Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Transkript

1 17. mødedag, onsdag den 4. november 2009 kl. 11:00 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Mødet er åbnet. I dag den 4. November har vi flere dagsordenspunkter til behandling. Først en kort redegørelse for dagsordenen. Det er Punkterne 66, 67, 21, 57 og 95 nåede ikke at blive behandlet på mødet i går den 3. november Punkterne behandles som de første punkter efter afstemningspunkterne på dagens møde. Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har anmodet om udsættelser af 2. og 3. behandlingen af punkt 88, Forslag til Inatsisartut lov om sprogpolitik til FM 2010, og det er blevet godkendt af Formandskabet. Først 2. Behandlinger. Punkt 86, det der vedrører adoption. Punkt 97, og det vedrører Fiskerifinansieringspulje og punkt 100, det er Forslag til Inatsisartut forordning om ændring af Landstingsforordning om førtidspension. Så er det 1. Behandlinger. Punkt 66, Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges af igangsætte et udredningsarbejde, der skal belyse mulighederne for privatisering af de offentligt ejede virksomheder, der drives som aktieselskaber. Og så punkt 21, det er Forslag til Inatsisartut, beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en undersøgelse om undervisningsniveauet. Og punkt 57, det er ændringsforslag om leje af boliger. Punkt 95, Forslag til Inatsisartut om ændring af Landstingslov om fiskeri. Punkt 61, Beslutningsforslag om at pålægge Naalakkersuisut at udarbejde et forslag til en samlet lovgivning for overdragelsen af anlægsområdet til kommunerne, således at det fulde lovkompleks kan være 1

2 vedtaget og implementere, inden Selvstyrets anlægsmidler overdrages til kommunernes forvaltning. Og punkt 40, beslutningsforslag om at pålægge Naalakkersuisut at arbejde for lempelse af betingelserne i Landstingsforordning om offentlig støtte for fiskere og fangere, for at fiskere og fangere kan få tildelt offentlig støtte til livets opretholdelse. Og endelig, hvis vi kan nå det, som det sidste punkt, 135, det er beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af Landstingslov om videnscenter om børn og unge, i henhold til bestyrelsens anbefalinger, fremsat i årsberetningen af Det var så disse dagsordenspunkter vi skal behandle. 2

3 17. mødedag, onsdag den 4. november 2009 Dagsordens punkt 86 Beslutningsforslag om at Grønlands Selvstyre tiltræder anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af adoptionsloven, samt ikrafttræden af Haagerkonventionen af 29. Maj 1993 om beskyttelse af børn og unge, og om samarbejde, med hensyn til internationale adoptioner. (Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender) (2.behandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Og som det første, punkt 86, Det er 2. Behandling. Forslaget blev under 1. Behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således afgivet betækning om forslaget. Et enigt udvalg indstiller forslaget til vedtagelse, idet udvalget henstiller at det meddeles rigsmyndighederne, at der er behov for tilretning af 37, stk. 1 i udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af forskellige love om ændring af adoptionsloven, idet den nævnte bestemmelse anvender den nu forældede betegnelse Grønlands Hjemmestyre. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Er der nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Og vi skal derfor have afstemning om forslaget. Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer. Ja, det er så samtlige tilstedeværende, 26, der har vedtaget punktet, og forslaget er hermed blevet færdigt, og 2. Behandlingen er færdig her i dag. 3

4 17. mødedag, onsdag den 4. november 2009 Dagsordens punkt 97 Forslag til Inatsisartuts lov om ændring af landstingslov om fiskerifinansieringspulje. (Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug) (2.behandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Og næste dagsordenspunkt, det er punkt 97, og det er Forslag til Inatsisartuts, undskyld punkt 97, det er et lovforslag, ikke et beslutningsforslag. Vi behandler punkt 97 nu. Det er Forslag til Inatsisartuts lov om ændring af landstingslov om fiskerifinansieringspulje. Forslaget blev under 1. Behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Er der nogen der ønsker ordet? Først Inatsisartut medlem, Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Dette ændringsforslag, og ved 1. Behandlingen og ved vores fremlæggelse, så er det indskud der er blevet henvist til at være på 10%. Vi siger ellers fra Siumut, at det skal være på 5%. Men efter genhøring til KNAPK, da den ikke er blevet kommenteret, og beklageligvis så må vi stemme for forslaget. Ja, tak. Så er det medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Ane Hansen, Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) Ja, tak. 4

