Bilag 1. Genberegning af hydrauliske konsekvenser for de påvirkede arealer. VVM-redegørelse, Alling Ådal. Rapport, 12. marts 2009

Transkript

1 Bilag 1 VVM-redegørelse, Alling Ådal Genberegning af hydrauliske konsekvenser for de påvirkede arealer Rapport, 12. marts 2009 Revision : version 1 Revisionsdato : Sagsnr. : Projektleder : OLJE Udarbejdet af : OLJE Godkendt af : OLJE VVM-redegørelse, vådområdeprojekt i Alling Ådal

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formål Beskrivelse af området Topografi Arealanvendelse Geologi Jordart Pumpelag Vandløb Numeriske modelværktøj Grundvandsmodel MIKE SHE Vandløbsmodel MIKE Kobling af grundvands- og vandløbsmodel Opstilling af hydrologiskmodel Konceptuel hydrologisk beskrivelse Model område Klimatiske data Afstrømning fra tilstødende oplande Vandløbsmodel Alling Å Limeafløbet Brusgård Møllebæk Skørring Å Årslevholm Bæk Alling Bæk Skader Å Syvveje Bæk Beskrivelse af grødevariationen Grundvandsmodel Validering af hydrologisk model Sammenligning med flyfoto og arealanvendelse Vandbalance Scenarier ALECTIA A/S Side 1

3 6.1 Scenarium 0 (nuværende tilstand) Scenarium Ændringer i fugtighedsforhold Ændringer i vandløb Scenarium Ændringer i fugtighedsforhold Ændringer i vandløb Scenarium Omlægning af Skader Å Omlægning af Alling Å Ændringer i fugtighedsforhold Ændringer i vandløb Usikkerhedsvurdering af konsekvensberegningerne Forslag til supplerende dataindsamling Sammenfatning Referencer ALECTIA A/S Side 2

4 Bilagsliste Bilag 1 Konsekvenskort fra de enkelte scenarier ALECTIA A/S Side 3

5 1 Indledning og formål Denne rapport beskriver genberegningerne af de hydrauliske konsekvenser i forbindelse med projektet naturgenopretning af Alling ådal. De hydrauliske konsekvenser beskriver vandstandsændringerne i vandløb samt ændringerne i grundvandsniveauet i projektområdet, på baggrund af tre definerede scenarier for området. Konsekvensberegningerne belyser de påvirkninger eller ændringer, som de enkelte scenarier vil have på grundvand og vandløb i projektområdet. Disse resultater vil efterfølgende blive benyttet i VVM-redegørelsen, hvor de vil indgå som en del af den samlede miljøvurdering af projektet. I forbindelse med den tekniske og biologiske forundersøgelse /1/, blev der foretaget en beregning af de hydrauliske påvirkninger ved indførelse af en række scenarier. Denne rapport beskriver genberegningen af de hydrauliske beregninger, baseret på et opdateret datagrundlag. Der er bl.a. indhentet en digital terrænmodel med en højere opløsning, end der blev benyttet i den forrige undersøgelse. Desuden foretages beregningerne ved brug af en hydrologisk strømningsmodel (MIKE SHE og MIKE 11), hvorved konsekvensberegningerne foretages ud fra en mere fysisk baseret koncept. Datagrundlaget for en hydraulisk og hydrologisk konsekvensvurdering er sparsomt, og der vil derfor som en del af afrapporteringen foretages en vurdering af usikkerheden på de beregnede resultater. ALECTIA A/S Side 4

6 2 Beskrivelse af området Projektområdet er beliggende i Østjylland umiddelbart sydøst for Randers langs Alling Å, på strækningen fra Robdrup til Vester Alling. Der er i forbindelse med den tekniske og biologiske forundersøgelse /1/, defineret et projektområde, som er vist med grå streg på Figur 2.1. Projektområdet er i forundersøgelsen defineret, som det område der påvirkes af de scenarier, der blev undersøgt i forundersøgelsen. Da genberegningen af de hydrauliske påvirkninger sker med et opdateret datagrundlag, og da nogle af de opstillede scenarier afviger fra de tidligere benyttede scenarier, er det muligt at påvirkningerne vil strække sig ud over det tidligere definerede projektområde. Det er dog valgt at benytte det tidligere definerede projektområde som fokusområdet i denne undersøgelse, og alle resultater er derfor præsenteret for dette område. For at undersøge evt. påvirkninger udenfor projektområdet, er der defineret et modelområde, som dækker et større område. Modelområdet definerer det område, hvor de hydrauliske og hydrologiske påvirkninger undersøges. Modelområdet er vist som en sort streg på Figur 2.1. Figur 2.1 Modelområde (sort streg) samt projektområde (grå streg) 2.1 Topografi Topografien for området er bestemt ud fra en digital terrænmodel, med en opløsning på 1,6 x 1,6 meter. Den digitale terrænmodel er benyttet ved opstillingen af den numeriske model samt til verifikation af brink- og bundkoter i vandløb. Det skal her bemærkes, at den digitale terrænmodel viser koten på jordoverfladen, eller koten på det frie vandspejl i de områder, hvor der er vand på terræn. I de områder hvor der er søer eller et frit vandspejl, vil den benyttede digitale terrænmodel definere koten for vandspejlet. Figur 2.2 viser den digitale terrænmodel. ALECTIA A/S Side 5

7 Figur 2.2 Digital terrænmodel for området. Sort streg viser modelområdet, og grå streg projektområdet. 2.2 Arealanvendelse Arealanvendelsen benyttes i de efterfølgende konsekvensberegninger til vurdering af fordampningen fra området. Arealanvendelsen er baseret på AIS-data kombineret med en tolkning af luftfotos. Fordampningen indeholder normalt den største transport af vand væk fra området, og vil typisk ligge mellem 50 og 60 % af den totale nedbør i området. I naturgenopretningsprojekter, hvor det primære formål er at få mere fugtige arealer, vil mængden af vand der er tilgængelig for fordampning ændres markant ved gennemførsel af naturgenopretningstiltag. I beskrivelsen af fordampningen er det primært dybden af rodzonen samt bladarealindeks, der benyttes i beregningerne. Figur 2.3 viser arealanvendelsen i området, og Tabel 2.1 viser fordelingen af de enkelte arealtyper. Det ses, at landbrug er den dominerende type (dækkende 66 % af området). ALECTIA A/S Side 6

