Aktuelt om ensilering

Transkript

1 Aktuelt om ensilering Hanne Bang Bligaard og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

2 Ensilagekvalitet i forhold til høst- og opbevaringsform Hanne Bang Bligaard, Dansk Kvæg Sammendrag En opgørelse af mere end 2800 analyser af kløvergræsensilage og 3400 analyser af majsensilage fra 2004 viser, at det er uden betydning for kvaliteten om ensilagen opbevares i markstak eller plansilo. Ensileres kløvergræsset i baller får det en ringere kvalitet. Det ses for eksempel af et lavere indhold af mælkesyre og eddikesyre og et højere. Markstak er mest almindelig til græsensilage Siden 2002 har det været muligt at angive på bestillingssedlerne til Steins Laboratorium A/S om afgrøden er ensileret i markstak, plansilo eller baller. Medio januar 2005 var der analyseret i alt 3363 prøver af konventionel kløvergræsensilage af 1. og 2. slæt fra høsten Blandt disse er der angivet opbevaringsform for 280 af prøverne svarende til 83 %. Som et gennemsnit af første og andet slæt er næsten halvdelen (49%) udtaget i markstak. 44 % er udtaget i plansilo og % i baller. Ens kvalitet i markstak og plansilo Tabel 1 og 2 viser de gennemsnitlige værdier for kvalitetsparametrene i ensilage fra markstak, plansilo og wrapballer. For græs der ensileres i baller, tilstræbes en højere tørstofprocent end for græs, der ensileres i plansilo og markstak. Det skyldes, at en højere tørstofprocent giver bedre mulighed for en høj pakningsgrad og en bedre ensilagekvalitet. Opgørelsen viser, at det gennemsnitlige tørstofindhold i ballerne er 43% mod 34-35% i markstak og plansilo. Indholdet af mælkesyre og eddikesyre i baller er væsentligt lavere end i markstak og plansilo, der ikke afviger fra hinanden. En del af denne forskel skyldes dog forskellen i tørstofprocent. Værdien " i forhold til kritisk " angiver, hvor meget ensilagen afviger fra den kritiske -værdi ved en given tørstofprocent og tager derfor højde for forskellen i tørstofindhold. Værdien viser, at ensilage fra markstak og plansilo typisk ligger under den kritiske værdi, mens ensilage i baller typisk har en, der ligger over den kritiske værdi. Tabel 1. Kløvergræsensilage, 1. slæt, konventionel, 2004 Markstak Plansilo Baller Sukker, % i forhold til kritisk ,4 4,2 4,38-0,21,45 1,9 6, ,8 4,0 4,34-0,26,89 2,02 6, ,3,5 4,9 0,14 3,02 1,38 6,4 92 Anaerobe sporer, log 10 2, , ,

3 Tabel 2. Kløvergræsensilage, 2. slæt, konventionel, 2004 Markstak Plansilo Baller Sukker, % i forhold til kritisk ,2 3,2 4,24-0,33,52 2,23, ,5 3,2 4,26-0,35,43 2,11,5 5 44,3 5,4 4,81-0,04 4,02 1,68,8 54 Anaerobe sporer, log 10 2, ,56 8 2,49 Tørstofindholdet påvirker kvalitetsparametrene En af de afgørende faktorer for ensileringsprocessen er afgrødens tørstofindhold. Figur 1 viser i ensilagen i forhold til tørstofindholdet. Da der ikke er signifikant forskel på markstak og plansilo, er disse værdier samlet i punkterne mærket med stak. i ensilagen afhænger af ensilagens tørstofindhold, uanset hvilken opbevaringsform der anvendes, men figuren viser tydeligt, at i balle-ensilage ligger markant højere end i ensilage fra plansilo eller markstak. Linien kritisk værdi angiver den maksimale ensilagen må have, ved en given tørstofprocent for at ensilagen er stabil. 5,4 5,2 5 4,8 4,6 4,4 Baller Stak Kritisk værdi 4, Tørstof (%) Figur 1. Gennemsnitlig i kløvergræsensilage af 1. og 2. slæt høstet i Den gennemsnitlige for kløvergræsensilage i markstak eller plansilo ligger pænt under den kritiske værdi bortset fra de meget våde eller meget tørre prøver. I prøverne fra første slæt er der 16 %, der ligger over den kritiske værdi, mens der kun er knap % af prøverne fra andet slæt, der ligger over den kritiske værdi. I prøver med ca % tørstof er ammoniaktallet højere i wrapballer end i plansilo og markstak (figur 2). I prøver med mere end ca. 35 % tørstof afhænger ammoniaktallet tilsyneladende ikke af opbevaringsformen

4 Tørstof (%) Baller Stak Figur 2. i kløvergræsensilage af 1. og 2. slæt høstet i Den ringere ensilagekvalitet i wrapballerne kan skyldes en kombination af manglende finsnitning og mindre komprimering af afgrøden end ved ensilering i stak. Finsnitning forbedrer ensilagekvaliteten Afgrødens snitlængde påvirker både ensilagens densitet og ensileringsprocessen. Der er undersøgelser, der har vist, at en forøgelse af snitlængden fra 20 til 100 mm i græsensilage reducerede ensilagens densitet med ca. 20 % (McGechan, 1990, c.f. Muck et al., 2003). Dermed påvirker afgrødens snitlængde også risikoen for tab som følge af varmedannelse, fordi mere ilt kan trænge ind i ensilagen i forbindelse med indlægning og udtagning (Muck et al., 2003). Manglende finsnitning ses både ved ensilering i wrapballer og ved brug af opsamlervogne/ snittevogne. Når finsnitning er så vigtig for ensileringsprocessen skyldes det formentligt både at selve finsnitningen sikrer at der bliver frigivet plantesaft og at afgrøden i finsnitteren bliver blandet godt sammen, så saft og mælkesyrebakterier bliver fordelt jævnt på hele afgrøden. I svenske undersøgelser fandt Pauly & Lingvall (1998) at græsensilage, der var finsnittet, havde en bedre kvalitet end ensilage, der var snittet i snittevogne med enten 26 eller 4 cm afstand mellem knivene. Ensilagen der var finsnittet, havde en gennemsnitlig snitlængde på 3 cm, mens ensilagen fra snittevognene var henholdsvis 31 og 19 cm langt. Ved at øge densiteten i ensilagen blev kvaliteten forbedret noget i ensilagen med den lange snitlængde, men ikke til samme niveau som den finsnittede afgrøde. Ensilagen i denne undersøgelse havde et tørstofindhold på 26 %, hvilket er lavere end de danske anbefalinger. I et andet eksperiment af samme forfatter blev afgrøden fortørret til 28 eller 40% tørstof. Græsset blev snittet med to forskellige typer snittere, hvor den ene efterlod de fleste planteceller uskadte, mens den anden udover at snitte afgrøden også sikrede en vis knusning af afgrøden. Græsset blev snittet til en gennemsnitlig partikellængde på henholdsvis 3 og 2 cm. Finsnitteren der brød cellevæggene, gav en væsentlig bedre ensilagekvalitet end snitteren, der kun snittede. Det er tilsyneladende ikke kun partikellængden, men også graden af knusning af afgrøden, der bidrager til en forbedret ensileringsproces. Skovborg og Kristensen (1988) fandt også en tendens til bedre ensilagekvalitet i kløvergræs, der blev ensileret efter høst med finsnitter (2 cm snitlængde) end i opsamlervogn (6 cm snitlængde) eller ved balle-ensilering

5 En samling af resultater fra 21 forsøg gennemført i England i perioden viste en klar forskel i kvaliteten af den ensilering der fandt sted afhængig af graden af finsnitning (Haigh, 1998). Finsnittet kløvergræsensilage (< 3,5 cm) havde et lavere og en højere andel mælkesyre end ensilage, der var opsamlet med en opsamlervogn (ingen eller grov snitning). Samtidigt havde den finsnittede ensilage et lavere indhold af smørsyre og et lavere ammoniaktal. Ensilage fra opsamlervogne havde et lidt højere indhold af råaske, hvilket antyder en større grad af jord i afgrøden. Undersøgelsen er gennemført på ensilage med kun % tørstof. Flere forsøg viser altså, at finsnitning er med til at sikre en bedre ensileringsproces. Snittes grønmassen ikke eller kun lidt, er det endnu mere vigtig at stakkens komprimeres så meget som muligt. Majsensilage i markstak og plansilo Heller ikke for majsensilage er det af betydning for kvaliteten om den opbevares i markstak eller plansilo. Fra høsten 2004 er der analyseret ca prøver med angivelse af opbevaringsform. Blandt disse er 48 % udtaget i markstak og 52 % i plansilo. Tabel 3. Majsensilage, konventionel, Markstak , 4,02 4,46 1,13 4,3 3 Anaerobe sporer, log 10 2,60 Plansilo , 3,99 4,92 1,26 4, 1 2,49 Litteratur Haigh, P.M Effect of forage harvester on grass silage fermentation, digestibility and animal performance. J. Agric. Engng. Res. 1: Muck, R.E., Moser, L.E. & Pitt, R.E Postharvest factors affecting ensiling. In: Buxton et al,: Silage Science and Technology, pp Pauly, T.M. & Lingvall, P Effects of mechanical forage treatment and surfactants on fermentation of grass silage. Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci, 49: Skovborg, E.B. & Kristensen, V.F New technical equipments for conservation of clovergrass. Proceedings of the 12 th General Meeting of the European Grassland Federation, Dublin. pp