5 Jeg skal indledningsvis takke Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget for den støtte Naalakkersuisut har fået for lovforslaget. Fiskeriudvalget har efter 1. behandlingen gennemgået lovforslaget. Udvalget noterede sig, at der ved forslagets første behandling var enighed i Inatsisartut om, at forslaget bør realiseres i dets nuværende udformning. Udvalget skriver i betænkningen, at det tager Inatsisartut s opbakning af intentionerne i forslaget til efterretning. Udvalget noterede sig, at GrønlandsBanken i sit høringssvar gjorde Naalakkersuisut opmærksom på, at det kunne overvejes at indføre en øget kontrol med den indsatte fiskerikapacitet, så det forhindres, at der kan indsættes ældre fiskefartøjer fra udlandet med det formål at opretholde et fiskeri i to år for derefter at søge tilskud til ophugning. Udvalget spørger Naalakkersuisut om følgende: om det kan afvises, at den af Grønlandsbanken skitserede mulighed for misbrug af ordningen eksisterer, og hvorledes vil den i givet fald mest hensigtsmæssigt kunne hindres? I følge lovforslaget kan tilskuddet ydes, hvis fartøjet 1) er optaget i Skibsregistrets register over fiskefartøjer eller i Fartøjsfortegnelsen, og er registreret i Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrugs register over fartøjer med tilladelse til at drive erhvervsmæssigt fiskeri, 2) ifølge dets målebrev er over 5 BRT/ 8 BT men under 75 BRT/120 BT 3) er 25 år eller ældre, 4) har fisket mindst 50 % af de tildelte fiskerirettigheder de sidste to år, og 5) er driftsklar ved ansøgningens indgivelse. Uanset tidspunkt for indgivelse af ansøgning og uanset om flere eller alle ansøgere opfylder betingelserne for at kunne få tildelt tilskud til ophugning, kan det i 17, stk. 1 nævnte udvalg ud fra en konkret vurdering prioritere ansøgere under hensyntagen til de til enhver tid til rådighed stående tilskudsmidler og hensigtsmæssighed af ophugning og ydelse af tilskud. Prioritering foretages ud fra bestemte kriterier: 1) fartøjets alder og tonnage, 2) fangst af tidligere tildelte fiskerirettigheder, 3) antal fartøjer eller licenser i visse geografiske områder, eller 4) indsatsen i fiskeriet fordelt på arter. 5

6 Ved prioritering af ansøgere skal der tages hensyn til alle kriterierne, men ud fra en konkret vurdering. Vægtningen af de enkelte kriterier kan variere fra sag til sag, herunder er Naalakkersuisut opmærksom på netop problematikken som udvalget rejser på baggrund af høringssvar fra GrønlandsBanken. Såfremt der modtages ansøgning om tilskud til ophugning af fartøjer der har været registreret i Grønlands fartøjsregistre med oprindelse fra andre lande og som kun har været i få år, forventer Naalakkersuisut at ophugningsudvalget vil foretage de nødvendige vurderinger og beslutninger ud fra de fastsatte kriterier nævnt i lovforslaget. Udvalget vil blive udstyret med oversigt over fartøjer med data over de enkelte sager. Naalakkersuisut vurderer derfor lovforslagets bestemmelser at være tilstrækkelig til at forhindre misbrug af ordningen. Lovens bestemmelser vil blive nærmere beskrevet i en ny bekendtgørelse, som tydeliggør kriterierne i lovforslagets 1, nr. 9. Endelig vurderer Naalakkersuisut, at ophugningsudvalgets sammensætning sikrer den know how der er nødvendigt for at kunne vurdere de konkrete sager. Derudover agter Naalakkersuisut at undersøge mulighederne for øget kontrol med indførsel af brugte fartøjer fra udlandet, således Grønland ikke belastes med forældede udenlandske fartøjer. Med disse bemærkninger overlader jeg sagen til 2. behandling i Inatsisartut. Ja, tak Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Nu går vi over til afstemning. Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer. Det er så samtlige tilstedeværende der har stemt for, og det går til 3. Behandling i sin foreliggende form. 6

7 17. mødedag, onsdag den 4. november 2009 Dagsordens punkt 100 Det er Forslag til Inatsisartut forordning om ændring af Landstingsforordning om førtidspension. (Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender) (2.behandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Og det er tredje dagsordenspunkt til behandling. Det er punkt 100. Det er Forslag til Inatsisartut forordning om ændring af Landstingsforordning om førtidspension. Punkt 100, Forslag til Inatsisartut forordning om ændring af Landstingsforordning om førtidspension. Forslaget blev under 1. Behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet lovforslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Er der nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Vi skal derfor til at have afsluttes vores 2. Behandling af forslaget, og vi går nu over til afstemningen om forslaget. Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer. Du af 28, så går 28 ind for forslaget, og derfor foreslår jeg, at lovforslaget overgår til 3. Behandling uden mellemliggende udvalgsbehandling. Og der er ikke nogen der har indsigelser imod det, og den overgår til 3. Behandling i sin foreliggende form. Og så er det det vi ikke nåede igår. 7

8 17. mødedag, onsdag den 4. november 2009 Dagsordens punkt 66 Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges af igangsætte et udredningsarbejde, der skal belyse mulighederne for privatisering af de offentligt ejede virksomheder, der drives som aktieselskaber. (Medlem af Inatsisartut Finn Karlsen, Atassut) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Og det første, det er beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges af igangsætte et udredningsarbejde, der skal belyse mulighederne for privatisering af de offentligt ejede virksomheder, der drives som aktieselskaber. Og den vil blive fremlagt af Finn Karlsen, Atassut. Finn Karlsen (A) Tak. Da overskriften allerede er blevet læst af Landstingsformanden, så går jeg videre med begrundelsen. Vi, i ATASSUT, finder det meget vigtigt at de frie markedsmekanismer kan udvikle sig i det grønlandske samfund, og forudsætningen for at dette kan ske, er at der kontinuerligt arbejdes for at minimere det offentliges dominans. Vi er klar over at nogle områder bliver og fortsat bør blive varetaget af det offentlige, det drejer sig om vitale områder, hvor det offentlige har pligt til at yde service overfor borgerne. På trods af visse ufravigelige forbehold, mener vi at der er behov for et udredningsarbejde, der skal belyse hvilke virksomheder der fremover kan blive privatiseret. Det er klart at der er behov for at man på politisk plan får formuleret klare målsætninger for kommende privatiseringsprocesser, men forudsætningen er, ifølge vores mening, et udredningsarbejde der skal belyse de enkelte selskabers status og modenhed for privatisering. En succesfuld privatisering kræver nemlig, at den er grundigt forberedt. Dette indebærer, at 8

9 uklarheder om selskabernes rammevilkår og forhold i øvrigt er grundigt belyst og ideelt set ryddet af vejen, inden der træffes beslutning om at gennemføre et salg. Idet intentionerne med forslaget indgår i arbejdsopgaverne i Grønlands Selvstyres bestyrelsessekretariat regner vi fra ATASSUT ikke med at der vil være behov for yderligere bevilling. Med disse begrundelser overlader vi forslaget til behandling hos Inatsisartut. Ja, tak. Så er det formanden for Naalakkersuisut. Kuupik Kleist, Formand for Naalakkersuitsut (IA) Naalakkersuisut er enig i, at de frie markedsmekanismer, i en vis udstrækning, skal kunne udvikle sig i vort samfund og vi derfor bør sigte mod at det offentlige ejerskab i erhvervslivet er balanceret og hensigtsmæssigt. Dette synspunkt understøttes i Selvstyrekommissionens betænkning fra 2003, som alle partier har tiltrådt, omkring de offentligt ejede selskaber. Selvstyrekommissionen anbefaler, at de offentligt ejede selskaber i de kommende år indskrænkes og målrettes til primært at udøve deres kernekompetence. Selskaberne fremstår i dag for uigennemskuelige og udgør med deres relative store størrelse i forhold til landets økonomi en potentiel stor central risiko for landets samlede økonomi. Bestyrelsessekretariatet, der varetager ejerskabet af de helt eller delvist selvstyreejede selskaber på vegne af Naalakkersuisut, arbejder på et udredningsarbejde, der skal belyse de strategiske muligheder for Naalakkersuisut. Redegørelsen analyserer samtlige selskaber og fremkommer med anbefalinger til det fremtidige virke for de enkelte selskaber. I denne vurdering vil indgå en opdeling af selskaberne, således at de selskaber, der udfører en samfundspålagt opgave og de selskaber der fungerer på markedsvilkår med øvrige private aktører, ikke forveksles. Dette betyder, at nogle selskaber kan være egnet til en eventuel privatisering, og andre vil, grundet markedsforholdende, ikke være privatiseringsegnet. En revurdering af ejerskabsstrukturen for samtlige selskaber skal foregå på en måde, så selvstyret har det bedst mulige beslutningsgrundlag inden arbejdet igangsættes. Naalakkersuisut afventer derfor udredningsarbejdet inden der drages konklusioner om eventuelle privatiseringsmuligheder i de helt eller delvist Selvstyreejede aktieselskaber. Naalakkersuisut anser derfor beslutningsforslaget for overflødigt, da udredningsarbejdet allerede er sat i gang. 9

