Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen

Save this PDF as:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen"

Transkript

1 Mangfoldighed i naturen

2 Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks Jægerforbund. DLF-TRIFOLIUM SEEDS & SCIENCE DLF-TRIFOLIUM er verdens største producent og leverandør af græsfrø. Med afdelinger i Danmark, Sverige, Holland, Belgien, Storbritannien, USA, Frankrig, Tyskland, Tjekkiet, Rusland, Kina og New Zealand råder vi over et betydeligt forhandler- og kundenetværk, som gør os i stand til at betjene markederne over hele verden. DLF-TRIFOLIUM har fokus på kundens behov og tilbyder et af verdens største forædlings- og udviklingsprogrammer for såvel plæne- som fodergræs. Vores produktprogram gøres derudover komplet ved at tilbyde løsninger inden for en lang række tilknyttede områder, f.eks. afgrøder til vildtpleje. Mere vildt og flere oplevelser Bølgende kornmarker og rapsens gule flor er for de fleste indbegrebet af det danske landskab. Det, der ser godt ud for det menneskelige øje, er dog ikke nødvendigvis godt for det vilde dyreliv i skov og mark, og for en række vildtarter er der behov for en ekstra indsats. Etablering af vildtagre kan være med til at forbedre vildtets muligheder væsentligt uden nødvendigvis at ødelægge vilkårene for det eksisterende land- og skovbrug. Samtidig kan en vildtager med sin blomstring og rige insektliv også bidrage til flere og rigere oplevelser for de mennesker, der færdes derude. I denne folder gives der konkrete oplysninger om afgrøder, blandinger og etablering af vildtagre, der tjener forskellige formål. God arbejdslyst!

3 3 Vildtagre til glæde for dyr og mennesker Hvad kan en vildtager? En vildtager skal opfylde vildtarters behov for føde, dækning og redeskjul. Traditionelt etableres mange vildtagre for at skabe mere føde til vildtet, primært når udbuddet i det øvrige landskab er knapt. Det kan være blandinger, som giver planteføde i form af frø, kerner og grønt i vinterperioden eller afgrøder, der ved deres blomstring tiltrækker mange insekter, så især de nyudklækkede fugleunger kan få livsvigtige proteiner. At skabe dækning (skjul) er en anden meget vigtig funktion for mange vildtagre, og særligt i vinterhalvåret kan manglen på egnet dækning udgøre et reelt problem for en række vildtlevende dyr. Såning af specielle græsblandinger vil i yngletiden ligeledes kunne skabe de nødvendige redeskjul til både pattedyr og fugle. Den samme afgrøde eller blanding kan dog sjældent gøre det hele, så det er væsentligt at være bevidst om formålet og anlægge flere forskellige typer af vildtagre. Blandinger eller enkeltafgrøder? En god og vellykket vildtager behøver ikke at være resultatet af stor videnskab med mange forskellige afgrøder. Afstemte blandinger med flere afgrøder har dog en række åbenlyse fordele. For det første er det muligt at blande afgrøder med forskellig funktion, det kan være en kombination af afgrøder, der giver både føde og dækning. Derved opfylder den samme vildtager flere formål. En vildtagers fødeproduktion hen over året kan også forbedres ved at blande forskellige afgrøder. Eksempelvis søger hjortevildt forskellige afgrøder på forskellige tidspunkter af året, så en blanding af de rette afgrøder vil forlænge den periode af året, hvor en vildtager er attraktiv. At blande afgrøder er ligeledes en måde at sikre sig imod en række af de forhold, der ellers kunne få en vildtager med kun en enkelt afgrøde til at mislykkes, eksempelvis tørke, svingende jordbundsforhold og så videre. Herudover kan man sagtens anlægge vildtagre med kun en enkelt afgrøde, hvor naturen så supplerer med fremspiring af en lang række arter, som insekter og vildtet har glæde af. På de næste sider er der en række konkrete forslag til blandinger med forskellige formål. Blandingerne har været afprøvet i praksis og bevist deres værd. Økologisk jordbrug På økologiske landbrug må der ikke anvendes bejdset udsæd. I de syv blandinger indgår udelukkende ubejdsede frø, men hvis vildtagrene etableres på ejendomme, der drives økologisk, skal der endvidere anvendes økologisk produceret frø, hvis dette findes. Det kan være tilfældet for enkelte af arterne og vil være offentliggjort i den økologiske frødatabase på Oversigt over vildtblandinger Blanding Kg udsæd pr. ha Kg udsæd pr m 2 Pakning kg side Sommermix til hjortevildt 85 8, Vintermix til hjortevildt 18 1,8 2 4 Helårsmix til hjortevildt 35 3, Kyllingemix til forårsudsåning 40 4, Kyllingemix til efterårsudsåning 36 3, Vinterdækmix 7,5 0,8 2 9 Insektvold/redeskjul 16 1,6 2 9

