Roer til biogas og foder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roer til biogas og foder"

Transkript

1 L7 2. Energi fra pil og roer Roer til biogas og foder Sukkerroer har været og er en kendt og skattet afgrøde i dansk landbrug nu koncentreret på Lolland-Falster og det sydlige Sjælland. Rådgiver Elo West Larsen KWS Scandinavia A/S elo.larsen@kws.com Medens arealet med sukkerroer stadig er omkring hektar, er arealet med roer til foder og energiformål kun en tidendedel heraf. Roerne blev dømt ude for mere end tredive år siden, men nu er interessen for roerne igen ved at vækkes. Største tørstofproduktion Årsagen til den øgede interesse er stigende priser på korn og foder, som igen har gjort roerne konkurrencedygtige. Der er sket meget, siden vi sidst havde roerne seriøst med i sædskiftet. Vi har de sidste år hævet udbyttet gennem intensiv forædling med 1-2% om året. Det svarer til kg sukker pr. hektar mere hvert eneste år. Lad os holde fast i, at både foder og biomasse til biogasanlæg nok bedst udgøres af en blanding af majs og roer. Men ingen anden afgrøde kan producere de tørstofmængder, som vi nu efter mange års forædling kan høste i en roemark. Det fremgår med al tydelighed af de landøkonomiske forsøg (OOL, 2010), hvor man f.eks. i 2010 høstede mere end foderenheder pr. ha i roer, sammenlignet med majs på ca foderenheder pr. hektar. Omsætter vi roernes enorme tørstofproduktion til brugbart energi, kan der produceres m 3 biogas eller over m 3 metan pr. ha. Sagt mere populært kan man køre mere end km i en mellemklassebil på én hektar roer, hvor man på en tilsvarende majsmark på vore breddegrader kan køre omkring km. De gamle foderroetyper kan ikke være med. Grundet roernes tilbagetog for år siden har det selvsagt ikke været rentabelt at investere i intensiv forædling for de typiske foderroer. Hertil var arealet for lille. Men i hele denne periode har forædlingen inden for sukkerroer løftet tørstofudbyttet med 50-60%. Det betyder, at vi i dag høster tæt på 20 tons (letomsætteligt) tørstof pr. hektar. De første to sorter af energiroer Gerty og Lissy blev optaget på den danske sortsliste i juni Roerne booster din biogasreaktor Alt for mange danske biogasanlæg har en for dårlig produktion af gas i reaktoren. Ligeledes har 294

2 L7 2. Energi fra pil og roer Roer til biogas og foder Sukkerroer har været og er en kendt og skattet afgrøde i dansk landbrug nu koncentreret på Lolland-Falster og det sydlige Sjælland. Rådgiver Elo West Larsen KWS Scandinavia A/S elo.larsen@kws.com Medens arealet med sukkerroer stadig er omkring hektar, er arealet med roer til foder og energiformål kun en tidendedel heraf. Roerne blev dømt ude for mere end tredive år siden, men nu er interessen for roerne igen ved at vækkes. Største tørstofproduktion Årsagen til den øgede interesse er stigende priser på korn og foder, som igen har gjort roerne konkurrencedygtige. Der er sket meget, siden vi sidst havde roerne seriøst med i sædskiftet. Vi har de sidste år hævet udbyttet gennem intensiv forædling med 1-2% om året. Det svarer til kg sukker pr. hektar mere hvert eneste år. Lad os holde fast i, at både foder og biomasse til biogasanlæg nok bedst udgøres af en blanding af majs og roer. Men ingen anden afgrøde kan producere de tørstofmængder, som vi nu efter mange års forædling kan høste i en roemark. Det fremgår med al tydelighed af de landøkonomiske forsøg (OOL, 2010), hvor man f.eks. i 2010 høstede mere end foderenheder pr. ha i roer, sammenlignet med majs på ca foderenheder pr. hektar. Omsætter vi roernes enorme tørstofproduktion til brugbart energi, kan der produceres m 3 biogas eller over m 3 metan pr. ha. Sagt mere populært kan man køre mere end km i en mellemklassebil på én hektar roer, hvor man på en tilsvarende majsmark på vore breddegrader kan køre omkring km. De gamle foderroetyper kan ikke være med. Grundet roernes tilbagetog for år siden har det selvsagt ikke været rentabelt at investere i intensiv forædling for de typiske foderroer. Hertil var arealet for lille. Men i hele denne periode har forædlingen inden for sukkerroer løftet tørstofudbyttet med 50-60%. Det betyder, at vi i dag høster tæt på 20 tons (letomsætteligt) tørstof pr. hektar. De første to sorter af energiroer Gerty og Lissy blev optaget på den danske sortsliste i juni Roerne booster din biogasreaktor Alt for mange danske biogasanlæg har en for dårlig produktion af gas i reaktoren. Ligeledes har 294

