STATUSRAPPORT. Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover. Formål

Transkript

1 Formål STATUSRAPPORT Skal bruges til rapportering fra 1. januar 2007 og fremover Statusrapporten skal give viden om resultater af de projekter, der støttes via tilskud fra Socialministeriet. Resultatet af indsatserne skal danne grundlag for en øget kvalitet af de sociale tilbud. Krav Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes til Tilskudsadministrationen via mail med tydelig angivelse af journalnummer i dokumentets titel og i emnefeltet. Mailadressen er: rapport@sm.dk Rapporten skal have et omfang på 6-10 sider med størst vægt på besvarelse af spørgsmål 3-5. Generelle oplysninger Projektets titel: grøn omsorg Journalnummer: Pulje (udfyldes kun for ansøgningspuljer): UBÆP Ansøger: Områdecenter Solgården Thisted kommune Ansvarlig for tilskuddet: Annette Jensen Påbegyndt: d. 1 / 8 år: 2007 Afsluttet: d. 31 / 12 år: 2007 Kontaktperson (er) og person, der har udfyldt skemaet: Navn: Områdeleder Annette Jensen Gadenavn, nr. : Områdecentret Solgården, Solgårdsvej 14, Hundborg Postnr. & By: 7700 Thisted Tlf. nummer: CVR-nr.: eller CPRnr.: Tilskuddets størrelse: ,00 Rapporttype: Emneord (udfyldes af

2 Afsluttende Årsrapport Tilskudsadministrationen): Projektår for rapport: 2007

3 1 Beskriv projektets målgruppe: Hvem er målgruppen?: Beboerne, pårørende og personalet på Solgården Hvor stor er målgruppe? ca Er der i projektperioden sket afvigelser i målgruppen og dennes størrelse? Ja. Hvis Ja, oplys hvorfor og hvordan? På Solgården er en beboergang blevet nedlagt i efteråret 2007, således beboerantallet og pårørendefamilier er faldet fra 47 til 32. Personaleantallet er ligeledes faldet fra 40 til 33. Hvor mange brugere er der i projektet? 32 beboere, pårørende til 32 beboere og 33 personaler Hvor mange af hvert køn? Hankøn 10 beboere, ukendt antal pårørende, 1 personale. Hunkøn 22 beboere, ukendt antal pårørende og 32 personaler. 2 Beskriv projektets formål: Hvilket problem skal projektet løse? Med projektet "Grøn omsorg" ønskede vi at blive bedre til at anvende naturens ressourcer til at skabe trivsel for mennesker. Vi ønskede at få viden om og skabe muligheder for at lade naturens ressourcer påvirke menneskers generelle følelsesmæssige og fysiologiske tilstand positiv. Vores succeskriterier var: - At målgruppen får oplevelser i naturen omkring årets gang - At det at komme udendørs bliver en daglig/ugentlig begivendhed - At målgruppen bliver sansestimuleret - At målgruppen oplever en naturlig træthed - At målgruppen holder de fysiske funktioner ved lige / forbedrer dem - At forholdet mellem beboer / personale og beboer / pårørende opleves som en ligeværdig relation - At få fælles positive oplevelser som giver et anderledes fokus i hverdagen - At målgruppen oplever afveksling i hverdagen - At afstresse målgruppen - At forebygge udbrændthed for målgruppen - At målgruppen oplever velvære, trivsel, glæde og mod på livet - At naturoplevelser er lige udenfor døren Er der sket afvigelse i projektets formål? Nej. Hvis Ja, oplys hvorfor og hvordan?

