Parkeringsanalyse Kolding Midtby

Transkript

1 Kortlægning og vurdering af parkeringsbehov Januar 2019

2 Udarbejdet af: Jakob Høj, Ida Marie Østergaard Kontrolleret af: Magnus Hedengran Godkendt af: Jakob Høj Dato: Version: 1 Projekt nr.: MOE TETRAPLAN Buddingevej 272 DK-2860 Søborg T: CVR nr.:

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Parkeringsudbud Efterspørgsel Nuværende parkeringsnormer i Kolding Kommune Antal P-pladser i Kolding Midtby ifølge nuværende p-norm Mangler og forbehold ifm. parkeringsnormen Parkeringsbehov Arbejdspladser og virksomheder Boliger Trafik som skabes af byfunktionerne - Turrater Parkeringsbehov og dobbeltudnyttelse i de enkelte zoner Samlet vurdering af parkeringsbehovet Side 3 af 30

4 1 Indledning Kolding Kommune har igangsat en analyse af parkeringsforholdene i Kolding Midtby. Analysens formål er at vurdere det nuværende parkeringsbehov i Kolding Midtby og at vurdere parkeringsbehovet i fremtiden set i sammenhæng med det nuværende udbud af parkeringspladser og den forventede fremtidige byudvikling i områderne i og omkring Midtbyen. I dette notat præsenteres forudsætninger og resultater af en analyse af det nuværende parkeringsbehov i Kolding Midtby. I Kolding Kommune er der pres på p-pladserne i dagtimerne i Kolding midtby. Den generelle oplevelse som bilist er, at det er svært at finde en ledig p-plads i dagtimerne. Den forventede udvikling i Kolding betyder alt andet lige, at efterspørgslen efter parkeringspladser vil stige i Kolding Midtby i de kommende år. I dag er gennemsnitligt 72% af de offentligt tilgængelige P-pladser i Midtbyen optaget om formiddagen på hverdage. 2 Parkeringsudbud Der er foretaget en opgørelse og kortlægning af det nuværende parkeringsudbud. Kortlægningen giver et overblik over det totale antal eksisterende parkeringspladser i Kolding Midtby og uddannelsesområdet og deres forskellige restriktioner (ejerforhold, tilgængelighed, tidsrestriktioner og betaling). For alle parkeringsområder, som er tilknyttet P-henvisningssystemet er data om kapacitet og belægning indhentet fra systemets log med antallet af ind- og udkørende parkanter for hver enkelt parkeringsplads. Opgørelsen af parkeringspladser langs kantsten er baseret på en oversigt fra Kolding Kommune over, hvor der er kantstensparkering. Indhentning af parkeringsantal for private parkeringspladser og andre større parkeringsarealer, som ikke er omfattet af p-henvisningssystemet, er foretaget ud fra luftfotos og streetviews. Midtbyen inkl. uddannelsesområdet er inddelt i 5 zoner, som fremgår af Figur 1. De 5 områder har forskellige overvejende karakteristika: Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 Beboelse Erhverv Handel og erhverv, herunder restauranter mm. Kultur og beboelse Uddannelse Zonerne er inddelt sådan at parkeringsarealerne i zonen primært vil betjene parkanter til aktiviteterne i zonen. Foruden zoneinddelingen viser figuren alle offentlig tilgængelige parkeringspladser, både parkeringsanlæg og kantstensparkering. Af Tabel 1 fremgår antallet af tilgængelige p-pladser (både offentlige og private) på zoneniveau. Side 4 af 30

5 Figur 1 Oversigtskort med zoneinddeling Tilgængelighed Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 I alt Offentlig Privat (særlig tilladelse) I alt Tabel 1 Antal parkeringspladser i zoner i Kolding Midtby opdelt efter om de er offentligt tilgængelige eller om der kræves særlig tilladelse Samlet er der godt parkeringspladser i de 5 områder. 70 % af pladserne er offentlig tilgængelige. De enkelte p-anlægs størrelse fremgår af Figur 2, hvor både private og offentlig tilgængelige pladser er medtaget. De største anlæg er koncentreret i den sydlige del af midtbyen i zone 2, 3 og 5. Side 5 af 30

6 Figur 2 Antal parkeringspladser på de kortlagte områder i Kolding Midtby Figur 3 Tidsrestriktioner og betaling på parkeringsområder i Kolding Midtby Som det fremgår af Figur 3 er der en række forskellige restriktioner knyttet til anvendelsen af pladserne i Midtbyen. Størstedelen af pladserne er gratis og med forskellige tidsrestriktioner. Områder med tidsrestriktioner er i figuren angivet med grønne og gule farvenuancer. Side 6 af 30

