Sundhed På Dit Sprog Status-notat sag til SSU, 3. juni 2014 ( G )

Transkript

1 Sundhed På Dit Sprog Status-notat sag til SSU, 3. juni 2014 ( G ) Baggrund... 2 Motionsindsats... 2 Forløb... 3 Motionshold... 3 Monitorering... 4 Udbytte... 6 Øget velvære og egenomsorg... 6 Øget socialt samvær... 6 Øget forudsætning for deltagelse... 7 Antagelser ud fra monitorering og udbytte... 7 Deltidsstilling til sundhedsformidler... 8 Arbejdsmarkedsområdet... 8 Uddannelse af nye sundhedsformidlere... 8 En etnisk dansk sundhedsformidler... 9 Udviklingsområder i Sundhed på dit sprog... 9 Motionshold i fremtiden... 9 Samarbejde med Indvandrermedicinsk klinik (IMK)

2 Baggrund Sundhedsprofilerne 2010 og 2013 viser ligesom en række andre undersøgelser, at der er social ulighed i sundhed både på individniveau samt på kommuneniveau. Den sociale ulighed i sundhed ses blandt borgere, der er udenfor arbejdsmarkedet og har et lavt uddannelsesniveau 1. Det betyder, at jo lavere uddannelsesniveau borgerne har, des større andel har fx en usund livsstil, er overvægtige og har en dårlig trivsel. På samme vis ses det i Sundhedsprofilen 2013, at der er en højere grad af sundhedsudfordringer blandt borgere med en ikke-vestlig baggrund 2, herunder dårligt fysisk helbred. I Sundhed På Dit Sprog (SPDS) har der det sidste år været særligt fokus på: 1) Etablering af motionsforløb 2) Opbygning af en deltidsstilling til en sundhedsformidler 3) Uddannelse af nye sundhedsformidlere, herunder en med etnisk dansk baggrund Motionsindsats I 2013 blev de nuværende syv sundhedsformidlere videreuddannet i motion og styrketræning for at kunne fungere som instruktører og lave motionsforløb for målgruppen. Dette tiltag har udmøntet sig i fem motionshold: Et mandehold og to kvindehold i SundhedsHuset, et kvindehold i Foreningen Obelix i Hede-Magleparken og et kvindehold i Plejecenter Lundehaven i Skovlunde. Det særlige fokus på motion skyldes, at fysisk aktivitet, udover at være sundhedsfremmende og forebyggende af en lang række sygdomme, har en række positive virkninger. Motion øger fysisk velvære og trivsel, styrker det sociale samvær, øger kropsbevidstheden og forbedrer helbredet. Årsagen til SPDS øgede fokus på motion er, at borgere med etnisk minoritetsbaggrund er overrepræsenteret i de lavere socialgrupper, hvor motion dels er mindre udbredt end i andre socialgrupper, og hvor der dels er øget forekomst af motions- og kostrelaterede sygdomme samt forskelligartede fysiske symptomer, fx kroniske smerter i bevægeapparatet, ledsmerter og muskelspændinger. Dertil kommer, at denne borgergruppe ofte dyrker mindre motion end borgere med etnisk dansk baggrund 3. Dette kan skyldes at mange oplever manglende adgang til relevante interventioner og barrierer i form af manglende tid, økonomi og overskud til at dyrke motion 4. Desuden, kommer målgruppen typisk fra kulturer, hvor der ikke er samme tradition for motion 1 Sundhedsprofilen Ikke vestlige lande: fx Tyrkiet, Iran, Irak, Palæstina, den tidligere Jugoslaviske republik Makedonien, Albanien, Montenegro, Serbien, Kosovo, Bosnien-Hercegovina, Pakistan, Afghanistan mfl. 3 Anna Mygind mfl., Muligheder og barrierer for etniske minoriteters brug af motions- og kost interventioner, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 4 Se note 4 2

