DK-model Opdatering

Transkript

1 DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model Opdatering Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS

2 Disposition Geologisk opdatering Erfaringer fra amts seminarer med geologiske og opdatering af DK-modellen Forskelle og ligheder i geologiske modeller for Sjælland, Fyn, Jylland og Bornholm Teknisk gennemgang Data organisering Interpolation Flade/lag opretning Produkt Implementering i Mike She: linser/lag/pixler

3 Erfaringer fra opdatering Lokal modeller udviklet til alternative formål Mange mulige tolknings modeller Stor fokus på geologiske tolkninger i 1D/2D (punkt/boring/geofysik) Lille fokus på 3D og flader Fraværende KS på 3D geologi Svært gennemskuelig data strukturer Svært at forstå tolkningsmodeller/koncepter

4 Erfaringer fra opdatering Afholdelse af en mini-seminar række Konkret ved at se på data og tolkninger Udpegning af kritiske områder mht. geologisk kompleksitet, vand problemer osv data udredning hvordan passer de sammen? hvor er der noget nyt tolkning/data? hvordan opdateringen skal gennemføres? GIS projekt med data og profil optegninger

5 GIS projekter med lokal modeller

6 Profil optegning b pl pv pl pk b x x k b ms k bk bk o l s bk bk t g bk bk t l dg l g bk pk bk pk dl pl b bk pl pl fs pl pk b bk lk sk b l l l ms l bk b ms ms s k k dl zk

7 Erfaringer fra opdatering Gode data indgår i den geologiske opdatering Dårlige data indgår i den hydrostratigrafiske model eller er ikke medtaget i opdateringen Alle data er samordnet således at der er søøse overgange mellem delområder og de indpasses i samme hydrostratigrafiske koncept Lidt forskel på Jylland og øerne ->

8 DK-model geologi område forskelle Sjælland, Fyn og øerne Op til fire sandmagasiner over hinanden (dvs. dybde korreleret) og et prækvartært magasin Afgrænset med top og bund samt udbredelse Øverste tre meter fra jordartskortet (sand, ler, tørv) Uniform hydraulisk ledningsevner for sand, dvs. T-værdier afhænger af lagtykkelser Distribuerede hydrauliske ledningsevner for prækvartærer magasiner (Sjælland)

9 Fyn, Sjælland modellag og geologi Sjælland og Sydhavsøerne Fyn

10 DK-model geologi område forskelle Jylland (og Bornholm) Simplificeret til kvartær sand og ler, prækvartære ler/silt og sand, prækvartær kvartssand, kalk Pixel geologisk tolkning, dvs. faste topografi intervaller af 10 m tykkelse Lokal tolkning med top, bund og udbredelse Hydrostratigrafiske enheder Fire kvartære magasiner Seks prækvartærer magasiner Øverste tre meter fra jordartskortet (sand, ler, tørv) Hydrauliske ledningsevner afhænger af geologiske heterogenitet (pixel geologi/linser)

11 Magasin forståelse DK-model Jylland

12 Data organisering Data lagret i mappestruktur amtsdata/amt/lokalmodel Data konverteret til ArcGis format i EUREF89 projektion Lyr filer dannet for de enkelte amter med så alle konverterede data kan visualiseres Ingen retolkning eller ny tolkninger KS ikke tilgængelig, men data gennemgået på mini seminarer (se ppt filer i undermapper)

13

14 DK-model geologi Fælles træk Data organisering Ensartet data format pkt, grd, pol, ub Ensartet mappe struktur Samme interpolations metodik og rutine ArcGIS topotoraster Ensartet Flade efterbehandlings-/opretnings procedure ArcGIS miljø (via kommando linjer) Alle data på gis format og saet i mxd projekt Export til Mike She ESRI grid -> ascii grid -> dfs2 grid Pixel fil (x,y,z,kode) -> dfs2 grid

15 Dataorganisering - datatyper Punktdata Geologiske tolkningspunkter Snappede og frie tolkningspunkter Gridpunkter Griddede flader omsat til punkter, hvor der ikke eksisterede tolkningspunkter Linjedata Konturlinjer som supplement til punkter for at opnå bestemte forløb i gridflade Udbredelsefiler Definerer indenfor hvilket område data skal medtages / linse afgrænsning

16

17 Interpolation i ArcGIS miljø Flade interpolation via Topotoraster Sam-interpolation af tolkningsdata Punkt tolkninger (pkt), grid tolkninger (grd) og kontur data (pol) Usikkerhe angivelser på tolkningsdata Udbredelses filer Ub_ks1, ub_ks2,, ub_ps4, ub_kal Konverteret fra polygon fil til grid fil [0;1] Topografi, hav og land Efter AIS og Corine data Topografi = landkoter og havbund

18 Flade efterbehandling (opretning) Undgå kryende flader Lagsstruktur i logisk rækkefølge Flade justering i fast rækkefølge Juster efter topografi topografi Efter prækvartær overflade Lagvis prioritering Kun indenfor udbredelsen af lokalmodellerne KS2 -> KS3 -> KS1 (-> KS4 ) PS1 -> PS2 -> PS3 -> PS4 Linser indenfor lag (kun Jylland) Sweep for kryende lag Ingen minimums tykkelser

19 Produkt MXD projekt og to databasefiler Tolkningsdata pkt, grd, hlp, ub filer saet i en ArcGIS database fil Efterbehandlede flader ks1t, ks1b, ks2t,,ps4b, kalk, topo, topo_0, hav og land Flade hældninger, magasin tykkelser, dæklags tykkelser Saet i en ArcGIS database fil GIS data AIS topografi, AIS havbunkoter, corine landområder Kommando linjer interpolation og efterbehandling Mike she filer finmaps konverteret til dfs2 grid shape format af udbredelse filer for lokal geologi (ubpix)

20 Implementering i Mike She opsætning Jylland Geologiske lag pixelflader med faste top og bundkoter (10m) Geologiske linser top 3 meter efter forsimplet jordartskort udbredelse angivelse i shape filerne ubpix_ks, ubpix_kl, ubpix_ps, ub_kal top og bundkoter fra finmaps eksempel ks1: udbredelse = ubpix_ks, top = ks1t, bund = ks1b

21 Implementering i Mike She opsætning Sjælland og Fyn Geologiske lag forsimplet jordartskort ned til 3 meter under topografien opsprækket ler ned til 10 meter under topografi kvartær ler ned til prækvartær overfladen prækvartært ler lag til bunden af modellen Geologiske linser udbredelse angivelse i shape filerne ub_ks1, ub_ks2, ub_ks3, (ub_ks4), ub_kal top og bundkoter fra finmaps eksempel ks1: udbredelse = ub_ks1, top = ks1t, bund = ks1b

22 Implementering i Mike She Beregningslag Defineret minimums tykkelse (1-5 m) Bundkoter efter geologisk model flader ks1t, ks1b, ks2t,, kalk, modelbund to eller flere lag i den geologiske model kan være slået sammen til et beregnings lag Indvindinger og pejlinger placeret efter geologiske model

23 Opsummering Tolkningsdata ligger som punkt og konturer Flade data er interpoleret og efterbehandlet så de optræder i overensstemmelse med de konceptuelle modeller for Jylland, Fyn og Sjælland Pixel geologi bestemmer heterogenitet indenfor de enkelte geologiske lag Åben ramme for fremtidig indarbejdelse af lokal geologiske viden Implementering i numerisk model kræver modelværktøj, som kan prioritere mellem baggrungeologi og linse, samt skelne mellem geologisk model og beregningslag