BILAG C - ARBEJDSBESKRIVELSER

Transkript

1 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 April 2012 ME-TL-GEN Side 1 af 134 SAB-ME-Teknik.ME-TL-GEN.BilagC.Arbejdsbeskrivelser BILAG C - ARBEJDSBESKRIVELSER Bilag-C til SAB-ME-Teknik for Entreprise ME-TL-GEN Bilaget omfatter på de følgende sider følgende dokumenter: Arbejdsbeskrivelser - i form af Maximo-Rapportudtræk (28 sider) Arbejdsbeskrivelser, underbilag - til Maximo-Rapportudskrift for følgende numre: Eksempel på Kvartalsrapport Etablering af Detektorspoler inkl. Tegningsbilag (33 sider) Kommunikation med T.I.C (9 sider) Eksempel 1 på D&V-møde (9 sider) Eksempel 2 på D&V møde (15 sider) Værktøjsbeskrivelser (10 sider)

2 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 1 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelser.Underbilag Nr. 1 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Periodisk afrapportering Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Periodisk afrapportering Versions nr. Koncipist RR Versionsdato 3/2/2012 Kontrollant ETT Dokument status Gældende Godkender TPJ Generelt Formål Anvendelsesområde Periodisk afrapportering er en rapport, som skal gøre periodisk status og indgå som væsentligt grundlag for driftsmøderne. Rapporten skal udfærdiges af entreprenøren, som navnet antyder perriodisk, dvs. normalt pr. måned eller kvartal (frekvensen fremgår af entreprisekarakteristikken). Rapporten skal sammenfatte den forgangne periodes driftssituation, forholde sig til fremdrift i forhold til den overordnede arbejdsplan for året og de løbende aktiviteter, forholde sig til kommende periodes aktiviteter, og forholde sig til forbrug og budget. Eksempel på en periodisk afrapportering er vedlagt (eksemplet er en kvartalsrapport for systemet TRIM-RT). Skal udarbejdes under hver entreprise. Skal omfatte alle entreprisens systemer. Udførende Entreprenøren udfærdiger periodens rapport. Klassifikation Ikke aktuelt. Vedhæftede filer F:\IBM\Tivoli\Maximo\doclinks\default\ TrimRejsetidKvartalsrapport82011.pdf

3 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 2 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 2 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Etablering af detektorspoler Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Etablering af detektorspoler Versions nr. Koncipist RR Versionsdato 3/5/2012 Kontrollant METT Dokument status Gældende Godkender TPJ Generelt Formål Anvendelsesområde Der henvises til vedlagte dokument og dets tegningsbilag: - Etablering af detektorspoler - Arbejdsbeskrivelse (COWI-notat) - Etablering af detektorspoler - Arbejdsbeskrivelse - Bilagshæftet (COWI-notat) Udførende Klassifikation Vedhæftede filer F:\IBM\Tivoli\Maximo\doclinks\default\Etablering-af-detektorspoler-Arbejdsbeskrivelse-inkl-tegningsbilag-COWI-notat pdf

4 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 3 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 3 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. JobManageranvendelse i TL-drift Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. JobManageranvendelse i TL-drif Versions nr. Koncipist TPJ Versionsdato 3/5/2012 Kontrollant METT Dokument status Gældende Godkender RR Generelt Formål Anvendelsesområde JobManager er Vejdirektoratets web-baserede entreprisestyringssystem. JobManager skal sørge for at jobs oprettes, igangsættes, godkendes mm. i et samarbejde mellem entreprenør, rådgiver og entreprisestyrer. Til sidst godkendes aconto af VDs systemansvarlige. Vejdirektoratets Trafikledelsesafdeling har besluttet at alle opgaver som entreprenøren udfører for afdelingen, skál håndteres i JobManager. Vejdirektoratets Trafikledelses afdeling har besluttet at alle jobs som entreprenøren udfører for afdelingen, skal håndteres i JobManager. Jobs som rådgiver udfører for afdelingen, skal ikke håndteres i JobManager. For at kunne bruge JobManager skal entreprenøren være oprettet. Jobmanager er med til at arbejder bliver igangsat i samarbejde med rådgiver, og mængder (timer, materialer mm.) bliver godkendt inden der slutafregnes. Hovedforløb: 1. Kladde 2. Oprettet 3. Igangsat 4. Igangsætning godkendt 5. Påbegyndt 6. Udført 7. Mængder opgjort 8. Rådgiver - godkendt 9. Godkendt til afregning 10. Slutafregnet 11. Faktura sap afstemt Udførende Entreprenør som hovedaktør, der ud over rådgiver (fagspecialist og entreprisestyrer) Klassifikation Vedhæftede filer

5 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 4 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 4 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Økonomistrukturer Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Økonomistrukturer Versions nr. Koncipist RR Versionsdato 3/5/2012 Kontrollant METT Dokument status Under udarbejdelse Godkender TPJ Generelt Formål Anvendelsesområde Under udarbejdelse. Der vil foreligge nødvendige anvisninger betids forud for entriprisestart. De vil omfatte de nødvendige oplysninger for korrekt udformning af opgaveforklæder med opgavenavne osv. bl.a. med henblik på korrekt udformning af faktura. Udførende Klassifikation Vedhæftede filer

6 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 5 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 5 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Kommunikation vs. T.I.C. Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Kommunikation vs. T.I.C. Versions nr. Koncipist ÅFHH / SAP Versionsdato 3/5/2012 Kontrollant METT Dokument status Gældende Godkender RR Generelt Formål Anvendelsesområde Se vedhæftede dokument: 4840not006, Rev. 0, (ÅFHH-notat) Arbejdebeskrivelsen sammenfatter de forhold, hvorom entreprienøren skal kommunikere om T.I.C., idet der herom generelt iøvrigt henvises til SAB-SOS. Udførende Klassifikation Vedhæftede filer F:\IBM\Tivoli\Maximo\doclinks\default\METT4840not006-Rev0-Matrix2012-Arbejdsbeskriv_DOCARB_0005_SAP.pdf

7 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 6 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 6 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Daglig gennemgang Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Daglig gennemgang Versions nr. Koncipist METT Versionsdato 3/5/2012 Kontrollant TPJ Dokument status Under udarbejdelse Godkender RR Generelt Formål Anvendelsesområde Under udarbejdelse. Nedenstående er stikord!... SRO: Alarmlister, Logs, Statistikker Maximo: Målepunktsdata, Startcenter, Udstyrs driftsstatus (ajourføre), Bulitin board Mails Kommunikation vs. T.I.C. Jobmanager Vagtordning... Udførende Klassifikation Vedhæftede filer

8 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 7 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 7 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Nedlukning og genopstart af system Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Nedlukning og genopstart af sy Versions nr. 4846not005, Rev. C, Koncipist ÅFHH / PRO+JET Versionsdato 3/16/2012 Kontrollant ÅFHH / METT Dokument status Gældende Godkender RR Generelt Formål Formålet er at sikre at processen sker i henhold til et aftalt styret forløb, og systemet overdrages til brugerne i fuldt funktionsmæssig drift. Denne arbejdsbeskrivelse beskriver tiltag for VD's IT baserede ITS systemer, herunder styring, regulerings- og overvågningssystemer (SRO-systemer) og andre støttesystemer i forbindelse med nedluk-ning og genstart disse. Anvendelsesområde Arbejdsbeskrivelsen anvendes når et af VD's IT baserede ITS sy-stemer ønskes nedlukket og/eller genstartet. Arbejdsbeskrivelsen dækker følgende systemer: - Steria ITS styresystemet brugt til M3/M10/M12/M14/M40 - GUI/SLM systemet brugt til M70/M60 - Støttesystemer til ITS marksystemer Udførende 1) Steria ITS styresystem (M3/M10/M12/M14) Udførelse af genstart og/eller nedlukning af dette system kan kun udføres af Steria. Der er en support kontakt, der er tilgængelig 24/7. T.I.C., D&V og rådgiver er autoriseret til at benytte denne kontakt og igangsætte nødvendige opgaver. 2) GUI/SLM system Udførelse af nedlukning og genstart kan udføres af rådgiver (p.t. ÅFHH) og/eller den til enhver tid fungerende driftsentreprenør (D&V) for strækningen. For M70 Aalborg er D&V p.t. Strøm Han-sen. Rådgiver kan udføre opgaven planlagt efter aftale. D&V har 24/7 tilkald og kan igangsættes efter behov af T.I.C. 3) Afrapportering Under udførelsen af opgaverne i arbejdsbeskrivelsen skal T.I.C. og D&V for de berørte strækninger/systemer løbende orienteres. Systemejer og rådgiver skal orienteres under forløb hvis muligt, alternativt efter afsluttet forløb. Forløbet dokumenteres i journalform, med beskrivelse af tiltag og resultater af disse. Jobbet afrapporteres i en fejlrapport som uploa-des til MAXIMO. Klassifikation Vedhæftede filer

9 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 8 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 8 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Hovedstations ændringer Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Hovedstations ændringer Versions nr. Koncipist METT Versionsdato 3/5/2012 Kontrollant TPJ Dokument status Under udarbejdelse Godkender RR Generelt Formål Anvendelsesområde Under udarbejdelse. Nedenstående er stikord!... Regler, som skal iaggtages ifm. al modifikation af systemers centrale udstyr (hovedstations ændringer). HARDWARE SOFTWARE KONFIGURATION PROCEDURE Forberedelse: Formål skal være beskrevet. Forløbets alle delelementer/faser skal være oplistet (fra startkondition til slutkondition). Der redegøres for planlægningen herunder - inddragelse af alle interessenter, tid og økonomi. Der redegøres for projekteringen herunder - skal foreligge detaljeret drejebog for implementeringen - skal foreligge plan for test og funktionskontrol (testscenarier, cases, forvenhtede resultater) - skal foreligge dokumentationsplan - skal foreligge nødplan. Gennemførelse: Tiltaget gennemføres og verificeres - iht. det planlagte forløb. Al relevant dokumentation ajourføres. Afslut: Tiltaget afrapporteres. Udførende

10 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 9 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 8 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Hovedstations ændringer Klassifikation Vedhæftede filer

11 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 10 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 9 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Marksystem ændringer Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Marksystem ændringer Versions nr. 4840not005, Rev. A, Koncipist ÅFHH Versionsdato 3/7/2012 Kontrollant METT Dokument status Gældende Godkender RR Generelt Formål Anvendelsesområde Nærværende arbejdsbeskrivelse tjener som formål at sikre at driftsentre-prenøren foretager ændringer i systemet på en struktureret og ensartet måde, og at anlæggets funktionalitet og driftssikkerhed herved ikke redu-ceres utilsigtet Ændringer initieres af driftsentreprenøren eller af entrepri-sestyreren, men igangsættes når entreprisestyren har accepteret igang-sætning. Nærværende arbejdsbeskrivelse anvendes ved gennemførelse af ændringer på TL-anlægget. Ændringerne gennemføres på baggrund af beskrivelser fra fagspecialisten enten i form af en decideret arbejdsbeskrivelse på det konkrete job eller som en beskrivelse indarbejdet i jobbeskrivelsen i jobmanager. I det omfang at jobbeskrivelsen fra fagspecialisten ikke indeholder ændringer til håndteringen af jobbet er nærværende beskrivelse gældende. Udførende Nærværende arbejdsbeskrivelse anvendes af driftsentreprenøren og hans evt. underentreprenører. Inden der foretages indgreb i TL-anlægget som kan forstyrrer dettes funktion skal TIC orienteres herom. Hver gang under arbejdets udførelse at der er risiko for at forstyrre anlæggets funktion skal TIC kontaktes forud så de ikke foretager fejlmelding på forstyrrelsen. Arbejdet afrapporteres i jobmanger og på driftsmøderne. Klassifikation Vedhæftede filer

12 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 11 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 10 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Monitorering af dataproduktion Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Monitorering af dataproduktion Versions nr. Koncipist RR Versionsdato 3/5/2012 Kontrollant DSP Dokument status Under udarbejdelse Godkender TPJ Generelt Formål Anvendelsesområde At sikre at de data som systemerne opsamler er af høj kvalitet, således at mål og aftaler om datakvalitet nås/overholdes. Under udarbejdelse. Nedenstående er råskitse!... Alle TL-systemer indsamler i et større eller mindre omfang trafikdata, som deres egen systemporformance afhænger af såvel som eksterne dataaftageres produkter afhænger af. Nogle systemer anvender fælles dataopsamlings systemer/principper/værktøjer, men andre systemer har en mere stand-alone datahåndtering. Der henvises til det enkelte system. Stort set alle TL-systemers trafikdata tilgår DynDB, som er Vejdirektoratets fælles database for aggregerede trafikdata (på 1 minuts niveau). En række systemer leverer også data til MASTRA, som er Vejdirektoratets statistiske trafikdatabank. For dataleverencer mod DynDB er der indgået SLA-aftaler om datakvalitet, hvorefter DynDB indrapporterer automatisk til Maximo, hvis datakvaliteten fra et trafikdatamålepunkt ikke overholder aftalt kvalitet. Når Maximo modtager besked om dåelig datakvalitet giver det automatisk anledning til en alarm, der rejses over for den tilknyttete driftsentreprenør om at efterforske og udbedre forholdet. Herefter er det driftsentreprenørens opgave at efterforske sagen på hensigtsmæssig vis. Sådan en efterforskning indeholder følgende elementer: - Tjek af omfang og kvalitet af "grunddata" lagret på det pågældende systems hovedstation (det kan være data her ser OK ud, og så kan problemet måske indkredses til leverencen videre mod DynDB). - Tjek af og der er sammenfald med andre bemærkelsesværdige forhold (dårlig dataleverence fra nabospoler o.l.; sammenfald med andre slags driftsforstyrrelser). - Tjek af datahistorik, logs o.l. - Køre ud og efterse udstyret - Konsultere den fagteknisk rådgiver.

13 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 12 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 10 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Monitorering af dataproduktion Udførende Klassifikation Vedhæftede filer

14 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 13 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 11 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Lagerføring Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Lagerføring Versions nr. Koncipist RR Versionsdato 3/5/2012 Kontrollant DSP Dokument status Under udarbejdelse Godkender TPJ Generelt Formål Anvendelsesområde Under udarbejdelse. Nedenstående er stikord!... Generelt følges principperne jf. SAB-ME-Teknik med følgende suppleringer. Registreringen af lagerføringen foregår i Maximo. Lagerført udstyr oprettes som entiteter med udstyrsoplysninger, idet der som placeringer angives "lager". Som udgangspunkt er udstyr ALTID fast tilknyttet et site (sted = system). Der praktiseres som udgangspunkt IKKE udveksling af udstyr på tværs af systemer. Såna en udveksling må kun forekomme efter skriftlig accept af systemejer eller entreprisestyrer (forventes oprettet lille formular for det). Udførende Klassifikation Vedhæftede filer

15 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 14 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 12 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Vagtordning og vagtberedskab Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Vagtordning og vagtberedskab Versions nr. Koncipist METT Versionsdato 3/5/2012 Kontrollant RR Dokument status Gældende Godkender TPJ Generelt Formål Anvendelsesområde Der henvises til SAB-ME-Teknik. Det vil blive overvejet sidenhen, om der er brug for en uddybning til SAB-Teknik, herunder med supplerende bemærkninger og forklaringer o.l. Det kunne blive fundet hensigtsmæssigt med henblik på at omsætte SAB-Tekniks formuleringer i sprog målrettet entreprenøres udførende mandskab. Altså en målrettet arbejdsbeskrivelse henvendt direkte til entreprenørens mandskab blive udarbejdet ud fra uddrag af udbudsmaterialets relevante dokumenter (fx SAB-Teknik afsnit om vagtordning og vagtberedskab; fx som 100 pct. uændrede pdf-uddrag), formuleret i et ikkeudbudsteknisk sprog, suppleret med operationelle oplysninger. Udførende Entreprenøren. Klassifikation Vedhæftede filer

16 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 15 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 13 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Skadevoldersager Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Skadevoldersager Versions nr. 4840not005, Rev. A, Koncipist ÅFHH Versionsdato 3/7/2012 Kontrollant METT Dokument status Gældende Godkender RR Generelt Formål Anvendelsesområde Nærværende arbejdsbeskrivelse tjener til klarlæggelse af de arbejdsgange der skal gennemføres i forbindelse med afhjælpning og afregninger af fejl på TL-anlæggende der måtte opstå som følge af trediepersons påvirkning af udstyret i Trafikledelsesanlægget. Eksempler på trediepersons påvirkninger kunne være skader som følge af trafikulykker, hærværk og tyveri. Arbejdsbeskrivelsen omfatter afhjælpning af skadevoldersager på alle dele af trafikledelsesanlægget. Udførende Driftsentreprenøren er udførende. Rapportering foregår i gennem jobmanager og Maximo. I specielle tilfælde hvor anlægges drift er påvirket i sværd grad eller hvor der er særlige sikkerhedsrisiko orienteres entreprisestyren herom med kopi til fagspecialisten og driftsherren. Klassifikation Vedhæftede filer

17 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 16 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 14 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Opgavebeskrivelse Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Opgavebeskrivelse Versions nr. Koncipist RR Versionsdato 3/5/2012 Kontrollant METT Dokument status Under udarbejdelse Godkender TPJ Generelt Formål Anvendelsesområde Under udarbejdelse. Følgende er stikord!... Praksis har til formål at sikre klar fælles opfattelse om opgaven/aktiviteten således at også kvaliteten kan opnås til det bestemte niveau. Som udgangspunkt er praksis, at enhver væsentlig aktivitet og/eller opgave skal foreligge vel beskrevet inden udførelsen. Beskrivelsen afstemmes efter opgavens omfang (økonomi) og vigtighed men skal generelt være dækkende og samtidig kort og koncis. Der kan være situationsbestemte undtagelser som fx akut-opgaver, hvor det ikke kan lade sig gøre. Dog for imødegåelse og reduktion af den slags situationen skal der foreligge velbneskrevne grundprocedurer for almindeligt forekomne routiner, samt nødprocedurer for håndtering af det uforudsete. Beskrivelsen skal som udgangspunkt fastlægge: Formål: Hvad skal opgaven og dens resultat overordnet bruges til. Resultatmål.: Hvilke konkrete produkter/resultater/frembringelser udkommer af opgaven Hovedførløb: Kort beskrivelse af fx faser og/eller væsentlige delearbejdsgange af/i opgaven Rammebetingelser: Hvilke forudsætninger og afgrænsninger gælder, hvilke grænseflader er der, hvilke risikomomenter er der o.l. Aktører og interessenter (andre end bestiller og udførende): Hvordan de medvirker, hvad der er deres behov, målsætninger o.l. Økonomi Tid Bestiller: Hvem er bestiller/opdraggiver, hvem tjekker og/eller godkender resultatet Udførende: Hvem der udfører hvad i opgaven