8 Figur 2.3 Arealanvendelse. Model- og projektområdet er vist med hhv. sort og grå streg). Tabel 2.1 Arealanvendelse i model- og projektområdet. Type AIS kode Modelområde [ha] Projektområde [ha] Åben bebyggelse ,5 0,2 Bebyggelse ,1 4,7 Bebyggelse ,1 3,2 Motorvej ,5 0,0 Vej > 6 m ,9 2,0 Vej 3-6 m ,6 1,8 Landbrug ,2 510,0 Græsarealer ,0 0,4 Græsarealer i by ,7 0,4 Løvskov ,3 15,5 Nåleskov ,3 2,2 Overdrev ,2 0,9 Hede ,2 0,9 Hede ,6 0,0 Eng ,4 129,1 Mose ,5 89,6 Sø ,2 7,2 Sum 1638,3 768,1 2.3 Geologi Alling Å er en del af det østjyske morænelandskab, hvor ådalen er dannet af istidens gletchere og smeltevand. Aflejringerne i selve undersøgelsesområdet består derfor primært af ferskvandsaflejringer, se afsnit 2.4. For en mere detaljeret beskrivelse af den geologiske dannelse af området henvises til /1/. 2.4 Jordart Jordtypen i den øverste del af jordlagene er afgørende for infiltrationen af regnvand til grundvandet. Ved opstillingen af en hydrologisk model benyttes udbredelsen af de forskellige jordtyper i de øvre jordlag derfor til bestemmelse af de styrende parametre for grundvandsdannelsen. ALECTIA A/S Side 7

9 Figur 2.4 Jordtypefordelingen i området Jordtyperne ferskvanddannelser og ekstramarginale aflejringer (aflejringer fra smeltevand udenfor isen) repræsenterer den dominerende jordtype i området, se Figur 2.4 og Tabel 2.2. Tabel 2.2 Fordelingen af jordtyper Jordart Jordtype Modelområde [ha] Projektområde [ha] Smeltevandssand DS 347,3 45,9 Ferskvandsdannelser FS 579,1 493,6 Moræneler ML 172,4 6,9 Morænesand MS 38,4 0,2 Ekstramarginale aflejringer TS 501,1 221,5 Sum [ha] 1638,3 768,1 2.5 Pumpelag Der eksisterer tre pumpelag i projektområdet, i) pumpelaget ved Årslevholm/Clausholm, ii) pumpelaget ved Clausholm samt iii) pumpelaget ved Tustrup Hovedgård. Der er under projektet forsøgt at indhente supplerende oplysninger fra de enkelte pumpelag mht. mængden af vand der pumpes, og koten som der opretholdes i pumpelaget. Det er dog ikke lykkedes at indhente yderligere oplysninger i forhold til beskrivelsen i /1/. I de videre beregninger, er det derfor antaget, at pumpelagene fungerer ved at opretholde en afvanding, der medfører, at der kan foretages landbrugsdrift med gode afvandingsforhold på arealerne indenfor pumpelagene. ALECTIA A/S Side 8

10 2.6 Vandløb Alling Å er det primære vandløb i projektområdet, og løber gennem hele ådalen. Alling Å løber ind i projektområder ved station 0, og løber ud af projektområdet ved station (Vester Alling, vandløbsstation 21.52) (Figur 2.5). Der er i området en lang række større tilløb til Alling Å. De enkelte tilløb har betydning for afstrømningen og vandstanden i Alling Å samt for afvandingen af de omkringliggende arealer i ådalen. Figur 2.5 Kortet viser Alling Å inkl. stationering og de vigtigste tilløb. Tilgængelig information for de største af vandløbene er indsamlet. Dette inkluderer beskrivelse af vandløbstværsnit, afstrømningsobservationer og grødeskæring. Informationerne skal primært benyttes til opstillingen af den hydrauliske model (MIKE 11) samt de efterfølgende hydrauliske beregninger, se afsnit 4.5. De største tilløb til Alling Å samt de tilhørende oplandsarealer er vist i Tabel 2.3. Tabel 2.3 Tilløb til Alling Å og vandløbsopland. Vandløb Opland [km2] Brusgård Møllebæk 40.6 Skader Å 46.6 Skørring Å 79.7 Vejle Å 34.8 Limeafløbet 4.5 Syvveje Bæk 13.0 ALECTIA A/S Side 9

11 3 Numeriske modelværktøj For at kunne beskrive de hydrologiske processer i ådalen, og vurdere påvirkningerne ved forskellige fremtidige tiltag, er det valgt at benytte en hydrologisk model som værktøj i denne proces. Denne tilgang afviger fra metoden der blev benyttet i den tidligere forundersøgelse, hvor påvirkningen blev beskrevet ud fra et relativt simpelt koncept, hvor den teoretiske afvandingsdybde blev beskrevet. Det vurderes dog, at brugen af en hydrologisk model giver en mere fysisk baseret beskrivelse af de hydrologiske processer i området. Det skal dog noteres, at det nuværende datagrundlag gør, at de beregnede påvirkninger vil være behæftet med nogen usikkerhed (dette bliver beskrevet i de efterfølgende afsnit). Brugen af en hydrologisk model har dog den fordel, at alle resultaterne umiddelbart kan reproduceres, og modellen kan forbedres, hvis der efterfølgende indsamles flere data. I nærværende opgave er den integrerede grundvands- og vandløbsmodel, MIKE SHE MIKE 11, anvendt til beregningerne. Denne model indeholder de komponenter, som er påkrævet for at beskrive de hydrologiske processer i ådalen. 3.1 Grundvandsmodel MIKE SHE MIKE SHE modellen benyttes til beskrivelse af vandets strømning i den landbaserede del af det hydrologiske kredsløb. MIKE SHE er opbygget i komponenter, som hver især beskriver de enkelte dele af det hydrologiske kredsløb. De enkelte komponenter kan slås til og fra, hvilket gør modellen anvendelig til simulering af et bredt spektrum af opgaver. I nærværende opgave beregner MIKE SHE både overflade- og grundvandsbaserede processer. MIKE SHE indeholder en beskrivelse af fordampning, strømning på overfladen (eng og vådområder), strømning gennem den umættede zone og strømning i den mættede zone. 3.2 Vandløbsmodel MIKE 11 MIKE 11 modellen er en én-dimensional hydraulisk model til beskrivelse af de hydrodynamiske forhold i å- og vandløbssystemer. I nærværende opgave beskriver MIKE 11-modellen vandstande og afstrømninger i kanaler og søer indenfor projektområdet. De mindre kanaler er konceptuelt beskrevet ved brug af dræningsmodulet i MIKE SHE. Dette er et simpelt modul, der fjerner vand fra grundvandszonen, når grundvandsniveauet er højere end et specificeret niveau. Mængden af vand, der fjernes, beregnes som forskellen mellem grundvands- og drænniveauet multipliceret med en tidskonstant. Denne beregning udføres for hver beregningscelle i modellen. ALECTIA A/S Side 10

12 3.3 Kobling af grundvands- og vandløbsmodel Ved beskrivelse af de hydrologiske forhold i en ådal er udvekslingen af vand mellem grundvand og vandløb en af de vigtige processer. Dette er i modellen beskrevet ved, at der udveksles vand mellem MIKE SHE og MIKE 11 modellen. De beregnede vandstande i vandløb bliver i hvert tidsskridt overført til MIKE SHE, og på baggrund af disse, samt oversvømmelser og grundvandsstand, beregner MIKE SHE vandudvekslingen mellem overfladevand og grundvand. Der udveksles vand mellem de to modeller svarende til i) interaktion mellem overfladevand og grundvand, ii) dræntilstrømning til vandløbene og iii) overfladisk afstrømning til vandløbene eller oversvømmelse fra vandløbene til de omkringliggende områder. ALECTIA A/S Side 11