4 4 Vildtafgrøder Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt Sommermix til hjortevildt (flerårig) Forår, sommer og efterår tilbyder kløvergræsblandinger en velegnet og eftertragtet fødekilde for hjortevildtet. Kløverarterne er rige på næring og mineraler, hvorimod græsserne sikrer højt udbytte og stor slidstyrke. Sommermix til hjortevildt målretter sig især mod råvildt og indeholder derfor en høj andel kløverarter, da råvildtets interesse for græsser er begrænset. Blandingen vil med tiden blive domineret af hvid-, rødkløver og lucerne, der udover at blive værdsat af alle hjortevildtarter også har en jordbundsforbedrende effekt. af tre forskellige arter giver en høj variation i fødetilbuddet samt risikospredning i forbindelse med etablering. Af hensyn til slidstyrken er iblandet en mindre mængde rødsvingel og timote, der er blandt de bedst egnede græsser til råvildt. Blandingens indhold af havre og boghvede giver kort efter etableringen en lysåben afgrøde, som tillader de øvrige arter at udvikle sig nedenunder. Både havre og boghvede er vellidt af råvildt og bidrager dermed hurtigt til fødemulighederne i løbet af den første sæson. Vintermix til hjortevildt (et- eller flerårig) Vintermix til hjortevildt sigter især mod at tilbyde et velegnet fødetilskud i vinterperioden, men blandingen kan også udnyttes af hjortevildt på andre årstider. Vinterfoderraps producerer ekstra stor bladmasse, er eftertragtet af vildtet og sikrer en udbytterig vildtafgrøde med begrænsede krav til jordbunden. Fodermarvkålen producerer også stor bladmasse, men stiller større krav til jordbunden. Til gengæld er den 2-årig og kan i år to komme stærkt igen. Både foderraps og fodermarvkål kan være så eftertragtede, at de bliver ædt inden vinteren, men det sker sjældent med stubturnips. Stubturnips har et stort vækstpotentiale og tilbyder både en spiselig bladtop og en rodfrugt, der som oftest først opsøges, når vinteren spidser til. Hvis turnipsen ikke ædes fuldstændigt, kan den i år to få en betydelig genvækst. Vinterfoderraps, fodermarvkål og stubturnips kan klare en del frost, og kombinationen af de tre arter sikrer en god udvikling på de fleste jordbundstyper. Kombinationen giver også en lang udnyttelsesperiode, eftersom de tre arter har forskellig varighed og sjældent opsøges af vildtet på samme årstid. Græs- og kløverarterne muliggør, at blandingen efter de første år med produktion af vinterføde undertiden kan overgå til en kløvergræsafgrøde. Sommermix til hjortevildt (flerårig) vintermix til hjortevildt (et- eller flerårig) Havre, boghvede, hvidkløver, rødkløver, lucerne, rødsvingel og timote Vinterfoderraps, fodermarvkål, stubturnips (Tyfon), alm. rajgræs, timote og hvidkløver Udsædsmængde 85 kg/ha 8,5 kg/1.000 m 2 Udsædsmængde 18 kg/ha 1,8 kg/1.000 m 2 Pakningsstørrelse 10 kg Pakningsstørrelse 2 kg landbrugs arealer landbrugsarealer

