Oversigt over presseresuméer
|
|
- Bodil Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oversigt over presseresuméer mia. kr. mere til offentligt forbrug frem mod Løft i offentlig beskæftigelse med regeringens politik 3. Fordeling af 39 mia. kr. i på prioritetsområder mia. kr. til sundhed og ældre frem mod mia. kr. til børn, uddannelse og social mobilitet 6. 4 mia. kr. til forskning, grøn omstilling og vækst frem mod mia. kr. til tryghed, bedre vilkår for socialt udsatte og uforudsete udgifter 8. Udfordringer og prioriteringer i de kommende år 9. Allerede foretagne prioriteringer
2 39 mia. kr. mere til offentligt forbrug frem mod 2020 Med Danmark på sikker vej - plan for et stærkere fællesskab vil regeringen prioritere i alt 39 mia. kr. frem mod 2020 til udvikling af vores fælles velfærd. Frem mod 2020 er der plads til at øge det offentlige forbrug med ca. 3 mia. kr. årligt svarende til en samlet vækst i det offentlige forbrug frem mod 2020 på 15 mia. kr. eller 39 mia. kr. akkumuleret i årene Med Danmark på sikker vej - plan for et stærkere fællesskab prioriteres stigningen i det offentlige forbrug til velfærd. Prioriteringerne er fuldt finansieret i regeringens 2020 plan. 39 mia. kr. mere til offentligt forbrug i årene Anm. Opgørelsen er ligesom i Konvergensprogram 2015 baseret på stigningen i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) og udgifter til forskning og udvikling mv. Kilde: Konvergensprogram 2015 og egne beregninger. I 2016 er forbrugsvæksten teknisk opgjort til 0,4 svarende til ca. 2 mia. kr. Dette afspejler rent tekniske forhold og ændrer ikke på, at der også i 2016 er 3 mia. kr. til at løfte det offentlige forbrug.
3 Løft i den offentlige beskæftigelse Med Danmark på sikker vej - plan for et stærkere fællesskab er der i 2020 råd til ca flere offentligt ansatte end i dag. Hvis udgiftsniveauet holdes uændret fra 2015 og frem mod 2020, vil antallet af offentligt ansatte falde med ca Regeringen vil frem mod 2020 øge det offentlige forbrug med ca. 3 mia. kr. årligt svarende til en samlet vækst i det offentlige forbrug frem mod 2020 på 15 mia. kr. eller 39 mia. kr. akkumuleret i årene Væksten i det offentlige forbrug er fuldt finansieret i regeringens 2020-plan og giver plads til at løfte den offentlige beskæftigelse. Frem mod 2020 vil der blive flere ældre over 70 år. Med plads til at løfte den offentlige beskæftigelse vil der være flere hænder til at tage sig af de ældre i sundhedsvæsnet og i ældreplejen Offentligt fuldtidsbeskæftigede i 2020 (beregningstekniske fremskrivninger) Anm.: Udviklingen i antallet af offentligt ansatte er baseret på gængse beregningsforudsætninger. Det er i praksis de enkelte kommuner, regioner og statslige institutioner, som fastlægger, hvordan de prioriterer deres bevillinger til henholdsvis løn og indkøb af varer og tjenester. Kilde: Konvergensprogram 2015 og Finansministeriets beregninger. Det er lagt til grund, at de offentlige lønninger og varekøb udgør en omtrent konstant andel af den samlede offentlige produktion frem mod Samtidig stiger de offentlige lønninger hurtigere end priserne på varer og tjenester. Derfor vil der med et uændret udgiftsniveau alt andet lige være råd til færre offentlige ansatte.