18 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 17 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 14 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Opgavebeskrivelse Udførende Klassifikation Vedhæftede filer

19 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 18 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 15 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Tilsyn og tilsynsnotat Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Tilsyn og tilsynsnotat Versions nr. 4840not007, Rev. A, Koncipist ÅFHH Versionsdato 3/5/2012 Kontrollant RR Dokument status Gældende Godkender TPJ Generelt Formål Anvendelsesområde Nærværende arbejdsbeskrivelse omhandler udøvelse af tilsyn og udarbejdelse af tilsynsnotat. Arbejdsbeskrivelsen anvendes af fagspecialisten på trafikledelsesanlægget i forbindelse med kontrol af driftsentreprenørens arbejder og rapportering herfra til entreprisestyren og driftsherren. Nærværende arbejdsbeskrivelse anvendes i forbindelse med daglige småopgaver (afhjælpende vedligehold og forebyggende vedligehold) samt mindre ombygninger/forbedringer på det eksisterende anlæg. Ved større entrepriser forventes anvendt arbejdsbeskrivelse som hentes i Vejdirektoratets tilsynshåndbog. Udførende Det er fagspecialisten eller en medarbejder under denne der udøver tilsynet og udarbejder tilsynsrapport. Tilsynet rapporterer i forbindelse med daglig drift til entreprisestyren via jobmanager eller ved ændringer i TL-anlægget direkte via tilsynsrapport. Klassifikation Vedhæftede filer

20 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 19 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 16 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Fejlsøgning og fejlafhjælpning Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Fejlsøgning og fejlafhjælpning Versions nr. 4846not005, Rev. C, Koncipist ÅFHH / PRO + JET Versionsdato 3/5/2012 Kontrollant ÅFHH / PRO Dokument status Gældende Godkender RR Generelt Formål Formålet er at sikre hurtigst mulig fejlsøgning og fejlretning når der opstår fejl på VD's IT baserede systemer, så disse hurtigst muligt kommer i fuldt funktionsmæssig drift. Denne arbejdsbeskrivelse beskriver tiltag for VD's IT baserede ITS systemer, herunder styring, regulerings- og overvågningssystemer (SRO-systemer) og andre støttesystemer i forbindelse med fejlsøgning og fejlafhjælpning. Anvendelsesområde Generelt henvises til SAB-Teknik. Herudover gives følgende supplerende/uddybende bemærkninger. Arbejdsbeskrivelsen anvendes af rådgiver, når der opstår fejl på et af VD's IT baserede ITS systemer. Arbejdsbeskrivelsen dækker følgende systemer - Steria ITS styresystemet brugt til M3/M10/M12/M14/M40 - GUI/SLM systemet brugt til M70/M60 - Andre former for hovedstations-systemer (fx for TRIM-SIVIS, RT-systemerne o.l.) - Støttesystemer til ITS marksystemer Udførende 1) Steria ITS styresystem (M3/M10/M12/M14) Udførelse af genstart, fejlrettelse, opdateringer og ændringer af dette system kan kun udføres af Steria. Steria kan kontaktes på en 24/7 vagtaftale for hjælp til drifts problemer. Hvis første niveau ikke kan løse problemet har Steria 2. niveau support i normal arbejdstid. 2) Andre systemer Første niveau fejlhåndtering udføres af D&V med 24/7. Hvis D&V ikke kan løse fejlsituationen udføres 2. niveau support af rådgiver (p.t. ÅFHH) denne support vil normalt ske inden for normal arbejdstid. 3) Afrapportering Under udførelsen af opgaven skal fejlmelder, systemejer, brugere og andre relevante funktioner løbende orienteres om status og fremdrift samt forventninger til reetablering af normal drift. Forløbet dokumenteres i journalform, med beskrivelse af fejl, årsag til fejl, udførte rettelser/tiltag og resultater af disse. Jobbet afrapporteres i en fejlrapport som uploades til MAXIMO. Klassifikation Vedhæftede filer

21 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud TL-GEN Page 20 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 18 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Dokumentation Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Dokumentation Versions nr. Koncipist RR Versionsdato 3/5/2012 Kontrollant METT Dokument status Gældende Godkender TPJ Generelt Formål Anvendelsesområde Dokumentation - såvel systemdokumentation som procesdokumentation (resultater, aktiviteter, beslutninger, aftaler o.l.) - er grundlaget for at godtgøre det præsterede og dets grad af opfyldelse af det efterspurgte. Der henvises generelt til entreprisegrundlaget herunder SAB-SOS og SAB-Teknik. Derudover henvises til de generellte beskrivelser for brug af Maximo samt øvrige beskrivelser i form af procedurer, instrukser, anvisninger, arbejdsbeskrivelser o.l. som fremgår af entreprisegrundlaget herunder det løbende aftalte på fx. driftsmøder. Endvidere til øvrige dokumentationskrav som fremgår af aktørernes interne anvisninger herunder for kvalitetssikring. Udførende beskrivelsen gælder for alle aktører. Klassifikation Vedhæftede filer

22 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 21 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 19 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Driftslocator Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Driftslocator Versions nr. Koncipist RR Versionsdato 3/5/2012 Kontrollant METT Dokument status Gældende Godkender TPJ Generelt Formål Anvendelsesområde Anvise arbejdsgang ift. Driftslocator og klargøre betydningen af brugen af Driftslocator. Driftslocator er Vejdirektoratets system for eksponering af ledningsoplysninger for offentligheden, hvormed også kravet til registrering i LER (Lednings Ejer Registret) efterkommes. Det er derfor vigtigt, at TL-systemernes ledningsregsitreringer fremgår hensigtsmæssigt af tegninger, som derefter registreres i Driftslocator. Originalversionen af tegningerne skal henligge som del af systemdokumentationen i henhold til anvisningerne for brug af Maximo. Ved aktiviteter der kan berøre ledninger skal trækkes oplysninger både fra Driftslocator såvel som fra originaldokumentationen opbevaret i Maximo, således at dette kan benyttes som anledning til at kontrollere, at der er overensstemmelse. Såfremt aktiviteten har betydet ændringer på ledninger skal såvel systemdokumentationen opdateres som Driftslocator efterfølgende ajourføres med de rettede tegningsoplysninger. Der skal påregnes ekspeditionstid på upload/registrering af tegninger til Driftslocator på normalt indtil 14 dage. Nærmere anvisninger på tilgang til Driftslocator tilstilles via systemejer eller dennes tilknyttede rådgiver. Udførende Klassifikation Vedhæftede filer

23 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 22 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 21 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Oprettelse af El og Tele Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Oprettelse af El og Tele Versions nr. Koncipist METT Versionsdato 3/5/2012 Kontrollant TPJ Dokument status Gældende Godkender RR Generelt Formål Anvendelsesområde Alle data og el leverancer skal være registreret i Maximo med følgende formål for øje: - sikkerhed for at der kun betales for egne anlæg - hurtig sagsbehandling af fakturaer - på sigt, online overvågning af forbrug Alle aktiver som forsynes med El og Data er omfattet af dette arbejde. Målet er at: - Der kun betales for forbindelser i brug - Alle forbindelser er registreret i Maximo Ved oprettese, ændring nedlægning af el leverance(kontakt den centrale El enhed) se her under: VD Net -> Elmålere m.v. -> Oprettelse af el-forbrugssteder -> -> Initialer på den hovedansvarlige efter idriftsættelse: -> Hovedfunktionen: vælg fra liste -> Opgavenummer i SAP: -> Adresse eller Vejnr / km: VD Net -> Elmålere m.v. -> Ændring af el-forbrugssteder -> -> Initialer på den hovedansvarlige efter idriftsættelse: -> Hovedfunktionen: vælg fra liste -> Opgavenummer i SAP: -> Adresse eller Vejnr / km: VD Net -> Elmålere m.v. -> Nedlæggelse af el-forbrugssteder -> indtast Aftagenummer Ændring af data leverance: Aftal via systemejer/rådgiver at tage kontakt til VD's informatikafdeling Ved oprettelse af el leverancepunkt i Maximo, oprettes energi selskabets elskab som "Elmåler tavle"(elleverancepunkt) og med klassifikation "EL_LEVPKT ". Herefter udfyldes specifikationer. Ved oprettelse af telefonforbindelse i Maximo, oprettes aktiv "Adm. Teleoplysninger" og med klassifikation " VIR_TELEADM ". Herefter udfyldes specifikationer. Ved oprettelse af dataforbindelse i Maximo, oprettes aktiv "Kommunikationsoplysninger" og med klassifikation " VIR_KOMM ". Herefter udfyldes specifikationer.

24 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 23 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 21 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Oprettelse af El og Tele Udførende Rådgiver og entreprenør Klassifikation Vedhæftede filer

25 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 24 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 22 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. D&V møder Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. D&V møder Versions nr. Koncipist RR Versionsdato 3/5/2012 Kontrollant METT Dokument status Gældende Godkender TPJ Generelt Formål Anvendelsesområde Sikre gennemførsel af driftsmøder på hensigtsmæssig vis samt under passende hensyn til at efterleve en praksis der er overensstemt på tværs af systemer/entrepriser. Driftsmøder skal generelt gennemføres iht. entreprisegrundlagets anvisninger herunder jf. SAB- SOS og SAB-Teknik. Det vil kunne komme på tale, at driftsmøder skal holdes koordineret for flere systemer endog flere entrepriser (fx som følge af sammenlagte entrepriser i medfør af resultat af Udbud-2012). Vejledende henvises til vedlagte dokumenter, som eksemplificerer praksis for dagsordner / mødeafrapoportering ifm. driftsmøder vedr. TL-systemer/entrepriser. Udførende Som udgangspunkt er det systemejers rådgiver der står for forberedelse af, indkaldelse til, afvikling af samt afrapportering og opfølgning på driftsmøder. Muligheden foreligger for at entreprenøren efter nærmere aftale vil kunne komme på banen for varetagelse af nogen af ovenstående aktiviteer. Klassifikation Vedhæftede filer

26 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 25 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 24 Betegnelser Arbejdebeskrivelse. Værktøjer Dokument information Dokumenttitel Arbejdebeskrivelse. Værktøjer Versions nr. Koncipist METT Versionsdato 3/8/2012 Kontrollant TPJ Dokument status Gældende Godkender RR Generelt Formål Arbejdsbeskrivelsen skal skabe overblik over, hvilke værktøjer som anvendes og til hvad. Kun små IT-værktøjer er medtaget i denne arbejdsbeskrivelse. For store IT-værktøjer henvises til entreprisegrundlaget i øvrigt (for Udbud-2012 bl.a. SAB-SOS samt SAB-ME-Teknik inkl. bilag E) Anvendelsesområde For hver værktøj anføres: Værktøj navn Værktøj beskrivelse Værktøj entreprenørrelation (hvad skal entreprenøren gøre med det) Værktøj udstyrselement (hvilket udstyr/klassifikation bruges værktøjet på) Værktøj systemrelation (liste over systemerne, hvor værktøjet er relevant) Udførende Værktøjsbeskrivelsen er udarbejdet af Rådgiver til brug for Entreprenøren. Klassifikation Vedhæftede filer F:\IBM\Tivoli\Maximo\doclinks\default\4846not006-RevC-Vaerjtoejsbeskrivelser-ma.pdf

27 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 26 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 25 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Rundering Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Rundering Versions nr. 1.0 Koncipist K&L / Kim Mortensen Versionsdato 3/14/2012 Kontrollant METT Dokument status Gældende Godkender RR Generelt Formål Anvendelsesområde At have et visuelt og onsite syn på trafikledelsessystemernes drifts tilstand. Daglig rundering på motorvejen hvor der er installeret trafikledelses systemer. Medgår anvendelse af: - Bil - Øjne NB: Daglig rundering udføres kun på de store MVS-systemer. På øvrige systemer udføres det med mindre frekvens. Udførende Driftsentreprenøren Klassifikation Vedhæftede filer

28 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 27 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 26 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Hovedeftersyn af markudstyr Dokument information Dokumenttitel Arbejdsbeskrivelse. Hovedeftersyn af markudstyr Versions nr. Koncipist ÅFHH / HB + RR Versionsdato 3/25/2012 Kontrollant RR Dokument status Gældende Godkender TPJ Generelt Formål Anvendelsesområde Formålet med arbejdsbeskrivelse er at opnå velkendt og mest muligt overensstemt praksis for udførelse af hovedeftersyn af markudstyr. Arbejdsbeskrivelsen tjener endvidere som grundlag for ydelsen "Hovedeftersyn" af udvalgte udstyrselementer udført som fast pris. TL systemer generelt i DK. Arbejdsbeskrivelsen gælder sammen med den vedlagte vejledende eksempler på tjeklister, idet der for en specifik opgave kan foreligge andre tjeklister specifikt udarbejdet for et givent udstyr. KAMERA. Til trafikovervågning. Eftersyn og Rengøring. Arbejdsbeskrivelsen gælder som udgangspunkt alle typer af kameraer. Rengøring og eftersyn udføres som udgangspunkt 2 gange årligt henholdsvis i november og marts/april, i det tidspunkt afpasses efter det aktuelle vejrlig (omfang af nedbør, slud og lignende, der hæmmer linsens klarhed). Eftersyn og rengøring gøres samtidig for et kamera. Som udgangspunkt foretages der også samtidig eftersyn og rengøring for et større antal kameraer, således at der skabes passende volumenen i omfanget. Rengøring foretages som udgangspunkt efter anvisningerne i kameraets produktblad. Herunder med foreskrevne rengøringsmidler, idet hvis intet rengøringsmiddel er anført, anvendes et til formålet egnet og skånsomt rengøringsmiddel. Linse rengøres særligt skånsomt. Kamerahus rengøres for overfladesnavs. Eventuel sprinklervæskeanordning efterfyldes. Eftersyn omfatter visuel inspektion efter eventuelle synlige tegn på skader, ridser i linse, fugt/dug på linse, slid, utætheder, terringer eller lignende. Eftersynet afsluttes med en funktionskontrol af kameraets bevægelsesevne (såfremt ptz) og det afgivne billedsignal (udlæst på tilkoblet pc hvis ikke der foreligger positiv melding om at billedsignalet er OK igennem til T.I.C.). Eftersynet omfatter afrapportering, herunder udfyldelse af tjeklister. KAMERA. Til trafikdetektering. Type IR (infrarød). Eftersyn og Rengøring. Samme som for kameraer til trafikovervågning med følgende supplerende bemærkninger. Funktionskontrol udføres med udgangspunkt i på forhånd uddraget og opgjort aktuel aflæsningskvalitet (køretøjsdetekteringsrata, nummerpladeaflæsningsrate o.l.). Der skal iagttages særlig forsigtighed og påpasselighed med ikke at rykke på kameraets fysiske vinkling ned mod detekteringspunkt på vejen. PORTALER inkl. mekanik Hovedeftersyn for portalen udføres som visuel inspektion for en portal af den pågældende type. Det udføres med mindre andet er specificeret en gang årligt. Der kigges efter terringer, korrosion o.l. samt efter eventuelle andre synlige tegn på slid eller skader (deformeringer, afskalninger, revner) herunder på samlinger. Betonfundamenter inspiceres for afskalninger, revner o.l. (beton). Terræn omkring fundament inspiceres for sætninger, jordforsvind o.l. Hvis portalen er monteret med mekanisk skinnesystem foretages der eftersyn og vedligehold af dette, herunder afrensning og smørring af drivdele, oprensning af kanaler, eftersyn og eventuel vedligeholdsmæssig behandling (impregnering) af gummidele, ledninger o.l. for slid eller skader. Skinnesystemets funktionsafprøves ved manøvrering til yderpositioner. Eftersynet omfatter afrapportering, herunder udfyldelse af tjeklister. GALGE inkl. mekanik Hovedeftersyn for galge udføres som visuel inspektion for en galge af den pågældende type. Det udføres med mindre andet er specificeret en gang årligt. Der kigges efter terringer,

