Roer til biogas og foder
|
|
- Leif Bendtsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 L7 2. Energi fra pil og roer Roer til biogas og foder Sukkerroer har været og er en kendt og skattet afgrøde i dansk landbrug nu koncentreret på Lolland-Falster og det sydlige Sjælland. Rådgiver Elo West Larsen KWS Scandinavia A/S elo.larsen@kws.com Medens arealet med sukkerroer stadig er omkring hektar, er arealet med roer til foder og energiformål kun en tidendedel heraf. Roerne blev dømt ude for mere end tredive år siden, men nu er interessen for roerne igen ved at vækkes. Største tørstofproduktion Årsagen til den øgede interesse er stigende priser på korn og foder, som igen har gjort roerne konkurrencedygtige. Der er sket meget, siden vi sidst havde roerne seriøst med i sædskiftet. Vi har de sidste år hævet udbyttet gennem intensiv forædling med 1-2% om året. Det svarer til kg sukker pr. hektar mere hvert eneste år. Lad os holde fast i, at både foder og biomasse til biogasanlæg nok bedst udgøres af en blanding af majs og roer. Men ingen anden afgrøde kan producere de tørstofmængder, som vi nu efter mange års forædling kan høste i en roemark. Det fremgår med al tydelighed af de landøkonomiske forsøg (OOL, 2010), hvor man f.eks. i 2010 høstede mere end foderenheder pr. ha i roer, sammenlignet med majs på ca foderenheder pr. hektar. Omsætter vi roernes enorme tørstofproduktion til brugbart energi, kan der produceres m 3 biogas eller over m 3 metan pr. ha. Sagt mere populært kan man køre mere end km i en mellemklassebil på én hektar roer, hvor man på en tilsvarende majsmark på vore breddegrader kan køre omkring km. De gamle foderroetyper kan ikke være med. Grundet roernes tilbagetog for år siden har det selvsagt ikke været rentabelt at investere i intensiv forædling for de typiske foderroer. Hertil var arealet for lille. Men i hele denne periode har forædlingen inden for sukkerroer løftet tørstofudbyttet med 50-60%. Det betyder, at vi i dag høster tæt på 20 tons (letomsætteligt) tørstof pr. hektar. De første to sorter af energiroer Gerty og Lissy blev optaget på den danske sortsliste i juni Roerne booster din biogasreaktor Alt for mange danske biogasanlæg har en for dårlig produktion af gas i reaktoren. Ligeledes har 294
2 L7 2. Energi fra pil og roer Roer til biogas og foder Sukkerroer har været og er en kendt og skattet afgrøde i dansk landbrug nu koncentreret på Lolland-Falster og det sydlige Sjælland. Rådgiver Elo West Larsen KWS Scandinavia A/S elo.larsen@kws.com Medens arealet med sukkerroer stadig er omkring hektar, er arealet med roer til foder og energiformål kun en tidendedel heraf. Roerne blev dømt ude for mere end tredive år siden, men nu er interessen for roerne igen ved at vækkes. Største tørstofproduktion Årsagen til den øgede interesse er stigende priser på korn og foder, som igen har gjort roerne konkurrencedygtige. Der er sket meget, siden vi sidst havde roerne seriøst med i sædskiftet. Vi har de sidste år hævet udbyttet gennem intensiv forædling med 1-2% om året. Det svarer til kg sukker pr. hektar mere hvert eneste år. Lad os holde fast i, at både foder og biomasse til biogasanlæg nok bedst udgøres af en blanding af majs og roer. Men ingen anden afgrøde kan producere de tørstofmængder, som vi nu efter mange års forædling kan høste i en roemark. Det fremgår med al tydelighed af de landøkonomiske forsøg (OOL, 2010), hvor man f.eks. i 2010 høstede mere end foderenheder pr. ha i roer, sammenlignet med majs på ca foderenheder pr. hektar. Omsætter vi roernes enorme tørstofproduktion til brugbart energi, kan der produceres m 3 biogas eller over m 3 metan pr. ha. Sagt mere populært kan man køre mere end km i en mellemklassebil på én hektar roer, hvor man på en tilsvarende majsmark på vore breddegrader kan køre omkring km. De gamle foderroetyper kan ikke være med. Grundet roernes tilbagetog for år siden har det selvsagt ikke været rentabelt at investere i intensiv forædling for de typiske foderroer. Hertil var arealet for lille. Men i hele denne periode har forædlingen inden for sukkerroer løftet tørstofudbyttet med 50-60%. Det betyder, at vi i dag høster tæt på 20 tons (letomsætteligt) tørstof pr. hektar. De første to sorter af energiroer Gerty og Lissy blev optaget på den danske sortsliste i juni Roerne booster din biogasreaktor Alt for mange danske biogasanlæg har en for dårlig produktion af gas i reaktoren. Ligeledes har 294