4 Fordeling af 39 mia. kr. i på prioritetsområder Med Danmark på sikker vej - plan for et stærkere fællesskab vil regeringen have i alt 39 mia. kr. frem mod 2020 til udvikling af vores fælles velfærd. Frem mod 2020 er der plads til at øge det offentlige forbrug med ca. 3 mia. kr. årligt svarende til en samlet vækst i det offentlige forbrug frem mod 2020 på 15 mia. kr. eller 39 mia. kr. akkumuleret i årene Regeringen vil i årene anvende de øgede midler til velfærd på følgende områder: 15 mia. kr. til bedre sundhed for kræftpatienter, ældre, kronikere mv 5 mia. kr. til børn, uddannelse og social mobilitet 4 mia. kr. til forskning, grøn omstilling og vækst. 15 mia. til øget tryghed, socialt udsatte og uforudsete udgifter Fordeling af 39 mia. kr. på prioritetsområder Anm.: Det samlede råderum ved en forbrugsvækst på ca. 0,6 pct. årligt i perioden er opgjort til 39 mia. kr. i Konvergensprogram Skønnet er behæftet med usikkerhed og vil kunne ændres i op- og nedadgående retning ved senere mellemfristede fremskrivninger. Den konkrete udmøntning af midlerne vil ske løbende i forbindelse med kommende udspil og de kommende års finanslove. Samtidig prioriteres det at reservere midler til uforudsete udgifter.
5 15 mia. kr. til sundhed og ældre Med Danmark på sikker vej - plan for et stærkere fællesskab vil regeringen prioritere 15 mia. kr. til bedre sundhed og ældre i årene De 15 mia. kr. skal især prioriteres til fire områder: 15 mia. kr. til sundhed og ældre Bedre overlevelse for danske kræftpatienter Kræftbehandlingen i Danmark skal kunne måle sig med de bedste lande i verden. Der skal være langt flere kræftpatienter, der overlever deres sygdom. Regeringen har med sundhedsstrategien allerede gennemført markante løft på kræftområdet, der skal bidrage til at indfri regeringens målsætning om, at tre ud af fire kræftpatienter i 2025 skal være i live fem år efter diagnosen er stillet. Hvis det var niveauet i dag ville det svare til, at ca flere patienter om året ville overleve i minimum 5 år, efter kræften er opdaget. Behandling og pleje af flere ældre Befolkningsudviklingen betyder, at der kommer flere ældre over de kommende år. De ældre har en berettiget forventning om, at sundhedsvæsenet leverer en behandling af høj kvalitet og på rette tidspunkt, så rammerne for et langt og aktivt liv sikres. Det kræver en øget kapacitet i sundhedssystemet. Fokus på kroniske patienter Mere end hver sjette borger har en eller flere kroniske sygdomme. Disse borgere lever i dag et liv med mange kontakter til en række forskellige dele af sundhedsvæsenet. Og de indlægges eller har kontakt med sygehuset for ofte i sammenligning med andre lande. Regeringen vil derfor styrke den borgernære praksissektor, så de kroniske patienter kan få deres behov tilgodeset tæt ved deres hjem og med så lille indgriben som muligt. Nye lægemidler og behandlingsmetoder På sundhedsområdet udvikles løbende nye lægemidler og behandlingsmetoder. Forskning og innovation er en grundsten i et moderne sundhedsvæsen. Det danske sundhedsvæsen skal løbende anvende nye tilgange og nye lægemidler, der er mindre indgribende og styrker muligheden for tidlig diagnosticering af sygdomme. Det kan øge overlevelsen og styrke livskvaliteten for patienterne.