13 4 Opstilling af hydrologiskmodel Der er i forbindelse med projektet opstillet en integreret hydrologisk model (MIKE SHE MIKE 11). Modellen anvendes som grundlag for vurderinger af de hydrologiske og hydrauliske påvirkninger af forskellige tiltag, der har til formål at hæve vandstanden i de å-nære områder. 4.1 Konceptuel hydrologisk beskrivelse Alling Å er en del af det østjyske morænelandskab, hvor prekvartær overfladen primært består af Danienkalk. Overfladegeologien består overvejende af ferskvandsdannelser af varierende tykkelse. I denne opgave fokuseres der på påvirkninger i vandløb eller afvandingsmæssige ændringer i de å-nære arealer. Det medfører, at der i løsningen af opgaven er fokus på en god beskrivelse af de overfladenære processer, dvs. overfladegeologien (infiltration af regnvand, fordampning og strømning i de øverste jordlag), udvekslingen af vand mellem grundvand og vandløb, samt de hydrauliske forhold i vandløb. Den overfladenære strømning i grundvandet er styret af topografien samt den hydrauliske gradient mellem grundvandet og vandløbet. Det betyder, at den dominerende grundvandsstrømning er fra de højere liggende områder mod vandløbet. Der er ikke detaljeret viden om tykkelsen på moræneaflejringerne, men ud fra den tilgængelige information vurderes det, at transporten af vand gennem morænen til de underliggende smeltevandsaflejringer er lille. Det antages derfor, at tabet af vand fra oplandet primært sker gennem fordampning og udstrømning fra oplandet via Alling Å. En vigtig del af projektet er vurderingen af påvirkningen ved sløjfning af dræn og grøfter i projektområdet. Dette kræver en god beskrivelse af det nuværende system, hvor drænsystemer og kanaler afvander de landbrugsudnyttede arealer i projektområdet. Ved sløjfning af dræn og kanaler, vil der ske en påvirkning af grundvandsniveauet (højere grundvandsniveau), og afvandingen vil ske ved strømning gennem de overfladenære jordlag til vandløbene. Det højere grundvandsniveau vil ligeledes medføre at fordampningen i de påvirkede arealer øges, idet mængden af vand, der er tilgængelig for fordampning, vil øges. 4.2 Model område Udstrækningen af den hydrologiske model er defineret således, at de benyttede randbetingelser ikke har indflydelse på beregningerne i selve ådalen. Modelområdet er endvidere defineret, så der tages hensyn til, at påvirkningerne fra scenarierne potentielt kan ske udenfor det definerede projektområde. Model- og projektområdet er vist på Figur 4.1. ALECTIA A/S Side 12

14 Figur 4.1 Modelområde (sort streg) og projektområde (grå streg) Ved placeringen af modelområdet er følgende faktorer inkluderet: Den nordlige og sydlige afgrænsning er defineret på kanten af ådalen. Der antages her et fastholdt trykniveau (1 meter under terræn). Den østlige og vestlige afgrænsning er defineret vinkelret på forløbet af vandløbene. Der kan i modellen strømme vand ind over afgrænsningen, men det vurderes at strømningen af vand vil være lille. Ved alle vandløb der løber ind i modelområdet, er der i vandløbsmodellen, defineret en randbetingelse så afstrømningen fra de tilstødende oplande medtages. Afstrømningen fra alle tilstødende vandløb er beregnet ved brug af en opstillet NAM model. NAM er en nedbørs- og afstrømningsmodel, der beregner vandføring fra et givent opland. Modellen beregner alle de hydrologiske processer i et 25 x 25 meter net. Dette betyder, at resultaterne kan illustreres med en opløsning på 25 x 25 meter. For nogle af illustrationerne er det dog valgt at vise resultaterne i en 5 x 5 meters opløsning, som er interpoleret ud fra resultaterne i 25 x 25 meters opløsning. 4.3 Klimatiske data Meteorologiske data i form af nedbør, potentiel fordampning og temperatur indgår i modellen. Nedbøren er bestemt ud fra daglige nedbørsværdier (korrigerede) fra Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) målestation i Hinnerup. Årlige nedbørsmængder fra stationen er vist på Tabel 4.1. Daglige værdier for temperatur og potentiel fordampning er ligeledes bestemt ud fra DMI s station i Hinnerup. ALECTIA A/S Side 13

15 Tabel 4.1 Årlige værdier for nedbøren ved DMI stationen i Hinnerup Nedbør [mm/år] Afstrømning fra tilstødende oplande Projektområdet er afgrænset til ådalen og de arealer der påvirkes af tiltagene i projektet. Det betyder at der, inde i projektområdet, er en række vandløb der har tilløb til Alling Å. Der foreligger ikke observationer mht. afstrømningen fra disse tilløb. Tabel 4.2 viser de større tilløb samt størrelse for det tilhørende opland. Tabel 4.2 Tilløb til Alling Å og vandløbsopland. Vandløb Opland [km2] Brusgård Møllebæk 40.6 Skader Å 46.6 Skørring Å 79.7 Vejle Å 34.8 Limeafløbet 4.5 Syvveje Bæk 8.0 Da det er vigtigt at få beskrevet de hydrologiske og hydrauliske forhold så korrekt som muligt, er det valgt at beregne afstrømningen fra de enkelte tilløb ud fra følgende metode: Der er opstillet en simpelt NAM model (nedbørs og afstrømningsmodel). Modellen er opstillet for hele oplandet til station (nedstrøms punkt hvor Alling Å løber ud af projektområdet). Den opstillede NAM model er kalibreret mod den observerede afstrømning ved station Der er her antaget de samme afstrømningsmæssige forhold i hele oplandet. Figur 4.2 viser beregnet afstrømning fra NAM modellen, samt den observerede afstrømning ved stationen. Den opstillede NAM model er derefter benyttet til at beregne afstrømningen, for perioden 1990 til 2001, for de enkelte oplande (for alle oplandene i Tabel 4.2) Afstrømningen fra de enkelte oplande er derefter benyttet som randbetingelser i den efterfølgende definerede MIKE 11 model. ALECTIA A/S Side 14

16 Figur 4.2 viser den observerede afstrømning ved station 21.52, samt den af NAM modellen beregnede afstrømning. NAM modellen er en meget simpel nedbørs og afstrømningsmodel, der benytter gennemsnitlige værdier for et helt opland. NAM modellen er ideel til at beregne afstrømning fra et opland, hvor der er sparsomme data. Det ses af figuren, at NAM modellen har en rimelig repræsentation af afstrømningen fra oplandet. Det ses, at der i nogle perioder er en mindre afvigelse mellem de observerede og beregnede værdier. Det vurderes dog, at NAM modellen er i stand til at beregne afstrømningen fra de enkelte oplande på et niveau, hvormed de kan benyttes i den efterfølgende hydrologiske model. Figur 4.2 Observeret og beregnet afstrømning ved brug af NAM for station Oplandet til Brusgård Møllebæk omfatter en del af Randers by. Dette opland adskiller sig derved ved at have en større grad af befæstelse, og dermed en andet afstrømningsmønster end de andre oplande. Dette er forsøgt medtaget ved at kalibrere dette opland op mod den observerede afstrømning i station Det er derefter valg at benytte den observerede afstrømning fra station i beregningerne, i perioden frem til 1997, hvorefter de modelberegnede værdier benyttes for perioden frem til Vandløbsmodel Der er opstillet en hydraulisk vandløbsmodel, der beregner vandstande og afstrømninger i alle de større vandløb i modelområdet. Vandløbsmodellen er baseret på det eksisterende materiale dvs. opmålinger af vandløbstværsnit, eller hvor der ikke eksisterer en opmåling på informationer fra vandløbsregulativet. ALECTIA A/S Side 15