3 2. Energi fra pil og roer L tons vaskede roer til ensilering som hele roer. Roerne kan i denne plansilo lægges i op til seks meters højde, fordi siloen er konstrueret med mulighed for saftafløb gennem dræn i bunden. Roerne vil efter fuld ensileringsproces kunne anvendes hele året rundt. en mindre gunstig afregningsmodel for afsætning af grøn dansk strøm gjort eksistensen svær for mange danske biogasanlæg. Videre har et begrænset udbud af biomasse betydet, at danske biogasanlæg hungrer efter letomsætteligt biomasse. Her er roetørstof en oplagt mulighed såfremt man i produktionen indretter sig på en sådan måde, at både strøm og varme kan udnyttes, således at der kan opnås en positiv økonomi ved anvendelse af det relativt dyre input, som roetørstoffet er. Et tons roer kan producere omkring 180 m 3 råbiogas, som indeholder fra 50-55% metan. Udbyttet af ren metan er således omkring 95 m 3 metan pr. tons rene roer. Det svarer til omkring 310 kwh pr. tons roer eller omkring kwh pr. hektar agerjord. Men den relativt høje produktion af gas er ikke engang roernes største aktiv som energikilde. Det er derimod omsætteligheden. Det går rigtig hurtigt med roer. Hvor produktionen af biogas, baseret på majs, peaker efter ca. 3 uger, så peaker produktionen af biogas på roer allerede efter 5 dage, og efter blot 40 timer er 90% af roetørstoffet omsat til gas, hvorimod majstørstof først er omsat efter 90 dage. Dette boost man opnår ved at fodre biogasanlægget med det letomsættelige roetørstof kan selvsagt øge rentabiliteten af biogasreaktoren, idet man kan øge den producerede gasmængde pr. tidsenhed ganske betydeligt. I tillæg til den hurtige omsætning af roetørstoffet tales i øvrigt meget om den synergieffekt man opnår ved at anvende roetørstof som biomasse. Der er således ikke tvivl om, at den voldsomme omsætning af det letomsættelige roetørstof også sikrer en bedre omsætning af biogasreaktorens andre substanser. En sådan synergieffekt skønnes at påvirke omsætningen i reaktoren med yderligere 10% i positiv retning Billigt foder kan give høj mælkeproduktion Forudsat man kan håndtere de praktiske udfordringer med dyrkning, høst og opbevaring af roer, har roerne et kæmpe potentiale som fodermiddel ikke mindst set ud fra en driftsøkonomisk vinkel. Den energimæssige værdi af roetørstof er meget lig værdien af tørstoffet i f.eks. byg til foder. Og da man kan høste omkring det samme antal foderenheder på én hektar roer, som kræver tre hektar byg, så bliver foderenhederne fra roemarken (trods de øgede dyrkningsomkostninger for en roeafgrøde) væsentligt lavere end for korn. Beregninger fra rådgivningstjenesten og Videncentret KWS har, som førende forædler inden for sukkerroefrø, deltaget aktivt i udviklingen af en roevasker med stenfrasortering, som i dag tourer rundt i Tyskland og foretager roevask for biogasanlæg. 295
4 L7 2. Energi fra pil og roer for Landbrug viser, at man ved f.eks. fodring med tre foderenheder roetørstof pr. ko pr. dag (som erstatning for byg) balancerer ved en kornpris på omkring 90 kr. pr. hkg. Stiger kornprisen herover, vil roetørstoffet være konkurrencedygtigt. Beregninger fra Jysk Landbrugsrådgivning viser således, at man med en kornpris på 150 kr. pr. hkg kan opnå en fortjeneste på omkring 255,- kr. pr. årsko. Stiger prisen yderligere til 200 kr., viser eksemplet en merindtjening pr. årsko på 470 kr. Med roer i foderplanen opnås også andre fordele. Her kan nævnes en sikring af udbyttet i grovfoderproduktionen og en stabilisering af foderforsyningen, fordi to afgrøder skulle give en højere dyrkningssikkerhed end én. Erfaringer fra praksis viser i øvrigt en tendens til øget foderoptagelse, når roer indgår i den daglige foderration til kreaturer. De praktiske udfordringer Hvad enten roerne skal bruges som foder eller som biomasse i et biogasanlæg, så er det forbundet med visse udfordringer at arbejde med denne afgrøde, hvis