6 5 mia. kr. mere til børn, uddannelse og social mobilitet Med Danmark på sikker vej - plan for et stærkere fællesskab vil regeringen prioritere 5 mia. kr. til børn, uddannelse og social mobilitet i årene De 5 mia. kr. skal især prioriteres til tre områder: 5 mia. kr. mere til børn, uddannelse og social mobilitet Kvalitetsløft af dagtilbuddene De fleste børn i Danmark går i dagtilbud altså i vuggestue, børnehave eller dagpleje. Gode dagtilbud understøtter, at børn trives, lærer og udvikler sig. Regeringen har fremlagt et udspil En god start på livet for alle børn, som vil give området et bredt kvalitetsløft. Regeringen vil med udspillet tilføre dagtilbudsområdet et betydeligt løft frem mod 2020, bl.a. ved at give midler til mere pædagogisk personale og et kompetenceløft på området. Velfungerende dagtilbud skal give alle vores børn en god start på tilværelsen. Særligt er gode dagtilbud vigtige for at bryde den negative sociale arv for de børn, der vokser op under vanskelige kår. Det handler især om at udvikle børnenes sprog og sikre trivslen hos alle børn. Mere og bedre uddannelse Det er regeringens vision at skabe den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien. Et bredt politisk flertal bakker op om de ambitiøse uddannelsesmålsætninger. 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse. Regeringen vil sikre, at der er afsat tilstrækkelige midler til at indfri disse målsætninger. Det er imidlertid vigtigt, at det ikke alene tilføres uddannelsesområdet tilstrækkelige midler, men også at kvaliteten og relevansen i uddannelsernes indhold løbende forbedres Styrket efteruddannelse Det er regeringens vision, at arbejdsstyrkens kvalifikationer øges ved, at der også i løbet af arbejdslivet sker en løbende, målrettet kompetenceudvikling. Regeringen har taget vigtige skridt for at give arbejdsstyrken gode og relevante kvalifikationer, herunder bl.a. ved at afsætte 1 mia. kr. til mere og bedre voksenuddannelse med Vækstplan DK.
7 4 mia. kr. til forskning, grøn omstilling og vækst Med Danmark på sikker vej - plan for et stærkere fællesskab vil regeringen prioritere 4 mia. kr. til forskning, grøn omstilling og vækst i De 4 mia. kr. skal især prioriteres til fire områder: 4 mia. kr. til forskning, grøn omstilling og vækst Flere penge til forskning Ny viden bidrager til at øge væksten og vores fremtidige udviklingsmuligheder. Danmark. Regeringen ønsker, at Danmark skal være et førende vidensamfund og har en målsætning om offentlige forskningsmidler på mindst 1 pct. af BNP. Det er med til at skabe grundlag for vækst i fremtiden. Det kræver, at der prioriteres ekstra midler til forskningen, efterhånden som samfundsøkonomien vokser. Udgiftsniveauet skønnes at skulle løftes med ca. ½ mia. kr. i 2020 for at sikre, at forskningsmidlerne udgør 1 pct. af BNP. Natur og miljø Regeringen vil følge op på den langsigtede strategi i Naturplan Danmark, som skal sikre mere plads og bedre sammenhæng i naturen, en styrket indsats for vilde dyr og planter samt bedre mulighed for fællesskab gennem naturoplevelser og friluftsliv. Blandt de konkrete indsatsområder vil være omlægning til natur gennem bl.a. etablering af skov, forbedring af biodiversiteten samt lettere adgang til naturen. Bedre vilkår for virksomheder også i yder- og landkommuner Regeringen ønsker at gennemføre yderligere forbedringer af virksomhedernes vilkår med henblik på at indfri regeringens målsætning om at øge BNP med 20 mia. kr. i 2020 gennem bedre rammevilkår for erhvervslivet med henblik på at understøtte vækst og beskæftigelse. Det kan sikre vækst og vellønnede arbejdspladser i den private sektor, så vi også i fremtiden har et rigt Danmark, som har råd til en god fælles velfærd. Men det kræver vækst i hele Danmark. Derfor vil regeringen skabe bedre grundlag for at bo og arbejde i yder- og landkommuner. Regeringen vil også fremadrettet sikre, at der er en stærk sammenhæng mellem arbejdsmarkedets behov og arbejdsstyrkens kvalifikationer. Klima, miljø og natur På klimaområdet har regeringen det langsigtede mål, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Vi ønsker et samfund, der er baseret på vedvarende energi. Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget aftalt et nationalt klimamål, hvorefter udledningen af drivhusgasser i 2020 skal være reduceret med 40 pct. ift. niveauet i Regeringen vil beskytte vores miljø og natur bedre. Vi vil skabe bedre levesteder for dyr og planter. Det vil samtidig gøre naturen mere attraktiv for friluftsliv, turisme og daglig rekreation. Regeringen vil også forbedre vandmiljøet. Vi vil bl.a. fortsætte med at reducere udledningen af næringsstoffer til søer, åer og kystvande. Regeringen vil fremadrettet sikre ren luft og rent drikkevand. Og vi skal blive bedre til at genanvende vores affald.