17 4.5.1 Alling Å Alling Å er det største vandløb i projektområdet, og ca. 14,4 km af vandløbet er indenfor projektområdet. Alling Å løber ind i projektområdet ved Gl. Østvadbro (station 0), og løber ud ved station (Vester Alling). Tværsnit fra vandløbet er baseret på opmåling fra Vanløbet er beskrevet i detaljer i /1/ Limeafløbet Limeafløbet er et kommunalt vandløb, som begynder som et offentligt rørlagt vandløb i Lime, og udløber i Alling Å ved station Den nederste del af vandløbet er medtaget i modellen, fra station til 3.106, hvoraf de nederste ca. 510 meter af vandløbet er åbent. Tværsnit i vandløbet er baseret på regulativ data oplyst i /1/ Brusgård Møllebæk Brusgård Møllebæk har udløb i Alling Å i station Vandløbet er medtaget fra Brusgårdvej ned til Alling Å. Tværsnittene er bestemt ud fra regulativ data, hvor bundkoten er 8,962 meter (DVR90) ved Brusgårdvej, og ved udløbet til Alling Å ca. 7,062 meter (DVR90). Bundbredden er på hele strækningen sat til 1 meter. Der er en vandløbsstation (21.58) placeret ved Brusgårdvej. Afstrømningen fra denne station benyttes i videst muligt omfang (i perioden frem til 1997) Skørring Å Skørring å er beliggende på sydsiden af Alling Å, og har udløb ved station Der er i modellen benyttet regulativ data fra I vandløbsmodellen er Skørring Å inkluderet fra station til udløbet (station ) Årslevholm Bæk Årslevholm Bæk ligger ved Årslev, og løber fra Clausholmvej til Alling å (station 4534). Hele vandløbet er indlagt i modellen ud fra regulativmæssig information Alling Bæk Alling Bæk løber syd for Alling Å, og hele forløbet er indenfor projektområdet. Den opstrøms strækning (450 meter) af vandløbet er privat, mens den resterende strækning er kommunevandløb. Vandløbet har en længde på meter. I vandløbsmodellen er tværsnit fra regulativet benyttet. Forløbet af Alling bæk bliver påvirket i forbindelse med scenarium Skader Å Skader Å løber til Alling Å ved station Skader Å er i alt meter langt, hvor det er den nedstrøms strækning mellem station og 5.715, der er belig- ALECTIA A/S Side 16

18 gende inden for undersøgelsesområdet. I vandløbsmodellen er tværsnit fra regulativet benyttet. Forløbet af Skader Å bliver påvirket af scenarium Syvveje Bæk Syvveje Bæk er et mindre vandløb der løber til Alling Å opstrøms Ny Rævebro. Vandløbet har et opland på ca. 8 km 2, og i vandløbsmodellen er tværsnit baseret på regulativ information. 4.6 Beskrivelse af grødevariationen Grødevariationen i projektområdet beskrives ud fra vandløbets ruhed eller Manning tal. I perioder med stor grødevækst vil der være en relativt stor modstand i vandløbet, og i vinterperioden vil der omvendt være en lavere modstand. Denne variation over året kan beskrives ved variationen i Manning tallet. Det er valgt at benytte den samme beskrivelse, som blev benyttet i forundersøgelsen /1/. Figur 4.3 viser den variation i Manningtal, som blev benyttet i forundersøgelsen. I denne opgave benyttes den Fremtidige årsvariation til strækninger med ophør af grødeskæring, og den Nuværende årsvariation benyttes til strækninger med grødeskæring. Figur 4.3 Manningtal variation, figur taget fra forundersøgelsen /1/ ALECTIA A/S Side 17

19 4.7 Grundvandsmodel Der er opstillet en grundvandsmodel dækkende hele modelområdet, se Figur 4.1 for modelområdet. Grundvandsmodellen beskriver vandets strømning i den landbaserede del af det hydrologiske kredsløb. Dvs. infiltrationen af regnvand til grundvandet, strømningen af vand på overfladen, fordampningen fra overfladen og rodzonen samt strømningen i den mættede del af jorden og udvekslingen af vand mellem grundvand og vandløb. Grundvandsmodellen er defineret med en horisontal opløsning på 25 x 25 meter, og beskriver i den vertikale retning ferskvandsaflejringerne over morænen. Det er antaget, at der ikke sker en udveksling af vand med de dybere kalkmagasiner. Dvs. at den vand der strømmer ind i projektområdet, enten fordamper eller strømmer ud af området gennem vandløbene. Den drivende parameter for den opstillede grundvandmodel er de klimatiske data i form af nedbør og fordampning. Nedbøren og den potentielle fordampning er i modellen defineret som daglige værdier, se afsnit 4.3. Den opstillede grundvandsmodel beregner på dagligt niveau den aktuelle fordampning i hver beregningscelle (25 x 25 meter). Fordampning beregnes på baggrund af de aktuelle fugtighedsforhold, arealanvendelsen samt den potentielle fordampning. Alle de drænede arealer i modelområdet er i modellen defineret ved brug af en simpel dræningsbeskrivelse. Denne fungerer ved, at der i modellen defineres en dræningsdybde (0,75 meter). Modellen vil derefter beregne dræning fra de pågældende arealer, i de perioder hvor grundvandsniveauet er højere end den definerede dræningsdybde. Der er i modellen endvidere defineret en tidskonstant, der specificerer effektiviteten af det pågældende dræningssystem. Da dræningsdybden ikke er kendt i detaljer, er det valgt at benytte en konstant dræningsdybde i hele området. Det vil påvirke resultaterne idet dræningsdybden (eller den maksimale afvandingsdybde) vil påvirke grundvandsniveauet. I de områder hvor den faktiske afvandingsdybde afviger fra den benyttede dræningsdybde, vil der være en usikkerhed på beregningerne. Det skal dog bemærkes, at denne usikkerhed kun vil påvirke de relativt tørre arealer, og dermed ikke de påvirkede arealer i selve ådalen. ALECTIA A/S Side 18

