Sundhed på dit sprog. v/ Lisa Duus & Anna Mygind, Københavns Kommune, 6. maj 2008

Transkript

1 Sundhed på dit sprog v/ Lisa Duus & Anna Mygind, Københavns Kommune, 6. maj 2008

2 Projekt Sundhed på dit sprog Formål At forbedre sundhedstilstanden blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune gennem peer education Indsats Uddannelse af sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund end dansk Sundhedsformidlerne holder dialogmøder om sundhed for etniske minoritetsborgere, fx i foreninger, sprogskoler mv.

3 Historisk Politisk beslutning om udvikling af målrettede tilbud til etniske minoriteter (ultimo 2003) Pilotfase med midler fra Sundhedsstyrelsen ( ) Uddannelse af første hold efterår 2005 (74 timer) Gratis tilbud om brug af sundhedsformidlere i Københavns kommune fra januar 2006 Pilotfasen evalueret juni 2006 (ekstern) Andet hold uddannet april 2007 (80 timer) Evaluering januar 2008 (intern)

4 Hovedtræk i indsatsen - uddannelsen Korps af 37 sundhedsformidlere 2/3 kvinder og 1/3 mænd Dækker 7 største ikke-vestlige fremmedsprog Forskellige kompetencer: Sundhedsfaglige / pædagogiske / andre Uddannelse af sundhedsformidlere Løbende efteruddannelse og erfaringsudveksling Fx Sunde madpakker (teori & praksis) Løbende kvalitetssikring og evaluering

5 De færdiguddannede sundhedsformidlere, 2005

6 De færdiguddannede sundhedsformidlere, 2007

7 Hovedtræk i indsatsen - møderne Oplæg og dialog om emnerne: rygning, motion, kost, diabetes, d-vitamin, tandsundhed og reproduktiv sundhed Fleksibilitet vigtig, så mødet tilpasses målgruppen Aftagere: Sprogskoler, mødesteder, aktiveringssteder, foreninger m.m. Netværk med minimum 6-8 personer I 2007 afholdt 306 møder med gennemsnitligt ca. 13 deltagere pr. møde Sundhedsformidlerne aflønnes fra opgave til opgave

8 Hvad handler dialogmøderne om kost om? Kost, fx De officielle kostråd Varedeklarationer Måltider Madpakker Praktisk madlavning Indkøb D-vitamin Ifm. kost kan møderne fx også handle om: Motion Type 2-diabetes Tandsundhed

9 Sundhedsformidler i aktion

10 Hvorfor har man valgt denne her form? Sundhed er noget, borgerne/brugerne vil vide noget (mere) om Lysten til at spørge er stor Når formidlingen foregår på modersmål, øges dialogen Sundhedsformidlerne optræder som rollemodeller Kommunen giver en vis autoritet bag informationerne Trækker på allerede eksisterende netværk

11 Hvad kendetegner møderne? Formidling af faktuel viden om alvorlighed og sårbarhed Dialog Relaterer sig til deltagernes hverdag og erfaringer fokus på realistiske handleanvisninger Sundhedsformidlerne inddrager deltagernes perspektiver Deltagerne har dialog med hinanden om erfaringer Visuelle virkemidler fremmer dialogen Praktiske øvelser Fx motion og madlavning

12 Hvordan påvirkes deltagernes sundhedsadfærd? Svært at ændre sundhedsadfærd! Små ændringer er realistiske Øget faktuel viden om sundhed og sundhedsadfærd Styrkelse af self-efficacy Troen på, at man kan ændre sin adfærd påvirker handlekompetence Egne erfaringer, dialog med peers Praktiske øvelser

13 Hvordan påvirkes deltagernes sundhedsadfærd? Formidling vigtig sundhedsformidlerne bevidste om egen formidling Vigtigt med ligeværdig dialog Vigtigt at sundhedsformidlerne lytter aktivt til deltagernes barrierer og vaner og gør brug af denne viden i den videre dialog Sproget spiller en vigtig rolle Bevidst om ordvalg Støtte fra visuelle virkemidler Svært at tale om barrierer for adfærdsændringer endnu sværere på et andet sprog

14 Sundhedsformidlerne som peers Hvad er en peer? Ligemand / ligestillet Hvorfor virker peer education? Troværdighed Empowerment Bruger eksisterende informationsveje Positive rollemodeller Adgang til målgrupper, der er svære at nå

15 Hvad gør forskellen relateret til barrierer for adgang til forebyggelse Sprogbarrierer Ca. halvdelen af møderne er på modersmål i en stor del af de øvrige benyttes oversættelse i større eller mindre grad Psykologiske barrierer Når sundhedsformidlerne opfattes som peers, øges tillid mm. Sociokulturelle barrierer Dialogen muliggør tilpasning af budskaber afhængigt af den pågældende målgruppe Barrierer hos systemet Kategorisering og stigmatisering bliver forhåbentlig mindsket, bl.a. pga. dialog

16 Diskussion Hvilke erfaringer har I med sundhedsemner fx kost som formidling til etniske grupper? - form & metoder Hvordan passer Sundhed på dit sprog ind i jeres eksisterende sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde? - kan I gøre brug af disse erfaringer? og hvordan?