FOREBYGGELSE AF KOMPLICEREDE SORGREAKTIONER HOS VOKSNE OG ÆLDRE
|
|
- Ellen Magdalene Lassen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FOREBYGGELSE AF KOMPLICEREDE SORGREAKTIONER HOS VOKSNE OG ÆLDRE
2 PRÆSENTATION Sarah Midtgård Grau Sygeplejerske og Specialkonsulent i DNS Linda Kolkur Tougaard Faglig Udviklingssygeplejerske KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Lokalområde Amager
3 INDHOLD I VORES OPLÆG Udgangspunkt i vores kompetenceudviklingsforløb i Københavns kommune: implementering af forebyggende sorgstøtteindsatser i hjemmeplejen sygeplejen Bygger på forbedringsmodellen (PDSA) Målet er: få etableret arbejdsgange i praksis som muliggør opsporing af pårørende til en alvorligt syg/døende borger og efterladte, der er i risiko for at udvikle et kompliceret sorgforløb samt behovsafklaring ift. niveauet af sorgstøtte til pårørende og efterladte
4 BAGGRUND BAG DEN FOREBYGGENDE INDSATS Tal fra Danmarks Statistik viser, at ca personer dør hvert år i Danmark. Hvert dødsfald efterlader ca. fire nærtstående i sorg. Det betyder at nye personer er i sorg i Danmark hvert eneste år. Hvis 8% af de sørgende lider af komplicerede sorgreaktioner, vil ca personer om året risikere at udvikle et kompliceret sorgforløb (Nielsen et.al. 2016) Antallet af årlige dødsfald stiger i Danmark
5 FOREBYGGELSE Forebyggelse handler om tidlig opsporing og målrettet hjælp til pårørende der skal miste en nærtstående og efterladte der har mistet en nærtstående (Wittouck et.al. 2011, Sundhedsstyrelsen 2018, Guldin M. 2018)
6 Et naturligt sorgforløb Sorgen kan kommer til udtryk i følelser og tanker, i fysiske og eksistentielle reaktioner, og i ændrede sociale relationer Reaktionerne er typisk stærkest i dagene, ugerne, og op til månederne efter dødsfaldet Aftager i takt med at den efterladte forstår og accepterer tabets realitet og tilpasser sig en nye tilværelse Sorgen integreres, og en ny relation til afdøde etableres Den efterladte kan igen finde glæde og mening med sit liv
7 Et naturligt sorgforløb Følger ikke et bestemt mønster Sorgen ændrer sig med tiden Sorgen kan komme og gå i bølger Den efterladte kan opleve både positive og negative følelser Sorgen er forskelligt fra person til person
8 Et kompliceret sorgforløb Sorgreaktionerne aftager ikke i intensitet og varighed Der er noget der blokerer den naturlige sorgproces Den efterladte får det ikke bedre, men måske endda værre med tiden Har svært ved at fungere i hverdagen og finde mening med livet Den efterladte har en fornemmelse af at sidde fast i sorgen
9 ET KOMPLICERET SORGFORLØB
10 STROEBE OG SCHUTS SORGFAKTORMODEL Interpersonlige faktorer - kultur, ritualer, social støtte Intrapersonlige faktorer - personlighed, køn, alder, kognitive ressourcer Omstændigheder omkring tabet Tillæggelse af betydning og mestringsstrategier Sorgreaktionens udtryk
11 BAGGRUND BAG DEN FOREBYGGENDE INDSATS Det anbefales fra litteraturen, at der bør ske en faglig vurdering ift. om pårørende og sørgende er i risiko for eller har udviklet en kompliceret sorgreaktion, så den rette hjælp kan iværksættes (Wittouck et.al. 2011, Guldin, M.B. 2015) Der nævnes at opsporingen bør ske så tidligt som muligt helst allerede før dødsfaldet og hurtigst muligt efter dødsfaldet (efter den akutte sorgfase) SST anbefalinger for den palliative indsatshttps:// Klinisk retningslinje CFKR: Forebyggelse af komplicerede sorgreaktioner
12 ANBEFALINGER OMKRING FOREBYGGELSE AF KOMPLICEREDE SORGREAKTIONER Sparsom evidens på området Det er god praksis at sundhedspersonale tidligt i sygdomsforløbet ved alvorligt syge/døende opsporer de pårørende der er i risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner og sammen afklarer behovet for støtte og hjælp Det er god praksis at sundhedspersonale hurtigst muligt efter dødsfaldet kan opspore de efterladte der er i risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner og sammen afklare behovet for støtte og hjælp