10 Tak til formanden for Naalakkersuisut. Og nu går vi over til partiernes ordførere. Først medlem af Inatsisartut Harald Bianco, Inuit Ataqatigiit. Harald Bianco (IA) Tak til Atassut for at fremlægge et vigtigt og relevant forslag. Fra Inuit Ataqatigiits side har vi gentagne gange dette efterår givet udtryk for, at vi er åbne overfor at privatisere udvalgte offentligt ejede selskaber. Vi har udtrykt, at vi ikke ønsker at privatisere offentligt ejede forsyningsvirksomheder, men at vi er villige til at se på muligt frasalg af de øvrige offentligt ejede selskaber. Dette vil dog først blive aktuelt efter grundige analyser og overvejelser. I svarnotatet til dette punkt skriver Naalakkersuisut, at bestyrelsessekretariatet er i færd med at udarbejde en analyse af samtlige selskaber hvori der vil indgå overvejelser om hvorvidt det enkelte selskab er egnet til privatisering. Vi ser frem til denne redegørelse som vi forventer at Naalakkersuisut vil fremsende til Inatsisartut til orientering. På den baggrund finder vi, at Atassuts forslag er overflødigt, idet arbejdet allerede er påbegyndt. Vi indstiller dermed forslaget til forkastelse. Tak. Nogen der har bedt om ordet. Det er ikke tilfældet. Vi siger tak til medlem at Inatsisartut Harald Bianco, Inuit Ataqatigiit. Næste taler bliver Siumut, Jens Immanuelsen, medlem af Inatsisartut. Jens Immanuelsen (S) Vi har med interesse kikket på forslaget fra Atassut. 10

11 Vi støtter fuldt ud forslagsstillernes vægtning af den frie handels og indtjenings fortsatte udvikling, og at det kan lykkes bedst hvis de offentliges engagement løbende reduceres betragteligt. At offentlige virksomheder overtages af private som led i at gøre befolkningen mere engageret og medansvarlig for samfundsudviklingen og samtidig sikre, at det sker på helt betryggende vis og at samfundet ikke stilles ringere økonomisk, støtter vi helt klart fra Siumuts side. Store landsdækkende selskaber skal ikke privatiseres bare for at privatisere, da man hele tiden skal have sikkerhed for at kontributionen er stabil. Ved salg af større selskaber til private skal vi altid sikre følgende ting: Selskabets servicering af samfundet må ikke forringes. I forbindelse med privatiseringen skal man så vidt sikre sig borgernes muligheder for medejerskab og medansvarlighed ud fra almindelige handelsprincipper. I forbindelse med privatiseringen skal man sikre sig, at borgernes erhvervs- og indtjeningsmulighed ikke forstyrres. I forbindelse med privatisering skal man sikre sig at hjemmehørende sikres arbejde samt at man ikke skader den grønlandske kultur. Man skal tilstræbe i forbindelse med privatisering at selskaberne er konkurrencedygtige med andre lande. Siumut ønsker Grønland hvor initiativrige gives adgang til at udvikle deres erhverv hvor samfundsønskerne samtidig hævdes. Derfor støtter Siumut beslutningsforslaget som pålægger Naalakkersuisut at igangsætte et udredningsarbejde, der skal belyse mulighederne for privatisering af de offentligt ejede virksomheder, der drives som aktieselskaber og ønsker forslaget sendes til erhvervsudvalget før anden behandlingen. 11

12 Ja, tak til Inatsisartut medlem Jens Imanuelsen, Siumut har fremlagt ordførerindlægget. Og der er nogen der har bedt om ordet. Først Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Olga Poulsen Berthelsen (IA) Ja, tak. Jeg vil gerne lige spørge til Siumut, at de udtaler at de støtter forslaget. Og vi er også vidende om, at med hensyn til privatiseringstankerne, så har Siumut ønsket at Nukissiorfiit skal privatiseres. I forbindelse med støtten hertil, kan du fortælle os hvilke andre virksomheder I ønsker skal blive privatiseret, og hvilke overvejelser I allerede har gjort? Ordfører. Jens Immanuelsen (S) Som forslagsstilleren nævnte som overskrift i deres forslag, det er privatisering af de offentligt ejede virksomheder, der drives som aktieselskaber. Og det er et udredningsarbejde. Og her kan man ikke allerede nu sige hvilke, fordi forinden udredningsarbejdet, så mener vi at man skal være varsom, at sådan nogle forslag, hvilke konsekvenser det kan have for samfundet. Ikke før det er blevet sikret. Ja, tak. Der er ikke flere der har bedt o mordet. Og vi siger tak til medlem af Inatsisartut Jens Imanuelsen, Siumut. Og den næste partiordfører det er Demokraternes ordfører Niels Thomsen. Niels Thomsen (D) Fra Demokraternes side finder vi det, ligesom forslagsstiller, meget vigtigt, at de frie markedsmekanismer kan udvikle sig i det grønlandske samfund. Den afgørende forudsætning for, at dette kan tilnærmes er, at den offentlige sektors dominans gradvis minimeres. 12

13 På den baggrund vil vi fra Demokraterne støtte op om forslaget. Vi mener, at fremtidens velstands- og velfærdniveau afhænger af, at vi tilnærmer os det frie markeds principper, hvor konkurrenceparathed er nøgleordet. Vi vil dog samtidig gøre opmærksom på, at vi i lighed med forslagsstiller er af den mening, at nogle områder i den nærmeste fremtid bør blive varetaget af det offentlige. Når man taler om privatisering af offentligt ejede aktieselskaber bør man spørge, hvorfor en privat ejerstruktur er bedre end en offentlig. Det er alment antaget, at offentlige ejerstrukturer generelt er ineffektive, for så vidt angår virksomheder i kommercielle, konkurrenceudsatte brancher. Grunden til dette er bl.a., at politiske hensyn ofte vejer tungere end kommercielle. Derudover er der svage incitamentsstrukturer i offentlige ejerstrukturer. Det som vi, som samfund, konkret opnår ved at privatisere de offentligt ejede virksomheder er mere effektive og dynamiske virksomheder til gavn for økonomien og samfundsudviklingen. Derudover frigøres ressourcer i Landskassen og administrationen. Vi vil fra Demokraterne side opfordre Naalakkersuisut til, at der i udredningsarbejdet bliver gjort generelle tanker om de potentielle udfordringer, der er ved at privatisere aktieselskaber. En af de potentielle udfordringer kan være en begrænset køberinteresse til visse af virksomhederne. Derudover vil vi opfordre Naalakkersuisut til at gøre sig tanker om, hvad der kan gøres som forberedelse til en privatisering af de offentligt ejede virksomheder. Som eksempler kan nævnes liberalisering af branchen, afpolitisering og kommercialisering af virksomheden samt eventuel udarbejdelse af et privatiseringsforstudie. Dette privatiseringsforstudie vil danne udgangspunkt for en struktureret debat og muliggøre beslutningstagen på et informeret grundlag. Med disse ord sender vi forslaget til behandling i Finansudvalget og Erhvervsudvalget. Tak. Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit. Naaja Nathanielsen (IA) 13

14 Tak. Inuit Ataqatigiit går ind for at privatisere, hvor det giver mening, ud fra grundige analyser. Demokraterne siger, at det er alment antaget, at offentlig ejerstrukturer er ineffektive, og at politiske hensyn ofte vejer tungest. Er det ikke en almen misforståelse? Mener Demokraterne for eksempel, at Nukissiorfiit og Tele Post er ineffektive virksomheder? Ordføreren. Niels Thomsen (D) Tak. Jeg fastholder mine synspunkter, og som jeg har sagt. Og derfor mener jeg, at Nukissiorfiit kan ikke sammenlignes med forslaget her, fordi Nukissiorfiit er en nettostyret virksomhed. Og det er noget andet, i forhold til privatisering. Nettostyrede virksomheder og aktieselskaber og private, det er noget andet. Det vi snakker om her, det er privatisering af aktieselskaber. Og hvis vores ordførerindlæg kan danne grundlag for meninger, så er det privatiseringen, så mener man at privatiseringen er noget positivt. Men i vores tanker kan det også siges, at nogle af virksomhederne, nogle af aktieselskaberne, ikke kan privatiseres, idet vi er bekendt med at man i konkurrence, så bliver vi nødt til at have nogle monopolforetagender her i Grønland. Og det må vi så grundlæggende støtte. Eksempelvis med hensyn til serviceydelser, og faste serviceydelser, hvis man skal kunne styre prissætningen, og hvis man vil udlicitere disse, og så vil det bedste være for disse virksomheder ikke at blive privatiseret. Medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Atassut. Siverth K. Heilmann (A) Tak ordstyrer. Demokraternes ordfører Niels Thomsen har i sit fremlæg har i første omgang støttet vores forslag, men sagde nu til sidst, at i det trykte materiale, så henviste de til udvalgsbehandling. Så til sidst sagde de bare, at de giver afslag på forslaget. Det ærgrer mig meget. 14

15 Og det i rapporten som anbefaling, som vi gerne vil have undersøgt hos Naalakkersuisut, og det vil være meget godt, hvis det kan vurderes, også i udvalget. Jeg ved godt, at I vil ikke ændre i jeres mening, men jeg vil gerne have at I har det i baghovedet, at man ligesom fastholder meningen om at vi skal have en dybtgående analyse. Jeg håber, at I kan ændre jeres mening på dette område. Tak. Ordføreren tak. Niels Thomsen (D) I begyndelsen sagde jeg, at formålet, altså det der bliver efterlyst, det støtter vi fuldt du. Også fordi de andre partier har sagt, det er formålet vi støtter. Men med hensyn til det, da formålet allerede er igangsat for at blive analyseret, så hvis man stopper dette allerede igangsatte arbejde, og så starter noget andet, så er det dobbelt arbejde. Vi støtter. Men vi anbefaler samtidig overfor Naalakkersuisut, at så de ikke bliver frontsystemer eller parallelt arbejde, så Naalakkersuisut kan tænke nærmere over det. Tak. Vi siger også tak til Demokraternes ordfører, Niels Thomsen. Vi går videre til partiernes ordførere. Næste taler bliver medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Atassut. Siverth K. Heilmann (A) Først skal vi fra ATASSUT meddele, at vi har fremsat nærværende forslag før valget til Inatsisartut, det vil sige til Inatsisartut s forårssamling i 2009, og at vi har bestemt os for at fremlægge forslaget til efterårssamlingen, da vi lægger vægt på, at der igangsættes sådan et udredningsarbejde. Selvom Naalakkersuisut vurderer, at forslaget ikke er nødvendigt, holder vi i ATASSUT fast ved vores forslag, da vi anser det som nødvendigt, at der foretages et udredningsarbejde omkring de Selvstyre ejede aktieselskaber. 15

16 Kort efter indsættelsen af det nye Naalakkersuisut, meddelte Formanden for Naalakkersuisut i pressen, at der skal arbejdes for privatisering, og dette er i tråd med ATASSUT s målsætning. I Grønland har vi erfaring med privatisering af offentligt ejede aktieselskaber, og vi skal huske på, at der har været flere svage led i privatiseringerne. Da man splittede Pilersuisoq A/S og Pisiffik A/S op, og da man privatiserede Pisiffik, blev majoriteten af aktierne ejet udefra. Hvis der havde været mere tid og mere grundig forberedelse af privatiseringen, ville majoriteten af aktierne måske blive ejet her i landet. Da Arctic Umiaq Line A/S blev privatiseret, arbejdede vi i ATASSUT ellers hårdt på, at privatiseringen skulle foregå efter grundige overvejelser, da vi jo vidste, at hvis privatiseringen skulle foregå på en så rodet og sjusket måde ville privatiseringen ikke lykkes, og vi blev ikke overrasket, da alle vores argumenter om fejltagelser viste sig at være rigtige. Disse viser, at privatiseringerne af offentligt ejede virksomheder først skal foregå efter der har været en nøje og grundig udredning, og ikke mindst, at Inatsisartut skal være orienteret om sagerne. Selvom Naalakkersuisut vurderer forslaget som unødvendigt, skal vi fra ATASSUT kræve, at man ikke kører sagen udenom Inatsisartut, og derfor er det på sin plads, at man giver Inatsisartut mulighed for at få indblik i sagen og i planerne omkring sagen. Med disse ord skal vi fra ATASSUT indstille, at forslaget bliver behandlet positivt, og at forslaget inden 2. behandlingen bliver henvist til Inatsisartut s relevante Udvalg. Vi siger tak til medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann fra Atassut. Og den sidste der skal fremlægge af partiordførerne, det er Kattusseqatigiit Partiiats ordfører Jakob Skade. Jakob Skade (KP) Forslaget af Atassut s medlemmer af Inatsisartut omfatter vurdering af offentligt ejede virksomheders egnethed i forhold til befolkningen. 16

17 Vi vil fra Kattusseqatigiit Partiiat sige i denne forbindelse, at alle partier har været med til at godkende offentligt ejede virksomheder eller enhver udvikling af samfundet ved selvstyrekommissionens betænkning af Vi fra Kattusseqatigiit Partiiat støtter folk, der ønsker at være selvstændige. Heri må det huskes, at budskabet af samfundets økonomi er det essentielle. Kattusseqatigiit Partiiat finder Naalakkersuisut s budskab om at afvente grundlag til beslutning støtteværdigt, hvad angår større offentligt ejede virksomheder. Med disse bemærkninger godtager jeg ikke forslaget. Vi siger tak til medlem af Inatsisartut Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu er det forslagsstillerne. Og på vegne af forslagstillerne, så er det Finn Karlsen som skal vurdere de faldne bemærkninger. Finn Karlsen (A) Ja, tak. Med hensyn til vores forslag og samtlige bemærkninger fra partierne, tak. Og Naalakkersuisut, vi er alle sammen i princippet enige om at der laves sådan et udredningsarbejde. Men, som vores ordfører sagde, at det er til forårssamlingen at vi har fremsat dette forslag, fordi hvis xxx det er igangsat, så er det xxx arbejde hos Naalakkersuisut. Og nu sagde Naalakkersuisut i deres svarnotat, at man allerede har igangsat sådan et udredningsarbejde. Derfor må vi også udtale vores tilfredshed med dette. Og vi er einige med Naalakkersuisuts bemærkninger om, at Selvstyrets ejede aktieselskaber der kører dårligt, og der er også godt at der nu laves et udredningsarbejde, selv om man ikke direkte støtter vores forslag. Men jeg kan forstå, at flertallet allerede støtter at der laves sådan et udredningsarbejde. Og derfor vil jeg gerne sige tak til Siumut, at de henviser til udvalgsbehandling. Og hvis og såfremt der er flertal, og partierne henviser til udvalgsbehandling, så er det forskellige 17

18 undersøgelser og udredningsarbejder der kan blive igangsat fra Naalakkersuisut, og at det blev fremsat. Men flertallet har givet afslag på dem. Og man er lidt uforstående over, der vil jeg lige gøre opmærksom på, at det er ikke nettostyrede virksomheder, men Selvstyrets ejede aktieselskaber. Enten helt eller delvist ejede, som for eksempel Nukissiorfiit og KNR, det er ikke dem man er ude efter. Det kann være, at man har en lille misforståelse om disse selskaber. Men det er aktieselskaber der skal privatiseres. Det er det man ellers går ind for. Men det er Nukissiorfiit der blev fremsat til at blive lavet om til aktieselskab, men vi sagde ikke at det skal privatiseres. Og her, med hensyn til privatisering, selvfølgelig er der nogle hensyn man skal tage. Og med hensyn til at der er selskaber der direkte servicerer befolkningen, dem skal man være meget varsomme med. Som for eksempel Atassuts partiordfører også nævnte, at dengang man privatiserede Arctic Umiaq Line, så har Atassut ellers erklæret, at man ikke skal haste privatiseringen igennem. Og det blev også erkendt, at man har lavet en meget stor fejltagelse, som har gjort ondt i Grønlands økonomi. Og vi har fundet det mest hensigtsmæssigt, at den skulle tilpasses, og langtsomt gradvist privatiseres. Men privatiseringen skete, og vi mistede ret så meget, og søtransporten blev også ramt hårdt. Og det er indtil videre gældende i dag, og derfor er passagertransporten ikke blevet forbedre, fordi kysten er meget langtstrakt, og vi skal også privatisere persontransport meget forsigtigt. Og som eksempel så sagde Atassuts ordfører Siverth K. Heilmann, at for eksempel da man splittede KNI, og med hensyn til salget af Pisiffik og den fejltagelse der er sket, og den erkendelse, hvor man har solgt majoriteten til udlandet, at det ikke sker sådan igen. Derfor er vi også meget enige med Siumuts ordfører, at man må præcisere, at det er de hjemmehørende der skal prioriteres, og medarbejderne. Og det finder vi som noget meget vigtigt. 18

19 Vi ved, at når man begynder at drive noget privat, så stiger engagementet. Og med hensyn til vores offentligt ejede selskaber, selvfølgelig kører de ikke alle sammen dårligt. Men der er alt for meget stor administration i de offentligt drevne selskaber, og dette medfører blandt andet, at der laves store underskud. Og det er ikke første gang her i Inatsisartut, at man har bevilget flere hundrede millioner kroner til Selvstyrets helt eller delvist ejede aktieselskaber. Og hvis de bliver privatiseret, og de skulle privatiseres xxx laver stadig udredningsarbejde på hvilke områder, og hvornår de bedst muligt vil kunne servicere befolkningen. Og her, med hensyn til at vores forslag ikke blev støttet direkte, så siger jeg tak til alle de bemærkninger. Jeg kan fornemme, at man støtter netop denne tanke. Og uden yderligere bemærkninger, så siger jeg tak til samtlige ordførere. Også fordi Naalakkersuisut allerede har igangsat sådan et udredningsarbejde. Mange tak. Så er det Formanden for Naalakkersuisut. Kuupik Kleist, Formanden for Naalakkersuisut (IA) Ja, Finn Karlsen har jo ret i, at Inatsisartut var meget enige i, og går hen imod denne sag. Og til forslagsstillerne vil jeg først sige tak, og så lige udtale, at de bemærkninger vi plejer at bruge, de kan være lidt anderledes. Det jeg har sagt, det er at vi anser forslaget for overflødigt. Man kan eventuelt have sagt, at allerede har igangsat. Og formålet med forslaget er så, at man ikke henviser forslaget til vedtagelse. Men selvfølgelig er forslaget nødvendigt, og det kan vi også høre ud af debatten. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at komme med præciserende bemærkninger. Først fra Naalakkersuisut, med hensyn til ejerskab af virksomheder, og at der laves et udredningsarbejde, og i forbindelse med starten at er taget. Og et af de vigtigste formål dertil er, at for det første, at det laves formålet, at laves direkte om til et privat selskab. Men det vigtigste formål er, at man skal bane vej for at finde ud af at samfundsøkonomien kan blive fremmet. Og her er det det offentlige der ejer meget store virksomheder i Grønland. De har en meget stor indvirkning. Og indledningsvis så er det vores virksomheder, som vi fuldt ud ejer, og som vi delvis ejer eller er indirekte medejere af. Og med hensyn til dem, at alle disse bliver 19

20 registreret, og at man kan hente nogle forskelige oplysninger derfra, og det er vi gået igang med. For med hensyn til fremme af økonomien, og derudover vores politiske arbejde, er jo, at med hensyn til vilkår i befolkningen, at man får dem forbedret. Og dermed er vores holdning i Naalakkersuisut, at det ikke skal være sådan at Inatsisartut og Naalakkersuisut som de primære opgaver skal arbejde med at drive enkelte virksomheder, eller have en meget stor indvirkning på driften af de enkelte virksomheder. Det er ikke vores vigtigste opgave. Og jeg vil også lige præcisere, at vores overvejelser i Naalakkersuisut, og en af de vigtige baggrunde dertil er, at det er de politiske interesser og økonomiske interesser, de skal så vidt muligt adskilles. Fordi vi er vidende om, at vores mangeårige erfaringer viser, at dette har man sat spørgsmålstegn ved fra forskellige sider, med hensyn til at der er for stor politisk indblanding i økonomidriften. Og man sætter blandt andet spørgsmålstegn ved, om det er hensigten af man vil have velfungerende selskaber, eller om man skal drive virksomheder, hvor man blander politiske interesser ind. Selvfølgelig er det vores interesser i Naalakkersuisut, at man ikke kann sætte sådan nogle spørgsmålstegn. Man burde ikke kunne sætte nogle spørgsmålstegn ved driften af virksomheder. og med hensyn til forvaltningen af samfundets økonomi, at man på anden måde har til formål at tilgodese ens politiske interesser. Disse interesser burde kunne adskilles. Og derfor Naalakkersuisuts udredningsarbejde har også dette formål. Og det man plejer at påpege er blandt andet, at man på konkurrenceområdet, og med hensyn til de offentligt ejede og privat ejede virksomheder, at de skader hinanden, hvor man i størst muligt omfang, med hensyn til offentligt drevne, i forhold til private, for konkurrencesituationen plejer at mistænke, at de har forbedrede vilkår. Og det er det vi vil prøve på at eliminere. Men fra Naalakkersuisut har vi ikke allerede taget sådan en holdning, at det er de private selskaber der er gode, og at det er de offentlige selskaber der er dårlige. Sådan en overvejelse har man ikke taget udgangspunkt i. Med hensyn til af finde nogen beslutningsgrundlag som skal bruges i forbindelse med åbne overvejelser og hvilke driftsformer der er mest velegnede til hvilke virksomheder, det kan vi 20