3 2. Energi fra pil og roer L tons vaskede roer til ensilering som hele roer. Roerne kan i denne plansilo lægges i op til seks meters højde, fordi siloen er konstrueret med mulighed for saftafløb gennem dræn i bunden. Roerne vil efter fuld ensileringsproces kunne anvendes hele året rundt. en mindre gunstig afregningsmodel for afsætning af grøn dansk strøm gjort eksistensen svær for mange danske biogasanlæg. Videre har et begrænset udbud af biomasse betydet, at danske biogasanlæg hungrer efter letomsætteligt biomasse. Her er roetørstof en oplagt mulighed såfremt man i produktionen indretter sig på en sådan måde, at både strøm og varme kan udnyttes, således at der kan opnås en positiv økonomi ved anvendelse af det relativt dyre input, som roetørstoffet er. Et tons roer kan producere omkring 180 m 3 råbiogas, som indeholder fra 50-55% metan. Udbyttet af ren metan er således omkring 95 m 3 metan pr. tons rene roer. Det svarer til omkring 310 kwh pr. tons roer eller omkring kwh pr. hektar agerjord. Men den relativt høje produktion af gas er ikke engang roernes største aktiv som energikilde. Det er derimod omsætteligheden. Det går rigtig hurtigt med roer. Hvor produktionen af biogas, baseret på majs, peaker efter ca. 3 uger, så peaker produktionen af biogas på roer allerede efter 5 dage, og efter blot 40 timer er 90% af roetørstoffet omsat til gas, hvorimod majstørstof først er omsat efter 90 dage. Dette boost man opnår ved at fodre biogasanlægget med det letomsættelige roetørstof kan selvsagt øge rentabiliteten af biogasreaktoren, idet man kan øge den producerede gasmængde pr. tidsenhed ganske betydeligt. I tillæg til den hurtige omsætning af roetørstoffet tales i øvrigt meget om den synergieffekt man opnår ved at anvende roetørstof som biomasse. Der er således ikke tvivl om, at den voldsomme omsætning af det letomsættelige roetørstof også sikrer en bedre omsætning af biogasreaktorens andre substanser. En sådan synergieffekt skønnes at påvirke omsætningen i reaktoren med yderligere 10% i positiv retning Billigt foder kan give høj mælkeproduktion Forudsat man kan håndtere de praktiske udfordringer med dyrkning, høst og opbevaring af roer, har roerne et kæmpe potentiale som fodermiddel ikke mindst set ud fra en driftsøkonomisk vinkel. Den energimæssige værdi af roetørstof er meget lig værdien af tørstoffet i f.eks. byg til foder. Og da man kan høste omkring det samme antal foderenheder på én hektar roer, som kræver tre hektar byg, så bliver foderenhederne fra roemarken (trods de øgede dyrkningsomkostninger for en roeafgrøde) væsentligt lavere end for korn. Beregninger fra rådgivningstjenesten og Videncentret KWS har, som førende forædler inden for sukkerroefrø, deltaget aktivt i udviklingen af en roevasker med stenfrasortering, som i dag tourer rundt i Tyskland og foretager roevask for biogasanlæg. 295