4 3 Beskriv projektets resultater: Hvilke resultater har projektet nået? - Vi har fået en faglig baggrundsviden om, hvorfor naturens ressourcer giver trivsel for mennesker og hvordan de kan udnyttes rent praktisk i hverdagen, så trivslen generelt forbedres. De resultater, det at benytte grøn omsorg giver, er fagligt dokumenteret i et forskningsprojekt lavet af kultursociolog Christine E. Swane, og derved ikke subjektive konklusioner på svært målbare tanker/ideer. - Vi har fået en stor pavillon i vores have, så alle har mulighed for at komme udenfor og nyde naturen samtidig med, der er ly for regn, vind og stærk sol. Hvis ikke alle forventede resultater er nået, oplys da årsagen hertil: Hvilke forandringer har projektet medført for målgruppen? Forandring 1 - Husdyr: Under vores temadag lærte vi, hvor stor betydning det har for menneskers trivsel, at kunne give omsorg til et andet væsen. Denne del er svær at tilgodese hos plejehjemsbeboere, som ikke længere har ægtefælle eller børn at tage vare på. Ofte er plejehjemsbeboerne, dem der skal modtage omsorg og hjælp fra andre. Det giver et ulig forhold, hvor beboeren nemt bliver den svage. En måde at støtte op om dette behov kan være at anskaffe sig husdyr. Dyr appelerer til vores omsorg. De skal fodres, plejes og passes på. Samtidig kan man uforpligtende dele sine følelse med et dyr og man accepteres, som det menneske man er. Man er ikke alene, når der er et dyr i nærheden. I samværet med dyr falder ens stressniveau. Kort tid efter vores temaeftermiddag kom der en halvvejs vildkat og søgte ly på en af beboernes terrasse. Beboeren kunne ikke modstå fristelsen for at fodre den, og snart havde katten fundet et hjem. Katten gav mange gode stunder for den pågældende beboer, og skabte interesse fra andre beboere både positive og negative af slagsen. Det kræver tid at finde nogle regler for husdyr, som både beboere og personale kan acceptere, men det lykkedes. Efter få måneder dør katteejeren og vi står med en kat, som ikke nødvendigvis er en ønskekat for den næste beboer. Vi fandt frem til, at en anden beboer havde haft kat i hele sit voksenliv, og savnede meget et dyr at give omsorg til. Med nogle godbidder, var det nemt at få katten til at skifte hjem. Nu har en ny beboer således glæde af katten. Den bliver nusset og fodret. Der er et væsen at komme op til og holde øje med og ikke mindst give omsorg til. I december 2007 fik vi pludselig mulighed for at overtage en hund fra en ældre dame, der ikke længere kunne klare pasningen af den. Først var hunden "Balder", nogle timer på Solgården, nogle dage om ugen. Vi skulle se hvordan den trives og hvordan den ville blive modtaget af både beboerne, pårørende og

5 personalet. Det gik godt. "Balder" nyder at have så mange der vil lege og kæle, og kan sagten finde ro, når det er det, der er behov for. Ikke alt personale er naturligvis hundeelskere, men alle har accepteret "Balder", og de der ikke synes om ham, vælger ham fra (eller også vælger "Balder" dem fra). Beboerne er alle enige om, at "Balder" er det bedste, der er sket. Pårørende skal alle hilse på "Balder" og får historier fra beboerne om, hvor dygtig han er. "Balder" har en god fonemmelse for beboernes behov for hans nærværelse. Han går rundt og hilser på alle. Han ved, hvem der giver godbider, hvem der vil lege, hvem der tager ham med ud og ikke mindst hvem der ikke er helt på toppen og han kan glæde med et besøg. Vi har oplevet, at er en beboer syg/sengeliggende, opholder han sig netop inde hos den beboer. Er der en beboer der er trist og har svært ved at komme igang om morgenen, ja så kommer "Balder" forbi, og straks ser dagen meget mere lys ud. Alle beboerne snakker om "Balder". "Hvor er han nu?", "Så du da han kom hen til mig?" o.s.v. Det giver mange gode dialoger alle imellem. Alle bliver hørt, har en mening, en kommentar, en oplevelse at dele med andre. Konkrete eksempler på de forandringer "Balder" gør i hverdagen: En af vores beboere har kun meget lidt sprog, og siger sjældent hele sætninger. Efter få uger med "Balder" er han begyndt at sige sætninger til ham og rækker ud for at klappe ham. "Balder" kan tage sin klud med hen til denne beboeren for at få ham til at trække i den (beboeren sidder i kørestol). Det er tydeligt, at "Balder" ved han skal være forsigtig. Han trækker kun ganske lidt, og det lys beboeren får i sine øjne i disse stunder er ubeskriveligt. En beboer er gangbesværet og bruger rolator. Når han følges med "Balder" tager han ikke rolatoren med. Flere beboere nyder at vise "Balder" frem, når der kommer gæster i huset. Det er med stolthed de viser, hvordan han kan aflevere sit kødben, sætte sig og give pote, inden han får kødbenet igen. En beboer har tidspunkter, hvor han kan være urolig. Hvis "Balder" kommer forbi og lægger sig på gulvet falder der ro over beboeren. En beboer har svært ved at tage initiativ til at komme med på ture ud af huset. Hvis "Balder" skal med er det noget andet. Så skal beboeren med, for at passe på "Balder". At have husdyr opfylder følgende målsætninger for vores succeskriterier: - At målgruppen bliver sansestimuleret - At målgruppen holder de fysiske funktioner ved lige / forbedre dem - At få fælles positive oplevelser, som giver et anderledes fokus i hverdagen - At målgruppen oplever afveksling i hverdagen - At afstresse målgruppen - At målgruppen oplever velvære, trivsel, glæde og mod på livet - At forebygge udbrændthed Forandring 2 - naturoplevelser som en fast aktivitet: En ande viden vi fik på vores temadag var, at det at opholde sig ude i naturen, at gå ture med