8 15 mia. kr. til tryghed, socialt udsatte og uforudsete udgifter Med Danmark på sikker vej - plan for et stærkere fællesskab vil regeringen prioritere 15 mia. kr. til tryghed, socialt udsatte og uforudsete udgifter. De 15 mia. kr. skal især prioriteres til tre områder: 15 mia. kr. til tryghed, socialt udsatte og uforudsete udgifter Tryghed Regeringen vil fortsat prioritere midler til at sikre borgernes tryghed. Regeringen har ført en konsekvent og aktiv retspolitik, som har bidraget til, at kriminaliteten er faldende. Det gælder bl.a. en styrket indsats mod ungdomskriminalitet. Unge, som begår kriminalitet skal hurtigt mærke en konsekvens, og der skal samtidigt sættes tidligt ind med en forebyggende indsats. Det gælder også bekæmpelsen af terror, hvor regeringen har fremlagt en ambitiøs terrorpakke, der bl.a. giver de relevante myndigheder flere redskaber. Og der skal også være midler til at prioritere borgernes tryghed i de kommende år. Bedre vilkår for socialt udsatte Regeringens ambitiøse sociale 2020-mål skal sikre bedre vilkår for de mest udsatte og sårbare i samfundet ved at målrette den eksisterende sociale indsats mod de metoder og konkrete indsatser, der skaber de bedste resultater for den enkelte. En række af de indsatser, der skal bidrage til at realisere 2020-målsætningerne for at skabe bedre vilkår for socialt udsatte prioriteres fra satspuljen, der ligger udover de midler, som regeringen vil prioritere fra forbrugsvæksten. Ny velfærd og uforudsete udgifter Der skal også være penge til at dække uforudsete udgifter. Det skaber utryghed, hvis der pludseligt opstår behov for at lave vidtgående besparelser, når der kommer uforudsete udgifter. Det er rettidig omhu, og det skaber tryghed om rammerne for vores velfærdssamfund.
9 Udfordringer og prioriteringer de kommende år Med Danmark på sikker vej - plan for et stærkere fællesskab vil regeringen adressere en række af de udfordringer, som det danske velfærdssamfund står overfor i de kommende år, og som kræver prioritering af flere midler for at sikre det velfærdssamfund, som regeringen ønsker. De centrale udfordringer er: 1. Vi skal sikre en bedre sundhed og en værdig alderdom. 2. Vi skal sikre reelt lige muligheder og social mobilitet gennem gode dagtilbud og skoler og et højt uddannelsesniveau. 3. Vi skal understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse gennem ambitiøse mål for forskning og innovation samt investeringer i jobskabelse og grøn omstilling. 4. Vi skal skabe større tryghed og bedre velfærd til gavn for bl.a. socialt udsatte. 1. Løft af sundheden og en værdig alderdom Regeringen ønsker, at sundheden skal løftes, og der dermed sikres flere gode leveår for alle. Derfor er der behov for en fortsat styrkelse af det fælles, offentlige sundhedsvæsen. Samtidig skal vi også have råd til at sikre velfærden for flere ældre, så alle kan få en værdig alderdom. Frem mod 2020 vil flere danskere være over 70 år: flere danskere over 70 Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger. 2. Reelt lige muligheder, et højt uddannelsesniveau og et samfund der hænger sammen Stadigt flere unge vælger at tage en videregående uddannelse, og stort set alle unge får også en ungdomsuddannelse. Forældrenes uddannelsesbaggrund spiller imidlertid fortsat en betydelig rolle for børnenes uddannelsesniveau. Regeringen ønsker, at unges uddannelsesvalg i højere grad skal matche evner og interesse og i mindre grad forældrenes uddannelsesbaggrund. Lange videregående uddannelser skal ikke kun være for akademikerbørn, og erhvervsuddannelser ikke kun for børn af ufaglærte. Det vil styrke Danmark som et samfund med reelt lige muligheder.