20 5 Validering af hydrologisk model Ved opstillingen af en hydrologisk model og generelt ved beregninger af hydrologiske påvirkninger, er det vigtigt, at kunne validere de overvejelser og betragtninger som ligger til grund for den beregningsmetode der benyttes. En integreret hydrologisk model, som den benyttede MIKE SHE og MIKE 11 model, beregner transporten af vand i hele vandets kredsløb. Ved valideringen eller kalibreringen af en hydrologisk model vil der derfor normalt være fokus på, at modellen har en acceptabel overensstemmelse med observerede data fra området. Dette vil typisk være observationer af grundvandets placering (grundvandsniveauet) samt vandstande og afstrømninger i vandløb. Observerede værdier kan være enkeltmålinger i udvalgte perioder, eller data fra loggere hvor værdierne f.eks. kan være gemt for hver time. Erfaringer fra lignende projekter viser, at data indsamlet fra automatiske loggere giver rigtig meget information om grundvandets og vandløbenes respons på nedbørs perioder. I dette projekt er der dog meget sparsomme hydrologiske observationer i projektområdet. Der er ingen observationer mht. grundvandets placering og variation, og få vandløbsobservationer. Den mest værdifulde station er 21.52, hvor der er observeret både afstrømning og vandstand i en lang periode. Stationen beskriver den totale afstrømning fra projektområdet. Der er ved valideringen af den opstillede model fokuseret på at få en acceptabel overensstemmelse mellem den observerede og beregnede afstrømning ved denne station, se Figur 5.1. Den beregnede afstrømning ved station viser, at modellen kan beregne den totale vandbalance for området korrekt. Dvs. at den totale udveksling af vand til vandløbene beregnes korrekt af modellen. Det viser dog ikke om modellen beregner den korrekte afstrømning i de enkelte delområder, kun at den totale afstrømning er korrekt Q [m^3/s] [m^3/s] Figur 5.1 Observeret og beregnet afstrømning ved station ALECTIA A/S Side 19

21 5.1 Sammenligning med flyfoto og arealanvendelse Det er forsøgt at validere modellen ud fra den tilgængelige information fra flyfoto og arealinformation. Dvs. at det er tilstræbt, at modellen beregner fugtighedsforhold, der svarer til det, der kan observeres. Da arealanvendelseskort viser en gennemsnitlig arealanvendelse, og da flyfoto viser et øjebliks billede af området, er det ikke muligt at lave en fuldstændig validering på baggrund af disse informationer. Det er dog valgt at benytte disse datakilder, da der i mangel på bedre kilder, kan opnås en rimelig validering af modellens evne til at beskrive fugtighedsforholdene i området. 5.2 Vandbalance Vandbalancen for et modelområde indeholder en beskrivelse af vandtransporten i de vigtigste hydrologiske komponenter for en given periode. Vandbalancen benyttes til at verificere, at modellen beregner de kvantitative mængder som forventes, og at der ikke introduceres vandbalancefejl i beregningen. Vandbalanceberegningerne, se Figur 5.2, viser den akkumulerede vandstrømning i udvalgte komponenter over perioden januar 2007 til december 2007 (alle værdier er i mm/år). Figur 5.2 Vandbalance for projektområdet for år 2000 (alle værdier er i mm/år) ALECTIA A/S Side 20

22 6 Scenarier Den integrerede hydrologiske model er opstillet og kalibreret med det formål, at den skal kunne benyttes som et værktøj til at anskueliggøre de påvirkninger, som evt. tiltag har på afstrømningsforholdene og afvandingen af arealerne i ådalen. Der er derfor foretaget beregninger for en række scenarier, som inkluderer tiltag, der har til formål at hæve vandstanden i ådalen. Ændringerne i vandstande og afstrømninger i selve ådalen og i de omkringliggende områder er beregnet for hvert af de opstillede scenarier. Ved beregningen af konsekvenserne ved scenariesimuleringerne er den nuværende situation (referencetilstanden) benyttet som basistilstand. Der er opstillet tre scenarier, der hver repræsenterer en mulig tilstand i ådalen. De enkelte scenarier indeholder: Scenarium 0: Ingen ændring i forhold til den nuværende situation. Dette er den nuværende tilstand eller referencetilstanden. Scenarium 1: Afbrydelse af dræn og grøfter i hele projektområdet. Nedlæggelse af de nuværende 3 pumpelag. Ophør af grødeskæringen på strækningen mellem Ølstedvadbro og Nybro, samt strækningen mellem Sjellebro og Ny Rævebro i Vester Alling. På strækningen mellem Nybro og Sjellebro foretages en tillempet grødeskæring med slåning af en varierende strømrende. Omdriftsarealer indenfor projektområdet omlægges til permanent græs. Scenarium 2: Samme som scenarium 1, men suppleret med ophør af grødeskæring mellem Nybro og Sjellebro. Dvs. alt grødeskæring i projektområdet ophører. Scenarium 3: Samme tiltag som scenarium 1. Nedstrøms del af Skader Å omlægges. Del af Alling Å omlægges. Ændringen af fugtighedsforholdene ved de enkelte scenarier er præsenteret ved en sommermiddel af dybden til grundvandet. Den opstillede model beregner grundvandets placering, og dermed også fugtighedsforholdene i modelområdet. Der er som en del af projektet opstillet en simpel me- ALECTIA A/S Side 21

23 tode til arealklassifikation af hhv. landbrugsarealer og naturarealer, der klassificeres ud fra de modelberegnede fugtighedsforhold. Arealklassifikationen giver et overblik over de konsekvenser, som de hydrologiske ændringer har på arealanvendelsen i området. Tabel 6.1 viser den benyttede arealklassifikation baseret på de gennemsnitlige (sommermiddel) grundvandsforhold (afstanden mellem terrænoverflade og grundvand). Tabel 6.1 Arealklassifikation baseret på de gennemsnitlige grundvandsforhold Type Grundvandsforhold. Års Jordbrugspotentiale Naturpotentiale middelværdi for afstanden mellem terrænoverflade og grundvand Tør > 75 cm Landbrugsarealer almindelig dyrkning Overdrev - Skov Temporær fugtig cm Landbrugsarealer der er temporært Overdrev- eng - Skov fugtige Temporær våd cm Græsningsarealer der ikke indgår i Eng - Fugtig skovtype normal omdrift Permanent våd 0-25 cm Græsningsarealer der kun kan udnyttes i tørre år Mose - Sumpskov Permanent vanddækket Vand i terræn eller derover Ingen landbrugsmæssig benyttelse Sø - Rørskov - Ellesump Sumpskov 6.1 Scenarium 0 (nuværende tilstand) Scenarium 0 beskriver den nuværende tilstand, og benyttes som udgangspunkt for beregningen af ændringen i grundvandsniveau, afstrømning og vandstand i projektområdet. Ændringerne i de enkelte scenarier beregnes således som forskellen mellem scenarium 0 og det pågældende scenarium. Figur 6.1 og Figur 6.2 viser dybden til grundvandet for hhv. Alling vest og Alling øst. Dybden til grundvandet er beregnet som en sommermiddel for perioden 1995 til Figurerne for de enkelte scenarier er ligeledes vist i Bilag 1. ALECTIA A/S Side 22