6 hinanden under armen, dele minder og oplevelser med hinanden ud fra det vi ser sammen giver stor trivsel. Ude i nature er alle ligeværdige. Der er ingen regler og fordomme og man kan bevare sin sociale status. Alle får en oplevelse af frihed og af at være i live. Dialogen er uforpligtende. Man kan være sammen i stilhed og bare nyde det man ser. Naturoplevelser af denne slags bør være en fast tilbagevendende aktivitet på lige fod med bad og rengøring. Opgaven er at skabe rammerne, mens indholdes skabes i nuet. Denne del af projektet har vi endnu ikke udført - kun planlagt. Vi forventer en stor del af målgruppen vil tage imod dette tilbud og opleve trivsel, når vi går i gang til april. At have naturoplevelser som en fast aktivitet, forventer vi, opfylder følgende målsætninger for vores succeskriterier: - At målgruppen får oplevelser i naturen omkring årets gang - At det at komme udendørs bliver en daglig / ugentlig begivenhed - At målgruppen bliver sansestimuleret - At målgruppen oplever en naturlig træthed - At målgruppen holder de fysiske funktioner ved lige / forbedre dem - At forholdet mellem beboer/personale og beboer/pårørende opleves som en ligeværdig relation - At få fælles positive oplevelser som giver et anderledes fokus i hverdagen - At målgruppen oplever afveksling i hverdagen - At afstresse målgruppen - At forebygge udbrændthed for målgruppen - At målgruppen oplever velvære, trivsel, glæde og mod på livet Forandring 3 - naturoplevelser lige udenfor døren. Vores pavillon er kun lige blevet færdig og vejret er endnu ikke til at tage den i brug. Vi forventer dog, at den vil give selv de svageste beboere en mulighed for at komme ud i naturen. Der er kun kor afstand til den fra plejehjemmet af, så det kræver ikke så mange ressoucer og kan foregår netop, når der er overskud til det. For at have valgmuligheder i naturoplevelser lige udenfor døren og derved tilbud til så bred en målgruppe som muligt, er vi ved at samle penge sammen til en petanquebane i vores have. Vi er også gået i gang med at bygge en fuglevolier, som skal have en inde- og udeafdeling. At komme en tur ud og se hvordan fuglene har det, vil også være en god daglig naturoplevelse. Det hele håber vi, vil tiltrække beboere, pårørende og personale til at komme udenfor. At have naturoplevelser lige udenfor døren vil opfylde samtlige målsætninger for vores succeskriterier. Hvor mange brugere oplever, at der er sket en forandring i deres situation? Samtlige brugere har mulighed for at benytte sig af de tiltag der er sat i værk/bliver sat i værk og derved opleve en forandring i hverdagen, men selvfølgelig er alle ikke lige engageret i det hele. Brugen af pavillonen kan ikke vurderes endnu, da vejret ikke har været til det. Et gæt vil være