5 5 Helårsmix til hjortevildt (et- eller flerårig) Helårsmix til hjortevildt er en varieret blanding, der tilbyder hjortevildtet fødemuligheder allerede kort efter etablering og frem til og med vinterperioden. Blandingen har desuden potentiale til at blive flerårig, hvis nedbidningen i den første sæson ikke bliver alt for hård. Boghvede, markært og gul lupin giver sommer- og efterårsføde, og de er alle meget eftertragtede af hjortevildt. Især boghvede er særlig hurtig i sin vækst, så der er tidligt føde for vildtet i form af plantens vellidte blade og stængel. Efterfølgende tager vinterfoderraps og fodermarvkål over, så der i løbet af efteråret og vinteren er nye tilbud til vildtet. Når fodermarvkålen ikke ædes alt for hårdt, kan den i det følgende år endnu en gang tilbyde vildtet efterårsog vinterføde. Hvidkløver, rødsvingel og timote indgår i blandingen for at sikre, at der ikke opstår partier med uproduktiv bar jord. Desuden gør disse arter det i visse tilfælde muligt at videreføre vildtageren som en kløvergræsblanding, når de øvrige arter ikke længere er produktive. Blandingen er tilpasset kravene til udtagne arealer, men kan med succes også anvendes andre steder. Boghvede, markært, gul lupin, vinterfoderraps, fodermarvkål, hvidkløver, rødsvingel og timote Udsædsmængde 35 kg/ha 3,5 kg/1.000 m 2 Pakningsstørrelse helårsmix til hjortevildt (et- eller flerårig) 2 og 10 kg landbrugsarealer

6 Mere vildt og flere oplevelser

7

8 8 Vildtafgrøder Optimale forhold for fuglevildet Kyllingemix (etårig) Lysåbne afgrøder med etårige ukrudtsarter og insektliv ved jorden findes ikke så mange steder. Kyllingemix er derfor målrettet til at give hønsefugle med kyllinger de bedst mulige forhold til fødesøgning. Afgrøderne danner en skærm, der beskytter hønsefugle mod angreb fra luftbårne fjender, samtidig med at væksten er så tilpas åben, at hønsefugle med kyllinger let kan færdes i den. Den åbne afgrøde giver lys og luft til bunden, så etårige ukrudtsarter og insekter får mulighed for at etablere sig. Gennem sommeren, efteråret og den tidlige vinter rummer Kyllingemix-blandingerne således masser af føde og dækning til fuglevildtet. Kyllingemix til forårsudsåning Blandingen til forårsudsåning har havre som den bærende afgrøde. Havren er nøjsom og konkurrerer godt mod græsukrudt. Oliehør og boghvede bidrager til at skabe blandingens gode struktur, og de næringsrige frø er eftertragtede af fuglevildtet. Blomsternes nektar er endvidere et aktiv for sommerfugle, bier mv. Blandingen skal sås i foråret og giver et godt resultat og en sikker etablering på de fleste jordtyper. Kyllingemix til efterårsudsåning Blandingen til efterårsudsåning har vintertriticale som den bærende afgrøde. Triticale er en krydsning mellem hvede og rug og har rugens evne til at klare sig under dårlige vækstbetingelser, men har samtidig hvedens gode foderegenskaber. Sandvikken klatrer op ad triticalestænglerne og giver en smuk blomstring, mens vinterrapsen giver en tidlig åben skærm, og dermed god dækning allerede fra midt i maj måned. Blandingen skal sås i efteråret og giver ligesom forårsblandingen et godt resultat og en sikker etablering på de fleste jordtyper. Kyllingemix til forår (etrårig) Kyllingemix til efterår (etrårig) Havre, oliehør og boghvede Vintertriticale, sandvikke og vinterraps Udsædsmængde 40 kg/ha 4,0 kg/1.000 m 2 Udsædsmængde 36 kg/ha 3,6 kg/1.000 m 2 Pakningsstørrelse 10 kg Pakningsstørrelse 10 kg landbrugsarealer landbrugsarealer

