Samensilering af roer og majshelsæd

Transkript

1 Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at samensilering kan gennemføres med små tab af energi (2 5 pct.), hvis saftafløbet minimeres. Gæringskvaliteten af ensilagen er god men med et relativt højt indhold af Ethanol. Forsøget indikerer, at roetop øger saftafløbet, men kun har begrænset indvirkning på ensilagens gæringsprofil. Resultaterne bekræfter, at der er stor risiko for et højt indhold af Clostridiesporer, hvis roerne er meget forurenede med jord. Iblandingen af roer bør normalt ikke overstige en andel på pct. af tørstof for at undgå saftafløb. Baggrund og formål Foderroer har et højt udbyttepotentiale og er derfor en stærkt konkurrencedygtig afgrøde, når kornprisen er høj. Opfodring af roer i frisk tilstand er imidlertid en barriere på større kvægbrug, fordi det er en arbejdskrævende proces, der stiller særlige krav til både lagerfaciliteter og håndtering. Samensilering af roer med majshelsæd synes derfor for øjeblikket at være den eneste realistiske metode til opbevaring og opfodring af foderroer. Der mangler imidlertid fortsat viden om og erfaring med samensilering af roer og majshelsæd. Fx er der usikkerhed om hvor stor andel roer, der præcist kan blandes i majshelsæd uden risiko for saftafløb, og om størrelsen af roestykkerne har betydning. Videncentret for Landbrug, Kvæg har derfor i samarbejde med Landbo Limfjord gennemført et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer på en kvægejendom ved Karup. Ensileringen blev gennemført den 16. oktober 2009, hvor vejret en overvejende del af dagen var overskyet med en let finregn. Formålet med forsøget var at undersøge, hvilken effekt blandingsforholdet mellem majshelsæd og roer, størrelsen af roestykkerne (knusningsgraden) og iblanding af roetop har på saftafløb, ensileringstab og gæringsprofil. I alt blev der undersøgt tre forskellige blandingsforhold, to knusningsgrader samt med og uden iblanding af roetop, hvilket samlet gav 12 behandlinger. For at få en indikation af en eventuel forskel mellem ensilage i baller og plansilo blev en af behandlingerne ligeledes udført i en plansilo. De tre undersøgte blandingsforhold var planlagt til en andel af roer eller roer med top på henholdsvis 15, 20 og 25 pct. beregnet på tørstofbasis. Grovfoderseminar

2 Fremgangsmåde og registreringer Majshelsæden (NK Bull) blev snittet med en teoretisk snitlængde på 9 mm med en Claas Jaguar 840 finsnitter monteret med kerneknuser. Der blev sat en stubhøjde på mellem 40 og 50 cm. Roerne af sorten Magnum var blevet taget op et par dage i forvejen med en bugseret Thyregod optager. Roetoppen blev skaffet fra en nærliggende nabo, idet roetoppen fra ejendommens egne roer var blæst ud på marken. Roetoppen var fra sorten Troya og blev aftoppet med en traditionel grønthøster. Til knusning (raspning) af roerne blev der anvendt en specialbygget liftophængt maskine, der er produceret i samarbejde mellem to hollandske landmænd i Danmark og en belgisk smed (figur 8). Knuserens virkemåde minder meget om princippet i en persillehakker, hvor en valse med fingre presser roerne ud igennem et gitter. Afstanden mellem gitter og valse kan reguleres ved hjælp af olietryk og blev brugt til justering af de to nævnte knusningsgrader. Knusningsgrad 1 svarer til, at maskinen indstilles til et tryk på 40, mens knusning 2 svarer til den maksimale afstand mellem valse og gitter. Knuserens beholder kan tippes hydraulisk således, at den selv er i stand til at læsse roerne. Roerne lå i en kule på en nærliggende mark, hvor de nederste roer dog blev læsset med håndkraft for at undgå en betydelig jordforurening. De knuste roer blev efterfølgende lagt i en stak på betonpladsen. Figur 8. Knusning af roer (Foto: Jesper Lehmann). For hver behandling blev der lavet en blanding med i alt ca. fem ton afgrødemasse i de planlagte forhold mellem roer og majshelsæd. Afgrøderne blev blandet i en Keenan 140 padleblander for at minimere selve blandeprocessens påvirkning på afgrøderne og blev vejet med blanderens egen vægt. Blandingen blev efterfølgende presset i rundballer og wrappet af Midtjysk Maskinstation med en Orkel MP2000 Compactor afgrødepresser (figur 9). Hver balle vejede mellem og kg, hvilket svarer til ca. 4,5 baller pr. behandling. Kun de tre midterste baller fra behandlingen indgik i undersøgelsen for at undgå overslæb og usikkerhed mellem behandlingerne. 42 Grovfoderseminar 2011