vigtigste bestanddel er en rod, som ikke kan høstes et hundrede procent ren. Når roernes gevinst først og fremmest er en uovervindelig høj tørstofproduktion pr. hektar, må det på den anden side erkendes, at udfordringerne med roer til biogas og foder primært består i: Frarensning af sten. Rengøring og roer. Opbevaring. Laguneensilering af snittede roer, som udmærkes ved at være delvis flydende. Dette sikrer en lettere transport fra lager til reaktor. Rene roer fri for sten er af betydning i en optimal fodring af kvæg, og i biogasanlæg kan sten i reaktoren betyde mekanisk nedbrud i pumper og lukkemekanismer. Rene roer fri for jordvedhæng er vigtigt ved fodring af kvæg af hensyn til kvaliteten af mælken - især ved fodring med store mængder roer. Når det gælder en biogasreaktor, bør man skelne mellem sand- og lerfraktionen. Sandet vil, som udgangspunkt, samle sig på bunden af reaktoren og kan indtil videre kun fjernes med et uønskeligt driftstop i mange nuværende biogasanlæg. Rent ler derimod vil uhindret følge gyllestrømmen igennem et anlæg og giver i praksis sjældent væsentlige problemer. Initiativer fra blandt andet det tyske frøfirma KWS har ført til udstyr, som kombinerer vask, frasortering af sten samt efterfølgende snitning/forarbejdning til mos. I begyndelsen arbejdede man med en vådvaskning af roerne, men nu er et tørrenseanlæg under udvikling. Andre forenklinger i renseteknikken kan forventes og vil være gavnligt for at reducere omkostninger til håndtering. Og den tredje udfordring opbevaringen undergå i disse år en betydelig bearbejdning i lande, hvor man helhjertet har satset på produktion af grøn energi i form af biogas. I Tyskland, hvor ca ud af totalt set biogasanlæg i dag anvender roer til produktion af biogas, har der udspundet sig en betydelig kreativitet i forhold til at udvikle forskellige metoder til sikker opbevaring af store mængder roetørstof. Indledningsvis forsøgte man sig med samensilering med majs, men herefter har man afprøvet en række flere metoder. Blandt andet ensilering af hele roer i én stor bunke er blevet en populær metode til at strække roernes holdbarhed udover det halve år, man tidligere opbevarede friske roer i kule. Som udgangspunkt renses roerne inden ensilering og lægges i kule i op 296
5 2. Energi fra pil og roer L7 til fire meter. Herefter tildækkes med plastik, og roerne ensileres hele. Ved processen synker kulen sammen til omkring to tredjedel højde, og roerne antager en svampet, gummiagtig konsistens. Med en ph-sænkning i den ensilerede roestak på under 4,0 sikres en meget høj stabilitet af de ensilerede roer. Roerne kan herefter anvendes til enten foder eller i biogasanlæg hele året rundt. En anden metode, som nu afprøves flere steder i Tyskland, er ensilering af snittede roer (roepulp) i åbne laguner. Fordelen ved denne metode er, at den snittede roemasse nærmest bliver flydende og derfor kan pumpes direkte ind i reaktoren. Nogle af udfordringerne ved denne metode har været, at man ikke er helt klar over, hvor stort tabet fra den ensilerede roemassse er. Dette forhold er nu genstand for flere undersøgelser. 297
6 2. Energi fra pil og roer L tons vaskede roer til ensilering som hele roer. Roerne kan i denne plansilo lægges i op til seks meters højde, fordi siloen er konstrueret med mulighed for saftafløb gennem dræn i bunden. Roerne vil efter fuld ensileringsproces kunne anvendes hele året rundt. en mindre gunstig afregningsmodel for afsætning af grøn dansk strøm gjort eksistensen svær for mange danske biogasanlæg. Videre har et begrænset udbud af biomasse betydet, at danske biogasanlæg hungrer efter letomsætteligt biomasse. Her er roetørstof en oplagt mulighed såfremt man i produktionen indretter sig på en sådan måde, at både strøm og varme kan udnyttes, således at der kan opnås en positiv økonomi ved anvendelse af det relativt dyre input, som roetørstoffet er. Et tons roer kan producere omkring 180 m 3 råbiogas, som indeholder fra 50-55% metan. Udbyttet af ren metan er således omkring 95 m 3 metan pr. tons rene roer. Det svarer til omkring 310 kwh pr. tons roer eller omkring kwh pr. hektar agerjord. Men den relativt høje produktion af gas er ikke engang roernes største aktiv som energikilde. Det er derimod omsætteligheden. Det går rigtig hurtigt med roer. Hvor produktionen af biogas, baseret på majs, peaker efter ca. 3 uger, så peaker produktionen af biogas på roer allerede efter 5 dage, og efter blot 40 timer er 90% af roetørstoffet omsat til gas, hvorimod majstørstof først er omsat efter 90 dage. Dette boost man opnår ved at fodre biogasanlægget med det letomsættelige roetørstof kan selvsagt øge rentabiliteten af biogasreaktoren, idet man kan øge den producerede gasmængde pr. tidsenhed ganske betydeligt. I tillæg til den hurtige omsætning af roetørstoffet tales i øvrigt meget om den synergieffekt man opnår ved at anvende roetørstof som biomasse. Der er således ikke tvivl om, at den voldsomme omsætning af det letomsættelige roetørstof også sikrer en bedre omsætning af biogasreaktorens andre substanser. En sådan synergieffekt skønnes at påvirke omsætningen i reaktoren med yderligere 10% i positiv retning Billigt foder kan give høj mælkeproduktion Forudsat man kan håndtere de praktiske udfordringer med dyrkning, høst og opbevaring af roer, har roerne et kæmpe potentiale som fodermiddel ikke mindst set ud fra en driftsøkonomisk vinkel. Den energimæssige værdi af roetørstof er meget lig værdien af tørstoffet i f.eks. byg til foder. Og da man kan høste omkring det samme antal foderenheder på én hektar roer, som kræver tre hektar byg, så bliver foderenhederne fra roemarken (trods de øgede dyrkningsomkostninger for en roeafgrøde) væsentligt lavere end for korn. Beregninger fra rådgivningstjenesten og Videncentret KWS har, som førende forædler inden for sukkerroefrø, deltaget aktivt i udviklingen af en roevasker med stenfrasortering, som i dag tourer rundt i Tyskland og foretager roevask for biogasanlæg. 295
7 L7 2. Energi fra pil og roer for Landbrug viser, at man ved f.eks. fodring med tre foderenheder roetørstof pr. ko pr. dag (som erstatning for byg) balancerer ved en kornpris på omkring 90 kr. pr. hkg. Stiger kornprisen herover, vil roetørstoffet være konkurrencedygtigt. Beregninger fra Jysk Landbrugsrådgivning viser således, at man med en kornpris på 150 kr. pr. hkg kan opnå en fortjeneste på omkring 255,- kr. pr. årsko. Stiger prisen yderligere til 200 kr., viser eksemplet en merindtjening pr. årsko på 470 kr. Med roer i foderplanen opnås også andre fordele. Her kan nævnes en sikring af udbyttet i grovfoderproduktionen og en stabilisering af foderforsyningen, fordi to afgrøder skulle give en højere dyrkningssikkerhed end én. Erfaringer fra praksis viser i øvrigt en tendens til øget foderoptagelse, når roer indgår i den daglige foderration til kreaturer. De praktiske udfordringer Hvad enten roerne skal bruges som foder eller som biomasse i et biogasanlæg, så er det forbundet med visse udfordringer at arbejde med denne afgrøde, hvis vigtigste bestanddel er en rod, som ikke kan høstes et hundrede procent ren. Når roernes gevinst først og fremmest er en uovervindelig høj tørstofproduktion pr. hektar, må det på den anden side erkendes, at udfordringerne med roer til biogas og foder primært består i: Frarensning af sten. Rengøring og roer. Opbevaring. Laguneensilering af snittede roer, som udmærkes ved at være delvis flydende. Dette sikrer en lettere transport fra lager til reaktor. Rene roer fri for sten er af betydning i en optimal fodring af kvæg, og i biogasanlæg kan sten i reaktoren betyde mekanisk nedbrud i pumper og lukkemekanismer. Rene roer fri for jordvedhæng er vigtigt ved fodring af kvæg af hensyn til kvaliteten af mælken - især ved fodring med store mængder roer. Når det gælder en biogasreaktor, bør man skelne mellem sand- og lerfraktionen. Sandet vil, som udgangspunkt, samle sig på bunden af reaktoren og kan indtil videre kun fjernes med et uønskeligt driftstop i mange nuværende biogasanlæg. Rent ler derimod vil uhindret følge gyllestrømmen igennem et anlæg og giver i praksis sjældent væsentlige problemer. Initiativer fra blandt andet det tyske frøfirma KWS har ført til udstyr, som kombinerer vask, frasortering af sten samt efterfølgende snitning/forarbejdning til mos. I begyndelsen