Telefonisk henvendelse til pårørende efter dødsfald på Hospice Djursland

Transkript

1 Telefonisk henvendelse til pårørende efter dødsfald på Hospice Djursland Næsten fra start blev det besluttet på Hospice Djursland at sende efterladte til afdøde en brevhilsen efter 1 uge og at kontakte dem telefonisk ca. 1 måned efter dødsfald. I 2009 startede et kvalitetsudviklingsprojekt for at undersøge, hvorvidt vi altid efterlever vore intentioner på dette punkt. Se om dette andetsteds i mappen eller via opslagsindeks. Dette skrift er en støttende vejledning til, at sygeplejerskernes telefoniske henvendelse kan foregå på faglig kompetent måde. Formål Telefonisk henvendelse efter en måned skal give den (de) efterladte mulighed for at udtrykke følelser og tanker, stille spørgsmål og / eller berette om oplevelser fra det terminale forløb på hospice gøre dette på et tidspunkt i efterforløbet, hvor vi skønner, at efterladte kan have gavn af at dele disse ting med en sygeplejerske, der har været med i forløbet, og hvor de evt. oplever dalende opmærksomhed fra netværket skal give sygeplejersken mulighed for at skønne evt. behov for støtte; se nærmere i afsnittet Forslag under samtalen ang. mulige tiltag skal bringe os erfaringer og viden som retningsgivende for vores hospicepraksis. Det er vigtigt at pointere, at henvendelsen netop har ovenstående formål - gerne med den virkning i nuet, at pårørende oplever sig sete (= hørte) som personer; altså at henvendelsen er gunstig for pårørendes livskvalitet. Den telefoniske kontakt skal derimod på ingen måde opfattes som sorgintervention. Hvis der er tale om kompliceret sorg 1, kan psykoterapi have positiv og vedvarende effekt. Men dette er for det første ikke en sygeplejerskeopgave. For det andet er det ikke relevant på dette tidspunkt at skønne, hvorvidt en sorgproces er afsporet med fare for at blive kompliceret 2. Se nærmere om sorgforløb i sidste afsnit: Tosporsmodellen. Fremgangsmåde Pårørende spørges Modsat brevhilsenen, som er obligatorisk at sende, er den telefoniske samtale et tilbud, som pårørende skal acceptere at tage imod. Sygeplejersken, der tager afsked med de pårørende efter dødsfald, spørger 1.pårørende, jf stamark i patient-journalen, om man må ringe dem op efter ca. en måned for at høre, hvordan de på det tidspunkt oplever situationen. Opgaven skrives frem Det dokumenteres i patientjournalen på arket DØDSFALD, adm. under overskriften Opfølgning, pårørende, om pårørende svarer ja eller nej til tilbuddet. Der henvises til selve arket ang. brug af teamkalendere i forbindelse med telefonhenvendelsen. Side 1 af 6

2 Hvem varetager opgaven Som udgangspunkt vil det være en teamsygeplejerske, der har haft meget og god kontakt med pårørende, der skal ringe. Forberedelse Det udprintede ark DØDSFALD, adm. hentes frem fra den sorte mappe Vedr. Dødsfald i sludrechatollet. Fra dette kan man opresumere epikriseteksten og genfremkalde afslutningen og desuden finde pårørendes tlf.nummer. Er oplysningerne på arket utilstrækkelige, kan den samlede papirjournal lånes fra arkivet. Også hjælpearket, bilag 1, kan printes ud. Det er lavet for at være en støtte under og efter samtalen. Dels som inspiration til at stille den pårørende relevante spørgsmål og til at bruge i tilfælde, hvor det bliver aktuelt at foreslå kontakter som mulig hjælp for den pårørende til at komme hensigtsmæssigt videre. Desuden kan arket benyttes til foreløbige noter om det, der efter samtalen skal dokumenteres (se afsnittet Dokumentation af efterladtes sorgforløb, side 5). Hjælpearket ligger i Firmadrevet i: SYGEPLEJERSKER / DØDSFALD / TELEFONISK samtale, eller via ovenstående link og opslagsindeks. Før opringning overvejes hvilket tidspunkt, den pårørende bedst træffes, og hvornår du kan bedst. Aftal tidspunktet med en kollega, der kan passe dine kald under samtalen. Selve samtalen, indhold og tilgang Samtalen skal have en anerkendende, omsorgsfuld, lyttende og rummende tilgang, men bør ikke overskride 1 time. Indled med at høre, om tidspunktet er belejligt, og om hvordan det går. Følgende beskrivelse er vejledende ang. indhold, ikke bindende. Vurdér om den pårørende alternativt blot selv skal styre og bestemme indholdet af samtalen! Om før: Lad den pårørende udtrykke sin oplevelse af forløbet på Hospice Djursland, med vægt på den sidste tid. Spørg f.eks.: Om nu: er der passager / svære oplevelser, du har lyst til at dele? er der en god oplevelse (mindst én) fra forløbet på Hospice Djursland, der hjælper dig nu? er der ting, du kunne ønske dig havde været anderledes? blev der taget for meget / lidt over af de professionelle? hvordan var det at komme hjem? hvordan gik begravelsen / bisættelsen? Side 2 af 6