3 som i Danmark. Derudover kan kulturelle og religiøse normer, i en dansk kontekst, blive en barriere for at dyrke motion, fx kønsadskillelse og bedetid. I en rapport fra Københavns Kommune 5 efterspørger målgruppen følgende rammer, for at kunne fremme deres motionsadfærd: Tilbud i nærheden af bopælen Socialt samvær Lav deltagerbetaling Kønsadskillelse Tilpasning til deltagernes fysiske forudsætninger Børnepasning Formidling af sundhed ved praksis og teori I SPDS i Ballerup stemmer denne beskrivelse og efterspørgsel godt overens med projektets målgruppe og indsatsens metoder. Forløb For at imødekomme målgruppen har SPDS det seneste år fokuseret på forløb, hvor sundhedsformidlerne mødes med den samme borgergruppe jævnligt. Formålet med dette er, at sundhedsformidlerne får større mulighed for at agere som Peers 6 og opbygge et bedre kendskab til borgerne. Adfærdsændringer kræver tid og kontinuerlig støtte, og ved at facilitere forløb er der større chance for at motivere borgerne til at fastholde livsstilsændringer og forbedre egenomsorg på sigt. Motionshold De forløb, der er blevet afholdt i 2013 og fortsat kører i 2014, er primært motionshold med henblik på at motivere målgruppen til at blive mere fysisk aktiv. Det er tilstræbt at placere forløbene både i SundhedsHuset og i borgernes nærmiljø. Borgerne rekrutteres gennem sundhedsformidlernes eget netværk, ved mundtligoverlevering og via henvisning fra beskæftigelsesområdet samt besked fra egen læge. Sundhedsformidlernes rolle på motionsholdene er at afholde de ugentlige motionsaktiviteter, motivere borgerne til at deltage samt styrke det sociale samvær på holdet, og dermed skabe et tillidsfuldt og trygt lærings- og motionsmiljø. Derudover skaber sundhedsformidlerne rum for dialog om sundhedsrelaterede emner, og rækker dermed udover motionen. At fastholde borgerne på motionsholdene, kræver ofte en ekstra indsats især på mandeholdet kan det være svært at få alle til at møde op. Sundhedsformidlerne fortæller, hvordan de inden og mellem motionsholdene kontakter flere af deltagerne for at støtte dem i at møde op, eller kører nogle deltagere til og fra træning. 5 Se note 4 6 Peer, som betyder ligemand, er i overvejende grad knyttet til identitet og udgør således troværdige og acceptable informationskilder, der fungerer som positive rollemodeller, specielt i forhold til målgrupper som ellers er vanskelige at nå. 3

4 Fra maj måned 2014 står sundhedsformidlerne også for at afholde konkrete dialogmøder og madlavningsarrangementer på motionsholdene ca. hver anden måned. Fem ud af de nuværende syv sundhedsformidlere har valgt at være instruktører på et motionshold. Når fem nye sundhedsformidlere uddannes i juni 2014, vil der parallelt med motionsindsatsen komme yderligere fokus på afholdelse af dialogmøder og forløb om øvrige emner i boligområderne. Monitorering Indsatsen er løbende blevet monitoreret for at give et billede af antal deltagere i indsatsen og målgruppens sammensætning. Monitoreringen over dialogmøder og andre arrangementer (skema 1) er foretaget på baggrund af aktiviteter foregået i I monitoreringen af motionsholdene (skema 2) er træninger fra 2014 medregnet. Skema 1: Dialogmøder 2013 Dialogmøder/ Antal Deltagere i alt Arenaer Sprog arrangementer Kost 5 84 kvinder, 6 mænd Grantoften Kulturhus, Hede-Magleparken, Multietnisk Mødregruppe, Sprogskolen Tyrkisk, kurdisk, dansk Motion 1 5 kvinder, 5 Skovlunde Kulturhus, dansk mænd Diabetes 1 11 kvinder Røde Kors Dansk, borgene oversatte internt til iransk Mentalsundhed 1 5 kvinder Multietnisk Mødregruppe, Arabisk, dansk Madlavning 1 11 mænd Sundhedshuset Dansk, arabisk Sund Ramadan 1 35 kvinder, 5 mænd SundhedsHuset Andre arrangementer 2 Store Cykeldag, Torvedag i Hede- Magleparken I alt kvinder, 27 mænd Tyrkisk, kurdisk, dansk, arabisk 4