13 VORES KOMPETENCEUDVIKLINGSFORLØB
14 LEDERNETVÆRKSMØDER OG PARATHEDSANALYSE Parathedsanalysen bruges som redskab i den forberedende implementering Ledernetværksmøderne bruges i den forberedende implementeringsfase og sideløbende med implementeringen i lokalområdet
15 KURSUSFORLØB Pr. lokalområde: 5 dages kursusforløb for hjemmesygeplejersker og forebyggelseskonsulenter Sorgteori (To-proces-modellen) Naturlige og komplicerede sorgreaktioner hos voksne og ældre Forebyggelse herunder opsporing og sorgstøtte muligheder (udgangspunkt i spørgeguiden og forløbsbeskrivelse) Samtaleteknik Sorg i et kulturelt perspektiv
16 KURSUSFORLØB Pr. lokalområde: 3 dages kursusforløb for social- og sundhedsassistenter og hjælpere: Sorgteoretisk forståelse (To-proces-modellen) Naturlige og komplicerede sorgreaktioner hos voksne og ældre Faresignaler ift. risiko for udvikling af et svært sorgforløb hos pårørende der til en alvorligt syg/døende borger eller hos efterladte borgere Henvisningsmuligheder til kommunens egne tilbud eller via Sorgvejviser.dk Sorg i et kulturelt perspektiv
17 IMPLEMENTERINGSWORKSHOPS 3 tværfaglige implementeringsworkshops pr. lokalområde Udgangspunkt i forbedringsmodellen: 1. Arbejdsgangsanalyse 2. Udarbejdelse af forandringsteori (driverdiagram) 3. Afprøvninger og justeringer af forbedringstiltag (PDSA er)
18 Bekymrings henvendelse Sosu-assistenter og hjælpere, sygeplejersker, forebyggelseskonsulenter opsporer pårørende og efterladte der udviser faresignaler ift. svære sorgforløb Opsporende samtale Sygeplejen/forebyggelseskonsulenten afholder en opsporingssamtale Afklaring af behov for støtte/ sorgstøtte Sygeplejen/forebyggelseskonsulenten vurderer og iværksætter indsatser og opfølgning på baggrund af samtalen Ingen bekymring (ingen risiko) Bekymring (risiko) Alvorlig bekymring (alvorlig risiko) Henvisning til egen læge/psykolog Ved alvorlig bekymring for komplicerede sorgreaktioner henvises til egen læge og psykolog
19 FORLØB FOR DEN FOREBYGGENDE INDSATS (FLOWCHARTS)
20 SPØRGEGUIDE TIL OPSPORING Der er udarbejdet 2 spørgeguides der bruges til opsporingssamtalen af sygeplejersker og forebyggelseskonsulenter: - pårørende til alvorligt syge/døende borgere - efterladte Hjælperedskab til at afdække tilstedeværelsen af faresignaler/risikofaktorer Der laves en samlet faglig vurdering ud fra tilstedeværelsen af faresignaler/risikofaktorer og beskyttende faktorer Afprøves og udvikles aktuelt i Københavns kommune
21 OPSPORINGSLISTE Spørgeguiden bygger på risikovurderingslisten fra retningslinjen hos CFKR (ligger som bilag dvs. blot et eksempel/forslag til hvad det er man skal være opmærksom på i opsporingen) Listerne er ikke valideret kræver afprøvninger Risikovurderingslisten bygger på en konsensuskonference Opsporingen kræver en faglig vurdering og hensyn til den pårørendes eller efterladtes ønsker Listerne med risikofaktorerne er overordnede og kræver lokal tilpasning
22 OPSPORINGEN AF FARESIGNALER (RISIKOFAKTORER) FØR TABS FARESIGNALER: Mister en ægtefælle/partner Mister et barn Den pårørende og den syge har en konfliktfyldt/kompliceret relation Tæt symbiotisk forhold/afhængighed af borger for at få hverdagen til at fungere i praksis Den pårørende oplever manglende støtte og forståelse fra eget netværk Den pårørende oplever manglende støtte og forståelse fra professionelle (hjemmepleje, sygepleje) Den pårørende oplever ikke at have fået tilstrækkelig viden om sygdomsforløbet
23 OPSPORINGEN AF FARESIGNALER (RISIKOFAKTORER) FØR TABS FARESIGNALER: Tegn på depression Tegn på fysisk/psykisk udmattelse Selvmordstanker Den pårørende har aktuel eller tidligere været diagnosticeret med en psykisk sygdom/ lidelse (f.eks. depression, stress eller angst) Den pårørende har tidligere oplevet betydningsfulde tab (dødsfald), som belaster nu Parallelle tab ved siden af sygdomsforløbet (f.eks. tab af job, bolig, skilsmisse etc).