29 Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-TL-GEN Page 28 of 28 SAB-ME-Teknik.Bilag-C.Arbejdsbeskrivelse.Underbilag Nr. 26 Betegnelser Arbejdsbeskrivelse. Hovedeftersyn af markudstyr korrosion o.l. samt efter eventuelle andre synlige tegn på slid eller skader (deformeringer, afskalninger, revner) herunder på samlinger. Betonfundamenter inspiceres for afskalninger, revner o.l. (beton). Terræn omkring fundament inspiceres for sætninger, jordforsvind o.l. Hvis galgen er udstyret med drejeled foretages der eftersyn og vedligehold af dette, herunder afrensning og smørring af drivdele, eftersyn og eventuel vedligeholdsmæssig behandling (impregnering) af gummidele, ledninger o.l. for slid eller skader. Drejesystemet funktionsafprøves ved manøvrering til yderpositioner. Eftersynet omfatter afrapportering, herunder udfyldelse af tjeklister. TAVLE. Generelt for alle typer af elektroniske lysende tavler Eftersynet omfatter indvendig og udvendigt gennemgang for skader og nedbrydning. Eftersynet omfatter endvidere funktionsk ontrol og vedligehold efter leverandørens forskrifter. Eftersynet skal resultere i rapportering af tavlens tilstand ved karaktergivning i tabel, i nødvendigt omfang suppleret med yderligere bemærkninger. TAVLE. Generelt for alle typer af mekaniske tavler På nuværende tidspunkt findes der ingen anvisninger. VEJSTATION. Generelt for alle typer vejstationer. Eftersynet omfatter indvendig og udvendigt gennemgang for skader og nedbrydning. Eftersynet omfatter endvidere funktionskontrol af vejskabets funktioner samt vedligehold efter leverandørens forskrifter. Eftersynet skal resultere i rapportering af skabets tilstand ved karaktergivning i tabel, i nødvendigt omfang suppleret med yderligere bemærkninger. RADARDETEKTOR Eftersynet omfatter såvel radardetektor som mast og installationer frem til og med detektorudstyr i vejskab. Eftersynet omfatter udvendigt gennemgang for skader og nedbrydning. Eftersynet omfatter endvidere funktionskontrol af detektorens funktion ("live" vurdering af om målte værdier virker til at afspejle data på den passerende trafik). Eftersynet skal resultere i rapportering af skabets tilstand ved karaktergivning i tabel, i nødvendigt omfang suppleret med yderligere bemærkninger. TL-DETEKTORDOBBELTSPOLE Posten omfatter eftersyn af en detektordobbeltspole i en vognbane. Eftersynet omfatter såvel selve spoleudformningen i vejbanen (spole inklusive tilledning) som eventuel samlebrønd. Eftersynet omfatter visuel inspektion for skader og nedbrydning på spolen, idet der kigges efter rillefyldningsmaterialesvind i spolerille, rillefyldningsmaterialeudflydning på asfalt, samt eventuelle skader på belægningen omkring spolen herunder revner i asfalt, sporkørring o.l. Endvidere ses efter rabattens beskaffenhed med særlig fokus på stedet, hvor tilledningen overgår til føring i rabat videre mod spolebrønd. Spolebrønden efterses og der foretages oprensning af eventuelt uvedkommende materiale. Spolemuffer efterses for tegn på defekter, utætheder o.l. Terræn omkring brønd efterses for sætningsskader, jordsvind o.l., samt der foretages en let inspektion af terrænet på den videre ledningsvej mod vejstation. Eftersynet omfatter endvidere funktionskontrol af detektorens funktion i form af "live" vurdering af om målte værdier virker til at afspejle data på den passerende trafik (blinker spolekort i detektor som de skal, i tvivlstilfælde foretages dataudlæsning af køretøjspassageværdier til pc mhp. at vurdere om data ser rimelige ud). Der foretages kontrolmåling af overgangsmodstand til jord. Eftersynet skal resultere i rapportering af installationens tilstand henført til detektordobbeltspolen ved karaktergivning i tabel, i nødvendigt omfang suppleret med yderligere bemærkninger. Udførende Entreprenøren. Udfører sit arbejde efter arbejdsbeskrivelsen. Klassifikation Vedhæftede filer

30 Olsen Engineering Navervej 30 DK Roskilde DENMARK tlf Olsen Engineering A/S TRIM Rejsetid drifts - og vedligeholdelse Kvartalsrapport 8, 3. kvartal 2011 Oktober 2011 fax [email protected] web CVR DK dato 21. oktober 2011 vor ref side Dokument nr: Version 1 Periode: Forfatter: Mikkel Larsen

31 Indhold Sammenfatning... 3 Kontraktforløb og organisation... 3 Økonomiske forhold... 3 Sundhed og sikkerhed... 3 Systemets generelle tilstand... 4 Station Station Station Station Station Station Station Station Station Station Station Station Station Station Station Station TravelMaster-Server... 7 Registrerede fejl... 9 Casegennemgang... 9 Planlagte ydelser Lager og reservedele Forslag til forbedringer Restlevetidsvurdering for markinstallationer Værdiopgørelse Trim Rejsetid Kvartalsrapport Docx

32 Sammenfatning Der har i 3. kvartal 2011 ikke været de store fejl og nedbrud på Trim Rejsetid. Der har været en enkelt påkørsel i forbindelse med et vejarbejde, og et par udfald på kommunikation. Udskiftning af batterier i UPS erne er blevet færdiggjort og den nye server er blevet gjort køreklar. Som et nyt tiltag er JobManager kommet i brug på rejsetid og har overskueliggjort fakturering og udført arbejde på en ny måde. Trim Rejsetid lageret er blevet ryddet for defekt udstyr, og afbrændte controllere er blevet kasseret. Det resterende udstyr af den gamle type fra Pips er blevet overdraget til RpF og RTM-O3 systemerne. Motorvejsudvidelsen imellem Vejle og Kolding er blevet påbegyndt og har medført flytninger af udstyr fra både Trim RT og TL-VejleNord. Kontraktforløb og organisation OE har siden sidste driftsmøde ansat Karsten p. Larsen som ny servicechef. Kim Weidick er overgået til en stilling som projektleder, og vil derfor stadig deltage i nogle situationer omkring Trim RT. Økonomiske forhold OE har intet at bemærke. Sundhed og sikkerhed OE har intet at bemærke Trim Rejsetid Kvartalsrapport Docx

33 Systemets generelle tilstand Station 1 Afk. 53 Odense V Der har i det forgangne kvartal ikke været noget at bemærke på denne station. Station 2 Afk. 55 Aarup Der har i det forgangne kvartal ikke været noget at bemærke på denne station. Station 3 Afk. 56 Ejby Der har i det forgangne kvartal ikke været noget at bemærke på denne station. Station 4 Afk. 57 Nørre Aaby Der har i løbet af det sidste kvartal været et udfald på stationen i forbindelse med fejl på el-forsyningen. Fejlen skyldes at en skovsnegl havde kortsluttet sikringen i målerskabet og havde ødelagt sikringen. (Ref. JobManager nr ) Station 5 Afk. 58 Middelfart Der har i det forgangne kvartal ikke været noget at bemærke på denne station Trim Rejsetid Kvartalsrapport Docx

34 Station 6 Afk. 59 Fredericia Der har i det forgangne kvartal ikke været noget at bemærke på denne station. Station 7 M.K Fredericia(Taulov) I forbindelse med vejarbejde ved stationen, har nogen påkørt 2 kameraer. De 2 kameraer tog ikke umiddelbart skade, men skulle justeres ind igen. (Ref. JobManager nr ) Stationen har været ramt af et midlertidigt nedbrud på TDC s linjer, og havde efterfølgende brug for en genstart. Stationen er tilbage i normal drift. (Ref. JobManager nr ) Station 8 M.K Skærup Denne station har fået renoveret UPS i forbindelse med gennemgang af UPS er på gruppe II. (Ref. JobManager nr ) Routeren på stationen er blevet udskiftet i forbindelse med et nedbrud på netværket. Stationen er tilbage i normal drift. (Ref. JobManager nr ) Station 9 Afk. 61 Vejle Syd Denne station har fået renoveret UPS i forbindelse med gennemgang af UPS er på gruppe II. (Ref. JobManager nr ) Trim Rejsetid Kvartalsrapport Docx

35 Station 10 Afk. 60 Vejle Nord Denne station har fået renoveret UPS i forbindelse med gennemgang af UPS er på gruppe II. (Ref. JobManager nr ) Der har været et enkelt udfald på VDSL forbindelsen. Fejlen er udbedret og stationen er tilbage i almindelig drift. (Ref. JobManager nr ) Station 11 Afk. 59 Hornstrup Denne station har fået renoveret UPS i forbindelse med gennemgang af UPS er på gruppe II. (Ref. JobManager nr ) Station 12 Afk. 64 Kolding Denne station har fået renoveret UPS i forbindelse med gennemgang af UPS er på gruppe II. (Ref. JobManager nr ) Station 13 Afk. 63 Bramdrupdam Der har i det forgangne kvartal ikke været noget at bemærke på denne station Trim Rejsetid Kvartalsrapport Docx

36 Station 14 Afk. 62 Kolding Øst Denne station har fået renoveret UPS i forbindelse med gennemgang af UPS er på gruppe II. (Ref. JobManager nr ) Station 15 M.K Stenderup Denne station har fået renoveret UPS i forbindelse med gennemgang af UPS er på gruppe II. (Ref. JobManager nr ) Station 16 Ravnebjerg Stationen har i de forgange kvartal været ramt af et udfald på TDC s forbindelser. Kabelfejl er udbedret og stationen er blevet genstartet. Stationen er tilbage i normal drift. (Ref. JobManager nr ) TravelMaster-Server Software Der har 2 gange i løbet af 3. kvartal været fejl i forbindelse med dataleverance til DynDB. Fejlene har skyldes netværks eller serverproblemer hos VD. Fejlene er imidlertid blevet løst relativt hurtigt, og de grønne segmenter er kommet tilbage på kortet. (Ref. JobManager nr & ) I forbindelse med installation af den nye rejsetidsserver. Er der blevet installeret lytteprocesser til Siemens Sicore kameraer og ligeledes til PIPS Pearpoint kameraer Trim Rejsetid Kvartalsrapport Docx

37 Software til alarmhåndtering samt konfiguration af systemet er blevet opdateret så det passer til den nye platform. I modsætning til den gamle server der var baseret på Windows 2003 Server, er der på den nye installeret et Windows 2008 Server 64-bit styresystem og en tilsvarende Oracle database. Hardware OE har indkøbt, samlet og konfigureret en ny server til Trim RT. Den nye server er placeret hos OE og er konfigureret og bestykket for maksimal udnyttelse af databasens regnekraft. Serveren sammenligner plader fra alle stationer og udregner rejsetider for alle segmenter på under 1,5 sekund, hvilket er mindre end en tredjedel af tidsforbruget på den gamle server Trim Rejsetid Kvartalsrapport Docx

38 Registrerede fejl Casegennemgang OE har i den forgangne periode oprettet 9 sager i JobManager. Fordelingen af sagerne er som følger: Påkørsler af udstyr 1 Sager om fejl på TCP/IP forbindelser og TDC fejl: 2 Sager om fejl på EL-forsyning 1 Sager relateret til udstyrsdefekter 3 Fejl på VD s servere for datamodtagelse 2 22% 33% 11% 11% 22% Påkørsel TDC/kommunikation Strøm/Lyn Udstyrsdefekt VD serverfejl Case-fordeling 1 4, , , Påkørsel TDC/kommunikation Strøm/Lyn Udstyrsdefekt VD serverfejl 2, , Typer fordelt på økonomi Trim Rejsetid Kvartalsrapport Docx

39 Planlagte ydelser Kameravask OE planlægger at udfører kameravask i løbet af 4. kvartal. Test af 3G dækning OE planlægger at udfører en test af 3G dækningen på rejsetidsstationerne Trim Rejsetid Kvartalsrapport Docx

40 Lager og reservedele Aktiv Beskrivelse Placering Klassifikation UPS_0327A072 UPS MA7A10 ( ) OE EL_UPS KAMERA_IL Siemens Sicore OE DEKT_KAMERA KAMERA_IL Siemens Sicore OE DEKT_KAMERA KAMERA_IL Siemens Sicore OE DEKT_KAMERA KAMERA_IL Siemens Sicore OE DEKT_KAMERA Udtræk fra Maximo 1 Forslag til forbedringer OE har i øjeblikket ingen forslag til forbedringer på systemet. Restlevetidsvurdering for markinstallationer Se Bilag A Værdiopgørelse Se Bilag A Trim Rejsetid Kvartalsrapport Docx

41 Side 1 af 33 BILAG C ETABLERING AF DETEKTORSPOLER Maj 2012

42 Side 2 af 33 Teknisk arbejdsbeskrivelse Etablering af detektorspoler Maj 2012 Dokument nr. A Revision nr. 4 Udgivelsesdato 30. maj Udarbejdet PHN (Cowi) Kontrolleret RR, LKB, BN, BESH (Vejdirektoratet) Godkendt PEY (COWI)

43 Side 3 af 33 Indholdsfortegnelse 1 Alment Baggrund Afgrænsning Terminologi Principper og anvendelse Referencedokumenter Materialer og værktøj Detektorspoleledning Opbygning af detektorspoler in situ Præfabrikerede detektorspoler Kabelrør Samlinger Anvendelse af samlemuffe Anvendelse af forseglingsbånd Samlebrønd Detektorkabel Trafikledelse (TL) Signalanlæg (SIG) Trafikstatistik (TRA) Fugemasse Primer Kogekar Skæremaskine Trykluftanlæg Affaldsbeholder Dokumentationsværktøjer Udførelse Generelt Sikkerhed på arbejdspladsen Trafiksikkerhed og afvikling 1818

44 Side 4 af Projektering af detektorspoler Detektorspoler til forskellige formål Detektorspoler til anvendelse i signalanlæg Detektorspoler til anvendelse i TL-systemer Spoledimensioner og detektorspoleriller Skæring af rille Rillehjørner Klargøring af rille - rengøring og priming Trykluftsanlæg/højtryksrenser Installation af detektorspoleledning Udstøbning af rille Detektorspoletilledninger Fremføring af detektorspoletilledning gennem ubefæstet sideareal Faseopdelt arbejde Samling af spoletilledning og detektorkabel Nedgravning af detektorkabel Installationer til Trafikstatistik (TRA) Installationer til signalanlæg (SIG) Installationer til trafikledelsessystemer (TL) Samføring af kabler Mærkning og opmærkning Fejl på detektorspoleinstallationer Retablering af arealer Kontrol og dokumentation Entreprenørens egenkontrol Krav til målemetoder og måleinstrumenter Megning Induktansmåling Bygherrens fagtilsyn og kontrol Installationsindmåling Installationsindmåling Installationsindmåling Installationsindmåling Dokumentation af installation 3333

45 Side 5 af 33 1 Alment Dette dokument er udarbejdet for Vejdirektoratet med henblik på at fungere som teknisk arbejdsbeskrivelse for etablering af detektorspoler til trafikdetektering på statsveje. Den tekniske arbejdsbeskrivelse omfatter generelle krav til materialevalg og -anvendelse samt beskrivelser af arbejdsprocedurer for detektorspoleetableringen. Den tekniske arbejdsbeskrivelse skal følges under iagttagelse af de konkrete forhold - herunder fx vejbelægningens beskaffenhed, muligheder for afspærring i forbindelse med udførelsen m.v. I den udstrækning den tekniske arbejdsbeskrivelse anvendes i forbindelse med andet dokumentationsmateriale (fx udbudsmateriale) skal entreprenøren være opmærksom på, at dele af det andet dokumentationsmateriale kan rumme krav, der strider mod det, der fremgår af denne arbejdsbeskrivelse. Det vil i sådanne tilfælde fremgå af det andet dokumentationsmateriales rangordning af dokumenter fremgå, hvilken status den tekniske arbejdsbeskrivelses formuleringer skal tillægges. Entreprenøren skal rette henvendelse til fagtilsynet, hvis han konstaterer, at det konkrete arbejde ikke kan udføres efter denne arbejdsbeskrivelse uden afvigelser. Dokumentets krav til materialevalg og -anvendelse samt til arbejdsprocedurer skal følges medmindre andet eksplicit aftales inden for en specifik entreprise. Dokumentets anvisninger kan ikke stå alene, men skal i enhver entreprise anvendes under hensyntagen til eventuelle specielle forhold, som måtte være påpeget i entreprisegrundlaget, gældende lovgivning og retningslinjer i vejregler samt eventuelt supplerende materiale som måtte indgå i entreprisegrundlaget. 1.1 Baggrund Nærværende tekniske arbejdsbeskrivelse for etablering af detektorspoler er udarbejdet for følgende tre anvendelsesområder i Vejdirektoratet (VD): - Trafikledelse (TL), ifm. diverse trafikledelsessystemer som primært etableres på motorvejsnettet - Signalanlæg (SIG), ifm. trafiksignaler i kryds på statsvejnettet - Trafikstatistik (TRA), ifm. trafikregistreringsstationer etableret på hele statsvejnettet (motorvej og andre veje)

46 Side 6 af 33 Den tekniske arbejdsbeskrivelse er en opsamling af VDs praksis og erfaringer indenfor disse områder. I den udstrækning, der er forskelligheder indenfor anvendelsesområderne, vil det fremgå af denne tekniske arbejdsbeskrivelse. Detektorspoler udformet iht. denne tekniske arbejdsbeskrivelse skal alene vurderes iht. den tekniske arbejdsbeskrivelses krav og kontroller, og ikke ift. om en given detektorspole fungerer i en given sammenhæng med et nærmere specificeret stykke måleudstyr e.l. Det forudsættes således, at detektorspolerne som udstyr er velvalgt til det formål de skal dække og velintegreret i den udstyrssammenhæng de skal indgå i, og at disse forhold af anden dokumentation fremgår værende tilgodeset. 1.2 Afgrænsning Denne tekniske arbejdsbeskrivelse kan ikke alene udgøre grundlaget for implementering af detektorspoler, idet dens fokus er på funktion, materialevalg og arbejdsgange. Anvendelse af den tekniske arbejdsbeskrivelse forudsætter således, at følgende forhold tages i betragtning: 1 Arbejdet udføres på grundlag af et almindeligt anerkendt aftalegrundlag, fx AB92. 2 Den tekniske arbejdsbeskrivelse udgør et af en samling af dokumenter, som beskriver en konkret entreprise, og at det af det øvrige materiale klart fremgår, hvorledes den tekniske arbejdsbeskrivelses specifikationer og anvisninger skal prioriteres ift. hvad der måtte fremgå af det øvrige materiale. 3 Den tekniske arbejdsbeskrivelse er baseret på de generelle erfaringer, der er indhøstet ved etablering af mere end 1500 detektorspoler på motorveje samt et endnu større antal detektorspoler på andre statsveje - typisk i forbindelse med signalanlæg. Specifikke entrepriser kan derfor have andre eller supplerende krav, der i givet fald skal beskrives i entreprisematerialet fx i de særlige arbejdsbeskrivelser, SAB-Teknik og SAB-SOS (Styring og Samarbejde) eller i SB. 4 Eksempler på entreprisespecifikke oplysninger, der skal fremgå af SAB-Teknik er: - detektorspoledimensioner - detektorspoleplacering - antal vindinger i detektorspole - anvendelse af specielle kabler eller ledninger (fx ved ekstraordinært lange afstande mellem detektorspole og måleudstyr) - valg af indmålingskrav/-specifikationer ift. beskrivelserne i den tekniske arbejdsbeskrivelse eller evt. specificering af alternative indmålingskrav/-specifikationer - formater 1 for forskellige dokumentationsleverancer - udformning af føringsveje, herunder anvendelse af trækrør 1 filformater aht. Vejdirektoratets mulighed for at læse og vedligeholde dokumentationen

47 Side 7 af 33 5 Eksempler på entreprisespecifikke oplysninger, der skal fremgå af SAB-SOS (Styring og Samarbejde) er: - håndtering af entreprisegrænseflade, hvor entreprisen kun omfatter etablering af detektorspoler - fx termineret i samlebrønd eller ført ud til vejkant - og ikke den samlede etablering af detektorspoler samt fremføring og tilslutning af tilledninger til/i vejstation - forhold relateret til sikkerhed, sundhed og miljø - bygherrens fagtilsyn 6 Eksempler på entreprisespecifikke oplysninger, der skal fremgå af SB er: - bestemmelser om håndtering af fejl på udført arbejde - bestemmelser vedr. garanti og mangeludbedring 1.3 Terminologi Dette dokument anvender en terminologi som specificeret i Tabel 1. Betegnelse detektorkabel detektorspole detektorspoleledning detektorspolesæt Betydning Detektorkabel er betegnelsen for det kabel, der overfører analoge signaler fra detektorspoleledningerne til styreskab/vejstation. Typisk løber detektorkablet fra et mufningspunkt (fx en samlebrønd) nær selve detektorspolen frem til detektorelektronikken. Et multileder detektorkabel kan fremføre analoge signaler fra flere detektorspoler. Betegnelse for detektorspoleledning, der installeret i vejbanen udgør den egentlige detektor i en detektorspoleinstallation Detektorspoleledning er betegnelsen for den ledningstype, der anvendes til udformning af detektorspole og detektorspoletilledning To detektorspoler der er etableret ved siden af hinanden med henblik på at tillade direkte registrering af køretøjslængde og -hastighed - består af A-spole og B-spole, hvor A-spolen passeres først i køreretningen.