4 L7 2. Energi fra pil og roer for Landbrug viser, at man ved f.eks. fodring med tre foderenheder roetørstof pr. ko pr. dag (som erstatning for byg) balancerer ved en kornpris på omkring 90 kr. pr. hkg. Stiger kornprisen herover, vil roetørstoffet være konkurrencedygtigt. Beregninger fra Jysk Landbrugsrådgivning viser således, at man med en kornpris på 150 kr. pr. hkg kan opnå en fortjeneste på omkring 255,- kr. pr. årsko. Stiger prisen yderligere til 200 kr., viser eksemplet en merindtjening pr. årsko på 470 kr. Med roer i foderplanen opnås også andre fordele. Her kan nævnes en sikring af udbyttet i grovfoderproduktionen og en stabilisering af foderforsyningen, fordi to afgrøder skulle give en højere dyrkningssikkerhed end én. Erfaringer fra praksis viser i øvrigt en tendens til øget foderoptagelse, når roer indgår i den daglige foderration til kreaturer. De praktiske udfordringer Hvad enten roerne skal bruges som foder eller som biomasse i et biogasanlæg, så er det forbundet med visse udfordringer at arbejde med denne afgrøde, hvis vigtigste bestanddel er en rod, som ikke kan høstes et hundrede procent ren. Når roernes gevinst først og fremmest er en uovervindelig høj tørstofproduktion pr. hektar, må det på den anden side erkendes, at udfordringerne med roer til biogas og foder primært består i: Frarensning af sten. Rengøring og roer. Opbevaring. Laguneensilering af snittede roer, som udmærkes ved at være delvis flydende. Dette sikrer en lettere transport fra lager til reaktor. Rene roer fri for sten er af betydning i en optimal fodring af kvæg, og i biogasanlæg kan sten i reaktoren betyde mekanisk nedbrud i pumper og lukkemekanismer. Rene roer fri for jordvedhæng er vigtigt ved fodring af kvæg af hensyn til kvaliteten af mælken - især ved fodring med store mængder roer. Når det gælder en biogasreaktor, bør man skelne mellem sand- og lerfraktionen. Sandet vil, som udgangspunkt, samle sig på bunden af reaktoren og kan indtil videre kun fjernes med et uønskeligt driftstop i mange nuværende biogasanlæg. Rent ler derimod vil uhindret følge gyllestrømmen igennem et anlæg og giver i praksis sjældent væsentlige problemer. Initiativer fra blandt andet det tyske frøfirma KWS har ført til udstyr, som kombinerer vask, frasortering af sten samt efterfølgende snitning/forarbejdning til mos. I begyndelsen arbejdede man med en vådvaskning af roerne, men nu er et tørrenseanlæg under udvikling. Andre forenklinger i renseteknikken kan forventes og vil være gavnligt for at reducere omkostninger til håndtering. Og den tredje udfordring opbevaringen undergå i disse år en betydelig bearbejdning i lande, hvor man helhjertet har satset på produktion af grøn energi i form af biogas. I Tyskland, hvor ca ud af totalt set biogasanlæg i dag anvender roer til produktion af biogas, har der udspundet sig en betydelig kreativitet i forhold til at udvikle forskellige metoder til sikker opbevaring af store mængder roetørstof. Indledningsvis forsøgte man sig med samensilering med majs, men herefter har man afprøvet en række flere metoder. Blandt andet ensilering af hele roer i én stor bunke er blevet en populær metode til at strække roernes holdbarhed udover det halve år, man tidligere opbevarede friske roer i kule. Som udgangspunkt renses roerne inden ensilering og lægges i kule i op 296

5 2. Energi fra pil og roer L7 til fire meter. Herefter tildækkes med plastik, og roerne ensileres hele. Ved processen synker kulen sammen til omkring to tredjedel højde, og roerne antager en svampet, gummiagtig konsistens. Med en ph-sænkning i den ensilerede roestak på under 4,0 sikres en meget høj stabilitet af de ensilerede roer. Roerne kan herefter anvendes til enten foder eller i biogasanlæg hele året rundt. En anden metode, som nu afprøves flere steder i Tyskland, er ensilering af snittede roer (roepulp) i åbne laguner. Fordelen ved denne metode er, at den snittede roemasse nærmest bliver flydende og derfor kan pumpes direkte ind i reaktoren. Nogle af udfordringerne ved denne metode har været, at man ikke er helt klar over, hvor stort tabet fra den ensilerede roemassse er. Dette forhold er nu genstand for flere undersøgelser. 297