7 Kun 916 pladser kræver betaling, mens der er tidsbegrænsning på ca pladser. Zone 15 min 30 min 1 time 2 timer Restriktioner 2½ timer 3 timer 4 timer Betaling Ingen I alt Tabel 2 Antal offentlig tilgængelige parkeringspladser i zoner i Kolding Midtby opdelt efter restriktioner på parkeringstid I dele af Midtbyen er der mulighed for, at beboere kan købe en parkeringslicens, som gør, at de kan holde ubegrænset, selv om der gælder tidsrestriktioner i området. I Kolding Midtby findes der to parkeringszoner: Grøn og Orange zone. Beboere med adresse i Grøn zone kan, mod en månedlig afgift på 100 kr., parkere i 8 forskellige offentlige parkeringsanlæg, uden at betale for parkering i automat eller lignende og uafhængig af evt. tidsrestriktioner. Beboere med bopæl i Orange zone kan parkere tidsubegrænset på kantstensparkering i udvalgte områder med 2 timers begrænsning. En licens til Orange zone koster 200 kr. om året. I alt I Grøn parkeringszone er der 653 offentlige pladser i de 8 udvalgte parkeringsanlæg og i Orange parkeringszone er der knap 300 offentlige kantstensparkeringspladser. Zone Grøn Orange I alt I alt Tabel 3 Antal offentlige parkeringspladser i zoner i Kolding Midtby opdelt på orange og grøn zone, hvor der kan købes beboerlicenser Der sælges pr. måned for ca kr. p-licenser til Grøn zone og for ca kr. til Orange zone. Parkeringsindtægterne for 2017 udgjorde kr., hvoraf ca. halvdelen kommer fra skrabekort og månedskort. Parkeringslicenser udgjorde ¼ af indtægterne. Den sidste ¼ af indtægterne kommer fra mobilbetalinger gennem de forskellige parkeringsselskaber. Ser man på parkeringsadfærden på betalingsparkeringerne, er der et tydeligt billede af at betalingsparkeringen primært benyttes til korttidsparkering, da næsten 2/3 af parkanterne holder max 1 time. Kun 11% holder i 3 timer eller mere. Side 7 af 30

8 PARKERINGSVARIGHED 2018 (ANTAL BILER) 0-1 time 1-2 timer 2-3 timer 3-4 timer over 4 timer 6% 3% 8% 20% 63% Figur 4 Fordeling af parkeringsindtægter på betalingsmiddel og fordeling af parkanter på parkeringsvarighed. Data fra Kolding Kommune 2017 og 2018 Side 8 af 30

9 3 Efterspørgsel I det følgende er de tilgængelige parkeringsdata benyttet til at tegne et billede af den nuværende belægningsgrad fordelt på forskellige byzoner. Belægningsgraderne er baseret på tilgængelige data fra parkeringsområder, som er tilknyttet P-henvisningssystemet, som dækker alle p-pladser tilknyttet P-henvisningssystemet i Midtbyen. Der er udtrukket aktuelle data fra p-henvisningssystemet for hverdage midt på dagen, hvor belægningen erfaringsmæssigt er højest, samt for aften- og natperioder for at perspektivere opgørelserne af p-behovet i forskellige døgnperioder. Det aktuelle data fra P-henvisningssystemet er suppleret med data fra tidligere gennemførte manuelle registreringer fra På de følgende figurer er belægningsgrader på de forskellige anlæg for dagtimer på hverdage og lørdage illustreret. Kun p-pladser med kendt belægningsgrad er vist. Figur 5 Belægningsgrad (hverdage 10-11) på eksisterende parkeringsområder Side 9 af 30

10 Figur 6 Belægningsgrad (lørdage 11-12) på eksisterende parkeringsområder For de parkeringsområder, hvor der er foretaget tællinger, er belægningsgraden opgjort for de 5 zoner i Tabel 4. Samlet set er der for de 5 zoner ca p-pladser. Gennemsnitligt er der en belægningsgrad på 72% på parkeringspladserne i de 5 zoner på hverdage fra kl Den størst belægningsgrad er registreret i zone 5, som er uddannelsesområdet. Her er belægningen tæt på 90%. I den centrale handelszone, zone 3, er den gennemsnitlige belægning på 72%. Medvirkende til det forholdsvis lave tal er, at der er ledig kapacitet i betalingsparkeringen ved Riberdyb. I zone 1 er det kun hver anden plads, som er belagt på hverdage mellem 10 og 11. Her er der især en ledig kapacitet på kantstensparkeringen. Tilgængelighed Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 I alt Offentlig Privat (særlig tilladelse) I alt Belægningsgrad, hverdage Tilgængelighed Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 I alt Offentlig 45% 75% 72% 85% 97% 72% Privat (særlig tilladelse) 56% 84% 79% - 79% 78% I alt 46% 76% 72% 85% 89% 72% Tabel 4 Antal parkeringspladser og belægningsgrader hverdage kl Områder, hvor der er foretaget parkeringsregistreringer De gennemsnitlige belægningsgrader i zonerne tegner ikke det fulde billede af parkeringsvilkårene, da tidsbegrænsningerne har stor betydning for, hvilke pladser som efterspørges. Eksempelvis er en relativ lav gennemsnitlig belægningsgrad på 76% i zone 2 ikke nødvendigvis et udtryk for, at det her er muligt for en pendler at finde en parkeringsplads, da parkeringspladser til langtidsparkanter Side 10 af 30