24 Figur 6.1 Dybde til grundvand for Alling øst (sommermiddel for perioden ) Figur 6.2 Dybde til grundvand for Alling vest (sommermiddel for perioden ) På baggrund af den beregnede dybde til grundvandet, er der defineret et arealklassifikationskort for de enkelte scenarier. Disse kort er vist i Bilag 1. Arealklassifikationen for scenarium 0 og de enkelte scenarier er i Tabel 6.2 og Tabel 6.3 opgjort ved de enkelte klassers arealmæssige størrelse. Arealerne er opgjort for hhv. landbrugsarealer og naturområder. I de efterfølgende afsnit vil der blive refereret til Tabel 6.2 og Tabel 6.3 i forhold til beskrivelsen af ændringen i de enkelte scenarier. ALECTIA A/S Side 23

25 Tabel 6.2 Arealklassifikation for landbrugsarealer Type Grundvandsforhold. Landbrug Ref. Sce. 1 Sce. 2 Sce. 3 [ha.] Sommer middelværdi for afstanden mellem terræn overflade og grundvand Tør > 75 cm Landbrugsarealer almindelig dyrkning Temporær fugtig Temporær våd Permanent våd Perm. vanddækket cm Landbrugsarealer der er temporært fugtige cm Græsningsarealer - ikke i normal omdrift 0-25 cm Græsningsarealer - udnyttes i tørre år Vand i terræn eller derover Ingen landbrugsmæssig benyttelse Type Tabel 6.3 Arealklassifikation for naturområder Grundvandsforhold. Sommer middelværdi for afstanden mellem terræn overflade og grundvand Naturtype Ref. [ha.] Sce. 1 [ha.] Sce. 2 [ha] Sce. 3 [ha.] Tør > 75 cm Overdrev - Skov Temporær fugtig Temporær våd Permanent våd Perm. vanddækket cm Overdrev- eng - Skov cm Eng - Fugtig skovtype cm Mose - Sumpskov Vand i terræn eller derover Sø - Rørskov - Ellesump Sumpskov Scenarium 1 Scenarium 1 beskriver det mest oplagte scenarium, hvor alle vandløb bevares i den nuværende form. Tiltagene inkluderer afbrydelse af dræn og grøfter i hele projektområdet, samt nedlæggelse af de nuværende 3 pumpelag. I vandløbene vil der ophøres med grødeskæring på strækningen mellem Ølstedvadbro og Nybro, samt mellem Sjellebro og Ny Rævebro i Vester Alling Ændringer i fugtighedsforhold Figur 6.3 og Figur 6.4 viser dybden til grundvandet (sommermiddel). Ved sammenligning med den nuværende situation ses en markant påvirkning af fugtighedsfor- ALECTIA A/S Side 24

26 holdene (mod mere fugtige forhold) i store dele af projektområdet. Ud fra Tabel 6.2 og Tabel 6.3 ses det at der sker en markant stigning i de våde arealer, og en tilsvarende reduktion i de tørre områder. De områder der ændres ligger primært syd for Allling Å på strækningen indtil Nybro. På strækningen mellem Nybro og Sjellebro kan der observeres områder, der bliver mere fugtige, på trods af den uændrede vandløbsvedligeholdelse. På denne strækning er det primært ændringen i dræn og afvandingsforhold der giver en påvirkning af fugtighedsforholdene. Figur 6.5 viser ændringen i grundvandsniveau mellem den nuværende situation og scenarium 1. Figur 6.3 Dybde til grundvand for Alling øst (sommermiddel for perioden ) Figur 6.4 Dybde til grundvand for Alling vest (sommermiddel for perioden ) ALECTIA A/S Side 25

27 Figur 6.5 Ændring mellem den nuværende situation og scenarium 1. Vist som forskel i sommermiddel Ændringer i vandløb Scenarium 1 inkluderer ophør med grødeskæring på strækningen mellem Ølstedvadbro og Nybro, samt mellem Sjellebro og Ny Rævebro i Vester Alling. Ophør med grødeskæring vil påvirke vandstanden i vandløbene i sommerperioden, og specielt i perioden, hvor der normalt fjernes grøde. Figur 6.6 viser den beregnede vandstand i år 2000 i Alling Å, station Det ses, at vandstanden i sommerperioden øges med ca. 40 cm., mens der er uændrede tilstande i vinterperioden. Det skal dog noteres, at der i beregningerne er benyttet et uændret Manningtal for vinterperioden. I forbindelse med en tættere plantevækst i vandløbet, og de relativt varme vintre, vil der muligvis også ske en påvirkning af Manningtallet i denne periode. Det vil således også medføre en højere vandstand i vinterperioden, og dermed en påvirkning i denne periode.. Alling Å (station 3000) Nuværende Sce. 1 Vandstand [m /11/19 21/12/ /02/19 31/03/ /05/19 09/07/ /08/19 17/10/ /12/19 25/01/ Figur 6.6 Vandstand i Alling Å, station 3000 (mellem Kallehave og Årslevholm) ALECTIA A/S Side 26

28 6.3 Scenarium 2 Scenarium 2 indeholder de samme tiltag som i scenarium 1, dog suppleret med ophør af grødeskæring mellem Nybro og Sjellebro. Dvs. at alt grødeskæring i projektområdet ophører Ændringer i fugtighedsforhold Figur 6.7 og Figur 6.8 viser dybden til grundvandet (sommermiddel). Forskellen mellem scenarium 1 og scenarium 2 er ophør med grødeskæringen mellem Nybro og Sjellebro. Figur 6.9 viser ændringen i grundvandsniveau fra scenarium 1 til scenarium 2 (beregnet ud fra sommermiddel). Det ses at påvirkningen udelukkende ses på strækningen der påvirkes af ændringen i grødeskæring. Der kan observeres ændringer på op til 0,2 meter, hvor ændringerne begrænses til arealerne omkring Alling Å. Ud fra Tabel 6.2 og Tabel 6.3 ses det at scenariet medfører at de temporært våde arealer øges med 2 hektar, de permanent våde arealer øges med 1 hektar og de permanent vanddækkede arealer øges med 1 hektar. Figur 6.7 Dybde til grundvand for Alling øst (sommermiddel for perioden ) ALECTIA A/S Side 27

29 Figur 6.8 Dybde til grundvand for Alling vest (sommermiddel for perioden ) Figur 6.9 Ændring mellem scenarium 1 og 2. Vist som forskel i sommermiddel Ændringer i vandløb I forhold til scenarium 1, medfører scenarium 2, at grødeskæringen også ophøres på strækningen mellem Nybro og Sjellebro. Figur 6.10 viser vandstanden i Alling Å, ved station 9800 (lige opstrøms udløbet fra Limeafløbet), for den nuværende situation, scenarium 1 og scenarium 2. ALECTIA A/S Side 28