48 Side 8 af 33 Betegnelse detektorspoletilledning detektorstation dobbeltspole erstatningsdetektorspole erstatningsdetektorspolesæt fagtilsyn megning middelfejl Betydning Detektorspoletilledning er betegnelse for den del af den installerede detektorspoleledning, der parsnoet løber fra detektorspole til evt. samlingspunkt (muffe/samlebrønd) mellem detektorspoletilledning og detektorkabel, eller direkte til vejstation Detektorstation anvendes (i dette dokument) synonymt med begreberne styreskab og vejstation som betegnelse for et fuldt monteret vejskab med detektorelektronik, strømforsyning og datakommunikationsudstyr Se detektorspolesæt Detektorspole der etableres som erstatning for en defekt detektorspole Detektorspolesæt der etableres som erstatning for en defekt detektorspolesæt Bygherrens tilsyn med det faglige indhold af entreprisen, dvs. materialevalg, metoder, udførelse, opfyldelse af krav i SAB-Teknik etc. Betegnelse for måling af elektrisk isoleringsevne (måles i enheden MΩ). Isoleringsevnen udtrykker evnen til at hindre elektrisk afledning/overgang fra detektorspoleledere til jord, og er dermed et mål for kvaliteten af installationen Statistisk nøjagtighedsmål, der er knyttet til landmålingens fejlteori. Landmålingsobservationer antages at være normalfordelte, og middelfejlen er identisk med normalfordelingens spredning. Statistisk vil alle foretagne observationer ligge på følgende vis i forhold til observationens korrekte værdi: 68% indenfor +/- middelfejl 95% indenfor 2 x middelfejlen præ-fabrikeret detektorspole 2 x middelfejlen er samtidig det samme som tolerancen. Detektorspole som er færdigfremstillede på fabrik efter mål.

49 Side 9 af 33 Betegnelse samlebrønd som-udført styreskab vejstation ændringer Tabel 1,terminologi Betydning Brønd med brønddæksel ført til samme niveau som omgivelserne. I brønden placeres lednings- og kabelmufninger på en sådan måde at senere reparation og fejlsøgning gøres mulig Udtrykket anvendes typisk som præfiks i forbindelse med "dokumentation" - "som-udført dokumentation". Præfikset indikerer her, at der er tale om den dokumentation, som i detaljer beskriver de faktisk udførte installationer. Dette til forskel fra planlægnings- /projekteringsdokumentation, der beskriver, hvorledes man har til hensigt at udføre installationen. Se detektorstation Se detektorstation Ved ændring forstås enhver rettelse, indskrænkning, udvidelse, tilføjelse, ajourføring eller opdatering i forhold til ellers aftalte forhold. 1.4 Principper og anvendelse Detektorspoler etableres med henblik på at indgå i en systemsammenhæng, hvor detektorspolerne tilsluttes elektronisk udstyr placeret i en detektorstation. Kan detektorstationen placeres i umiddelbar nærhed af detektorspoleinstallationerne, så føres detektorspoletilledningerne direkte til detektorstationen, som vist i Bilagshæftet, tegning nr Består systemet af mange detektorspoler og/eller er det ikke er muligt at placere detektorstationen i umiddelbar nærhed af detektorspolerne, så kan detektorspoletilledningerne føres til en samlebrønd eller andet samlingssted. Fra samlingsstedet trækkes så et kabel til detektorstationen. Dette kabel benævnes detektorkablet, som vist i Bilagshæftet, tegning nr Den specifikke metode vil fremgå af entreprisematerialet. Sammen med måleudstyret i detektorstationen danner detektorspolen en elektrisk svingningskreds, hvis resonansfrekvens påvirkes af magnetiske emner, der placeres i eller føres forbi detektorspolen. I praksis anvendes dette grundlæggende måleprincip sammen med køretøjer som "magnetiske emner". Frekvensændringen registreres, digitaliseres og videresendes til en databehandlingsenhed af det tilsluttede måleudstyr, så måleresultatet kan omsættes til styring af, trafiksignaler eller til registrering af trafikstrømme på en vej. Alle data tidsstemples (med dato og klokkeslæt) af måleudstyret. Trafikstrømmene registreres typisk ved parametrene:

50 Side 10 af 33 belægningsgrad hastighed (kræver dobbeltspole for god nøjagtighed) køretøjslængde (kræver dobbeltspole for god nøjagtighed) køretøjskategori (kræver dobbeltspole og/eller specielle placeringer for god nøjagtighed) afstande mellem køretøjer tilstedeværelse tidsstempel Detektorspolernes geometriske udformning (herunder også konfiguration som enkeltspole eller dobbeltspole) afstemmes til den påtænkte hovedanvendelse. 1.5 Referencedokumenter I den følgende oversigt er der, for visse dokumenter, angivet version/datering af dokumentet. Disse oplysninger er ajourført på udgivelsestidspunktet for den tekniske arbejdsbeskrivelse, men det forudsættes generelt, at der til arbejdet med en konkret opgave anvendes seneste (gældende) revision af hvert relevant dokument. Såfremt der opstår tvivl om, hvilken revision der skal anvendes, eller om et dokument i seneste revision er relevant for en given opgave, så skal sagen forelægges bygherren eller dennes fagtilsyn til afgørelse. I den tekniske arbejdsbeskrivelse vil der være henvist til referencedokumenter ved anvendelse af notationen "[x]", hvor "x" er referencenummeret, som fremgår af følgende liste: 1 Afmærkning af vejarbejder m.m., Vejdirektoratet - Vejregelrådet, november 2002 / revideret april Afmærkning af vejarbejder m.m. - Tegninger, Vejdirektoratet - Vejregelrådet, november Instruks for råden over vejareal. Ansvar og pligter i forbindelse med vejarbejder på statsvejnettet. Marts Afmærkning af vejarbejder på statsveje - Tegningsbilag - motorveje, Driftsområdet NB, forventes erstattet af ny udgave ultimo Stærkstømsbekendtgørelsen afsnit 6, Elektriske installationer - 1. udgave - Elektricitetsrådet (gyldighed fra 1. juli 2001) 6 EMC direktivet 2004/108/EC af 15. december 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (89/336/EØF) 7 Lavspændingsdirektivet - Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/95/EF af 12. december 2006 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (kodificeret udgave) 8 Udbudsforskrift - Vejoverbygning, LEDNINGSGRAVE - Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB). Vejregelrådet/Vejdirektoratet, december 2008

51 Side 11 af 33 9 Udbudsforskrift Veje JORDARBEJDER- Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB). Vejregelrådet/Vejdirektoratet, juni DS 462:1995, Norm for registrering af ledninger 11 DS 475:1994, Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 12 DS 475/Til.1:1997, Annex A til Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 13 Vejledning til registrering af fiberkabelanlæg i forbindelse med sam- og fællesgravning. Udarbejdet i Telekommunikationsindustrien (TI) regi Version 2.0, november Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje, Vejdirektoratet - december 2011

52 Side 12 af 33 2 Materialer og værktøj En detektorspole etableres som en elektrisk komponent ved at indstøbe et antal vindinger af isoleret elektrisk ledning i en til formålet udskåret rille efter en geometrisk figur i vejbelægningen. Tilledningerne til detektorspolen kan føres gennem en til formålet skåret rille til vejkant eller samlingssted, som specificeret i entreprisematerialet. I praksis etableres detektorspole og detektorspoletilledninger ved anvendelse af en ubrudt ledning. Der henvises til Bilagshæftet, tegning nr. 001 for principopbygning af en installation. I det følgende beskrives krav til materialer og værktøj, som skal anvendes til etablering af en detektorspole. 2.1 Detektorspoleledning Detektorspoler kan opbygges in situ eller etableres på grundlag af præfabrikerede detektorspoler. Såfremt entreprisegrundlaget ikke specificerer anvendelse af en specifik type, kan entreprenøren frit vælge hvilken type, der skal anvendes Opbygning af detektorspoler in situ Detektorspoler opbygget in situ kan på stedet udformes til det ønskede formål, og vil normalt være billigst at etablere, idet materialeforbruget til selve detektorspolen er yderst begrænset og selve arbejdet med at montere/indstøbe detektorspolen i vejbanen er næsten det samme uanset detektorspoletype. Detektorspoleledning skal være flertrådet, fortinnet kobbertråd med et samlet ledertværsnit på 1,5mm 2. Detektorspoleledningen skal kunne tåle temperaturer, som med rimelig margin er større end den for arbejdet anbefalede maksimale udstøbningstemperatur for den fugemasse, der anvendes til den aktuelle opgave, og i øvrigt være egnet til indstøbning. Der findes kabeltyper på markedet der modstår temperaturer på op til 155 C, og kortvarigt (mindre end 5 sek.) temperaturer op til 280 C. Detektorspoleledningens kappe/isolation skal dels være egnet til at beskytte lederen mod de mekaniske påvirkninger, som den erfaringsmæssigt vil blive udsat for i driftssituationen og dels være egnet til at modstå de mekaniske (fx relevant ift. bøjningsradius og påvirkning fra monteringsværktøj). Detektorspoleledningen skal desuden have god modstandsdygtighed over for olie og kemikalier.

53 Side 13 af 33 Der skal anvendes detektorspoleledning af anerkendt fabrikat, som entreprenøren kan dokumentere egnet til formålet, herunder egnethed til permanent indstøbning og nedgravning i jord Præfabrikerede detektorspoler Anvendelse af præfabrikerede detektorspoler kan være at foretrække, hvor der ønskes en garanteret lang levetid på en installation. Det er således ikke ualmindeligt, at fabrikanter af præfabrikerede detektorspoler giver 10 års garanti på deres produkter. Det skal dog bemærkes, at garantien forudsætter, at detektorspoler nedlægges i stabile vejkonstruktioner og i øvrigt efter fabrikantens anvisninger. Præfabrikerede detektorspoler bestilles med de eksakte geometriske mål og vindingstal direkte fra fabrik. Præfabrikerede detektorspoler er særligt anvendelige, hvor der er tale om simpel detektorspolegeometri (firesidet detektorspole), og hvor der må forventes særlig risiko for mekanisk påvirkning af detektorspolen i driftssituationen. 2.2 Kabelrør Detektorspoletilledningerne fremføres i korrugeret flexrør i overgangen mellem vejbane og rabat eller vejbane og fortov/sideareal til samlebrønd. Rørets formål er at aflaste og beskytte ledningen mod mekaniske påvirkninger herunder bl.a. også at forhindre, at småsten og andre skarpe emner beskadiger den elektriske isolering. Flexrøret skal være udført i solidt plastmateriale, fx polyethylen (PE). Enden af rillen tilpasses rørets ydre diameter. Rørets indre diameter skal kunne tillade såvel ledere som en eventuel træksnor at blive trukket igennem. Normalt anvendes rør med ydre diameter på ca. 30 mm. Se Bilagshæftet, tegning nr Samlinger Hvor en detektorspoletilledning og en leder i et detektorkabel skal samles skal dette ske ved anvendelse af crimpbøsninger og krympemuffer. Samlingerne skal derefter indkapsles i vandtæt forsegling som beskrevet i afsnit eller afsnit "Crimpning" foretages med det af fabrikanten anbefalede værktøj, så samlingen bliver mekanisk solid og uden overgangsmodstand. Krympemuffen skal være udført af vandtæt materiale og krympningen, der forudsætter anvendelse af gas - eller el-drevet varmeblæser, skal udføres så den færdige konstruktion effektivt forhindrer vandindtrængen i de elektriske ledere. Krympemufferne skal være egnede til forsegling ved en af metoderne beskrevet i afsnit eller afsnit Anvendelse af samlemuffe Samlemuffen skal være en støbemuffe baseret på en 2-komponent støbemasse, der hærder ved sammenrøring og dermed danner en vandtæt og mekanisk beskyttelse af samlingen mellem

54 Side 14 af 33 detektorspoletilledningen og detektorkablet. Støbemassen skal være egnet til indstøbning af vaselinekabel, jf. afsnit Anvendelse af forseglingsbånd Forseglingsbåndet/tapen skal være elektrisk isolerende, og skal kunne danne en vandtæt og korrosionsbeskyttende forsegling, der er mekanisk solid, og som er velegnet til nedgravning. Forseglingsbåndet/tapen skal overholde krav som anført i standarden IEC / ASTM D 1000 eller tilsvarende. 2.4 Samlebrønd Ved anvendelse af samlebrønd kan der benyttes en præfabrikeret samlebrønd eller en type som vist i Bilagshæftet, tegning nr.004. Brønddækslet skal kunne tåle en kortvarig påvirkning fra et tungt køretøj, fx en lastbil, uden at installationen ødelægges. Samlebrønden skal derfor udføres i to dele, en overdel med dæksel adskilt fra selve samlebrønden med indføringer for detektorspoletilledning i korrugeret flexrør og kabelrør til detektorkablerne. Se Bilagshæftet, tegning nr Detektorkabel Detektorkablet skal være kraftigt med en robust yderkappe. Kablet skal være egnet til nedgravning i jord. Kablets ledere skal være flertrådede og fortinnede. Der skal benyttes fugtafvisende vaselinekabel. Alle lederpar i kablet skal være parvis snoede og elektromagnetisk afskærmede af en yderskærm. Yderskærmen kan udgøres af flettet kobber eller af metalfolie. Kablet skal være egnet til forsegling som beskrevet i afsnit eller afsnit De følgende afsnit beskriver detektorspoler til Vejdirektoratets tre anvendelsesområder: Trafikledelse (TL) Detektorkabel skal have et tværsnit på mindst 0,75 mm Signalanlæg (SIG) Detektorkabel skal have et tværsnit på mindst 0,70 mm 2. Såfremt styreapparatsleverandør anbefaler en større dimension af hensyn til korrekt og stabil detektorfunktion, skal styreapparatleverandørs anbefaling følges Trafikstatistik (TRA) Detektorkabel skal have et tværsnit på mindst 0,75 mm 2

55 Side 15 af Fugemasse Fugemassens formål er dels at fiksere detektorspolelederen i bunden af detektorspolerillen i den færdige installation og dels at forsegle detektorspolerillen i vejbanen. Fugemassen skal derfor være egnet til og behandles under hensyn til disse formål. Fugemassen skal være af et materiale, som er kompatibelt med asfaltbelægningen, herunder bl.a. et materiale der kan binde sig til asfaltbelægningen. Fugemassen skal i færdigudstøbt tilstand være fleksibel og kunne følge naturligt forekommende bevægelse i den omgivende vejbelægning fx bevægelser forårsaget af temperaturudsving og passage af køretøjer - uden at miste sine fikserende og forseglende egenskaber. Fugemassen skal være afpasset til driftsomgivelserne, så den selv ikke ved direkte solopvarmning klæber eller oprives ved trafikering eller ødelægges af frost. Fugemassen skal være baseret på bitumen og have en viskositet/træghed, som sikrer, at den ved den aktuelle udstøbningstemperatur kan flyde ind og udfylde alle hulrum omkring detektorspoleledningerne. Den af fabrikanten eventuelt anbefalede primer (se afsnit 2.7) skal anvendes. Entreprenøren skal til bygherren levere den fornødne dokumentation for, at den valgte primer og fugemassefabrikat og type er egnet til formålet. Dokumentationen skal bl.a. også dokumentere, at den anvendte udstøbningstemperatur ikke forårsager beskadigelse af detektorspoleledningernes isoleringskappe. 2.7 Primer Der findes fugemassetyper på markedet, som ikke forudsætter anvendelse af primer. Entreprenøren skal derfor være omhyggelig med at følge fabrikantens forskrifter for anvendelse af primer i forbindelse med den aktuelle fugemassetype. 2.8 Kogekar Til opvarmning af fugemasse anvendes et kogekar. Det anvendte kogekar skal være egnet til formålet, hvilket bl.a. vil sige, at : kogekarret ikke må indeholde andet end ren fugemasse af den type og kvalitet, der skal anvendes til den aktuelle opgave kogekarret skal være forsynet med en fungerende temperaturregulering, der sikrer opvarmning til og indenfor det temperaturområde, som fabrikanten har specificeret for fugemassen kogekarret skal have tilstrækkelig volumen og varmekapacitet til den aktuelle opgave

56 Side 16 af Skæremaskine Der skal anvendes en egnet kvalitet skæremaskine til etablering af detektorspoleriller. Det indskærpes, at der anvendes tilstrækkeligt kraftigt, professionelt og vedligeholdt udstyr til sikring af, at de specificerede tolerancer på rilledybde, -bredde og -retning overholdes. Specielt ved anvendelse af præfabrikerede detektorspoler skal der anvendes en skæremaskine med god motorkraft, idet rillerne her skal skæres bredere end ved anlægning af in situ opbyggede detektorspoler. Skæremaskinen skal anvendes under overholdelse af de af fabrikanten og lovgivningen specificerede sikkerheds- og miljøforhold, hvilket fx indebærer, at fugtesystemet til sikring af vådskæring skal fungere, og at alle sikkerhedsafskærmninger skal være påmonteret og korrekt indstillet. Der kan visse steder være lokale restriktioner på anvendelse af støjende udstyr. Det påhviler entreprenøren at sikre, at arbejdet udføres under overholdelse af alle relevante regler og forskrifter, både generelle og lokale Trykluftanlæg Rengøring af skæreriller skal ske ved anvendelse af et trykluftanlæg. Trykluftanlægget skal kunne levere et konstant arbejdstryk på sprøjtedysen eller være forsynet med lufttankskapacitet til minimum et minuts arbejdstryk på sprøjtedysen. Trykluftanlægget skal være indrettet med filtreringsanordning, der sikrer, at det kun udsender tør luft Affaldsbeholder Entreprenøren skal sikre, at der på arbejdspladsen forefindes og anvendes de nødvendige opsamlingsbeholdere til de affaldstyper, der kan opstå under arbejdet, herunder en beholder til farligt affald Dokumentationsværktøjer Al dokumentation, der skal leveres som en del af entreprisen, skal være udarbejdet på en måde så den kan læses og vedligeholdes ved anvendelse af følgende værktøjer. Dokumenter: Tekstdokumentation: Microsoft Word (Microsoft Office 2010) Skemadokumentation: Microsoft Excel (Microsoft Office 2010) Tegninger:

57 Side 17 af 33 Se specifikation i entreprisematerialet 2 Anden dokumentation: Elektronisk format som specificeret i entreprisematerialet 3 2 se afsnit 1.2 punkt 4 3 se afsnit 1.2 punkt 4

58 Side 18 af 33 3 Udførelse 3.1 Generelt Erfaringen viser, at det kræver en god håndværksmæssig forståelse og erfaring at etablere detektorspoler i vejbaner med et godt og langtidsholdbart resultat og under opretholdelse af de foreskrevne person- og miljøsikkerhedsmæssige forhold 4. Entreprenøren skal være bekendt med reglerne for udførelse af arbejder på det danske vejnet, herunder specielt statsvejnettet. Her er bl.a. følgende referencer relevante [1], [2], [Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.], [4]. Før påbegyndelse af arbejdet på vejen, skal arbejdet være planlagt og forberedt, så bl.a. alle nødvendige rådighedstilladelser, afspærringsplaner, ledningsoplysninger etc. er til stede og relevante myndigheder og lodsejere er underrettet om arbejdets forventede iværksættelse. 3.2 Sikkerhed på arbejdspladsen I forbindelse med vejarbejde skal alle foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger etableres og opretholdes, for at beskytte de arbejdende mod såvel trafikken som anden fare. Nærmere specifikation vil fremgå af entreprisematerialet Trafiksikkerhed og afvikling Det følgende afsnit beskriver generelle krav. De specifikke krav vil fremgå af SAB-SOS. Ethvert arbejde, der skal udføres på eller ved statsveje, skal ske på grundlag af relevant rådighedstilladelse og oprettelse af afspærringer iht. godkendt afspærringsplan. Afhængig af arbejdets karakter og arbejdsstedets beliggenhed kan rådighedstilladelsen være udformet med begrænsninger på, hvornår arbejdet må udføres (spærretider). Det er entreprenørens ansvar, at alt arbejde udføres inden for de rammer, som den indhentede tilladelse giver. Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse ved vejmyndigheden i god tid før arbejdets start. Der skal ved arbejdsplanlægningen tages højde for, at vejmyndighedens sagsbehandlingstid kan være op til 15 arbejdsdage. 4 Se afsnit 1.2, punkt 5. 5 se afsnit 1.2 punkt 5

59 Side 19 af 33 Entreprenøren skal underrette Trafikinformationscentret (T.I.C), og fagtilsynet dels når opsætning af afmærkning påbegyndes, og dels når arbejdet er afsluttet og hele afmærkningen er fjernet. 3.4 Projektering af detektorspoler Inden arbejdet med installation af detektorspolerne påbegyndes, fastlægges den endelige placering af detektorspolerne lokalt, idet kun detektorspolernes omtrentlige position kan fastlægges ved den indledende projektering. Detektorspolerne bør så vidt muligt ikke placeres i vejkurver eller andre steder, hvor trafikken normalt ikke afvikles i den geometriske midte af køresporene. Erfaringer fra steder, hvor detektorspoler er placeret i kurver viser, at kun en del af køretøjerne registreres. Detektorspolerne placeres optimalt på lige vejstrækninger, hvor der ikke normalt forekommer et større antal vognbaneskift. Placering af detektorspoler på steder, hvor vejbelægningen udsættes for ekstraordinære belastninger, fx umiddelbart før stoplinjer i vejkryds med tung og/eller hurtigt kørende trafik eller på dårligt vedligeholdte vejstrækninger eller i skarpe kurver, vil også udsætte detektorspolen for ekstraordinære mekaniske påvirkninger. Såfremt der ikke tages højde for dette ved installationens udformning og materialevalget, så må der forventes en kortere end gennemsnitlig levetid for installationen. Kraftig sporkøring som den fx ses på mange bygader, og de deraf følgende ekstraordinære mekaniske påvirkninger af detektorspoler, kan reducere detektorspolernes levetid betragteligt. 3.5 Detektorspoler til forskellige formål Detektorspoler til trafikdetektering udformes specielt i relation til den eller de transportmiddeltyper der ønskes registreret. Sådanne detektorspoler er derfor udformet med henblik på at detektere transportmidler inden for en eller flere af følgende kategorier: almindelige personbiler personbiler med anhænger (trailer eller campingvogn) busser lastbiler, små lastbiler, store varebiler motorcykler scootere og knallerter cykler Detekteringen etableres som grundlag for trafiktællinger, hastighedsmålinger samt registrering af passage eller tilstedeværelse af et transportmiddel, fx ifm. styring af signalanlæg.

60 Side 20 af Detektorspoler til anvendelse i signalanlæg Formålet med detektorspoler til anvendelse i signalanlæg er, at detektere tilstedeværelse eller passage af køretøjer (biler, motorcykler, cykler etc.) i den del af vejnettet, der styres af signalanlægget. Data registreres og viderebehandles i styreskab og tilhørende detektorelektronik. De enkelte detektorspolers udformning og placering er bestemt af de ønskede detektorfunktioner. Information om detektorspolernes funktion, udformning og placering findes i detektorfunktionsbeskrivelsen og detektorplanen for pågældende signalanlæg. Supplerende oplysninger om facon, dimension og antal vindinger og vinkelretning oplyses af pågældende styreapparatsleverandør Detektorspoler til anvendelse i TL-systemer På statsveje etableres detektorspoler til trafikregistrering i andre TL-systemer end trafiksignaler typisk med en af to forskellige kombinationer af detektorspoledimensioner og -afstande. Begge disse kombinationer består af dobbeltspolekonfigurationer placeret i hver vognbane. De to kombinationer er: 1 Detektorspolelængde: 2m Detektorspolebredde: Afhænger af aktuel kørebanebredde Detektorspoleafstand: 2 m 2 Detektorspolelængde: 1 m Detektorspolebredde: Afhænger af aktuel kørebanebredde Detektorspoleafstand: 1,5 m Disse kombinationer er tilpasset de anvendelser og det udstyr, som Vejdirektoratet normalt anvender i andre TL-systemer end netop trafiksignaler. Bilagshæftet, tegning nr. 003 viser detektorspolelayout i kombination 1 ved etablering af detektorspoler på en 3-sporet motorvej. 3.6 Spoledimensioner og detektorspoleriller Spoleledningen nedlægges i en rille som skæres i asfalten. Detektorspolerilleforløbet afhænger af hvilket detektorspolesystem, der skal etableres. Forud for skæring af detektorspolerillerne skal entreprenøren optegne alle de ønskede rilleforløb på vejbanen, omhyggeligt og tydeligt. For at sikre overholdelse af de foreskrevne dimensioner skal der foretages kontrolmålinger af både sidelængder og diagonallængder. Alle detektorspoleriller skal normalt etableres henholdsvis parallelt med eller vinkelret på køresporenes længderetning. Der kan være foreskrevet en anden geometri, specielt for anvendelse til signalanlæg, hvilket i så fald vil fremgå af entreprisematerialet.

61 Side 21 af 33 Såfremt der for den aktuelle opgave ikke er angivet andre specifikationer skal følgende mål og tolerancer overholdes: Detektorspolerilledybde: - Signalanlæg 40 mm, ± 10 mm - Andre anlæg 65 mm, ± 10 mm Fællesrilledybde 6 : mm, ± 10 mm Detektorspolerillebredde 7 : ledningsdiameter + 4 mm ± 1 mm Placering: som på tegning 8, ± 50 mm I længderetning: - Signalanlæg ± 100 mm Tværgående snits afstand: som på tegning 9, ± 10 mm Tværgående snits retlinethed: ± 10 mm per m Ovenstående tolerance for Tværgående snits afstand vedrører afstande mellem samhørende detektorspoler 10. De anvendte betegnelser referer til Bilagshæftet, tegning nr I visse tilfælde kan den anvendte fugemasses flydeegenskaber og omgivelsestemperaturen også være dimensionerende for rillebredden. Der henvises her til fabrikantens anvisninger. BEMÆRK, ved anvendelse af præfabrikerede detektorspoler skal der benyttes en detektorspolerille som specificeret af fabrikanten. Dybden af detektorspolerillen er valgt som et kompromis mellem: at yde beskyttelse af detektorspoleinstallationen mod fysiske påvirkninger fra den passerende trafik at sikre mulighed for at installationen ikke ødelægges ved regenerering/bortfræsning af øverste asfaltslidlag i forbindelse med vejrenovering, fx som følge af sporkøring at sikre den nødvendige præcision i detekteringen, idet signalkvaliteten aftager med dybden af detektorspolen 3.7 Skæring af rille Selve rilleskæringen skal udføres med en egnet skæremaskine, dette betyder bl.a. en maskine med tilstrækkelig motorkraft til kontinuerligt at skære i relevante rillebredder og -dybder. 6 Rille hvor tilledninger til flere detektorspoler føres. Dybde afhænger af antal ledere. 7 Ved anvendelse af præfabrikerede detektorspoler følges fabrikantens specifikation 8 se afsnit 1.2 punkt 4 9 se afsnit 1.2 punkt 4 10 vedrører afstande mellem samhørende detektorspoler i detektorspolesæt

62 Side 22 af 33 Ved etablering af detektorspolerillen skal mål og tolerancer følge specifikationerne givet i afsnit 3.6 så detektorspolerillen fremstår ensartet dyb og bred i hele sin udstrækning. Ved anvendelse af præfabrikerede detektorspoler skal rillen udføres i henhold til fabrikantens anvisning. Som udgangspunkt skal riller udføres ved vådskæring. I vinterperioden (oktober - april) må vådskæring dog kun benyttes efter forudgående godkendelse af fagtilsynet. Fagtilsynet skal forinden godkendelse udstedes konsultere den relevant vejmyndigheds vintertjeneste, så der ikke opstår fare for lokale isdannelser på en del af vejnettet, hvor der i øvrigt udføres glatførebekæmpelse af vintertjenesten. Der kan anvendes tørskæring, hvor støv ikke er til gene for trafikafvikling, trafikanter eller beboere. Personale der arbejder med tørskæring skal anvende åndedrætsværn, der forhindrer inhalering af skadelige partikler. Der henvises i øvrigt til arbejdstilsynets anvisninger for denne type arbejder Rillehjørner Ved retningsændringer i detektorspolerillerne skal alle hjørner borthugges i bunden af rillen ved mejsling, således at spoleledningen kan monteres med en bukkeradius for detektorspoleledningen på ca. 20 mm og således at der ikke forekommer skarpe kanter, der kan medføre beskadigelse af spoleledningens isoleringskappe. Se også Bilagshæftet, tegning nr Klargøring af rille - rengøring og priming Efter fræsning rengøres rillerne ved bortfejning og bortskrabning af overskydende materiale, hvorefter resterende fræsestøv fjernes ved anvendelse af trykluftrensning eller højtryksspuling (for højtryksspuling gælder samme vinterhensyn beskrevet som for vådskæring ovenfor). Hvis rillerne ikke fremstår fuldstændig tørre efter rensningen, så forceres en tørring med varm luft ("jet blast"). Erfaringer har vist, at rengøring med opvarmet komprimeret luft tilført rillen med specialdyse, der passer ned i detektorspolerillen giver det bedste resultat. Tørring med åben gasbrænder må ikke anvendes på grund af risikoen for termisk beskadigelse af asfaltbelægningen. Det er vigtigt at rillerne fremstår fuldstændigt rensede, tørre og uden fremspring og rester før påføring af eventuel primer (følg anvisningen fra fugemasseleverandøren) og nedlægning af detektorspoleledning. Der må ikke forefindes overskydende primer i bunden af rillen. 3.9 Trykluftsanlæg/højtryksrenser Efter skæring af detektorspoleriller skal disse renses effektivt så de fremstår rene og tørre før påførelse af evt. primer (se afsnit 2.7) og ifyldning af fugemasse. Det det er helt afgørende for

63 Side 23 af 33 kvaliteten af det udførte arbejde og detektorspolens levetid, at detektorspolerillerne er helt tørre før evt. primer påføres og fugemasse ifyldes. I Bilagshæftet, bilag 001 er vist billedeksempler på fejlhæftet udstøbning af riller. Mange af fejlene kan henføres til, at detektorspolerillen ikke har været helt tør under udstøbningen. Rengørelse kan fx ske ved anvendelse af trykluftsanlæg eller højtryksspuling. Før eventuel anvendelse af højtryksspuling skal det overvejes, hvorledes efterfølgende tørring af rillerne kan opnås, da forsegling af rillerne normalt forudsætter, at primer og/eller fugemasse anvendes på tørre overflader. Det anbefales generelt at følge metodeanbefalingen fra fabrikanten af primer og/eller fugemasse Installation af detektorspoleledning Detektorspoleledningen lægges i de rengjorte, tørrede og evt. primede detektorspoleriller således, at der etableres en detektorspole med det antal vindinger, som er specificeret i entreprisematerialet 11. Den anvendte detektorspoleledning skal være uden samlinger og med fuldstændig intakt isoleringskappe. Detektorspoleledningen lægges forsigtigt i rillen og føres til bunden med fx en flad/stump træpind, rullehjul e.l. Der må IKKE benyttes skruetrækker eller andet hårdt/skarpt værktøj, som kan beskadige detektorspoleledningens isoleringskappe. Det skal sikres, at detektorspoleledningen ligger stabilt i bunden af rillen. For at sikre fastholdelse af detektorspoleledningen i bunden af rillen under udstøbningen, kan der eventuelt anvendes en varmebestandig fiksering, fx gummi- eller plastikkiler el.lign., som ikke beskadiger isoleringen. Detektorspoletilledningerne føres parsnoet fra detektorspolen i udløbsrillen frem til vejkanten, hvorfra den parsnoede detektorspoletilledning fremføres til samlingspunktet som angivet i entreprisematerialet. Parsnoningen udføres med minimum 10 vindinger pr. meter. I samlingspunktet forbindes detektorspoletilledningerne elektrisk til et flerledet detektorkabel, som fører signalerne sammen med tilsvarende signaler fra andre detektorspoler til detektorstationen Udstøbning af rille Arbejdet er vejrafhængigt, idet vedhæftning af bitumen på våde flader ofte er utilstrækkelig, hvorfor udstøbning kun må foretages i tørvejr eller under afdækning, ligesom lave vejbanetemperaturer i kombination med meget smalle detektorspoleriller kan forårsage en så hastig nedkøling af fugemassen, at denne ikke forsegler installationen tilstrækkelig sikkert før størkningspunktet nås. Retningsgivende bør ifyldning af fugemasse ikke foretages ved temperaturer under 5 C, men fabrikantens anvisninger skal under alle omstændigheder følges. Fugemassen opvarmes i et egnet kogekar. Maksimumtemperaturen for fugemassen må aldrig overskrides, da fugemassen så mister sine plastiske egenskaber. 11 se afsnit 1.2 punkt 4

64 Side 24 af 33 Fugemassens udstøbningstemperatur skal være i overensstemmelse med fabrikantens anvisning. Skal der anvendes primer, så skal opfyldning af rillen påbegyndes snarest muligt efter, at primeren er absorberet i asfaltlaget. Der henvises i øvrigt til fabrikantens anvisninger for anvendelse af primerproduktet. Detektorspolerillen med detektorspolelederen fyldes af 3 omgange, som følger: 1. Første opfyldning, hvor detektorspolerillen tilfyldes så detektorspoleledningerne lige netop er dækket. Det sikres i denne fase, at alle lederne forbliver liggende i bunden af rillen. Erfaringer viser at detektorspolelederne, herunder også præfabrikerede detektorspoler, slår sig en smule ved opvarmningen, så det skal sikres - evt. ved anvendelse af supplerende kilestykker - at detektorspoleledningen holdes fikseret i bunden af detektorspolerillen. 2. Anden fyldning, hvor rillen fyldes op til et niveau lidt over den omgivende vejoverflade. Fugemassen skal nu stå i ca. en halv time for at sætte sig. BEMÆRK, sættetiden kan variere afhængigt af fugemassens fabrikat, massens temperatur og volumen (ref. rillens bredde og dybde) samt temperaturen af den omgivende vejbelægning. 3. Efterhånden som fugemassen afkøles, trækker den sig sammen og sætter sig i rillen. Herved kan der ske en så stor nedsynkning af fugen, at fugens overkant kommer til at ligge lavere end den omgivende vejbanes overflade. Sker dette, så efterfyldes fugen til fugemassen ligger i niveau med den omgivende vejoverflade. Det skal sikres, at den tilførte fugemasse smelter sammen med fugemassen i rillen. Fabrikantens anvisninger skal følges. Når der ikke længere kan konstateres nedsynkning, så bortskrabes eventuel overskydende fugemasse fra vejbanen. For at opnå det bedste slutresultat skal denne bortskrabning udføres på langs af rillen, og inden fugemassen er fuldstændig størknet. Forsøges bortskrabning af overskydende materiale før størkningsprocessen er tilstrækkeligt fremskreden, så er der fare for, at fugemassen trækkes op af rillerne og dermed for, at hele konstruktionen skal laves om. Inden arbejdet afsluttes, strøes stenmel/skærestøv ovenpå alle synlige fugemasseoverflader. I Bilagshæftet, bilag 001 findes dokumentation af forskellige fejl, som kan opstå ved forkert udstøbning af detektorspoleriller. Entreprenøren skal have speciel opmærksomhed på at undgå, at sådanne fejl opstår Detektorspoletilledninger Den del af detektorspoleledningerne, der løber mellem vindingerne og detektorkablet, benævnes i dette dokument detektorspoletilledning. Se Bilagshæftet, tegning nr Detektorspoletilledningen, udføres af samme ledningstype som selve detektorspolen og parsnoes minimum10 gange per m, hvilket er illustreret i Bilagshæftet, tegning nr Detektorspoletilledningerne fremføres i rille fra detektorspole mod vejkant.

65 Side 25 af Fremføring af detektorspoletilledning gennem ubefæstet sideareal I overgangen mellem vejbane og rabat fremføres detektorspoletilledninger i korrugeret flexrør. Se Bilagshæftet, tegning nr Føringsveje uden for selve vejbanen/nødsporet etableres uden at grave så tæt på asfaltbelægningen, at denne svækkes/undergraves. Der bores et hul på maksimalt 40 mm i asfalten, ca. 30 cm fra asfaltkanten og i skrå retning ned mod samlebrønden. Et korrugeret flexrør fikseres solidt i rillens ende fx med fugemasse. Røret udføres med en bøjning og anbringes i rillen, så detektorspoletilledningen kan føres direkte fra rillen og ind i røret. Røret installeres med en hældning i retning mod indgangshullet i samlebrønden. Hullet, hvor flexrøret føres ind i brønden, skal tætnes således, at jord og vand ikke trænger ind i brønden af den vej. Se bilagshæfte, tegning nr Hvor detektorspoletilledningerne føres gennem kantsten e.l. skal det specielt sikres, at ledningskappen (isoleringen) ikke beskadiges, hverken ved monteringen eller i den efterfølgende driftsperiode. Det er vigtigt at detektorspoletilledningerne er parsnoet hele vejen fra detektorspole til samlings- eller tilslutningspunkt Faseopdelt arbejde Såfremt nedlægning og evt. samling af detektorspoletilledning og detektorkabel ikke udføres i en sammenhængende arbejdsgang, så skal enden af såvel detektorspoletilledning som detektorkabel være forseglet mod vand- og fugtindtrængen indtil samling finder sted. Denne forsegling kan fx udføres ved at påføre de to ledningsender flydende fugemasse eller en tætsluttende krympemuffe Samling af spoletilledning og detektorkabel Detektorspoletilledningen, som er relativt sårbar ved fremføring i ubefæstet areal, skal uden for vejbanen holdes så kort som muligt. En eventuel samle-/støbemuffe eller en samlebrønd placeres derfor ca. 1 meter fra vejbanekant eller fra nødspor, hvis et sådant forefindes. De specifikke krav vil fremgå af entreprisematerialet. Anvendelse af samlebrønd kan lette eventuel senere fejlsøgning og reparation, ligesom tilføjelse af ekstra detektorspoler i nærområdet lettes væsentligt, såfremt der er sikret tilstrækkelig ledig kapacitet i signalkablet ved etablering af den oprindelige installation. Samlebrønden skal udføres, så den yder god beskyttelse af installationen mod mekaniske påvirkninger og andre former for skadelige påvirkning af installationen. Samlebrønden lukkes med dæksel. Af hensyn til bl.a. trafiksikkerheden og muligheden for at vedligeholde sidearealer (fx græsklipning) ved anvendelse af maskiner uden at beskadige installationen, skal dækslets overflade i påmonteret stand flugte med det omgivende niveau. Se også Bilagshæftet, tegning nr. 004.

66 Side 26 af 33 Brønden skal placeres et sted, hvor der ikke er risiko for, at brønden kan fyldes med opstigende vand. Bunden af brønden fores med ral, der kan virke som drænmulighed for evt. indtrængende vand, idet dog brøndinstallationen skal etableres så overfladevand ikke løber direkte ned i brønden. I byområder med fortove og cykelstier er det sjældent muligt at etablere en samlebrønd. Så vidt muligt bør detektorspoletilledninger føres ubrudt frem til detektorstationen, men hvis dette ikke er muligt, så skal der etableres en samlemuffe i jorden Nedgravning af detektorkabel Uanset fremgangsmåde skal der anvendes kabeltype og andet materiel, som er egnet til den valgte installationsform. Arbejdet skal udføres i henhold til [14] Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje, Vejdirektoratet - december 2011 og [8] Udbudsforskrift - Vejoverbygning, LEDNINGSGRAVE - Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB). Vejregelrådet/Vejdirektoratet, december 2008 og krav, der ellers måtte fremgå af entreprisematerialet Installationer til Trafikstatistik (TRA) I installationer, der etableres til brug for trafikstatistik, skal detektorkabel fremføres i rør, minimum Ø40. Detektorkablet skal nedgraves så det har et jorddække på minimum 0,45 m. Der skal lægges markeringsbånd over det nedgravede kabel, så risikoen for beskadigelse af kablet ved efterfølgende gravearbejder mindskes. Herefter lukkes udgravningen med det opgravede materiale, der skal nedlægges i samme orden som det forefandtes før opgravning. Arbejdet afsluttes med en komprimering af alt det tilfyldte materiale, og retablering af en eventuel belægning eller beplantning. Eventuelt overskydende fyldmateriale bortskaffes Installationer til signalanlæg (SIG) Detektorkabel for signalanlæg skal altid fremføres i rør, minimum Ø 50 mm for beskyttelse af kablet. Rørender og tilslutningssteder skal lukkes til, efter kabler er trukket, så indtrængning af jord forhindres. Hvis entreprisematerialet ikke beskriver krav til nedgravning af detektorkabel, skal installationen udføres som beskrevet i afsnit Ud for hver detektorspole skal der på detektorkablet laves en sløjfe med en samlet længde på 2 meter.

67 Side 27 af Installationer til trafikledelsessystemer (TL) Hvis ikke det af entreprisematerialet fremgår, at installationen af detektorkabel skal udføres som beskrevet i afsnit altså som for TRA-installationer skal der anvendes installation som beskrevet i det følgende. Detektorkablet kan nedgraves direkte i jord (uden rørføring), men det er vigtigt, at den gravede rende forinden nedlægning af detektorkabel renses for sten og andre skarpe genstande. I bunden af renden lægges et sandlag på min. 10 cm tykkelse som komprimeres, hvorefter kablet ilægges. Ovenpå kablet lægges endnu et 10 cm tykt sandlag - ligeledes komprimeret. Markeringsbånd udlægges ovenpå det øverste sandlag, hvorefter udgravningen lukkes med det opgravede materiale, der skal nedlægges i samme orden som det forefandtes før opgravning. Arbejdet afsluttes med en komprimering af alt det tilfyldte materiale, og retablering af en eventuel belægning eller beplantning. Eventuelt overskydende fyldmateriale bortskaffes Samføring af kabler Detektorkabel og strømforsyningskabel skal altid fremføres med en minimumsseparation som foreskrevet i [11] og [12]: DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord, hvilket for et elkabel ( 1kV) og et kommunikationskabel er 0,2 m Mærkning og opmærkning Alle ledninger, kabler, lederender og samlinger skal mærkes tydeligt og entydigt. Mærkningen skal være holdbar og letlæselig i hele den projekterede levetid af installationen - selv efter flere års ophold i jord og fugtige omgivelser. Hvor der ikke anvendes samlebrønd, kan samlingen (ref. afsnit 2.3) markeres med markeringspæl/søm i rustfrit stål, som placeres i plan med omliggende belægning eller en rustfri stålplade, ca. 50x100mm, placeret på en husmur med indgraveret tekst, der angiver retning/afstand til samlemuffen og kablerne. Detektorspoletilledningens overgang fra asfaltkant og rabat kan markeres med mærkepinde, søm i belægning eller spraymaling,specifikke krav vil fremgå af entreprisematerialet Fejl på detektorspoleinstallationer Fejl på en detektorspoleinstallation skyldes typisk, at der er opstået brud på isoleringskappen omkring detektorspolelederen eller, at der opstået brud på selve detektorspolelederen. Begge defekter kan opstå som følge af større mekaniske påvirkninger af installationsomgivelserne end installationen var projekteret til eller på grund af dårligt udført installationsarbejde. Ved udbedring af fejl på detektorspoleinstallationer er det afgørende at få fastslået, hvor defekten er lokaliseret: er det på den del af installationen, som befinder sig vejbanen (detektorspole eller detektorspoletilledning)

68 Side 28 af 33 er det på den del af installationen, der befinder sig uden for vejbanen Hvis defekten er lokaliseret i den del af detektorspoleinstallationen, der befinder sig i selve vejbanen, så skal der etableres ny detektorspole. I modsat fald kan reparation af den beskadigede del af detektorspoletilledningen være at foretrække, hvis den kan lokaliseres. Hvis reparation gennemføres, så skal det kontrolleres, at den reparerede spoleinstallations egenskaber ikke forringet ift. specifikationerne for den oprindelige installation. Den beskadigede detektorspole må ikke forsøges fræset op med henblik på at genanvende rillen, så en erstatningsdetektorspole skal etableres forskudt for den oprindelige spoleplacering. Hvis det er muligt, så skal en forskydning i vejens længderetning foretrækkes (aht. vejbelægningen) og forskydningen skal være så stor, at alle dele af erstatningsdetektorspolen placeres mindst 0,5 m fra den defekte detektorspole. Ifm. detektorspoler etableret i signalanlæg, kan en erstatningsdetektorspole etableres med en forskydning på 5-10 cm i forhold til den defekte spole. Forskydningskravet gælder alle parallelle kanter i de to detektorspoler. Hvis den defekte detektorspole er en del af et detektorspolesæt, og det findes nødvendigt at skære en ny detektorspole, så skal der etableres et helt erstatningsdetektorspolesæt (2 detektorspoler) som vist i Bilagshæftet, tegning nr Retablering af arealer De berørte områder skal efterlades i samme stand, som de forekom ved detektorspolearbejdets påbegyndelse. De berørte områder skal visuelt fremstå ryddelige og ordentlige efter arbejdets afslutning. Ved tilbagefyldning af jord må jordlag ikke blandes, og de skal lægges tilbage i samme orden som oprindelig forefundet. Alt overskydende materiale og affald fjernes fra arbejdsområdet og bortskaffes efter gældende forskrifter og regler. Der må ikke forekomme plamager af primer eller fugemasse på vejbanen. Overskydende fugemasse og primer på vejbanen skal fjernes, og de færdigfugede riller overstrøs med stenmel. Eventuelle beskadigelser, herunder: bemalinger, afstribninger o.l. flisebelægning vejbelægning (fx som følge af fejlfræsning) anlægsdele, beplantning o.l. der eksisterede forud for arbejdets påbegyndelse skal udbedres med samme materialer og efter samme arbejdsprocedurer og kvalitetsmål, som oprindeligt anvendt medmindre andet er eksplicit aftalt med bygherren.

69 Side 29 af 33 4 Kontrol og dokumentation 4.1 Entreprenørens egenkontrol Entreprenøren skal kontrollere og planlægge arbejdet iht. beskrivelser i entreprisematerialet. 4.2 Krav til målemetoder og måleinstrumenter Alle måleinstrumenter, der anvendes under entreprisen, skal være korrekt vedligeholdte, være af god professionel kvalitet og være kalibrerede i henhold til almindelige kvalitetskriterier - dvs. typisk med årlige kalibreringer. Alle instrumenter skal være forsynet med mærke, der tydeligt og entydigt identificerer instrumentet, dets seneste kalibreringsdato og initialerne for den kvalitetsansvarlige person hos entreprenøren. De anvendte instrumenter skal være indrettet til måling af de relevante parametre og grænseværdier - herunder en skalainddeling, der gør det muligt tydeligt at aflæse aktuelle værdier i forhold til fastsatte grænseværdier. Hvis ikke andet fremgår af entreprisematerialet, så anvendes målemetoderne som beskrevet i afsnittene og Se desuden Bilagshæftet, bilag nr. 002 Kontrolmålinger Megning Megning udføres med kalibreret megningsinstrument, der kan levere de specificerede målespændinger og har et måleområde, der omfatter de anførte grænseværdier. Måleresultaterne indføres i kontrolskema vist i Bilagshæftet, bilag nr Induktansmåling Måling af induktans udføres med kalibreret måleinstrument, der har et måleområde der omfatter den anførte forventede induktansværdi. Måleresultaterne indføres i kontrolskema vist i Bilagshæftet, bilag nr Bygherrens fagtilsyn og kontrol Der henvises til beskrivelse i entreprisematerialet.

70 Side 30 af Installationsindmåling Uanset om indmålingen foretages som bestemmelse af geografiske koordinater eller ved relative angivelser i forhold til fx vejens kilometrering, navn og gadenummer eller andre fikspunkter i omgivelserne, så skal indmålingen foretages med henblik på at muliggøre genfinding af såvel detektorspoler som tilledninger, mufningspunkter og føringsveje. For en specifik entreprise anføres krav til indmåling ved valg af en af de metoder, der er beskrevet i det følgende eller en alternativ metode, der i givet fald skal være beskrevet andetsteds i entreprisematerialet. Den valgte metode samt eventuelle supplerende specifikationer til det, der fremgår af denne tekniske arbejdsbeskrivelse fremgår af entreprisematerialet 12. Uanset valgt metode, så skal alle mærkninger/indmålingsoplysninger kunne genfindes entydigt i som-udført dokumentationen Installationsindmåling 1 Det indskærpes, at indmåling af kabler skal foretages før kabelgrav tildækkes. Permanente anlægsdele så som føringsvejstracé, kabelsamlinger, detektorspoler, stik-ledninger, skabe, master o. lign. skal indmåles som beskrevet i Digitale grundplaner Teknisk specifikation version 4.1. Vejdirektoratet januar 2010 ( Især fremhæves: Koordinatsystem: Data skal indmåles med koordinaterne X, Y, Z. Indmåling skal foretages i UTM32 EUREF89 samt i KP2000. Koter skal måles i DVR90. Indmåling skal ske med maksimalt 25 m mellem målepunkterne samt minimum et målepunkt ved hver betydende afvigelse fra rette linjer. Format: Data skal altid udveksles i DSFL-format samt tilhørende kmz-fil. DSFL kode til DGP: Der skal benyttes følgende DSFL-koder for registrering af de angivne objekter: 12 se afsnit 1.2 punkt 4

71 Side 31 af 33 Udveksling: Der skal til Vejdirektoratet som minimum afleveres: De geografiske data organiseret i en DSFL-fil. DSFL-filen skal altid indledes med hovedoplysninger og referencedefinition. Der henvises til DSFL-formatet på Bilag med beskrivelse af hvilke DSFL-koder, der er benyttet udover ovennævnte. Kontrolplot som viser registreringens indhold på kort med omkringliggende veje, bygninger mm., så registreringen umiddelbart kan vurderes. En kmz-fil (Google Earth), som kan bruges til at vise anlægsdelenes placeringer i Google Earth, dvs. en kmz-udgave af den ovenstående DSFL-fil Installationsindmåling 2 Permanente anlægsdele så som føringsvejstracé, kabelsamlinger, detektorspoler, stik-ledninger, skabe, master o. lign. skal indmåles i henhold til DS 462. Det indskærpes at indmåling af kabler skal foretages før kabelgrav tildækkes. Koordinatsystem: Data skal indmåles med koordinaterne X, Y, Z Indmåling skal foretages i forhold til system 34 til GI-fixpunkter Koter skal måles i DVR90 Nøjagtighed: Ved indmåling skal der registreres så mange punkter, så traceet kan konstrueres geometrisk korrekt.

72 Side 32 af 33 Kabelanlægget registreres for hver maksimalt 40 m. Den vertikale og horisontale pilhøjde må ikke overstige 0,10 m. Registreringen foretages med følgende middelfejl: Plan: 0,20 m. Højde 0,20 m. Format: Data skal altid udveksles i DSFL-format samt tilhørende kmz-fil. Der skal benyttes følgende DSFL-koder for registrering af de angivne objekter: De indmålte data udveksles på DSFL-formatet. Ved brug af DSFL må der ikke foretages parallelforskydning af koordinaterne. Der henvises i øvrigt til DSFL-manualen, der findes på Geoforum Danmarks hjemmeside ( Installationsindmåling 3 Afsnittet er disponeret for en eventuel senere tilkommende alternativ indmålingsmetode.

73 Side 33 af Dokumentation af installation Inden entreprenøren kan aflevere en detektorspoleetablering til bygherren, skal der foreligge godkendt som-udført dokumentation, som i detaljer beskriver, hvad der er installeret, hvor det er installeret og hvilken resulterende installationskvalitet entreprenøren afleverer. Dokumentationen skal leveres i originalformat (ref. afsnit 2.12) og være udarbejdet på en måde, der muliggør 3.-parts forståelse, drift, vedligeholdelse, lokalisering og fejlsøgning af de omhandlede installationer. Dokumentationen skal beskrive anvendte materialer (herunder type og bestillingsinformation), indeholde målfast typetegning på samlebrøndskonstruktion(er) og opdateret kortmateriale, hvoraf det tydeligt fremgår, hvor installationer er etableret og lednings- og kabel føring foretaget. Tegningsmaterialet, der skal være baseret på de faktiske indmålingsoplysninger (ref. afsnit 4.4), skal indeholde geografiske koordinater og/eller afstandsangivelser, der gør det muligt at genfinde såvel installationer som lednings- og kabelføring i terræn. Al dokumentationen skal afleveres i ét trykt eksemplar samlet i velstruktureret mappe og skal tillige afleveres på CD-ROM e.l., ligeledes velstruktureret, i mapper og data-/filformater, der kan viderebearbejdes i bygherrens egen organisation under anvendelse af værktøjerne specificeret i afsnit Dokumentationen må ikke være belagt med nogen form for copyright eller anden anvendelsesbegrænsning for bygherren, som umuliggør dennes anvendelse af dokumentationen til almindelig drift og vedligeholdelse af installationerne - heller ikke hvor bygherren ønsker sådanne aktiviteter gennemført ved en 3.-part. Alle dele af dokumentationen skal være tydeligt og entydigt versionsidentificeret og behørigt kvalitetskontrolleret af entreprenøren iht. det aftalte kvalitetsstyringssystem 13. Detaljeret principtegning, som angiver placering af detektorspoler, brønde og termineringspunkt (fx vejstation) samt linjeføringen for detektorspoletilledninger og signalkabler. Den indmålte centerposition for detektorspoler, brønde, måleudstyr og retningsskift for linjeføringen af signalkablet skal noteres på tegningen. Krav til indmåling er beskrevet i afsnit se afsnit 1.2 punkt 5

74 Bilagshæfte Etablering af detektorspoler Marts 2012

75 Bilagshæfte Etablering af detektorspoler Marts 2012 Dokument nr. A Revision nr. A Udgivelsesdato 30. mar Udarbejdet PHN Kontrolleret PEY Godkendt PEY

76 Indhold Detektorspoleinstallation, principdiagram Tegning nr. 001 Detektorspoleinstallation, ledningsdiagram Tegning nr. 002 Detektorspoler, spolegeometri, motorveje Tegning nr. 003 Princip for samlebrøndsnedsætning Tegning nr. 004 Erstatningsdetektorspoler Tegning nr. 005 Fotoeksempler på udstøbning af riller Bilag nr. 001 Kontrolmålinger Bilag nr. 002 Kontrol og dokumentationsskemaer Bilag nr. 003

77

78

79

80

81

82 Bilag-001 Eksempler på udstøbning af riller Nedenfor er vist eksempler på forskellige mangler, som kan opstå ved udstøbning af spoleriller. Figure 1 Fugemassen binder kun til den ene side af rillen. Der kan være flere årsager hertil: Ved afskrabning af overskydende fugemasse er der blevet skrabet på tværs af rillerne og ikke med rillerne. Rengøringen af rillerne har været mangelfuld. Manglende brug af primer. Figure 2 Overskydende fugemasse er ikke fjernet.

83 Figure 3 Rillen har ikke været tør ved udstøbning af fugemassen. Ved udstøbning af den varme fugemasse fordamper eventuel vand i bunden af rillen og der dannes lommer med vanddamp. På billedet ses en damplomme som er bristet.

84 Figure 4 Fejlskårne riller som efterfølgende er blevet fyldt med fugemasse.

85 Figure 5 Rille uden tilstrækkelig med fugemasse. Fugemassen skal, når den har sat sig, ligge i niveau med vejbanen. Figure 6 Perfekt udstøbning. Fugemassen ligger i niveau med asfalten og der ses ingen uregelmæssigheder eller mangler.

86 Bilag-002 Kontrolmålinger Kontrolmåling af spoler og tilledninger. Efter installation af detektorspoler og detektorkabel skal der foretages en kontrolmåling på alle spoler og disses detektorkabler. Der skal måles: Afledning til jord (Megning) for spoler og kabler. Spoleinduktans. Der skal foretages to sæt kontrolmålinger. Det ene sæt målinger foretages på detektorspoletilledningerne umiddelbart efter at spole og tilledninger er installeret. Det andet sæt målinger foretages på detektorkablet ved dettes tilslutning i detektorstationen. Instrumenter. Der skal anvendes årligt kalibrerede måleinstrumenter som AVO MEGGER type BM222 og ISO-TECH LCR METER type Instrumenter med tilsvarende eller bedre specifikationer kan anvendes efter godkendelse af fagtilsynet. Instrumenternes identifikation noteres i entreprenørens dokumentationsformular. Megning. Spolerne skal ved megning kontrolleres for afledningsmodstand til jord, som skal være større end 100 MΏ. Der skal måles med en kalibreret megger ved 500V- 1000VDC. Måleresultatet noteres i kontrolsskemaet, jf. bilag 003. Afledningsmodstanden måles i forhold til jord som udgøres af en jordelektrode. En sådan forefindes normalt ved detektorstationen. Hvis der ikke er etableret en detektorstation eller hvis der er langt fra detektorstationen til samlingspunktet mellem spoletilledning og detektorkabel, skal der etableres en midlertidig jordelektrode i nærheden af samlingspunktet. Jordelektrodens overgangsmodstand til jord skal være mindre end 10Ω. Måling foretages i henhold til metoden anført i Stærkstrømsbekendtgørelsen (SB), Bilag C til kapitel 61: Måling af overgangsmodstanden for en jordelektrode. Se næste side. Induktans Induktansen måles for hver spole, henholdsvis på spoletilledningerne og på detektorkablet ved detektorstationen. Induktansen er typisk af størrelsesordenen ca. 170 µh for en spole med 4 vindinger.

87 Bilag C til SB kapitel 61 Måling af overgangsmodstanden for en jordelektrode Som et eksempel kan følgende metode anvendes, når overgangsmodstanden for jordelektroden skal måles (se fig. C.1). En vekselstrøm af konstant størrelse sendes mellem jordelektroden T og en hjælpeelektrode T1, der er placeret i så stor afstand fra T, at modstandsområdet for de to elektroder ikke overlapper hinanden. En anden hjælpeelektrode T2, som kan være en metalpløk banket ned i jorden, anbringes derpå halvvejs mellem T og T1, og spændingsfaldet mellem T og T2 måles. Jordelektrodens overgangsmodstand er lig med spændingen mellem T og T2 divideret med den strøm, der løber mellem T og T1, forudsat at der ikke er overlapning af modstandsområderne. For at kontrollere, at værdien af overgangsmodstanden er rigtig, foretages yderligere to aflæsninger med hjælpeelektroden T2 flyttet henholdsvis ca. 6 m væk fra og ca. 6 m nærmere til T. Hvis de tre resultater stemmer nogenlunde overens, tages middelværdien af de tre aflæsninger som overgangsmodstand for jordelektroden T. Hvis der ikke er overensstemmelse, skal prøverne gentages med en forøget afstand mellem T og T1. Det anvendte voltmeter skal have en høj impedans. Strømkilden, der anvendes ved prøven, skal være adskilt fra hovedforsyningen (f.eks. ved en dobbeltviklet transformer). Fig. C. 1 T: jordelektrode under prøve, koblet fra alle andre forsyningskilder

88 T1: hjælpeelektrode

89 Bilag 003 Måleskemaer

90 BILAG SPOLEDOKUMENTATION Side 1 af 2 Spole ID Vej Kilometrering Spoleentreprenør Kontrol Dato og underskrift SPOLEENTREPRENØR KONTROL Krav A-spole B-spole A-spole B-spole Bemærkninger Dato for lægning ddmmåå Spoleledning fabrikat og type Spolegeometri Rilledybde 5cm +- 0,5cm mm Længde, venstre v.lgd. 200cm +- 1cm cm Længde, højre h.lgd. 200cm +- 1cm cm Bredde, første bred.1 forskel < 1cm cm Bredde, anden bred.2 forskel < 1cm cm Diagonal 1 diag.1 forskel < 2cm cm Diagonal 2 diag.2 forskel < 2cm cm Venstre friafstand 1 v.fri.1 50 cm til vejkant / 80 cm til midlinie +- 1cm cm Venstre friafstand 2 v.fri.2 50 cm til vejkant / 80 cm til midlinie +- 1cm cm Højre friafstand 1 h.fri.1 50 cm til vejkant / 80 cm til midlinie +- 1cm cm Højre friafstand 2 h.fri.2 50 cm til vejkant / 80 cm til midlinie +- 1cm cm Afst. Fork.-fork., ve. v.afst.ff.sp. 500cm +- 2cm cm Afst. Fork.-fork., hø. h.afst.ff.sp. 500cm +- 2cm cm Tegning Bemærkninger Bemærkninger

91 BILAG SPOLEDOKUMENTATION Side 2 af 2 Spole ID Vej Kilometrering Spoleentreprenør Kontrol Dato og underskrift SPOLEENTREPRENØR KONTROL Krav A-spole B-spole A-spole B-spole Bemærkninger Megning Måleresultat 1 tørvejr og vådtvejr > 100Mohm Mohm Målepunkt 1 Måleresultat 2 tørvejr og vådtvejr > 100Mohm Mohm Målepunkt 2 Spænding tørvejr: 1000V / regnvejr: 500V volt Dato ddmmåå Vejr tør/våd Apparat ID Kalibreringsdato ddmmåå Induktans Måleresultat v/ fire vindinger ca. 170 µh µη Dato ddmmåå Apparat ID Kalibreringsdato ddmmåå Megning og induktans måles ved spoleender som angivet i Bilag 002 Kontrolmålinger. Bemærkninger Bemærkninger

92 Vejdirektoratet DRI-TRB Bidrag til Matrix 2012 Arbejdsbeskrivelse - Kommunikation med T.I.C. DOCARB_ not006, Rev. 0, Udført: SAP Kontrolleret: Godkendt:

93 Side 1 1. Formål T.I.C. udfører trafikal drift af trafikledelsesystemerne. Trafikal drift omfatter bl.a. den daglige overvågning af systemernes funktion samt den daglige betjening, såsom at sætte visning på tavler. Denne arbejdsbeskrivelse har til formål at sikre at kommunikationen mellem driftsentreprenøren og T.I.C. sker så begge parter får den information som de har behov for. 2. Anvendelsesområde Arbejdsbeskrivelsen vedrører alle de situationer, hvor driftsentreprenøren og T.I.C. skal kommunikere med hinanden. Deter bl.a. i forbindelse med arbejder på vejen, eftersyn, fejl eller andre uhensigtsmæssigheder i TLsystemerne. Specifikt gælder beskrivelsen følgende situationer: Fejlmelding fra T.I.C. til driftsentreprenør Tilbagemelding fra driftsentreprenør til T.I.C. Kvittering af alarmer i teknisk alarmliste Alarmblokeringer af udstyr Systemnedbrud eller planlagt afbrydelse Særlige driftssituationer, f.eks. pga. nedsat funktion af systemer eller særlige arrangementer. Indmeldelse af vejarbejder Ovenstående gælder følgende udstyrstyper: Betjeningssystemer for ITS, GUI, Steria, BVT og BVT-Light Nødbetjeningssystemer Hastighedstavler Informationstavler Advarselstavler Detektorer Kameraer 3. Undtagelser Arbejdsbeskrivelsen gælder kun kommunikation mellem T.I.C. og driftsentreprenøren inden for det angivne anvendelsesområde. Arbejdsbeskrivelse - Kommunikation med T.I.C. (DOCARB_0005) Rev. 0, ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\METT 4840not006-Rev0-Matrix2012-Arbejdsbeskriv_DOCARB_0005_SAP.docx

94 Side 2 4. Startbetingelser Driftsentreprenøren skal generelt informere T.I.C. om alle forhold vedrørende trafikledelsessystemerne som måtte have indflydelse på den trafikale drift. Specifikt er der behov for kommunikation i følgende tilfælde: Ved fejl på TL-systemer Ved behov for blokering af alarmer eller udkobling af udstyr Ved systemnedbrud I særlige driftssituationer 5. Resultatmål Alle fejlmeldinger fra T.I.C. skal resultere i en skriftlig tilbagemelding fra driftsentreprenøren. Tilbagemeldingen skal være løbende og som minimum ske ved afslutning af en opgave. Løbende tilbagemeldinger kan ske telefonisk, hvis det sikres at T.I.C. fører meldingen korrekt til sagsgangen. Ved længerevarende fejlmelding skal driftsentreprenøren oplyse dato for forventet udbedring. T.I.C. D&V 6. Hovedforløb 6.1 Fejlmelding fra T.I.C. til driftsentreprenør T.I.C. gennemfører daglige overvågninger af systemet for at sikre at TLsystemerne er driftsklare og at fejl opdages så hurtigt som muligt. T.I.C.'s overvågning omfatter bl.a.: Systemstatus ved vagtskifte (på hverdage kl. 6, 14 og 22; i weekender kl. 6 og kl. 18), herunder registrering af eventuelle nye fejlmeldinger til driftsentreprenøren Opfølgning på systemstatus på alle hverdage inden kl. 9, herunder afgivelse af akut-prioriterede alarmer til driftsentreprenør og opfølgning på status for tidligere fejlmeldinger Registrering af fejlramte kameraer i pingskema. Skemaet sendes til driftsentreprenøren én gang om ugen. Arbejdsbeskrivelse - Kommunikation med T.I.C. (DOCARB_0005) Rev. 0, ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\METT 4840not006-Rev0-Matrix2012-Arbejdsbeskriv_DOCARB_0005_SAP.docx

95 Side 3 Driftsstatus på betjeningssystemer kontrolleres to gange dagligt, inkl. fejlmelding ved driftsforstyrrelser. Driftsstatus på nødbetjeningssystemer kontrolleres 1 gang daglig på hverdage, inkl. fejlmelding ved driftsforstyrrelser. Fejlmelding T.I.C. aktion Fejltyper Akut Øjeblikkelig telefonisk fejlmelding + Reporterman Alarmer prioritet 1 samt tilsvarende alarmer, f.eks.: Større udfald af systemer T.I.C. fejlmelder til driftsentreprenøren ud fra følgende overordnede fejlmeldingstyper: Akutprioriteret Telefonisk fejlmelding til D&V vagten inden for normal arbejdstid + Reporterman Udfald af HMI Alarmer prioritet 2 samt tilsvarende alarmer, f.eks.: Manglende rejsetider Manglende TRIM-data Prioriteret/ Ikkeprioriteret Normalt ingen aktion da T.I.C. ikke normalt vil se disse fejl. Fejlmelding i Reporterman hvis T.I.C. alligevel bliver opmærksom på en fejl. Alarmer prioritet 4-7 Jf. ovenstående fejlmelder T.I.C. alle prioritet 1 og 2 alarmer fra betjeningssystemerne. Øvrige alarmer fejlmeldes kun i det omfang T.I.C. bliver opmærksom herpå (dvs. at T.I.C. ikke er forpligtet til at fejlmelde disse alarmer). Al T.I.C.'s fejlmelding sker i rapporteringssystemet Reporterman, som medfører automatisk udsendelse af en mail til driftsentreprenøren. Et eksempel på en fejlmeldings-mail er vedlagt i bilag A. Ved prioritet 1 alarmer suppleres med telefonopkald til driftsentreprenørens vagtordning (uanset tidspunkt) Ved prioritet 2 alarmer suppleres med telefonopkald til driftsentreprenøren inden for normal arbejdstid (typisk på alle hverdage inden kl. 9:00) Hvor det er muligt indeholder T.I.C.'s fejlmeldinger screendump af betjeningsfladen, kamerabillede og/eller detektorbillede. 6.2 Tilbagemelding fra driftsentreprenør til T.I.C. Tilbagemelding fra driftsentreprenøren til T.I.C. sker både skriftligt og telefonisk. Tilbagemeldingen skal ske som følger: Arbejdsbeskrivelse - Kommunikation med T.I.C. (DOCARB_0005) Rev. 0, ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\METT 4840not006-Rev0-Matrix2012-Arbejdsbeskriv_DOCARB_0005_SAP.docx

96 Side 4 Løbende tilbagemelding på fejlretning samt forventet tid for endelig løsning, hvis dette er muligt. Ved afslutning af fejlretning med oplysning om afslutning samt sikring af, at dette fremgår af HMI eller anden relevant overvågningsskærm. Skriftlig tilbagemelding på mails sendt fra T.I.C. via Reporterman med oplysninger om udbedring af fejl samt evt. udskiftning af fejlramte komponenter. 6.3 Kvittering af alarmer i teknisk alarmliste Både driftsentreprenør og T.I.C. har adgang til den tekniske alarmliste. Driftsentreprenøren skal kvittere for alle alarmer i den tekniske alarmliste. Kvittering skal ske når fejlafhjælpning er igangsat. Kvitteringen er bl.a. et signal til T.I.C. om at driftsentreprenøren har registreret alarmen og igangsat afhjælpning. T.I.C.'s aktioner ved hver enkelt alarm kan i øvrigt ses i feltet "Instruktion" i alarmlisten. 6.4 Alarmblokeringer af udstyr Betjeningssystemerne giver mulighed for at blokere for alarmer fra det tilsluttede udstyr. Dette sker i forbindelse med fejl på udstyret som ellers vil resultere i gentagne og uhensigtsmæssige fejlmeldinger. Eksempler på behov for alarmblokering er: Fejlramt detektor som giver falske køvisninger Fejlramt tavle som f.eks. bliver ved med at genstarte. T.I.C. har ikke selv adgang til at blokere for alarmer og driftsentreprenøren skal derfor udføre de blokeringer af alarmer i systemet som T.I.C. måtte bede om. Når årsagen til alarmblokeringen er afhjulpet skal driftsentreprenøren fjerne alarmblokeringen igen og informere T.I.C. herom. 6.5 Systemnedbrud eller planlagt afbrydelse I tilfælde af systemnedbrud eller planlagt afbrydelse af et styresystem skal styringen lægges over i et backupsystem. Dette kræver bl.a. at alle tavler kortvarigt sættes i lokalbetjening. Planlagte afbrydelser skal altid koordineres via fagspecialisten og vil typisk medføre at der udarbejdes en særinstruks, som beskriver både T.I.C.'s og driftsentreprenørens rolle og ansvar inkl. kommunikationen imellem dem. Arbejdsbeskrivelse - Kommunikation med T.I.C. (DOCARB_0005) Rev. 0, ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\METT 4840not006-Rev0-Matrix2012-Arbejdsbeskriv_DOCARB_0005_SAP.docx

97 Side 5 Driftsentreprenøren og T.I.C. skal altid under et systemnedbrud eller en planlagt afbrydelse holde tæt kommunikation. Proceduren er nærmere beskrevet i instrukser. Driftsentreprenøren skal løbende føre logbog over forløbet ved nedbrud eller planlagte forstyrrelser og fremsende denne til T.I.C. (efter aftale løbende, og som minimum når forløbet er afsluttet). T.I.C. indsætter driftsentreprenørens log i en samlet rapportering af forløbet. Under et systemnedbrud kan der være behov for at T.I.C. skal betjene systemerne fra lokale nødbetjeningssteder (f.eks. fra Fløng). Driftsentreprenøren skal i sådanne situationer assistere T.I.C. i brugen af nødbetjeningssystemer, direkte kamera adgang osv. jf. også nedenstående beskrivelse i pkt Særlige driftssituationer, f.eks. pga. nedsat funktion af systemer eller særlige arrangementer I tilfælde af at T.I.C. mister muligheden for at betjene systemet fra T.I.C. skal driftsentreprenøren kunne fungere som T.I.C.'s forlængede arm, og på T.I.C.'s anmodning sætte visning på tavlerne. Dette kan f.eks. være tilfældet hvis backupsystemeerne ikke virker ved systemnedbrud. I særlige tilfælde kan der være behov for et øget beredskab fra driftsentreprenørens side for - sammen med T.I.C. - at sikre TL-systemernes funktion. Dette kan f.eks. gælde ved topmøder eller tilsvarende internationale begivenheder. Der udarbejdes typisk særinstrukser, som beskriver både T.I.C.'s og driftsentreprenørens rolle og ansvar inkl. kommunikationen imellem dem. 6.7 Indmeldelse af vejarbejder Driftsentreprenøren skal indmelde alle arbejder på vejen til T.I.C. iht. SAB-SOS afsnit 2.9 samt bilag SAB-SOS-4 Afmærkning af vejarbejder på statsveje instruks. 7. Udførende Arbejdsbeskrivelsen vedrører følgende parter: Driftsentreprenøren T.I.C. Fagspecialist for TL-system 8. Afrapportering Afrapportering er en integreret del af kommunikationen med T.I.C. Driftsentreprenørens afrapportering kan opsummeres som følger: Skriftlig tilbagemelding på mails sendt fra T.I.C. Mundtlig afrapportering ved akut fejlafhjælpning Logbog ved systemnedbrud eller planlagte afbrydelser Al skriftlig kommunikation til T.I.C. skal sendes i kopi til systemejer og fagspecialist for TL-system. Arbejdsbeskrivelse - Kommunikation med T.I.C. (DOCARB_0005) Rev. 0, ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\METT 4840not006-Rev0-Matrix2012-Arbejdsbeskriv_DOCARB_0005_SAP.docx

98 Side 6 9. Prioritering Formentlig lav eller middel (men svært at udtale sig om da det er stillet op som en relativ prioritering og derfor forudsætter kendskab til øvrige opgaver/fejlmeldinger). (hvordan prioriteres opgaver fejlmeldinger som håndteres i denne arbejdsprocedure i forhold til andre, høj, middel lav) Arbejdsbeskrivelse - Kommunikation med T.I.C. (DOCARB_0005) Rev. 0, ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\METT 4840not006-Rev0-Matrix2012-Arbejdsbeskriv_DOCARB_0005_SAP.docx

99 Side 7 Bilag A - Eksempel på mail-korrespondance mellem T.I.C. og driftsentreprenøren Fra: Service Motorring3 [mailto:[email protected]] Sendt: 8. marts :22 Til: Dan Jensen Cc: Majbrit Strojek; Thomas Westring Roslyng; [email protected]; Finn Larsen; Vagter TrafikInformationsCenter; Shazia Mobin; Mette Ea Schou-Christensen; Carl Christiansen; Ebert Lodahl Pedersen; [email protected]; [email protected] Emne: Re: Fejl på M3, drift Svar fra driftsentreprenør: Hej alle, Har blokeret tavlen så den ikke kommer op med prioritet 1 alarmer, efter TICs ønske. vh nnn Mail fra T.I.C. sendt via Reporterman (i særlig skabelon): Den 8. mar skrev Dan Jensen: Hvem Modtaget af, dato Jiny :13 - Lb. nr Navn alarm popup Hvor Rute nr Vejcenter Kmt Adm. vejnr Sagsgang Jiny :13 1) HVILKET UDSTYR ER FEJLRAMT? PN23 HVORDAN OPLEVES FEJLEN? Rød ramme på HMI - men den viser rejsetider VERIFICERING FORSØGT OG RESULTAT? Vi finder tavlen på kamera og kan se den er blank HVAD ER GJORT I DEN FORELØBIGE, INDLEDENDE FEJLRETNING OG RESULTAT? Arbejdsbeskrivelse - Kommunikation med T.I.C. (DOCARB_0005) Rev. 0, ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\METT 4840not006-Rev0-Matrix2012-Arbejdsbeskriv_DOCARB_0005_SAP.docx

100 Side 8 Verificeret på kamera og konstateret at den er blank. 2) FEJLMELDING TIL D&V PRIORITERING (sæt kryds): PRIORITERET X A) KUN FEJLMELDING PR. MAIL (prioriteret+ikke-prioriteret), sæt kryds: X B) D&V på DRIFTSTRÆKNING, (K&L): Kl. xx:xx D&V er kontaktet, talt med Kl. xx:xx tilbagemelding/afmelding fra D&V (evt. forholdsregler: lokalbetjent, alarmblokeret el.lign.) anbs :55 Beskrivelse af hændelse og opfølgning 00:55: På HMI og kamera har tavlen igen fået visning. står nu med orange ramme. slyh :13 Beskrivelse af hændelse og opfølgning KL. 08:11 får vi ny alarm på infotavle. Der er ingen visning på tavlen, har kigget på kamera. slyh :40 Beskrivelse af hændelse og opfølgning Kl. 12:40 får vi igen fejl på tavlen. dje :24 Beskrivelse af hændelse og opfølgning Kl. 14:20 og 14:25 Får vi igen en fejl på denne tavle. Arbejdsbeskrivelse - Kommunikation med T.I.C. (DOCARB_0005) Rev. 0, ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\METT 4840not006-Rev0-Matrix2012-Arbejdsbeskriv_DOCARB_0005_SAP.docx

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125 Vejdirektoratet TRB Værktøjsbeskrivelser Værktøjsbeskrivelser til brug for matrix udbud 4846not006, Rev. C, Udført:BBN/PRO Kontrolleret: PRO

126 Side 1 1. Kort beskrivelse af IT værktøjer 1.1 BVT Light Beskrivelse PC værktøj, der kan anvendes til styring af variable trafiktavler. Udviklet af ÅFHH Indhold af værktøj PC tool, der består af en eller flere startbare filer installeret på en window s PC. Kan evt. også bruges under Unix, bare JRE er installeret, dette er ikke testet. En fil indeholder fast definerede variable trafiktavler på en given strækning, og kan kun bruges på den definerede strækning. Rådgiver kan oprette nye og ændre i eksisterende filer/strækninger. BVTLight kan benyttes til sætning af hastighedstavlers visning, sætte lysstyring i automatik samt sætte tavler i lokalbetjening Anvendelse Rådgiver BVTLight anvendes af driftsentreprenør til nødstyring af tavler når det normale styresystem på en strækning ikke er tilgængeligt. Dette kan være både i tilfælde af planlagte aktiviteter eller i tilfælde af nedbrud/problemer Driftsentreprenør BVTLight anvendes af driftsentreprenør til nødstyring af tavler når det normale styresystem på en strækning ikke er tilgængeligt. Dette kan være både i tilfælde af planlagte aktiviteter eller i tilfælde af nedbrud/problemer. Yderlige anvendes systemet af T.I.C. til nødstyring af tavler. 1.2 OPC Test tool Beskrivelse PC værktøj, der kan anvendes til test af variable trafiktavler. Toolet kan forbinde til en enkel variable trafiktavle af gangen. Udviklet af ÅFHH Indhold af værktøj PC tool, som består af en eksekverbar Java fil og library, det er muligt at vælge hvilken tavle man vil forbinde til via et felt hvor man ændre ip adressen. Værktøjsbeskrivelser til brug for matrix udbud Rev. C, ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4846not006-RevC-Vaerjtoejsbeskrivelser-ma.docx

127 Side Anvendelse Rådgiver Bruges af AFHH til test af tavler Driftsentreprenør Anvendes ikke 1.3 Wireshark Beskrivelse Program der benyttes til monitorer kommunikationen mellem forskellige programmer og enheder. Freeware til download Indhold af værktøj PC tool, der kan opfange og dokumenteret kommunikationen mellem programmer og enheder Anvendelse Rådgiver Benyttes til fejlsøgning i forbindelse med problemer, der berører flere programmer og/eller enheder Driftsentreprenør Anvendes umiddelbart ikke 1.4 Tight VNC Beskrivelse Remote control software, der kan benyttes til fjernstyring af anden PC s desktop. Anvendes typisk i forbindelse med tavler, til validering af visning, genstart og fejlfinding. Freeware til download Indhold af værktøj Tool, der giver adgang til anden PC s desktop og giver mulighed for styring af mus og keyboard Anvendelse Rådgiver Opkobling til PC ere og tavler i både drifts og fejlfindings situationer. Værktøjsbeskrivelser til brug for matrix udbud Rev. C, ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4846not006-RevC-Vaerjtoejsbeskrivelser-ma.docx

128 Side Driftsentreprenør Opkobling til PC ere og tavler i både drifts og fejlfindings situationer. Yderlige anvendes systemet af T.I.C. ved tavleproblemer 1.5 Tavlesimulator Beskrivelse PC system installeret på Windows server, der kan benyttes til at simulere forskellige tavler Udviklet af ÅFHH Indhold af værktøj En række programmer og opsætningsfiler, der kan opsættes, så en given stræknings tavler kan simuleres Anvendelse Rådgiver Anvendes i forbindelse med udvikling og test af programmer og systemer, der styrer variable tavler. Systemet benyttes, så udvikling og test kan udføres uden at påvirke de rigtige tavler på vejen Driftsentreprenør Anvendes ikke. Yderligere anvendes tavlesimulatoren i forbindelse med uddannelse af ITS systemernes brugere, så øvelser på testsystemer kan foregå uden at rigtige tavler påvirkes. 1.6 Detektor simulator DOC/DOS Beskrivelse System installeret på en Windows server, der kan simulere input fra detektorer. Udviklet af ÅFHH Indhold af værktøj En række programmer og opsætningsfiler, der kan opsættes, så en given stræknings detektorer kan simuleres Anvendelse Rådgiver Anvendes i forbindelse med udvikling og test af programmer og systemer, der benytter detektor data. Systemet benyttes, så udvik- Værktøjsbeskrivelser til brug for matrix udbud Rev. C, ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4846not006-RevC-Vaerjtoejsbeskrivelser-ma.docx

129 Side 4 ling og test kan udføres med kontrollerede data og ønskede test situationer kan genskabes løbende Driftsentreprenør Anvendes ikke. 1.7 Remote Desktop Beskrivelse Program, der kan give en bruger adgang til at arbejde på en anden PC eller server, som om brugeren var direkte på denne. Typisk anvendes Remote Desktop til adgang til PC ere og servere i TL systemer i drifts situationer eller når disse skal vedligeholdes eller fejlanalyseret. F.eks. opkobling til DOC og DOS PC ere og serverne Indhold af værktøj PC tool, der giver adgang for remote opkobling til PC ere eller servere, så der kan arbejdes på PC ere installeret på anden location Anvendelse Rådgiver Opkobling til PC ere og servere i både drifts og fejlfindings situationer Driftsentreprenør Opkobling til PC ere og servere i både drifts og fejlfindings situationer. 1.8 vsphereclient Beskrivelse Client, der giver mulighed for opsætning af hypervisors Servere. Udviklet af Wmware. Fri anvendelse Indhold af værktøj Software løsning, der giver mulighed for virtualisering af applikationer Anvendelse Rådgiver Anvendes ved opsætning og test af virtuelle systemer Værktøjsbeskrivelser til brug for matrix udbud Rev. C, ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4846not006-RevC-Vaerjtoejsbeskrivelser-ma.docx

130 Side Driftsentreprenør Anvendes ikke 1.9 Putty Beskrivelse Open source terminal emulator. Freeware til download Indhold af værktøj Værktøj der kan emulere SSH, Telnet og Rlogin protokoller Anvendelse Rådgiver Benyttes til test og fejlsøgning i netværk Driftsentreprenør Anvendes af D&V i Vejle til fejlsøgning af detektorer AXIS Cam Manager Beskrivelse PC tool, der kan bruges til programmering, monitorering, Udviklet af Axis Indhold af værktøj PC værktøj, der benyttes til programmering af de på strækninger opsatte video kameraer Anvendelse Rådgiver Benyttes til programmering af kameraer opsat på strækningerne til brug i forbindelse med drifts og fejlfindings situationer Driftsentreprenør Anvendes ikke 1.11 Fiddler Beskrivelse Web debugger værktøj Freeware til download Værktøjsbeskrivelser til brug for matrix udbud Rev. C, ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4846not006-RevC-Vaerjtoejsbeskrivelser-ma.docx

131 Side Indhold af værktøj Værktøj, der benyttes til debug i forbindelse med http kodning Anvendelse Rådgiver Anvendes under test og udvikling af web applikationer Driftsentreprenør Anvendes ikke 1.12 My SQL Workbench Beskrivelse Et værktøj til database udvikling, design og vedligehold for SQL database systemer. Udviklet af Oracle fri anvendelse Indhold af værktøj SW tool s der anvendes af database udviklere til design og vedligehold af SQL databaser Anvendelse Rådgiver Anvendes til udvikling, vedligehold og fejlsøgning af SQL databaser Driftsentreprenør Anvendes ikke 1.13 Oracle SQL Developer Beskrivelse Udviklings værktøj til udvikling af SQL databaser i forskellige systemer Udviklet af Oracle fri anvendelse Indhold af værktøj Tool s der anvendes af database udvikler under arbejde med SQL databaser Anvendelse Rådgiver Anvendes til udvikling, vedligehold og fejlsøgning af SQL databaser Værktøjsbeskrivelser til brug for matrix udbud Rev. C, ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4846not006-RevC-Vaerjtoejsbeskrivelser-ma.docx

132 Side Driftsentreprenør Anvendes ikke 1.14 Google Earth Beskrivelse Applikation med satellit og luftfoto af alle egne af jorden. Udviklet af Google fri anvendelse Indhold af værktøj Tool, der kan vise billede af en ønsket destination på jorden via internettet Anvendelse Rådgiver Visuelt at få overblik over en given strækning under udvikling af systemer, drifts opgaver eller fejlfinding Driftsentreprenør Anvendes til lokalisering af udstyr til MAXIMO for placering af Trim grupper SSM HD Beskrivelse Applikation som skal bruges til at konfigurere sideskydende radardetektorer Indhold af værktøj Består af en enkel fil som installerer en applikationen på en Windows maskine Anvendelse Rådgiver Anvendes til opsætning og fejlfinding af sideskydende radardetektorer Driftsentreprenør Anvendes ikke umiddelbart Værktøjsbeskrivelser til brug for matrix udbud Rev. C, ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4846not006-RevC-Vaerjtoejsbeskrivelser-ma.docx

133 Side DOK Debug (nyt spole værktøj) Beskrivelse PC tool til overvågning af data flow fra detektorer, der kan anvendes i forbindelse med opsætning og fejlsøgning til validering af korrekte data. Udviklet af ÅFHH (Til eget brug) Indhold af værktøj PC tool der opkobles til DOK og viser kommunikation Anvendelse Rådgiver Benyttes i forbindelse med fejlsøgning på data fra DOK samt validering af korrekt opkobling af detektorer Driftsentreprenør Anvendes ikke Bosch Lokalstyring Beskrivelse Værktøj, der kan benyttes til styring af Bosch tavler. Udviklet af Bosch Indhold af værktøj Et PC tool, der kan anvendes til styring af Bosch tavler i tilfælde af at det normale styresystem på strækningen ikke er tilgængeligt Anvendelse Rådgiver Anvendes til nødstyring af Bosch tavler Driftsentreprenør Anvendes til nødstyring af Bosch tavler. Yderligere anvender T.I.C. systemet til nødbetjening af tavler Bosch portal service Et program installeret i hastighedstavler, der sikre at hastighedstavler i samme snit altid viser samme hastighed og har en ensartet lysstyring. Udviklet af Bosch Værktøjsbeskrivelser til brug for matrix udbud Rev. C, ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4846not006-RevC-Vaerjtoejsbeskrivelser-ma.docx

134 Side Indhold af værktøj Et PC program, der installeres og konfigureres af Bosch i de tavler hvor portalservice ønskes anvendt Anvendelse Rådgiver Anvendes i samarbejde med Bosch Driftsentreprenør Anvendes i samarbejde med Bosch. Evt. aktivering/deaktivering i fejlsituationer Solari WEB interface og testmode værktøj Beskrivelse Værktøj installeret i tavlen, der kan benyttes til styring af Solari tavler. Udviklet af Solari Indhold af værktøj En webserver i tavlen, der kan anvendes til styring af Solari tavler i tilfælde af at det normale styresystem på strækningen ikke er tilgængeligt Anvendelse Rådgiver Anvendes til nødstyring og fejlfinding på Solari tavler Driftsentreprenør Anvendes til nødstyring af Solari tavler. Værktøjsbeskrivelser til brug for matrix udbud Rev. C, ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4846not006-RevC-Vaerjtoejsbeskrivelser-ma.docx