11 er udnyttet 100%. De ledige pladser er altså på de tidsbegrænsede pladser. Dette underbygges af Tabel 5, som viser belægningsgraden på p-pladser uden tidsrestriktioner i de 5 zoner. På nær i zone 1 er der stort set 100% belægningsgrad på de gratis p-pladser uden tidsrestriktioner. Zone Belagte P-pladser P-pladser uden Belægningsgrad Hverdag tidsbegrænsning % % % % % I alt % Tabel 5 Antal parkeringspladser og belægningsgrader hverdage kl P-anlæg uden tidsbegrænsning, hvor der er foretaget parkeringsregistreringer På lørdage er de gennemsnitlige belægningsgrader generelt lave, bortset fra enkelte p-anlæg, som er fuldt udnyttet. Der er ikke foretaget registreringer af belægningsgrader på kantstensparkering om lørdage, hvorfor tallene alene gælde p-anlæg. I zone 3 er alle p-anlæg nord for banen og dermed tættest på de centrale handelsstrøg, stort set fuldt belagt. Tilgængelighed Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 I alt Offentlig 93% 51% 43% 53% 18% 47% Privat 80% 13% 50% 48% 46% I alt 91% 47% 43% 53% 31% 47% Tabel 6 Belægningsgrader lørdage kl Områder, hvor der er foretaget parkeringsregistreringer På de følgende figurer er der udtrukket belægningsgrader for aften- og natperioderne. Opgørelserne er fra de anlæg som er tilknyttet p-henvisningssystemet og er udtrukket for én time henholdsvis og Side 11 af 30

12 Figur 7 Belægningsgrader-aften (hverdage 19-20) på eksisterende parkeringsområder Om aftenen er der en relativ høj belægningsgrad på flere af parkeringsområderne, hvilket i høj grad er beboerparkering i de områder, hvor der er pres på parkeringspladser i umiddelbar nærhed af boligen. Samlet for alle zoner er 850 pladser i de kortlagte parkeringsanlæg belagt i aftenperioden, svarende til en gennemsnitlig belægningsgrad på 42%. Figur 8 Belægningsgrader-nat (hverdage 23-00) på eksisterende parkeringsområder Side 12 af 30

13 Om natten er i alt 500 pladser belagt i parkeringsanlæggene og belægningsgraderne er dermed lavere end om aftenen, i gennemsnit 25%, og derfor formentlig ren beboerparkering. Omtrent halvdelen af de belagte pladser om natten, 223 stk., er i anlæg i zone 3. I zone 2 er der en efterspørgsel på 135 pladser i p-anlæggene om natten. I zone 4 er det 93 pladser, hvilket svarer til en belægningsgrad på ca. 38% i denne zone. Side 13 af 30

14 4 Nuværende parkeringsnormer i Kolding Kommune Kolding Kommune har en parkeringsnorm, som er grundlaget for udlæg af parkering i forbindelse med nybyggeri og etablering af både bolig og erhverv i Kolding Parkeringsnormen er knyttet til Parkeringsfonden 1 som bygherrer indbetaler til i tilfælde af, at de ikke kan etablere de påkrævede P-pladser på egen grund. Midlerne i P-fonden går til at etablere yderligere offentlige parkeringspladser i Midtbyen, som den enkelte virksomhed i stedet vil kunne benytte. Parkeringspladserne skal etableres inden for en femårig periode, hvilket giver mulighed for at samle midlerne i P-fonden, så det er muligt at etablere flere parkeringspladser samtidigt. Etableres parkeringspladserne ikke inden for den femårige periode skal de indbetalte midler refunderes til bygherren. I praksis har det vist sig at være vanskeligt at indsamle tilstrækkelige midler inden for en 5-års periode, hvilket har fået den konsekvens, at der ikke er opført p-anlæg for p- fondens midler, og ordningen kommer således ikke til sin ret. Som bilag til regulativet er der præciseret krav til antal p-pladser ved forskellige anvendelsesformer. Ved opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af en eksisterende bebyggelse, skal der udlægges (reserveres) tilstrækkelige parkeringsarealer til, at beboerne, besøgende, kunder og leverandører mv. kan parkere deres motorkøretøjer på ejendommens grund. For bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse, gælder parkeringskravene vist i Tabel 7. Boligtype Antal udlagte pladser pr. boligenhed Enfamiliehuse - herunder dobbelt-, række-, kæde-, gruppehuse og lignende 2,0 Etageboliger 1,5 Etageboliger i bymidten. 1,0 Ungdomsboliger og ældreboliger 0,33 Tabel 7 Antal udlagte p-pladser pr boligenhed iht. Koldings parkeringsnorm For bygninger til erhvervsformål gælder parkeringskrav vist i Tabel 8. Erhvervstype Antal udlagte pladser pr. 100 m 2 Butikker og andet erhverv i centrale bydele 2,0 Erhvervs- og industriområder 1,0 Tabel 8 Antal udlagte p-pladser for erhvervsejendomme iht. Koldings parkeringsnorm Det fremgår af regulativet, at parkeringsarealet til erhvervsformålene i hvert enkelt tilfælde skal godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til virksomhedens art, antallet af beskæftigede samt behovet for kundeparkering og lignende. Det gælder også for særligt parkeringskrævende erhverv og forretninger, f.eks. discountbutikker og restauranter, som vurderes særskilt under hensyntagen til den aktuelle anvendelse. 4.1 Antal P-pladser i Kolding Midtby ifølge nuværende p-norm Med udgangspunkt i den nuværende p-norm er det beregnet, hvor mange p-pladser der jf. normen, bør være i Kolding Midtby. For boliger er der set bort fra fritliggende enfamiliehuse, da det forudsættes at parkering til disse foregår på egen grund. 1 Regulativ for Kolding kommunes parkeringsfond (P-Fond), Kolding Byråd Side 14 af 30

