Hvordan opspores ældre, der er i risiko for at. udvikle kompliceret sorg?

Transkript

1 Hvordan opspores ældre, der er i risiko for at udvikle kompliceret sorg?

2 Det Nationale Sorgcenter Det Nationale Sorgcenter i Danmark står på Børn, Unge & Sorgs mangeårige erfaring med sorgarbejde. Vi arbejder med forskning, viden, formidling og efteruddannelse til fagpersoner i hele landet. Vi sætter sorg og død til debat i samfundet og overfor den brede befolkning for at mindske tabuiseringen Vi er omkring 20 ansatte

3 Beskriv en borger Navn: Alder: Tab: Hvornår: Børn/børnebørn: Netværk: Interesser: Hvad bekymrer dig ved vores borger?

4 Hvad er kompliceret sorg?

5 Forsinket sorg Hvad er kompliceret sorg? DET HELE ER KORREKT Det er kompliceret!!!

6 Naturlig sorg Akutte fase Konstant Kompliceret sorg Følelser Fysiske reaktioner Adfærdsreaktioner Kognitive symptomer Eksistentielle reaktioner Chok Søvnproblemer Isolering Hukommelsestab Meningsløshed Længsel Appetitændring Ritualisering Selvmordstanker Identitetstab Lettet/Skyldfølelse Hjertebanken Undgåelse Forvirring Uretfærdighed

7 Kompliceret sorg hjertebanken, åndenød, svimmelhed Koncentrationsbesvær Mindre energi Undgår situationer som minder om dødsfaldet

8 Hvor mange får kompliceret sorg? Kompliceret sorg Risikogruppen Naturlig sorg

9 Risikofaktorer for kompliceret sorg hos ældre (1/3) Ægtefælle Køn (Kvinder: psykisk reaktion. Mænd: selvmord) Lavt uddannelses niveau Økonomiske problemer Oplevelsen af manglende social støtte Et kompliceret forhold til den afdøde Familiekonflikter

10 Risikofaktorer for kompliceret sorg hos ældre (2/3) Negativt fremtidssyn (meningsløshed) Tidligere tab (både dødsfald og andre tab) Modgang i barndommen (fx mistet forælder, misbrug) Tidligere psykisk lidelser Angst og depression under sygdomsforløbet Angst og depression efter dødsfaldet

11 Risikofaktorer for kompliceret sorg hos ældre (3/3) Langvarigt sygdomsforløb Plejebyrde (fx demens; kræft) Overinvolvering under sygdomsforløbet Stor afhængighed af den afdøde Dårligt forberedelse på dødsfaldet Traumatisk dødsfald

12 Beskyttende faktorer Hvilke resurser har borgeren?

13 Beskyttende faktorer/strategier Social støtte Religion (personlig tro og religiøs aktivitet) Holde sig beskæftiget Holde daglig rutine og aktivitet Hjælpe/være nyttig for andre mennesker Acceptere omstændighederne som de er Optimistisk gåpåmod Indre og ydre resurser

14 Case: Magda Magda er 75 år. Hun mistede sin mand, Henrik, for tre måneder siden efter 51 års ægteskab. Henrik blev dement for 8 år siden, han flyttede på plejehjem et år inden han døde, da Magda ikke længere magtede at passe ham flytningen var hård for begge. De fik en datter, der er bosat i udlandet. Magda har arbejdet hos den lokale købmand indtil hun gik på pension som 65 årig hun var meget glad for arbejdet og har stadig kontakt til to af sine tidligere kollegaer. Som 3 årig mistede Magda sin far, som hun ikke husker. Magda savner Henrik ufatteligt meget men er samtidigt lettet over at han endelig fik fred, og at hun ikke længere føler sig forpligtet til at besøge ham

15 Case: Jens 70 årige Jens mistede sin hustru Berit for 6 uger siden. De fik 15 år sammen inden Berit pludseligt en dag døde af en blodprop i hjertet. Jens har 2 børn fra tidligere ægteskab og derudover 2 bonusbørn, og i alt 7 børnebørn. Han har god kontakt til familien, de mødes hver anden lørdag til fælles spisning. Jens er uddannet advokat, har altid arbejdet meget men stoppede for to år siden nu skulle han og Berit nyde live og rejse Hjemmet er pænt og velholdt. Jens får lavet mad regelmæssigt han følger samme madplan som han og Berit havde igennem mange år. Han holder de samme rutiner, han har haft igennem de sidste år. Jens er ikke meget for at tale om følelser men siger at det hele kan være lige meget nu

16 Forebyggende interventioner Sorgstøttende interventioner Sorgstøttegruppe Samtaler med præst Ekstra besøg/samtale Målret interventionen mod risikofaktoren/erne Tilbyd ekstra besøg/opringning Inkluder familie/netværk Opret kontakt med privatpraktiserende læge Lav en plan med borgeren og følg op på den Fortæl borgeren, at du er bekymret!

17 Faktorer der kan have en negativ indflydelse på ældres sorgforløb (Køn) Familiekonflikter Langvarigt sygdomsforløb (Lavt uddannelses niveau) Negativt fremtidssyn Plejebyrde Økonomiske problemer Tidligere tab Stor afhængighed af den afdøde Selvmordsadfærd Modgang i barndommen Overinvolvering under sygdomsforløbet Manglende social støtte Tidligere psykisk lidelse Dårligt forberedelse på dødsfaldet Kompliceret forhold til den afdøde Depression/angst/PTSD Traumatisk dødsfald

18 sorgvejviser.dk

19 SPØRGSMÅL

20 Referencer Allen, J. Y., Haley, W. E. Small, B. J., Schonwetter, R. S. og McMillan, S. C. (2013). Bereavement among hospice caregivers of cancer patients one year following loss: Predictors of grief, complicated grief, and symptoms of depression. Journal of Palliative Medicine, 16(7) Burke, L. A. og Neimeyer, R. ( 2012). Prospective risk factor for complicated grief: A review of the empirical literature. Complicated grief: Scientific foundations for health care professionals (s ). Bruinsma, S. et al. (2015). Risk factor for complicated grief in older adults. Journal of palliative medicine, 18(5) Naef, R., Ward, R., Mahrer-Imhof, R. og Grande, G. (2013). Characteristics of the bereavement experience of older persons after spousal loss: An integratiwe review. International Journal of Nursing Studies, 50. Nielsen, M. K. et al. (2017). Predictors of complicated grief and depression in bereaved caregivers: A nationwide prospective cohort study. Journal of Pain and Symptom Management, 53(3). O Connor, M. (2010). A longitudinal study of PTSD in elderly bereaved: Prevalance and predictors. Aging & Mental Health, 14(3), Ott, C. H., Lueger, R. J., Kelber, S. T. og Prigerson, H. G. (2001). Spousal Bereavement in older adults. Common, resilent, and chronic grief with defining charcteristics. The Journal of Nervous and Mental Disorder, 195(4). Thomas, K. et al. (2014). Risk factors for developing prolonged grief during bereavement in family carers of canser patients in palliative care: A longitudinal study. Journal of pain and symptom management, 47(3). Lobb, E. A., Kristjanson, L. J., Aoun, S. M., Monterosso, L., Halkett. G. K. og Davis, A. Predictors of complicated grief: a systematic review of empirical studies. Deats Studies, 34(8)