30 Alling Å (station 9800) Nuværende Sce. 1 Sce. 2 Vandstand [m] /11/ /02/ /05/ /08/ /12/ /03/2000 Figur 6.10 Vandstand i Alling Å, station 9800 (lige opstrøms udløbet fra Limeafløbet) I scenarium 1 er der uændret grødeskæring på denne strækning. Det ses dog på figuren, at ophøret med grødeskæringen opstrøms og nedstrøms denne strækning påvirker vandstanden. I sommerperioden ses der i scenarium 1 en ca. 30 cm. højere vandstand end i den nuværende situation. I scenarium 2 ophører grødeskæringen også på denne strækning. Dette kan observeres ved en yderligere vandstandsstigning i sommerperioden, hvilket giver en forskel i forhold til den nuværende situation på op til 40 cm. 6.4 Scenarium 3 Scenarium 3 indeholder de samme tiltag som i scenarium 1, dog suppleret med omlægning af den nedstrøms del af Skader Å, samt omlægning af dele af Alling Å. Forløbet af hhv. Skader Å og Alling Å er vist på Figur Figur 6.11 Omlægningen af Skader Å og Alling Å i scenarium 3 ALECTIA A/S Side 29

31 6.4.1 Omlægning af Skader Å Skader Å har udløb i Alling Å ved station 7163, og har en total længde på 5715 meter. Oplandet til Skader Å er 46,63 km 2. Omlægningen og genslyngningen af Skader Å foreslås gennemført ved at forbinde Skader Å (station 4760) med Alling Å (station 6300), og efterfølgende tilproppe eller afskære Skader Å mellem station 4760 og 5715 (det nuværende udløb i Alling Å). Se Figur Det er på nuværende tidspunkt ikke vurderet, om de arealer der nu afvander til den nedstrøms del af Skader Å, skal tilsluttes Skader Å opstrøms omlægningen, eller om afvandingen af arealerne skal ophøre. Ved omlægningen af Skader Å er det tilstræbt at følge forløbet af en ældre afvandingskanal, der tidligere har forbundet Skader Å og Alling Å på denne strækning, se Figur Der er i denne forbindelse dog taget hensyn til de nuværende matrikler, samt at den omlagte strækning skal have et naturligt meandrerende forløb. Figur 6.12 Ældre forløb af Skader Å. Her ses en mindre kanal der forbinder Skader Å og Alling Å, /KMS/ Ved omlægningen af Skader Å, vil den nedstrøms del af vandløbet få en længde på 570 meter og et fald på 1 meter. Dvs. et fald på ca. 1,75 (fra station 4760 til station 5715). Dette kan sammenlignes med den nuværende længde på 980 meter og et fald på 1,5 meter (1,5 ). Dvs. at faldet på den sidste del af Skader Å øges, men dette vurderes, på nuværende grundlag, ikke at påvirke fauna i Skader Å. ALECTIA A/S Side 30

32 Figur 6.13 viser terræn langs den nye del af Skader Å. Det vurderes, at der kan holdes en relativt konstant hældning på den nye vandløbsstrækning primært ved at variere vandløbsdybden i forhold til terræn. Figur 6.13 Terræn langs omlægningen af Skader Å I den omlagte del af Skader Å er der antaget et konstant vandløbstværsnit med en bundkote ca. 0,8 meter under terræn. Det skal dog bemærkes at der i detailplanlægningen med fordel kunne benyttes en varierende vandløbsdybde til at opretholde et konstant fald ned gennem strækningen. Da det område hvor Skader Å omlægges kun har naturmæssig interesse, vurderes det ikke at være nødvendigt med foranstaltninger der hindrer erosion eller yderligere meandrering af vandløbet. Der kan derfor med fordel laves et naturligt mæandrerende vandløb, hvor man ikke hindrer evt. erosion af vandløbssvingene Omlægning af Alling Å Ved omlægningen af Alling Å er der taget hensyn til det oprindelige forløb samt de eksisterende terrænforhold i området. Den beskrevne løsning er vist på Figur 6.14, og indeholder: Alling Å omlægges fra station 3000 til station 4800 Ved station 3000 føres Alling Å væk fra det nuværende forløb og følger derefter så vidt muligt det oprindelige forløb (baseret på nuværende matrikelkort samt historiske kort fra området). Figur 6.14 viser den omlagte strækning af Alling Å samt det nuværende matrikelkort for området. Ved sammenligning mellem matrikelkort og historiske kort ses det, at matrikelgrænserne i nogle områder, viser det oprindelige forløb for Alling å. Dette er udnyttet i videst mulig omfang ved omlægningen af Alling Å. Figur 6.15 viser terræn forholdene langs det omlagte trace. Det kan observeres at der er et kraftigt fald på de første meter. Det kan over- ALECTIA A/S Side 31

33 vejes om der på denne strækning skal etableres et antal stryg for at minimere den opstrøms påvirkning fra omlægningen. Der er strækninger af det nye forløb, hvor der potentielt kan dannes lavvandede søer. Det vurderes, at dette kan undgås ved at etablere en let forhøjet brinkkote lang disse strækninger. Brinkkoten kan dimensioneres således at der ved normalvandstand ikke er hydraulisk kontakt over brinken, mens der ved forhøjede vandstande (f.eks. 90 % fraktil afstrømningen) er mulighed for at Alling Å kan oversvømme de omkringliggende arealer. På den del af Alling Å som afskæres, er der i beregningerne indlagt tilpropninger mellem alle større dræningsudløb. Det betyder at strækningen stadigvæk kan opsamle dræningsvand fra arealerne nord for Alling Å. Det opsamlede vand vil udledes på arealerne syd for det nuværende forløb af Alling Å. Figur 6.14 Omlægning af Alling Å (gul streg) samt matrikelkort (sort streg) I den omlagte del af Alling Å antages der en konstant vandløbsdybde på 1,7 meter i forhold til terræn. Det forventes at der i den opstrøms del af forlægningen, skal foretages kompenserende foranstaltningen i forhold til risikoen for erosion af brinkerne. Dette kan foretages ved at have et stejlt anlæg (f.eks. 1:2) i stødsiden på vandløbssvingene. Det bør også efterfølgende vurderes om noget af faldet på den opstrøms del af omlægningen, skal afholdes over en række stryg. ALECTIA A/S Side 32

34 Figur 6.15 Terrænforhold langs det nye trace Ændringer i fugtighedsforhold Figur 6.16 og Figur 6.17 viser dybden til grundvandet (sommermiddel). Figur 6.18 viser forskellen mellem scenarium 1 og scenarium 3. Det ses, at området omkring Skader Å bliver vådere, specielt på strækningen langs det nuværende forløb af Skader Å vil der forekomme højere fugtighedsforhold. Dette skyldes, at den afvandingseffekt som det nuværende forløb af Skader Å havde, fjernes. I området hvor der sker en omlægning af Alling Å, vil der generelt blive vådere. Undtagelsen er dog strækningen langs det nye forløb, idet det nye forløb af Alling Å vil medføre en hvis afvanding af de ånære arealer. På arealerne syd for det tidligere forløb af Alling Å (den strækning der tilproppes), kan der observeres en stor stigning i grundvandsniveauet. Dette skyldes at strækningen vil opsamle dræn og grundvand fra arealerne nord for Alling Å. Denne mængde vand vil opsamles i vandløbet, og derefter langsomt udledes på arealerne syd for Alling Å. Det skal noteres at påvirkningen på disse arealer kan styres af den måde, som vandløbet og udledningen af vand projekteres på. Det anbefales, at der ved detailprojekteringen undersøges forskellige udformninger af strækningen. I forbindelse med detailplanlægningen bør risikoen for områder med dødt/rådnende vand også belyses. ALECTIA A/S Side 33