15 Beregningen af parkeringsbehovet ud fra Kolding Kommunes nuværende parkeringsnorm, som fremgår af Tabel 9, viser, at der er et parkeringsunderskud i zone 1-4 og et overskud i zone 5. Parkeringsnorm Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 I alt Boliger Erhverv I alt Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 I alt Eksisterende p-pladser Difference ift p-norm Tabel 9 Antal parkeringspladser i Kolding Midtby, som udløses af de nuværende P-normer, sammenholdt med det samlede antal eksisterende p-pladser Med udgangspunkt i de byfunktioner, der findes i Midtbyen vil en beregning ud fra p-normen kræve et parkeringsudbud på pladser. Samlet set er det udregnede parkeringsbehov med afsæt i parkeringsnormen noget højere end det nuværende udbud af parkeringspladser, som er godt i de kortlagte områder. Parkeringsnormen giver samlet set et antal parkeringspladser, som er ca. 25% højere, end hvad der faktisk findes i området. Kun i zone 5 er der et større udbud af p-pladser end, hvad p-normen udløser. Det er netop også i dette område at der er udlagt nogle store parkeringsarealer både til de forholdsvist store uddannelses- og erhvervsfunktioner der er i området. I de øvrige zoner er underskuddet af parkeringspladser mellem 295 og 840. Størst er underskuddet i zone 1, som overvejende er en boligzone. Det indikerer, at beboere kan være nødsaget til at opsøge parkering i nabozonerne eller uden for selve Midtbyen. 4.2 Mangler og forbehold ifm. parkeringsnormen I opgørelsen af antal p-pladser ud fra p-normen er der ikke indregnet dobbeltudnyttelse. Princippet i dobbeltudnyttelse er, at forskellige funktioner efterspørger parkering på forskellige tidspunkter af døgnet og, at disse derfor i et vist omfang benytter de samme p-pladser. I den fremtidige byudvikling af Kolding Midtby kan parkeringsnormen udvides til at indregne dobbeltudnyttelse i forbindelse med større byomdannelses- og byggeprojekter. På den måde kan man opnå en bedre udnyttelse af nye parkeringsanlæg, og dermed reducere det samlede parkeringskrav. Afhængig af sammensætningen af funktionerne i det betragtede område kan det samlede behov for parkeringspladser reduceres, idet boligparkering typisk er i aften- og nattetimerne samt i weekenden, mens erhvervsparkering typisk er i dagtimerne på hverdage mellem kl og I vejreglerne for trafikarealer i byområder henvises til en undersøgelse af parkeringsbehovet 2, hvor den tidsmæssige variation for parkering ved boliger, butikker og kontorarbejdspladser er analyseret nærmere. 2 Parkeringsbehov, Rambøll for Vejdirektoratet, Side 15 af 30

16 Analysen for Vejdirektoratet konkluderer, at der ved en blanding af boliger og kontorer vil kunne opnås en reduktion på op til 30 % i det samlede parkeringsbehov i forhold til en addering af hver af de to arealanvendelsers maksimale parkeringsbehov. For en blanding af boliger og butikker vil reduktionen være noget mindre op til ca. 20 %. Ved dobbeltudnyttelse af parkeringspladser ved kontorer og butikker vil der ligeledes kunne opnås op til 20 % reduktion i de samlede behov. I Tabel 10 er der for forskellige blandinger af funktioner vist, hvilken reduktionsfaktor, som kan ganges på det samlede parkeringsbehov i forhold til en addering af hver af de angivne arealanvendelsers maksimale parkeringsbehov. Blandet bolig og kontor Blandet bolig og butikker Blandet kontor og butikker Andel bolig Red. Faktor Andel bolig Red. Faktor Andel kontor Red. Faktor Tabel 10 Reduktionsfaktorer for det samlede parkeringsbehov, hvis der er mulighed for dobbeltudnyttelse. Baseret på Parkeringsbehov, Rambøll for Vejdirektoratet, 2009 I publikationen Parkering og bykvalitet 3 har Realdania samlet eksempler fra ind- og udland på gode parkeringsløsninger. Opgørelse af parkeringsbehov behandles også og i forhold til potentialet ved dobbeltudnyttelse af parkeringspladser, drages de samme konklusioner som i Vejdirektoratets rapport. Muligheden for dobbeltudnyttelse vil dog altid afhænge af de konkrete og lokale forhold i de aktuelle sager. 5 Parkeringsbehov Behovet for parkering varierer over tid. Beboerne har størst behov for at parkere i aften- og nattetimerne samt i weekenden. De ansatte har behov for parkeringspladser i dagtimerne på hverdage, mens besøgende til byens butikker og andre faciliteter overvejende parkerer i dagtimerne på hverdage samt lørdag formiddag (til tidligt på eftermiddagen). Besøgende til kulturelle aktiviteter efterspørger typisk også parkering i aftentimerne. De forskellige typer af personer der parkerer i midtbyen har forskellige tolerancer for, hvor langt de er villige til at gå fra deres P-plads til deres endemål. Og det har betydning for hvor stort behovet for P-pladser er inden for de forskellige delområder af Midtbyen: 3 Parkering og Bykvalitet Inspirationshæfte, Realdania, 2014 Side 16 af 30