10 Forældres uddannelsesbaggrund spiller fortsat en betydelig rolle Anm.: Der er set bort fra 35-årige, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse. Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet (Familiernes økonomi, 2015). 3. Forskning, innovation, og grøn omstilling Det Danmark, som vi leverer videre til vores børn, skal drives af grøn energi, og naturen og miljøet skal have det bedre end i dag. Det kræver, at der fortsat prioriteres midler til at udvikle Danmark som et bæredygtigt samfund. Regeringen ønsker at fortsætte indsatsen for at forbedre naturen og miljøet, så vores dyr og planter får gode levesteder: Status for biodiversiteten i den danske natur (udvalgte områder) Pct Andel af undersøgte arter i den danske flora og fauna, som er forsvundne, truede eller næsten truede Andel af lysåbne naturtyper i gunstig bevaringsstatus Andel af danske plantearter, som er i tilbagegang pga. atmosfærisk kvælstofbelastning Kilde: Natur og miljø Miljøtilstandsrapporten. 4. Større tryghed, holdbar velfærd, socialt udsatte og råd til det uforudsete Det er vigtigt for trygheden i det daglige, at man kan leve sit liv uden frygt for indbrud eller overfald. Regeringen har ført en konsekvent og aktiv retspolitik, som har bidraget til, at kriminaliteten er faldende, herunder også ungdomskriminaliteten. Det skal der også være råd til i de kommende år. Ungdomskriminaliteten er faldende Kilde: Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet , april Justitsministeriet. Side 2 af 2
11 Allerede foretagne prioriteringer Med Danmark på sikker vej - plan for et stærkere fællesskab fremligger regeringen sin plan for, hvordan vi ønsker, at det danske velfærdssamfund skal udvikle sig frem mod De nye prioriteter, som regeringen kan tilføre i alt 39 mia. kr. fra , bygger videre på den linje, som regeringen har lagt med de seneste års finanslove og udspil på en række områder. I faktaboksene gengives centrale prioriteringer: Faktaboks 1: Sundhed og ældre Markant løft af sundhedsindsatsen Regeringen har allerede afsat betydelige midler, som vil forbedre indsatsen på sundhedsområdet i de kommende år. Regeringens flerårige sundhedsstrategi Jo før, jo bedre understøtter en langsigtet omstilling af sundhedsvæsenet. Med strategien og de yderligere initiativer fra finansloven for 2015 er der afsat i alt 6,5 mia. kr. i til blandt andet at kræft opdages tidligere, så flere overlever, til mere sammenhængende forløb for kronikere og til styrkelse af den praktiserende læge. Og der er indgået en flerårsaftale om en bedre indsats for personer med psykiske sygdomme, som tilfører psykiatrien 2,2 mia.kr. i fra satspuljen. Bedre ældrepleje Regeringen har endvidere afsat penge til en bedre ældrepleje på finanslovene for 2014 og 2015 med et samlet løft på 1,2 mia. kr. om året. Faktaboks 2: Børn, uddannelse og social mobilitet Børn Regeringen har med finansloven for 2015 tilført 250 mio. kr. årligt til mere pædagogisk personale i dagtilbud. Dette løft kommer oveni de 500 mio. kr. årligt, som regeringen tilførte dagtilbuddene på finansloven for Dermed har regeringen over de seneste år afsat et varigt løft på i alt 750 mio. kr. årligt til mere pædagogisk personale og bedre kvalitet i dagtilbuddene. Uddannelse Regeringen har også gennemført et fagligt løft af folkeskolen, der skal gøre alle børn dygtigere. Vi har forbedret erhvervsuddannelserne. Vi har taget vigtige skridt for at efteruddanne arbejdsstyrken. De senere års omfattende uddannelsesaktivitet har kun været mulig, fordi regeringen har prioriteret pengene til det. På ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser er der i 2015 afsat knap 4 mia. kr. mere end i Hertil kommer, at udgifterne til SU er steget med 5 mia. kr.