6 2. Energi fra pil og roer L tons vaskede roer til ensilering som hele roer. Roerne kan i denne plansilo lægges i op til seks meters højde, fordi siloen er konstrueret med mulighed for saftafløb gennem dræn i bunden. Roerne vil efter fuld ensileringsproces kunne anvendes hele året rundt. en mindre gunstig afregningsmodel for afsætning af grøn dansk strøm gjort eksistensen svær for mange danske biogasanlæg. Videre har et begrænset udbud af biomasse betydet, at danske biogasanlæg hungrer efter letomsætteligt biomasse. Her er roetørstof en oplagt mulighed såfremt man i produktionen indretter sig på en sådan måde, at både strøm og varme kan udnyttes, således at der kan opnås en positiv økonomi ved anvendelse af det relativt dyre input, som roetørstoffet er. Et tons roer kan producere omkring 180 m 3 råbiogas, som indeholder fra 50-55% metan. Udbyttet af ren metan er således omkring 95 m 3 metan pr. tons rene roer. Det svarer til omkring 310 kwh pr. tons roer eller omkring kwh pr. hektar agerjord. Men den relativt høje produktion af gas er ikke engang roernes største aktiv som energikilde. Det er derimod omsætteligheden. Det går rigtig hurtigt med roer. Hvor produktionen af biogas, baseret på majs, peaker efter ca. 3 uger, så peaker produktionen af biogas på roer allerede efter 5 dage, og efter blot 40 timer er 90% af roetørstoffet omsat til gas, hvorimod majstørstof først er omsat efter 90 dage. Dette boost man opnår ved at fodre biogasanlægget med det letomsættelige roetørstof kan selvsagt øge rentabiliteten af biogasreaktoren, idet man kan øge den producerede gasmængde pr. tidsenhed ganske betydeligt. I tillæg til den hurtige omsætning af roetørstoffet tales i øvrigt meget om den synergieffekt man opnår ved at anvende roetørstof som biomasse. Der er således ikke tvivl om, at den voldsomme omsætning af det letomsættelige roetørstof også sikrer en bedre omsætning af biogasreaktorens andre substanser. En sådan synergieffekt skønnes at påvirke omsætningen i reaktoren med yderligere 10% i positiv retning Billigt foder kan give høj mælkeproduktion Forudsat man kan håndtere de praktiske udfordringer med dyrkning, høst og opbevaring af roer, har roerne et kæmpe potentiale som fodermiddel ikke mindst set ud fra en driftsøkonomisk vinkel. Den energimæssige værdi af roetørstof er meget lig værdien af tørstoffet i f.eks. byg til foder. Og da man kan høste omkring det samme antal foderenheder på én hektar roer, som kræver tre hektar byg, så bliver foderenhederne fra roemarken (trods de øgede dyrkningsomkostninger for en roeafgrøde) væsentligt lavere end for korn. Beregninger fra rådgivningstjenesten og Videncentret KWS har, som førende forædler inden for sukkerroefrø, deltaget aktivt i udviklingen af en roevasker med stenfrasortering, som i dag tourer rundt i Tyskland og foretager roevask for biogasanlæg. 295