17 Beboere accepterer normalt ikke særligt lange gangafstande mellem parkeringspladsen og deres bolig. I stort set alle dele af bymidten er der beboelse, og derfor et behov for tilknyttede parkeringsmuligheder. Pendlere accepterer normalt lidt længere gangafstand mellem parkeringspladsen og arbejdsstedet. Pendlerens samlede rejsetid og afstand kan dog have betydning for tolerancen for gangafstanden. Bilen skal normalt kun parkeres én gang om dagen, og det er sjældent man har store mængder bagage med på arbejde. Handlende er typisk ikke villige til at skulle gå langt, hvis de har mange varer at bære på. Det er f.eks. kunderne til supermarkeder, mens handlende til tøjbutikker eller kunder der bare skal shoppe er villige til at gå noget længere. For at belyse behovet for parkeringspladser i Kolding Midtby og uddannelsesområdet er der indhentet og analyseret data vedrørende virksomheder og arbejdspladser fra CVR-registeret og data vedrørende boliger fra BBR-registeret. Gennem analysen af disse data er der foretaget en vurdering af parkeringsbehovet, idet der er knyttet turrater til de forskellige typer af boliger og byfunktioner, som gør at antallet af bilture, som genereres kan opgøres. For boliger skelnes mellem etageboliger, én-familie huse, kollegieboliger mv. For arbejdspladser skelnes mellem brancher: herunder offentlig/privat service, handel (dagligvarer/udvalgsvarer/restauranter) og særligt besøgstunge funktioner (uddannelse/sundhed mv.) Antallet af bilture som genereres af byfunktionerne sammenholdes med en parkeringstid for de forskellige funktioner for derigennem at give en vurdering af, hvor mange parkeringspladser som kan imødekomme behovet. For uddannelsesområdet er der lavet en opgørelse, som tager afsæt i data om antal studerende på de forskellige uddannelser. Disse data er indhentet fra de enkelte uddannelsesinstitutioner. Parkeringsbehovet for uddannelsesområdet er kvalificeret ud fra erfaringer fra tidligere undersøgelser/analyser af uddannelsesområder uden for Hovedstadsområdet baseret på transportvaneundersøgelsen, TU. Her er der kortlagt, hvor stor en andel af turene til turformålet, uddannelse, som er bilture. Der er foretaget en analyse af behovet for parkeringspladser i hver af de 5 zoner i Kolding Midtby afhængig af tid på døgnet. Parkeringsbehovet er opgjort for dagperioden (7-17), aftenperioden (17-22) og natperioden (22-7). I hver tidsperiode er muligheden for dobbeltudnyttelse af de tilgængelige pladser vurderet. Her er oplysninger om restriktioner på de enkelte parkeringsområdet inddraget, således at private pladser, som kræver særlig parkeringslicens, ikke indregnet i en mulig dobbeltudnyttelse. Parkeringsbehovet udregnet vha. turrater og p-efterspørgsel for de enkelte funktioner fordelt på de tre tidsperioder i døgnet, er gennemgås nærmere i afsnit 5.3 og Arbejdspladser og virksomheder I alt er der i CVR registeret registreret produktionsenheder i de 5 zoner i Kolding Midtby, for hvilke der er registreret et antal ansatte. Hvis man ser bort for enmandsvirksomheder er der godt 600 virksomheder med en eller flere ansatte ud over ejeren. I det betragtede område er der beskæftige inkl. ejerne af virksomheden. De ansatte fordeler sig på hovedtyper som vist i tabellen: Side 17 af 30

18 Branchetype Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 I alt Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport mv Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri 3 3 Offentlig administration, undervisning og sundhed I alt Tabel 11 Antal ansatte inkl. ejer på produktionsenheder i CVR-registeret for Kolding Midtby opdelt på branchetype og zone På Figur 9 er den geografiske fordeling af virksomheder i Kolding Midtby og deres størrelse, målt på antallet af ansatte, vist. På Figur 10 er der alene fokuseret på virksomheder inden for detailhandel. Her ses en koncentration af virksomheder i den centrale zone som bl.a. omfatter gågadeområdet. Tilsvarende kort for de øvrige branchetyper findes i bilag. Side 18 af 30

19 Figur 9 Ansatte på virksomheder i Kolding Midtby. Alle brancher Figur 10 Ansatte på virksomheder i Kolding Midtby inden for detailhandel Side 19 af 30