12 Faktaboks 3: Forskning, grøn omstilling og vækst Forskning og innovation De offentlige forskningsudgifter er øget med knap 1 mia. kr. fra 2011 til Det har sikret at såvel grundforskningen som den erhvervsrettede og udfordringsdrevne forskning er blevet prioriteret. Klima og grøn omstilling mv. Regeringen har med finansloven for 2015 styrket klimaindsatsen med 100 mio. kr. årligt fra 2015 og frem. Midlerne målrettes tiltag, der styrker udbredelsen af nye teknologier på varmeområdet og reducerer udledningen af drivhusgasser, når de erstatter fossile brændsler i varmeproduktionen. Regeringen har også sat afsat 100 mio. kr. årligt til at styrke den grønne omstilling. Midlerne er målrettet natur, biodiversitet og miljø, omstilling til økologi i fødevareproduktionen, udvikling og demonstration af miljøteknologi samt udviklingen af cirkulær økonomi. Endelig har regeringen også lanceret en ny ambitiøs Naturplan Danmark for 195 mio. kr. i alt i Vækst Regeringen har forbedret rammevilkårene for danske virksomheder og styrket væksten i yder- og landkommuner. Regeringens ambitiøse vækstpakker og udspil i forøger velstanden med i alt 12½ mia. kr. i Faktaboks 4: Tryghed, socialt udsatte og uforudsete udgifter Tryghed Regeringen har ført en konsekvent og aktiv retspolitik, som har bidraget til, at kriminaliteten er faldende. Det gælder bl.a. en styrket indsats mod ungdomskriminalitet. Unge, som begår kriminalitet skal hurtigt mærke en konsekvens, og der skal samtidigt sættes tidligt ind med en forebyggende indsats. Det gælder også bekæmpelsen af terror, hvor regeringen har fremlagt en ambitiøs terrorpakke, der bl.a. giver de relevante myndigheder flere redskaber. Bedre vilkår for socialt udsatte Regeringens ambitiøse sociale 2020-mål skal sikre bedre vilkår for de mest udsatte og sårbare i samfundet ved at målrette den eksisterende sociale indsats mod de metoder og konkrete indsatser, der skaber de bedste resultater for den enkelte. Ny velfærd og uforudsete udgifter Der kommer næsten altid ekstra udgifter i løbet af et år, som ikke var forudset på finansloven. Det så vi bl.a. i år med terrorangrebene i København og Paris. Her kunne regeringen kort tid efter fremlægge en ambitiøs terrorpakke, hvor det var muligt at prioritere ca. 100 mio. kr. i 2015, fordi vi havde sat midler af til at finansiere uforudsete udgifter med finansloven for Side 2 af 2
Danmark på sikker vej. Plan for et stærkere fællesskab
Danmark på sikker vej Plan for et stærkere fællesskab Maj 2015 Danmark på sikker vej Plan for et stærkere fællesskab Maj 2015 Danmark på sikker vej - plan for et stærkere fællesskab Nyt kapitel Vi vil
Læs mereLøft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020
Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler
Læs mereVelfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid. Oktober 2019
Velfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid Oktober 2019 Regeringens fokus: Gode tider skal gøres bedre for alle Vi vil som socialdemokratisk regering føre en fair og ansvarlig økonomisk politik.
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereMere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.
Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal
Læs mereDen nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference
Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne
Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs mereNyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation
Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereEt friere, grønnere, stærkere Danmark
Forslag til finanslov for 2019 Et friere, grønnere, stærkere Danmark Danmark har brug for en ny retning og for politikere, der har mod og vilje til skabe de muligheder i dag, som kan være grundlag for
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs merePRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE
PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereOverordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.
Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereBeredskab: VLAK 2025-plan
30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.