7 50 brugere, der jævnligt vil benytte den, når vi kommer til foråret/sommeren. Skovturene og grøn omsorgsaktivitetsdagene starter først op 1. april, så det kan heller ikke vurderes endnu. Et gæt vil være 75 brugere der vil benytte sig af den aktivitet. Anskaffelse af husdyr har til gengæld givet forandringer i mange brugers hverdag fra dag et. De 16 beboere og deres pårørende samt den halve personalegruppe har oplevet store forandringer i hverdagen ved "Balders" ankomst. En beboer og et mindre antal pårørende/personaler har oplevet forandringer ved anskaffelsen af katten. 4 Beskriv de centrale aktiviteter i projektet: Hvilke aktiviteter har projektet udført for at opnå formålet? Vi har først og fremmest sammensat en projektgruppe af repræsentanter for målgruppen. Projektgruppen bestod af en beboerrepræsentant, en pårørenderepræsentant, en repræsentant fra aktivkomiteen (som også sidder i ældrerådet), vores aktivitetsmedarbejder, en medarbejderrepræsentant fra hver beboergang, vores pedel og områdelederen. Projektgruppens formål var at styre processen, og træffe beslutninger ud fra de input der opstod under processen. Vores første skridt var at lave en temaeftermiddag med en person, der kunne inspirere os med viden om grøn omsorg. Vi fandt frem til sygeplejerske Gerd Johnsen, som har skrevet bogen "Grøn omsorg", og har taget initiativ til et forskningsprojekt omkring betydningen for demensramte af at komme i et skovdagcenter. D. 23. oktober 2007 kunne vi således lukke dørene op for en spændende temaeftermiddag. Vi startede kl og sluttede kl De inviterede var beboerne, pårørende, frivillige, brugere af Solgården og personalet. Vi var 1 beboer, 2 pårørende, 5 frivillige og 22 personaler. Efter denne inspirerende temaeftermiddag var projektgruppens opgave, at samle de gode ideer og vælge, hvad resten af puljemidlerne skulle bruges til, samt lave en plan for hvordan vores nye viden skulle praktiseres i hvrdagen. Projektgruppen valgte at bruge de penge der var tilbage efter temaeftermiddagen til en stor lukket havepavillon, med den begrundelse, at den vil give mulighed for selv de svageste beboere, til at komme ud i naturen uden de store anstrengelse og uden den store planlægning og stadig være i ly for sol, regn og blæst. Havepavillonen skulle placeres i vores store have, tæt ved vores dejlige springvand, så der var mulighed for at nyde det. Udover at bruge puljemidlerne, så flest mulige kunne få glæde af dem, havde vi på temaeftermiddagen fået en god fornemmelse for, hvad grøn omsorg er for en størrelse, og hvordan det kan bruges i hverdagen for at nå vores mål: trivsel for mennesker og påvirke menneskers generelle følelsesmæssige og fysiologiske tilstand positiv.

8 Helt spontant er flere af de gratis muligheder allerede blevet til virkelig. Projektgruppen har desuden lavet et projektforløb, som giver de to beboergrupper vi har på Solgården en ugentlig dag til "Grøn omsorgsaktiviteter". Den ene uge er der planlagt en fast heldags skovtur, og den anden uge er rammerne skabt til mere individuelle og impulsstyrede aktiviteter i form af planlægning af personaleressourcerne disse dage. Heldagsturen skal støttes op af de pårørende/frivillige på den måde, at de skal byde ind med deltagelse til turen, så bemandingen sammen med aktivitetsmedarbejderen og en personale kan hænge sammen. Dette projekt starter 1. april Heldagsturen kommer til at starte med at gå til en spejderhytte, som vi kan leje. Der kan vi være både indendørs og se naturen og udendørs alt efter vejret og lysten. Vi har køkken og toilet til rådighed. Vi har planer om at inddrage kommunens naturvejleder på disse skovture. Han vil kunne fortælle og vise os mange sjove ting. I kommunene er der taget initiativ til at lave en opsamling over egnede steder for ældre- og handicappede. Steder hvor der er gode muligheder for tilkørsel med bus, og hvor der er et gangsystem for kørestolsbrugere og i det hele taget naturoplevelser på tæt hold. Dette arbejde følger vi tæt, og forventer vi kan få stor fornøjelse af andres kendskab til naturstederne. Er der sket afvigelser i forhold til de planlagte aktiviteter? Ja Oplys hvorfor og hvordan: Vi fik ikke penge til alle de ønskede aktiviteter, så vi måtte prioritere. Vi valgte at sætte pengene i en stor lukket havepavillon, så vi kan have flere kørestole derinde af gangen, og så vi kan bruge den også på dage, hvor vinden blæser eller det regner. 5 Beskriv om de opstillede mål i ansøgningen for succes er opnået: Hvordan er der foretaget måling af om målene er nået? Måling af om projektet har skabt øget trivsel for målgruppen, er svær at dokumentere skriftlig. Den bedste måde er at se og lytte til det der sker i hverdagen. Observere hvad de tiltage, der er gjort, har betydet for målgruppen. Ud fra eksemplerne under punkt 3 fremgår det, at trivslen er øget. Resultatet af tiltagene omkring husdyr er glæde, smil, spontanitet og livslyst. Positive oplevelser. Måling af om projektet har påvirket menneskers generelle følelsesmæssige og fysiologiske tilstand positiv kan igen kun observeres ud fra det vi ser og hører.