3 Figur 9. Presning og wrapning af ballerne blev foretaget af Midtjysk Maskinstation (Foto: Peter Hvid Laursen). Der indgik således tre baller for hver behandling. Alle baller blev vejet og nummereret, inden de blev placeret på beton i en plansilo (figur 10). Der blev lagt et net henover for at forhindre fugle i at lave huller i ballerne. Ballerne stod ved siden af hinanden på beton for at muliggøre registrering af eventuelt saftafløb for hver enkelt balle. Saftafløbet blev registreret ugentligt de første fire uger, midtvejs i ensileringsperioden samt ved afslutningen af undersøgelsen. Oprindeligt skulle forsøget have været afsluttet efter 90 dage og ballerne analyseret her, men grundet længere tids hård frost og store mængder sne måtte prøveudtagningen udsættes til dag 157. Her blev der udtaget prøver (tre boreprøver samlet til en prøve) af hver enkelt balle til efterfølgende analyse. En samleprøve for hver behandling blev udtaget ud fra de tre enkelte prøver til analyse for gæringsprofil. Ingen baller havde synlige tegn på mug, råd eller fugleskader ved prøveudtagning. Figur 10. Wrapballerne blev placeret på beton i plansilo og overdækket med fuglenet (Foto: Jesper Lehmann). I alt tre læs snittet majshelsæd blev brugt til at lave ballerne. Analyseresultaterne af de friske afgrødeprøver er vist i tabel 2. Tørstofindholdet af majshelsæden varierede mellem 304 og 321 g/kg. Der var et relativt højt indhold af sand i roerne på 81 og 84 g pr. kg tørstof. Grovfoderseminar

4 Tabel 2. Analyseresultater af de friske afgrøder. Prøve Tørstof, g / kg Aske, g / kg TS EFOS kvæg, % Sand, g/kg TS NELp20, MJ / kg TS Kg TS / FE Majs vogn ,8 6 6,29 1,18 Majs vogn ,6 3 6,52 1,11 Majs vogn ,0 3 6,12 1,21 Majs plansilo ,6 15 6,49 1,11 Roer knusningsgrad 1, fin ,2 84 6,35 1,05 Roer knusningsgrad 2, grov ,0 81 6,4 1,04 Roetop ,4 22 6,62 1,04 Roetop ,1 21 6,62 1,04 Resultater Tørstofindhold og foderværdi for de forskellige behandlinger er vist i tabel 3. Et samlet vægtet gennemsnit for hver af analyseparametrene er angivet for alle baller med eller uden roetop, knusning 1 og 2 samt en planlagt andel af roer/roer med top på henholdsvis 15, 20 eller 25 pct. roetørstof. Tørstofindholdet i den friske blanding er beregnet ud fra analyserne af de friske afgrøder og de iblandede mængder. Det gennemsnitlige beregnede tørstofindhold for behandlingerne varierede fra 272 ved 25 pct. roer til 289 g/kg ved 15 pct. roer. Tørstofindholdet i ensilagen steg generelt med g pr. kg med den største stigning ved 25 pct. roer og med roetop, hvilket indikerer, at disse behandlinger har givet det største saftafløb. Tørstofindholdet er korrigeret for tab af flygtige stoffer ved tørring af prøverne ud fra det analyserede indhold vist i tabel 5. Indholdet af aske og sand steg tydeligt med andelen af iblandede roer. Energiværdien for de forskellige behandlinger var stort set ens. Tabel 3. Tørstofindhold og foderværdi for de forskellige behandlinger. Antal baller Tørstof frisk, g/kg Tørstof ensilage, g/kg Aske, Sand, NEL20, MJ / Kg TS Kg TS / FE Med roetop ± ± 8 18 ± 5 6,30 ± 0,12 1,15 ± 0,02 Uden roetop ± ± 7 21 ± 4 6,39 ± 0,07 1,13 ± 0,02 Knusningsgrad ± ± 8 19 ± 5 6,36 ± 0,06 1,14 ± 0,01 Knusningsgrad ± ± 7 19 ± 4 6,32 ± 0,14 1,15 ± 0,03 15% roer ± ± 8 15 ± 4 6,32 ± 0,16 1,14 ± 0,03 20% roer ± 8 42 ± 5 19 ± 2 6,38 ± 0,08 1,14 ± 0,02 25% roer ± ± 7 24 ± 2 6,32 ± 0,08 1,14 ± 0,02 44 Grovfoderseminar 2011

5 Tabel 4 viser tabet i kg, tørstof og FE samt i procent. Det samlede tab af FE varierede fra 1,7 til 4,9 pct. for behandlingerne. Tabet var størst ved iblanding af 25 pct. roer og størst med iblanding af roetop. Der var desuden tendens til, at tabet var mindst ved knusningsgrad 2 (grov knusning) af roerne. Tabel 4. Vægt-, tørstof- og FE-tab efter 157 dage. Vægttab, Kg Vægttab, % af Kg Vægttab, Kg TS Vægttab, % af Kg TS Tab af FE pr. balle Tab af FE, % Med roetop 133 ± 49 11,9 ± 4,3 8,5 ± 22,3 2,8 ± 7,2 10,4 ± 20,6 3,8 ± 7,6 Uden roetop 100 ± 51 8,9 ± 4,5 8,8 ± 20 2,7 ± 6,1 6,4 ± 18,6 2,2 ± 6,5 Knusningsgrad ± 44 12,5 ± 3,8 12,8 ± 21,4 4 ± 6,7 11,2 ± 20,2 4,0 ± 7,3 Knusningsgrad 2 93 ± 51 8,4 ± 4,4 4,6 ± 20,1 1,4 ± 6,4 5,7 ± 18,8 2,1 ± 6,8 15% roer 97 ± 39 8,8 ± 3,5 9 ± 24,3 2,7 ± 7,6 7,1 ± 20,5 2,5 ± 7,4 20% roer 114 ± 52 10,2 ± 4,6 5,2 ± 21,1 1,6 ± 6,6 4,9 ± 20,4 1,7 ± 7,3 25% roer 138 ± 59 12,3 ± 5,2 11,9 ± 18,1 3,9 ± 5,8 13,3 ± 18 4,9 ± 6,6 Tabel 5 viser indholdet af sukker og gæringsprodukter i ensilagen. Alle ensilager var generelt velgærede med et passende indhold af mælke- og eddikesyre. Det højeste indhold af sukker blev fundet ved den højeste andel af roer og uden roetop. Indholdet af mælke- og eddikesyre var stort set ens for alle behandlinger. Der var også kun små forskelle i indholdet af Ethanol, dog med tendens til det højeste indhold ved den højeste andel roer og uden roetop. ph var lav for alle ensilager. Indholdet af Clostridiesporer (ikke vist) var højt for alle behandlinger, hvilket kan skyldes det høje indhold af sand i roerne, der indikerer en høj forurening med jord. Tabel 5. Sukkerindhold og gæringsprofil for de forskellige behandlinger. Sukker, Mælkesyre, Eddikesyre, Ethanol, Ammoniaktal ph Med roetop 36 ± ± 3 13,8 ± 0,7 18,3 ± 3,0 3,9 ± 0,3 3,81 ± 0,02 Uden roetop 57 ± ± 2 11,9 ± 0,7 22,7 ± 6,2 4,2 ± 0,2 3,73 ± 0,02 Knusningsgrad 1 35 ± ± 4 12,9 ± 1,2 22,4 ± 6,7 4,0 ± 0,2 3,77 ± 0,04 Knusningsgrad 2 58 ± ± 3 12,9 ± 1,3 18,6 ± 2,5 4,2 ± 0,4 3,77 ± 0,05 15% roer 44 ± ± 1 12,6 ± 0,8 20,2 ± 7,2 4,0 ± 0,4 3,77 ± 0,04 20% roer 39 ± ± 5 12,5 ± 1,4 23,0 ± 4,7 4,0 ± 0,3 3,75 ± 0,05 25% roer 56 ± ± 2 13,4 ± 1,5 18,3 ± 3,2 4,1 ± 0,2 3,79 ± 0,04 Grovfoderseminar