35 Figur 6.16 Dybde til grundvand for Alling øst (sommermiddel for perioden ) Figur 6.17 Dybde til grundvand for Alling vest (sommermiddel for perioden ) ALECTIA A/S Side 34

36 Figur 6.18 Ændring mellem scenarium 1 og 3. Vist som forskel i sommermiddel Ændringer i vandløb I scenarium 3, er grødeskæringen lig med tilstanden i scenarium 1. På store dele af Alling Å vil der derfor ikke være nogen forskel mellem vandstanden i scenarium 1 og i scenarium Alling Å (station 5400) Sce. 1 Sce. 3 Vandstand [m /11/ /02/ /05/ /08/ /12/ /03/2000 Figur 6.19 Vandstand i Alling Å, station 5400 (nedstrøms udløbet fra Alling Bæk) Figur 6.19 viser vandstanden ved scenarium 3 og den nuværende situation for station 5400 i Alling Å. Stationen er nedstrøms ændringen af omløbet af Alling Å, og ALECTIA A/S Side 35

37 viser at omlægningen af Alling Å har en mindre påvirkning af vandstanden nedstrøms omlægningen (uagtet at grødeskæringen er identisk i scenarierne). Længere nedstrøms aftager påvirkningen, og ved station kan der ikke observeres nogen påvirkning af omlægningen. 6.5 Usikkerhedsvurdering af konsekvensberegningerne De beregnede påvirkninger på grundvand og afstrømninger er beregnet på grundlag af den tilgængelige information samt erfaring fra lignende opgaver. Både mht. forundersøgelsen /1/, samt denne opgave, må det dog bemærkes, at resultaterne nødvendigvis vil være behæftet med en hvis usikkerhed. Spørgsmålet er dog om usikkerheden er af en sådan størrelse, at resultaterne kan anses for at være troværdige, og om man kan kvantificere størrelsen på usikkerheden. Den totale usikkerhed på de beregnede værdier eller påvirkninger, fremkommer som summen af usikkerheden på en lang række faktorer, der er medtaget i projektet. Dette inkluderer bl.a.: Usikkerheden på det benyttede datagrundlag Usikkerheden på den konceptuelle forståelse af de hydrologiske processer Usikkerheden i beskrivelsen af vandløbene, bl.a. tværsnit og grødevariation Usikkerheden på den opstillede hydrologiske model (kalibrering og validering på baggrund af et sparsomt datagrundlag) Mængden af observationsdata har betydning, idet et stort antal observationer vil give en bedre validering af beregningerne og dermed en mulighed for at minimere usikkerheden. I denne opgave er de hydrologiske og hydrauliske beregninger gennemført ved brug af en integreret hydrologisk model. Ulempen ved denne fremgangsmåde er, at den kræver et relativt stort datagrundlag, specielt ved sammenligning med det simplere koncept, der blev benyttet i forundersøgelsen /1/. Det er valgt at opstille en relativt simpelt konceptuel model for området, og dermed beskrive de hydrologiske og hydrauliske processer ud fra det tilgængelige datagrundlag. Det betyder, at hele vandkredsløbet i projektområdet er beskrevet på en simplificeret form, men samtidigt er der benyttet en fysisk baseret hydrologisk model, som sørger for at transporten af vand fra denne ene proces til den anden foregår i forhold til en fysisk beskrivelse af de hydrologiske og hydrauliske processer. Der er god erfaring i at benytte denne fremgangsmåde i projekter hvor datagrundlaget er sparsomt. Erfaringsmæssigt betyder det, at de resultater som modellen fremkommer med, enkeltvis, vil være behæftet med en hvis usikkerhed. Da modellen dog som udgangspunkt baserer alle beregningerne på en fysisk beskrivelse af de enkelte processer, vil usikkerheden på de relative resultater være langt mindre. Dvs. at modellens evne til at forudsige om et område bliver vådere eller tørrere (dvs. om afvandingsforholdene ændres) er god, men modellens evne til at forudsige om grundvands- ALECTIA A/S Side 36

38 spejlet, i det enkelte scenarium, ligger 0,75 eller 1,25 meter under terræn er dårligere. Med det benyttede koncept og det tilgængelige datagrundlagt vurderes det, at modellen har en god evne til at beskrive forskelle mellem to scenarier, men at der er en hvis usikkerhed i beskrivelsen af f.eks. grundvandsspejlets beliggenhed i det enkelte scenarium. Usikkerheden på det sidste kan ikke kvantificeres, men generelt vil usikkerheden være mindre i de ånære områder, idet vandstanden i vandløbene her vil være styrende, og større jo længere afstanden er fra vandløbene. Det sidste skyldes, at i de arealer der ligger langt fra vandløbene vil beskrivelsen af de hydrologiske processer kræve en god viden om forhold som bl.a. inkluderer geologi, dræn, grøfter og observationer mht. grundvandets variation. De hydrologiske forhold vil også i disse områder kun i mindre grad være præget af forholdene i vandløbene. Det vurderes derfor, at modellen har en acceptabel evne til at vurdere påvirkninger på grundvandet og i vandløbene. Specielt i de ånære områder vil resultaterne kunne benyttes med stor troværdighed, mens resultaterne i områderne langt fra vandløbene skal vurderes kritisk. Disse områder er typisk områder der har en god afvandingsevne, og for det pågældende projekt er det ikke afgørende om grundvandets beliggenhed i disse områder er 1,25 eller 1,5 meter under terræn. 6.6 Forslag til supplerende dataindsamling I forbindelse med den efterfølgende detailprojektering af naturgenopretningen, anbefales det, at forbedre grundlaget for beregningerne ved at foretage en supplerende indsamling af data. I forhold til de hydrologiske og hydrauliske påvirkninger kan følgende anbefales: 1. Information ang. grundvandsniveau og grundvandsvariation i området. Det anbefales, at der opsættes en række dataloggere i projektområdet. Gerne således at der opstilles en logger tæt på vandløbet og derefter 1-2 loggere vinkelret på vandløbet i en afstand af 500 og 1000 meter fra vandløbet. Observationsboringerne skal udføres med en dybde på 2-3 meter, og filtersættes i ferskvandsaflejringerne (ikke i morænen). 2. Opsætning af dataloggere ved kritiske arealer, f.eks. naturarealer (rigkær), Sjellebrostenen, og matrikler hvor der forventes store påvirkninger. Dataloggerne i disse områder vil både give mere information om de hydrologiske forhold, men vil også efterfølgende kunne benyttes som dokumentation for påvirkningerne. Dette er specielt vigtigt når beregningerne er foretaget på et relativt sparsomt datagrundlag. Formålet med den supplerende dataindsamling er primært at øge datagrundlaget for beregningerne af påvirkningerne, samt at, på udvalgte lokaliteter, kunne dokumentere påvirkningerne. ALECTIA A/S Side 37