5 Grunden til at antal afholdte dialogmøder er lavere i 2013 end 2012 skyldes bl.a., at nogle sundhedsformidlere har haft inaktive perioder, mens andre har prioriteret motionsholdene, der foregår fast hver uge. Da tre gange træning på motionshold svarer til et dialogmøde, betyder det desuden, at sundhedsformidlerne, pga. budgettering på 10 dialogmøder pr. sundhedsformidler pr. år, ikke kan holde mange dialogmøder ved siden af forløbene. Skema 2: Motionshold fra individuel holdopstart til 1/ Motionshold Antal afholdte træninger Deltagere på listen Antal deltagere pr. gang Nationaliteter Kvindehold 1, SH pers pers. Tyrkere, kurdere, afghaner, eksjugoslaviere Kvindehold 2, SH pers pers. Tyrkere, kurdere, afghaner, eksjugoslaviere Kvindehold, HMP pers pers. Tyrkere, kurdere, afghaner, eksjugoslaviere Kvindehold, PLH pers. 12 pers. Tyrkere, kurdere, afghaner, eksjugoslaviere Mandehold, SH pers. 4-8 pers. Arabere, kurdere, tyrkere, dansker Alder år år år I alt Som det ses i ovenstående monitorering har sundhedsformidlerne sammenlagt været i kontakt med 289 borgere 122 af disse har været tilknyttet motionsholdene. Desuden ses det, at kun 39 af det samlede deltagerantal er mænd. 7 Kvindehold i SundhedsHuset, holdopstart pr. 16/ Albanere, makedoniere, bosnier mm. 9 Kvindehold i SundhedsHuset, holdopstart pr. 6/ startede som et gå/løbehold 10 Kvindehold i Hede-Magleparken, holdopstart pr. 20/ Kvindehold i Plejecenter Lundehaven, holdopstart pr. 10/ Mandehold i SundhedsHuset, holdopstart pr. 7/

6 Udbytte For at få kendskab til borgernes udbytte af motionsholdene, har vi observeret alle motionshold, lavet uformelle interviews med deltagerne på et af kvindeholdene samt adspurgt sundhedsformidlerne om deres oplevelse af målgruppens behov og udbytte 13. De kvalitative data giver et billede af borgernes udbytte, som kan beskrives i tre overlappende kategorier: Øget velvære og egenomsorg, øget socialt samvær og øget forudsætning for deltagelse. Øget velvære og egenomsorg Flere af de adspurgte kvinder på motionsholdet fortæller, hvordan træningen gør en forskel for deres helbred, kropsbevidsthed og egenomsorg. Sundhedsformidlerne fortæller ligeledes, hvordan både mænd og kvinder på holdene beretter om færre smerter og mere energi efter de er begyndt at dyrke motion. Flere borgere efterspørger desuden mere motion (fx vandgymnastik), når først de er i gang. - Nu kan jeg løfte armene og benene igen (Aygül 49 år, tyrker). - Min krop er helt stram og hård, men når jeg har været til træning bliver den helt blød og afslappet. (Atedze 66 år, albaner) - Efter min mor er begyndt at træne kan hun gå længere, og hun er begyndt at gå på trapper, så hun ikke længere behøver tage elevatoren (Gymnasiepige, der er med sin mor til træning) - Nu vil jeg gerne træne flere gange om ugen. Jeg vil gerne svede (Hakime 42 år, tyrker) - Her bliver jeg motiveret til at spise [varieret] og motionere. Jeg har tabt 2 kg! (Kvinde 46 år, kurder) Øget socialt samvær For flere borgere motiverer det sociale samvær og sundhedsformidlernes støtte dem til at møde op på motionsholdene. Motionen opleves som et frirum fra dagens pligter, et socialt rum og et sted, hvor især kvinderne kan få mulighed for at komme ud fra hjemmene og udøve egenomsorg, hvilket giver dem overskud til at klare hverdagens krav: - Her er stemningen afslappet og man kan træne med andre det skubber én og man får lyst til at træne mere og mere (Aygül 49 år, tyrker). - Vi kommer ud og ser mennesker og jeg har tabt fire kilo (Atedze 66 år, albaner). 13 Vi har erfaret, at spørgeskemaer til borgere ikke er en optimal adgang til viden om deres udbytte, da en stor del af målgruppen er analfabeter og ikke udfylder dem fyldestgørende på trods af en smiley-ordning. De gange sundhedsformidlerne alligevel har uddelt spørgeskemaer, er der kun blevet givet de bedste smileys. 6

