Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen
|
|
- Mikkel Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mangfoldighed i naturen
2 Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks Jægerforbund. DLF-TRIFOLIUM SEEDS & SCIENCE DLF-TRIFOLIUM er verdens største producent og leverandør af græsfrø. Med afdelinger i Danmark, Sverige, Holland, Belgien, Storbritannien, USA, Frankrig, Tyskland, Tjekkiet, Rusland, Kina og New Zealand råder vi over et betydeligt forhandler- og kundenetværk, som gør os i stand til at betjene markederne over hele verden. DLF-TRIFOLIUM har fokus på kundens behov og tilbyder et af verdens største forædlings- og udviklingsprogrammer for såvel plæne- som fodergræs. Vores produktprogram gøres derudover komplet ved at tilbyde løsninger inden for en lang række tilknyttede områder, f.eks. afgrøder til vildtpleje. Mere vildt og flere oplevelser Bølgende kornmarker og rapsens gule flor er for de fleste indbegrebet af det danske landskab. Det, der ser godt ud for det menneskelige øje, er dog ikke nødvendigvis godt for det vilde dyreliv i skov og mark, og for en række vildtarter er der behov for en ekstra indsats. Etablering af vildtagre kan være med til at forbedre vildtets muligheder væsentligt uden nødvendigvis at ødelægge vilkårene for det eksisterende land- og skovbrug. Samtidig kan en vildtager med sin blomstring og rige insektliv også bidrage til flere og rigere oplevelser for de mennesker, der færdes derude. I denne folder gives der konkrete oplysninger om afgrøder, blandinger og etablering af vildtagre, der tjener forskellige formål. God arbejdslyst!
3 3 Vildtagre til glæde for dyr og mennesker Hvad kan en vildtager? En vildtager skal opfylde vildtarters behov for føde, dækning og redeskjul. Traditionelt etableres mange vildtagre for at skabe mere føde til vildtet, primært når udbuddet i det øvrige landskab er knapt. Det kan være blandinger, som giver planteføde i form af frø, kerner og grønt i vinterperioden eller afgrøder, der ved deres blomstring tiltrækker mange insekter, så især de nyudklækkede fugleunger kan få livsvigtige proteiner. At skabe dækning (skjul) er en anden meget vigtig funktion for mange vildtagre, og særligt i vinterhalvåret kan manglen på egnet dækning udgøre et reelt problem for en række vildtlevende dyr. Såning af specielle græsblandinger vil i yngletiden ligeledes kunne skabe de nødvendige redeskjul til både pattedyr og fugle. Den samme afgrøde eller blanding kan dog sjældent gøre det hele, så det er væsentligt at være bevidst om formålet og anlægge flere forskellige typer af vildtagre. Blandinger eller enkeltafgrøder? En god og vellykket vildtager behøver ikke at være resultatet af stor videnskab med mange forskellige afgrøder. Afstemte blandinger med flere afgrøder har dog en række åbenlyse fordele. For det første er det muligt at blande afgrøder med forskellig funktion, det kan være en kombination af afgrøder, der giver både føde og dækning. Derved opfylder den samme vildtager flere formål. En vildtagers fødeproduktion hen over året kan også forbedres ved at blande forskellige afgrøder. Eksempelvis søger hjortevildt forskellige afgrøder på forskellige tidspunkter af året, så en blanding af de rette afgrøder vil forlænge den periode af året, hvor en vildtager er attraktiv. At blande afgrøder er ligeledes en måde at sikre sig imod en række af de forhold, der ellers kunne få en vildtager med kun en enkelt afgrøde til at mislykkes, eksempelvis tørke, svingende jordbundsforhold og så videre. Herudover kan man sagtens anlægge vildtagre med kun en enkelt afgrøde, hvor naturen så supplerer med fremspiring af en lang række arter, som insekter og vildtet har glæde af. På de næste sider er der en række konkrete forslag til blandinger med forskellige formål. Blandingerne har været afprøvet i praksis og bevist deres værd. Økologisk jordbrug På økologiske landbrug må der ikke anvendes bejdset