9 9 Vinterdækmix til markvildt (flerårig) I vinterhalvåret er forekomst af tilstrækkelig god dækning afgørende for markvildtets overlevelse. Vinterdækmix er en specialdesignet blanding af etårige samt to- og flerårige afgrøder, der gennem flere år yder den nødvendige vinterdækning. De store grønne blade fra turnips og fodermarvkål giver god dækning første vinter og for fodermarvkålens vedkommende endnu et år, da den som oftest bliver 2 år. Cikoriens mælkebøttelignende blade vokser frem det første år, men plantens egenskaber som dækningsgiver til markvildt viser sig først fra og med det andet år, hvor plantens stive stængler får effekt. Cikoriens dybe rødder gør blandingen velegnet på den lette jord. Honningurt og quinoa er etårige afgrøder, der producerer frøføde det første år. Insektvold/redeskjul græsblanding til bræmmer (flerårig) Insektvolde tjener som overvintringssted for insekter og forbedrer dermed fødegrundlaget for eksempelvis hønsefugles kyllinger, men lige så vigtigt er det, at insektvolde udgør et fremragende skjule- og redested for markvildt. Ved at pløje jord sammen fra to sider og efterfølgende så de rette græsarter, skabes der et tæt og tuet græsdække, der yder såvel insekter som fugle de bedste vilkår. Blandingen er også ideel til at skabe redeskjul i markkanter og -hjørner. Landbrugslovgivningen gør det muligt at etablere insektvolde og græsstriber langs markkanter som en naturlig del af landbrugsdriften. Blandingens indhold af forskellige græsarter giver det ønskede resultat og en sikker etablering på forskellige jordtyper. Blandingen kan sås både forår og efterår. vinterdækmix til markvildt (flerårig) insektvold/redeskjul (flerårig) Fodermarvkål, stupturnips (Tyfon), cikorie, honningurt, quinoa og hvidkløver Hundegræs, timote, strandsvingel, rødsvingel med udløbere og engsvingel Udsædsmængde 7,5 kg/ha 0,8 kg/1.000 m 2 Udsædsmængde 16 kg/ha 1,6 kg/1.000 m 2 Pakningsstørrelse 2 kg Pakningsstørrelse 2 kg landbrugsarealer landbrugsarealer