7 L7 2. Energi fra pil og roer for Landbrug viser, at man ved f.eks. fodring med tre foderenheder roetørstof pr. ko pr. dag (som erstatning for byg) balancerer ved en kornpris på omkring 90 kr. pr. hkg. Stiger kornprisen herover, vil roetørstoffet være konkurrencedygtigt. Beregninger fra Jysk Landbrugsrådgivning viser således, at man med en kornpris på 150 kr. pr. hkg kan opnå en fortjeneste på omkring 255,- kr. pr. årsko. Stiger prisen yderligere til 200 kr., viser eksemplet en merindtjening pr. årsko på 470 kr. Med roer i foderplanen opnås også andre fordele. Her kan nævnes en sikring af udbyttet i grovfoderproduktionen og en stabilisering af foderforsyningen, fordi to afgrøder skulle give en højere dyrkningssikkerhed end én. Erfaringer fra praksis viser i øvrigt en tendens til øget foderoptagelse, når roer indgår i den daglige foderration til kreaturer. De praktiske udfordringer Hvad enten roerne skal bruges som foder eller som biomasse i et biogasanlæg, så er det forbundet med visse udfordringer at arbejde med denne afgrøde, hvis vigtigste bestanddel er en rod, som ikke kan høstes et hundrede procent ren. Når roernes gevinst først og fremmest er en uovervindelig høj tørstofproduktion pr. hektar, må det på den anden side erkendes, at udfordringerne med roer til biogas og foder primært består i: Frarensning af sten. Rengøring og roer. Opbevaring. Laguneensilering af snittede roer, som udmærkes ved at være delvis flydende. Dette sikrer en lettere transport fra lager til reaktor. Rene roer fri for sten er af betydning i en optimal fodring af kvæg, og i biogasanlæg kan sten i reaktoren betyde mekanisk nedbrud i pumper og lukkemekanismer. Rene roer fri for jordvedhæng er vigtigt ved fodring af kvæg af hensyn til kvaliteten af mælken - især ved fodring med store mængder roer. Når det gælder en biogasreaktor, bør man skelne mellem sand- og lerfraktionen. Sandet vil, som udgangspunkt, samle sig på bunden af reaktoren og kan indtil videre kun fjernes med et uønskeligt driftstop i mange nuværende biogasanlæg. Rent ler derimod vil uhindret følge gyllestrømmen igennem et anlæg og giver i praksis sjældent væsentlige problemer. Initiativer fra blandt andet det tyske frøfirma KWS har ført til udstyr, som kombinerer vask, frasortering af sten samt efterfølgende snitning/forarbejdning til mos. I begyndelsen arbejdede man med en vådvaskning af roerne, men nu er et tørrenseanlæg under udvikling. Andre forenklinger i renseteknikken kan forventes og vil være gavnligt for at reducere omkostninger til håndtering. Og den tredje udfordring opbevaringen undergå i disse år en betydelig bearbejdning i lande, hvor man helhjertet har satset på produktion af grøn energi i form af biogas. I Tyskland, hvor ca ud af totalt set biogasanlæg i dag anvender roer til produktion af biogas, har der udspundet sig en betydelig kreativitet i forhold til at udvikle forskellige metoder til sikker opbevaring af store mængder roetørstof. Indledningsvis forsøgte man sig med samensilering med majs, men herefter har man afprøvet en række flere metoder. Blandt andet ensilering af hele roer i én stor bunke er blevet en populær metode til at strække roernes holdbarhed udover det halve år, man tidligere opbevarede friske roer i kule. Som udgangspunkt renses roerne inden ensilering og lægges i kule i op 296

8 2. Energi fra pil og roer L7 til fire meter. Herefter tildækkes med plastik, og roerne ensileres hele. Ved processen synker kulen sammen til omkring to tredjedel højde, og roerne antager en svampet, gummiagtig konsistens. Med en ph-sænkning i den ensilerede roestak på under 4,0 sikres en meget høj stabilitet af de ensilerede roer. Roerne kan herefter anvendes til enten foder eller i biogasanlæg hele året rundt. En anden metode, som nu afprøves flere steder i Tyskland, er ensilering af snittede roer (roepulp) i åbne laguner. Fordelen ved denne metode er, at den snittede roemasse nærmest bliver flydende og derfor kan pumpes direkte ind i reaktoren. Nogle af udfordringerne ved denne metode har været, at man ikke er helt klar over, hvor stort tabet fra den ensilerede roemassse er. Dette forhold er nu genstand for flere undersøgelser. 297

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856 KWS foder- og energiroer 2017 seeding the future since 1856 Kære grovfoderproducent 2016 vil blive husket for året, hvor økonomien for alvor strammede til. Så kan vi jo glæde os over, at høsten af grovfoder

Læs mere

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856 KWS foder- og energiroer 2018 seeding the future since 1856 Kære grovfoderproducent 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874. Så kan det ikke længere undre nogen, at det

Læs mere

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Kære grovfoderproducent I 2018 brochuren indledte jeg med ordene 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874.

Læs mere

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

KWS foder- og energiroer

KWS foder- og energiroer KWS foder- og energiroer 14 www.kws.dk Kære grovfoderproducent De senere år har udbytter og kvalitet i majs til helsæd været varierende. I den forgangne sæson blev kvaliteten heldigvis god de fleste steder.