20 5.2 Boliger På baggrund af et udtræk fra BBR-registeret er antal boliger, opdelt på type, optalt. I Kolding Midtby er der ca boliger, hvor af de 88 % er etageboliger eller flerfamiliehuse. Boligtype Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5 I alt Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Række-, kæde eller dobbelthus Bolig i etageejendom, flerfamiliehus eller tofamiliehus Kollegiebolig Bolig i døgninstitution Anden enhed til helårsbeboelse I alt Tabel 12 Antal boliger i Kolding Midtby opdelt på boligtype og zone Figur 11 Boliger opdelt på boligtype i Kolding Midtby 5.3 Trafik som skabes af byfunktionerne - Turrater Med afsæt i de kortlagte funktioner er den nuværende trafiktilstrømning i bilture pr. døgn til de forskellige områder i Kolding Midtby beregnet. Beregningen er i videst muligt omfang baseret på officielle turrater knyttet til de forskellige byfunktioner, særligt Miljøstyrelsens turrater fra En nyere undersøgelse fra Aalborg Kommune har i 2011 bidraget med et opdateret grundlag for vurdering af, hvor meget trafik, der genereres fra bl.a. dagligvarebutikker. Side 20 af 30

21 Resultaterne for projektet i Aalborg viste, at de foreliggende turrater fra Miljøstyrelsen for særligt discountbutikker vurderes at være for høje. Dette kan hænge sammen med et langt større udbud af denne type butikker i dag, end da Miljøstyrelsens turrateprojekt blev gennemført i Analysen for Aalborg Kommune har også kortlagt turrater til forskellige boligområder. I forhold til Miljøstyrelsens turrater og de turrater, som anbefales i Vejreglerne, er raterne fra Aalborg analysen noget højere for parcelhuse, mens niveauet for lejligheder er det samme. De følgende tabeller er baseret på en kombination af de to undersøgelser, da de supplerer hinanden. Hvor de dækker samme bolig- eller erhvervstype er turraterne fra Aalborg analysen anvendt, da den er baseret på de nyeste data. Boligtype Bilture pr døgn pr bolig Parcelhus i sammenhængende byområde 6,4 Lejlighed i sammenhængende byområde 2,0 Kollegiebolig (vurdering) 1 Bolig i institution (vurdering) 1 Tabel 13 Turrater for boliger i sammenhængende byområder, antal bilture pr døgn (Aalborg Kommune 2011) Erhvervstype Bilture pr døgn pr ansat Industri 1,6 Kontorer 1,8 Kulturelle formål 7,5 Øvrig detailhandel 15,2 Engroshandel 3,1 Supermarked 40,8 Discountbutik 135 Transport 3,9 Skoler 4 5,4 Tabel 14 Turrater for erhverv, antal bilture pr ansat pr døgn (Miljøstyrelsen , Aalborg Kommune 2011) Disse turrater er koblet med antallet af ansatte, som er kortlagt ud fra CVR registeret. 5.4 Parkeringsbehov og dobbeltudnyttelse i de enkelte zoner På baggrund at turraterne for biltrafik til de forskellige byfunktioner er det samlede antal bilture til og fra Kolding Midtby beregnet og dermed også behov for parkeringspladser i de enkelte zoner. Da parkeringsbehovet for de forskellige funktioner varierer henover døgnet er der foretaget vurderinger af, hvornår på døgnet der efterspørges parkering til de enkelte funktioner og, hvor lang tid der er behov for parkering. På denne måde er mulighederne for at parkeringspladser kan bruges til flere forskellige formål henover døgnet ved dobbeltudnyttelse belyst. 4 For skoler er der lavet en særskilt beregning på baggrund af data for SDU og HF/VUC i Kolding kombineret med bilrater for uddannelsesture fra Transportvaneundersøgelsen, TU Side 21 af 30

22 Muligheden for dobbeltudnyttelse af parkeringspladserne er vurderet for de tre døgnperioder, dag, aften og nat. Dette er opgjort på zoneniveau, da det forventes at p-pladsbehovet til turformål er forskelligt for hver zone, særligt inden for turkategorierne handel og kultur/fritid. Vurderingerne fremgår af Tabel 15, som viser, hvor stor en procentdel af turene tilknyttet de forskellige funktioner, der kan forventes at foregå hhv. i dagtimerne 7-17, aftentimerne og nattetimerne Værdierne i tabellen er afstemt med vejregler for trafikarealer i byområder, hvor der indgår analyser af den tidsmæssige variation for parkering ved boliger, butikker og kontorarbejdspladser 5. Med zone 1 som eksempel kan tabellen forklares sådan: Boliger: I dagtimerne antages det, at der vil være et mindre behov for parkering i forbindelse med boliger, mens det i aften- og natperioden regnes med et meget højere parkeringsbehov. Pendling: Arbejdspendlingen har 100% parkeringsbehov i dagtimerne og et meget mindre parkeringsbehov i aftenperioden. Det antages at arbejdspendlingen ikke har et parkeringsbehov i natperioden. Handel: Parkeringsbehovet regnes fuldt ud for dagperioden, da det antages at alle butikker er åbne i dagtimerne, mens der i aftenperioden vil være væsentligt færre butikker, typisk supermarkeder, discountbutikker og restauranter, som vil udløse et parkeringsbehov. Det antages at 15% af det beregnede parkeringsbehov er aktuelt i aftenperioden. I zone 3 forventes, at en større del af parkeringsbehovet er aktuelt i aftenperioden, da der her ligger større butikker med aftenåbent, eksempelvis Føtex og restauranter. Der regnes ikke med efterspørgsel på parkering til turformålet, handel, om natten. Besøg: Her regnes parkeringsbehovet fuldt i dagtimerne og ikke i de øvrige tidsperioder. Kultur/fritid: I zone 1, hvor der både er fritidsaktiviteter (så som svømmehal) og kulturtilbud (så som biografer), er der regnet med et parkeringsbehov, som fordeler sig på både dag- og aftenperioderne. I de andre zoner er der også set på hvilke specifikke kultur/fritids-attraktioner der er i zonen. Ud fra det er det vurderet om parkeringsbehovet er aktuelt både i dag- og aftenperioderne. 5 Parkeringsbehov, Rambøll for Vejdirektoratet, 2009 Side 22 af 30

