Sundhed på dit sprog

Transkript

1 Sundhed på dit sprog Erfaringer med sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund end dansk som brobyggere, 7. maj 2009 Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

2 Baggrund for projekt Sundhed på dit sprog Ca.19 pct. af borgerne i Københavns Kommune har anden etnisk baggrund end dansk ca.14 pct. fra ikke-vestlige lande (69.000) Mange mindre sproggrupper - den største ca Nok mere usund livsstil (rygning, motion, ernæring, tandsundhed, psykisk og reproduktiv sundhed), men vi ved ikke nok

3 Projekt Sundhed på dit sprog Formål At forbedre sundhedstilstanden blandt etniske minoriteter i København Kommune gennem peer education

4 Historisk Politisk beslutning om udvikling af målrettede tilbud til etniske minoriteter (ultimo 2003) Pilotfase med midler fra Sundhedsstyrelsen ( ) Uddannelse af første hold efterår 2005 (74 timer) Gratis tilbud om brug af sundhedsformidlere i København fra januar 2006 Pilotfasen evalueret juni 2006 Andet hold uddannet april 2007 (80 timer) Indsats evalueret internt 2007 og 2008

5 Hovedtræk i indsatsen Uddannelse og efteruddannelse af korps af sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund end dansk Aktuelt: Korps af 30 personer, 2/3 kvinder og 1/3 mænd, der dækker 7 største ikke-vestlige fremmedsprog - Forskellige kompetencer: Sundhedsfaglige / pædagogiske / andre Oplæg og dialog om emnerne: rygning, motion, kost, diabetes, d- vitamin, tandsundhed og reproduktiv sundhed Aftagere: Sprogskoler, mødesteder, aktiveringssteder, foreninger m.m. Status: I 2007 afholdt 306 møder med gennemsnitligt ca. 13 deltagere pr. møde Aktuel status: I 2008 afholdt 322 møder med gennemsnitligt ca. 18 deltagere pr. møde

6 Uddannede sundhedsformidlere 2005 og

7 Organisering af indsatsen Honoraransatte Fastholdelse og kvalitetssikring Erfaringsudvekslingsmøder Efteruddannelse Kvalitetssikring Evaluering Udviklingsområder Forskellige opgavetyper Sundhedsformidlermøder Særlige indsatser under Sundhed på dit sprog Andre projekter i organisationen

8 Eksempel på en særlig indsats: Forebyggelse af uønsket graviditet Forebyggelse af uønsket graviditet blandt etniske minoriteter i København Baggrund: Højere abortrate blandt visse etniske grupper Midler fra Sundhedsstyrelsen Fokusområder Sundhedsformidlermøder om reproduktiv sundhed Sundhedspersonale på barsels- og fødegange i RH og HH samt sundhedsplejersker Identificerede en række gode råd til mødet med etniske minoriteter

9 Forebyggelse af uønsket graviditet: gode råd til sundhedsprofessionelle (1) Du kan generelt tage for givet, at alle vil have information om reproduktiv sundhed. Du er lige den de tænker, at de kan hente viden hos, så du har en fornem opgave. Lyt til det kvinden/parret siger. Er der noget du ikke forstår, så spørg. Lad være at være indforstået. Spørger du ikke, så får du intet svar og du bliver ikke klogere på kvinden/parret.

10 Forebyggelse af uønsket graviditet: gode råd til sundhedsprofessionelle (2) Husk på, at kvinden/parret har en anden forestillingsverden end du har og andre opfattelser af seksualitet. Tag forestillingerne alvorligt. Respekter kvindens/parrets opfattelser. Det kommer du længst med. Kvinden/parret tager kun viden til sig, som er relevant for hendes/deres livsførelse. Giv altid grundige forklaringer på dine faglige synspunkter. Mange etniske minoriteter føler sig ikke velinformerede om baggrunden for rådgivning/vejledning fra sundhedsprofessionelle, hvilket formindsker compliance.

11 Sundhedsformidler i aktion

12 Hvorfor har man valgt denne her form? Sundhed er noget, borgerne/brugerne vil vide noget (mere) om Lysten til at spørge er stor Når formidlingen foregår på modersmål, øges dialogen Sundhedsformidlerne optræder som rollemodeller Kommunen giver en vis autoritet bag informationerne Trækker på allerede eksisterende netværk

13 Fokus for evaluering, 2007 Formål Hvordan påvirkes deltagernes sundhedsadfærd? Hvilken betydning har det, at sundhedsformidlerne er peers? Design Observationer af 10 sundhedsformidlermøder Interviews med 7 mødedeltagere og 3 sundhedsformidlere Monitorering af aktiviteterne i 2007

14 Evaluering, 2008 Formål Hvordan adskiller møder på modersmål sig fra møder på dansk i forhold til deltagelse fra målgruppen? Hvordan adskiller møder, der er del af et længere forløb, sig fra enkeltstående møder i forhold til deltagelse fra målgruppen? Design Observationer af 10 sundhedsformidlermøder 4 fokusgruppeinterview (2 på dansk og 2 på arabisk) Monitorering af aktiviteterne i 2008

15 Hvad kendetegner møderne? Formidling af faktuel viden om alvorlighed og sårbarhed Dialog Relaterer sig til deltagernes hverdag og erfaringer fokus på realistiske handleanvisninger Sundhedsformidlerne inddrager deltagernes perspektiver Deltagerne har dialog med hinanden om erfaringer Visuelle virkemidler fremmer dialogen Praktiske øvelser Fx motion og madlavning

16 Hvordan påvirkes deltagernes sundhedsadfærd? Svært at ændre sundhedsadfærd! Små ændringer er realistiske Øget faktuel viden om sundhed og sundhedsadfærd Styrkelse af self-efficacy Troen på, at man kan ændre sin adfærd påvirker handlekompetence Dialog, egne erfaringer, dialog med peers Praktiske øvelser

17 Hvordan påvirkes deltagernes sundhedsadfærd? Formidling vigtig sundhedsformidlerne bevidste om egen formidling Ligeværdig dialog Lytter sundhedsformidlerne aktivt til deltagernes barrierer og vaner og gør brug af denne viden i den videre dialog? Sproget spiller en vigtig rolle Bevidst om ordvalg Brug af visuelle virkemidler Svært at tale om barrierer for adfærdsændringer endnu sværere på et andet sprog [email protected]

18 Sundhedsformidlerne som peers Sundhedsformidlerne opfattes som peers Når de viser deltagerne, at de har kendskab til deltagernes hverdagspraksisser (vaner, traditioner mm.) Kvindelige sundhedsformidlere til kvindelige deltagere virker godt Har dog ikke undersøgt møder, hvor mænd er sundhedsformidlere eller deltagere

19 Sundhedsformidlerne som peers Hvad er en peer? Ligemand / ligestillet Hvorfor virker peer education? Troværdighed Empowerment Bruger eksisterende informationsveje Positive rollemodeller Adgang til målgrupper, der er svære at nå

20 Forskningsbehov ift. etniske minoriteter Projektet Sundhed på dit sprog, sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund. Der er efterspørgsel, men er der sundhedsmæssig eller anden effekt ved at bruge peereducation som metode? Etniske minoriteters sundhed er et felt med et udpræget behov for mere viden om effekter af interventioner. Derfor er der brug for mere samarbejde mellem praktiker og forskere om dokumentation for interventioners virkning og effekt.