3 Spørg f.eks.: Hvordan ser hverdagen ud nu, familiemæssigt, arbejdsmæssigt, netværk appetit, vægten, søvn, forbrug af alkohol / medicin, hvad letter / gør det svært? hvad gør du, når det er svært?, hvordan gik julen, påsken?, oprydning / fjernelse af tøj?, balance i at slippe og bevare (minder, billeder ) hvem taler du med / ser du? hvad magter du ud af huset? hvordan har den øvrige familie det? hvordan har du det med kolleger i situationen? magter du dit arbejde? hvordan er det at bo i huset / lejligheden nu? Om fremtiden: Spørg f.eks.: Hvad tænker du om fremtiden? retter tankerne sig fremad eller er de udelukkende præget af tabet? planer om at flytte? økonomien? Afslutning og vurdering af samtaleforløbet Som et af livets vilkår kan sorg ses som en intrapsykisk reaktion på et betydningsfuldt tab, som kommer til udtryk fysisk såvel som psykisk, men individuelt meget varieret. Se nærmere herom i afsnittet Tosporsmodellen, som er den herskende moderne teori om forløb af en sorgproces i forbindelse med dødsfald. Tyder samtalen f.eks. på, at en pårørende så kort efter dødsfald udtalt kun bruger energi på at se fremad uden at forholde sig til tabet og den betydning, afdøde har haft, har den efterladte måske brug for redskaber til at gå ind i sorgens følelser: i det tabsorienterede spor. Omvendt kan der være tale om en overvejende emotionel forholden sig til tabet, så der kan være behov for redskaber til også at forholde sig til den ændrede virkeligheds konsekvenser for fremtiden. Her skal dog mindes om, at det ifølge moderne sorgteori ikke er relevant at tage stilling til, om pårørende gennemløber bestemte faser, og at der ikke er tale om, at pårørende skal løse bestemte sorgarbejdsopgaver. Vurderes det f.eks., at den pårørende har brug for støtte i sit sorgforløb udover fra sit netværk og muligt involverede professionelle, evalueres det sammen med den pårørende, hvilken form for hjælp, der kan være relevant. Det er vigtigt i den forbindelse at tage afsæt i de ressourcer, pårørende er i besiddelse af, herunder at de kan bevare selvstændighed og autonomi (Guldin 2011). Side 3 af 6

4 Samtalen kan sluttes af med information om, at der vil blive sendt indbydelse fra Hospice Djursland til at kunne deltage i Mindegudstjeneste. Tosporsmodellen Ifølge tosporsmodellen (TSM), er det meget individuelt, hvordan en sorgproces i forbindelse med dødsfald forløber. Ifølge TMS foregår sorgarbejde ad to sideløbende spor, hhv det tabsorienterede spor og det genindførelsesorienterede spor, som man befinder sig på skiftevis. I det tabsorienterede spor fokuserer man på det mistede; man oplever og genoplever sorgens følelser og slipper, fortsætter eller omformer sine følelsesmæssige bånd. Der arbejdes med de udfordringer, tabet direkte har medført og med at acceptere tabets endelighed. Dette sker med pendulering over i det genindførelsesorienterede spor, hvor man forholder sig til de ændringer og nye opgaver, tabet foranlediger aktuelt og i det fremtidige liv. Man skal genetablere sig, foretage nye ting, etablere nye roller og relationer og tilegne sig ny identitet. TSM frembyder derved to strategier, som sørgende svinger imellem i varierende omfang: en emotionel strategi (loss orientation), som omfatter selve sorgen og det følelsesmæssigt belastende sorgarbejde, og som relaterer til fortiden en copingstrategi (restoration, orientation), hvori den efterladte holder frikvarter fra sorgen og genetablerer sig i den ændrede virkelighed. Relaterer til nutid og fremtid. En væsentlig pointe ved TSM er, at sørgende mennesker ikke gennemgår bestemte komponenter i lineære faser, men veksler mellem de to spor. Og at dette er en måde at tilpasse sig den nye livssituation på efter tab, så man igen kan komme til at leve sit liv fuldt ud. Tosporsmodellen er en sorgforståelse med plads til forskellighed, således at man som fagperson ikke må have forventninger til bestemte måder at sørge på. F.eks. understreger modellen, at det ikke behøver være patologisk ikke at græde. Læs gerne mere om TSM i materialet om S erne i afsnittet Støtte i pårørendes sorgreaktion, tosporsmodellen og i referencerne. Forslag under samtalen ang. mulige tiltag Ved tegn på behov for støtte kan følgende muligheder være relevante at foreslå - afhængigt af den efterladtes individuelle behov: Konsultere egen læge o egen læge kan give henvisning til psykolog (delvis egenbetaling) Oplyse at Falck-abonnenter kan få gratis psykologhjælp Oplyse at visse forsikringer (sundheds- / husstands-) giver timer til psykolog Kontakte privatpraktiserende psykolog (fuld egenbetaling) Side 4 af 6

5 Kontakte sagsbehandler i egen kommune (vedr. bolig, økonomiske situation) Evt. genbesøge Hospice Djursland Opsøge egen sognepræst Deltage i mindegudstjeneste på Hospice Djursland Der er desuden en række steder at kunne henvise til, afhængig af situationen. Muligt relevante telefonnumre: Kræftens Bekæmpelse: har grupper / sorggrupper for efterladte, lokalt bestemt Linjen Når sindet gør ondt (kl 16-24): Børn, unge og sorg (kl 10-14): Banegårdspladsen 10, 2.th, 8000 Århus C. info@bornungesorg.dk Sorggrupper. Samtalegrupper for børn og unge i sorg på Djursland. Se mere på Unge og sorg: Linjen Unge & Sorg: , Rådgivning Midtjylland: Desuden hjemmesiden: Børn og sorg: Børn og sorg. Randers. Børn 9-13 år Depressionsforeningen: Psykiatrifonden (kl 16-24): tilbyder personlig og anonym information om hjælp Livslinjen (kl 11-23): man har det svært, er i krise eller går i selvmordstanker Anonyme Alkoholikere (kl 8-24): telefonrådgivning Alkoholrådgivningen i Århus Center for Selvmordsforebyggelse (hele døgnet): Sct. Nikolai Tjenesten: personlig eller telefonisk anonym samtale Privatpraktiserende psykologer, se nærmere på Dokumentation af efterladtes sorgforløb Gennemført samtale dokumenteres ved at signere manuelt på det udprintede ark DØDSFALD, adm.. Signaturen sættes ud for det af følgende samtaleudfald, som passer i det konkrete tilfælde. Nemlig om 1. Opkald har været forgæves, og standardbrev er sendt med henvisning til at henvende sig ved behov. Se afsnittet Hvis ikke opringning lykkes. 2. Det skønnes, at den efterladte både fokuserer på tabet og på fremtiden og i øvrigt klarer sig godt i betragtning af situationen. Yderligere dokumentation ikke påkrævet. Side 5 af 6

6 3. Der har været noget bemærkelsesværdigt, som du yderligere beskriver kendetegnene på i feltet 3a. Du har skønnet det relevant at foreslå tiltag; beskriv hvilke. Hvis deltagelse i selvhjælpsgruppe for efterladte findes kontakt evt. overflødig. Notér da på arket, at dette er grund til manglende henvendelse. Langt oftest kan det skønnes, at den efterladte er godt på vej i sit liv uden den afdøde. Skønnes den efterladte at have vanskeligheder eller der f.eks. er hændt noget bemærkelsesværdigt, som komplicerer situationen, noteres dette. Ligeså dokumenteres de tiltag, man har foreslået den efterladte. Som støtte til noter kan Hjælpeark til telefonisk samtale evt. benyttes som støtte til noter. Ellers noterer man blot sine observationer i essayform. Hvis ikke opringning lykkes Hvis pårørende ikke har kunnet træffes ved 2-3 forsøg, kan man sende standardbrevet med oplysning om de forgæves opringninger og med opfordring til at henvende sig ved behov. Husk i brevet at oplyse træffetider og dit telefonnummer. Debriefing efter vanskelig telefonsamtale Konfronteres man med en problemfyldt sorgreaktion, kan man efterfølgende ved behov dele og drøfte sin oplevelse med kolleger, eller med Helle, Dorit eller Helle. Er det ikke akut, kan det være relevant at tage op på sygeplejekonference. Referencer 1. O Connor, M. (2006). Sorg som en to-sporet proces. Omsorg. Nordisk Tidsskrift i Palliativ Medisin. 1, s O Connor, M. og Elklit, A. (2004). Forståelse og behandling af sorgforløb. Psykolog Nyt. 22, s Guldin, MB. (2007) Sorgreaktioner ny forståelse og behandling. Klinisk sygepleje. 2, s Guldin, MB. et al. (2011). Identifying bereaved subjects at risk of complicated grief: Predictive value of questionnaire items in cohort study. BMC Palliative Care Der findes ikke en diagnose for kompliceret sorg. I litteraturen findes en konsensusdiagnose for fænomenet, der er beskrevet som problematisk tilpasning til dødsfaldet, vedvarende stærk længsel efter den døde, social isolation og dysfunktion i hverdagen, der varer mere end 6 mdr. efter. Forekomst % hos sørgende voksne (Guldin 2011). 2 Der pågår forskning i sorgreaktioner og i at identificere tegn på kompliceret (/patologisk) sorg for at kunne finde dem, der f.eks. kan have behov for intervention ved psykolog (Guldin 2007 og 2011). Side 6 af 6