9 Igen ud fra eksemplerne under punkt 3 fremgår det, at særligt beboernes følelsesmæssige og fysiologiske tilstand er påvirket positivt. Resultatet ses fx, når der opstå spontane snakke om "Balder". Al den omsorg beboerne kan give ham og al den omsorg han giver tilbage. At en beboer uden ret meget sprog spontant begynder at sige sætninger til "Balder" viser ligeledes, at han påvirkes følelsesmæssigt og får behov for og lyst til at udtrykke sig. De fysiologiske påvirkninger i positiv retning har vi fx set, når en beboer leger med "Balder" og trækker klud med ham. Balancen forbedres, bevægeligheden forbedres, kræfterne skal findes. Også eksemplet på, at en beboer går uden sin rolator, når han er sammen med "Balder" viser den positive påvirkning. Beboeren oplever ikke i disse situationer, at han er svag og behøver noget at støtte sig til. Han er pludselig den stærke og kan klare mere. Dagligt bøjer, strækker beboerne ud efter "Balder" for at klapper og klø ham. Ofte er det helt ned i gulvhøjde de skal, da han gerne vil kløes på maven. Der skal skiftes vand, tørres hundepoter op på gulvet efter en tur i haven, børste pelsen - det hele appelerer til brug af og styrkelse af ens fysiske formåen. Hvem har foretaget målingen og vurderet denne? Fortrinsvis observationer og fortællinger fra personalegruppen med opsamling af områdelederen. Det hele vurderet udfra den vide om grøn omsorg vi fik fra Gerd Johnsen. 6 Beskriv fremtidige projektplaner (udfyldes kun, hvis der er tale om årsrapport): Hvad er planerne for resten af projektperioden? 7 Beskriv plan for forankring af projektet (spørgsmål 7 og 8 udfyldes kun, hvis der er tale om afsluttende rapport): Er der gjort tiltag for at projektet kan opnå forankring? I så fald hvilke? Det vigtigste redskab for at forankre vores merviden og bruge de muligheder vi har fået i kraft af pavillonen er at sætte realistiske mål, planlægge og observere hvad der sker, tro på det og holde hinanden fast. Langsomt vil de gode oplevelser give mod og lyst til mere. Dette gør vi ved at fortælle de gode historier til hinanden - målgruppens medlemmer. På gruppemøder og til bruger- pårørendemøder vil der løbende blive evalueret og samlet op, samt diskuteret nye mål.

10 Hvad har udfaldet af forankringstiltagene været? P.t er vi kun nået til planlægningsfasen med vores skovtureprojekt og grønomsorgsaktivitetsdage. Hvad der sker og hvordan det ender vil blive observeret og diskuteret på gruppemøder og bruger-pårørendemøder i den nærmeste fremtid. Pavillonen er kun lige blevet færdigbygget, og er p.g.a. årstiden ikke aktuel at bruge i skrivende stund. M.h.t anskaffelse af husdyr har vi haft god effekt af at fortælle de gode historier og have fokus der. De problemstillinger der selvfølgelig også kommer til, bliver vendt og der bliver fundet løsninger. Vi hjælper hinanden med at huske på, at giver et husdyr trivsel for beboerne, må personalet finde en løsning på problemerne. 8 Beskriv om viden om projektets eksistens og/eller resultater er videregivet til andre: Er projektets eksistens og/eller resultater formidlet til andre? Til hvem, hvordan og hvornår? Projektets eksistens er formidlet ud lokalt. Det er beskrevet på Solgårdens hjemmeside, er nævnt på Thisted kommunes hjemmeside og i lokalpressen. Der er lavet aftale med lokalpressen om at lave en artikkel her i starten af 2008, for at udmelde resultatet