Læs mereEn ny regerings udfordringer
En Fair Løsning En ny regerings udfordringer Budgetunderskud/Holdbarhedsproblem (24 mia. kr.) Arbejdsløshed Lav produktivitetsvækst Lavt uddannelsesniveau Offentlig budgetsaldo 2007-2010, mia. kr 100 80
Læs mereDET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE
15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereStørre befolkning øger det offentlige forbrug
NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020
Læs mereAPPENDIX I: Økonomiske rammevilkår
APPENDIX I: Økonomiske rammevilkår De overordnede rammer for Region Sjællands økonomi fastsættes årligt i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner samt de udmeldte drifts- og anlægslofter. FAKTABOKS:
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (Alm. del) af 25. oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) og Magnus Heunicke (S).
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 86 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 19. november 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (Alm. del) af 25. oktober
Læs mereStørre tryghed og mere nærhed. Finanslovforslag for 2019 August 2018
Større tryghed og mere nærhed Finanslovforslag for 2019 August 2018 2 Er Danmark på vej mod afgrundens rand? Nogen fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs
Læs mereØkonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget
5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes
Læs mereRegeringens nye arbejdsprogram
DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens
Læs mereBeliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.
Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereNy økonomiaftale med Danske Regioner er på plads
Page 1 of 5 06.06.2017 Ny økonomiaftale med Danske Regioner er på plads Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om regionernes økonomi for 2018, der sikrer rammerne for en fortsat udvikling
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereBorgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017
Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017 Den 2. september havde jeg fornøjelsen af at hilse på Nikolaj Mazur, som netop er flyttet til Odense for at læse til fysioterapeut. Nikolaj
Læs mereHvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?
Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, den 18. oktober 2016 kl.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 78 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets
Læs mereOperationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.
Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis
Læs mereVELFÆRD FØRST VALG TIL KOMMUNER OG REGIONER 21. NOVEMBER
VELFÆRD FØRST VALG TIL KOMMUNER OG REGIONER 21. NOVEMBER 2017 VELFÆRD FØRST Valget den 21. november handler om vores velfærd. Et stærkt velfærdssamfund, hvor alle har lige muligheder, er ikke en selvfølge.
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereHvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?
Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereModerne offentlig sektor og infrastruktur 18
Den offentlige sektor og landets infrastruktur er vigtige rammevilkår. En moderne offentlig sektor, der leverer service og tjenester af høj kvalitet, understøtter virksomhedernes konkurrenceevne. Omstilling
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereDansk vækstmotor løber tør for brændstof
Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne
Læs mereOffentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder
Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.
Læs mereStor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger
Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereGallup om vækst og kontanthjælp
sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. februar 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af 25. januar
Læs mereTidsbegrænset førtidspension giver store gevinster
Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob
Læs mereog arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en
Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant
Læs mereEt trygt og sammenhængende Danmark
Et trygt og sammenhængende Danmark Finanslovforslaget 2018 August 2017 Det går godt for dansk økonomi BNP-væksten er tiltaget, og skønnene for de kommende år er opjusteret Pct. 2,5 Pct. 2,5 2,0 2,0 1,5
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereLægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)
Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed 1 Indledning til visionen Allerød er en attraktiv kommune at bo i, at drive virksomhed i,
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereScenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning
AC - Sekretariatet Den 7. oktober 2010 KS Globaliseringsforhandlinger efteråret 2010: Scenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning En helt kort opsummering: For 2011 angiver regeringen,
Læs mereUdvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereFORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER
FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs merePolitisk aftale om de videregående uddannelser
2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereReduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000
Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereSF S FINANSLOVS UDSPIL 2018
SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER 2 ORDFØRER/KONTAKT: VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER SF viser her, hvordan finansloven kunne se ud, hvis
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mere14-11-2014. Til Økonomiudvalget. Sagsnr. 2014-0235589
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering om Finansloven 2015 Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 13. november 2014
Læs mereOffentligt forbrug og genopretningsaftalen
Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs merePrioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter
Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mereIngen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug
ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereFonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)
1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder
Læs mere