arbejdede man med en vådvaskning af roerne, men nu er et tørrenseanlæg under udvikling. Andre forenklinger i renseteknikken kan forventes og vil være gavnligt for at reducere omkostninger til håndtering. Og den tredje udfordring opbevaringen undergå i disse år en betydelig bearbejdning i lande, hvor man helhjertet har satset på produktion af grøn energi i form af biogas. I Tyskland, hvor ca ud af totalt set biogasanlæg i dag anvender roer til produktion af biogas, har der udspundet sig en betydelig kreativitet i forhold til at udvikle forskellige metoder til sikker opbevaring af store mængder roetørstof. Indledningsvis forsøgte man sig med samensilering med majs, men herefter har man afprøvet en række flere metoder. Blandt andet ensilering af hele roer i én stor bunke er blevet en populær metode til at strække roernes holdbarhed udover det halve år, man tidligere opbevarede friske roer i kule. Som udgangspunkt renses roerne inden ensilering og lægges i kule i op 296
8 2. Energi fra pil og roer L7 til fire meter. Herefter tildækkes med plastik, og roerne ensileres hele. Ved processen synker kulen sammen til omkring to tredjedel højde, og roerne antager en svampet, gummiagtig konsistens. Med en ph-sænkning i den ensilerede roestak på under 4,0 sikres en meget høj stabilitet af de ensilerede roer. Roerne kan herefter anvendes til enten foder eller i biogasanlæg hele året rundt. En anden metode, som nu afprøves flere steder i Tyskland, er ensilering af snittede roer (roepulp) i åbne laguner. Fordelen ved denne metode er, at den snittede roemasse nærmest bliver flydende og derfor kan pumpes direkte ind i reaktoren. Nogle af udfordringerne ved denne metode har været, at man ikke er helt klar over, hvor stort tabet fra den ensilerede roemassse er. Dette forhold er nu genstand for flere undersøgelser. 297
KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856
KWS foder- og energiroer 2017 seeding the future since 1856 Kære grovfoderproducent 2016 vil blive husket for året, hvor økonomien for alvor strammede til. Så kan vi jo glæde os over, at høsten af grovfoder
Læs mereKWS foder- og energiroer seeding the future since 1856
KWS foder- og energiroer 2018 seeding the future since 1856 Kære grovfoderproducent 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874. Så kan det ikke længere undre nogen, at det
Læs mereKWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856
KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Kære grovfoderproducent I 2018 brochuren indledte jeg med ordene 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874.
Læs mereBiogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje
Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs
Læs mereAfgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk
Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning
Læs mereKWS foder- og energiroer
KWS foder- og energiroer 14 www.kws.dk Kære grovfoderproducent De senere år har udbytter og kvalitet i majs til helsæd været varierende. I den forgangne sæson blev kvaliteten heldigvis god de fleste steder.
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereAlternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Læs mereTema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Læs mereSand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen
Sand i sengebåse og biogas 8. december 2014 Peter Mamsen Dagsorden Hvorfor egentlig sand Sandtyper Håndtering af sand Ind i stalden og ud igen Sandfang Hvorfor sand? Optimal liggekomfort -Blødt og eftergivende
Læs mereEnergiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech
Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs
Læs mereTidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel
Tidlig bestilling Sorter, der gør en forskel Kære sukkerroedyrker 2009 ser foreløbig ud til at blive et rigtigt godt år, når det gælder udbytte i sukkerroer. Igen i år har KWS leveret frø til mange sukkerroemarker
Læs mereEnsilerede roer analyser, foderværdi og beregninger
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige
Læs mereSamensilering af roer og majshelsæd
Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...
Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereOpera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere
Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales
Læs mereBiogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen
Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2
Læs mereKERNEN I KORNOPBEVARING
Kvægkongressen Herning, 24. februar 2015 Henrik Martinussen, Finn Strudsholm og Jacob Krog, SEGES KERNEN I KORNOPBEVARING ÅRLIGT FORBRUG AF KORN TIL KVÆG Dagligt forbrug kg TS 4,6 2,6 650.000 ton / Værdi
Læs mereFremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg
Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereGode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereDele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?
Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereKan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?
Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer? John P Jensen, Senior Group Advisor, Nordzucker Technology & Innovation Siden mit spæde indlæg på den første konference -
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereProteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?
Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om
Læs mereFlerårige energiafgrøder
Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved
Læs mereVIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER
VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet
Læs mereTekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Læs mereOverblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse
Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010 Ensileringsmidler
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereCrimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs merePrincipper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereBiogas og økologisk landbrug en god cocktail
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan
Læs mereNATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017
NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og
Læs mereIDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Læs mereBiogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereKan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en
Læs mereN O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 182 Offentligt (01) N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Det
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereProteinudnyttelse i græs
Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med
Læs mereBiomasse og det fleksible energisystem
Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-
Læs mereSam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas
Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas Søren Ugilt Larsen Teknologisk Institut - AgroTech Halmseminar Agro Business Park, 27. September 2017 Indhold Hvorfor sam-ensilering?
Læs mereDIGITAL FODERSTYRING - MARKEN
DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN Mælkeproducent Per Vestergaard, Vildbjerg Seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, HusdyrInnovation SEGES Kvæg Kvægkongres Februar 2017 AGENDA 1. Overblik Den digitale verden 2.
Læs mereFor og imod GMO i foder og mælk
For og imod GMO i foder og mælk Er der en risiko ved produkter baseret på GMO eller er det bare følelser, der gør, at der er et marked for mælk baseret på non-gm foder? Erik Steen Kristensen Kvægkongres
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereHalm og roetoppe en god madpakke til biogas
Halm og roetoppe en god madpakke til biogas Økonomiseminar 11. December 2017 Kurt Hjort-Gregersen Fleksibel kraft-varmeproduktion fra biogas baseret på restbiomasser fra landbruget. Projektet er støttet
Læs mereForbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder
Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereDansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv
Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereMajs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs mereSidste nyt om ensilering
Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereCrimpning/Valsning Med Murska crimpere
Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997
Læs mereGOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden
GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES 2016 Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden DMS 3.0 VISER VEJEN TIL GODT GRÆS Krav DMS Værdi Biologi Analyse 2... 2. marts 2016 BIOLOGIEN 3... 2. marts 2016
Læs mereEvaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet
2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi
Læs mereØkonomi i kernemajs. - fra mark til krybbe i en svineproduktion. Rådgiver Jes Callesen Syddansk Svinerådgivning. når enden er go
Økonomi i kernemajs - fra mark til krybbe i en svineproduktion Rådgiver Jes Callesen Syddansk Svinerådgivning Plantekongres 13. januar 2010, Herning Baggrund Skyhøje kornpriser Varmere klima i DK seneste
Læs mereLOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN
Læs mereTag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
Læs mereProjektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013
Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereBiogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær
Side 1 af 5 ƒforsyning Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær DEBAT 8. september 018 kl. :00 0 kommentarer Regeringen sikrer elegant sammenhæng mellem fødevareproduktion, arealforvaltning, energiforsyning
Læs mereBioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereManagement på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem
Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereLANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER
Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE
Læs mereIdefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune
Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at
Læs mereBæredygtighed i dansk energiforsyning
Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,
Læs mereFodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
Læs mereUniversity of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereTema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der
Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,
Læs mereKernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP
Kernemajs i praksis Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Indhold Mulige udbytter i kernemajs i Danmark Ensilering
Læs mereKLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED?
KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED? Landbrugets klimapåvirkning I Danmark har vi allerede en af verdens mest klimaeffektive fødevareproduktioner. Godt landmandskab, innovative virksomheder og en
Læs mereGrovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,
Læs mere