23 Bolig Pendling Zone 1 Handel, restauration mv. Besøg (sundhed,uddannelse mm) Kultur/fritid Dag, % 100% 100% 100% 50% Aften, % 10% 15% 80% Nat, % Bolig Pendling Zone 2 Handel, restauration mv. Besøg (sundhed,uddannelse mm) Kultur/fritid Dag, % 100% 100% 100% 50% Aften, % 10% 15% 50% Nat, % Bolig Pendling Zone 3 Handel, restauration mv. Besøg (sundhed,uddannelse mm) Kultur/fritid Dag, % 100% 100% 100% 75% Aften, % 10% 50% 25% Nat, % Bolig Pendling Zone 4 Handel, restauration mv. Besøg (sundhed,uddannelse mm) Kultur/fritid Dag, % 100% 100% 100% 75% Aften, % 10% 15% 50% Nat, % Bolig Pendling Zone 5 Handel, restauration mv. Besøg (sundhed,uddannelse mm) Kultur/fritid Dag, % 100% 100% 100% 50% Aften, % 10% 15% 50% Nat, % Tabel 15 Parkeringsbehovet fordelt på de overordnede turformål og døgnperioder. Procentsatserne udtrykker, hvor stor en andel af parkeringspladserne tilknyttet de forskellige funktioner, der kan forventes at være belagt hhv. i dagtimerne 7-17, aftentimerne og nattetimerne Side 23 af 30

24 På de følgende tabeller er parkeringsbehovet udregnet for hver zone ud fra oplysningerne om virksomheder og boliger i de enkelte zoner og forudsætninger om dobbeltudnyttelse, som fremgår af Tabel 15. Zone 1 Virksomheder - branche Ansatte Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service I alt Boliger - type Boliger Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Række-, kæde eller dobbelthus Bolig i etageejendom, flerfamiliehus eller to-familiehus Kollegiebolig Bolig i døgninstitution Anden enhed til helårsbeboelse I alt Tabel 16 Zone 1. Bilture og parkeringsbehov i form af p-pladser udløst af byfunktioner 6 Der er ikke regnet parkeringsbehov for fritliggende enfamiliehuse, da det forudsættes at parkering sker på egen grund Side 24 af 30

25 Zone 2 Virksomheder - branche Ansatte Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service I alt Boliger - type Boliger Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Række-, kæde eller dobbelthus Bolig i etageejendom, flerfamiliehus eller to-familiehus Kollegiebolig Bolig i døgninstitution Anden enhed til helårsbeboelse I alt Tabel 17 Zone 2. Bilture og parkeringsbehov udløst af byfunktioner 7 Der er ikke regnet parkeringsbehov for fritliggende enfamiliehuse, da det forudsættes at parkering sker på egen grund Side 25 af 30

26 Zone 3 Virksomheder - branche Ansatte Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service I alt Boliger - type Boliger Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Række-, kæde eller dobbelthus Bolig i etageejendom, flerfamiliehus eller to-familiehus Kollegiebolig Bolig i døgninstitution Anden enhed til helårsbeboelse I alt Tabel 18 Zone 3. Bilture og parkeringsbehov udløst af byfunktioner 8 Der er ikke regnet parkeringsbehov for fritliggende enfamiliehuse, da det forudsættes at parkering sker på egen grund Side 26 af 30

27 Zone 4 Virksomheder - branche Ansatte Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service I alt Boliger - type Boliger Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Række-, kæde eller dobbelthus Bolig i etageejendom, flerfamiliehus eller to-familiehus Kollegiebolig Bolig i døgninstitution Anden enhed til helårsbeboelse I alt Tabel 19 Zone 4. Bilture og parkeringsbehov udløst af byfunktioner 9 Der er ikke regnet parkeringsbehov for fritliggende enfamiliehuse, da det forudsættes at parkering sker på egen grund Side 27 af 30

28 Zone 5 Virksomheder - branche Ansatte Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service I alt Boliger - type Boliger Bilture P-operationer (dag) (aften) (nat) Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Række-, kæde eller dobbelthus Bolig i etageejendom, flerfamiliehus eller to-familiehus Kollegiebolig Bolig i døgninstitution Anden enhed til helårsbeboelse I alt Tabel 20 Zone 5. Bilture og parkeringsbehov udløst af byfunktioner 10 Der er ikke regnet parkeringsbehov for fritliggende enfamiliehuse, da det forudsættes at parkering sker på egen grund Side 28 af 30

29 5.5 Samlet vurdering af parkeringsbehovet I Tabel 21 er de samlede resultater opgjort for hver zone og det beregnede parkeringsbehov for døgnperioderne er sammenlignet med udbuddet af parkeringspladser i zonerne. Antallet af parkeringspladser, som er beregnet med den nuværende p-norm for Kolding er også angivet. I tabellen er de registrerede belægningsgrader på hverdage og lørdage også vist. Her skal bemærkes at det kun er omkring halvdelen af de tilgængelige p-pladser i Kolding Midtby, som indgår i registreringen af belægningsgrader. Område I alt Eksisterende parkeringspladser Parkeringsbehov P-pladser Dagsperiode, kl Parkeringsbehov P-pladser Aftenperiode, kl Parkeringsbehov P-pladser Natperiode, kl Parkeringsbehov pba. nuværende P- norm Belægningsgrad på hverdage kl % 76% 72% 85% 89% 72% Belægningsgrad på lørdage kl % 47% 43% 53% 31% 47% Tabel 21 Samlet oversigt over parkeringsudbud og parkeringsbehov på tidsperioder og zoner samt belægningsgrad på hverdage Med de opstillede forudsætninger er der i fire ud af fem zoner et underskud af parkeringspladser i forhold til det beregnede parkeringsbehov i en af tidsperioderne. Dette har den konsekvens at parkanten beboere, pendlere eller besøgende må søge parkering i tilstødende zoner eller uden for selve Midtbyen. Alternativt kan underskuddet af parkeringspladser lede til en ændret adfærd fx en større grad af ulovlig parkering eller et andet transportmiddelvalg for den rejsende. Det største parkeringsbehov optræder i dagtimerne, hvor pendlingen har et stort behov og det er dermed behovet for langtidsparkering, som vil være det mest presserende. I Zone 1, som overvejende er en boligzone, er der i aften- og natperioden et underskud af p-pladser. Underskuddet er godt 300 pladser. Kolding Kommune har observeret, at beboerne i området, søger uden for zonen for at parkere bilen i aften- og nattetimerne i en vis grad. Dermed belaster beboere i zone 1 parkeringsudbuddet i de øvrige zoner. Det indikerer dermed, at der er behov for flere langtidsparkeringspladser i zone 1. I Zone 2, som overvejende er en erhvervszone med kontorarbejdspladser, er der i dagperioden et underskud af p-pladser på ca. 270 pladser. Dette underbygges også af de meget høje belægningsgrader på parkeringsområderne med mulighed for langtidsparkering (uden betaling) i zone 2 i hverdage kl I aften- og natperioderne er der balance. 11 Kun P-anlæg, hvor der er foretaget p-tællinger på hverdage (ca P-pladser) indgår i belægningsgraden 12 Kun P-anlæg, hvor der er foretaget p-tællinger på lørdage (ca P-pladser) indgår i belægningsgraden Side 29 af 30

30 I Zone 3, som overvejende er en handelszone, er der i dagperioden et underskud af p-pladser på ca. 250 pladser. I zone 3, er de gratis parkeringsområder uden tidsbegrænsning også fuldt belagte i hverdage kl ligesom i zone 2. I aften- og natperioderne er der et stort overskud. I Zone 4, som er en blandet zone med både boliger, handel og kulturtilbud, er der balance i dagperioden og et stort overskud i aften- og natperioderne. I zone 4 er der derfor ikke umiddelbart behov for at etablere flere parkeringspladser. Dog kan stationen have en indvirkning på parkeringsbehovet i zonen. I Zone 5, som overvejende er en uddannelseszone, er der et mindre underskud på ca. 90 p-pladser i dagperioden og et stort overskud i aften- og natperioderne. Parkeringsområdet uden tidsbegrænsning ved IBC er fuldt belagt kl i hverdage og der er en høj belægningsgrad på områderne med tidsbegrænsning. Der er altså også et behov for flere parkeringspladser i denne zone. Selvom der for Midtbyen samlet set er balance mellem antallet af parkeringspladser og det beregnede parkeringsbehov i den værste periode (dagstimerne), er der udfordringer i hver zone, som bør løses separat. I zoner med et stort behov for langtidsparkering, hjælper det eksempelvis ikke, at der er overskud af korttidsparkering i zonen eller i en tilstødende zone. En anden udfordring er at mange af de større kommunale parkeringsanlæg er beliggende langt fra boligområderne, hvilket forringer muligheden for dobbeltudnyttelse af disse pladser. Der er derfor behov for en mere dybdegående analyse af de fremtidige forhold for at kunne finde løsninger på parkeringssituationen i hver af de fem zoner, hvor mulige placeringer af p-huse inddrages ligesom konsekvenser ved salg af arealer i forbindelse med den fremtidige byudvikling inddrages. En revurdering af p-normen kan også være en del af de videre analyser. Side 30 af 30