24 OPSPORINGEN AF FARESIGNALER (RISIKOFAKTORER) EFTER TABS FARESIGNALER: Faktorer vedrørende den efterladtes relation til borgeren: Mistet en ægtefælle/partner Mistet et barn Den efterladte og afdøde havde en konfliktfyldt/kompliceret relation Den efterladte og afdøde havde et tæt symbiotisk forhold var afhængig af den afdøde for at få hverdagen til at fungere i praksis Faktorer vedrørende dødsfaldet: Dødsfaldet var uventet Den efterladte var med i situationen/ulykken der forårsagede dødsfaldet Dødsfaldet var voldsomt (selvmord, ulykke) Den efterladte fandt den afdøde Mener at dødsfaldet kunne have været forebygget Påtager sig skylden for dødsfaldet
25 OPSPORINGEN AF FARESIGNALER (RISIKOFAKTORER) EFTER TABS FARESIGNALER: Faktorer vedrørende social støtte: Den efterladte oplever manglende støtte og forståelse fra eget netværk Den efterladte oplever manglende støtte og forståelse fra professionelle Faktorer vedrørende den efterladtes sorgreaktioner Tegn på depression Tegn på PTSD reaktioner Selvmordstanker Faktorer vedrørende psykisk sygdom/lidelse: Den efterladte har aktuel eller tidligere været diagnosticeret med en psykisk sygdom/lidelse (f.eks. depression, stress eller angst) Faktorer vedrørende personlig historie med tab og traume: Har tidligere oplevet betydningsfulde tab (dødsfald), som belaster den efterladte nu Parallelle tab ved siden af dødsfaldet (f.eks. tab af bolig, job, skilsmisse)
26 BESKYTTENDE FAKTORER Positiv selvopfattelse Følelse af socialt tilhørsforhold Gode evner til at håndtere stress og udfordringer God fysisk sundhed Trygge familiære relationer Støttende sociale relationer Deltagelse i fællesskaber
27 SPØRGEGUIDE TIL VURDERING AF FARESIGNALER (RISIKOFAKTORER) FOR UDVIKLING AF KOMPLICEREDE SORGREAKTIONER HOS VOKSNE OG ÆLDRE - EN TIL FØR DØDSFALD (PÅRØRENDE) - EN TIL EFTERLADTE
28 Spørgeguide
29 Midlertidig intern arbejdsgang AMA Fra version 1 til 3
30 PDSA
31 Fra dagen i går
32 AFSLUTTENDE SPØRGSMÅL ELLER REFLEKSIONER
33 LITTERATUR TIL OPLÆGGET: Aoun SM, Breen LJ, O Connor M, Rumbold B, Nordstrom C. A public health approach to bereavement support services in palliative care. Aust N Z J Public Health 2012; 36: Guldin, M.B. (2018). Sorgterapi Evidens og terapeutiske metoder i praksis. 1. udgave, 1.oplag, Akademisk Forlag, København. Guldin, M.B. (2015). Berreavement Care provision in Europe: A survey by the EACP Bereavement Task Force. Eur J Pall Care; 22(4) 185. Wittouck, C., Autreve, S.V., Jaegere, E.D. et al. (2011). The prevention and treatment of complicated grief: A meta-analysis. Clinical Psychology Review, 31: Stroebe MS, Folkman S, Hansson RO, Schut H.(2006). The prediction of bereavement outcome: a development of an integrative risk factor framework. Social Science and Medicine.;63(9): Nielsen, M.K., Neergaard, M.A., Jensen, A.B., F & Guldin, M-B. (2016). Predictors of complicated grief and depression in bereaved caregivers: a nationwide prospective cohort study. Journal of pain symptom and mangement, Dec. 29. Newsom C, Schut H, Stroebe MS, Wilson S, Birell J. (2016). Initial Validation of a Comprehensive Assessment Instrument for Bereavement-Related Grief Symptoms and Risk of Complications: The Indicator of Bereavement Adaptation-Cruse Scotland (IBACS). PLoS ONE.;11(10). Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats 2018 Klinisk retningslinje forebyggelse af komplicerede sorgreaktioner hos børn, unge, voksne og ældre efter ventet eller uventet dødsfald af en nærtstående person
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs mereSystematisk screening af pårørendes behov og risici
Systematisk screening af pårørendes behov og risici Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd Brita Jørgensen Sygeplejerske, MKS Enhed for lindrende behandling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mereHvordan opspores ældre, der er i risiko for at. udvikle kompliceret sorg?