10 10 Vildtafgrøder Anlæg af vildtagre Placering For at tilgodese de fleste vildtarter gælder det, at flere mindre og spredte vildtagre er bedre end få store og samlede. Vildtagre placeres bedst som aflange og smalle striber i landskabet for at øge deres berøringsflade med den øvrige del af landskabet og give plads til flest mulige vildtarter. I det åbne land kan placering langs levende hegn, vandløb og skovbryn være med til at beskytte disse områder mod påvirkning fra dyrkningen af tilstødende marker ved at opfange gødning og sprøjtemidler. Placering midt i større marker kan endvidere medvirke til, at markvildtet kan bruge en meget større del af marken som levested. Kombineres striber med redeskjul med en lysåben afgrøde og evt. afgrøde, der giver vinterdækning har man en komplet samling af dækning, yngleskjul og spisekammer. For hjortevildt er en placering, der sikrer ro, afgørende for benyttelsen af vildtagrene. I skov bør det efterstræbes, at arealet kan modtage sollys i minimum 3-4 timer dagligt for at opnå en tilfredsstillende fødeproduktion. Etablering af mange helt små vildtagre er det ideelle for råvildt, mens den ideelle arealstørrelse for vildtagre til eksempelvis kronvildt er noget større, omkring 0,1-0,5 ha. Etablering For at få det bedst mulige udbytte af vildtagre er det afgørende, at der anvendes de nødvendige ressourcer ved etableringen. En køreplan for etablering af de enkelte blandinger gives i de dyrkningsvejledninger, der kan rekvireres hos DLF-TRIFOLIUM og Danmarks Jægerforbund eller på DLF-TRIFOLIUM s hjemmeside I hovedtræk bygger en succesrig etablering på: At tilberedningen af såbedet udføres omhyggeligt. Det anbefales at foretage en god pløjning med efterfølgende jordpakning. Selve opharvningen til såbed kan herefter indskrænkes til det mindst mulige for at undgå tab af fugtighed. At der anvendes det rette maskineri til arbejdet. Ved større vildtagre anbefales det klart at anvende såmaskine, som kan placere frøene i den rette dybde. Der skal tromles efter såningen for at sikre optimal fremspiring. Udsæden kan spredes med hånden, hvis der etableres meget små vildtagre. Det vil lette udsåningen at blande frøene med noget tørt sand eller lignende. Efterfølgende harves eller rives frøene ned i 2-3 centimeters dybde, og der sluttes med en tromling. At ph og næringsstofforholdene i jorden svarer til afgrødernes behov. Er der tvivl om, hvorvidt der er behov for gødskning og/eller kalkning, anbefales det at foretage jordbundsanalyser. Lovgivning og støtteordninger Når man planlægger vildtagre, skal man være opmærksom på, at det ikke uden videre er tilladt at anlægge vildtagre, hvor og hvordan man vil. Først og fremmest er en del områder beskyttet efter regler i Naturbeskyttelseslovens 3. Vil man etablere vildtagre i skov, skal man desuden være opmærksom på, at skovloven i de fleste danske skove sætter rammerne for, hvorledes det kan foregå. I det åbne land gælder der også en række regler for anlæg og pleje af vildtagre på dyrkede jorder, hvortil lodsejeren får tilskud efter enkeltbetalingsordningen. Der er i dag meget gode muligheder for at etablere vildtagre på støtteberettiget landbrugsjord både på dyrket og ikkedyrket jord. Det er dog også således, at overtrædelser af enten det ene eller det andet af regelsættene kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for lodsejeren, og det er en god idé forud for etableringen at undersøge de konkrete muligheder og evt. kontakte lokale landbrugskonsulenter eller Danmarks Jægerforbunds konsulenter på Kalø. De enkelte arter I visse tilfælde er der behov for vildtagre, som ikke kan etableres med de færdige frøblandinger. I skemaet ses en oversigt over de mest anvendelige arter og deres egnethed til forskellige typer vildt. Det anbefales at blande et- og toårige arter, så vildtageren kan fungere både sommer og vinter. Nogle afgrøder er specielt velegnede til at redde en mislykket vildtager. Det gælder for eksempel gul sennep, der har hurtig og sikker etablering og derfor kan nå at give dækning frem til vinteren, selvom den sås sidst på sommeren. Gul sennep kan også sås i stubben efter kornhøst.

11 11 Oversigt over afgrøder Afgrøde Hjortevildt Hare Fuglevildt Kg udsæd pr m 2 Pakning kg Etårige afgrøder Majs, bejdset (fås også ubejdset) 3,0 10 Tanka Milletmix (hirse) 1,3 5 Boghvede 10,0 2 og 10 Quinoa 1,0 2 Honningurt 1,0 2 og 10 Gul sennep 0,8 2 og 10 Oliehør 8,0 25 Solsikke 2,0 2 Blodkløver* 3,0 2 Ærter* 20,0 25 Hestebønner* 20,0 25 Gul lupin 16,0 10 Foderroe naturfrø 2,0 2 Stubturnips 0,4 1 Stubturnips TYFON, bejdset 0,3 1 Hamp, ubejdset Husk tilladelse, mindst 0,3 ha 3,0 2 og 10 Overvintrende afgrøder Fodermarvkål 0,5 1 Vinterfoderraps 0,5 2 Stauderug 10 2 og 10 Jordskokker - 15 Rødkløver* 1,0 2 og 10 Hvidkløver* 1,0 2 og 10 Lucerne* 3,0 2 og 10 Stenkløver* 3,0 2 Hundegræs 1,0 10 Timote 1,5 2 og 10 Alm. rajgræs 2,0 2 og 10 Italiensk rajgræs 3,0 2 og 10 Rørgræs (rørflen) 2,0 2 og 10 Blomsterblanding (etårig) 1,0 1 Vildengblanding (flerårig) 1,0 0,25 * Bælgplante