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Sand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen

Sand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen Sand i sengebåse og biogas 8. december 2014 Peter Mamsen Dagsorden Hvorfor egentlig sand Sandtyper Håndtering af sand Ind i stalden og ud igen Sandfang Hvorfor sand? Optimal liggekomfort -Blødt og eftergivende

Læs mere

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs

Læs mere

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel Tidlig bestilling Sorter, der gør en forskel Kære sukkerroedyrker 2009 ser foreløbig ud til at blive et rigtigt godt år, når det gælder udbytte i sukkerroer. Igen i år har KWS leveret frø til mange sukkerroemarker

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Samensilering af roer og majshelsæd

Samensilering af roer og majshelsæd Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

KERNEN I KORNOPBEVARING

KERNEN I KORNOPBEVARING Kvægkongressen Herning, 24. februar 2015 Henrik Martinussen, Finn Strudsholm og Jacob Krog, SEGES KERNEN I KORNOPBEVARING ÅRLIGT FORBRUG AF KORN TIL KVÆG Dagligt forbrug kg TS 4,6 2,6 650.000 ton / Værdi

Læs mere

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer? Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer? John P Jensen, Senior Group Advisor, Nordzucker Technology & Innovation Siden mit spæde indlæg på den første konference -

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet

Læs mere

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation

Læs mere

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010 Ensileringsmidler

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Optimalt valg af kløvergræsblanding Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 182 Offentligt (01) N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Det

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500

Læs mere

Proteinudnyttelse i græs

Proteinudnyttelse i græs Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas

Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas Søren Ugilt Larsen Teknologisk Institut - AgroTech Halmseminar Agro Business Park, 27. September 2017 Indhold Hvorfor sam-ensilering?

Læs mere

DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN

DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN Mælkeproducent Per Vestergaard, Vildbjerg Seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, HusdyrInnovation SEGES Kvæg Kvægkongres Februar 2017 AGENDA 1. Overblik Den digitale verden 2.

Læs mere

For og imod GMO i foder og mælk

For og imod GMO i foder og mælk For og imod GMO i foder og mælk Er der en risiko ved produkter baseret på GMO eller er det bare følelser, der gør, at der er et marked for mælk baseret på non-gm foder? Erik Steen Kristensen Kvægkongres

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte

Læs mere

Halm og roetoppe en god madpakke til biogas

Halm og roetoppe en god madpakke til biogas Halm og roetoppe en god madpakke til biogas Økonomiseminar 11. December 2017 Kurt Hjort-Gregersen Fleksibel kraft-varmeproduktion fra biogas baseret på restbiomasser fra landbruget. Projektet er støttet

Læs mere

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og

Læs mere

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES 2016 Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden DMS 3.0 VISER VEJEN TIL GODT GRÆS Krav DMS Værdi Biologi Analyse 2... 2. marts 2016 BIOLOGIEN 3... 2. marts 2016

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Økonomi i kernemajs. - fra mark til krybbe i en svineproduktion. Rådgiver Jes Callesen Syddansk Svinerådgivning. når enden er go

Økonomi i kernemajs. - fra mark til krybbe i en svineproduktion. Rådgiver Jes Callesen Syddansk Svinerådgivning. når enden er go Økonomi i kernemajs - fra mark til krybbe i en svineproduktion Rådgiver Jes Callesen Syddansk Svinerådgivning Plantekongres 13. januar 2010, Herning Baggrund Skyhøje kornpriser Varmere klima i DK seneste

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær

Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær Side 1 af 5 ƒforsyning Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær DEBAT 8. september 018 kl. :00 0 kommentarer Regeringen sikrer elegant sammenhæng mellem fødevareproduktion, arealforvaltning, energiforsyning

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP

Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Kernemajs i praksis Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Indhold Mulige udbytter i kernemajs i Danmark Ensilering

Læs mere

KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED?

KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED? KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED? Landbrugets klimapåvirkning I Danmark har vi allerede en af verdens mest klimaeffektive fødevareproduktioner. Godt landmandskab, innovative virksomheder og en

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere