5 21_Basis 21_EnvZ 215_Basis 215_EnvZ 22_Basis 22_EnvZ PM2.5 (µg/m3) PM2.5 street PM2.5 urban background 21_Basis 21_EnvZ 215_Basis 215_EnvZ 22_Basis 22_EnvZ (Jensen & Ketzel 29)
17 Konclusions PM 2.5 og PM 1 PM 1 emissionsreduktion på 9% og for PM 2.5 på 16% i 21 pga. partikelfiltre og skift til nyere Euro 5 køretøjer Emissionsreduktion er mindre for PM 1 sammenlignet med PM 2.5 da ikke-udstødning dominerer for PM 1 emission PM 1 koncentration i 138 gader reduces med,7 µg/m 3 (2.5%) og PM 2.5 koncentration med,7 µg/m 3 (3.5%) Beskeden reduktion i PM koncentration skyldes høj regional baggrund, og at partikelfiltre kun reducerer udstødning Trods beskeden reduktion i PM kan det have betydelig sundhedsmæssig effekt Ingen af de 138 gader forventes at overskride grænseværdi for årsmiddel for PM 1 på 4 µg/m 3 i 21-22, og grænseværdi for PM 2.5 på 25 µg/m 3 i 215 (Jensen et al 21)
18 NO x emissionsfaktorer Køretøjssammensættning på HCAB (%) Vehicle distribution H.C. Andersens Boulevard (%) Pass. PC car Pass. PC car Varebiler Vans Varebiler Vans Lastbil Truck 1 Lastbil Truck 2 benzin gasoline diesel gasoline benzin diesel =< 32t > 32t gasoline Busser Buses Euro 6 Euro 5 Euro 4 Euro 3 Euro 2 Euro 1 Euro Køretøjsfordeling i 21 Tungandel 3,7% NOx fra tunge køretøjer reduceres 33% Total NOx reduces 13% (g/km) NOx emissionsfaktorer uden og med miljøzone Uden miljøzone Med miljøzone Personbil Taxi Varebil Lastbil=<32t Lastbil>32t Bus (Jensen & Ketzel 29)
19 NO x emission i miljøzone NOx emissions kg/year in zone 3.5E+6 3.E+6 2.5E+6 2.E+6 1.5E+6 1.E+6 5.E+5.E+ Tunge køretøjer bidrager med 49% af NO x i 21 uden miljøzone og 38% med miljøzone Total NO x emission reduktion på 17% i 21 pga. miljøzone Buses Truck >= 32t Truck < 32t Vans Passenger cars Basis Basis Basis Basis EnvZo EnvZo EnvZo (Jensen & Ketzel 29)
20 21 inkl. miljøzone 21 Basis scenario Nørre Søgade H C Andersens Boulevard Gyldenløvesgade H C Andersens Boulevard* Nordre Fasanvej Øster Søgade Vesterbrogade Amagerfælledvej Vester Farimagsgade Jagtvej* H.C. Ørsteds Vej Sallingvej Ågade Bredgade* Tagensvej Nordre Fasanvej Vesterbrogade* Amagerbrogade Mimersgade Vesterbrogade Østerbrogade* Østerbrogade Jagtvej Vester Voldgade* Grænseværdi grænseverdi Istedgade Folehaven Ålholmvej Roskildevej Tagensvej Hillerødgade Nørre Voldgade Roskildevej Røde Mellemvej Vigerslev Allé (Jensen et al. 21) Toftegårds Allé Jagtvej Jyllingevej Frederiksborgvej Slotsherrensvej Hillerødgade Godthåbsvej Peter Bangs Vej Tagensvej Frederikssundsvej Amagerbrogade* P Knudsens Gade* NO2 (µg/m 3 )
21 22 inkl. miljøzone 22 Basis scenario Grænseværdi grænseverdi Istedgade Folehaven Ålholmvej Roskildevej Tagensvej Hillerødgade Nørre Voldgade Roskildevej Røde Mellemvej Vigerslev Allé (Jensen et al. 21) Toftegårds Allé Jagtvej Jyllingevej Frederiksborgvej Slotsherrensvej Hillerødgade Godthåbsvej Peter Bangs Vej Tagensvej Frederikssundsvej Nørre Søgade H C Andersens Boulevard Gyldenløvesgade H C Andersens Boulevard* Nordre Fasanvej Øster Søgade Vesterbrogade Amagerfælledvej Vester Farimagsgade Jagtvej* H.C. Ørsteds Vej Sallingvej Ågade Bredgade* Tagensvej Nordre Fasanvej Vesterbrogade* Amagerbrogade Mimersgade Vesterbrogade Østerbrogade* Østerbrogade Jagtvej Vester Voldgade* Amagerbrogade* P Knudsens Gade* NO2 (µg/m 3 )
22 NO 2 overskridelser i 138 gader Basis Environmental zone No. of NO2 exceedances above 4 µg/m3 (Jensen et al. 21)
23 Konclusion - NOx NO x emissionsreduktion på 17% i 21 Antal overskridelser af NO 2 grænseværdi i 21 på 4 µg/m 3 reduceres fra 65 to 35 Signifikant reduction i koncentrationer da det lokale bidrag er dominerende Reduktion skyldes delvist skift til Euro 5 istedet for at alle tunge køretøjer får partikelfilter (Euro 3 or older) I 22 er antal overskridelser kun 2 pga. induktion af stadig strengere Euro emissionsnormer (Jensen et al. 21)
24 Taksigelse og rapport Miljøstyrelsen finansierer projektet omkring evaluering af miljøzoner i Danmark Dansk rapport: Jensen, S.S., Ketzel, M., Nøjgaard, J. K. & Wåhlin, P. 29: Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark - Midtvejsrapport. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 64 s. Faglig rapport nr
Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier
DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut
Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?
Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser
Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015
Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel
Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark
Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afdelingen for Atmosfærisk Miljø, Århus Universitet
Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode
Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget
Effekt af miljøzoner på luftkvaliteten i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg
Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Effekt af miljøzoner på luftkvaliteten i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard,
Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010
LuFTkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Midtvejsrapport Faglig rapport fra DMU nr. 748 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark
Københavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer
Afgifter for stilladsreklamer
Afgifter for stilladsreklamer Bilag 4 Sagsnr. 2007-100170 Dokumentnr. 2008-472521 I forbindelse med afgiftsforhøjelsen forslås, at indføre 5 afgiftstrin, således at afgiftens størrelse afhænger af hvor
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Miljøstyrelsen [email protected]. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh [email protected]. Dokumentnr. 876604
Miljøstyrelsen [email protected] Att.: Christian Lange Fogh [email protected] Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns
hvad er effekten af miljøzoner for luftkvaliteten? Vurdering for København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Slutrapport
hvad er effekten af miljøzoner for luftkvaliteten? Vurdering for København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Slutrapport Faglig rapport fra DMU nr. 830 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS
Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr.
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 232, 2006 Miljøvurdering af fremskyndelse af partikelfiltre på person- og varebiler Luftkvalitet og befolkningseksponering for PM2.5
Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse
AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf
Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696
De nye EU direktiver om luftkvalitet
De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren
Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen
Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.
LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN
LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom
Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.
Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi CRT / SCRT Busser Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen
Efterbehandling Emissioner Lars Christian Larsen Dinex Group New Technology Centre 2007 The new R&D head quarter of the Dinex Group Russia 2007 Production of exhaust & emission systems Turkey 2008 Production
Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning
Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO
Partikelfiltre til dieselkøretøjer
Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion
Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport
Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge
Sundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer. - effekt af teknologi på emission af NO 2
Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer - effekt af teknologi på emission af NO 2 Indhold Hvorfor dieselkøretøjer EU normer Testmetoder og kørecyklus Emissionsbegrænsende udstyr Katalytiske
Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1
Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA
Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler
Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til
Partikelfiltre til biler
Partikelfiltre til biler Trafikdage 23. 24. august 2010 i Ålborg Peter Jessen Lundorf Ingeniør Center for Grøn Transport Bilteknisk afdeling Trafikstyrelsen Overblik Emissioner fra dieselmotorer Partikler
Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter
Københavns Kommune Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzone i København Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzoneordning i København
Hastighedsplan for udvalgte trafikveje
Hastighedsplan for udvalgte trafikveje Maj 2008 Center for Trafik Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune, Center for Trafik og Grontmij
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO
Godkendelsesordning for SCR katalysatorer
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Godkendelsesordning for SCR katalysatorer Niels-Anders Nielsen Godkendelsesordning for efterbehandlingsudstyr til dieselbiler (tunge køretøjer),
Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009
Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Hvilke fordele er der ved dieselmotorer i forhold til benzinmotorer?