udsæd. I de syv blandinger indgår udelukkende ubejdsede frø, men hvis vildtagrene etableres på ejendomme, der drives økologisk, skal der endvidere anvendes økologisk produceret frø, hvis dette findes. Det kan være tilfældet for enkelte af arterne og vil være offentliggjort i den økologiske frødatabase på Oversigt over vildtblandinger Blanding Kg udsæd pr. ha Kg udsæd pr m 2 Pakning kg side Sommermix til hjortevildt 85 8, Vintermix til hjortevildt 18 1,8 2 4 Helårsmix til hjortevildt 35 3, Kyllingemix til forårsudsåning 40 4, Kyllingemix til efterårsudsåning 36 3, Vinterdækmix 7,5 0,8 2 9 Insektvold/redeskjul 16 1,6 2 9
4 4 Vildtafgrøder Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt Sommermix til hjortevildt (flerårig) Forår, sommer og efterår tilbyder kløvergræsblandinger en velegnet og eftertragtet fødekilde for hjortevildtet. Kløverarterne er rige på næring og mineraler, hvorimod græsserne sikrer højt udbytte og stor slidstyrke. Sommermix til hjortevildt målretter sig især mod råvildt og indeholder derfor en høj andel kløverarter, da råvildtets interesse for græsser er begrænset. Blandingen vil med tiden blive domineret af hvid-, rødkløver og lucerne, der udover at blive værdsat af alle hjortevildtarter også har en jordbundsforbedrende effekt. af tre forskellige arter giver en høj variation i fødetilbuddet samt risikospredning i forbindelse med etablering. Af hensyn til slidstyrken er iblandet en mindre mængde rødsvingel og timote, der er blandt de bedst egnede græsser til råvildt. Blandingens indhold af havre og boghvede giver kort efter etableringen en lysåben afgrøde, som tillader de øvrige arter at udvikle sig nedenunder. Både havre og boghvede er vellidt af råvildt og bidrager dermed hurtigt til fødemulighederne i løbet af den første sæson. Vintermix til hjortevildt (et- eller flerårig) Vintermix til hjortevildt sigter især mod at tilbyde et velegnet fødetilskud i vinterperioden, men blandingen kan også udnyttes af hjortevildt på andre årstider. Vinterfoderraps producerer ekstra stor bladmasse, er eftertragtet af vildtet og sikrer en udbytterig vildtafgrøde med begrænsede krav til jordbunden. Fodermarvkålen producerer også stor bladmasse, men stiller større krav til jordbunden. Til gengæld er den 2-årig og kan i år to komme stærkt igen. Både foderraps og fodermarvkål kan være så eftertragtede, at de bliver ædt inden vinteren, men det sker sjældent med stubturnips. Stubturnips har et stort vækstpotentiale og tilbyder både en spiselig bladtop og en rodfrugt, der som oftest først opsøges, når vinteren spidser til. Hvis turnipsen ikke ædes fuldstændigt, kan den i år to få en betydelig genvækst. Vinterfoderraps, fodermarvkål og stubturnips kan klare en del frost, og kombinationen af de tre arter sikrer en god udvikling på de fleste jordbundstyper. Kombinationen giver også en lang udnyttelsesperiode, eftersom de tre arter har forskellig varighed og sjældent opsøges af vildtet på samme årstid. Græs- og kløverarterne muliggør, at blandingen efter de første år med produktion af vinterføde undertiden kan overgå til en kløvergræsafgrøde. Sommermix til hjortevildt (flerårig) vintermix til hjortevildt (et- eller flerårig) Havre, boghvede, hvidkløver, rødkløver, lucerne, rødsvingel og timote Vinterfoderraps, fodermarvkål, stubturnips (Tyfon), alm. rajgræs, timote og hvidkløver Udsædsmængde 85 kg/ha 8,5 kg/1.000 m 2 Udsædsmængde 18 kg/ha 1,8 kg/1.000 m 2 Pakningsstørrelse 10 kg Pakningsstørrelse 2 kg landbrugs arealer landbrugsarealer
5 5 Helårsmix til hjortevildt (et- eller flerårig) Helårsmix til hjortevildt er en varieret blanding, der tilbyder hjortevildtet fødemuligheder allerede kort efter etablering og frem til og med vinterperioden. Blandingen har desuden potentiale til at blive flerårig, hvis nedbidningen i den første sæson ikke bliver alt for hård. Boghvede, markært og gul lupin giver sommer- og efterårsføde, og de er alle meget eftertragtede af hjortevildt. Især boghvede er særlig hurtig i sin vækst, så der er tidligt føde for vildtet i form af plantens vellidte blade og stængel. Efterfølgende tager vinterfoderraps og fodermarvkål over, så der i løbet af efteråret og vinteren er nye tilbud til vildtet. Når fodermarvkålen ikke ædes alt for hårdt, kan den i det følgende år endnu en gang tilbyde vildtet efterårsog vinterføde. Hvidkløver, rødsvingel og timote indgår i blandingen for at sikre, at der ikke opstår partier med uproduktiv bar jord. Desuden gør disse arter det i visse tilfælde muligt at videreføre vildtageren som en kløvergræsblanding, når de øvrige arter ikke længere er produktive. Blandingen er tilpasset kravene til udtagne arealer, men kan med succes også anvendes andre steder. Boghvede, markært, gul lupin, vinterfoderraps, fodermarvkål, hvidkløver, rødsvingel og timote Udsædsmængde 35 kg/ha 3,5 kg/1.000 m 2 Pakningsstørrelse helårsmix til hjortevildt (et- eller flerårig) 2 og 10 kg landbrugsarealer
6 Mere vildt og flere oplevelser
7
8 8 Vildtafgrøder Optimale forhold for fuglevildet Kyllingemix (etårig) Lysåbne afgrøder med etårige ukrudtsarter og insektliv ved jorden findes ikke så mange steder. Kyllingemix er derfor målrettet til at give hønsefugle med kyllinger de bedst mulige forhold til fødesøgning. Afgrøderne danner en skærm, der beskytter hønsefugle mod angreb fra luftbårne fjender, samtidig med at væksten er så tilpas åben, at hønsefugle med kyllinger let kan færdes i den. Den åbne afgrøde giver lys og luft til bunden, så etårige ukrudtsarter og insekter får mulighed for at etablere sig. Gennem sommeren, efteråret og den tidlige vinter rummer Kyllingemix-blandingerne således masser af føde og dækning til fuglevildtet. Kyllingemix til forårsudsåning Blandingen til forårsudsåning har havre som den bærende afgrøde. Havren er nøjsom og konkurrerer godt mod græsukrudt. Oliehør og boghvede bidrager til at skabe blandingens gode struktur, og de næringsrige frø er eftertragtede af fuglevildtet. Blomsternes nektar er endvidere et aktiv for sommerfugle, bier mv. Blandingen skal sås i foråret og giver et godt resultat og en sikker etablering på de fleste jordtyper. Kyllingemix til efterårsudsåning Blandingen til efterårsudsåning har vintertriticale som den bærende afgrøde. Triticale er en krydsning mellem hvede og rug og har rugens evne til at klare sig under dårlige vækstbetingelser, men har samtidig hvedens gode foderegenskaber. Sandvikken klatrer op ad triticalestænglerne og giver en smuk blomstring, mens vinterrapsen giver en tidlig åben skærm, og dermed god dækning allerede fra midt i maj måned. Blandingen skal sås i efteråret og giver ligesom forårsblandingen et godt resultat og en sikker etablering på de fleste jordtyper. Kyllingemix til forår (etrårig) Kyllingemix til efterår (etrårig) Havre, oliehør og boghvede Vintertriticale, sandvikke og vinterraps Udsædsmængde 40 kg/ha 4,0 kg/1.000 m 2 Udsædsmængde 36 kg/ha 3,6 kg/1.000 m 2 Pakningsstørrelse 10 kg Pakningsstørrelse 10 kg landbrugsarealer landbrugsarealer
9 9 Vinterdækmix til markvildt (flerårig) I vinterhalvåret er forekomst af tilstrækkelig god dækning afgørende for markvildtets overlevelse. Vinterdækmix er en specialdesignet blanding af etårige samt to- og flerårige afgrøder, der gennem flere år yder den nødvendige vinterdækning. De store grønne blade fra turnips og fodermarvkål giver god dækning første vinter og for fodermarvkålens vedkommende endnu et år, da den som oftest bliver 2 år. Cikoriens mælkebøttelignende blade vokser frem det første år, men plantens egenskaber som dækningsgiver til markvildt viser sig først fra og med det andet år, hvor plantens stive stængler får effekt. Cikoriens dybe rødder gør blandingen velegnet på den lette jord. Honningurt og quinoa er etårige afgrøder, der producerer frøføde det første år. Insektvold/redeskjul græsblanding til bræmmer (flerårig) Insektvolde tjener som overvintringssted for insekter og forbedrer dermed fødegrundlaget for eksempelvis hønsefugles kyllinger, men lige så vigtigt er det, at insektvolde udgør et fremragende skjule- og redested for markvildt. Ved at pløje jord sammen fra to sider og efterfølgende så de rette græsarter, skabes der et tæt og tuet græsdække, der yder såvel insekter som fugle de bedste vilkår. Blandingen er også ideel til at skabe redeskjul i markkanter og -hjørner. Landbrugslovgivningen gør det muligt at etablere insektvolde og græsstriber langs markkanter som en naturlig del af landbrugsdriften. Blandingens indhold af forskellige græsarter giver det ønskede resultat og en sikker etablering på forskellige jordtyper. Blandingen kan sås både forår og efterår. vinterdækmix til markvildt (flerårig) insektvold/redeskjul (flerårig) Fodermarvkål, stupturnips (Tyfon), cikorie, honningurt, quinoa og hvidkløver Hundegræs, timote, strandsvingel, rødsvingel med udløbere og engsvingel Udsædsmængde 7,5 kg/ha 0,8 kg/1.000 m 2 Udsædsmængde 16 kg/ha 1,6 kg/1.000 m 2 Pakningsstørrelse 2 kg Pakningsstørrelse 2 kg landbrugsarealer landbrugsarealer
10 10 Vildtafgrøder Anlæg af vildtagre Placering For at tilgodese de fleste vildtarter gælder det, at flere mindre og spredte vildtagre er bedre end få store og samlede. Vildtagre placeres bedst som aflange og smalle striber i landskabet for at øge deres berøringsflade med den øvrige del af landskabet og give plads til flest mulige vildtarter. I det åbne land kan placering langs levende hegn, vandløb og skovbryn være med til at beskytte disse områder mod påvirkning fra dyrkningen af tilstødende marker ved at opfange gødning og sprøjtemidler. Placering midt i større marker kan endvidere medvirke til, at markvildtet kan bruge en meget større del af marken som levested. Kombineres striber med redeskjul med en lysåben afgrøde og evt. afgrøde, der giver vinterdækning har man en komplet samling af dækning, yngleskjul og spisekammer. For hjortevildt er en placering, der sikrer ro, afgørende for benyttelsen af vildtagrene. I skov bør det efterstræbes, at arealet kan modtage sollys i minimum 3-4 timer dagligt for at opnå en tilfredsstillende fødeproduktion. Etablering af mange helt små vildtagre er det ideelle for råvildt, mens den ideelle arealstørrelse for vildtagre til eksempelvis kronvildt er noget større, omkring 0,1-0,5 ha. Etablering For at få det bedst mulige udbytte af vildtagre er det afgørende, at der anvendes de nødvendige ressourcer ved etableringen. En køreplan for etablering af de enkelte blandinger gives i de dyrkningsvejledninger, der kan rekvireres hos DLF-TRIFOLIUM og Danmarks Jægerforbund eller på DLF-TRIFOLIUM s hjemmeside I hovedtræk bygger en succesrig etablering på: At tilberedningen af såbedet udføres omhyggeligt. Det anbefales at foretage en god pløjning med efterfølgende jordpakning. Selve opharvningen til såbed kan herefter indskrænkes til det mindst mulige for at undgå tab af fugtighed. At der anvendes det rette maskineri til arbejdet. Ved større vildtagre anbefales det klart at anvende såmaskine, som kan placere frøene i den rette dybde. Der skal tromles efter såningen for at sikre optimal fremspiring. Udsæden kan spredes med hånden, hvis der etableres meget små vildtagre. Det vil lette udsåningen at blande frøene med noget tørt sand eller lignende. Efterfølgende harves eller rives frøene ned i 2-3 centimeters dybde, og der sluttes med en tromling. At ph og næringsstofforholdene i jorden svarer til afgrødernes behov. Er der tvivl om, hvorvidt der er behov for gødskning og/eller kalkning, anbefales det at foretage jordbundsanalyser. Lovgivning og støtteordninger Når man planlægger vildtagre, skal man være opmærksom på, at det ikke uden videre er tilladt at anlægge vildtagre, hvor og hvordan man vil. Først og fremmest er en del områder beskyttet efter regler i Naturbeskyttelseslovens 3. Vil man etablere vildtagre i skov, skal man desuden være opmærksom på, at skovloven i de fleste danske skove sætter rammerne for, hvorledes det kan foregå. I det åbne land gælder der også en række regler for anlæg og pleje af vildtagre på dyrkede jorder, hvortil lodsejeren får tilskud efter enkeltbetalingsordningen. Der er i dag meget gode muligheder for at etablere vildtagre på støtteberettiget landbrugsjord både på dyrket og ikkedyrket jord. Det er dog også således, at overtrædelser af enten det ene eller det andet af regelsættene kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for lodsejeren, og det er en god idé forud for etableringen at undersøge de konkrete muligheder og evt. kontakte lokale landbrugskonsulenter eller Danmarks Jægerforbunds konsulenter på Kalø. De enkelte arter I visse tilfælde er der behov for vildtagre, som ikke kan etableres med de færdige frøblandinger. I skemaet ses en oversigt over de mest anvendelige arter og deres egnethed til forskellige typer vildt. Det anbefales at blande et- og toårige arter, så vildtageren kan fungere både sommer og vinter. Nogle afgrøder er specielt velegnede til at redde en mislykket vildtager. Det gælder for eksempel gul sennep, der har hurtig og sikker etablering og derfor kan nå at give dækning frem til vinteren, selvom den sås sidst på sommeren. Gul sennep kan også sås i stubben efter kornhøst.
11 11 Oversigt over afgrøder Afgrøde Hjortevildt Hare Fuglevildt Kg udsæd pr m 2 Pakning kg Etårige afgrøder Majs, bejdset (fås også ubejdset) 3,0 10 Tanka Milletmix (hirse) 1,3 5 Boghvede 10,0 2 og 10 Quinoa 1,0 2 Honningurt 1,0 2 og 10 Gul sennep 0,8 2 og 10 Oliehør 8,0 25 Solsikke 2,0 2 Blodkløver* 3,0 2 Ærter* 20,0 25 Hestebønner* 20,0 25 Gul lupin 16,0 10 Foderroe naturfrø 2,0 2 Stubturnips 0,4 1 Stubturnips TYFON, bejdset 0,3 1 Hamp, ubejdset Husk tilladelse, mindst 0,3 ha 3,0 2 og 10 Overvintrende afgrøder Fodermarvkål 0,5 1 Vinterfoderraps 0,5 2 Stauderug 10 2 og 10 Jordskokker - 15 Rødkløver* 1,0 2 og 10 Hvidkløver* 1,0 2 og 10 Lucerne* 3,0 2 og 10 Stenkløver* 3,0 2 Hundegræs 1,0 10 Timote 1,5 2 og 10 Alm. rajgræs 2,0 2 og 10 Italiensk rajgræs 3,0 2 og 10 Rørgræs (rørflen) 2,0 2 og 10 Blomsterblanding (etårig) 1,0 1 Vildengblanding (flerårig) 1,0 0,25 * Bælgplante
12 baseret på viden og samarbejde Denne brochure er blevet til i samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund og DLF-TRIFOLIUM. På vores hjemmesider er der flere oplysninger om frø til vildtagre og gode råd til det praktiske arbejde. Der findes således en række vejledninger og produktinformationer, f. eks.: Pris- og bestillingsliste Dyrkningsvejledning for de nye blandinger Videnblade med praktiske anvisninger Disse informationer kan naturligvis også bestilles ved henvendelse til DLF-TRiFOLIUM eller Danmarks Jægerforbund. All photos in this brochure are with copyright of DLF-TRIFOLIUM A/S. For use of photos please contact DLF-TRIFOLIUM A/S. DLF-TRIFOLIUM Ny Østergade Roskilde Tlf Fax dlf@dlf.dk DLF-TRIFOLIUM Odinsvej Hedensted Tlf Fax he@dlf.dk Danmarks Jægerforbund, Vildtforvaltningsafdelingen Molsvej Rønde Tlf Fax kurser@jaegerne.dk
VILDTAFGRØDER. Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT
VILDTAFGRØDER Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT 2 Vildtafgrøder Vildtagre til glæde for dyr og mennesker Mere vildt og flere oplevelser
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereVildtafgrøder Mangfoldighed i naturen
Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks
Læs mereFor at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til
Vildtagre Formål En vildtager er med til at forbedre levevilkårene for hele den vilde fauna, og med en velfungerende vildtager får vildtet en ekstra mulighed for føde og/eller dækning. En forudsætning
Læs mereNatur- og vildtvenlige tiltag i landbruget
Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel
Læs mereHiBird Vildtafgrøder
HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereKronvildtforvaltning Fuglsø Mose
Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt Rapport om erfaringer fra projektet Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt ved Fuglsø Mose afviklet fra 2006-2011
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereNATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag
NATURFREMME I AGERLANDET Naturstriber, insektvolde og andre tiltag Indhold Naturtiltag i og ved marken...3 Kom rigtigt fra start...3 Tiltag lige til at gå i gang med...5 Fodpose...5 Gødningsfrie randzoner
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereVILDTPLEJE 2017 www.skovdyrkershop.dk Indholdsfortegnelse: VILDTPLEJE - Etablering af vildtagre Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Vildtpleje Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger
Læs mereJagt, vildt og natur FRØ 2016
Jagt, vildt og natur FRØ 2016 Indholdsfortegnelse: SKOVDYRKERNES Favorit Indholdsfortegnelse & Handelsbetingelser Side 2 Skovdyrkernes favorit Side 3 Skovdyrkernes forrygende frøblandinger Side 4 Engblanding
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereHvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereMarkvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.
Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereLANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN
LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
2003L0090 DA 24.12.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/90/EF af 6. oktober 2003 om gennemførelsesbestemmelser
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereEfterafgrøder eller chikaneafgrøder?
Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? I dag ses efterafgrøder oftest som en chikane frem for et værktøj, der kan forbedre jordfrugtbarheden markant, hvis de køres ind i produktionsplanlægningen. På bedrifter
Læs mereHvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereVILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL. Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre
VILDTBLANDINGER TIL ET HVERT FORMÅL Gør noget ekstra for naturen og jagten med vildtagre Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse & handelsbetingelser Side 2 Etablering af vildtagre Side 3 Skovdyrkernes
Læs mereStatus efter 8 år uden plov
Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte
Læs merewww.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt
www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt Pilot- og demonstrationsprojekt om græsningsselskaber
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereVælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereDYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje
Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken
Læs mereGRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereBIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION
Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereAgerup. 1 af 5 03-04-2013 18:20
1 af 5 03-04-2013 18:20 Agerup Agerups historie kan føres tilbage til 1397, og bestod dengang af en landsby med en mindre adelig sædegård. I 1700-tallet oprettedes enestegården Agerupgård, ejet af oberstløjtnant
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereAfgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk
Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning
Læs mereFlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012
FlexNyt Indhold Våde og mudrede folde Kosttilskud til høns Anbefalede græsblandinger for 2013 Krav om kulfilter i førerhuset når du sprøjter Vintersædens tilstand netop nu Nyt biavlskursus Heste Våde og
Læs mereMarkfrø 2016. Konventionelt Landbrug Vildt. Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk
Markfrø 2016 Konventionelt Landbrug Vildt Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Malkekvæg blandinger 401-402FR0008C1(10kg.) 408-402FR0009C1(10kg.) 409-402FR0007C1(10kg.)
Læs mereKompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Læs mereLovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.
Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og
Læs mereForest Stewardship Council
Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en
Læs mereEcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Stort potentiale i blandinger med mange arter Udbytte Ædelyst Foderkvalitet
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mere3.13 DELOMRÅDE 7: SKOVEN I MIDTEN... 24 3.14 TILTAG 7: ANLÆG AF VILDTAGRE... 25 4 PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER... 26 5 SAMMENFATNING...
0 Indhold 0 INDHOLD... 0 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL OG INDHOLD... 1 1.2 MÅLSÆTNING... 1 1.3 VILDTETS KRAV... 1 2 STATUS FOR BAKKELUND... 4 2.1 DATAGRUNDLAG... 4 2.2 GENERELT OM BAKKELUND... 4 2.3 TILSKUDSMULIGHEDER...
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereden levende legeplads
RNATURVEJLEDE RNATURVEJLEDE Læs mere Hent inspiration og ideer til børnevenlige Krible Krable aktiviteter m.m. www.natur-vejleder.dk/krible-krable1 www.kriblekrable.nu www.dr.dk/kriblekrable den levende
Læs mereØkologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning
Økologisk planteproduktion 1 Henvisninger Fri for rodukrudt: http://www.okologi.dk/landmand/projekter/rodukrudt/default.asp Reduktion af drivhusgasser: http://www.okologi.dk/landmand/tema/okologi_og_klima/
Læs mereInsektvolde. Insektvolde
Insektvolde Insektvolde Insektvolde er græsklædte jordvolde, som tjener flere formål. Volden skaber gunstige livsbetingelser for en række insekter og fungerer bl.a. som overvintringssted for disse. Således
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje
Læs mereStrategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom
Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereBier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen
Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården
Læs mereSIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING
VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING Vildtageren fungerer som ekstra dækning og ekstra fødeudbud for vildtet. Desuden øger den områdets bæreevne, og er sammen med en række andre faktorer med til at sikre
Læs mereØlby Præstegårds- plantage
Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereBaggrunden for etablering af græsningsselskabet
2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereFlere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.
Til: Langeland Kommune Att. Astrid Ejlersen Teknik og Miljøudvalget Fredensvej 2 5900 Rudkøbing Langelands Biavlerforening Maria Lantz Hennetvedvej 21 5900 Rudkøbing Mobil 41596844 Email: marialantz@mail.dk
Læs mereSTENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN
STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN Skovdyrkerforeningen SYD Skovfoged Jens Venø Kjellerup Oktober 2012 0 Indhold 0 INDHOLD...1 1 INDLEDNING...2 1.1 FORMÅL OG INDHOLD...2 1.2 MÅLSÆTNING...2 1.3 VILDTETS
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereNYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start
NYHED Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start TM Ny formulering nye muligheder Moddus Start er udviklet specielt til tidlig brug om foråret. Midlet kan anvendes allerede fra stadie 25
Læs mereBekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs mereØkologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering
Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs mereVejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave. Organisation: Danmarks Jægerforbund_
Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave Organisation: Danmarks Jægerforbund_ 1. Beskrivelse af langsigtet vision eller målsætning for dansk landbrug og natur frem mod 2050 (gerne en
Læs mereHvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereSådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen
Læs mereFoderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Læs mereFigensorter til danske forhold
Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser
Læs mere