12 baseret på viden og samarbejde Denne brochure er blevet til i samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund og DLF-TRIFOLIUM. På vores hjemmesider er der flere oplysninger om frø til vildtagre og gode råd til det praktiske arbejde. Der findes således en række vejledninger og produktinformationer, f. eks.: Pris- og bestillingsliste Dyrkningsvejledning for de nye blandinger Videnblade med praktiske anvisninger Disse informationer kan naturligvis også bestilles ved henvendelse til DLF-TRiFOLIUM eller Danmarks Jægerforbund. All photos in this brochure are with copyright of DLF-TRIFOLIUM A/S. For use of photos please contact DLF-TRIFOLIUM A/S. DLF-TRIFOLIUM Ny Østergade Roskilde Tlf Fax DLF-TRIFOLIUM Odinsvej Hedensted Tlf Fax Danmarks Jægerforbund, Vildtforvaltningsafdelingen Molsvej Rønde Tlf Fax

VILDTAFGRØDER. Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT

VILDTAFGRØDER. Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT VILDTAFGRØDER Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT 2 Vildtafgrøder Vildtagre til glæde for dyr og mennesker Mere vildt og flere oplevelser

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks

Læs mere

For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til

For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til Vildtagre Formål En vildtager er med til at forbedre levevilkårene for hele den vilde fauna, og med en velfungerende vildtager får vildtet en ekstra mulighed for føde og/eller dækning. En forudsætning

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel

Læs mere

HiBird Vildtafgrøder

HiBird Vildtafgrøder HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose

Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt Rapport om erfaringer fra projektet Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt ved Fuglsø Mose afviklet fra 2006-2011

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

NATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag

NATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag NATURFREMME I AGERLANDET Naturstriber, insektvolde og andre tiltag Indhold Naturtiltag i og ved marken...3 Kom rigtigt fra start...3 Tiltag lige til at gå i gang med...5 Fodpose...5 Gødningsfrie randzoner

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Jagt, vildt og natur FRØ 2016

Jagt, vildt og natur FRØ 2016 Jagt, vildt og natur FRØ 2016 Indholdsfortegnelse: SKOVDYRKERNES Favorit Indholdsfortegnelse & Handelsbetingelser Side 2 Skovdyrkernes favorit Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger Side 4 Engblanding

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

VILDTPLEJE 2017 www.skovdyrkershop.dk Indholdsfortegnelse: VILDTPLEJE - Etablering af vildtagre Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Vildtpleje Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet. Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003L0090 DA 24.12.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/90/EF af 6. oktober 2003 om gennemførelsesbestemmelser

Læs mere

Efterafgrøder eller chikaneafgrøder?

Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? I dag ses efterafgrøder oftest som en chikane frem for et værktøj, der kan forbedre jordfrugtbarheden markant, hvis de køres ind i produktionsplanlægningen. På bedrifter

Læs mere

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af

Læs mere

VILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL. Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre

VILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL. Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre VILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Etablering af vildtagre Side 3 Skovdyrkernes

Læs mere

Status efter 8 år uden plov

Status efter 8 år uden plov Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte

Læs mere

www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt

www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt Pilot- og demonstrationsprojekt om græsningsselskaber

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået

Læs mere

Agerup. 1 af 5 03-04-2013 18:20

Agerup. 1 af 5 03-04-2013 18:20 1 af 5 03-04-2013 18:20 Agerup Agerups historie kan føres tilbage til 1397, og bestod dengang af en landsby med en mindre adelig sædegård. I 1700-tallet oprettedes enestegården Agerupgård, ejet af oberstløjtnant

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012 FlexNyt Indhold Våde og mudrede folde Kosttilskud til høns Anbefalede græsblandinger for 2013 Krav om kulfilter i førerhuset når du sprøjter Vintersædens tilstand netop nu Nyt biavlskursus Heste Våde og

Læs mere

Markfrø 2016. Konventionelt Landbrug Vildt. Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk

Markfrø 2016. Konventionelt Landbrug Vildt. Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Markfrø 2016 Konventionelt Landbrug Vildt Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Malkekvæg blandinger 401-402FR0008C1(10kg.) 408-402FR0009C1(10kg.) 409-402FR0007C1(10kg.)