Hvordan opspores ældre, der er i risiko for at udvikle kompliceret sorg? Det Nationale Sorgcenter Det Nationale Sorgcenter i Danmark står på Børn, Unge & Sorgs mangeårige erfaring med sorgarbejde. Vi arbejder
Læs mereBAGGRUND. Godkendt og publiceret sept Trygfonden har givet støtte til udbredelse af den kliniske retningslinje til kommuner og hospitaler
SAMTALESALON 2 BAGGRUND Sundhedsstyrelsen har fondet udarbejdelsen af den kliniske retningslinje om Forebyggelse af komplicerede sorgreaktioner hos børn, unge, voksne og ældre efter ventet eller uventet
Læs mereSorgstøtte i palliativ indsats Baggrunden for en retningslinje om tidlig sorgstøtte
Sorgstøtte i palliativ indsats Baggrunden for en retningslinje om tidlig sorgstøtte Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk DMCG-PAL årsmøde 2019 DMCG-PAL
Læs merePlan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge
Plan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge Velkommen introduktion af oplægsholder og deltagere hvor kommer I fra, hvad håber I at få med? Overvej om I har særlige børn/unge/problemstillinger
Læs mereProblemstilling: Model 1. Illustration af den naturlige sorgproces.
Psykologfaglig Sorgrådgiver Indsatsen er iværksat som led i Skanderborg kommunes værdighedspolitik for 2019, under overskriften Pårørende - en værdig død og hjælp til værdighed efter døden. Stillingen
Læs mereInterventioner i sorgprocessen i et sundhedsfremmende perspektiv Temadag om sorg, Vejle 2019
Interventioner i sorgprocessen i et sundhedsfremmende perspektiv Temadag om sorg, Vejle 2019 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Tab og sorg En forskningslinje på
Læs mereNår ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?
Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Palliation, handler om lindring og livskvalitet.
Læs mereNy sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende
Læs mereVedvarende sorglidelse en ny diagnose
Vedvarende sorglidelse en ny diagnose Lektor Maja O Connor (cand.psych.aut, PhD., specialist i gerontopsykologi) Leder af Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Seniorforsker
Læs mereMærsk Tårnet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N
Sorgkonference 2018 Den 18. september 2018 kl. 10-16.30 Working with identification and treatment of complicated grief reactions. Mærsk Tårnet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet,
Læs merePreben Engelbrekt. Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc.
Preben Engelbrekt Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc. Fakta om målgruppen Hvor mange? I Danmark har i alt ca. 60.000 børn og unge op til 28 år mistet en eller begge deres forældre på
Læs mereSalon1: Komplicerede sorgreaktioner hos ældre. Biretha Vitalis Joensen, cand. psych. videns- og forskningsmedarbejder
Salon1: Komplicerede sorgreaktioner hos ældre, cand. psych. videns- og forskningsmedarbejder Velkommen Rammen for salon 25 minutter oplæg 10 minutter drøftelse i grupper 10 minutter opsamling og spørgsmål
Læs mereRISIKOFAKTORER FOR KOMPLICERET SORG HOS VOKSNE OG ÆLDRE, DER HAR MISTET EN NÆRTSTÅENDE PERSON
Bilag 15b RISIKOFAKTORER FOR KOMPLICERET SORG HOS VOKSNE OG ÆLDRE, DER HAR MISTET EN NÆRTSTÅENDE PERSON Snart kommer en ny diagnose for vedvarede sorglidelse for voksne og ældre. Diagnosen vil passe til
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under
Læs mereMænd og sorg. Maja O Connor
Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-
Læs mereBørn og unge som pårørende
Børn og unge som pårørende Konsensuskonference ved DMCG-PAL årsmøde 5. marts 2014 Gruppens medlemmer Herdis Hansen, Hospicechef og medlem af Koordinationsgruppen Dorte Mathisen, fysioterapeut og medlem
Læs mereSorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi
Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Cand.Psych. Specialist i psykoterapi, Århus Universitetshospital mguld@as.aaa.dk Sorg Defineret som den fysiske og psykologiske
Læs mereKronisk sorg en selvstændig lidelse
Kronisk sorg en selvstændig lidelse Når man mister en nærtstående ved dødsfald opstår i der i langt de fleste tilfælde en stærk sorg, som typisk varer et årstid. Det skønnes, at de stærkeste sorgreaktioner
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereAt være pårørende...
At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereDMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereMental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation
Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs mereSamtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse
Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereSorg- krisehandleplan. - når vi mister
Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos
Læs mereTelefonisk henvendelse til pårørende efter dødsfald på Hospice Djursland
Telefonisk henvendelse til pårørende efter dødsfald på Hospice Djursland Næsten fra start blev det besluttet på Hospice Djursland at sende efterladte til afdøde en brevhilsen efter 1 uge og at kontakte
Læs mereErfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord
Erfaringer fra Århus Kommune Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord Organisering i Århus Kommune 9 konsulenter i Århus Kommune Hver konsulent dækker et lokalområde med 3-6 lokalcentre.
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereKonference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København)
Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København) Underviser Thomas Høg Nørager Hanne Heegaard Julie Kolbe Krøier Bliv klædt på til at håndtere palliativ behandling i hjemmet og ikke
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereTAB & SORG I ALDERDOMMEN samt RESERVEKAPACITET I DET SENE VOKSENLIV
GERONTOPSYKOLOGISK SELSKAB KURSUS i ALMEN GERONTOPSYKOLOGI II 22.-23. JANUAR 2018 TAB & SORG I ALDERDOMMEN samt RESERVEKAPACITET I DET SENE VOKSENLIV DAG 1 Tab og sorg i alderdommen personlighed, tilpasning
Læs mereSalon 5: Sorgterapi til Børn og Unge, som har mistet en forælder
Salon 5: Sorgterapi til Børn og Unge, som har mistet en forælder - Behandlingstilbud ogefteruddannelse til kommuner Ved Psykolog Anne Vonger Kaas 18. September Sorgkonference 2018 Program Velkommen Oplæg
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereHandleplaner. Virum Skole
Handleplaner Virum Skole Hvorfor? Mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte, at støtten fra det nære personlige netværk er den mest betydningsfulde. Skole, Sfo, klub m.v. er en
Læs mereSorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09
Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele
Læs mereBirgitte Grube, Annette Hansen Charlotte Anker Junker
SORGRÅDGIVER UDDANNELSEN Birgitte Grube, Annette Hansen Charlotte Anker Junker SAMTALESALON OM SORGRÅDGIVERUDDANNELSEN Agenda 5 min. kort oplæg om sorgrådgiveruddannelsen v. Birgitte Grube 10 min oplæg
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mere18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede
Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred
Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereIndhold. Nøgletal på demensområdet. Familien Sommer. Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens?
Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens? Familien Sommer DANSKE ÆLDRERÅD Ældrepolitisk konference tirsdag d. 29. april 2014 Ane Eckermann Formand DemensKoordinatorer i Danmark
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereSorg-reaktioner ny forståelse og behandling
Klinisk sygepleje 21. årgang nr. 2 2007 45 Sorg-reaktioner ny forståelse og behandling Reactions to bereavement new understanding and treatment 8 Bereavement care is an essential part of working with palliative
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereOpslag af satspuljen Center for kompliceret sorg
Opslag af satspuljen Center for kompliceret sorg Offentlige og private organisationer - gerne i et samarbejde inviteres hermed til at ansøge om satspuljemidler til etablering, drift og forankring af et
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereMØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereSORGTEORIER OMSAT TIL PRAKSIS
MODELFOTOS: BAM/SCANPIX SORGTEORIER OMSAT TIL PRAKSIS Der går to spor i den sorgproces, børn og unge gennemløber, når de mister en forælder tabet og genopbygningen. Det var et blandt flere sorgemner på
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereSorggruppe for efterladte hvilke krav stiller det til gruppelederen?
Sorggruppe for efterladte hvilke krav stiller det til gruppelederen? Af Brita Jørgensen, Sygeplejerske og sundhedsfaglig supervisor, Det Palliative Team, Århus. Britjoer@rm.dk At være leder af en sorggruppe
Læs mereSorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion)
Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion) Når to bliver til én Fagligt selskab for Geriatriske sygeplejersker 8. marts 2016, Jorit Tellervo
Læs mereSorg som udfordring i sundhedsvæsenet Fagligt Selskab for Palliations- og Hospice Sygeplejersker
Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Fagligt Selskab for Palliations- og Hospice Sygeplejersker Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi PhD m.guldin@alm.au.dk Palliationens mange veje 4/10/12
Læs mereEt-årigt projekt til udvikling af den basale indsats for ældre efterladte ved tab af ægtefælle/samlever
NOTAT MARTS 2010: KORTLÆGNING AF TILBUD TIL EFTERLADTE I DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DK Fra to til én omsorg for ældre efterladte i sorg Et-årigt projekt til udvikling af den basale indsats
Læs mereMøde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Referat af møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013
Møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Referat af møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Til stede: Afbud fra Referent: Dagsorden: Pkt. 1 Berit Hansen, Dorthe Mathisen,
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereOversigt over kommunale tilbud og indsatser til børn og unge som pårørende i Svendborg kommune:
Oversigt over kommunale tilbud og indsatser til børn og unge som pårørende i Svendborg kommune: Navn på indsats og kort beskrivelse af indsatsen Individuelle sundhedssamtaler med børn og unge med særlige
Læs mereTab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.
Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk D. 2. April 2011 Palliation et tværfagligt felt Iflg WHO er lindringen af psykologiske
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts/april 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål,
Læs mereMød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge
Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Nina Konstantin Nissen Forsker, sociolog, ph.d., DEFACTUM, Region Midtjylland www.defactum.dk 1 Baggrund Flere lever med hjertesygdom (tidligere opsporing,
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereDet manglende møde. Børn og unge som pårørende
Det manglende møde Børn og unge som pårørende Børn, Unge & Sorgs tilbud Rådgivninger i København, Aarhus og Odense tlf. 70 266 766, info@bornungesorg.dk Tilbud v/ psykologer Telefonrådgivning Grupper opdelt
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereKrise- og sorgplan for Tranegårdskolen
Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Vi er her for hinanden Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med krise og sorg Indholdsfortegnelse Alvorlig sygdom hos elev 1 Alvorlig sygdom
Læs mereIndledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Definition på sorg og krise side 3 Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Handlerplanerne: - Forældres skilsmisse side 5 - Dødsfald eller alvorlig ulykke på
Læs merePersonlighed, SORG og traumatisering
PH.D.-PROJEKT AF MAJA O CONNOR Personlighed, SORG og traumatisering Den fremherskende krisepsykologi beskriver tab af ægtefælle i alderdommen som en belastende livsoplevelse uden traumatisk karakter. Et
Læs mereOMSORGSPLAN FOR SOLSTRÅLEN
OMSORGSPLAN FOR SOLSTRÅLEN Omsorgsplanen skal betragtes som en vejledning og støtte. At tage del i omsorg kræver ikke et overmenneske blot et medmenneske. Det er legalt ikke at magte opgaven, bare man
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs merePårørendetilbud. November 2017
Pårørendetilbud November 2017 Pårørendekonsulent Jette Holbek Holm - Ansat siden maj 2017 Uddannet ergoterapeut - Geriatrisk og neurologisk speciale - Region Hovedstaden og som selvstændig - Ind- og udland
Læs mereForældres skilsmisse & forælders død
MENTALT SUNDHEDSPERSPEKTIV PÅ BØRNS DOBBELTSORG VED FORÆLDRES SKILSMISSE OG FORÆLDERS DØD. (PH.D.- STUD., JETTE MARCUSSEN, SDU). Forældres skilsmisse & forælders død MENTALT SUNDHEDSPERSPEKTIV PÅ BØRNS
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereSelvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København
Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs merePsykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW
Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW 2 KRÆFT OG IDENTITET Program KRÆFT MEDFØRER TAB TAB MEDFØRER SORG TO-SPORS-MODELLEN SORGENS TO SPOR UVISHEDEN OG ANGSTEN ANGSTEN
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereForebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne
Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne KLs Ældrekonference, september 2013 Lise Skov Pedersen, projektleder, Socialstyrelsen Forebyggelse i Serviceloven Formål 1.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Forebyggelse af komplicerede sorgreaktioner hos børn, unge, voksne og ældre efter ventet eller uventet dødsfald af en nærtstående person. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: 14.9.2018 Godkendt dato:
Læs mereHvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom
Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere
Læs mere