7 - Jeg træner her med min datter. Jeg glæder mig hver gang! Jeg har tabt mig meget (Adile, 63 år, tyrker) - Jeg er hjemme hele tiden, men her møder man nogen. Man kan mærke man har brugt sin krop op og været sammen med andre mennesker, og så bliver man glad (Hakime 42 år, tyrker) Øget forudsætning for deltagelse Motionsholdene er tilrettelagt ud fra målgruppens forudsætninger og præmisser både fysiske, praktiske, kulturelle og religiøse. Dette skaber en rummelighed på holdene, hvor alle er velkomne. Eksempelvis er det helt accepteret at nogle kvinder kan trække sig tilbage for at bede, når motionen er i bedetiden, hvilket giver dem mulighed for rent faktisk at komme til motion. - Kvinderne kan komme her og være med, selvom træningen er midt i bedetiden (Nurhan, sundhedsformidler) - Det her er et rigtig godt sted for kvinderne, hvor de kan træne uden mænd. Og det er også et meget socialt sted (Gymnasiepige, der er med sin mor til træning). - Fitnesscentret er meget dyrt, og det er meget mere motiverende at komme her. Vi motiverer hinanden hvis hun kan, så kan jeg også (Hakime er 42 år, tyrker) Antagelser ud fra monitorering og udbytte Motionsholdenes form, det sociale samvær samt sundhedsformidlernes støtte til den enkelte borger styrker borgernes fremmøde og udbytte. Motion én gang om ugen har normalvis kun en ganske lille effekt, men for målgruppen får det stor betydning: Borgerne overfører deres nye viden til andre områder i deres hverdag (empowerment), fx ved at have fokus på kost, vægttab og fysisk aktivitet i dagligdagen. Peer-effekten virker efter hensigten; borgerne ser op til sundhedsformidlerne de kan se det kan lade sig gøre! Ud fra efterspørgsel efter flere hold og den store tilslutning ser vi, at der er behov for motionsholdene. Mændene er sværere at mobilisere og motivere end kvinderne og kræver en ekstra indsats at nå. Fremadrettet vil SPDS arbejde med udvikle tilbuddene til mændene. 7

8 Deltidsstilling til sundhedsformidler Pr. 1/ blev en af de nuværende sundhedsformidlere tilknyttet SPDS fast 10 timer pr. uge for en treårig periode. Sundhedsformidlerens opgave er at afholde dialogmøder i dagtimerne, fungere som brobygger mellem borgere og fagpersoner i SundhedsHuset, have en kobling til arbejdsmarkedsområdet og følge borgere fra Jobcentret til SundhedsHuset samt deltage i planlægningen af uddannelsen til nye sundhedsformidlere. SPDS drager stor nytte af sundhedsformidlerens nære kendskab til målgruppen, da dette styrker rekrutteringen og brobygningen til SundhedsHuset. Fremadrettet vil SundhedsHuset bl.a. afklare mulighederne for at etablere et diabeteskursus for borgere med anden etnisk baggrund end dansk, hvor sundhedsformidleren kan være tilknyttet. Arbejdsmarkedsområdet Koblingen til arbejdsmarkedsområdet foregår på nuværende tidspunkt via socialsygeplejersken, der er ansat i Sundhed og Forebyggelse og er fast tilknyttet rehabiliteringsteamet. Socialsygeplejersken sørger for at informere sagsbehandlere og mentorkoordinatoren i Jobcentret om de tilbud, der findes i Sundhed og Forebyggelse, herunder Sundhed på dit sprog. På denne måde er der blevet henvist flere etniske minoritetsborgere til SundhedsHuset. Det tilstræbes på samme måde at opbygge et samarbejde med Social Vejledning, så der kan ske brobygning til Integrationsteamet om at henvise borgere til Sundhed på dit sprog. Uddannelse af nye sundhedsformidlere I 2013 blev det besluttet, at uddanne 5 nye sundhedsformidlere til SPDS; dels fordi motionsholdene er tidskrævende for de nuværende sundhedsformidlere, og dels fordi der kontinuerligt er sundhedsformidlere, der i perioder ikke er så aktive, pga. travlhed i hverdagslivet, hvilket er helt naturligt, når der arbejdes med frivillige. De nye sundhedsformidlere integreres med det nuværende sundhedsformidlerkorps, så de kan opstarte opgaverne i efteråret Det udvidede korps kommer således til at bestå af 12 sundhedsformidlere i alt, 4 mænd og 8 kvinder: Land Sprog Køn Antal Afghanistan Taler Pashto 1 mand 1 og forstår dari Albanien Albansk 1 kvinde 1 Danmark Dansk 1 mand 1 Eksjugoslavien Serbokroatisk, 1 kvinde 1 bosnisk (samt makedonsk og russisk) Irak Arabisk 1 kvinde 1 Iran Farsi 1 mand 1 Montenegro Serbokroatisk 1 kvinde 1 og lidt russisk Palæstina Arabisk 1 kvinde 1 Tyrkiet Tyrkisk og 1 mand og 3 4 Kurdisk kvinder I alt 12 8

9 En etnisk dansk sundhedsformidler Som noget nyt bliver der uddannet en mandlig sundhedsformidler med etnisk dansk baggrund. Hensigten var at uddanne to etnisk danske sundhedsformidlere, men det lykkedes kun at rekruttere én. Dette kan skyldes, at annonceringen ikke henvendte sig tilstrækkelig til borgere med dansk baggrund på trods af, at der også blev søgt efter egnede kandidater i kommunens netværk, eller fordi SPDS har manifesteret sig, som en indsats der henvender sig til borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Når de første erfaringer fra den etnisk danske sundhedsformidler er indhentet, vil det blive overvejet om, det vil være hensigtsmæssigt at uddanne yderligere en sundhedsformidler med dansk baggrund. Det er hensigten, at den danske sundhedsformidler skal indgå på lige fod med de øvrige sundhedsformidlere. Målgruppen bliver både borgere med etnisk minoritets baggrund, der taler og/eller forstår dansk, samt borgere med etnisk dansk baggrund som pga. barrierer som socioøkonomiske forhold, lav uddannelse, arbejdsløshed, få ressourcer, svær mobilisering og manglende motivation har brug for hjælp til at opbygge handlekompetencer. Den danske sundhedsformidler kommer således til at indgå i et tæt samarbejde med de øvrige sundhedsformidlere og ofte vil det ses, at der kommer en sundhedsformidler med dansk baggrund samt en sundhedsformidler med anden etnisk baggrund ud sammen til målgrupperne. Hermed vil der komme et øget fokus på at indhente erfaringer med at afholde dialogmøder for blandede grupper med det formål at styrke samværet og forståelsen på tværs af kulturer. Udviklingsområder i Sundhed på dit sprog Motionshold i fremtiden Der har i 2013 været stor efterspørgsel til kvindemotionsholdene. Derfor er der nu opstået behov for at retænke organiseringen, da der i indsatsen hverken er kapacitet til at oprette yderligere motionshold samt til at fortsætte alle fem hold på ubestemt tid såfremt, der også skal være tid til øvrige aktiviteter. Det foreslås at afprøve følgende to løsningsmodeller i forhold til motionsdelen: 1) at oprette en ny forening, såfremt det er muligt i forhold til reglerne i Folkeoplysningsloven, fx i samarbejde med Kultur og Fritid og evt. med konsulentbistand fra et af de store idrætsforbund. Hermed kunne der oprettes det nødvendige antal motionshold ud fra målgruppens interesser og behov, som fx oprettelse af svømmehold for kvinder og børn. 2) at introducere målgruppen til eksisterende foreninger. Motionsvejlederen i SundhedsHuset bliver koblet på indsatsen og undersøger mulighederne for, om de motionsforeninger der samarbejdes med, har mulighed for fx at oprette kønsadskilte hold. Samarbejde med Indvandrermedicinsk klinik (IMK) IMK er en selvstændig enhed under infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, hvis formål er at give særligt sårbare patienter med anden etnisk baggrund end dansk samme muligheder for somatisk udredning og behandling som andre. 9

10 IMK har igangsat et nyt projekt om at videreuddanne sundhedsformidlere fra kommunerne til at varetage en ny rolle som mentorer for kommunens patienter, der har været i behandling på IMK. Funktionen handler om at støtte op omkring den enkelte patient og fungere som brobygger til de forskellige indsatser i kommunerne, der kunne være relevant for borgerne at deltage i især på motionsområdet. Vurderingen fra IMK er, at klinikkens patienter har brug for et individuelt tilrettelagt forløb pga. sprog- og kulturbarrierer, forskellige sygdomsopfattelser, inaktivitet, isolationstendens mm. og, at der i den forbindelse er et behov for et tværfagligt og specielt tilpasset tilbud til denne patientgruppe (konsulent Lisa Duus, IMK). IMK-projektet indledes i forsommeren 2014 med en pilotfase, hvor Københavns Kommune indgår. Foreløbig er det aftalt et møde med IMK for at afstemme forventninger i forhold til SPDS i Ballerup. Såfremt det besluttes, at Ballerups sundhedsformidlere skal indgå i indsatsen vil denne blive beskrevet yderligere på et møde i SSU til efteråret. 10