Læs mere

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til? Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Stort potentiale i blandinger med mange arter Udbytte Ædelyst Foderkvalitet

Læs mere

3.13 DELOMRÅDE 7: SKOVEN I MIDTEN... 24 3.14 TILTAG 7: ANLÆG AF VILDTAGRE... 25 4 PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER... 26 5 SAMMENFATNING...

3.13 DELOMRÅDE 7: SKOVEN I MIDTEN... 24 3.14 TILTAG 7: ANLÆG AF VILDTAGRE... 25 4 PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER... 26 5 SAMMENFATNING... 0 Indhold 0 INDHOLD... 0 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL OG INDHOLD... 1 1.2 MÅLSÆTNING... 1 1.3 VILDTETS KRAV... 1 2 STATUS FOR BAKKELUND... 4 2.1 DATAGRUNDLAG... 4 2.2 GENERELT OM BAKKELUND... 4 2.3 TILSKUDSMULIGHEDER...

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

den levende legeplads

den levende legeplads RNATURVEJLEDE RNATURVEJLEDE Læs mere Hent inspiration og ideer til børnevenlige Krible Krable aktiviteter m.m. www.natur-vejleder.dk/krible-krable1 www.kriblekrable.nu www.dr.dk/kriblekrable den levende

Læs mere

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning Økologisk planteproduktion 1 Henvisninger Fri for rodukrudt: http://www.okologi.dk/landmand/projekter/rodukrudt/default.asp Reduktion af drivhusgasser: http://www.okologi.dk/landmand/tema/okologi_og_klima/

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828. Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og

Læs mere

Insektvolde. Insektvolde

Insektvolde. Insektvolde Insektvolde Insektvolde Insektvolde er græsklædte jordvolde, som tjener flere formål. Volden skaber gunstige livsbetingelser for en række insekter og fungerer bl.a. som overvintringssted for disse. Således

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING Vildtageren fungerer som ekstra dækning og ekstra fødeudbud for vildtet. Desuden øger den områdets bæreevne, og er sammen med en række andre faktorer med til at sikre

Læs mere

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet 2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det

Læs mere

Flere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.

Flere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration. Til: Langeland Kommune Att. Astrid Ejlersen Teknik og Miljøudvalget Fredensvej 2 5900 Rudkøbing Langelands Biavlerforening Maria Lantz Hennetvedvej 21 5900 Rudkøbing Mobil 41596844 Email: marialantz@mail.dk

Læs mere

STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN

STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN Skovdyrkerforeningen SYD Skovfoged Jens Venø Kjellerup Oktober 2012 0 Indhold 0 INDHOLD...1 1 INDLEDNING...2 1.1 FORMÅL OG INDHOLD...2 1.2 MÅLSÆTNING...2 1.3 VILDTETS

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv

Læs mere

Figensorter til danske forhold

Figensorter til danske forhold Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste

Læs mere

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at

Læs mere

Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave. Organisation: Danmarks Jægerforbund_

Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave. Organisation: Danmarks Jægerforbund_ Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave Organisation: Danmarks Jægerforbund_ 1. Beskrivelse af langsigtet vision eller målsætning for dansk landbrug og natur frem mod 2050 (gerne en

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen

Læs mere

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start NYHED Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start TM Ny formulering nye muligheder Moddus Start er udviklet specielt til tidlig brug om foråret. Midlet kan anvendes allerede fra stadie 25

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere