Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Transkript

1 17. mødedag, onsdag den 4. november 2009 kl. 11:00 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Mødet er åbnet. I dag den 4. November har vi flere dagsordenspunkter til behandling. Først en kort redegørelse for dagsordenen. Det er Punkterne 66, 67, 21, 57 og 95 nåede ikke at blive behandlet på mødet i går den 3. november Punkterne behandles som de første punkter efter afstemningspunkterne på dagens møde. Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har anmodet om udsættelser af 2. og 3. behandlingen af punkt 88, Forslag til Inatsisartut lov om sprogpolitik til FM 2010, og det er blevet godkendt af Formandskabet. Først 2. Behandlinger. Punkt 86, det der vedrører adoption. Punkt 97, og det vedrører Fiskerifinansieringspulje og punkt 100, det er Forslag til Inatsisartut forordning om ændring af Landstingsforordning om førtidspension. Så er det 1. Behandlinger. Punkt 66, Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges af igangsætte et udredningsarbejde, der skal belyse mulighederne for privatisering af de offentligt ejede virksomheder, der drives som aktieselskaber. Og så punkt 21, det er Forslag til Inatsisartut, beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en undersøgelse om undervisningsniveauet. Og punkt 57, det er ændringsforslag om leje af boliger. Punkt 95, Forslag til Inatsisartut om ændring af Landstingslov om fiskeri. Punkt 61, Beslutningsforslag om at pålægge Naalakkersuisut at udarbejde et forslag til en samlet lovgivning for overdragelsen af anlægsområdet til kommunerne, således at det fulde lovkompleks kan være 1

2 vedtaget og implementere, inden Selvstyrets anlægsmidler overdrages til kommunernes forvaltning. Og punkt 40, beslutningsforslag om at pålægge Naalakkersuisut at arbejde for lempelse af betingelserne i Landstingsforordning om offentlig støtte for fiskere og fangere, for at fiskere og fangere kan få tildelt offentlig støtte til livets opretholdelse. Og endelig, hvis vi kan nå det, som det sidste punkt, 135, det er beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af Landstingslov om videnscenter om børn og unge, i henhold til bestyrelsens anbefalinger, fremsat i årsberetningen af Det var så disse dagsordenspunkter vi skal behandle. 2

3 17. mødedag, onsdag den 4. november 2009 Dagsordens punkt 86 Beslutningsforslag om at Grønlands Selvstyre tiltræder anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af adoptionsloven, samt ikrafttræden af Haagerkonventionen af 29. Maj 1993 om beskyttelse af børn og unge, og om samarbejde, med hensyn til internationale adoptioner. (Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender) (2.behandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Og som det første, punkt 86, Det er 2. Behandling. Forslaget blev under 1. Behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således afgivet betækning om forslaget. Et enigt udvalg indstiller forslaget til vedtagelse, idet udvalget henstiller at det meddeles rigsmyndighederne, at der er behov for tilretning af 37, stk. 1 i udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af forskellige love om ændring af adoptionsloven, idet den nævnte bestemmelse anvender den nu forældede betegnelse Grønlands Hjemmestyre. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Er der nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Og vi skal derfor have afstemning om forslaget. Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer. Ja, det er så samtlige tilstedeværende, 26, der har vedtaget punktet, og forslaget er hermed blevet færdigt, og 2. Behandlingen er færdig her i dag. 3

4 17. mødedag, onsdag den 4. november 2009 Dagsordens punkt 97 Forslag til Inatsisartuts lov om ændring af landstingslov om fiskerifinansieringspulje. (Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug) (2.behandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Og næste dagsordenspunkt, det er punkt 97, og det er Forslag til Inatsisartuts, undskyld punkt 97, det er et lovforslag, ikke et beslutningsforslag. Vi behandler punkt 97 nu. Det er Forslag til Inatsisartuts lov om ændring af landstingslov om fiskerifinansieringspulje. Forslaget blev under 1. Behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Er der nogen der ønsker ordet? Først Inatsisartut medlem, Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Dette ændringsforslag, og ved 1. Behandlingen og ved vores fremlæggelse, så er det indskud der er blevet henvist til at være på 10%. Vi siger ellers fra Siumut, at det skal være på 5%. Men efter genhøring til KNAPK, da den ikke er blevet kommenteret, og beklageligvis så må vi stemme for forslaget. Ja, tak. Så er det medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Ane Hansen, Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) Ja, tak. 4

5 Jeg skal indledningsvis takke Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget for den støtte Naalakkersuisut har fået for lovforslaget. Fiskeriudvalget har efter 1. behandlingen gennemgået lovforslaget. Udvalget noterede sig, at der ved forslagets første behandling var enighed i Inatsisartut om, at forslaget bør realiseres i dets nuværende udformning. Udvalget skriver i betænkningen, at det tager Inatsisartut s opbakning af intentionerne i forslaget til efterretning. Udvalget noterede sig, at GrønlandsBanken i sit høringssvar gjorde Naalakkersuisut opmærksom på, at det kunne overvejes at indføre en øget kontrol med den indsatte fiskerikapacitet, så det forhindres, at der kan indsættes ældre fiskefartøjer fra udlandet med det formål at opretholde et fiskeri i to år for derefter at søge tilskud til ophugning. Udvalget spørger Naalakkersuisut om følgende: om det kan afvises, at den af Grønlandsbanken skitserede mulighed for misbrug af ordningen eksisterer, og hvorledes vil den i givet fald mest hensigtsmæssigt kunne hindres? I følge lovforslaget kan tilskuddet ydes, hvis fartøjet 1) er optaget i Skibsregistrets register over fiskefartøjer eller i Fartøjsfortegnelsen, og er registreret i Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrugs register over fartøjer med tilladelse til at drive erhvervsmæssigt fiskeri, 2) ifølge dets målebrev er over 5 BRT/ 8 BT men under 75 BRT/120 BT 3) er 25 år eller ældre, 4) har fisket mindst 50 % af de tildelte fiskerirettigheder de sidste to år, og 5) er driftsklar ved ansøgningens indgivelse. Uanset tidspunkt for indgivelse af ansøgning og uanset om flere eller alle ansøgere opfylder betingelserne for at kunne få tildelt tilskud til ophugning, kan det i 17, stk. 1 nævnte udvalg ud fra en konkret vurdering prioritere ansøgere under hensyntagen til de til enhver tid til rådighed stående tilskudsmidler og hensigtsmæssighed af ophugning og ydelse af tilskud. Prioritering foretages ud fra bestemte kriterier: 1) fartøjets alder og tonnage, 2) fangst af tidligere tildelte fiskerirettigheder, 3) antal fartøjer eller licenser i visse geografiske områder, eller 4) indsatsen i fiskeriet fordelt på arter. 5

6 Ved prioritering af ansøgere skal der tages hensyn til alle kriterierne, men ud fra en konkret vurdering. Vægtningen af de enkelte kriterier kan variere fra sag til sag, herunder er Naalakkersuisut opmærksom på netop problematikken som udvalget rejser på baggrund af høringssvar fra GrønlandsBanken. Såfremt der modtages ansøgning om tilskud til ophugning af fartøjer der har været registreret i Grønlands fartøjsregistre med oprindelse fra andre lande og som kun har været i få år, forventer Naalakkersuisut at ophugningsudvalget vil foretage de nødvendige vurderinger og beslutninger ud fra de fastsatte kriterier nævnt i lovforslaget. Udvalget vil blive udstyret med oversigt over fartøjer med data over de enkelte sager. Naalakkersuisut vurderer derfor lovforslagets bestemmelser at være tilstrækkelig til at forhindre misbrug af ordningen. Lovens bestemmelser vil blive nærmere beskrevet i en ny bekendtgørelse, som tydeliggør kriterierne i lovforslagets 1, nr. 9. Endelig vurderer Naalakkersuisut, at ophugningsudvalgets sammensætning sikrer den know how der er nødvendigt for at kunne vurdere de konkrete sager. Derudover agter Naalakkersuisut at undersøge mulighederne for øget kontrol med indførsel af brugte fartøjer fra udlandet, således Grønland ikke belastes med forældede udenlandske fartøjer. Med disse bemærkninger overlader jeg sagen til 2. behandling i Inatsisartut. Ja, tak Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Nu går vi over til afstemning. Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer. Det er så samtlige tilstedeværende der har stemt for, og det går til 3. Behandling i sin foreliggende form. 6

7 17. mødedag, onsdag den 4. november 2009 Dagsordens punkt 100 Det er Forslag til Inatsisartut forordning om ændring af Landstingsforordning om førtidspension. (Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender) (2.behandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Og det er tredje dagsordenspunkt til behandling. Det er punkt 100. Det er Forslag til Inatsisartut forordning om ændring af Landstingsforordning om førtidspension. Punkt 100, Forslag til Inatsisartut forordning om ændring af Landstingsforordning om førtidspension. Forslaget blev under 1. Behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet lovforslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Er der nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Vi skal derfor til at have afsluttes vores 2. Behandling af forslaget, og vi går nu over til afstemningen om forslaget. Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer. Du af 28, så går 28 ind for forslaget, og derfor foreslår jeg, at lovforslaget overgår til 3. Behandling uden mellemliggende udvalgsbehandling. Og der er ikke nogen der har indsigelser imod det, og den overgår til 3. Behandling i sin foreliggende form. Og så er det det vi ikke nåede igår. 7

8 17. mødedag, onsdag den 4. november 2009 Dagsordens punkt 66 Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges af igangsætte et udredningsarbejde, der skal belyse mulighederne for privatisering af de offentligt ejede virksomheder, der drives som aktieselskaber. (Medlem af Inatsisartut Finn Karlsen, Atassut) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Og det første, det er beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges af igangsætte et udredningsarbejde, der skal belyse mulighederne for privatisering af de offentligt ejede virksomheder, der drives som aktieselskaber. Og den vil blive fremlagt af Finn Karlsen, Atassut. Finn Karlsen (A) Tak. Da overskriften allerede er blevet læst af Landstingsformanden, så går jeg videre med begrundelsen. Vi, i ATASSUT, finder det meget vigtigt at de frie markedsmekanismer kan udvikle sig i det grønlandske samfund, og forudsætningen for at dette kan ske, er at der kontinuerligt arbejdes for at minimere det offentliges dominans. Vi er klar over at nogle områder bliver og fortsat bør blive varetaget af det offentlige, det drejer sig om vitale områder, hvor det offentlige har pligt til at yde service overfor borgerne. På trods af visse ufravigelige forbehold, mener vi at der er behov for et udredningsarbejde, der skal belyse hvilke virksomheder der fremover kan blive privatiseret. Det er klart at der er behov for at man på politisk plan får formuleret klare målsætninger for kommende privatiseringsprocesser, men forudsætningen er, ifølge vores mening, et udredningsarbejde der skal belyse de enkelte selskabers status og modenhed for privatisering. En succesfuld privatisering kræver nemlig, at den er grundigt forberedt. Dette indebærer, at 8

9 uklarheder om selskabernes rammevilkår og forhold i øvrigt er grundigt belyst og ideelt set ryddet af vejen, inden der træffes beslutning om at gennemføre et salg. Idet intentionerne med forslaget indgår i arbejdsopgaverne i Grønlands Selvstyres bestyrelsessekretariat regner vi fra ATASSUT ikke med at der vil være behov for yderligere bevilling. Med disse begrundelser overlader vi forslaget til behandling hos Inatsisartut. Ja, tak. Så er det formanden for Naalakkersuisut. Kuupik Kleist, Formand for Naalakkersuitsut (IA) Naalakkersuisut er enig i, at de frie markedsmekanismer, i en vis udstrækning, skal kunne udvikle sig i vort samfund og vi derfor bør sigte mod at det offentlige ejerskab i erhvervslivet er balanceret og hensigtsmæssigt. Dette synspunkt understøttes i Selvstyrekommissionens betænkning fra 2003, som alle partier har tiltrådt, omkring de offentligt ejede selskaber. Selvstyrekommissionen anbefaler, at de offentligt ejede selskaber i de kommende år indskrænkes og målrettes til primært at udøve deres kernekompetence. Selskaberne fremstår i dag for uigennemskuelige og udgør med deres relative store størrelse i forhold til landets økonomi en potentiel stor central risiko for landets samlede økonomi. Bestyrelsessekretariatet, der varetager ejerskabet af de helt eller delvist selvstyreejede selskaber på vegne af Naalakkersuisut, arbejder på et udredningsarbejde, der skal belyse de strategiske muligheder for Naalakkersuisut. Redegørelsen analyserer samtlige selskaber og fremkommer med anbefalinger til det fremtidige virke for de enkelte selskaber. I denne vurdering vil indgå en opdeling af selskaberne, således at de selskaber, der udfører en samfundspålagt opgave og de selskaber der fungerer på markedsvilkår med øvrige private aktører, ikke forveksles. Dette betyder, at nogle selskaber kan være egnet til en eventuel privatisering, og andre vil, grundet markedsforholdende, ikke være privatiseringsegnet. En revurdering af ejerskabsstrukturen for samtlige selskaber skal foregå på en måde, så selvstyret har det bedst mulige beslutningsgrundlag inden arbejdet igangsættes. Naalakkersuisut afventer derfor udredningsarbejdet inden der drages konklusioner om eventuelle privatiseringsmuligheder i de helt eller delvist Selvstyreejede aktieselskaber. Naalakkersuisut anser derfor beslutningsforslaget for overflødigt, da udredningsarbejdet allerede er sat i gang. 9

10 Tak til formanden for Naalakkersuisut. Og nu går vi over til partiernes ordførere. Først medlem af Inatsisartut Harald Bianco, Inuit Ataqatigiit. Harald Bianco (IA) Tak til Atassut for at fremlægge et vigtigt og relevant forslag. Fra Inuit Ataqatigiits side har vi gentagne gange dette efterår givet udtryk for, at vi er åbne overfor at privatisere udvalgte offentligt ejede selskaber. Vi har udtrykt, at vi ikke ønsker at privatisere offentligt ejede forsyningsvirksomheder, men at vi er villige til at se på muligt frasalg af de øvrige offentligt ejede selskaber. Dette vil dog først blive aktuelt efter grundige analyser og overvejelser. I svarnotatet til dette punkt skriver Naalakkersuisut, at bestyrelsessekretariatet er i færd med at udarbejde en analyse af samtlige selskaber hvori der vil indgå overvejelser om hvorvidt det enkelte selskab er egnet til privatisering. Vi ser frem til denne redegørelse som vi forventer at Naalakkersuisut vil fremsende til Inatsisartut til orientering. På den baggrund finder vi, at Atassuts forslag er overflødigt, idet arbejdet allerede er påbegyndt. Vi indstiller dermed forslaget til forkastelse. Tak. Nogen der har bedt om ordet. Det er ikke tilfældet. Vi siger tak til medlem at Inatsisartut Harald Bianco, Inuit Ataqatigiit. Næste taler bliver Siumut, Jens Immanuelsen, medlem af Inatsisartut. Jens Immanuelsen (S) Vi har med interesse kikket på forslaget fra Atassut. 10

11 Vi støtter fuldt ud forslagsstillernes vægtning af den frie handels og indtjenings fortsatte udvikling, og at det kan lykkes bedst hvis de offentliges engagement løbende reduceres betragteligt. At offentlige virksomheder overtages af private som led i at gøre befolkningen mere engageret og medansvarlig for samfundsudviklingen og samtidig sikre, at det sker på helt betryggende vis og at samfundet ikke stilles ringere økonomisk, støtter vi helt klart fra Siumuts side. Store landsdækkende selskaber skal ikke privatiseres bare for at privatisere, da man hele tiden skal have sikkerhed for at kontributionen er stabil. Ved salg af større selskaber til private skal vi altid sikre følgende ting: Selskabets servicering af samfundet må ikke forringes. I forbindelse med privatiseringen skal man så vidt sikre sig borgernes muligheder for medejerskab og medansvarlighed ud fra almindelige handelsprincipper. I forbindelse med privatiseringen skal man sikre sig, at borgernes erhvervs- og indtjeningsmulighed ikke forstyrres. I forbindelse med privatisering skal man sikre sig at hjemmehørende sikres arbejde samt at man ikke skader den grønlandske kultur. Man skal tilstræbe i forbindelse med privatisering at selskaberne er konkurrencedygtige med andre lande. Siumut ønsker Grønland hvor initiativrige gives adgang til at udvikle deres erhverv hvor samfundsønskerne samtidig hævdes. Derfor støtter Siumut beslutningsforslaget som pålægger Naalakkersuisut at igangsætte et udredningsarbejde, der skal belyse mulighederne for privatisering af de offentligt ejede virksomheder, der drives som aktieselskaber og ønsker forslaget sendes til erhvervsudvalget før anden behandlingen. 11

12 Ja, tak til Inatsisartut medlem Jens Imanuelsen, Siumut har fremlagt ordførerindlægget. Og der er nogen der har bedt om ordet. Først Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Olga Poulsen Berthelsen (IA) Ja, tak. Jeg vil gerne lige spørge til Siumut, at de udtaler at de støtter forslaget. Og vi er også vidende om, at med hensyn til privatiseringstankerne, så har Siumut ønsket at Nukissiorfiit skal privatiseres. I forbindelse med støtten hertil, kan du fortælle os hvilke andre virksomheder I ønsker skal blive privatiseret, og hvilke overvejelser I allerede har gjort? Ordfører. Jens Immanuelsen (S) Som forslagsstilleren nævnte som overskrift i deres forslag, det er privatisering af de offentligt ejede virksomheder, der drives som aktieselskaber. Og det er et udredningsarbejde. Og her kan man ikke allerede nu sige hvilke, fordi forinden udredningsarbejdet, så mener vi at man skal være varsom, at sådan nogle forslag, hvilke konsekvenser det kan have for samfundet. Ikke før det er blevet sikret. Ja, tak. Der er ikke flere der har bedt o mordet. Og vi siger tak til medlem af Inatsisartut Jens Imanuelsen, Siumut. Og den næste partiordfører det er Demokraternes ordfører Niels Thomsen. Niels Thomsen (D) Fra Demokraternes side finder vi det, ligesom forslagsstiller, meget vigtigt, at de frie markedsmekanismer kan udvikle sig i det grønlandske samfund. Den afgørende forudsætning for, at dette kan tilnærmes er, at den offentlige sektors dominans gradvis minimeres. 12

13 På den baggrund vil vi fra Demokraterne støtte op om forslaget. Vi mener, at fremtidens velstands- og velfærdniveau afhænger af, at vi tilnærmer os det frie markeds principper, hvor konkurrenceparathed er nøgleordet. Vi vil dog samtidig gøre opmærksom på, at vi i lighed med forslagsstiller er af den mening, at nogle områder i den nærmeste fremtid bør blive varetaget af det offentlige. Når man taler om privatisering af offentligt ejede aktieselskaber bør man spørge, hvorfor en privat ejerstruktur er bedre end en offentlig. Det er alment antaget, at offentlige ejerstrukturer generelt er ineffektive, for så vidt angår virksomheder i kommercielle, konkurrenceudsatte brancher. Grunden til dette er bl.a., at politiske hensyn ofte vejer tungere end kommercielle. Derudover er der svage incitamentsstrukturer i offentlige ejerstrukturer. Det som vi, som samfund, konkret opnår ved at privatisere de offentligt ejede virksomheder er mere effektive og dynamiske virksomheder til gavn for økonomien og samfundsudviklingen. Derudover frigøres ressourcer i Landskassen og administrationen. Vi vil fra Demokraterne side opfordre Naalakkersuisut til, at der i udredningsarbejdet bliver gjort generelle tanker om de potentielle udfordringer, der er ved at privatisere aktieselskaber. En af de potentielle udfordringer kan være en begrænset køberinteresse til visse af virksomhederne. Derudover vil vi opfordre Naalakkersuisut til at gøre sig tanker om, hvad der kan gøres som forberedelse til en privatisering af de offentligt ejede virksomheder. Som eksempler kan nævnes liberalisering af branchen, afpolitisering og kommercialisering af virksomheden samt eventuel udarbejdelse af et privatiseringsforstudie. Dette privatiseringsforstudie vil danne udgangspunkt for en struktureret debat og muliggøre beslutningstagen på et informeret grundlag. Med disse ord sender vi forslaget til behandling i Finansudvalget og Erhvervsudvalget. Tak. Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit. Naaja Nathanielsen (IA) 13

14 Tak. Inuit Ataqatigiit går ind for at privatisere, hvor det giver mening, ud fra grundige analyser. Demokraterne siger, at det er alment antaget, at offentlig ejerstrukturer er ineffektive, og at politiske hensyn ofte vejer tungest. Er det ikke en almen misforståelse? Mener Demokraterne for eksempel, at Nukissiorfiit og Tele Post er ineffektive virksomheder? Ordføreren. Niels Thomsen (D) Tak. Jeg fastholder mine synspunkter, og som jeg har sagt. Og derfor mener jeg, at Nukissiorfiit kan ikke sammenlignes med forslaget her, fordi Nukissiorfiit er en nettostyret virksomhed. Og det er noget andet, i forhold til privatisering. Nettostyrede virksomheder og aktieselskaber og private, det er noget andet. Det vi snakker om her, det er privatisering af aktieselskaber. Og hvis vores ordførerindlæg kan danne grundlag for meninger, så er det privatiseringen, så mener man at privatiseringen er noget positivt. Men i vores tanker kan det også siges, at nogle af virksomhederne, nogle af aktieselskaberne, ikke kan privatiseres, idet vi er bekendt med at man i konkurrence, så bliver vi nødt til at have nogle monopolforetagender her i Grønland. Og det må vi så grundlæggende støtte. Eksempelvis med hensyn til serviceydelser, og faste serviceydelser, hvis man skal kunne styre prissætningen, og hvis man vil udlicitere disse, og så vil det bedste være for disse virksomheder ikke at blive privatiseret. Medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Atassut. Siverth K. Heilmann (A) Tak ordstyrer. Demokraternes ordfører Niels Thomsen har i sit fremlæg har i første omgang støttet vores forslag, men sagde nu til sidst, at i det trykte materiale, så henviste de til udvalgsbehandling. Så til sidst sagde de bare, at de giver afslag på forslaget. Det ærgrer mig meget. 14

15 Og det i rapporten som anbefaling, som vi gerne vil have undersøgt hos Naalakkersuisut, og det vil være meget godt, hvis det kan vurderes, også i udvalget. Jeg ved godt, at I vil ikke ændre i jeres mening, men jeg vil gerne have at I har det i baghovedet, at man ligesom fastholder meningen om at vi skal have en dybtgående analyse. Jeg håber, at I kan ændre jeres mening på dette område. Tak. Ordføreren tak. Niels Thomsen (D) I begyndelsen sagde jeg, at formålet, altså det der bliver efterlyst, det støtter vi fuldt du. Også fordi de andre partier har sagt, det er formålet vi støtter. Men med hensyn til det, da formålet allerede er igangsat for at blive analyseret, så hvis man stopper dette allerede igangsatte arbejde, og så starter noget andet, så er det dobbelt arbejde. Vi støtter. Men vi anbefaler samtidig overfor Naalakkersuisut, at så de ikke bliver frontsystemer eller parallelt arbejde, så Naalakkersuisut kan tænke nærmere over det. Tak. Vi siger også tak til Demokraternes ordfører, Niels Thomsen. Vi går videre til partiernes ordførere. Næste taler bliver medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Atassut. Siverth K. Heilmann (A) Først skal vi fra ATASSUT meddele, at vi har fremsat nærværende forslag før valget til Inatsisartut, det vil sige til Inatsisartut s forårssamling i 2009, og at vi har bestemt os for at fremlægge forslaget til efterårssamlingen, da vi lægger vægt på, at der igangsættes sådan et udredningsarbejde. Selvom Naalakkersuisut vurderer, at forslaget ikke er nødvendigt, holder vi i ATASSUT fast ved vores forslag, da vi anser det som nødvendigt, at der foretages et udredningsarbejde omkring de Selvstyre ejede aktieselskaber. 15

16 Kort efter indsættelsen af det nye Naalakkersuisut, meddelte Formanden for Naalakkersuisut i pressen, at der skal arbejdes for privatisering, og dette er i tråd med ATASSUT s målsætning. I Grønland har vi erfaring med privatisering af offentligt ejede aktieselskaber, og vi skal huske på, at der har været flere svage led i privatiseringerne. Da man splittede Pilersuisoq A/S og Pisiffik A/S op, og da man privatiserede Pisiffik, blev majoriteten af aktierne ejet udefra. Hvis der havde været mere tid og mere grundig forberedelse af privatiseringen, ville majoriteten af aktierne måske blive ejet her i landet. Da Arctic Umiaq Line A/S blev privatiseret, arbejdede vi i ATASSUT ellers hårdt på, at privatiseringen skulle foregå efter grundige overvejelser, da vi jo vidste, at hvis privatiseringen skulle foregå på en så rodet og sjusket måde ville privatiseringen ikke lykkes, og vi blev ikke overrasket, da alle vores argumenter om fejltagelser viste sig at være rigtige. Disse viser, at privatiseringerne af offentligt ejede virksomheder først skal foregå efter der har været en nøje og grundig udredning, og ikke mindst, at Inatsisartut skal være orienteret om sagerne. Selvom Naalakkersuisut vurderer forslaget som unødvendigt, skal vi fra ATASSUT kræve, at man ikke kører sagen udenom Inatsisartut, og derfor er det på sin plads, at man giver Inatsisartut mulighed for at få indblik i sagen og i planerne omkring sagen. Med disse ord skal vi fra ATASSUT indstille, at forslaget bliver behandlet positivt, og at forslaget inden 2. behandlingen bliver henvist til Inatsisartut s relevante Udvalg. Vi siger tak til medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann fra Atassut. Og den sidste der skal fremlægge af partiordførerne, det er Kattusseqatigiit Partiiats ordfører Jakob Skade. Jakob Skade (KP) Forslaget af Atassut s medlemmer af Inatsisartut omfatter vurdering af offentligt ejede virksomheders egnethed i forhold til befolkningen. 16

17 Vi vil fra Kattusseqatigiit Partiiat sige i denne forbindelse, at alle partier har været med til at godkende offentligt ejede virksomheder eller enhver udvikling af samfundet ved selvstyrekommissionens betænkning af Vi fra Kattusseqatigiit Partiiat støtter folk, der ønsker at være selvstændige. Heri må det huskes, at budskabet af samfundets økonomi er det essentielle. Kattusseqatigiit Partiiat finder Naalakkersuisut s budskab om at afvente grundlag til beslutning støtteværdigt, hvad angår større offentligt ejede virksomheder. Med disse bemærkninger godtager jeg ikke forslaget. Vi siger tak til medlem af Inatsisartut Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu er det forslagsstillerne. Og på vegne af forslagstillerne, så er det Finn Karlsen som skal vurdere de faldne bemærkninger. Finn Karlsen (A) Ja, tak. Med hensyn til vores forslag og samtlige bemærkninger fra partierne, tak. Og Naalakkersuisut, vi er alle sammen i princippet enige om at der laves sådan et udredningsarbejde. Men, som vores ordfører sagde, at det er til forårssamlingen at vi har fremsat dette forslag, fordi hvis xxx det er igangsat, så er det xxx arbejde hos Naalakkersuisut. Og nu sagde Naalakkersuisut i deres svarnotat, at man allerede har igangsat sådan et udredningsarbejde. Derfor må vi også udtale vores tilfredshed med dette. Og vi er einige med Naalakkersuisuts bemærkninger om, at Selvstyrets ejede aktieselskaber der kører dårligt, og der er også godt at der nu laves et udredningsarbejde, selv om man ikke direkte støtter vores forslag. Men jeg kan forstå, at flertallet allerede støtter at der laves sådan et udredningsarbejde. Og derfor vil jeg gerne sige tak til Siumut, at de henviser til udvalgsbehandling. Og hvis og såfremt der er flertal, og partierne henviser til udvalgsbehandling, så er det forskellige 17

18 undersøgelser og udredningsarbejder der kan blive igangsat fra Naalakkersuisut, og at det blev fremsat. Men flertallet har givet afslag på dem. Og man er lidt uforstående over, der vil jeg lige gøre opmærksom på, at det er ikke nettostyrede virksomheder, men Selvstyrets ejede aktieselskaber. Enten helt eller delvist ejede, som for eksempel Nukissiorfiit og KNR, det er ikke dem man er ude efter. Det kann være, at man har en lille misforståelse om disse selskaber. Men det er aktieselskaber der skal privatiseres. Det er det man ellers går ind for. Men det er Nukissiorfiit der blev fremsat til at blive lavet om til aktieselskab, men vi sagde ikke at det skal privatiseres. Og her, med hensyn til privatisering, selvfølgelig er der nogle hensyn man skal tage. Og med hensyn til at der er selskaber der direkte servicerer befolkningen, dem skal man være meget varsomme med. Som for eksempel Atassuts partiordfører også nævnte, at dengang man privatiserede Arctic Umiaq Line, så har Atassut ellers erklæret, at man ikke skal haste privatiseringen igennem. Og det blev også erkendt, at man har lavet en meget stor fejltagelse, som har gjort ondt i Grønlands økonomi. Og vi har fundet det mest hensigtsmæssigt, at den skulle tilpasses, og langtsomt gradvist privatiseres. Men privatiseringen skete, og vi mistede ret så meget, og søtransporten blev også ramt hårdt. Og det er indtil videre gældende i dag, og derfor er passagertransporten ikke blevet forbedre, fordi kysten er meget langtstrakt, og vi skal også privatisere persontransport meget forsigtigt. Og som eksempel så sagde Atassuts ordfører Siverth K. Heilmann, at for eksempel da man splittede KNI, og med hensyn til salget af Pisiffik og den fejltagelse der er sket, og den erkendelse, hvor man har solgt majoriteten til udlandet, at det ikke sker sådan igen. Derfor er vi også meget enige med Siumuts ordfører, at man må præcisere, at det er de hjemmehørende der skal prioriteres, og medarbejderne. Og det finder vi som noget meget vigtigt. 18

19 Vi ved, at når man begynder at drive noget privat, så stiger engagementet. Og med hensyn til vores offentligt ejede selskaber, selvfølgelig kører de ikke alle sammen dårligt. Men der er alt for meget stor administration i de offentligt drevne selskaber, og dette medfører blandt andet, at der laves store underskud. Og det er ikke første gang her i Inatsisartut, at man har bevilget flere hundrede millioner kroner til Selvstyrets helt eller delvist ejede aktieselskaber. Og hvis de bliver privatiseret, og de skulle privatiseres xxx laver stadig udredningsarbejde på hvilke områder, og hvornår de bedst muligt vil kunne servicere befolkningen. Og her, med hensyn til at vores forslag ikke blev støttet direkte, så siger jeg tak til alle de bemærkninger. Jeg kan fornemme, at man støtter netop denne tanke. Og uden yderligere bemærkninger, så siger jeg tak til samtlige ordførere. Også fordi Naalakkersuisut allerede har igangsat sådan et udredningsarbejde. Mange tak. Så er det Formanden for Naalakkersuisut. Kuupik Kleist, Formanden for Naalakkersuisut (IA) Ja, Finn Karlsen har jo ret i, at Inatsisartut var meget enige i, og går hen imod denne sag. Og til forslagsstillerne vil jeg først sige tak, og så lige udtale, at de bemærkninger vi plejer at bruge, de kan være lidt anderledes. Det jeg har sagt, det er at vi anser forslaget for overflødigt. Man kan eventuelt have sagt, at allerede har igangsat. Og formålet med forslaget er så, at man ikke henviser forslaget til vedtagelse. Men selvfølgelig er forslaget nødvendigt, og det kan vi også høre ud af debatten. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at komme med præciserende bemærkninger. Først fra Naalakkersuisut, med hensyn til ejerskab af virksomheder, og at der laves et udredningsarbejde, og i forbindelse med starten at er taget. Og et af de vigtigste formål dertil er, at for det første, at det laves formålet, at laves direkte om til et privat selskab. Men det vigtigste formål er, at man skal bane vej for at finde ud af at samfundsøkonomien kan blive fremmet. Og her er det det offentlige der ejer meget store virksomheder i Grønland. De har en meget stor indvirkning. Og indledningsvis så er det vores virksomheder, som vi fuldt ud ejer, og som vi delvis ejer eller er indirekte medejere af. Og med hensyn til dem, at alle disse bliver 19

20 registreret, og at man kan hente nogle forskelige oplysninger derfra, og det er vi gået igang med. For med hensyn til fremme af økonomien, og derudover vores politiske arbejde, er jo, at med hensyn til vilkår i befolkningen, at man får dem forbedret. Og dermed er vores holdning i Naalakkersuisut, at det ikke skal være sådan at Inatsisartut og Naalakkersuisut som de primære opgaver skal arbejde med at drive enkelte virksomheder, eller have en meget stor indvirkning på driften af de enkelte virksomheder. Det er ikke vores vigtigste opgave. Og jeg vil også lige præcisere, at vores overvejelser i Naalakkersuisut, og en af de vigtige baggrunde dertil er, at det er de politiske interesser og økonomiske interesser, de skal så vidt muligt adskilles. Fordi vi er vidende om, at vores mangeårige erfaringer viser, at dette har man sat spørgsmålstegn ved fra forskellige sider, med hensyn til at der er for stor politisk indblanding i økonomidriften. Og man sætter blandt andet spørgsmålstegn ved, om det er hensigten af man vil have velfungerende selskaber, eller om man skal drive virksomheder, hvor man blander politiske interesser ind. Selvfølgelig er det vores interesser i Naalakkersuisut, at man ikke kann sætte sådan nogle spørgsmålstegn. Man burde ikke kunne sætte nogle spørgsmålstegn ved driften af virksomheder. og med hensyn til forvaltningen af samfundets økonomi, at man på anden måde har til formål at tilgodese ens politiske interesser. Disse interesser burde kunne adskilles. Og derfor Naalakkersuisuts udredningsarbejde har også dette formål. Og det man plejer at påpege er blandt andet, at man på konkurrenceområdet, og med hensyn til de offentligt ejede og privat ejede virksomheder, at de skader hinanden, hvor man i størst muligt omfang, med hensyn til offentligt drevne, i forhold til private, for konkurrencesituationen plejer at mistænke, at de har forbedrede vilkår. Og det er det vi vil prøve på at eliminere. Men fra Naalakkersuisut har vi ikke allerede taget sådan en holdning, at det er de private selskaber der er gode, og at det er de offentlige selskaber der er dårlige. Sådan en overvejelse har man ikke taget udgangspunkt i. Med hensyn til af finde nogen beslutningsgrundlag som skal bruges i forbindelse med åbne overvejelser og hvilke driftsformer der er mest velegnede til hvilke virksomheder, det kan vi 20

21 få stillingtagen til når udredningsarbejder og efterlysninger af beslutningsgrundlagene er færdige. Og jeg vil også lige udtale eller efter at have sagt dette, at privatisering af selskaberne alene ikke et formål, men at det er de forskellige medejerskabsformer, at man skal få det afdækket om der er mulighed for at kunne gøre det. Nemlig at virksomheder der kan sælges helt eller delvist, det er også en mulighed. Og medarbejderne i virksomhederne kan blive medejere og tanken på det vil også være åben. Eller en anderledes at for eksempel en virksomhed i en samfundsplacering, hvor den er af vital betydning for en by eller bygd med henblik på beskæftigelsesområdet, så er det at man på lokal samfund kan være medejere og det er også det vil gerne ville have afdækket. Vi har ikke fastlåst os ind i, at det er en bestemt ejerskabsform, at vi laver arbejdet, men alene med det fokus. Men det er samfundets sikring af økonomien og beskæftigelse at man kan tage nogen tillægsbeslutninger dertil giver den målsætning man har. Selvfølgelig de indhøstede erfaringer i ovennævnte, dem skal vi lære af både af de dårlige og de gode. Og jeg er også fuldstændig enig med at der blev sat, at det skal være grundigt forberedt og med godt grundlag, og det er den beslutning man skal gå hen imod. Jeg regner med at selve vores indstilling fra Naalakkersuisut af flertallet fra Inatsisartut går ind for det, så regner jeg fuldt ud med og det skal også regnes med fra Inatsisartut at man vender tilbage til dette dagsordenspunkt i et længere tidsrum. Og med hensyn til enkelte virksomheder og hvordan de er i fremtiden og hvilken ejerskabsform det skal have anderledes beslutning dertil, at vi ikke tager beslutninger til samtlige virksomheder, det vil ske gradvist i løbet af dagen og det skal ske sikkert, det skal ske via sikre beslutninger, det er den målsætning vi har i Naalakkersuisut. Og derfor at Inatsisartut vil være med og har indvirkning på at kunne sige, det er vi fuldstændig åbne for. Og afslutningsvis så vil jeg lige udtale, at sådanne overvejelser og indledningsvis at overvejelse om hvilke mulige målsætninger, det har vi nogen drøftelser i i Naalakkersuisut og vi har i forbindelse med en embedsmandsopgave fremsat nogen forslag som kan vælge, hvor det blandt er afhængig af hvilken virksomheder der er tale om og hvilke stillingtagen man kan tage, at det ikke skal være forskelligt. Flertallet af Inatsisartut er enige da de sagde at nogle virksomheder burde kunne drives at det offentlige, det kan man ikke komme udenom, nemlig at man størst muligt på forsyningsområdet og at man har ensartet landsdækkende service, at det skal være sådan man 21

22 plejer at tænke på, at de burde kunne drives af de offentlig, så vil jeg sætte service danner grundlag for samfundsforvaltningen og de laver nogen serviceringer man overhovedet ikke kan undvære overfor samfundet. Og det andet er så at man laver konkurrencedrevne produktionsselskaber, det er måske dem som i første omgang kan tænkes på at de kan have en anderledes ejerskabsform. Det er altså generelt ikke kun internt her i Grønland, men i forbindelse med konkurrence handel også med udlandet, at man p økonomi og produktionsområdet at de så vidt muligt skal have frihed til at kunne drive deres selskaber, fordi man til stadighed skal tilpasse sig i forbindelse med konkurrence, det er så et krav. Og nogen andre, det kan man også overveje anderledes. Det er selvfølgelig også set til og det har man også. Så er det medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Ja tak formand. Her i det forrige ordfører at jeg ikke har misforstået det, så har vi ikke spurgt noget til partiordførerne og det er ærgerligt. Men jeg vil gerne benytte lejligheden og spørge overfor formanden for Naalakkersuisut, du sagde da du var i Danmark i efteråret, at privatisering det må man gå i gang. Selvfølgelig må du have haft nogen tanker og hvad er der for nogen selskaber du tænker på. Men her er det så at det ikke drevne virksomheder der ikke sådan umiddelbart kan Pilersuisoq, Royal Arctic Line og Royal Greenland, Teleselskaber og Nukissiorfiit og Royal Greenland, de ikke prøve sådan umiddelbart, fordi de har for stor tilknytning til samfundet. Hvad er så for nogen virksomheder du har haft i tankerne i sådanne udmelding dengang. Hvad er det for nogen virksomheder du tænker på? Formanden for Naalakkersuisut. Kuupik Kleist (IA) ja nogen gange kan det være lidt glædeligt og det har jeg også sagt flere gange. At når man bliver hørt her i landet så kan man tage et andet land og så sige noget, og så er det meget lettere at det kan komme ud via pressen. Men det vi drøfter her i dag og det har været siden til 22

23 valgkampen, og siden vi oprettede landsstyrekoalitionen og siden man begyndte at drøfte finanslovsforslag. Det har været gentaget og drøftet flere gange, og fremsat flere gange i vores overvejelser vi har fra Naalakkersuisut her i Nuuk og i andre byer. Men lige så snart man sagde noget i Danmark så bliver det spredt meget hurtigt via pressen. Det er noget man selvfølgelig skal tænke. Og med hensyn til det du har spurgt om, hvilke virksomheder jeg her tænker på netop i dag. Jeg håber at jeg kan blive forstået, at jeg er tilbageholdende med at sige nogen navne og hvilke virksomheder. Vi vil ikke fremkomme ned nogen unødige overvejelser fra Naalakkersuisut. Det er altså vurdering udredningsarbejdet og gensidige overvejelser og samtale og samtale med virksomhederne, det vil være det første og ikke komme med noget man kan blive populær af eller høre nogen rygter. For at kunne undgå debat på baggrund af disse. Dette må gennemføres roligt og beslutningerne må fra starten som jeg allerede har sagt, at det er den virksomhed i et tidsrum kl. det så skal den sælges. Det er ikke sådan arbejdet skal foregå. Men når beslutningsgrundlaget er færdigt så siger vi klar hvad det er for nogen virksomheder, vi her taler om. Tak. Så er det medlem af Inatsisartut Finn Karlsen, Atassut. Finn Karlsen (A) Tak. Hans Enoksen har allerede fremsat mit spørgsmål, så vil jeg lige fremkomme med et par bemærkninger vedrørende konkurrence og det er sundt, og det plejer man sige og det er godt. Med hensyn til dine bemærkninger at det er negativt, at de offentligt ejede virksomheder og går godt. Det negative i denne betragtning, det er så min egen mening, altså de virksomheder der ligesom henter pengene fra Hjemmestyrets landskasse, og de så begynder en konkurrence med de private. Selvom de ellers ikke har råd til, hvor de så bruger denne konkurrenceforvridning til deres egen fordel. Og det er væk når de private initiativer engang imellem. Når der er så er gået et stykke så viser det sig, at disse selvstyreejede virksomheder slet ikke har nogen penge og som bliver nødt til at hente pengene fra landskassen. Den konkurrencesituation de private, hvor de så detronisere de privater ernæringsliv, det er det jeg ikke kan lide også fordi der sker en forvridning af priserne og konkurrencen og det er altså det negative med hensyn til de selvstyreejede virksomheder. 23

24 På vegne af Naalakkersuisut. Kuupik Kleist, Formand for Naalakkersuisut (IA) Finn Karlsens overvejelser, det er meget genkendelig. Og selvfølgelig i vores overvejelser i Naalakkersuisut så har vi også medtaget disse i vores debatter. Og det der er sket i løbet af sommeren og når man har tilbageblik, selvfølgelig og hvor store de har til landskassen med hvad for nogen virksomheder, altså sagt på en anden måde, at hvor store skattekroner vi bruger til dækning af virksomhedernes underskud. Det er sådanne tanker vi kan overveje eller omvendt at virksomheder hvor meget bidrager disse til samfundsøkonomien, det er også sådan det kan ses på. Derfor at man så vidt muligt helhedsdækkende og ud fra de forskellige interesser at man gennemføre udredningsarbejdet, det er den hensigt vi har. Så det Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat. Jakob Skade (KP) og det er i forbindelse med Naalakkersuisuts fremlæggelse, der er jeg enig i og det vil jeg lige først udtale. At planer de skal spredes til hele landet rundt og det er blevet igangsat. Og med hensyn til det seneste, så er det noget man kan være glad for. Men uanset det at man politisk på nuværende tidspunkt med hensyn til decentralisering, så plejer personerne at sige, at vi ellers kunne overtage små eller store selskaber, hvis vi får nogen bedre muligheder, altså hvis virksomhederne får mulighederne. Men forhindringerne plejer at være sådan, at hvis I ikke betaler så og så mange midler først, så kan I ikke overtage disse. Og nu hvor Naalakkersuisut fremkommer med en så klar mulighed, den har jeg selvfølgelig en helt anden forståelse for om hvordan på en anden måde til at overtage og fra befolkningen, at de kan blive formindsket eller lettere med hensyn til betaling af midlerne. Formand for Naalakkersuisut. Kuupik Kleist, Formand for Naalakkersuisut (IA) 24

25 Til Jakob Skades bemærkninger så mener jeg, at med hensyn til vores tidligere erfaringer at de største problemer her i landet er at de offentliges virksomheder eller nogen andre virksomheder som private, og dem må man tjene og det er denne forhindring man har her i Grønland. At det er kun få der har råd med så og så mange midler til at købe noget. Eller hvilket lånemuligheder der er, og det er begrænset for størstedelen af befolkningen. Og det er så den hindring man har. Men som jeg allerede har sagt tidligere, at vi ikke fokusere på de enkelte ejerskabsform i Naalakkersuisut, det er ikke den hensigt vi har i forbindelse med udredningsarbejdet. Det er de forskellige ejerskabsformer og hvilke muligheder de kan afstedkomme, det er det vi gerne vil have udredt. Og som et eksempel, hvis andre virksomheder bliver ejet eller en anden virksomhed ejes, så kan vi ikke regne med at man får vurderet eller beregnet værdierne og få betalt værdien. Det er så en anderledes finansieringsform og det velkendte finansieringsformer de kan også udnyttes som for eksempel salg af aktier, hvis de bliver fordoblet flere gange så kan man også få mulighed for, at der er flere der kan eje og købe aktierne. Eller at de kan gradvis betales med hensyn til overtagelse af ejerskabet, det er også nogen andre muligheder. Og her vil jeg også lige komme ind på, at man i de seneste par dage, der er blevet fremlagt i forbindelse med den politiske debat, at man kan lave nogen minilån som muligheder, det kan man også overveje i tilgift. Tak. Så er det medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Tak formand. Det ærgre mig lidt, at formanden for Naalakkersuisut ikke fik besvaret mit spørgsmål, men han kom med sine overvejelser, men han har sagt meget klart overfor offentligheden, at de skal privatisering og den besvarelse det er jeg lidt skuffet over. Og denne udmelding til Inatsisartut og det vil jeg placere som et af det vigtigst med hensyn til medbestemmelse, så mener jeg at det er spændende at høre hvad du vil sige, men det er ærgerligt at man ikke kan høre hvad det er for en virksomhed man først vil tænke med hensyn til udredningsarbejdet. Og her vil jeg gerne lige spørge til Kattusseqatigiit Partiiat hvis formanden kan godkende det? Selvfølgelig kan du kommentere til hvilken som helst hensigt. 25

26 Hans Enoksen (S) Og det er så Kattusseqatigiit Partiiat sagde, at de værdsætter prioritering og det har de ikke været i forbindelse med valgkampen, at man kan sælge produktions-, og indhandlingsstederne med 1 krone, og jeg vil gerne spørge om Naalakkersuisut har undersøgt denne mulighed og de har nogen gode muligheder for at få det undersøgt. Jeg vil gerne høre hvor langt man er nået med hensyn til at sælge disse virksomheder med 1 kr. til befolkningen? Naalakkersuisoq. Kuupik Kleist, Formand for Naalakkersuisut (IA) For det første vil jeg gerne sige at også i min tale har fremhævet, jeg har aldrig sagt fra Naalakkersuisuts side at vi vil lave noget udredningsarbejde med hensyn til privatiseringen. Vi har sagt selvstyreejede virksomheder deres ejerskabsforhold skal afdækkes i fremtiden og vi udelukker ikke nogen form for muligheder. Uanset spørgsmålene håber jeg så hvornår disse virksomheder vil blive, og til det vil jeg ikke på, og vi har endnu ikke taget en beslutning med hensyn til enkelte virksomheder hvornår og hvordan disse virksomheder vil blive hvis der tages en sådan beslutning. Som jeg allerede har sagt så finder jeg det meget væsentligt at vi skal have en grundig forberedelse og en afdækning og jeg har også lovet overfor Inatsisartut i forbindelse med sagsgangen at Inatsisartut vil blive inddraget eller informeret om sagsgangen. Selvfølgelig med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiats ordfører, ja så vil jeg ikke svare på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat og den vil jeg kommentere således, at ejerskabsformerne i forbindelse at virksomhederne bliver overdraget til en anden, så er det så værdien der så bliver beregnet. Tidligere var det ikke særsyn at man bruger mange forskellige værdisættelser af de forskellige virksomheder, det kan så også bruges som en mulighed. Nu er det så medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) Som det er bekendt så er der nogen af virksomhederne som ejes af Selvstyret som driver handel og konkurrence er blevet så store at de er blevet ugennemsigtige hvordan deres afkast 26

27 bliver fordelt. Og i forbindelse med det videre arbejde, så vil jeg meget gerne anbefale at de virksomheder der bliver drives internt her i Grønland især indenfor det liberale erhverv og fiskeri og udenskærsfiskeri og her især med hensyn til trawlerne, udenskærstrawlerne og de virksomheder der ejes udenfor Grønland, at de så bliver mere gennemsigtige og vi finder frem til en ordning. Og håber at den også bliver inddraget i vores overvejelser. På denne baggrund at de samfundsejede virksomheders drift må vi engang imellem betale som et samfund uden at vide hvorfor. Vi kan bruge Royal Greenland som et eksempel. I forbindelse med privatiseringstanken så håber jeg at debatemnerne skal ikke i, at disse enkeltheder at de således at man ikke privatisere der er i urentable alene, det er det jeg mener. Tak. Jeg skal lige erindre at forslagsstilleren fra Atassuts medlemmer og den skal vi så vidt muligt henholde os til og det er beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at igangsætter udredningsarbejde til at skulle belyse mulighederne for de offentligt ejede virksomheder der drives som aktieselskaber. Og til dette forslag så har partierne taget stillingtagen deraf og Naalakkersuisut har allerede kommet med en besvarelse. Men uanset det, så er det formand for Naalakkersuisut. Kuupik Kleist, Formand for Naalakkersuisut (IA) Vi vil blot udtale med hensyn til Jens Emmanuelsens bemærkninger, dem er vi enige i og det er også med i Naalakkersuisuts overvejelser og derfor fylder meget i det udredningsarbejde, det vil blive med hensyn til hvordan pengestrømmen plejer at være indenfor virksomhederne. Ja tak. Man er allerede blevet enighed om og nu har man fået dem drøftet i over en time selvom man der er enighed, og der er 3 der har markeret sig for det første og først er det Siverth K. Heilmann fra Atassut. Siverth K. Heilmann (A) Tak formand. Det bliver ganske kort. Jeg vil ikke forhale tiden, jeg vil blot sige tak til formanden for Naalakkersuisut og det vi har fremsat fra Atassut og hvor han har fremsat noget på vegne af Naalakkersuisut. Han fik bemærkningerne gjort svagere, her vil jeg blot gøre opmærksom på at Pilersuisoq og Pisiffik og Royal Arctic Line og hvilke fordele og 27

28 ulemper der har været, og dine påpegninger er fremsat. Og jeg håber så på, at vi i forståelse har lavet nogen gensidige overvejelser. Her vil jeg blot opfordre til at Inatsisartut som de også har sagt, at de skal kunne følge med meget nøje og det er også af hensyn til og det er også med harmoni med jeres målsætninger. Og så er det medlem af Naalakkersuisut for indenrigsanliggender, natur og miljø. Anthon Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Indenrigsanliggender (KP) Ja tak. Jeg vil gerne sige noget som Kattusseqatigiit Partiiat som Hans Enoksens spørgsmål. Det er korrekt at vi i Kattusseqatigiit Partiiat op til valgkampen og i vores valgkamp senere har været at produktionsstederne kan sælges med 1 kr. og om man kan få denne mulighed. Det skal ikke skjules og alle ved om dette udsagn. Men det man må huske det er, at Kattusseqatigiit Partiiat alene ikke er i Landsstyret. Og selvfølgelig med hensyn til vores landsstyrekoalitionspartnere Inuit Ataqatigiit og Demokraterne her i debatten og især med hensyn til Naalakkersuisut om hvilken placering i fremtiden de offentligt ejede aktieselskaber skal være. Og også med hensyn til det du har spurgt om i forbindelse med forskellige udredningsarbejde og vurderinger så vil vi fra Kattusseqatigiit Partiiat fremlæggelse den vigtigste grund til det er, at i det daværende kommuner, og de erfaringer man har haft, at nogle forældede produktionssteder i bygderne som næste ikke nogen værdi, og de kan overgives næsten gratis til lokalbefolkningen, og det er også et af mulighederne. så er det medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Ja tak formand. Til formanden for Naalakkersuisut her vil jeg gerne opfordre med at man overvejer at det meget store koncern i Royal Greenland hvor den blandt andet det man driver i Grønland, det er noget underskudsgivende, det er vist ikke sådan noget. Fordi man har det vigtigste og sundeste produkter, kan man ikke få det adskilt således at man også dermed kan bane vej for de bedstmulige for fiskerne, og det vil jeg også gerne have at I også medtager dette i jeres overvejelse. Det er blot en opfordring. 28

29 Formand for Naalakkersuisut. Kuupik Kleist, formand for Naalakkersuisut (IA) Her vil jeg sige, at denne opfordring og hvilke overvejelse, de er alle sammen meget velkomne i det her meget vigtige sag. Så er det medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut. Karl Lyberth (S) Ja tak. Først til Kattusseqatigiit Partiiat og Anthons fremlæggelse, jeg ved ikke om det er rimeligt eller hensigtsmæssigt, men ud fra det jeg sagde, hr. Anthon Frederiksen han sidder her på vegne af Naalakkersuisut og han er ikke medlem af Inatsisartut, han har orlov og hans stedfortræder Jakob Skade er her til stede. Og derfor at han tager sin Naalakkersuisutkasket af og tager Inatsisartutkasketten, jeg ved godt at han har mulighed for at kunne sige noget, fordi han ikke er medlem af Inatsisartut, det er blot min tanke som jeg her fremsætter. Fordi det er anden gang han gør, også fordi han gjorde i går. Og så vil jeg gerne lige spørge til formanden for Naalakkersuisut, at du mente i en af dine taler, at det er helt nødvendigt de forskellige servicevirksomheder i Grønland, de er uundværlige, at de ikke skal privatiseres, at det må så de privateejede. Og med hensyn til visse aktieselskaber for eksempel Nukissiorfiit, om det er det du har i tankerne? Her vil jeg blot sige, at det er også nogen virksomheder der er aktieselskaber som også er meget vigtige for Grønland som for eksempel Tele Post der sørger for telefoner, post og pakker som er uundværlige her i Grønland. At det også er meget vigtige og har samme vigtighed som Nukissiorfiit, så skal jeg sige at Tele Post A/S om I har planer om at fjerne, at den ikke længere er et aktieselskab? Fordi i ikke vil gå ind og støtte og lave Nukissiorfiit om til et aktieselskab. Kuupik Kleist, Formand for Naalakkersuisut (IA) Først så kan jeg udtale, at jeg ikke kommentere forretningsordnen for Inatsisartut, den vil Inatsisartut selv sørger for, og det har vist ikke sammenhængende, det vi debattere her. Og med hensyn til Nukissiorfiit så har flertallet af Inatsisartut allerede taget stillingtagen til den, og vi vil ikke tage anderledes stillingtagen til den fra Naalakkersuisut. Og der vil jeg sige 29

30 at hvilke virksomheder og hvordan den skal behandles, det vil jeg ikke kommentere her fra talerstolen, jeg vil ikke nævne dem enkeltvis. Og om der er ikke taget beslutning om hvordan den kan behandles trods Naalakkersuisut og derfor kan få den op til vores udredningsarbejde. Jeg har allerede sagt, at uanset hvor mange gange jeg bliver om hvordan de enkelte virksomheder skal behandles, så må jeg ikke sige noget desangående. Først så skal jeg lige udtale til Siumuts ordfører medlem af Inatsisartut Karl Lyberth at med hensyn til kritik af forretningsordnensmetoderne her i salen. Så skal det køres direkte til formandskabet og det er blot en opfordring. Vi siger tak til formanden for Naalakkersuisut. Vi kan ikke høre noget så længe mikrofonen er slukket. Og det næste punkt det er punkt det er punkt

31 17. mødedag, onsdag den 4. November 2009 Dagsordens punkt 67 Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges fra og med efterårssamlingen 2009 af afgive årlige redegørelse til Inatsisartut om Naalakkersuisuts varetagelse af Selvstyre ejerinteresser i det helt eller delvis selvstyreejede selskaber og herunder om den økonomiske styring og udviklingen i de enkelte selskaber og om Naalakkersuisuts overvejelser og tiltag på baggrund deraf. (Atassuts medlemmer af Inatsisartut) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Forslaget er stillet af Atassut medlemmer af Inatsisartut og bliver fremlagt af Finn Karlsen. Finn Karlsen (A) Da formanden allerede har læst overskriften af beslutningsforslaget så går jeg i gang med begrundelsen. Under Inatsisartuts efterårssamling 2007 har vi fra ATASSUT fremsat forslag der er identisk med nærværende forslag, og set i lyset af de enorme udfordringer vi som samfund står overfor og set i lyset af at landets økonomi mere end nogensinde har behov for stabilisering, mener vi at der til stadighed er behov for de tiltag der er i forslaget. Inatsisartut har nemlig ved flere lejligheder måttet bevilge adskillige millioner kroner til dækning af katastrofale underskud i helt eller delvist Selvstyreejede selskaber, blandt andet som følge af fejlinvesteringer og derudover har Inatsisartut i utide været nødt til at bevilge midler der kan sikre virksomheders fortsatte eksistens. Uagtet vores viden om at selskaberne offentliggør halv- og helårsregnskaber og uagtet vores viden om, at Inatsisartuts Finansudvalg nogle gange modtager oplysninger om selskaberne, mener vi i ATASSUT, at Inatsisartut har krav på en samlet oversigt udviklingen i selskaberne og Naalakkersuisuts varetagelse af Selvstyrets ejerinteresser. Vi skal her huske på at Selvstyrets aktieselskaber kendetegnes ved, at ejerskabet varetages af 31

32 Naalakkersuisut under parlamentarisk ansvar. Dette indebærer, at Naalakkersuisut må sikre sig, at der er parlamentarisk dækning for udøvelsen af ejerskabet, herunder synet på selskabernes overordnede forretningsmæssige strategi. Vi er i ATASSUT selvfølgelig klar over at der er forretningsmæssige hensyn der skal værnes om i den forbindelse, og løsningen kan i den forbindelse være, at de årlige redegørelser helt eller delvist kan behandles for lukkede døre. Med disse ord fremlægger vi fra ATASSUT vort forslag til Inatsisartuts beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at afgive årlige redegørelser til Inatsisartut om Naalakkersuisuts varetagelse af Selvstyrets ejerinteresser i de helt eller delvist Selvstyreejede selskaber, herunder om den økonomiske situation og udvikling i det enkelte selskab, og om Naalakkersuisuts overvejelser og tiltag på baggrund heraf. Tak. Og til forslaget på vegne af Naalakkersuisut med en besvarelse, formanden for Naalakkersuisut. Kuupik Kleist, Formand for Naalakkersuisut (IA) Indledningsvis vil jeg gerne takke medlemmerne af Inatsisartut for beslutningsforslaget. Naalakkersuisut tilslutter sig, der er et højt informationsbehov vedrørende de helt eller delvist selvstyreejede selskaber. Derfor er der på Nanoq s hjemmeside oprettet en side, hvor samtlige selskabers vigtigste nøgletal er tilgængelige. Naalakkersuisut har desuden i et brev til samtlige bestyrelsesformænd indskærpet at offentliggørelse af selskabets offentlige dokumenter fremmes, dels via selskabernes hjemmeside og dels via fremsendelse af både halv- og kvartalsvise rapporteringer til Naalakkersuisut. Selskabernes regnskaber og øvrige forhold offentliggøres derudover af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Årsrapporternes informationsniveau har været stigende gennem de seneste par år, og årsrapporterne indeholder nu ofte ganske detaljerede beretninger, som samtidig er foretaget med en vurdering fra det tilknyttede revisionsselskab. Landstingets Finansudvalg modtager alle de helt og delvist Selvstyreejede aktieselskabers årsrapporter i både elektronisk- og papirform umiddelbart efter, at generalforsamlingsperioden er overstået i juni måned. Det betyder, at Finansudvalget modtager information om selskaberne med største aktualitet. 32

33 Årsrapporterne har større detaljeringsgrad og aktualitet end en eventuel redegørelse vil have, hvorfor udvalget i højere grad har mulighed for at få de oplysninger de specifikt søger. For at sikre Naalakkersuisut forvalter ejerskabet af selskaberne på et sagligt og rationelt grundlag, er der bestemmelser der sikrer, at Inartsisartut har kontrolmuligheder overfor Naalakkersuisut. I Finansloven findes således en bestemmelse der kræver parlamentarisk godkendelse såfremt afhændelse af aktiver tilhørende Grønlands Selvstyre overstiger 5 mio. kr. Derudover findes, i Landstingslov nr. 18 af 20. november 2006 om ændring af landstingslov om landstinget og landsstyret, en bestemmelse, ifølge hvilken både Revisions- og Finansudvalget bemyndiges til at pålægge Naalakkersuisut at indhente specifikke oplysninger omkring de helt eller delvist selvstyreejede selskaber. Naalakkersuisut er indstillet på at afgive en årlig status vedrørende de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber ved generalforsamlingernes afslutning i udgangen af juni måned, såfremt Inartsisartut finder det formålstjenligt. Der skal dog gøres opmærksom på, at den årlige redegørelse kun i begrænset omfang kan indeholde strategiske overvejelser vedrørende de enkelte selskaber. Derimod vil Naalakkersuisut kunne gøre rede for sine egne overvejelser om det offentlige engagement samt overvejelser vedrørende den samfundsmæssige nytte af ejerskabet i de pågældende selskaber. Tak til medlemmet af Naalakkersuisut og nu går vi over til partiernes ordfører, først medlem af Inatsisartut fra Inuit Ataqatigiit Naaja Nathanielsen. Naaja Nathanielsen (IA) Jeg skal indledningsvis sige at mit ordførerindlæg fra Inuit Ataqatigiit også omfatter Kattusseqatigiit Partiiats indlæg. Inuit Ataqatigiit er enig med Atassut i, at vi bør sikre det højest mulige vidensniveau i Inatsisartut om forholdene i de selvstyrede ejede og delvist selvstyreejede selskaber. Dette bør ske med forståelse for, at visse oplysninger ikke kan distribueres til et samlet Inatsisartut, men kun kan tilgå Naalakkersuisut samt finansudvalget og revisionsudvalget. Baggrunden for at visse oplysninger bør gives i begrænset omfang er hensynet til de enkelte selskabers konkurrencemæssige forhold. 33

34 Inuit Ataqatigiit noterer sig, at Naalakkersuisut er indstillet på at afgive en årlig status efterfølgende selskabernes generalforsamlinger i slutningen af juni og at denne redegørelse kan indeholde oplysninger om Naalakkersuisuts egne overvejelser om det offentlige engagement samt den samfundsmæssige nytte af de enkelte ejerskaber. Vi finder denne model interessant og mener at den kan opfylde den funktion som Atassut efterlyser med sit forslag. På den baggrund indstiller vi forslaget til 2. Behandling i Erhvervsudvalget samt revisionsudvalget og anmoder udvalgene om også at forholde sig til Naalakkersuisuts forslag. Tak er der nogen der har kommentare, det er ikke tilfældet, vi siger tak til medlem af Inatsisartut Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit. Den næste er medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) Vi skal fra Siumut udtale følgende til beslutningsforslaget fra Atassut. Vi finder det helt på sin plads, Atassuts medlemmer af Inatsisartut kommer med beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut skal pålægges at afgive årlige redegørelser for helt eller delvist Selvstyre ejede selskabers økonomiske situation og udvikling. Vi finder det endvidere vigtigt, at Inatsisartut orienteres om helt eller delvist selvstyre ejede selskabers situation. Siumut skal samtidig opfordre Naalakkersuisut til at komme med ordentlige svar på forslag fra medlemmer af Inatsisartut, da det bliver mere og mere almindeligt at svarene er upræcise; vi mener endvidere at Naalakkersuisut skal komme med helt klare og entydige svar til forslagene fra medlemmer af Inatsisartut. Siumut støtter forslaget fra ATASSUTs Inatsisartut medlemmer, beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at afgive årlige redegørelser til Inatsisartut om Naaalakkerusisuts varetagelse af Selvstyrets ejerinteresser i de helt eller devist Selvstyreejede selskaber, herunder om den økonomiske situation og udvikling i det enkelte selskab, og om Naalakkeruisuts overvejelser og tiltag på baggrund heraf og ønsker forslaget behandlet i erhvervsudvalget. 34

35 tak til Jens Emmanuelsen, Siumut, næste er det på vegne af Demokraterne medlem af Inatsisartut Niels Thomsen. Niels Thomsen (D) Med dette forslag vil Naalakkersuisut pålægges at afgive årlige redegørelser om de helt eller delvist Selvstyreejede selskaber, herunder om den økonomiske situation og udvikling i det enkelte selskab, og om Naalakkersuisuts overvejelser og tiltag på baggrund heraf. Forslaget er i tråd med Demokraternes politik om størst mulig åbenhed og gennemsigtighed både i den politiske proces og med hensyn til anvendelsen af samfundets midler. Vi vil dog samtidig påpege, at vi fra Demokraterne respekterer, at der kan være forretningsmæssige hensyn, der tilsiger, at nogle oplysninger skal behandles fortroligt. En redegørelse virker efter Demokraternes opfattelse ikke umiddelbart hensigtsmæssig af praktiske årsager. En sådan redegørelse vil tidligst kunne blive udarbejdet i slutningen af maj måned, altså efter generalforsamlingerne er afsluttet og årsrapporterne præsenteret. Dette vil medføre, at redegørelsen tidligst vil kunne blive gennemgået til efterårssamlingerne og dermed vil nyhedsværdien på redegørelsen være næsten et år gammel. Grunden til, at vi fra Demokraterne mener, at der er praktiske problemer ved forslaget er, at der i forbindelse med aktieselskabernes årlige generalforsamlinger bliver udarbejdet en ekstern analyse af årsrapporterne af et eksternt statsautoriseret revisionsselskab, hvilket er med til at danne baggrund for Naalakkersuisuts vurdering af selskabernes økonomiske udvikling. Såfremt uoverensstemmelser mellem selskabernes resultater og Naalakkersuisuts overordnede ønsker opstår, bliver dette påpeget på generalforsamlingen og optages eventuelt til efterfølgende forhandling. Inatsisartuts Finans- og Revisionsudvalg modtager alle aktieselskabernes årsrapporter umiddelbart efter, at generalforsamlingsperioden udløber i maj måned. 35

36 Det betyder, at udvalgene modtager information om selskaberne med størst mulig aktualitet. Årsrapporterne har større detaljeringsgrad og aktualitet end en eventuel redegørelse vil have, hvorfor udvalgene i højere grad har mulighed for at få de oplysninger, de specifikt søger. På denne baggrund skal vi fra Demokraterne indstille, at forslaget forkastes. Vi siger tak til medlem af Inatsisartut på Demokraternes vegne Niels Thomsen og den næste bliver på Atassuts vegne Siverth K. Heilmann. Siverth K. Heilmann (A) Før vi begynder med vores indlæg til forslaget skal vi fra Atassut meddele at forslaget ellers var planlagt fremsat under planlagte forårssamling i 2009, og da vi ikke havde forårssamling på grund af udskrivelse af valget fremsætter vi forslaget. Under forberedelsen af forslaget er vi kommet til overse og ikke rettet på tidshorisonten af afstemningstemaet. Og vi har derfor fremsendt en rettelse til Inatsisartut, da det er vores formål at der skal fremsættes en årlig redegørelse begyndende fra efterårssamlingen i I ATASSUT mener vi, at det er nødvendigt og vigtigt, at Inatsisartut har mere kendskab til status for de Selvstyreejede aktieselskaber og de selskaber Selvstyret er medejer af og de planer som Naalakkersuisut har desangående. Og fra ATASSUT skal vi pointere, at det ikke er vores formål, at man fra politisk side skal blande sig utidigt i aktieselskabernes drift, men at det er vores formål, at vi skal have flere informationer end tilfældet er i dag. Derved vil Inatsisartut have bedre redskaber og være mere informeret til at tage beslutninger. Derfor er vi i ATASSUT meget tilfredse med, at Naalakkersuisut har forståelse for vores forslag, og at de tilkendegiver deres planer på vegne af ejerne. Da vores ordfører har fremsat vores begrundelser, skal vi fra ATASSUT med disse korte ord indstille, at forslaget bliver behandlet positivt, og at forslaget inden 2. behandlingen bliver 36

37 henvist til behandling i Inatsisartut s Finansudvalg, og vi ønsker at sagen bliver vurderet under skyldig hensyntagen til faldgruberne. Tak til Siverth K. Heilmann, Atassut. På vegne af forslagsstillerne medlem af Atassut og medlem af Inatsisartut Finn Karlsen. Finn Karlsen (A) Tak. Med hensyn til vores forslag vil jeg gerne takke partiordførerne, samtlige ordfører går ind for forslaget selvom Demokraterne ellers er imod til beslutningsforslaget, men eftersom forslaget intentioner er i tråd med Demokraternes intentioner, men alligevel så giver de afslag til sidst, men de har indrømmet at forslaget er i tråd med deres egne intentioner i deres partipolitik. Jeg anser forslaget som generel støtte til, men grundlæggende så mener jeg, at der er mange der går ind for grundideen. Langt de fleste her i salen har behov for en sådan redegørelse. Men alles meninger er meget klare og derfor siger jeg tak. Også fordi det er vigtigt med hensyn til udvalgsarbejdet, så kan udvalget i sit arbejde så blev det også klar, så skal man også tage hensyntagen til blandt andet konkurrenceforholdene. Men at Inatsisartut er bedre informeret om forholdene, det er det formål vi har. Blandt andet med henvisninger og til gennemsigtige aktiviteter i de forskellige selskaber. Derfor med disse korte bemærkninger siger jeg tak til samtlige ordførere her til deres støtte i vores forslag og en god arbejdslyst i udvalget. Tak. Tak. Vi skal lige gøre opmærksom på at Inuit Ataqatigiits ordfører i sit ordførerindlæg har sagt, at det er sammen med Kattusseqatigiit Partiiat er kommet med deres ordfører. Og tak til forslagsstillerne. Og nu er det formanden for Naalakkersuisut. Kuupik Kleist, Formand for Naalakkersuisut (IA) Afsluttende bemærkninger. Som jeg allerede har sagt, så er Naalakkersuisut rede til at gøre eller fremsætte en sådan redegørelse som det blev fremlagt i forslaget. Og hvis de har nogen nytteværdi. 37

38 Og på vegne af Naalakkersuisut har jeg fremsat en besvarelse og tråd med de andre partiers overvejelser at informationsniveauet er blevet højere igennem årene med hensyn til de informationer Inatsisartut har behov for. Men man skal også kendskab til de rammer man har i forbindelse med aktieselskabernes daglige drift, at Naalakkersuisut ikke engang skal blande sig i deres drift. Fordi der skal være grænser for det. Jeg vil benytte denne lejlighed til at sige, at Inatsisartut i deres arbejde og ud fra de behov de har, kan spørge om de enkelte virksomheder, også fordi der er stor åbenhed om det. Og hvis Inatsisartut i samlet kan vi gøre det, så kan det også ved at henvende sig til formandskabet bureauet så kan de arbejde for eller arrangere en sådan møde med virksomheden. Derfor på den anden side at Inatsisartut på vegne af samfundet får størst mulig indsigt og informationer, men på den anden side så findes der også regler som man skal tage hensyn til uanset om man er medlem af Inatsisartut, så kan man altså ikke gebærde sig som man vil med hensyn til de forskellige virksomheder der findes regler for området og vi skal rette os efter disse alle sammen. Til Demokraternes ordfører, selvfølgelig er jeg enig med vedkommende, at informationerne som tilgår finansudvalget de er mere friske. Altså forinden de bliver spredt til offentligheden. Og så med hensyn til tidshorisonten med Naalakkersuisuts redegørelse, så vil der ikke være noget nyt med hensyn til disse informationer. Men du sagde så allerede for Naalakkersuisut at kunne fremføre deres andre overvejelser med hensyn til den fremtidige politik således at Inatsisartut får mulighed for at tage det. De mest aktuelle informationer, så går de til finansudvalget. Tak formand for Naalakkersuisut. Og hermed er vi færdige med punkt 67. Og forinden andenbehandling blev henvist til forskellige udvalg. Men jeg forstår det således at det erhvervsudvalget der er for de fleste. Og så er der også nogen også finansudvalget og erhvervsudvalget. Men den går til erhvervsudvalget. Hvis udvalget har behov for det så kan udvalget kontakte andre udvalg til samråd. Vi går videre næste punkt det er punkt

39 17. mødedag, onsdag den 4. November 2009 Dagsordens punkt 21 Inatsisartuts beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en undersøgelse om undervisningsniveauet på de videregående uddannelser i Grønland. Undersøgelsen skal være sammenlignende tilsvarende undersøgelser i den vestlige verden. (medlem af Inatsisartut Niels Thomsen, Demokraterne) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Det forslagsstilleren det er medlem af Inatsisartut Niels Thomsen, Demokraterne. Niels Thomsen (D) Det er glædeligt, at unge grønlændere har mulighed for at videreuddanne sig her i vores eget land. Men det er også vigtigt, at uddannelserne holder et niveau, så de tåler sammenligning med lignende uddannelser på tilsvarende uddannelsesinstitutioner i den vestlige verden. Det er efterhånden gået op for de fleste, at vi i Grønland ikke kan lukke os inde i vores egen lille verden. Vi er en del af det globale samfund på både godt og ondt. Det betyder efter Demokraternes opfattelse, at vi er nødt til at bevæge os på samme uddannelsesniveau som vores samarbejdspartnere rundt omkring i verden. Hvis vi sakker bagud, så er vi ikke konkurrencedygtige og det vil på den ene eller den anden måde være til ulempe for vort lille samfund. Derfor er det vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene, og stiller os tilfredse med, at vi har muligheden for at tilbyde vore unge mennesker en videregående uddannelse. Vi er nødt til også at sikre, at uddannelserne har det rette niveau. Det nytter ikke noget, at vi giver folk en uddannelse, som måske godt kan gå an her i landet, men som aldrig vil være gangbar i en international virksomhed. På den måde bliver vi aldrig konkurrencedygtige. 39

40 Jeg siger ikke, at vore egne videregående uddannelser er på et lavere niveau end i andre lande. Jeg siger derimod, at jeg vil have undersøgt niveauet, så vi fra politisk side får et gennemarbejdet grundlag at handle ud fra, hvis det skulle blive nødvendigt. Undersøgelsen bør udarbejdes i et tæt og gensidigt samarbejde med Ilisimatusarfik og de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner her i landet. Men det er også vigtigt, at udenlandske eksperter/aktører bliver inddraget i undersøgelsesarbejdet, så dette kan blive så validt som muligt. Med disse ord ser jeg frem til høre Naalakkersuisuts svarnotat samt indlæggene fra de øvrige partier. Hvis vi sakker bagud så er vi ikke konkurrencedygtige og det er vel på den ene vej eller den måde være til ulempe for vort lille samfund. Derfor er det vigtigt at vi ikke hviler os på laurbærerne og stiller os tilfredse med at vi har muligheden for at tilbyde vore unge mennesker en videregående uddannelse. Vi er nødt til også at sikre uddannelsen og det rette niveau. Det nytter ikke noget at vi giver folk en uddannelse som måske godt kan gå an her i landet, men andre vil være en gangbar i international virksomhed. På den måde bliver vi aldrig konkurrencedygtige. Jeg siger ikke at vore egne videregående uddannelser er på lavere niveau end i andre lande. Jeg siger derimod at jeg vil have undersøgt niveauet så vi fra politisk side får et gennemarbejdet grundlag at handle ud fra hvis det skulle blive nødvendigt. Undersøgelsen bør udarbejdes i et sæt og i gensidig samarbejde med Ilisimatusarfik og de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner her i landet. Men det er også vigtigt at udenlandske eksperter aktuelt bliver inddraget i undersøgelsesarbejdet, så dette kan blive så lidt som muligt. Med disse ord ser jeg frem til at høre Naalakkersuisuts svarnotat samt indlæggende fra de øvrige partier. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Vi siger tak til forslagsstillerne og nu er det så medlem af Naalakkersuisut for uddannelse med en besvarelse. Mimi Karlsen, Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (IA) Naalakkersuisut er helt enig med medlem af Inatsisartut Niels Thomsen i vigtigheden af, at vore videregående uddannelser holder et sammenligneligt internationalt kvalitetsniveau. Det 40

41 kan nævnes, at følgende praksis og procedurer ved Ilisimatusarfik i dag sikrer den uddannelsesmæssige og forskningsmæssige kvalitet: 1. ansøgerne skal opfylde adgangskrav og undervisningen er forskningsbaseret 2. Selvstyret beskikker et eksternt censorkorps af grønlandske, danske og udenlandske sagkyndige for en 3-års funktionsperiode. De væsentligste eksamener bedømmes af censorkorpset, og er samfundets garant for kvaliteten af bedømmelsen 3. undervisningen på de enkelte uddannelser reguleres af studieordninger, som inden ikrafttrædelsen har været i høring hos aftagere og samarbejdspartnere (typisk danske universiteter) 4. lærerudveksling, dvs. brug af et betydeligt antal eksterne undervisere, herunder lektorer og professorer, som sikrer kvaliteten af den forskningsbaserede undervisning 5. studenterudveksling. Ilisimatusarfik har netop oprettet et Internationalt Kontor, og det påregnes at Ilisimatusarfik fra 2010 indgår i ERASMUS University Charter-samarbejdet 6. ansættelse som forsker forudsætter en positiv bedømmelse af et fagligt bedømmelsesudvalg, nedsat af Ilisimatusarfik. Afhængig af bedømmelsesudvalgets størrelse, skal 1 eller 2 af udvalgsmedlemmerne være fra et andet universitet 7. forskerne publicerer videnskabelige monografier og artikler i internationale og grønlandske tidsskrifter. Desuden præsenterer forskerne forskningsbidrag på internationale konferencer 8. forskerne deltager i bedømmelsesudvalg ved PhD-eksamen, samt ved adjunkt-, lektorog professorbedømmelser. Ilisimatusarfik har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder, og skal ligeledes foretage en løbende udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder. Med i krafttrædelsen den 1. januar 2008 af en ny styrelseslov Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik, har Ilisimatusarfik fået nogle vide ledelsesmæssige, faglige, organisatoriske og administrative rammer, som gør det lettere at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelserne. Bl.a. kan nævnes, at der er blevet etableret en uafhængig universitetsbestyrelse og at rektoratet er blevet styrket med en administrativ universitetsdirektør. 41

42 Dette har resulteret i, at der pr. 1. januar 2010 træder en ny institutstruktur i kraft, som medfører, at Ilisimatusarfiks nuværende 9 institutter sammenlægges til 3 store institutter. Formålet med organisationsændringen er bl.a. at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle undervisningen gennem en mere hensigtsmæssig udnyttelse af Ilisimatusarfiks samlede lærerog forskerressourcer. Konkret sker det ved samlæsning og undervisning i større hold, ved etablering af mere ensartede standarder og niveauer for undervisningen i de enkelte fag, ved skabelse af bedre mulighed for tværfagligt samarbejde indenfor forskning, samt gennem skabelse af større mulighed for koordinering af aktivitetsområder. Samtidig med i krafttrædelsen af den nye institutstruktur vil der, jfr. med styrelseslovens 25 og 26, blive nedsat et såkaldt Kvalitets- og Innovationsfremmeråd. Rådets medlemmer udpeges af rektor, dels af institutrådet og studerende, og rådet har til formål at rådgive bestyrelse, rektorat og institutledere mv. med faglige vurderinger om, hvad der kan bidrage til en: 1) Styrkelse af forskningen og den forskningsbaserede uddannelse ved instituttet og 2) styrkelse af instituttets placering og deltagelse i internationalt forsknings- og uddannelsessamarbejde. Samt 3) styrkelse af instituttets placering som en forsknings- og uddannelsesenhed, der bidrager til at fremme Ilisimatusarfiks formål. Dertil kommer at Ilisimatusarfiks ledelse agter at gennemføre systematiske evalueringer af undervisningen med deltagelse af eksterne eksperter og efter internationalt anerkendte principper. Disse evalueringer vil også omfatte vurderinger fra studerende, dimittender, censorer, aftagere og forskere. Endvidere vil der blive opstartet et arbejde for, at Ilisimatusarfik akkrediteres i henhold til internationale parametre og international standard. I den forbindelse agter Ilisimatusarfiks ledelse snarest i 2010 at nedsætte en arbejdsgruppe som skal se på, hvilke internationale akkrediteringsstandarder der er relevante for Ilisimatusarfik. Naalakkersuisut finder at disse tiltag, herunder især nedsættelsen af Kvalitets- og Innovationsfremmerådet, vil være en solid garant for kvaliteten af Ilisimatusarfiks uddannelser, herunder deres internationale standard. 42

43 Det kan afsluttende nævnes, at der findes yderligere to videregående uddannelser udenfor Ilisimatusarfik, nemlig den arktiske diplomingeniøruddannelse i Sisimiut, og den nye professionsrettede og forskningsbaserede socialpædagoguddannelse i Ilulissat: Den arktiske ingeniøruddannelse er organisatorisk set en filial under Danmarks Tekniske Universitet og er underlagt de faglige kvalitetskrav, som dette universitet sætter. Uddannelsen evalueres og akkrediteres af Danmarks Evalueringsinstitut. Socialpædagoguddannelsens faglige kvalitet og internationale standard sikres dels gennem Selvstyrets beskikkelse af eksterne censorer og godkendelse af studieordninger, og dels gennem et tæt samarbejde med nordiske pædagogseminarier omkring studenter-, lærer- og forskerudveksling. Samt gennem samarbejde med Peter Sabro-seminariet og Jysk Pædagogseminarium i Danmark, som bl.a. giver adgang til et omfattende internationalt fagligt netværk. Naalakkersuisut skal på baggrund af førnævnte bemærkninger indstille, at beslutningsforslaget ikke nyder fremme. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Vi siger tak til medlem af Naalakkersuisut for uddannelse. Og nu går vi over til partiernes ordførere først Kaali Olsen, Inuit Ataqatigiit. Kaali Olsen (IA) Indledningsvis så skal jeg gøre opmærksom på at vores besvarelse er udarbejdet også sammen med Kattusseqatigiit Partiiat. Fra Inuit Ataqatigiit er vi naturligvis enige med forslagsstilleren i, at de videregående uddannelser i vort land skal kunne konkurrere med andre landes tilsvarende uddannelser - og at uddannelserne skal have en kvalitet der sikrer, at de skal kunne anvendes i andre lande. De videregående uddannelser, som er etableret i Grønland følger vi i vid udstrækning allerede international uddannelsestænkning og dermed også et internationalt syn på god forskningsskik. Dette afspejles i Inatsisartut lov fra 2007 om Ilisimatusarfik, hvori det 43

44 fremgår, at Ilisimatusarfik skal drive forskning og forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for alle fagområder. I Inuit Ataqatigiit mener vi, at det er vigtigt at forholde sig kritisk og nuanceret til læringsbegrebet. Dvs. de rammer som læringen foregår i og den måde hvorpå viden formidles til den enkelte elev eller studerende. Denne læring må altid være bestemt af den pågældende kultur som undervisningen foregår i og tage afsæt i denne. Dette er ikke noget særegent grønlandsk. Det giver nu engang bedst mening at tage udgangspunkt i det grønlandske samfund og den grønlandske kultur når vi underviser kommende kandidater til det grønlandske arbejdsmarked. Så vi støtter, at vi til stadighed udvikler undervisningen hen imod den bedste måde at bedrive undervisning på i Grønland, men mener ikke at det giver mening at lave direkte sammenligninger med andre lande på dette punkt. Hvad der er god læring i Frankrig er ikke nødvendigvis god læring i Grønland. Og vores rammer for undervisning er heller ikke de samme. Frankrig har for eksempel en stor andel af elever med indvandrerbaggrund der stiller bestemte krav til lærerens undervisning. I Grønland har vi det specielle forhold at mange undervisere ikke taler elevernes modersmål og at mange materialer ikke findes på elevens modersmål. Det giver nogle kulturspecifikke udfordringer som smitter af på undervisningen. Men det ændrer ikke på at vi skal og kan levere god forskning og gode undervisningsresultater. Der er blot mange forskellige måder at opnå dette på og det giver ikke altid mening at sammenligne disse. Det er god skik, at virksomheder eller institutioner løbende udfører periodevise eller løbende vurderinger og evalueringer af kvaliteten af deres ydelser med henblik på udvikling og tilpasning til de foranderlige krav fra omverdenen. Ved enhver sammenlignende samfundsvidenskabelig undersøgelse af kvalitet eller niveau er der en lang række forhold, som man skal være yderst varsom med: Forskeren må hele tiden vurdere, hvorvidt de anvendte metoder og måleredskaber virkelig er hensigtsmæssige i forhold til det undersøgte og ikke mindst i forhold til de konklusioner, som undersøgelsen 44

45 måtte ende op med. Sociale forhold, uddannelsesniveau, det omgivne samfund, samfundsudvikling, de studerendes (kulturelle) ballast, lærernes herkomst og baggrund osv. kan have stor indflydelse på undersøgelsens udkomme og ikke mindst de resultater, som skal tolkes og fortolkes. I Inuit Ataqatigiit respekterer vi fuldt ud, at forsknings- og uddannelsesinstitutionerne skal drives helt uafhængigt og uden indblanding fra politiske interesser. Uddannelsesinstitutionerne skal efter vores helt klare overbevisning ikke pålægges helt bestemte evaluerings- og akkrediteringsmetoder fra politisk hold. Vi støtter fuldt ud tanken om interne og eksterne evalueringer af uddannelserne, men dette skal ske i fuld respekt for de involveredes uafhængighed og metodefrihed. Vi støtter derfor Naalakkersuisuts begrundelser for deres afslag fuldt ud og tager med glæde til efterretning, at Ilisimatusarfiks ledelse har planer om at igangsætte nye evalueringstiltag i fremtiden. Med disse ord indstiller vi, at forslaget ikke vil nyder møde fremme. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits ordfører Kaali Olsen og i den forbindelse til hans fremlæggelse, så er der nogen der vil sige noget, først Niels Thomsen, Demokraterne. Niels Thomsen (D) Først så vil jeg gerne sige tak for at I støttet hensigten, men i den forbindelse har jeg lige flere spørgsmål. Et af jeres begrundelser i fremlæggelsen hvis jeg må citere lidt så de videregående uddannelse som er etableret i Grønland føler vi i vid udstrækning allerede internationale uddannelsestænkning og dermed også internationalt syn på god forskningsskik. Og mit forslag er at der laves nogen undersøgelser og det blev givet afslag for og spørgsmålet er om den målsætning bliver fulgt, fordi i løbet af den seneste tid i pressen så blev det blandt andet fremlagt, at der er nogen studerende der kritisere og at de burde have en højere standard i uddannelsen. Kan du nævne nogen eksempler, som måske fra sidste år så var der en 45

46 teologistuderende der sagde, at denne ikke kan bruge sin uddannelse fordi uddannelsen har været så lav i forhold dertil, at den ikke kan følge med i andre landes. Og han kan ikke gå videre som kandidatuddannet i andre lande. Og det er så at niveauet er meget mindre og selvom hensigten er god, er det så grund til blot at godkende den? Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Ordfører. Vær så god. Kaali Olsen (IA) Ja tak. Her fra talerstolen med hensyn til enkelte virksomheders interne situation, den vil jeg ikke kommentere. Jeg mener at det er vore politiske arbejde, det er det at skabe nogen rammer. Og derfor med hensyn til debatten og med hensyn til Ilisimatusarfik, den vil jeg ikke drøfte. Men jeg vil gerne drøfte at vi skal oprette noget og vurderingssystemer der er tilpasset Grønland. Altså det er sådanne vægtninger som i henhold til vores uddannelsesmålsætninger, det er det vi skal oprette og ikke nogen sammenligning så vi selv kan få vurderet hvor langt vi er nået med hensyn til kvaliteten af vores uddannelse. Det var jo fuldstændig rigtigt og vi er enige at der skal ske vurderinger. Men det vi er uenige i her, at man tager oppefra og siger at forholdene lyder som om de er dårligere i en virksomhed, lad os få dem vurderet, således at de kan tilpasses eller sidestilles med forhold i andre lande. De vurderingssystemer vi gerne vil oprette som Naalakkersuisut også har nævnt i sit svarnotat, at dem der skal vægte om forholdene nu er tilfredsstillende, det er noget man selv skal oprette internt i udefra målsætningerne. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Vi siger tak. Niels Thomsen har bedt om ordet igen. Vær så god. Niels Thomsen (D) Det er en meningstilkendegivelse jeg ærgre mig lidt over, at selvom de støtter forslaget, så sagde du i din besvarelse indledningsvis at I ikke vil tage stillingtagen til den. Men jeg finder det ellers vigtigt at man også først tager en politisk til hvad man vil bruge Ilisimatusarfik til. Om det ikke er vores forpligtelse til at kunne gøre det fordi vi mener, at institutioner ligesom Ilisimatusarfik er meget vigtige med vort Grønlands økonomiske udvikling. I andre lande så bruges universiteterne således, at det er dem der skal bane vej for de forskellige fag, hvorhen vi kan gå hen til. Vi kan nævne som eksempel økonomi. Et af problemerne her i Grønland det 46

47 er at dem der arbejder, de arbejder aktivt men de forbereder ikke så meget på deres arbejde. Og for eksempel en fisk den bliver bearbejdet her tænker jeg så ikke på, at for at skabe merværdi at det er så invasionen som man vi blandt andet prøver på at bane vej for. Mener Inuit Ataqatigiit så korrekt at Ilisimatusarfik og andre uddannelsesinstitutioner at man ikke skal sig ind i dem politisk eller skal vi bane vejen for at skabe nogen gode rammer, at Ilisimatusarfiks formål ved oprettelsen er, at man ikke skal bane vej for at man fremmer denne verden. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Så er det ordføreren. Kaali Olsen (IA) Også at man skal blande sig politisk som er at man skal udarbejde rammerne og det er så det er allerede blevet oprettet i form af Inatsisartuts forordning. Jeg mener, at det står meget klart der. Men i den daglige forvaltning og med hensyn til kvaliteten, så mener jeg at kommer an på hvad er det man vil forske i og hvordan skal må får vurderet bedst mulige forskning, det skal vi ikke blande os i politisk, fordi det er den som videnskabsfolk har kendskab til. Derfor må vi have det hele adskilt. Hvad er det for noget som vi vurdere kvalitetsmæssigt rent politisk eller det er institutionen selv i henhold til deres internationale godkendte vurdering og få dem vurderet. Fordi man kan komme ind politisk farefuldt hvis man blander ind i forskning. Og selv bestemmer hvad det er for nogen rigtig forskning det skal være. Det er ellers meget meget farefuldt. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Der er ikke flere der har bedt om ordet, derfor siger jeg tak til Inuit Ataqatigiits ordfører Kaali Olsen og den næste er Siumuts ordfører Malik Berthelsen, Siumut. Vær så god. Malik Berthelsen (S) Vi i Siumut er glade for, at der i ganske få år er blevet dannet så mange uddannelsessteder i Grønland, og unge endda kan forske i deres eget land. Selv om vore modparter ynder at sige, at der ikke er sket noget i de sidste 30 år. Men heldigvis er vi alle partier enige om at arbejde for uddannelse og højne uddannelsesniveauet. Det skal vi være stolte af. 47

48 Men det er ikke nok at være stolt og mene, at det er nok. Nej det er ikke nok, og vi skal ikke sige, at det er nok nu. Vi er enig i forslagsstilleren fra Demokraterne, når han siger, at uddannelses-niveauet skal kunne sammenlignes med tilsvarende uddannelser i de vestlige lande, og at vi som verdensborgere ikke skal leve lukket inde i os selv. Men vi er ikke enige med forslagsstilleren, at det ikke kan betale sig at tage en uddannelse, der kun kan bruges i Grønland. For vi er ikke ret mange i vores samfund, og vi mangler uddannede folk. Derfor er det vigtigt at man uddanner sig og vi har brug for alle folk med mindre og større uddannelser. Så de kan tage fat på arbejdet her i landet med deres uddannelse som baggrund. Derfor er det også vigtigt, at der er valgmuligheder inden for lokale og internationale uddannelser. Naalakkersuisut har nogle udmærkede forklaringer på, hvilke kriterier der stilles for uddannelses-søgende i Ilisimatusarfik, og hvilke krav, der stilles til uddannelsesindhold samt grundlag og forklaringer for disse. Men for Siumut er det vigtigt at få vished om kravene honorerer kvalitets-kravene for uddannelserne. Vi hørte jo for ikke længe siden, at en lektor på Ilisimatusarfik er fratrådt sin stilling i protest mod undervisningens kvalitetskrav. Og de studerende siger, at den lærer er den bedste af alle, og synes at det er vigtigt at have disse kvalitetskrav til uddannelserne. Men vi kan fra Siumut ikke se, hvilke uddannelser forslagsstilleren tænker på. For Naalakkersuisut skriver kun om forskning i deres svarnotat. Hvis man skal undersøge uddannelseskvaliteten, mener Suimut at man undersøger alle uddannelsesmulighederne efter endt GU og ikke kun Ilisimatusarfik. Det er jo spændende at skulle bruge resultaterne af undersøgelserne som middel i vores videre arbejde, og spørge os selv, om kvaliteten af uddannelserne er på samme niveau som i andre lande, eller om de skal højnes endnu mere. 48

49 Til sidst vil Siumut indstille forslaget behandlet i Kultur- og uddannelsesudavlget, for vi kan jo ikke se, hvilke uddannelser forslagsstilleren tænker på i sit forslag. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Vi siger tak til Siumuts ordfører Malik Berthelsen og der er vist ikke nogen der vil kommentere den. Og vi siger også tak til Malik Berthelsen. Og vi går videre til Demokraternes ordfører Andreas Uldum. Andreas Uldum (D) Tak. Demokraterne er fuldt ud enige med Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen i, at uddannelserne i Grønland skal være af højest mulige standard. Demokraterne går ind for en internationalisering af uddannelserne i Grønland - både for at tiltrække udenlandske studerende og for at give vores egne unge de bedste muligheder for at klare sig en i globaliseret verden. Det er vigtigt, at vi i Grønland tør sammenligne os med resten af verden på alle områder. Det skyldes, at verden grundet den teknologiske udvikling efterhånden er blevet et sted, hvor alle konkurrerer med alle. Det betyder, at vi også på uddannelsesområdet er nødt til at være lige så langt fremme som de lande, vi skal konkurrere med. På den baggrund virker nærværende forslag yderst fornuftigt. Det er dog vigtigt for Demokraterne, at vi også er klar til at reagere på undersøgelsens resultater også hvis det viser sig, at vore uddannelser ikke er på samme niveau som på sammenlignelige uddannelsesinstitutioner i den vestlige verden. Vi forventer således, at undersøgelsen bliver brugt aktivt for at forbedre de videregående uddannelser. Slutteligt vil Demokraterne gerne fastslå, at hensigten med dette forslag er at forbedre uddannelserne hensigten er ikke at pege fingre eller at udstille de uddannelser, der eventuelt halter lidt efter. Med disse ord vil vi fra Demokraterne godkende forslaget og sende det til udvalgsbehandling i Udvalget for Kultur, Uddannelse, forskning og Kirke. 49

50 Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Vi siger tak til Demokraternes ordfører Andreas Uldum. Og til Demokraternes ordfører er der nogen bemærkninger så er det Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit. Naaja Nathanielsen (IA) I ønsker at man lave en international sammenlignelig undersøgelser af uddannelsesniveauet i Grønland. Hvorfor ønsker I et stort fokus på uddannelsesinstitutioner i den vestlige verden, I nævner at det skal være den vestlige verden. Østens studerende siges jo at være verdens bedste og efter en uddannelse er et meget attraktiv arbejdskraft. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Så er det ordfører. Andreas Uldum (D) Tak til dit spørgsmål. Med hensyn til de vestlige lande at hvis vi skal bruge dem som sammenligning eller sammenligne os med dem, så har den danske udtryk at man skal sidestille i vore øvre mållæggeren, at de vestliges uddannelsesniveau den er højere. Og jeg tror også på bemærkninger at de såkaldte østen, så er uddannelsesniveauet også højt. Men vi er også vidende at det har også gavn af deres økonomiske fremme, at de fremmer deres uddannelser i deres eget land. Og jeg skal også lige præcisere at denne undersøgelse ikke har det formål, at vi skal se hvor dårlige vi er, man at det er fordele og ulemper vi skal prøve på at finde ud af det, og det er på baggrund af det man har stillet forslaget. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Vi siger tak og den næste der vil sige noget, det er Kaali Olsen, Inuit Ataqatigiit. Kaali Olsen (IA) Ja i de vestlige lande og hvis man skal sammenligne os, så må man bruge nogen vægtninger eller have noget man kan bruge i forbindelse med vurdering. Her er en god uddannelse og her er en ikke god uddannelse. Hvordan kan jeg kunne sikre at disse vægtninger man skal bruge er reelle vægtningsmetoder til forholdene i Grønland fordi vi har haft et universitet i år og de vægtningsmetoder vi bruger, de har haft universiteter i år. Det kan være at de 50

51 danske uddannelser siger, at de har måske 10 gange så meget forskningsbaseret uddannelse. Hvordan kan vi vurdere og måle vores kvalitet? Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Ordfører. Andreas Uldum (D) Ja tak. Som du sagde, så er det i løbet af år hvor vi har haft nogen universiteter, men så skal vi også her tænke på at man i udlandet har mange flerårige erfaringer også på forskning og undersøgelsesområdet, og så er der både fordele og ulemper man derigennem kan finde ud af hvad for nogen vægtningsmetoder man skal bruge. Dem kan jeg ikke sådan umiddelbart komme i tanke om her fra talerstolen. Men når der laves igangsættelse af sådanne undersøgelser så vil man prøve på at efterlyse den bedst mulige tilpassede vægtningsmetode her i Grønland. Jeg kan ikke eksakt sige hvad det kan kunne være. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Vi siger tak og der er ikke flere der har bedt om ordet. Vi siger tak til Demokraternes ordfører Andreas Uldum, den næste er Naja Petersen, Atassut. Naja Petersen (A) Inatsisartut-medlem på vegne af Demokraterne, Niels Thomsen fremkommer her med et forslag der har til formål at få lavet en undersøgelse af niveauet på de videregående uddannelser. Vi i ATASSUT finder det meget vigtigt at uddannelsesinstitutionerne i Grønland giver de uddannelsesaktive indblik og læring i de mange ufordringer der er forbundet med at vi er en del af verdenssamfundet, derfor er det også vigtigt at også de videregående uddannelser er sikret god og høj kvalitet som også kan sammenlignes med andre lande. I den senere tid er der igennem medierne forlydender om at uddannelsesniveauet på Ilisimatusarfik skulle være for lavt. 51

52 Idet vi kun har hørt disse røster igennem medierne, er det for os svært at fremkomme med kvalificeret udmelding, derfor vurderer vi fra ATASSUT det som nødvendigt at få uddybende informationer om hvorfor der er sådanne meningstilkendegivelser. Naalakkersuisut har valgt at fokusere på hvordan de lovgivningsmæssige rammer er skruet sammen, men svar på forslagsstillerens intentioner fremgår ikke klart i svaret. Fra ATASSUT skal vi tilkendegive vort støtte til forslagsstilleren, vi skal derudover fremkomme med ønske om en fast strukturovervågning over uddannelsesindsatsen og samt niveauet på alle uddannelsesinstitutionerne i Grønland, dermed kan man til enhver tid kunne danne sig et overblik over kvaliteten samt konkurrencedygtigheden på hvilken som helst uddannelsesinstitution der er i vort land. Med disse korte bemærkninger skal vi fra ATASSUT indstille forslaget til velvillig behandling og at den bliver behandlet af Inatsisartuts Uddannelsesudvalg inden andenbehandlingen. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Vi siger tak til Atassuts ordfører Naja Petersen og det er Kaali Olsen fra Inuit Ataqatigiit der har bedt om at få kommenteret dette. Kaali Olsen (IA) Du nævnte i dit ordførerindlæg at I støtter forslaget, det vil sige at I støtter at de videregående uddannelser skal være sammenlignet med andre lande med hvor ikke ens kultur med anden historie og anden levevis, som har et helt anderledes livs-, og kulturland, hvordan kan I får det forsvaret, at vi skal vurderes ved brug af andres øjne. Er det ikke bedre at vi opretter vores eget kvalitetsmåleudstyr med hensyn til at vort kultur og levevis er medtaget i henhold til vores vilkår i samfundet? Er det etisk korrekt at andres metoder er bedre eller at deres måleudstyr er bedre at vi så gennemfører målene i henhold til dem? Er det jeres mening i den henseende? Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Ja tak, så er det ordfører. 52

53 Naja Petersen (A) Tak til Kaali Olsen og dit spørgsmål. Fra Atassut i vores ordførerindlæg så sagde vi klart, at vi selv her i landet burde have nogen der kan undersøge og lave nogen vurderinger, således at vi her i vort land med hensyn til vores egne uddannelsesinstitutioner og de nævnte institutioner som blandt andet fuldt ud kan blive kunne vurderes. Og vi sagde heller ikke at det er nogen udenlandske der skal der og få dem vurderet. Men vi burde have nogen her i landet og det er vores udmelding. Og det er sådan noget som jeg også selv kan kunne klare os fordi vi har nogen dygtige der også kan lave nogen og lave nogen analyser også med hensyn til uddannelsen. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Tak så er det Kaali Olsen igen. Kaali Olsen (IA) I udlandet og sådanne uddannelsesinstitutioner når de bliver vurderet, så er det dem der står for vurdering, de er nogen forskningsbaserede undersøgelse som for eksempel det er Danmarks land evalueringsinstittut der kan gøre det, hvis ikke vi har sådanne tilsvarende her i Grønland. Hvad for nogen virksomheder eller institution tænker du på, ved at få oprettet et grønlandsk evalueringsinstittut? Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Så er det ordfører. Naja Petersen (A) Ja tak. Her har jeg ikke sagt hvad det er for nogen arbejdspladser eller at vi har sådan noget. Men jeg sagde at det grønlandske samfund også har nogen og burde have højtuddannede. Og derfor med hensyn til det forslag der er overgivet til udvalgsbehandling, den har vi sendt fra Atassut, således at man også der kan diskuterer og hvad for nogen uddannelse der skal kunne gennemføres. Og afslutningsvis hvilken målsætning vi har med hensyn til at skrue sammen op de uddannelses-, eller vurderingsinstittut her i Grønland. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) 53

54 Vi siger tak og der er ikke flere der har bedt om ordet. Dermed siger vi tak til Atassuts ordfører Naja Petersen og nu er det forslagsstilleren med en bemærkning til de faldne bemærkninger fra ordførerindlæggene Niels Thomsen, vær så god. Niels Thomsen (D) Ja tak. Indledningsvis så vil jeg udtale at selvfølgelig er jeg glad for at det blev udmeldt til alle, at Ilisimatusarfik eller andre lignende uddannelsesinstitutioner de skal have de bedst mulige vilkår. Så er der selvfølgelig nogen får der er uenige i man særskilt vil have. Jeg vil klart sige og udtrykke min glæde over Atassut i sit ordførerindlæg sagde, at de mener, at Naalakkersuisut har valgt at fokusere på hvordan de lovgivningsmæssige rammer er skruet sammen i stedet for forslagsstillerens intentioner. Og når man ser på Naalakkersuisuts besvarelse så kan man se at de forskellige ting der er blevet nævnt her heldigvis og det er så noget af det som jeg har efterlyst som bliver påvist her. Men her blev det ikke meget klart besvaret om hvordan kvalitetsniveauet af det vi ønsker, min efterlysninger de kan kun undersøges. Den bliver ikke besvaret meget klart og der ærgre mig. Og de som jeg kan nævne de enkeltvise, det er, at forskning er en meget vigtig placering i forbindelse med videnskabelig uddannelse at vores forskningsniveau har høj kvalitet og deri kan man opnå en god økonomi her i Grønland. Her man sige at jeg ikke rigtig får det kommenteret dernedefra. Ja et af problemerne her i vort land, det er at vi sælger masser af vore produkter uden større medværdi til udlandet og det kan Ilisimatusarfik ellers bane vejen for, fordi universiteterne i mange lande bruges til at når man får skabt merværdi og lavværdiprodukter, jeg mener at vi derigennem har noget vi kan konkurrere med. Og når man ser på landets økonomi og jeg har selv gået på universitetet, jeg var et af de første der blev færdige. Dengang da vi gik det, så er det det jeg har gennemført eller har. Jeg ved ikke om jeg kan nævne det, men jeg vil gerne fremnyttigt. Jeg har det på hjertet. Her er det også beklageligt og i mange fag så er det glædeligt at det pensum man har, det har været alt for ensidig, fordi universitetet burde at det er i henhold til formål at de skal kunne afgive flere forskellige meninger, således at en person ikke har et bestemt tankegang hvor man giver nogen personer forskellige tankegange og værktøjer, eller således at de uanset hvorhenne eller er uenige så kan man kunne se, hvad det er for nogen argumentationer man bruger i forbindelse med sine begrundelser. Jeg mener, at det er ikke altid at den er i kraft deroppe, derfor har jeg fundet det nødvendigt med en undersøgelse. Og at den ikke er taget ud fra det blå og her kan man få dokumenteret 54

55 og få undersøgt det pensum man får tildelt. Og deri kan man prøve at se det. Og det er et af det som jeg ærgrer mig over, at jeg vil så siger at den teori der skal gives fra Ilisimatusarfik, det er international standard eller måske fra vestlige eller østlige landes uddannelsesteori intentioner. Men andre materialer der ikke er teori, det plejer især at komme fra Danmark, det ærgre jeg mig over. Man kan som for eksempel såkaldes cases det kan være vedrørende kommune her eller i Danmark. Vi har ellers masser af værktøjer som er udarbejdet af embedsmændene og da vi ikke bruger, det er noget vi kan finde det som ærgerligt. Hvorfor skal det absolut været Danmark. Det kan være nogen andre mere udviklede civiliserede lande således at man kan mere og mere nuanceret billede, fordi vi fokusere alt for meget på Danmark i Ilisimatusarfik, det er et meget stor hæmsko. Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg. Jeg respektere selvfølgelig deres stillingtagen, deri er jeg meget enig at man ikke ville blande sig så meget ind i uddannelserne, fordi vi mener at vores politiske beslutningstagere burde skabe nogen rammer og kunne blande sig. Vi skal ikke blande os i uddannelsen til daglig. Vi kan teologi som et eksempel. Det er en treårig pensum og kan blive færdig som bachelor men betegnelsen bachelor, det kan være blot en skønsbillede, fordi den har ikke samme værdi som bachelorgraden i andre lande, fordi uddannelsesniveauet det er lavere. Den kan ikke bruges i Sverige for at kunne gå videre som kandidatuddannet. Jeg mener, at det er det der har været fokuseret på medierne, hvor et af de studerende er færdige og har ønsket at få forhøjet sin uddannelse fordi uddannelsen har været begrænset, så vil han taget et videre skridt. Deri påvist at vi har nogen opgaver hvis vi skal lave nogen forbedringer. Afslutningsvis så skal jeg lige komme ind på, eller først så skal jeg lige udtale, at jeg er glad for at den blev sendt videre således i relevant udvalg kan fokusere mere på forslaget. Tak. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Vi siger tak til forslagsstillens bemærkninger og så er det Jane Petersen, Inuit Ataqatigiit der har bedt om ordet. Jane Petersen (IA) 55

56 Ja tak. Til forslagsstilleren. Jeg vil ikke komme ind på at du kom ind på flere forskellige problemer og vores teori det er Ilisimatusarfik og det materiale man har, det er ikke nok. At problemet ikke kan være der eller hvad mener du egentlig med det? Fordi du sagde at man udelukkende i de vestlige lande at vi skal kunne sidestille os sammen med dem. At for eksempel man bruger s??? at hvis det bliver lavet nogen undersøgelse af i vestlande eller at hvilken kvalitet kan man så gå ind og opnå? Og at problemet ikke er på et enkelt sted hvis man ville kunne få kvalitetskravet, det er problemet og sendes også tilbage om hvordan vi kan kunne gøre det, at det materialer og uddannelsesbøger, deri ligger også problemerne. Det er ikke kvaliteten man har problemer deri. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Vi siger tak til spørgeren og bemærkningen. Før I siger noget at det er grønlandske betegnelser vi bruger, de skal gerne kunne siges på grønlandsk så ikke for meget at udtrykke sig på dansk. Det er noget som flere ordførere ynder at bruge, hvor man blander de danske sprog for meget ind i det grønlandske. Man burde have et krav og at det man skal betegne på, det nævnes på grønlandsk. Niels Thomsen (D) Ja tak med hensyn til sprog og de faldne bemærkninger. Der vil jeg lige først sige, at jeg respektere meget at man bruger det grønlandske sprog, men beklageligvis så ved vi ikke hvilken betegnelse ordene kan have på grønlandsk. Det er også derfor at vi en enkelt gang kan bruge det. Det er ikke i henhold til min vilje jeg gør det. Men jeg bruger ordene som kontakt til værktøj og jeg finder det ikke at det jeg har sagt at det skal kunne forstås, at når jeg siger de enkelte danske ord at jeg udvise respektløshed over det grønlandske sprog. Og med hensyn til det der blev spurgt om de materialer og i min besvarelse lige før at man ellers har masser af værktøjer i salen, at man bedst har udarbejdet, det ærgrer mig at man ikke benytter sig af disse fordi vi ellers har nok, men det bliver beklageligvis ikke brugt. Hvorfor kan vi ikke fornuftigt bruge dette, fordi det kan være at lærerne i kortvarige ophold kommer her, så kender de ikke til grønlandske forhold i meget stort omfang. Det ved end ikke at man har fået udarbejdet og skrevet det er blevet udarbejdet her, jeg mener at det er der vi har et meget klart problem. De spurgte også om hvorfor alene de vestlige lande og fokusere på dem. Det er korrekt at jeg skrev at det er vestlige lande som jeg fokusere på, men det er ikke så 56

57 meget at når vi skal udelukke østen. Jeg er meget åben for at man skal bruge meget brede tankegang fra hvilken som helst land. Og jeg finder det vigtigt at man ikke skal være i overlæggeren. Jeg mener at kvalitet er meget høj i andre lande, men vores grundlæggende ensartethed er at det er teorierne det som og det case i teorierne at de kan komme fra Grønland, det er min udmelding. For hvis jeg har været i Frankrig og her i landet og teori, så er det meget ensartede, fordi teoretikere er ganske få, der er meget berømte. Det er ikke sådan at der er masser af teoretikere i Frankrig, nej. Det er noget der bliver fremsat, det er derfor at jeg efterlyser case, det skal kunne komme fra Grønland. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Her har de ansvar for at hvis de kan sige noget på grønlandsk, at man dertil gør det. Men jeg stiller blot kravet, at hvis man er vidende om det, så bruger de grønlandske betegnelser og ikke det danske. Så er der Kaali Olsen, Inuit Ataqatigiit. Kaali Olsen (IA) Ja for 2 år siden så er det Demokraterne der stillede forslaget herfra at man skal have undersøgt folkeskolen ved brug af en disse undersøgelse. Det er så en international målemetode i forbindelse med indlæring. Her blev der blandt andet givet afslag på den her i salen. Fordi hvis man skal have sådanne sammenhængende og det værktøjer og udstyr og målemetoder og lignende alene tilpasning til de grønlandske forhold, det ville koste 20 millioner kroner i løbet af 3 år. Det er begrundelsen at det blev givet afslag for den. De er også derfor jeg gerne vil spørge om at man eventuelt de ressourcer ikke bruges til undersøgelsen og måske bruge ressourcerne til udbygning og udvikling, er det ikke bedre dette i stedet for at vi laver nogen gentagne vurderinger. Det kan jo ellers være at de midler vi ellers skal bruge til uddannelserne de bliver brugt til vurderingerne. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Selvfølgelig er der flere spørgsmål der her kan blive fremdraget, men et absolut flertal har ønsket at den bliver henvist til Inatsisartut udvalg og herigennem kan vi så stille spørgsmål her. Her kan man ikke få ændret også fordi forslagsstillens forslag allerede er blevet støttet. Derfor hvis der skal stilles nogen yderligere spørgsmål, så kan man gøre det via udvalg og få dem?? fordi man er allerede blevet enige om, og det er et absolut flertal, der sender til udvalg. 57

58 Så er det ordføreren. Niels Thomsen (D) Ja tak. Jeg er uenig i, jeg er enig med dig på den måde at vi må bruge ressourcerne fremadrettet måske for eksempel at få den forstærket. Men så er det nødvendigt med en undersøgelser. Her mener jeg at undersøgelse kan pege meget på hvis der er behov, at lave nogen højnelsesfremme. Jeg mener, at de ikke skal adskilles. Jeg mener at de må kunne gå i takt og støtte hinanden. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Ja siger tak, så er det Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit. Naaja Nathanielsen (IA) Tak. Niels Thomsen du siger at du dimitterede fra Ilisimatusarfik og fremføre fra talerstolen, at du mener at pensum er ensidigt, og det er derfor du har stillet nævnte forslag. Jeg har undervist på flere institutter på Ilisimatusarfik og jeg må sige at jeg ikke dele din opfattelse. Jeg mener heller ikke at vi skal træffe politiske beslutninger ud fra hver enkelt person har måttet mene og fremsat i medierne. Jeg mener at vi har tiltro til de rammer der er sat op omkring Ilisimatusarfik lovgivningsmæssigt fungere også med hensyn til evalueringer og udvikling af uddannelserne. Ilisimatusarfik er i gang med en historisk reorganisering hvor en række institutter lægges sammen, og hvor flere nye afdelinger kommer til i de kommende år og er kommet til i det forgangne år, skal vi ikke give Ilisimatusarfik arbejdsro til at få den på plads inden vi begynder at evaluere? Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Ordføreren eller forslagsstilleren. Niels Thomsen (D) Ja tak. Indledningsvis det kan måske besvares meget godt. Jeg er uenig i at vi skal vente flere år og regne med at den vil gå i orden af sig selv. Jeg mener at det er nødvendigt med en undersøgelser, men mine begrundelser, du har ret i at de rammer der er blevet skabt, men mine begrundelser viser også at rammerne ikke er tilfredsstillende. Du kan have ret i at man enkeltvis som teologiker og politikere kan lave noget og hvad er det for noget vi kan tage op. Det er måske ikke så hensigtsmæssigt, men når man ser på overskriften af forslaget så kan du 58

59 selv se, at jeg måske grundlæggende finder det nødvendigt med undersøgelse og ikke så meget min personfarve. Her kan jeg ikke se hvad det er for noget jeg selv har gennemlevet i forbindelse med min uddannelse både det gode og det dårlige. Og det bliver ikke fremlagt i det trykte forslag. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Og den sidste ordfører har spurgt og fået den besvaret, så går vi videre til næste dagsordenspunkt. Fordi spørgsmålet kan blive taget op i udvalget. Nu er det Juliane Henning, Inuit Ataqatigiit. Juliane Henningsen (IA) Ja tak. Her i det man debattere om at der er tale om videregående uddannelser, der er vi vidende at de videregående uddannelser??? det kan man nå her i Grønland. Og for snart 2 år siden har vi i Inatsisartut godkendt lov om Ilisimatusarfik her er der også stillet krav i henhold til 25, at med hensyn til forbedring af kvalitet og der skal laves nogen fremmede som Ilisimatusarfik burde have, mener du at det er ikke deres egen opgave at kunne udfører dette. Og her med hensyn til loven om Ilisimatusarfik og forbedring af andre forslag, har du nogen forslag og omkring de interne forhold som du også er utilfreds med og så uddannelsesmæssigt i Ilisimatusarfik fordi det er det vi diskutere. Også fordi vi er vidende om, at Ilisimatusarfik selv har deres egen bestyrelser og at den kan have tidvis og institutionsmæssig ordning, den er fastlagt, det vil jeg gerne lige spørge om? Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Ja, tak. Så er det forslagsstilleren. Niels Thomsen (D) Ja, tak. Og så ved jeg at vi har denne styrelseslov. Jeg ved ikke, hvad den hedder på grønlandsk. Den har man oprettet for to år siden, men uanset det så er de reelle fakta i dag, at den ønskede kvalitet den bliver ønsket af mange, at den kan være højere. Derfor har jeg stillet forslag om, at man burde lave en vurdering i henhold til uddannelseskravet om kvalitet og niveauet. Og det er så hele essensen i mit forslag. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) 59

60 Jeg siger tak til forslagsstilleren. Jeg sagde ellers at vi skal gå videre, men nu er det så medlem af Naalakkersuisut der først skal komme med en besvarelse. Jeg skal udtale, at det er et absolut flertal der har indstillet til udvalgsbehandling, og jeg sagde lige før, at det er den seneste ordfører, og så de resterende kan blive stillet frem i udvalget. Og nu er det så Medlem af Naalakkersuisut for Kultur med afsluttende. Værsgo Mimi Karlsen, Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (IA) Tak. Jeg ser her, til det man debatterer, Forslag til Inatsisartut, beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en undersøgelse om undervisningsniveauet på de videregående uddannelser i Grønland, og at man har skabt sådan en debat du fra forslagsstilleren, og udvise at man har interesse, med hensyn til Ilisimatusarfik og andre højeregående uddannelser, at man har udvist sådan en interesse, det betragter jeg ligesom sådan. Og det er et ønske om vurdering, og at der laves en vurdering. Det er på baggrund af det, du har stillet forslaget. Og her i Naalakkersuisuts besvarelse så nævnte mange forskellige ting om, på baggrund deraf hvorfor vi ikke støtter at der laves nogen ekstraordinær undersøgelse. Vi ved i Naalakkersuisut, at undersøgelsen, og her er det så at man gerne vil sikre Ilisimatusarfik og højere uddannelsesinstitutioner. Vi finder det betryggende, fordi der er flere muligheder. Og fra de andre udenlandske universiteter er der også inddragelse, og man er også med i vurderingerne. Og det har jeg også nævnt enkeltvis i min besvarelse, og det ellers har jeg gjort det. Men så er det helxxx her, som for eksempel ved eksamener, så medtager man censorkorpset. Og der er 300 censorer, og blandt disse kan man få udpeget nogen. Og der er også med at alle disse påviser, at vurderer man Ilisimatusarfik ikke sker ud fra nogen der udelukkende bor i Grønland, men at det også sker fra andre udenlandske universiteter. Og her har man også sikret sig, at man i år 2010 indgår i Erasmus Universitets-charter samarbejdet, for her er det så lærerne de studerende kan udvikles og få vurderet hinanden. Det 60

61 er de forskellige ting, som man allerede har nævnt, og uden at vende tilbage til dem, så sker der sådan nogle vurderinger i Ilisimatusarfik. Og det er så de jeg har nævnt. Og her vil jeg også lige nævne, at vi fra Naalakkersuisut finder det meget betryggende, at Ilisimatusarfik kører selvstændigt, og man har deres egen bestyrelsen. Og i bestyrelsen skal man også kunne sikre, om Ilisimatusarfiks forvaltning er tilfredsstillende, med hensyn til den viden man skal have, og den uddannelse man har. Og vi har også holdt møde med dem for kort tid siden, og vi fik dem vurderet fra Naalakkersuisut, at så længe de er så meget interesseret i og meget fokuseret på hvilken vej man skal bruge, og deres arbejde, finder det betryggende fra Naalakkersuisut. Og det er også meget betryggende, at de er kommet med et meget vidt perspektiv for hvad det er for nogen forretningsuddannelser der kan højnes her i Grønland, og om hvordan samfundet også kan udnytte brug af forskerne. Og det er så det som rådet selv kan pege på og selv være med i samarbejdet om. Så er der også selvfølgelig flere forskellige ting, at de forskellige fag man skal igennem i flere år, der blev nævnt, og det er teoretisk uddannelse. De kan være ensartede nogle gange, men det er sådan noget som de selv skal få tilrettelagt. Og med hensyn til det såkaldte case, Niels som der er jeg enig i. det er korrekt, at vi i Ilisimatusarfik kan blive forbedret endnu bedre. Og som eksempel historie eller baggrundsviden, at det skal kunne tilpasses til vores forskellige uddannelsesinstitutioner. Det er meget vigtigt, fordi de mange forskellige uddannelsesinstitutioner, der bruger alt for meget omfang at de såkaldte case. De fortæller fra andre lande og europæiske lande, deri kan jeg støtte dig, fordi det er korrekt, at vi burde have mere velegnede case her i landet. Afslutningsvis så vil jeg også lige medtage, at for et par dage siden så fik jeg en orientering om en vurdering af Ilisimatusarfik, og at man er ved at gå i gang med en undersøgelse. Og det jeg har nævnt lige før, at det er så bestyrelsen der har lavet en samarbejdsgruppe, og har planlagt at hvad er det for nogle ønsker, og hvordan udviklingsønskerne skal lykkes, og om man vil igangsætte en undersøgelse og vurdering af disse, således at disse bliver sendt til samtlige der vil lave disse undersøgelser. Og jeg vil gerne opfordre til, at man har et samarbejde med dem der vil lave disse vurderinger, således at dem der vil stå for vurderingerne, og der vil lave nogen gensidig vurdering, det pågår stadigvæk. 61

62 Og ud fra de faldne bemærkninger, så vil jeg lige udtale, at det er korrekt at det er Ilisimatusarfik vi driver, ikke har kørt i mange år, i forhold til andre universiteter i udlandet. Derfor er det også meget vigtigt, at vi selv, i forbindelse med vores egne opfordringer, sikrer at den bliver udbygget, og at kvaliteten også har de gode tilsyn. Men vi skal også give dem ro til selv at få dem vurderet sig selv, og selv bestemme hvad for nogle vurderingsmetoder de skal bruge, og få dem udbygget. Ja, med disse bemærkninger har jeg fået redegjort for, hvorfor vi fra Naalakkersuisut har givet afslag på forslag om undersøgelse og vurdering. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Vi siger tak til medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse. Så er det Juliane Henningsen der har bedt om ordet. Juliane Henningsen (IA) Tak. Tak for din klare udmelding fra Naalakkersuisut. Med hensyn til de videregående uddannelser og niveauet ved uddannelsen, og at lovgivningen har sikret dette område. Og så, med hensyn til fremme af kvaliteten og kvalifikationerne, hvor også struktureringen af de forskellige områder bliver varetaget i samarbejde med eleverne, eller de studerende og lærerne. Derfor har jeg svært ved at forestille mig, eftersom vi har allerede den nødvendige lovgivning, og med hensyn til ansvaret for bestyrelsesmedlemmerne, med hensyn til kvalitetssikring med videre, så er det så selve bestyrelsen der varetager område, hvordan man kan så forestille sig, i forbindelse med undersøgelsen af kvalitetsniveauet, hvordan det ligesom hænger sammen. Altså disse to forskellige aspekter. Hvilken vurdering har Naalakkersuisut til dette. Tak. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Medlem af Naalakkersuisut. Mimi Karlsen, Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (IA) Naalakkersuisut har vurderet, at indtil dato, med hensyn til de vestlige lande, og blandt andet Danmark, til de store uddannelsesinstitutioner, så er altså vurderingen allerede inkluderet i deres arbejde, således at vurderingen her i Grønland sker ved hjælp af blandt andet 62

63 udenlandske censorer. Ja, så er det sådan en vurdering, som også inkluderer os i verdenssamfundet, indenfor forskning. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Tak. Nu er det Niels Thomsen. Niels Thomsen (D) Indledningsvis vil jeg gerne sige, at denne lov er meget god, men det er ikke det jeg sætter spørgsmålstegn ved. Men jeg finder det alligevel, at det kan blive lidt bedre. Men jeg kan ikke sige eksakt hvor i loven der skal forbedringer. Men vi ser da svagheder i lovgivningen, at selv om vi siger, at vi har sikret kvaliteten, så er det ligesom om jeg har fremført nogle flere, at loven ikke har været så god, at niveauet er det samme i Grønland, Sverige og med mere. Derfor synes jeg, at Naalakkersuisut skal være opmærksom på denne problematik, og så ligesom mere fokusere på en undersøgelse. Så er det jo lovgivningen, hvor de faktiske forhold ligesom ikke passer med hinanden. Ja, man opnår aldrig den nødvendige vejning i denne sammenhæng. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Tak. Nu vil medlem af Naalakkersuisut kort. Mimi Karlsen, Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (IA) Kort sagt, i forbindelse med denne vurdering, og sikring af kvaliteten, så har vi en god tiltro til den nuværende bestyrelse, også fordi de er meget opmærksomme på eventuelle svagheder. Ja, det er rigtigt at de forskellige uddannelser og forskninger i andre lande skulle kunne sammenligne med hinanden. Det er også meget vigtigt i denne sammenhæng, at så længe vi har vores eget Ilisimatusarfik, at Ilisimatusarfik selv skal kunne drive sin virksomhed, som er brugbar her i Grønland. Og så, i forbindelse med at man går videre til andre universiteter på verdensplan, så må vi ligesom lige vilkår med de andre. Men det du kom med som et eksempel, med hensyn til teologistuderende, og her skal vi også påpasselige med at denne uddannelse, hvis vi uddanner præsterne bare på grund af den 63

64 uddannelse, så på grund af for høje krav, og på grund af at det ikke er passende for Grønland, så er det så mange forskellige forhold der gør sig gældende. Og i forbindelse med vores vurderinger, og så ligesom at højne de forskellige krav, der er forbundet hermed. Og som jeg allerede har nævnt det, så er det så bestyrelsen som er meget opmærksom på disse forhold, og vil arbejde med de andre om det, har viljen til det. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Næste bliver Kaali Olsen. Kaali Olsen (IA) Tak. I forbindelse med denne debat, det jeg har lagt mærke til, det er, det må jeg lige komme ud med. Teologi, det er kristendomskundskabslære, at man eventuelt ikke kan flytte sin uddannelse til Norge, og hvis de befinder sig i Sydafrika, ja det er så det tilladte fag man kigger på, i forbindelse med sådanne flytninger. Og hvis man altså skal sigte efter at blive kandidat. Det er slet ikke noget særsyn eller særskilte. Ja, det er ikke særsyn, at de ikke er helt ens disse uddannelser. Og det er slet ikke et eksempel, med hensyn til en eventuel kvalitetsforskel fra en anden institution til en anden. Når en elev eller studerende flytter til et universitet, ja det kan så vedkommendes point, og det er det vedkommende har tilegnet sig indenfor disse point. Det er de vurderinger der sker. Ja dette eksempel, det er derfor det er meget svært at med disse vurderinger. Hvor findes den bedste uddannelse? Det er meget svært at skulle vurdere disse, med hensyn til de forskellige lande, og deres målestok. De er slet ikke ensartede, disse målestokke. Det er ikke tilfældet. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Ja, alle disse udtryk og andre meninger, de kan så behandles i udvalget. Det der efterhånden ikke noget at skulle snakke om, disse ting. Og hvis man har nogle spørgsmål til Naalakkersuisut, så kan man eventuelt indkalde Naalakkersuisut til et samråd. 64

65 Ja, jeg håber at behandlingen fortsætter i udvalget. Vi kan ikke tilendebringe, altså vi må så ophøre med denne debat her i salen. Og Mimi Karlsen med de sidste bemærkninger. Meget korte bemærkninger. Mimi Karlsen, Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (IA) Det skal jeg blot støtte, altså tanken. Når man flytter fra et universitet til et andet, Kaali Olsen nævnte det meget klart, at det sker ved at bruge pointene, og det er så også i henhold til de forskellige retningslinjer. Det sker efter disse. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Tak. Næste, det er Juliane Henningsen. Værsgo Juliane Henningsen (IA) Tak. Jeg er lidt forbavset over, i forbindelse med denne debat, blandt andet fra forslagsstilleren, altså loven om Ilisimatusarfik fra 2007, at den er ikke helt god. Så vil jeg gerne høre, hvilke fordele og ulemper der findes i denne lovgivning. Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at loven om Ilisimatusarfik, den er god nok i selv. Også fordi den tilsikrer hvad kravene og adgangskravene med mere, bestyrelsessammensætning med mere, og det er derfor vi skal særskilt behandle Ilisimatusarfik egen drift, og den politik vi vil bruge i denne sammenhæng. og vi må være meget påpasselige, med hensyn til de rammer, fordi de er sikret i denne lovgivning. Det er det der skal danne grundlag i vores debat. Hvis der ske noget, i forbedring indenfor kvaliteten, lad os snakke om det politisk, for at kunne sætte rammer. Det er altså denne frihed i udvalgsarbejdet, og med hensyn til udviklingen, at man bibeholder det i det videre arbejde. For de mennesker i Ilisimatusarfik, og så er det så på baggrund af deres erfaringer, som også kan behandle denne sag. Ja, hvis det bliver nødvendigt, så kan man eventuelt tilkalde Ilisimatusarfiks bestyrelse til et samråd, for at kunne have e baggrundsmateriale, i forbindelse med vores politiske vurderinger her, korrekte. Tak. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) 65

66 Den sidste taler. Jeg er enig med sidste taler. Men hvordan udvalget skal udføre sit arbejde, det er ikke noget vi kan pålægge her fra salen. Udvalget kan på egen hånd vælge, hvilke arbejdsmetoder den vil bruge. Det er ikke nødvendigt at skulle pålægge udvalget her fra salen. Har man nogen bemærkninger? Medlem af Naalakkersuisut. Det er for en kort bemærkning. Mimi Karlsen, Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (IA) Det skal blot besvares på denne måde, meget kort, at man i forbindelse med uddannelserne her i Grønland, i forbindelse med undersøgelsen af uddannelsesniveauet, så mener vi, at vi har gode lovgivningsmæssige rammer derfor. Igangsætning af undersøgelsen, det er derfor vi har foreslået denne igangsætning. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Ja, næste bliver Niels Thomsen, forslagsstiller. Niels Thomsen (D) Ja, jeg blev påpeget, at da jeg sagde for lidt siden, at jeg ikke kan sige fordele eller ulemper der er i forbindelse med denne lov, at jeg finder loven meget god. Men har også svaghederne i loven, og kan ikke se netop hvor. Jeg sagde svagheder, med den begrundelse, at i det sidste halve års tid, så er der så altså nogen der har sat spørgsmålstegn ved kvalitetsniveauet her i uddannelserne. Det er altså det der danner grundlag for at skulle sætte spørgsmålstegn ved, om kvalitetsniveauet er virkelig værd at undersøge nærmere. Der er mange underskrifter der er indsamlet i Ilisimatusarfik. Og i pressen, så er der en pressekrig, hvor forskellige meninger kommer frem i pressen. Det viser blot også i sig selv, at det ikke er de bedste betingelser der eksisterer oppe i Ilisimatusarfik, som også forpligter at skulle vurdere loven nærmere. Selv om loven er god i sig selv, så er der måske svagheder som vi har overset. Ja, det er derfor jeg ikke kan sige eksakt hvor svagheden ligger i loven. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Naalakkersuisoq. 66

67 Mimi Karlsen, Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (IA) Det er der passeret, og den debat der har været, er blevet behandlet seriøst oppe i Ilisimatusarfik, og uenighed der er opstået i sommerens løb, uden at komme nærmere ind på det, så vil jeg lige erindre om, at Ilisimatusarfiks udmelding om, at der skal ske nogle vurderinger af kvalitetsniveauet. Det er nok sommerens hændelser og uenigheder. Og efter vurderingen, så vil man gerne have foretaget denne vurdering. Det skal jeg blot gentage. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Afslutningsvis Juliane Henningsen, værsgo. Juliane Henningsen (IA) Tak. For det første vil jeg gerne sige, som medlem af Inatsisartut i indeværende debat, at med hensyn til at sagen overgår til udvalget, så kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved at man henviser en sag til udvalgsbehandling. For det andet vil jeg gerne sige fra Inuit Ataqatigiit, at vi har tillid til at bestyrelsen, med hensyn til de problemer der opstår vedrørende kvaliteten, og det der vedrører alle aspekter i uddannelserne, at så er det dem der har kendskab til problemerne, og som kan løse problemerne. Det er så det, der skal være udgangspunktet i vores debat her. Der vil så altså ske en dialog. Og jeg vil også gerne sige, at vi arbejder efter lovens paragraffer, og så skal kunne fremhæve, med hensyn til forpligtelser og ansvar, og vi vil fra Inuit Ataqatigiit være med til dette samarbejde de. Tak. Finn Karlsen, Tredje næstformand (A) Har du bedt om ordet igen? Nej. Derfor siger vi til medlemmerne af Naalakkersuisut for Uddannelse, Forskning og Kirke og Kultur. Og så er vi færdige med punkt 21, Forslag til Inatsisartut, beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en undersøgelse om undervisningsniveauet på de videregående uddannelser i Grønland. Undersøgelsen skal være sammenlignelig med samme undersøgelser i den vestlige verden. Og den skal behandles i udvalget, forinden 2. Behandlingen, og så er vi færdige med dette punkt for denne omgang, 1. Behandling. 67

68 17. mødedag, onsdag den 4. November 2009 Dagsordens punkt 57 Beslutningsforslag om at pålægge Naalakkersuisut senest i 2010 at fremlægge forslag til ændring af gældende forordning om leje af boliger, hvorefter der ydes et boligbørnetilskud, der reducerer den månedlige husleje med 7,5 % for hvert hjemmeboende barn under 18. Der skal dog maksimalt kunne gives reduktion for op til 6 hjemmeboende børn under 18 år. (Siumtu-gruppen i Inatsisartut) Mødeleder: Finn Karlsen, Tredje næstformand, Atassut. Finn Karlsen, Tredje næstformand (IA) Næste punkt på dagsordenen, det er punkt 57, Beslutningsforslag om at pålægge Naalakkersuisut senest i 2010 at fremlægge forslag til ændring af gældende forordning om leje af boliger, hvorefter der ydes et boligbørnetilskud, der reducerer den månedlige husleje med 7,5 % for hvert hjemmeboende barn under 18. Der skal dog maksimalt kunne gives reduktion for op til 6 hjemmeboende børn under 18 år. Det er Siumut-gruppen i Inatsisartut der har frem dette forslag, og det er Ruth Heilmann der skal fremlægge. Værsgo. Ruth Heilmann (S) Alle familier er centrale i samfundet. Familierne skal også gives gode økonomiske grundlag, således at børnene kan få en god start på livet, og dette må gennemføres gennem et samarbejde mellem Inatsisartut, Naalakkersuisut, kommunerne, organisationerne, forældrene og andre som er implicerede. Siumut arbejder fortsat for at opnår forbedringer i børnefamiliernes vilkår. Fra Siumuts side er det vort mål at børnefamilierne skal have forbedrede økonomiske kår, og derfor fremsætter vi hermed et forslag til en tilføjelse til Landstingsforordning nr. 2, af 12. maj 2005, kapitel 4, 28, som nyt stk. 2, med følgende ordlyd som kan tilpasses; stk.xx Såfremt lejeren i forbindelse med fastsættelse af leje har hjemmeboende børn under 18 år, som er registrerede i folkeregisteret, gives tilskud til lejerens betaling. For et barn, og maximalt for 6 børn nedsættes lejerens månedlige betaling jf. 28, stk. 1, 2 eller 3 med 7,5 procent. 68

69 Stk.xx. Lejeren er forpligtet til at meddele udlejer hvis et barn ikke længere er registreret som hjemmeboende i folkeregisteret." Samtidig foreslår vi at man i forbindelse med denne løsning regulerer Selvstyrets tilskud til huslejeudgifterne gennem en tilpasning af omkostningerne. Med disse bemærkninger håber vi på en velvillig behandling af forslaget fra alle. Finn Karlsen, Tredje næstformand (IA) Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik. Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik (D) Siumutgruppen i Inatsisartut er fremkommet med et forslag om at Naalakkersuisut skal fremkomme med et forslag om at ændre den gældende forordning om leje af boliger, således at der indføres boligbørnetilskud på 7,5 % for hvert hjemmeboende barn under 18 år. Boligbørnetilskuddet blev afskaffet i 2001 som led i den omfattende boligreform, der blev gennemført på baggrund af Socialreformkommissionens anbefalinger om at boligbørnetilskuddet skulle erstattes af stærkt forbedret boligsikringsordning. Herved blev der etableret et socialt sikkerhedsnet, der netop tog udgangspunkt i familiens indkomst og antal børn i husstanden, i modsætning til boligbørnetilskuddet, der blev ydet til alle uanset deres indkomst.. Ved at fjerne boligbørnetilskuddet har det offentlige signaleret, at de bedre bemidlede husstande i højere grad skal boligforsyne sig selv ved at købe eget bolig. Herved frigøres offentlige boliger, som kan anvises til de familier, der er indtegnet på ventelisten til en offentlig bolig. Det er et faktum at omlægning af boligbørnetilskuddet til en forbedret boligsikring i 2001, har tilgodeset lavindkomst- og mellemindkomstgrupperne. Dette er sket ved at de bedrestillede med børn, pga. boligbørnetilskuddet, ikke længere havde incitament til at blive boende i en offentlig bolig. I hele Grønland har det bevirket at der i perioden indtil nu er opført mere end 600 private boliger. Naalakkersuisut ønsker fortsat at tilgodese lavindkomst og mellemindkomstgrupperne, således at forskellen mellem den mindst og bedst bemidlede ikke er så stor. Dog er vi af den overbevisning at der er andre mekanismer end boligbørnetilskud, der støtter og bør støtte disse tiltag. Genindførelse af boligbørnetilskuddet vil gøre problematikken om udbud og efterspørgsel efter boliger mere diffus og utilsigtet begunstige de bedre stillede borgere i vort samfund. 69

70 Med disse korte bemærkninger kan Naalakkersuisut ikke anbefale at beslutningsforslaget nyder fremme. Finn Karlsen, Tredje næstformand (IA) Vi siger tak til Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, og vi går videre til partiernes ordførere. Nu er det Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Olga P. Berthelsen (IA) Det sidste års boligpolitik har været, at de bedre bemidlede hustande i højere skal boliforsyne sig selv ved køb af eget bolig. Denne politik har vi fra Inuit Ataqatigiit været med på med forventning om, at leje af almennyttige boliger vil blive højnet. Forventningen har slået fejl da lejemulighederne for almennyttige boliger ikke blev højnet. Derfor har det været nødvendigt igen at starte op på byggeri af almennyttige boliger, som folk kan betale. Denne politik har den nuværende Landsstyre startet op på og vil virkeliggøre. Ikke mindst indbefatter vort mål også at de mindre bemidlede samt mellemindkomstgrupperne ikke bliver ramt i.f.m. leje af boliger. Socialreformkommissionen fuldførte i slutningen af 1990'erne sit omfattende arbejde. En af de mange anbefalinger i kommissionens betænkning handlede om tilretning af boligområdet og regulering af boligbørnetilskuddet. På grundlag heraf blev der efter 2001 udarbejdet en række ændringer i reglerne vedrørende boligbørnetilskuddet i forbindelse med leje af bolig. Gennem en forordning (Landstingsforordning nr, 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i almene lejeboliger) blev der indført forbedringer for lavindkomst- og mellemindkomstgrupperne. Vi kan i Inuit Ataqatigiit erklære os enige i indholdet af denne forordning, og vi ønsker at bibeholde den. Primært fordi vi kan se, at man gennem denne forordning har været i stand til imødegå det voksende skel i vilkårene mellem lavindkomstgrupperne og de bedre bemidlede grupper. Vi arbejder imidlertid i Inuit Ataqatigiit med overvejelser om, hvorvidt tiden ikke er inde til en revurdering af den omtalte forordning. Huslejerne i dag ligger på et højt niveau, og på den anden side halter købekraften på indkomstsiden konstant bagefter. Der er derfor mange, ikke mindst enlige forældre med børn, der døjer med voksende problemer med at klare 70

71 huslejebetalingerne. På den baggrund mener vi i Inuit Ataqatigiit, at reglerne i boligsikringsordningen for det offentlige byggeri bør revurderes. Vi har alle her gennem de forløbne år været enige om nødvendigheden af forbedringer for børnefamilierne her i Grønland. Det er et helt oplagt mål og en opgave, hvor forskellige initiativer allerede er påbegyndt. Vi ønsker fra Inuit Ataqatigiit at foreslå, at vi fremsætter en opfordring til den nye Velfærdsog Skattekommission om at foretage en vurdering af Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i almene lejeboliger. En sådan vurdering skal omfatte de forskellige boligsikringsordninger og hvorledes de har indvirkning på de almene livsvilkår. Med disse bemærkninger kan vi ikke tiltræde det foreliggende forslag fra Siumut, og vi skal samtidig anbefale, at forslaget henvises til 2. behandling i sin nuværende form. Finn Karlsen, Tredje næstformand (IA) Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits ordfører Olga P. Berthelsen. Ruth Heilmann har i den forbindelse bedt om ordet. Ruth Heilmann (S) Tak. Jeg siger også tak til Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiits fremlæggelse, selv om de ikke gav deres støtte. Men så er det samme hensigt, at børnene i familierne bliver sikret igennem blandt andet boligsikringen og så vurderingen heraf. Det er vi meget glade for, for jeres tanker. Også fordi Siumut virkelig ønsker at se resultater. Og vi er også glade for, at I henviser til en relevant udvalgsbehandling. Også fordi der er blevet påkrævet at skulle ændre på den ordning der trådte i kraft i forordningen af Altså med hensyn til de familier der har børn, og der er i mellemindkomstgrupperne, altså denne ordning som blev indført dengang. Også fordi man dengang eliminerede børnetilskuddet for boligerne for de enkelte børn. I forbindelse med vores tanker for velfærd for børnene, så er det så Siumuts hensigt at forbedre forholdene, ved at fremsætte sådan et forslag. Vi håber fra Siumut om at se resultater, og derfor denne tilnærmelse fra Inuit Ataqatigiit side, sådan forstår jeg det således, det er jeg glad for. 71

72 Finn Karlsen, Tredje næstformand (IA) Ordføreren. Olga P. Berthelsen (IA) Ja, Siumut har i sit forslag, som gerne vil have ændret denne forordning, det vi fra Inuit Ataqatigiit ikke mener, at der i forbindelse med ændringen af børnetilskudsordningen, så var det ikke vores hensigt at give afslag på forslaget, idet vi mener at børnefamilierne med mange børn, at deres huslejer er så høje, at de i forbindelse med deres levexxxx løbet af måneden, at deres byrder er blevet for store. Vi er mange forskellige familier her i Grønland. Vi som medlemmer af Inatsisartut, Naalakkersuisut eller direktører, kan ikke sammenlignes med en børnerig familie fra en arbejderfamilie. Vi har meget forskellige levevilkår at leve under. Og derfor, med hensyn til de udgifter i husholdningen, så kan det blive meget svært for disse familier. Og med hensyn til børnene, og med hensyn til at børnene er inddraget i boligsikringsordningen, og så hvis vi kigger på lav- eller mellemindkomstgrupperne, hvis man har en indtægt op til kroner, og så er der en vis procent af huslejen, hvis man har 2 eller 3 børn, så må man selv betale 90 % af huslejen. Bare det som et eksempel, så er det mange, mange penge det drejer sig om, hvis huslejen er på kroner pr. måned. Derfor håber jeg, at vores forslag, med hensyn til ændring, at den så vil komme frem under udvalgsbehandlingen, og så vil blive støttet fra andre partier, således at børnetilskuddet, med hensyn til boligerne, huslejen, at det kan med det formål at finde frem til en ordning. Finn Karlsen, Tredje næstformand (IA) Og nu er det Medlem af Naalakkersuisut for Boliger. Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik (D) Undskyld, ja, jeg har måske misforstået det en lille smule, med hensyn til boligsikringen. Ja, de vil hellere snakke om boligsikringsfororningen, og giver afslag på Siumuts forslag. 72

73 Det er således, at dette forslag, ønsker I at den ikke skal fremmes til udvalgsbehandling, og så ændre indholdet af forslaget? Det har jeg ellers besvaret ved mit og Nej. Ja, der står også at den skal behandles i udvalget. Finn Karlsen, Tredje næstformand (IA) Ordfører Olga P. Berthelsen (IA) Medlem af Naalakkersuisut for Boliger vil jeg gerne lige besvare på denne måde, at dette forslag, som vedrører boligerne, og så med hensyn til de eventuelle ændringer fra forordningen fra 2001, det giver vi afslag på. Men vi fra Inuit Ataqatigiit har fremsat et forslag om, at forordningen fra 2001, altså med hensyn til boligsikringsordningen, og det der vedrører børnetilskuddet, at denne bliver behandlet i Familieudvalget eller Socialudvalget, og så bliver behandlet dér, og så eventuelt tilgår som en opgave for Velfærds- og Skattekommissionen, således at vi kan arbejde for en ændring. Det er det vi har fremsat et forslag om fra Inuit Ataqatigiit. Og det er så derfor ønskeligt, at andre partier støtter op omkring dette forslag. Det er op til dem selv. Finn Karlsen, Tredje næstformand (IA) Den næste er medlamd af Inatsisartut Naja Petersen, Atassut. Værsgod. Naja Petersen (A) Tak. Jeg ønsker at der ned hensyn Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg præciseres fra Olga Poulsen Berthelsens side, idet i jeres afslutning blandt andet nævnte at forslaget eller denne lov, som I omtalte, det vil sige nr. 3 af 31. maj 2001, at den kommende skatte og velfærdskommsion skal vurdere forordningen. Det fremgårt således tydeligt at I ønsker at den bliver behandlet i relevante udvalg. Hvordan forestiller I jer at udvalget kommer til at samarbejde med kommissionen. Finn Karlsen, Tredje næstformand (IA) Så er det ordføreren, værsgo Olga P. Berthelsen (IA) 73

74 Vi forestiller os på denne måde, at når vi så har behandlet denne sag i udvalget, så kan vi ligesom prøve på at indarbejde det i Velfærds- og Skattekommissionens arbejde. Finn Karlsen, Tredje næstformand (IA) Nu er det Doris Jakobsen. Doris Jakobsen (D) Inuit Ataqatigiit vil gerne have den behandlet i udvalget, for at vurdere boligtilskuddet. Og så var det Jens B. Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut, at de giver afslag til Siumut, men at den tilgår til udvalget, for at vurdere boligtilskuddet. Også fordi vi i Siumut har fremhævet, at boligstøtten også skal revurderes, således at loven bliver udvidet til at omfatte andre elementer. Og derfor, med hensyn til vores udmelding, den er meget passende, med hensyn til Inuit Ataqatigiits udmelding, selv om de ikke gav fuld støtte til vores forslag. Men de anser det som en del støtte til vores forslag. Tak. Finn Karlsen, Tredje næstformand (IA) Og nu er det ordføreren. Olga P. Berthelsen (IA) Ja, tak. Her vil jeg lige understrege, at vi snakker om boligsikringen, ikke boligstøtten. Der er stor forskel imellem disse to ordninger. Som jeg allerede har sagt, i forbindelse med ændringen af forordningen, altså efter Siumut, Inuit Ataqatigiit støtter ikke tanken. Det er begrundelsen for vores afslag på forslaget, nemlig fordi vi mener, at forhøjelse af børnetilskuddet vedrører ikke ændring af denne forordning, men at det er mere passende at boligsikringsordningen ved ændringen af denne forordning af boligsikringen, at børnetilskuddet eventuelt kan forhøjes derigennem. Tak. Finn Karlsen, Tredje næstformand (IA) Nu er det Ruth Heilmann der igen har bedt om ordet. Ruth Heilmann (S) 74

75 Ved delvist afslag fra Inuit Ataqatigiit og ved Olga P. Berthelsen, med hensyn til ændringsforslaget og udarbejdelsen heraf, så er man åben overfor sådan en ændring, det kan jeg fornemme. Altså har vi samme formål, nemlig at børnefamiliernes vilkår skal forbedres igennem boligtilskudsordningen, også fordi det har været på tale gennem mange år. Altså med hensyn til dem der har opnået tilskud, og så ved at forhøje den øvre grænse, med hensyn til indkomstgrænsen. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at vi meget kan komme til et kompromis. Derfor synes jeg også, at Siumuts forslag er nået godt, især med hensyn til børnerige familier. Også med hensyn til enlige forældre, således at de kan få gavn af dette forslag. Derfor Siumuts tanker går i retning af, også med hensyn til Velfærds- og Skattekommissionen, også med hensyn til indarbejdelse af det problem i deres kommissorium, det bliver blot klart, at vi har samme hensigt, nemlig at børnerige familiers vilkår, i forbindelse med boligen, skal forbedres. Tak. Finn Karlsen, Tredje næstformand (IA) Ja, vil du gerne sige noget? Olga P. Berthelsen (IA) Ja, netop fordi i de seneste år, så vidt jeg husker for 2 år siden, så er det Inuit Ataqatigiit der fremsatte et forslag om ændring af boligsikringsordningen, som fik afslag. Det som vi har fremsat her i vores ordførerindlæg, det er et kompromisforslag. Og det er også vores alles ønske, at mindrebemidlede familier og mellemindkomstgrupperne og børnerige familier, at vi forbedrer disses forhold. Ja, det er et kompromisforslag, for at kunne mødes for at arbejde for forbedring af disse gruppers forhold. Finn Karlsen, Tredje næstformand (IA) Tak. Nu er det Doris Jakobsen, værsgo. Doris Jakobsen (S) For det først så vil jeg gerne beklage, at jeg kom til at sige boligstøtte, i stedet for at sige boligsikring. Men som Ruth Heilmann allerede har sagt, så er vi meget glad fra Siumut for Inuit Ataqatigiits kompromisforslag, således at denne ordning kan ligesom tilpasses og udvides. Det er vores hensigt. 75

76 Finn Karlsen, Tredje næstformand (IA) Tak. En tilfredshed, for en gangs skyld. Og nu er det Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender. Maliina Abelsen, Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender (IA) helt fast, at det forslag som Siumut fremstiller, er ikke det forslag I ønsker i udvalg, og I faktisk opfordrer, som det står, at Naalakkersuisut tager boligsikringsområdet med i Skatteog Velfærdskommissionen. Finn Karlsen, Tredje næstformand (IA) Tak. ordfører. Olga P. Berthelsen (IA) Til medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender, der er direkte samme formål, og det er derfor at det er mit håb, at partierne vil endnu en gang i det videre forløb støtte forslaget, at man i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan anbefale et forslag til Velfærds- og Skattekommissionens kommissorium. Finn Karlsen, Tredje næstformand (IA) Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits ordfører. Næste taler er Karl Lyberth, Siumut. Karl Lyberth (S) Siumut arbejder fortsat og vil altid gøre det for at opnå bedre forhold for børnefamilierne. Siumut arbejder for at opnå bedre forhold for børnefamilier, og som eksempel og dokumentation kan nævnes, at de tre nye storkommuner, hvor Siumut sidder i førertrøjen, er børnefamiliernes forhold blevet mærkbart forbedret. I 2001, hvor Siumut var primusmotor ved udarbejdelsen af de nye og bedre tilskud i huslejen i forbindelse med ændring af sociallovgivningen, og mærkbar ikke mindst hos mindre bemidlede og mellemindkomstmodtagerne og børnefamilierne. Denne ordning var en god ting for disse indkomstgrupper, og det er på sin plads at gøre. 76

77 Vi i Siumut mener, at alle børnefamilier, der bor i selvstyrets og kommunernes udlejningsejendomme bør have den gode. Vi i Siumut mener, at vi skal hjælpe børnefamilierne, uden at forskelsbehandle nogen. Udviklingen på jorden kører for fuld drøn på alle områder. Det kan være dyrt al følge med i denne stærke udvikling, ikke mindst, når vi tænker på børns og unges interesser og nye livsstil. Til alt held følger børn og unge med i de nye tider, og vi kan nu konstatere, at børn og unge er bedre til at følge med i udviklingen end voksne mennesker. Det er ikke billigt at følger med i tiden for børnefamilier. I forbindelse med den tekniske udvikling, er det i dag blevet en selvfølge for børn og unge at have mobiltelefon og egne computere. Denne udvikling er selvfølge og til al held er vore børn med i udviklingen. Uden at lyve kan vi konstatere, at børnefamiliers pengeforbrug er steget betragteligt end i gamle dage i forbindelse med det at følge med i udviklingen. Derfor mener Siumut, at det er nødvendigt at støtte alle børnefamilier økonomisk, og dette kan opnås ved at give 7,5 % nedslag i huslejen pr. barn. Til sidst skal vi gøre opmærksom på, at ordningen, som vi foreslår allerede i brug ved boligstøtte-ordningen. Vi siger tak til Siumuts ordfører og nu er det Andreas Uldum, der vil kommentere det ordførerindlæg. Andreas Uldum (D) Forinden vil jeg få uddybet hvis jeg må citere noget lidt? Hvor Siumuts sagde før at børnefamiliernes forhold blev mærkbart forbedret. Jeg vil gerne have dette udsagn uddybet om hvad I mener med det udsagn. Så er det ordfører, vær så god. 77

78 Karl Lyberth (S) Ja her tænker man på at Inatsisartut med hensyn til at tage en ny stillingtagen og i forbindelse med socialreformen har fået oprettet socialreformkommision som Olga Poulsen Berthelsen på vegne af Inuit Ataqatigiit også kom ind på og efterfølgende har man lavet en ny ordning ved boligsikringsordningen og efter reformen i 2001, så er det familier med små børn og børnefamilierne de blev hjulpet bedre i forhold til andre. Og denne såkaldte boligbørnetilskud og det fradrag man gav i forbindelse med huslejen den blev afprøvet dengang. Og det er det som jeg her har nævnt, at siden 2001 så er der sket nogen forbedringer eller moderniseringer på boligsikringsområdet. Vi siger tak. Og den næste der vil sige noget det er Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Juliane Henningsen (IA) tak. Først så skal jeg lige gøre opmærksom på og udtale, at vi har principholdning i Inuit Ataqatigiit at socialudvalget og på socialområdet, at man tænker de offentliges ansvar og forpligtelser, så må man respektere på at familierne er divergeret placeret med hensyn til velfærd og økonomi. Og vil jeg gerne spørge, at da man lavede en ændring i 2001, hvor man på baggrund af familiernes indtægter om man har lavet en ordning, så har Siumut været primus motor i forbindelse med en sådan beslutning. Siumut er vidende om at de socialdemokratisk politik, hvor det er at man i fællesskab løfter byrderne og råber de højt om at de skal være gældende for alle uanset indtægtsgrundlaget, det er det de er ude efter. Tak så er det ordfører. Karl Lyberth (S) At Siumuts princippolitik det er at vi alle sammen skal hjælpe hinanden og dem der har mest råd på forskellige måder, at de også kunne betale mere. Det har vi ikke noget imod. Og i vores forslag her og netop baggrunden dertil er, at vi alle sammen er vidende om at familier i Grønland og især dem der bor i de offentliges udlejningsboliger, fordi man her i forslaget kun fokusere på familier der bor i udlejningsboliger og ikke dem der bor privat. Og disse børnefamilier har blandt andet nogen store økonomiske problemer, hvor de for pengene til at 78

79 række fra dag til dag og lever sådan, at man er opmærksom på det. Og vi er opmærksomme og det er derfor vi har fremsat dette forslag. Og som et eksempel i et af aviserne kunne vi læse for kort tid, kunne se, at en enlig mor med 3 børn og selvom hun får en god løb, hvor hun til næste månedsløn er hendes midler ikke nok. Da vi kan se disse problemer også fordi vi ser dem hver eneste dag, og det er sådanne udmeldinger hver eneste dag, at disse problemer er reelle. Og det er blandt andet på baggrund deraf at vi via dette forslag, at afhjælpe børnefamilier, der har problemer i økonomien og vil gerne afhjælpe dem. Og jeg vil gerne lige udtale ligesom Doris Jakobsen og Ruth Heilmann på vegne af Siumut har sagt, at det er i orden at dette forslag uanset om man er uenig i princippet, men man kan være enig i essensen. Og nu er det medlem af Naalakkersuisut for boliger. Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger (D) Ja tak. Her i forslaget med hensyn til Siumuts forslag, den kan forstås, at man skal få vurderet det det vedrører boligsikring og derfra skal midlerne tilgå til det I har stillet forslag om. Men dem der kan opnå boligsikring, det er mellem-, og lavindkomstgrupperne. Og ikke dem der har midler nok. Det står meget klart. Men hvis alle får 7,5 % har I så fået beregnet og undersøgt hvor mange midler man skal bruge. Og hvis det overskrider boligsikringsudgifterne, hvorfra midlerne så skal hentes? Tak så er der ordføreren. Karl Lyberth (S) Ja tak. Til medlem af Naalakkersuisut for boliger og med hensyn til hans spørgsmål. Først så skal jeg lige udtale at med hensyn til boligsikring at den maksimumindtægtsgrænse og hvis Naalakkersuisoq for boliger ikke ved så er der kr. som skal det være hustandsindkomst, så ophører boligsikringsordningen. Og med hensyn til vort forslag her, at hvis man indføre disse 7,5 % og med hensyn til dem der bor i samtlige offentlige udlejningsboliger så skal vi sige, at der kan være tale om ca børn, altså børn under 18 79

80 år. Dengang da man havde sådanne opsparingsordninger for børn under 18 år, så har man beregnet til at det har været børn og det ud fra disse tal, at når man får dem beregnet, og hvis den gennemsnitlige husleje er, så vil den være på omkring 6,5 millioner kroners udgift. Og derfor med hensyn til de boligsikringsmidlerne at de eventuelt kan være højere, og jeg kan ikke forstå hvorfor Naalakkersuisut for boliger er bekymret, fordi boligsikringsmidlerne er på 75 millioner kroner i år, og det kan du se i konto hvis du vil få dette dokumenteret. Og derfor vil udgifterne ikke stige mere end udgifterne til boligsikringsordningen hvis man vil opnå børneboligtilskud, det vil koste omkring 6,5 kroner denne ordning som vi foreslår. Vi siger tak og den næste der har bedt om ordet, der er medlem af Naalakkersuisoq for sociale anliggender. Vær så god. Malina Abelsen, Medlem af Naalakkersuisut for Sociale anliggender (IA) Tak. Her har vi et eksempel igen, igen på at der er forskellige måder at opfatte det her med lige tilbud til alle, det er et typisk eksempel på at man tænker forskelligt i forhold til hvem der har behov for støtte i vores samfund. Er det dem der ikke har så mange penge mellem hænderne eller er det dem som udmærket kan klare. Og her er jo et oplæg til at vi skal hjælpe nogen, der måske udmærket godt kan klare sig. Og jeg kunne godt tænke mig at spørge hvor incitamentet til at købe egen bolig også bliver af i det her for børnefamilier? Og så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad man tænker om at der i boligsikringen tages allerede temmelig meget højde for dem der har børn og dem der ikke har børn. Og hvis man så siger, at det kun yderligere ville koste en hvis sum penge, hvad så med dem der ikke har børn? Vi siger tak, så er det ordføreren. Karl Lyberth (S) Ja til dit spørgsmål kan det nogen gange være lidt forunderligt at Naalakkersuisut for sociale anliggender kan være at selvom forslaget kan være gode og gavnlige for børnefamilierne at den så kommer fra Siumut og ikke kun tænker på for meget på forslaget, men man tænker på 80

81 personen eller partiet der stiller forslaget, selvom det er bedre at man finder ud, hvilken grundlag og hvilken udgangspunkt og ikke kigge så meget på partiet. Og her at incitamentet til at familierne selv kan købe deres egen bolig, der er vi ikke bange for fra Siumut at denne børneboligtilskudsordning og hvis den bliver indført, så er vi ikke bange for at det vil være nogen der ville købe flere af deres egne boliger. Vi regner fuldt ud med at familier der har råd også til stade vil altid ønske at få deres egen bolig, og hvem som helst kan ikke modsige, fordi det vil også være glædeligt at få deres egen bolig som de selv kan eje. Og med hensyn til boligsikringsordningen, ja det er børnefamilierne også tilgodeset i stort omfang boligsikringsordningen og det er vi også glade for. Og som jeg har sagt fra Siumut og som Inuit Ataqatigiit har fremsat, så er det i orden, at selvom dette forslag ud som sådan, men det er at man kigger så meget på de familier der har behov, og med hensyn til at få dem afhjulpet så kan vi kigge mere på at få undersøgt denne boligsikringsordningen, fordi det er familier der har behov for hjælp og få dem hjulpet. Og hun kom også ind på og spurgte om familier uden børn, men det er i orden. Nu er det så Andreas Uldum, Demokraterne. Andreas Uldum (D) Ja tak. Du modsiger dig selv i sine bemærkninger, at i det spørgsmål så sagde du at dem der har mere råd, at dem der råd, de kan betale mere, men her i det fremlagte så sagde du, derfor mener vi i Siumut at det er nødvendigt at støtte alle børnefamilier økonomisk. Og her kan jeg tænke meget på, at hvis jeg for eksempel kommer med et eksempel, at jeg har måske 2,5 millioner kroners årlig indtægt, så vil jeg også blive hjulpet, fordi det står her, fordi det er alle børnefamilier. Er det ikke at modsige dig selv ved at komme med en sådan udmelding? Og så er det ordføreren. Karl Lyberth (S) Ja tak. Det er et spørgsmål. Jeg mener ikke, at jeg modsiger mig selv. Og her det så også alle børnefamilier i vores bemærkning, så skal jeg gøre opmærksom, at det er så dem der bor som lejere i de offentliges udlejningsboliger. Og min viden er meget lille med hensyn til de millionærer der bor i offentlige udlejningsboliger. Hvis jeg har haft sådan en indtægt, så vil 81

82 jeg selv sørge for at få mit eget, så er jeg overbevidst at næsten samtlige eller samtlige der har en sådan indtægt, de har allerede deres egne boliger og jeg regner ikke med, at de ville kunne bo i de offentlige udlejningsboliger. Forinden vi går videre så skal jeg lige udtale at ordføreren og der kommer nogen og markere sig. Nu er der 3 der har markeret sig og så lader vi dem tale, og så går vi videre til den næste ordfører. For hvis vi ikke gør det, så kommer vi aldrig videre. Og der er også andre dagsordenspunkter som vi skal nå. Der er flere, jeg tror på at der vil være flere der ønsker at sagen sendes til udvalg. Og nu er det så de 3 der vil sige noget, nu er det først medlem for Naalakkersuisut for boliger. Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger (D) Ja tak. Først så skal jeg lige gøre opmærksom at selvfølgelig har vi kendskab til de forskellige ret ningslinier der findes og ordføreren. Jeg mener, at han ikke har grund til bekymring, at hvis Naalakkersuisut at det er ud for partiet. Men dette forslag der blev fremlagt her og indholdet, det er det vi har taget stillingtagen til. Derfor kan jeg også at med hensyn til socialreformkommisionen og deres arbejde som de har udført i 2001 og det er blandt andet ud fra et, at vi har taget stillingtagen til jeres forslag. For dengang skete der en stor ændring, ifølge vores mening noget tilfredsstillende, men du kom med en besvarelse til mit spørgsmål, at udgifterne ikke ville være større. Men der har indtægter nok, de ville også få nogen midler. Og det kan ikke forstås anderledes, at hvis der er nogen hvis det er taget fra boligsikringsordningen og så er det måske lav-, og mellemindkomstgrupperne som vi må tage nogen midler fra, det midler de får også overgiver en stor kasse. Jeg vil gerne spørge om det er tilfældet? Og hvis det ikke er, så må man tage nogen midler et andet, så skal jeg spørge om hvorfra I vil tage disse midler? Ja tak så er det ordføreren. Karl Lyberth (S) Ja til medlem af Naalakkersuisut Jens B. Frederiksen, dertil skal jeg udtale at vores forslag fra Siumut, at vi ikke vil tage noget fra lav-, og mellemindkomstgrupperne, det er overhovedet ikke hensigten. Og det er ikke udgangspunktet for vores forslag her. Formentlig her at 82

83 børnefamilier der bor i de offentliges udlejningsbolig, for vi mener at det er temmelig mange som i dag har behov for hjælp. Og du sagde også at dem der har indtægter nok, de vil også få nogen midler. Hvem er det der har indtægter nok? Det er dette spørgsmål som blandt andet kan være vanskeligt at få besvaret. Og i den henseende så skal lige sige, at i henhold til boligsikringsloven, så er det der har indtægt på kr. så kan man ikke længere får boligsikring, en mand og far hvis de arbejder begge i en familie og den anden har SIK-løn og en der er ansat, at hvis de har kr. og oven i købet har 6 børn, så føler vi også at de har behov for en eller anden hjælp på en eller anden måde. Det er sådanne spørgsmål der hele tiden dukker og at vi bør gør et eller andet ved dem. Det er derfor vi har fremsat dette spørgsmål, fordi vi kan se at børnefamilier der bor i de offentlige udlejningsboliger, der er mange af dem, der har behov for hjælp. I denne henseende så mener Naalakkersuisut at det er på baggrund af bestemt parti eller i henhold til en bestemt person, at de ikke vil tage stilling til den og det er helt i orden og det er også taknemmeligt at få denne bemærkning og det tager jeg til efterretning. Og selvfølgelig da vi skal samarbejde i fremtiden, at vi samtlige partier også i opposition, så håber jeg på, at denne udmelding og når vi så fremsætter vores forslag fra Siumut, at den vil også blive brugt. Ja jeg ønsker at du kommer med korte besvarelser, fordi der plejer at være så mange lange forklaringer. Nu er der en der allerede har markeret sig og det er så medlem af Naalakkersuisut for sociale anliggender, og efter når hun er hørt, så går vi videre. Maliina Abelsen, Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender (IA) Altså først og fremmest så vil jeg sige at det er fuldstændig lige meget hvor gode forslaget kommer fra. Gode forslag er gode forslag. Og dårlige forslag de er ikke så gode. Men jeg er altså stadigvæk lidt i vi?? om hvordan børnefamilier vil få incitamentet til at købe deres egen bolig hvis de for eksempel har 4 børn og det ved at det så giver hvor meget det bliver, omkring 30% nedsættelse i deres husleje, så har jeg virkelig svært ved at forstå at I så siger, at I ikke er bange for at det ikke giver incitamentet til at man skal købe sin egen bolig. Jeg kan ikke forstå. Hvordan skal man så ønske og sige, jeg vil virkelig gerne ud i min egen bolig, hvis man ved, at det kan økonomisk betale at blive siddende i en selvstyrebolig. Og så tænker jeg, hvad med dem der har spinket og sparet for at købe deres egen bolig, er det fair over for dem, at det så er børnefamilier i lejeboliger der kun skal tilgodeses. Og hvad med 83

84 de børnefamilier som er nødsaget til at leje sig ind hos private, fordi at der er en stor boligmangel i Grønland, hvad med dem, vil de ikke blive tilgodeset? Det gør de igennem boligsikringen. Ordfører. Karl Lyberth (S) Ja tak. Til Naalakkersuisoq for familier fordi hun ikke længere er medlem af Naalakkersuisut for sociale anliggender, hun er medlem af Naalakkersuisut for familier og med hensyn til hendes bemærkninger. Dertil skal jeg udtale, at når man tænker sådan, at de ikke længere har lyst til at købe deres egen bolig, så må de ikke hjælpes længere. Jeg mener at sådanne tankegange, når man er medlem af sociale anliggender, den er meget farefuld. For hvis vi kommer til at sige sådan, ja det er i orden, så har de ikke behov for hjælp, således at de selv kan få deres eget hus. Selvom vi kan se at de har behov for hjælp disse børnefamilier. Vi ser det hver eneste dag, at de har behov for hjælp fordi de har problemer og blot fordi at de skal have deres egen hjem, så skal de ikke hjælpes. Det er ikke sådan en tankegang vi skal have. Og som jeg har sagt at i vores forslag fra Siumut og med hensyn til det, at med hensyn til husleje, at der indføres børnetilskud til vores forslag, der er vi bange for at børnefamilier vil miste lysten til at købe deres egen bolig. Fordi vi tror på at børnefamilier, der har råd og dem der kan have en opsparing også nok skal får deres egen bolig. Også fordi det er mest sund for en person og jeg er overbevidst om at det er mest glædeligt, at man har deres egen bolig, man har sit eget hus. Derfor at der kommer sådan ængstelse fra Naalakkersuisoq for sociale anliggender, den har jeg meget svært ved at forstå, hvad hun er bange for. Jeg siger tak. Og vi siger dermed tak til Siumuts ordfører og her skal jeg lige udtale, at jeg har sagt at flertallet ønsker at sende den til udvalg, men i henhold til det skrevne så har Inuit Ataqatigiit allerede og Siumut taknemmelig for at Inuit Ataqatigiit fremkommer med et kompromisforslag. Og derfor mener jeg, at man må sende punktet til udvalg. Og den næste er Andreas Uldum fra Demokraterne. 84

85 Andreas Uldum (D) Tak. Vi har her at gøre med et forslag fra Siumut, der går ud på at give et økonomisk tilskud til børnefamilier ved at reducere huslejen for disse. Forslaget fremstår ubegrundet og manglen på argumenter er slående. Jeg er derfor nødt til at stille følgende spørgsmål til Siumut. Er det kun folk, der bor til leje, der skal have reduceret deres husleje? Har Siumut regnet på, hvad forslaget kommer til at koste? Hvordan har Siumut forestillet sig, at forslaget skal finansieres? Svarene på disse spørgsmål burde have været med i Siumuts begrundelse for forslaget, da de er helt essentielle for Inatsisartuts mulighed for at tage stilling til forslaget. Det mangelfulde arbejde med forslaget gør desværre, at vi som medlemmer af Inatsisartut er nødt til at henholde os til det svarnotat, der er udarbejdet af Medlemmet af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik. Medlemmet af Naalakkersuisut afviser forslaget med den begrundelse, at boligbørnetilskuddet blev afskaffet i 2001 som led i den omfattende boligreform, der blev gennemført på baggrund af Socialreformkommissionens anbefalinger om at boligbørnetilskuddet skulle erstattes af en stærkt forbedret boligsikringsordning. Dette tiltag har betydet, at lavindkomst- og mellemindkomstgrupperne er blevet tilgodeset, hvilket vi fra Demokraterne bakker op omkring. Vi er derfor enige med Naalakkersuisut i, at dette forslag bliver afvist. Vi siger tak til Demokraternes ordfører Andreas Uldum. Olga P. Berthelsen har bedt om ordet. Olga P. Berthelsen (IA) 85

86 Tak. Jeg vil gerne spørge Demokraterne med hensyn til vores ordførerindlæg fra Inuit Ataqatigiit med hensyn til afslaget fra forslaget fra Siumut. Men henviser til udvalgsbehandling i forbindelse med børneboligtilskudsordningen at forbedring af dette med hensyn til vores ønske fra Inuit Ataqatigiit, hvad mener I om det? Og kan I støtte dette fra Demokraterne? Ordføreren. Andreas Uldum (D) Tak for spørgsmålet. Vi tager hensyn til at flertallet henviser til udvalgsbehandling. Selvfølgelig vil Demokraterne hermed arbejde på sagen i udvalget. Tak. Og nu er det Karl Lyberth, Siumut. Karl Lyberth (S) Andreas Uldum i det indlæg du kom blandt andet ind på eller fremsatte nogle spørgsmål til Siumut. Du spurgte er det kun folk der bor til leje der skal have reduceret deres husleje? Meget klart står det i vores begrundelser i forslaget at det er børnefamilierne det drejer sig om, som bor til leje i almennyttige boliger. Så har også medlemmet for Naalakkersuisut for boliger har også spurgt om, hvor meget det kommer til at koste og jeg har besvaret hans spørgsmål. Ja det er altså disse ting I fremkom med ca. 3,5 millioner kroner ud fra mine beregninger. Og så spurgte du hvordan forslaget skal finansieret. Det var 6,5, der er mange muligheder hvis man tænker sig godt om. Så kan man også finde frem til de forskellige muligheder i udvalgsarbejdet og finanslovsforslaget er endnu ikke tilendebragt. Ja man kan også reducere antallet af medlemmer af Naalakkersuisut, der er masser af muligheder til at finde finansieringsmulighederne. Et af mulighederne kan også være at lystbådene pålægges afgift, der er masser af muligheder. Ja vi kan gå i søvne og oppositionen kan finde frem til disse andre og til slut skal jeg blot sige, at det er mig en stor glæde at forslaget, hvis den går til udvalgsbehandling så er vil vi være med i dette arbejde. Og det er jeg taknemmelig for. Det skal ikke være tvivl om at vi vil have et godt samarbejde. 86

87 Og spørgsmålene er blevet besvaret og hvis du har noget på hjertet desangående, så er du velkommen. Jeg skal præcisere at jeg i forbindelse med mit arbejde i Inatsisartut og det er ikke mit ansvar, hvordan Naalakkersuisut vil besvare forslagene. Ja du fremkom med forskellige muligheder med hensyn til finansieringen og det er lystbådene man kom hele tiden ind på, som kan være meget dyre som store indtægtskilder. Det er jeg lidt i tvivl om. Og det er vores forskel. Men du skal regne med at det vil være i dette samarbejde og jeg frem til dette kommende samarbejde. Tak. Naja Petersen, Atassut har bedt om ordet nu. Naja Petersen (A) Tak. Demokraternes ordfører Andreas Uldum vil jeg gerne spørge med hensyn til Siumuts forslag med afslaget fra jeres side, ikke engang henvisning til udvalgsbehandling. Og så for lidt siden, så var det Inuit Ataqatigiits ordfører Olga P. Berthelsen som gjorde opmærksom på at kompromissøgende med hensyn til Siumuts forslag, hvilken holdning har I? Jeg vil gerne have uddybet fra dig. Giver I afslag til udvalgsbehandling men på den anden side så siger I, at I har viljen til at være med i samarbejdet i udvalget. Kan du ikke lige uddybe dit afslag, vil I henvise til udvalgsbehandling, men eftersom I giver afslag, så har I viljen til at være med i samarbejdet i udvalget. Ja tak. Ordføreren. Andreas Uldum (D) Tak for spørgsmålet. Jeg vil ikke hvilke arbejdsmetoder I bruger i Atassut. I forbindelse med afslaget så er det så flertallet der ligesom henviser til udvalgsbehandling, så er det ikke i Demokraternes ånd, at vi ikke vil være med i samarbejdet, når flertallet henviser til udvalgsbehandling selvom vi ikke har henvist til udvalgsbehandling. Nu er det medlemmet af Naalakkersuisut for boliger. Tak. Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger (D) 87

88 Tak. Jeg vil blot lige stille dig et spørgsmål. Hvad er det I giver afslag på med hensyn til overskriften fra Siumuts forslag? Er det andre indhold, med hvilke begrundelser I vil være med i samarbejdet i udvalget, er det på baggrund af overskriften, er det så Inuit Ataqatigiits ordførers forslag om, at man behandler boligsikringsordningen, hvilken af delene er det i giver afslag for? Ordføreren. Andreas Uldum (D) Jeg synes at jeg i mit indlæg fremgår klart, at det er de manglende begrundelser for forslaget der bliver at vi giver afslag på. Men med hensyn til Inuit Ataqatigiits henvisning til udvalgsbehandling men Inuit Ataqatigiits forslag om udvalgsbehandling det er det vi går ind for samtidig med at vi giver afslag for selve forslaget og vi ser frem til dette samarbejde. Ja tak. Nu er der Kristian Jeremiassen, Siumut. Kristian Jeremiassen (S) Tak ordstyrer. På baggrund af det fremlagte så synes jeg, at jeg skal fremkomme med mine egne bemærkninger. Jeg synes ikke at vi har manglende begrundelser i vores fremsættelse af forslaget. Også fordi det allerede i overskriften fremgår klart, at det er børnefamilierne der vil blive hjulpet i forslaget. Det er endnu engang underligt at landsstyrekoalitionen nemlig Demokraterne, Kattusseqatigiit Partiiat og Inuit Ataqatigiit ligesom har muligheder med hensyn til børnenes levevilkår. Samtlige forslag der vedrører børn burde kunne tages med kyshånd og på baggrund af det forslag er fremsat fra Siumut. Jeg synes at børnefamilierne at mange af dem her i Grønland ved at gå ind for forslaget lige vil blive afhjulpet. Også fordi mange børnefamilier her i Grønland lever fra dag til dag, fra måned til måned ved også at leve som fra hånden til munden. Og forbedringen i forbindelse med forslaget, det er 7,5% altså med hensyn til tilskuddet, det er forslaget, og jeg synes at man skal tage imod det. Idet jeg mener at børnenes forbedring af levevilkårene for disse børn kan uden at sætte spørgsmålstegn med hvor det kommer fra. Jeg skal blot gentage, at jeg finder det underligt, at man i forbindelse at de har uenigheder med 88

89 hensyn til børnenes levevilkår selvom vi har fremsat et forslag til forbedring af børnenes levevilkår. Ja jeg skal gøre opmærksom forinden ordføreren får ordet. Demokraterne har allerede sagt, at de vil være med i samarbejdet med hensyn til Inuit Ataqatigiits tillægsforslag. Og det er meget klart og derfor er det ikke nødvendigt med disse gentagelser. Derfor skal jeg gøre opmærksom på. Ja Demokraterne de har givet afslag, men vil alligevel være med til et samarbejde med hensyn til Inuit Ataqatigiits tillægsforslag. Ja de fastholder deres synspunkt, altså Demokraterne har i nogen indvendinger eller bemærkninger. Andreas Uldum (D) tak formand og hans uddybende bemærkninger. Kristian Jeremiassen jeg tager hensyn til dine synspunkter og med hensyn til forståelsen af dette spørgsmål. Det er din forståelsesevne, det tager jeg også hensyn til fordi vi har svært ved at forstå forslagets begrundelser. Uanset hvem det er, og hvilke partier det, det er ikke partierne der er afgørende for at vi tager stilling til de forskellige forslag. Det er ikke første gang vi siger det. Når forslagene ikke er gode nok, så er vi villige til at samarbejde om det og vil være med til at vedtage disse forslag. Jeg synes også derfor, at vi, det er mit håb, at vi ikke gentager denne svada hele tiden. Hvis vi altså giver et afslag fordi vi ikke kan synes som et bestemt parti, og man prøver på at fremhæve her, vi tager hensyn til samtlige partiers forslag og vurdere disse ud fra indholdet. Jeg er helt enig med ordføreren at man ikke skal gentage sig hele tiden. Vi skal lige have 2 bemærkninger fra salen, først Olga P. Berthelsen vær så god. Olga P. Berthelsen (IA) Jeg vil blot sige til Kristian Jeremiassen Siumuts udmelding om at man ligesom er blevet uenige med hensyn til forbedring af børnenes vilkår. Det finder jeg ikke er på sin plads, men jeg synes, at det er en stor tilnærmelse vi har gjort i forbindelse med børnetilskuddet at børnenes levevilkår det bliver forbedre, det er hensigten. Det er det vi snakker om, selvom vi gav afslag for forslaget så er vi med i Siumut. Og derfor er det ikke på sin plads at man ligesom bliver, at vi bliver vurderet for at være imod forbedringer af børnenes levevilkår. Det er slet ikke tilfældet synes jeg. 89

90 Næste bliver Hans Enoksen, Siumut. Vær så god. Hans Enoksen (S) Tak formand. Demokraternes ordfører Andreas Uldum, Demokraterne, jeg har svært ved at forstå og med hans begrundelser for afslaget, at fordi for manglende begrundelser i vores forslag. Og samtidig siger, at de vil være med i samarbejdet i udvalget. Sådan kan man ikke føre en politik. Det er altså en ændring af synspunkter fra minut til minut. Derfor er det mig en stor glæde at Inuit Ataqatigiit ville lave en kompromisløsning idet vi arbejder for at forbedring af børnenes vilkår så de trygt kan opvokse i deres egne hjem. Og Demokraterne burde være med i dette samarbejde i nu må de vise at de virkelig ligesom forsvare børnene og ikke fremkommer med tomme ord. Altså forbedring af huslejen. Jeg siger tusind tak til Inuit Ataqatigiit for den samarbejdsvilje de har vist. Ordføreren vær så god. Andreas Uldum (D) Hvis jeg har udtrykt mig uklart, det vil jeg meget gerne beklage med hensyn til vores at vi ændres vores politik fra minut til minut. Den vil jeg ikke besvare, det må du holde for dig selv. Og jeg skal lige påminde om at vi har et meget bredt samarbejdsform med hensyn til børnenes vilkår. Du skal ikke pådutte os at vi slet ikke har nogen initiativer hvad angår børnenes levevilkår. Det er ikke virkeligheden. Vi siger tak til Demokraternes ordfører Andreas Uldum. Næste bliver Atassuts ordfører Naja Petersen, vær så god. Naja Petersen (A) Vi har her at gøre med et forslag fra Siumut, der går ud på at give et økonomisk tilskud til børnefamilier ved at reducere huslejen for disse. 90

91 Forslaget fremstår ubegrundet og manglen på argumenter er slående. Jeg er derfor nødt til at stille følgende spørgsmål til Siumut. Er det kun folk, der bor til leje, der skal have reduceret deres husleje? Har Siumut regnet på, hvad forslaget kommer til at koste? Hvordan har Siumut forestillet sig, at forslaget skal finansieres? Svarene på disse spørgsmål burde have været med i Siumuts begrundelse for forslaget, da de er helt essentielle for Inatsisartuts mulighed for at tage stilling til forslaget. Det mangelfulde arbejde med forslaget gør desværre, at vi som medlemmer af Inatsisartut er nødt til at henholde os til det svarnotat, der er udarbejdet af Medlemmet af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik. Medlemmet af Naalakkersuisut afviser forslaget med den begrundelse, at boligbørnetilskuddet blev afskaffet i 2001 som led i den omfattende boligreform, der blev gennemført på baggrund af Socialreformkommissionens anbefalinger om at boligbørnetilskuddet skulle erstattes af en stærkt forbedret boligsikringsordning. Dette tiltag har betydet, at lavindkomst- og mellemindkomstgrupperne er blevet tilgodeset, hvilket vi fra Demokraterne bakker op omkring. Vi er derfor enige med Naalakkersuisut i, at dette forslag bliver afvist. Vi siger tak til Atassut ordfører Naja Petersen. Er der nogen der har bedt om ordet, det er ikke tilfældet. Så siger vi tak til Naja Petersen, Atassut. Næste bliver Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Jakob Skade (KP) Vi vil fra Kattusseqatigiit Partiiat kommentere Siumut s medlemmer af Inatsisartut s forslag således: Indledningsvis vil vi fra Kattusseqatigiit Partiiat indskærpe, at Socialreformkommissionen allerede i årene , mens Siumut var førende, har indsamlet masser af forskellige 91

92 oplysninger fra hele kysten ved brug af store omkostninger, talrige møder samt masser af energi, hvorfor Siumut s medlemmer af Inatsisartut blot genbekræfter ved deres forslag, at daværende landsstyrekoalition, mens tid var, ikke har færdiggjort heller ej koordineret de opgaver og indstillinger, som Socialreformkommissionens betænkning bød på ved efterårssamlingen 1997 ordentligt, heri inklusiv sager vedrørende børnefamilier. Kort sagt, havde den daværende landsstyrekoalition blot taget Socialreformkommissionens arbejde alvorligt fra begyndelsen, ville problemerne idag nok være mindre omfattende. Vi vil dog ikke blot holde os til dette fra Kattusseqatigiit Partiiat, idet vi takkeligt er kommet med i Naalakkersuisut-koalitionen, hvorved vi har været med til at opstarte forskellige tiltag vedrørende forbedring af børn, børnefamilier og ikke mindst mindre bemidlede familiers vilkår, eksempelvis er skatte- og velfærdskommisionen nedsat og man arbejder for tilpasning af erhvervsmulighederne i henhold til beliggenhed osv. Der foretages prioritering og koordination tilsvarende reelle forhold og med omhu. For derved at sikre ikke mindst mindre bemidlede børnefamilier endnu bedre muligheder. Kattusseqatigiit Partiiat støtter Naalakkersuisut s stillingtagen til at lempe for samt forbedre børnefamiliers vilkår. Hvorfor vi, efter skatte- og velfærdskommissionens færdigbehandling, regner med revurdering af de forskellige tilskudsformer. Med disse bemærkninger godtager jeg samt tager Naalakkersuisut s besvarelse til efterretning. Tak til Kattusseqatigiit Partiiats ordfører Jakob Skade, er der nogen der har bedt om ordet, det er ikke tilfældet. Medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) 92

93 I Kattusseqatigiit Partiiats ordførerindlæg, derfra kan man udlede at skatte og velfærdskommisionen er blevet etableret og ud fra det vi har kendskab til så er denne kommission endnu ikke etableret. Derfor vil jeg gerne vide hvornår denne kommission er blevet etableret eller nedsat? Ordføreren. Jakob Skade (KP) Tak. Det er planerne fra nuværende Naalakkersuisut med hensyn til servicering af samfundet og så er der landsstyrekoalitionen som danner sit grundlag i at man skal servicere samfundet som helheden. Det er det vi har til formål og for at styrke arbejdet i videre i denne kommissions, altså for at styrke dennes arbejde. Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Tak formand. Kattusseqatigiit Partiiats ordfører Jakob Skade vil jeg lige gerne spørge, med hensyn til det der skete i 95 eller 97, altså det der skete for mange år siden, så er der jeres politik og det er på baggrund af det man kan se. Med hensyn til børnefamiliernes bedre levevilkår og omkring dette, hvilken holdning har I, fordi jeg ikke kan se hvilken holdning, kun at I prøver på at snakke om det der skete i Det er de nuværende forhold vi prøver på at diskutere og fremtiden. Tak. Ordføreren. Jakob Skade (KP) Tak. Nytænkning er nu startet og det er første gang det bliver snakket om i denne her sal. Det er ikke første gang vi hører det. Det er de henvisninger vi bruger. Det er altså efterårssamlingen, det er påmindelse jeg har sagt her. 93

94 Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Tak formand. Jeg vil gerne spørge Jakob Skade med hensyn til reducering af udgifterne for børnefamilierne på 7,5%, hvilken holdning har Kattusseqatigiit Partiiat til dette forslag. Er det nødvendigt eller er det ikke nødvendigt? Tak. Ordføreren. Jakob Skade (KP) Selvfølgelig er vi alle sammen opsat på at forbedre vilkårene men efterhånden som den økonomiske styring er blevet stammet så er disse forhold blevet meget meget centrale i debatten. Uanset årstallet så vil altså disse problemer blive taget op. Hvis vi altså vi kan lave ændringer til fordel for samfundet, og hvis vores økonomiske situation bliver ændret til det positive, så kan vi altid komme tilbage til disse spørgsmål. Det er den økonomiske stramning som ligesom kan være svær at tage på i hele samfundet. Vi har ellers også interesse forslaget,at forbedre vilkårene for samfundet. Det er så økonomien der er bestemmende. Tak medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) Tak. Ja med hensyn til børnefamilierne og med hensyn til lavindkomstgrupperne og det er det I har været inde på. Men det klare er at børnefamilierne og som de svageste i samfundet med hensyn til økonomien, deres vilkår er allerede forringet. For eksempel dem der har skolesøgende børn og som har dårlig økonomi og 9. og 10. klassernes skolepenge er blevet fjernet. Det er også det der spiller ind i vores forslag. Og så andre sager. Ja I henviser hele tiden til den kommende kommission, hvornår vil denne kommissions arbejde blive tilendebragt? Hvornår denne kommissions vil blive tilendebragt efter Kattusseqatigiit Partiiats mening? Altså deres resultater vil bliver fremlagt her i Inatsisartut til bearbejdning. Ja I har sagt at man henviser til udvalgsbehandling, kan vi regne med i den nærmeste fremtid en forbedring af levevilkårene for børnefamilierne? Vi fornemme jo negative ting i forbindelse med finanslovsforslaget for

95 Ordføreren. Jakob Skade (KP) Tak. I den nuværende finanslov og de ændringer, de er allerede blevet fremlagt og det har vi allerede fået. Med hensyn til dit spørgsmål hvornår arbejdet bliver til endebragt, og hvis jeg skal sætte en dato på, det er ikke på tide at sige det også fordi vurderingerne skal ske før og at de eventuelle resultater vil blive fremlagt for os og vi skal nok også være klar til at modtage disse opgaver. Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Tak formand. Kattusseqatigiit Partiiats ordfører Jakob Skade med hensyn til snakker meget om den meget stramme økonomi vi har. Det drejer sig ca. 6 millioner kroner og vi snakker om 6 milliarder med hensyn til næste års finanslov. Hvis man har viljen, så kan man meget nemt finde de 6 millioner kroner. Og hvis man tager det alvorligt med hensyn til forbedring af børnenes levevilkår idet vi alle sammen under valgkampen har snakket om forbedringer af børnenes levevilkår. Men da det så blev tiden på tide, så er det så andre meninger der nu er ved at dukke op. Og det er beklageligt, og det er så mit håb at flertallet udvalget eftersom de er udvalgsbehandlet, så vil I ikke være med i dette udvalgsarbejde. Ordføreren. Jakob Skade (KP) Tak. Jeg vil ikke komme nærmere ind på landskassens midler og hvis samfundet skal gå videre, det nævnte beløb, så er det meget nemt at skulle kunne finde frem til det beløb du nævnte. Men hvis der skal ske en spredning, så har vi ikke råd til alle de ønsker vi har. 95

96 Tak. Medlem af Inatsisartut Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen (S) Tak ordstyrer. Med hensyn til fremtidssikring af økonomien med hensyn til børnenes levevilkår, det er fremtidsfinansiering med hensyn til vore børn. Der skal være trygge rammer i hjemmet og så er det så forældrene, hvordan kan de så få lettet deres byrde. Siumut siger at vi skal dem muligheden, således at de har flere penge imellem hænderne og således at børnenes levevilkår bliver forbedret. Nu fornemmer jeg at Kattusseqatigiit Partiiat har forskellige meninger og udmeldinger, pog på baggrund af disse, prøver du på at henvise sagen til kommissionsarbejde. Nævne blandt andet skatte og velfærdskommissionen, den er ikke engang nedsat. Hvor bliver den nedsat? Den er ved at være fyldt. Og alle de opgaver I kan løfte det ligger bare i den store gryde. Du er med i koalitionssamarbejdet med hensyn til forslaget vedrørende børnenes vilkår, hvad er der i vejen med dette forslag? Ja det kan være i ser sammen så kan behandles i det udvalg der skal arbejde videre med sagen. Men først ordføreren. Jakob Skade (KP) Hvis jeg skal sige hvilke muligheder der er i forbindelse med forslaget, jeg har gjort det klart i det tidligere spørgsmål, det er så økonomisk opstramning der blev gældende for hele Grønland. Det er det som er ændret med hensyn til vores finansieringsmuligheder. Næste taler Jane Petersen Inuit Ataqatigiit Jane Petersen (IA) Når vi snakker om børnene og finder jeg lidt mærkeligt, og det er meget mærkeligt at vores talemåder her ser sådan ud og vi prøver på, at debattere for at sikre fremtiden og Siumuts ordfører Hans Enoksen har allerede sagt, at vi ikke vil bide skeer og hele tiden kigge tilbage, men de gør det alligevel for at kun har svaret sig i deres tid samarbejde i koalitionen. Det er for at forbedre vilkårene vi sidder her og med hensyn til børnene og vi må så ikke være dem 96

97 der ligesom forværrer situationen ved at nedgøre andre. Og med hensyn til at man fjerner skolepengene og hvordan man fjerner børneopsparingen, det er blevet så almindeligt at skolepenge for ældste klasser at de bliver nødt til at bære økonomien. Det er ellers forældrenes ansvar, at børnene skal have pengene. Ja, det er ellers forældrenes ansvar vi snakker om her hele tiden her og påstår at det er forbedring for vilkårene. Hvad har Kattusseqatigiit Partiiat om dette. Ordføreren. Jakob Skade (KP) Tak. Selvfølgelig vil jeg ikke komme tilbage på det passerede og jeg vil ikke kommentere nærmere med hensyn til levevilkårene her i samfundet, at det gør ondt på os alle sammen. Det gør ellers ondt for alle sammen. Og nu med hensyn til beskyldningerne, og når de er så store, det vil vi altså ikke glemme de nærmeste dage. Vi må ligesom altså prioritere i forbindelse med vores politik, det er blot en præcisering. Tak. Jeg vil lige erindre om, at det er et 25 Inatsisartut medlemmers bagland, der er blevet enige om, at den sendes til udvalg og derfor vil jeg gerne bede Jer, at når vi er færdige med de 3 der har markeret for at ville sige noget, så går vi videre. Den næste er medlem af Inatsisartut Kaali Olsen fra Inuit Ataqatigiit. Kaali Olsen (IA) Selvfølgelig så følges der Inatsisartut og Naalakkersuisut for at kunne servicere befolkningen og det er ud fra vores forestilling om service, at vi tager vores stillingtagen. Inuit Ataqatigiit vil lave en mere langsigtet ordning, vi vil have mere sammenhængende ordning. På hvilke områder det kan gøres mere fleksibelt, og hvis vi så tager beslutning med hensyn til enkelte poster, så vil vi stoppe dermed lappeløsninger, som ikke hænger sammen. Derfor har jeg fuld tiltro til, at den kommende kommission som man altid vender om, at den vil komme med gode forslag og forslag til at få forbedret samfundsvilkårene. Måske meget bedre end det der er blevet stillet forslag om, og mere sammenhængende. Derfor har jeg overhovedet ikke noget mærkeligt i, at man giver afslag for dette forslag. 97

98 Ordføreren. Jakob Skade (KP) Tak. Sådan nogle udmeldinger, at der også for os er, det er rettet mod os og derfor vil jeg gerne tage dem til efterretning og lige nævne, at Siumuts forslag har ikke nævnt hvilken, hvor mange midler det vil dreje sig om og derfor burde det også præciseret ligesom jeg har sagt det tidligere. Og det er til jeres oplysning, jeg har nævnt dette igen. Medlem af Inatsisartut Kristian Jeremiassen, Siumut. Kristian Jeremiassen (S) Tak formand. Til Inuit Ataqatigiits ordfører, det på tide at vi må have nogle fremtidsvisioner og planer. Også er der det med hensyn til skatte- og velfærdskommissionen, at se nu starter vores efterårssamling, så er det kun det man alene har fokuseret på. Det lyder som om, at vi ikke længere kan tage nogle beslutninger, også er det dem udefra, der vil tage beslutninger på vegne af os. Komme med besvare, så vi er blevet valgt til at tage beslutninger og ikke blot henvise beslutninger til nogle andre. Det er meget vanskeligt at forstå. Og det bliver også præciseret, at hvorfra man vil hente midlerne. I løbet af samlingen blev det også fremlagt fra Inuit Ataqatigiit, uden at tænke på, hvorfra man vil finde midler. Lige så snart der kommer noget fra Siumut, så bliver man altid spurgt, hvorfra vil i hente midlerne. Jeg mener, at vi også må tænke på vores tankegang med hvem der ikke kun tænker på, hvem der har stillet forslag, fordi vi er medlemmer af Siumut. At samtlige børnefamilier, der bor i de offentlige udlejningsboliger, det er dem der må hjælpes. Det er det vi skændes om. Det er vil være gavn til børnefamilierne, det er beklageligt at vi skændes om, at få forbedret børnefamiliernes vilkår. Hvis du vil kommentere det, så vær så god ordfører. Jakob Skade (KP) 98

99 Jeg kan kommentere det kort, at på nuværende tidspunkt, har man fået diskuteret her lang tid her i salen, at det vil blive børneudvalg. Lad os se deres beslutning, så skal vi nok alle sammen være med i arbejdet. Det er godt, som jeg allerede har sagt, ud af 31 så er 25 enige i, at man sender sagen videre og uanset om Kattusseqatigiit Partiiat ikke er med, så er det absolut flertal. Den sidste der vil sige noget er medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Tak formand. Jeg håber, at kommissionen som formand for Inatsisartut har sagt, de skal benævnes som en kommission og ikke et stående udvalg, at den behandler sine opgaver ordentligt og at de kan samles om dem, fordi jeg regner ikke med at sagen kan færdiggøres i Man kan måske nævne 11 og 12. Men med hensyn til familiers økonomi, den er placeret på et alvorligt sted og huslejen vil også stige. Det er derfor vi ellers opfordrer Naalakkersuisut til, at, da huslejen også vil stige, at børneboligtilskud må rettes. Men jeg er glad for, at det er et absolut flertal, der har sendt den til behandling i udvalget. Og tak for, at jeg kan kommentere noget herfra. Tak. På vegne af Kattusseqatigiit Partiiats ordfører Jakob Skade. Nu er det afsluttende med debatten og med 10 minutters taletid på vegne af forslagsstillerne Ruth Heilmann, Siumut. Ruth Heilmann (S) Tak formand. Jeg siger tak for den meget spændende debat. Det er korrekt og jeg skal heller ikke lægge skjul på, at vi fra Siumut har været spændte på med hensyn til vores forslag, hvilke kommentarer det ville afstedkomme. Selvfølgelig er vi også vidende om, at Naalakkersuisut for Sociale anliggender Maliina Abelsen ikke har støttet vort forslag, men jeg blev berørt og man bliver rørt, at vores forslag fra Siumut, selvom man gav afslag på den, men at man henviser den til udvalgsbehandling. Jeg vil også særskilt takke Inuit Ataqatigiits ordfører Olga P. Berthelsen, at hun fremkommer med et kompromisforslag til vort forslag, at man i 99

100 princippet med hensyn til at får forbedret vilkårene for børnefamilierne og vort forslag desangående blev hilst velkommen og derved gav os håb, at den i udvalg og hvad for et resultat det vil få, at vi også derigennem fik denne mulighed for at give overskud her i vores forslag fra Siumut, grunden dertil er, at selvfølgelig det at have børn i Grønland, det skal være noget attraktivt noget. At familierne har gode vilkår og det er den, der har den største værdi ud fra de samlede behov. Eller selvfølgelig har det altid været sådan, at værdien af familien, den har man også værdsat. Det at have børn i dagens Grønland i forhold til tidligere, kan det være, at børnefamilier med mange børn, de er blevet færre, men heldigvis har man til stadighed lysten til at få børn. Men det at få børn, det medfører et meget stort ansvar hos familierne og især i vort land, hvor udviklingen pågår og hvor der stilles masser af krav og der er masser af behov og krav om økonomi, krav om uddannelse, krav om velfærd. Derfor er familierne og især børnefamilierne, at de bliver behandlet bedst muligt fra de offentlige, det er et af de mest afgørende i dagens Grønlands. Og især lavindkomstfamilierne og endelig, at de også bliver støttet, det melder vi fra Siumut, at det er helt nødvendigt og jeg er overbevist om, at andre partier også tænker på denne målsætning og arbejde som sådan her i Inatsisartut og derfor at Inuit Ataqatigiit fremkommer med et denne ånd, det er vi meget glade for. Da man har fået debatteret forslaget meget indgående og langvarigt, så vil jeg ikke kommentere partiernes enkeltvist, men Kattusseqatigiit Partiiats ordførerindlæg med hensyn til Socialreformkommissionen har arbejdet i 2 år, deres opfordringer som i stort omfang har været udviklet og udbygget og især i de seneste år hos Inatsisartut selvfølgelig, men hvor man ikke fyldestgørende og tilfredsstillende har fået dem realiseret. Det bør vi alle sammen tage ansvaret for. Det er fordi det ikke kun er Siumut alene der deltog der, men det er altså samtlige partier også var medlemmer i Socialreformkommissionen dengang. Til Kattusseqatigiit Partiiat så blev der sagt, at man vælger at stoppe her i utide, det er så den. Vi vil heller ikke stoppe her sådan i utide i Siumut, fordi vi ikke vil stoppe i utide, så har vi taget forslag om, at hvor man kunne tage de videre skridt med hensyn til, at børnefamiliernes boligforhold bliver forbedret. Derfor vil jeg sige tak til dem der i princippet støtter forslaget, selvom man giver afslag på den, så vil den blive bremset hvis den bliver behandlet i udvalget og det har vi gode forordninger til. Og jeg håber også på, at den på en eller anden måde i 2010 her i efterårssamlingen, at man også i finansloven vil kunne komme med nogle tillæg og forbedringer på det område og få dem færdiggjort, uanset om der er tale om boligsikring eller huslejetilskud eller noget andet, der vil gavne familierne og gavne lavindkomster og endelig at man gør noget til gavn for dem. Så vil vi være meget taknemmelige for det fra Siumut. Tak. 100

101 Det er så vurderingen fra forslagsstilleren. Den næste der vil sige noget er Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit Olga Poulsen Berthelsen (IA) Først til Siumuts forslag og den indledning, som hun startede sine kommentarer med, at selvom hun er vidende om, at for det første at afslag om Naalakkersuisoq for Sociale anliggender, den er vi ikke enig i og finder det meget uacceptabelt og i henhold til den viden vi har, så er det mellem Naalakkersuisoq for Sociale anliggender der overhovedet ikke sagde noget, der gav afslag for dette forslag. Derfor mener jeg, at dette må Siumut få forklaret, at på hvilke områder Naalakkersuisoq for Sociale anliggender har givet afslag. Jeg mener det vil derfor blive redegjort, også fordi vi er vidende om fra Inuit Ataqatigiit, at Naalakkersuisoq for Sociale anliggender har arbejdet som medlem af Naalakkersuisut for at få forbedret familiernes vilkår. I forgårs har vi set hvor stort og hvor vigtigt hvid bog og hun har fået udarbejdet for at kunne hjælpe børnene og børnefamilierne, som jeg har set i forgårs her i Inatsisartut. Jeg vil også lige udtale, at vi finder det meget vanskeligt at skulle acceptere fra Inuit Ataqatigiit, at Kristian Jeremiassen fra Siumut i forbindelse med denne debat og med hensyn til børn, at han vil lade os som om vi skændes om børn. Jeg mener, at Kristian Jeremiassen bør forklare, eller Siumuts ordfører må forklare på hvilke områder Inatsisartut har skændtes om vedrørende børn. Vi mener ikke fra Inuit Ataqatigiit, at vi skændes om børn her i Inatsisartut. Så er det ordføreren. Ruth Heilmann (S) Tak Olga P. Berthelsen. Til Naalakkersuisoq for Sociale anliggender og hendes besparelser og hvis man læser den ordentligt, så står det afsluttende, jeg citerer lige: Med disse bemærkninger, så indstiller Naalakkersuisut at forslaget ikke bliver støttet. Undskyld, det er Naalakkersuisut for boliger der kommer med denne besvarelse, men Naalakkersuisut for Sociale anliggender har også i hendes bemærkninger, så kan man også 101

102 fornemme, at hun også ønsker vi får præciseret vort forslag og finder den betænkelig. Jeg mener det må være udtalt særskilt om, derfor så regner vi med, at det er hele Naalakkersuisut der står bag dette afslag. Men med hensyn til Kristian Jeremiassen fra Siumut og hans udtalelser, dem mener jeg, at jeg ikke kan kommentere, hvis han selv vil, så kan han få dem besvaret. Tak. Så er det Naalakkersuisoq for Sociale anliggender Maliina Abelsen (IA) Maliina Abelsen, Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender (IA) Jeg bliver også lige nødt til at pointere, at det ikke er mig der har skrevet det her svarnotat, selvom jeg er medlem af Naalakkersuisut. Det er Jens B. Frederiksen der har besvaret det her på vegne af Naalakkersuisut. Der hvor jeg måske kommer ind i billedet, det er i forhold til boligsikring og jeg synes, at det også er på sin plads, at jeg stiller nogle spørgsmål, der henleder opmærksomheden på boligsikring og på børne- og familieområdet, fordi det jo netop er sådan, at der bliver gjort rigtig meget for børnefamilierne på nuværende tidspunkt. Det er bare lige for at få konkretiseret præcist vi ved hvem vi snakker om og hvem der har besvaret herinde. Så er det ordføreren. Ruth Heilmann (S) Tak. Jeg ønsker selvfølgelig overfor Naalakkersuisoq for Sociale anliggender, at besvarelsen ikke kom fra hende, men kom fra Jens B. Frederiksen, men der er alligevel tale om et afslag til forslaget. Jeg ønsker, at den ikke nyder fremme. Jeg regner med, at det er på vegne af hele Naalakkersuisut i er fremkommet med denne besvarelse. Men med hensyn til boligtilskud, den vil man hente og opnå på en anden måde og lave nogle forbedringer. Hvis den bliver sendt i udvalg, hvor det er boligtilskud, så håber jeg også på, at man også vil kigge på Siumuts forslag, at det også vil blive medtaget i vurderingerne. 102

103 Hallo så vi kunne høre noget af, hvad sagde. Naalakkersuisut for boliger siger mange tak. Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger (D) Først til ordførerne, som også deltog i debatten, til dem alle vil jeg sige tak fordi denne debat har været meget spændende. Men så er det absolut flertal og når man så følger med i debatten, jeg har forstået, at det er absolut flertal og det er nemlig med hensyn til overskriften af forslaget, det er dette man har givet afslag på. Nemlig afhængig af, hvor mange børn man har, at man vil lave en nedsættelse af husleje med 7,5 % på hvert barn af dem der bor i de offentliges udlejningsboliger. Dette vil jeg sige tak for fra Naalakkersuisut, at flertallet er enige med os her, fordi det blev sagt flere gange her, at det er lavindkomstgruppen, det er dem der har små indtægter, det er dem der skal hjælpes. Men her i forslaget så er det jo alle, der skal have, blandt andet ægtepar som kan have i indtægter om året med 2 børn, og disse vil få 2 x 7,5 %, selvom de overhovedet ikke har behov for det. Vi fra Naalakkersuisut mener, at man via boligsikring, med hensyn til dem der har behov, de bliver hjulpet via den. Og som Inuit Ataqatigiits ordfører har sagt, så kan man selvfølgelig få diskuteret, hvordan grænserne for at kunne opnå boligsikring vil sige eller hvordan de skal kunne opfattes. Men det der står her, at det skal være gældende for alle, det er vi imod fra Naalakkersuisuts side. Mange personer kan selv sørge for deres egne børn afhængig af deres indtægter. Disse har ikke behov for at få tildelt fradrag i huslejen. Så blev det også nævnt, jeg mener, vil der igennem så er medlem af Naalakkersuisut for Sociale anliggender blevet misforstået, fordi hun sagde, hvad så med dem der bor i, der er lejere i private boliger, de vil ikke kunne få noget, fordi de får hjælp via boligsikringsordningen, men her i forslagsoverskriften, så vil de ikke blive hjulpet. Og her må vi også huske på, at forslagsstillerne her til forslaget, så står det meget klart, at midlerne vil blive taget fra boligsikringen. Det vil så sige, at man vil hente midler fra de der ikke har så meget at rutte med også give de der har mere, at de man tager midler fra lejer hos private og giver dem til de der ellers har råd. Derfor finder vi det meget vigtigt fra Naalakkersuisut, at man for forbedret børns vilkår og det er heller ikke sådan, at der blev fremsat sådanne forslag her, at vi ikke vil takle dem som et godt forslag netop dette forslag. At det så skal menes sådan, at Naalakkersuisut er i mod børn eller ikke vil hjælpe børnene. Det er via boligsikringen at børn der har det dårligt eller de der har dårlige økonomiske kår, de vil blive afhjulpet via deres forældre. Men jeg er glad for, at jeg her kan konstatere, at det sendes i 103

104 udvalg, således at man kan få debatteret boligsikringsordningen og det er lidt uklart, hvilket udvalg man vil sende sagen til. Men til Atassuts ordfører har henvist den til familieudvalget, så jeg regner jeg med, at det er det man kun vil være fælles om og boligsikringen vedrører familier og hører under Naalakkersuisut for Sociale anliggender netop dette område. Derfor håber jeg på, at når udvalget begynder at behandle denne sag, så håber jeg meget på, at man vil have et tæt samarbejde med Naalakkersuisoq for Sociale anliggender. Tak Det er korrekt, at Atassuts ordfører har henvist at denne sag fortsættes hos familieudvalget, men uanset det så er det Siumut og Inuit Ataqatigiit der henviste til boligudvalget, så vil jeg lige bede Siumut og Inuit Ataqatigiit i at overveje hvilket udvalg de helst vil se inden vi bliver færdige med behandlingen af dette dagsordenspunkt. Den næste der vil sige noget er medlem af Inatsisartut Doris Jakobsen, Siumut. Doris Jakobsen (S) Ja, for det første til medlem af Naalakkersuisut for Boliger, så vil jeg gerne spørge, idet du i din forrige tale har sagt, at børnetilskudsordningen skal have en anden struktur og men hensyn til virkeliggørelse af vores forslag, så at det vil blive uklart hvilken lovgivning der skal være gældende. Jeg vil også gerne vide hvilke henvisninger, der virkelig er tale om. Med hensyn til jeres begrundelse, med hensyn til jeres samarbejde, at vi bliver nødt til at afgive nogle penge til dem der allerede har, også fordi vi har fremsat et forslag om, at det er børnefamiliernes levevilkår der bliver lettet. Også fordi de har store udgifter til vuggestue m.m., til fritidshjem. Der får for at lette forholdene for disse familier, så har vi fremsat et forslag, også fordi det harmonerer med vores ånd i Siumut med hensyn til mindre bemidlede og mellemindkomstgrupperne også enlige forældre. Derfor er det os en glæde, at sagen bliver henvist til udvalgsbehandling, også fordi vi der kan komme frem til eventuelle kompromiser. Og med disse bemærkninger vil jeg fra Siumut henvise punktet til behandling i familieudvalget og vi kan gå ind for det. Naalakkersuisoq. Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger (D) Tak. 104

105 For det første vil jeg gerne lige bemærke, at man ikke for så længe siden, at medlem af Naalakkersuisut for Sociale anliggender har haft et pressemøde, hvor hun fremlagde forskellige planer. Vi finder det meget vigtigt fra Naalakkersuisut, at vi skal se på fremtiden og have nogle planer eller strategier på langt sigt. Også med hensyn til børnefamiliernes levevilkår. Og jeg kan sige, at vi er ved gennemgå en redegørelse vedrørende boligsikringen. Altså, jeg har i samarbejde med medlem for Naalakkersuisut for Sociale anliggender, vi gør et eller andet på noget tidspunkt, men disse sager er endnu ikke tilendebragt og jeg kan ikke sige hvornår de bliver færdige. Med hensyn til det forslag og at det er svært at forstå, dertil vil jeg blot sige, at det er altså den økonomiske del af forslaget, der er svært at forstå. Hvor skal vi hente pengene fra. Det er ligesom om man vil i første omgang har undersøgt, hvor mange penge der skal overflyttes fra boligsikringerne og til dette forslag, hvilke konsekvenser det ville få. Jeg vil blot gentage følgende, når man har børn så selvfølgelig koster, men når forældrene selv kan, så er det deres eget ansvar for at sørge for deres egne børn og det har vi hørt mange mange gange, ja, de skal have hjælp, hvis de har behov for det, hvis de ikke har mulighederne til at drage omsorg for deres børn. Netop fordi økonomien er begrænset. Men dem der allerede har i forvejen, de må selv sørge for deres egne børn. Det synes vi. Tak Medlem af Inatsisartut Ruth Heilmann, Siumut. Ruth Heilmann (S) Tak, først medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik siger jeg for hans for hans bemærkninger, fordi jeg kan fornemme, at fornemmer det således, at i vil gøre noget et eller andet med hensyn til børnetilskud igennem boligsikringsordningen. Det synes jeg, det er godt. Men de er meget opsat på at give afslag på Siumuts forslag. Men i forbindelse med, at den overgår til udvalgsbehandling og en af de begrundelserne er, at man delvist er for forslaget. Blandt andet med hensyn til tillægsforslaget fra Inuit Ataqatigiit med hensyn til boligsikringsordningen og ændringsforslaget. Fordi det er viljen til at tage det op i udvalget, hvis man har et kommissorium for udvalget, så kan man eventuelt også fremkomme med et alternativt forslag. Derfor er det så mit håb, at vi kan opnå resultater i forbindelse med behandlingen i udvalget. Jeg synes, at børnene og familierne ikke længere kan vente med hensyn til disse udmeldinger fra i foråret og fra i fjord, derfor med henvisning til disse betragtninger, så synes jeg, at dette forslag med hensyn til mindre bemidlede børnefamilier og for at gøre noget for dem igennem tilskud, vi gør noget for dem hurtigst muligt, uden at de 105

106 skal afvente for meget resultater. Vi kan måske også huske på 30. september, hvor der også er et pressemøde og det forslag har også været fremme det. Og nu er det medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik. Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger (D) Jeg forstår Inatsisartunut ilasortaq Ruth Heilmann således, at det er hendes egen personlige mening. Det er ikke spørgsmål. Dertil vil jeg blot sige med hensyn til børneområdet og de mange forskellige spørgsmål, det er på sin plads, at de bliver taget op hos medlem af Naalakkersuisut for Sociale anliggender og kan også forvente en reaktion fra hendes side. Tak. Medlem af Inatsisartut Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Olga Poulsen Berthelsen (IA) Med hensyn til at Naalakkersuisut satte spørgsmålstegn med hensyn til at lejere hos private udlejningsboliger og deres bekymring med hensyn til finansiering, det har vi stor forståelse for fra Inuit Ataqatigiit, netop fordi man i dette forslag hentyder til, at de børnefamilier der skal ligesom lettes for økonomien. Det er ikke familierne hos private udlejningsejendomme det drejer sig om, ellers bliver forskellen for stor. Og Dem der lejer sig ind i de private udlejningsejendomme, de kan være nogle der slet ikke har nogen bolig, blandt andet kan det være børnefamilier og det kan også blandt andet være studerende, som bliver nødt til at leje sig ind hos private med store huslejer. De har således mulighed for at få en boligsikring, også selvom de har lejet sig ind i private udlejningsejendomme. Og derfor med hensyn til Naalakkersuisoqs bekymring desangående, det har vi stor forståelse for. Jeg tager bemærkningen til efterretning. Tak. Næste bliver medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. 106

107 Hans Enoksen (S) Tak formand. Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og trafik jeg vil lige korrigere ham for hans usammenhængende bemærkninger, også fordi de er bange for, at vi vil hente pengene fra de mindrebemidlede, selvom vi snakker om boligsikringen fra de mindre bemidlede. Derfor synes jeg, at dette ikke skal gøres til et problem. Hvis i er bekymrede for de mindre bemidlede, så lad os ordne forholdende for dem også, fordi huslejerne vil stige til næste år og der er ikke noget der er sammenhængende med hensyn til jeres formål. Altså hvis finanslovsforslaget bliver vedtaget, så vil i ligesom fjerne goderne fra de mindre bemidlede, i vil fjerne skolepengene og børneopsparingen vil blive fjernet fra som har forældre, som ikke kan.(mobil der ringer, gør at man ikke kan høre hvad der bliver sagt) Disse. Der er ikke en sammenhæng i jeres formålsparagraffer. Hvis i tager det alvorligt at hjælpe de mindre bemidlede, så må vi finde løsningsmuligheder. Hvis i ikke gør det, så vil deres levevilkår bliver yderligere forringet. Tak. Tak. Medlem af Naalakkersuisut. Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger (D) Tak. Selvfølgelig kan vi ikke behandle alle aspekter i denne sag, men for eksempel der bliver sagt i dag i denne sal, at de store skoleelever skal sørge for sig selv, det er forældrenes pligt at sørge for deres børn. Det er forældrenes ansvar. Og hvis forældrene ikke har mulighed for at sørge for deres egne børn på grund af lav indkomststatus, så skal forældrene have den nødvendige hjælp for at de kan sørge for deres egne børn. Det er Naalakkersuisuts grundholdning. Med hensyn til, at du siger noget om usammenhængende politik. Siumuts ordfører, da vedkommende var her, så spurgte jeg meget klart, hvor vi skal hente pengene fra. Skal de hentes fra boligsikringen, men det er ikke kun de penge. Hvis de bliver kun de penge og hvis vi ikke henter yderligere midler fra andre konti, så selvfølgelig, så med hensyn til dem der ikke kan i dag på grund af, at de ikke kan få noget fordi de har for store indkomster og som de ikke har behov for, så selvfølgelig, så bliver vi nødt til at hente penge fra de mindre bemidlede. Jeg synes at disse bemærkninger er meget sammenhængende og vi vil ikke være 107

108 med til sådanne holdninger fra Naalakkersuisut. Vi mener, at dem der har behov for hjælpes, de skal hjælpes, ikke sådan at de får automatisk hjælp alle sammen. Med hensyn til at færdigbehandle sagen, det er ansvaret der er afleveret til Inatsisartut og der stadig mange, der har bedt om ordet. Den næste der har bedt ordet er medlem af Inatsisartut Kristian Jerimiassen, Siumut. Kristian Jerimiassen (S) Tak ordstyrer. Med hensyn til Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik og hans fremlæggelse fornemmer jeg, jeg vil gerne citere, idet han blandt andet sagde, når boligbørnesikringsordningen bliver indført, så vil reglerne blive uklare. Jeg forstår det således, at det er børnene der er blevet ofret. Det er administrationen der bliver sat i højsædet, hvor befolkningen bliver sat i bagside. Med hensyn til boligsikringen og med hensyn til de mindre bemidlede, vi vil ikke have, at deres vilkår bliver forringet. Børn der er under 18 år, hvis de får tilskud på baggrund af forældrenes boligforhold, så synes jeg, at det vil være meget gavnligt for folk. Her blev det fremlagt, at skatte- og velfærdskommissionen der er blevet nævnt flere gange, det er det man har nævnt. Jeg synes, at Naalakkersuisut også skal tænke på, at det er os her i salen der skal tage denne beslutning og med hensyn til familierne og med hensyn vores forslag, som skal lettes for deres byrder til næste år, det vil ellers være gavnligt for næste år. Vi kan ikke vente længere, priserne stiger, købekraften bliver forringet fra år til år, vi kan ikke blive ved med disse udsættelser. Medlem af Naalakkersuisut. Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger (D) Ja, det er meget glædeligt at Kristian Jerimiassen og hans bemærkninger har en samarbejdsvilje og det er også glædeligt, at Siumut også har viljen til at forbedre børnenes levevilkår. Vi er alle sammen enige om det, alligevel så synes vi ikke, at dette forslag og overskriften her sådan som den ser ud er vejen, en god gangbar vej. Med hensyn til administrationen, jeg tænker ikke nærmere over administrationen, at den vil blive forøget. Boligsikringsordningen bliver erstattet med noget andet, at så administrationen vil blive 108

109 forøget. Så med hensyn til andre forhold og med hensyn til dem der lejer sig ind hos private udlejningsboliger, og hvis ordningen bliver aktuelle, altså hvis de kan få de 7,5 % med hensyn til børnene, så kan man også forestille sig, at hvis de bliver inddraget i ordningen, så kan man også reducere ventelisterne eventuelt. Vi fra Naalakkersuisut ser frem til, at udvalget når de begynder at snakke om boligsikringsordningen hvilke resultater de vil opnå, derfor opfordrer jeg til, at man skal have et nærsamarbejde med Naalakkersuisoq for Sociale anliggender. Tak. Så er det Andreas Uldum, Demokraatit. Andrea Uldum (D) Tak. Da medlem af Inatsisartut Hans Enoksen på et tidligere tidspunkt af det han har sagt, nu må jeg lige rette og har meddelt at jeg vil sige, fordi han sagde, at huslejerne vil stige, at de har stillet dette forslag. Det er lidt mærkeligt, fordi vi ved alle sammen ikke, hvornår og hvor meget huslejerne vil stige, som ikke har kendskab til og vi ved at beslutningsforslag der er bestemte tidsfrister indtil Inatsisartuts samling. Derfor vil jeg gerne spørge om det er korrekt, jeg vil gerne spørge Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik om du har meddelt huslejestigning på et tidligere tidspunkt end efterårssamlingen. I forbindelse med sagen og selvom det ikke har større konsekvenser for færdiggørelsen, så vær så god. Jens B. Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Boliger (D) Ja, jeg vil lige udtale, at det er korrekt at det hænger selvfølgelig ikke sammen disse ord på dette forslag, den er blevet fremlagt i efteråret og først efterfølgende så har vi meddelt, at det der vedrører huslejeforhøjelserne, men da man hele tiden kan tage dette, så vil jeg lige klart udtale, at henfør til forordningen, altså i henhold til lovgivningen, så er det huslejerne i enfamiliehuse der vil stige, det er det man har fulgt hen til forordningen.?? overtræde loven, det vil vi ikke bruge fra Naalakkersuisut, derfor er det beklageligvis at nødsaget til at forhøje huslejerne. De vil komme til at stige. 109

110 Naalakkersuisoq for Sociale anliggender Maliina Abelsen, Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender (IA) Vi bliver ved med at snakke om de mindre bemidlede herinde, men jeg synes at det er meget det vi kommer tilbage til gang på gang, det er jo, at det her forslag, det er ikke et forslag som er skabt til at hjælpe de særligt mindre bemidlede. Det er et forslag der skærer hele befolkningen og alle dem der bor i lejeboliger over en kam. Det er ikke et forslag der har et specifikt ønske om, at hjælpe de mindre bemidlede og det er det man må holde fast i, at det må jo være det, som er målet som jeg hører diskussionen. Så det her forslag vil naturligvis hjælpe de mindre bemidlede, men det vil også hjælpe alle dem der ikke har behov for det. Og det ville da være rigtig fint, hvis vi var et samfund i overflod af penge, men det er vi ikke. Vi er et samfund der skal hjælpe dem der har mest brug for det. Det er det boligsikringen gør i dag. Boligsikringen hjælper dem der har mest brug for det. Så forslaget kunne jo egentlig have været meget mere interessant og relevant, hvis det havde handlet om, at boligsikring for dem der har allermindst skulle hæves eller noget i den stil. For det er da rigtigt, at vi kan gøre det bedre for familier med børn, men vi bør altså kigge på, hvordan vi hjælper dem der har mest behov for det. Ja denne meningstilkendegivelse det er unødvendigt med en besvarelse fra Naalakkersuisut. Så er det Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Olga Poulsen Berthelsen (IA) Første afslag af forslaget og uden at nævne begrundelsen, så er glad for fra Inuit Ataqatigiit, at flertallet nu går ind for Inuit Ataqatigiits kommende ændringsforslag, nemlig ændring boligsikring og med den hensigt at få undersøgt, at det så det der vil blive behandlet i udvalg. Afsluttende skal vi fra Inuit Ataqatigiit meddele, at vi ønsker at dette forslag bliver sendt til behandling hos familieudvalget. Tak. Den næste der vil sige noget er medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. 110

111 Hans Enoksen (S) Tak formand. Først til demokraternes ordfører Andreas Uldum. Han sagde, at han havde fået noget godt, det er ikke rigtigt. Man har aldrig haft til hensigt, at få forhøjet huslejer fra Naalakkersuisut, for det som Andreas Uldum ellers har forstået, at jeg har haft kendskab til det siden foråret. Det er ikke tilfældet. Men uanset dette, så er det mig en glæde, at Naalakkersuisut nu vil deltage med hensyn til boligsikring i forbindelse med udvalgsarbejdet og der vil blive noget vurderet. Jeg håber så på, at der vil være et flertal og støtte meninger og få den realiseret, således vil jeg blot opfordre Naalakkersuisut vil kunne deltage i dette, fordi jeg regner ikke med, at vi kan gå videre her i salen. Medlem af Naalakkersuisut. Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger (S) Som jeg har sagt, så opfordrer jeg til, at man har et tæt samarbejde med Naalakkersuisoq for Sociale anliggender i udvalget, men jeg kan se, at det her uafhængig hvilken politik det er, at vi værdsætter meget højt fra Naalakkersuisut, at man har et koordineret arbejde. Det der er under et, at man går videre med denne hensigt og vil gerne opnå, at det vedrører også andre politikere. Jeg mener, at vi skal kigge på lang sigt. Selvfølgelig kan vi også kunne behandle enkelte akutte sager og det prøves jo at nå, men det skal være et sammenhængende koordineret politik som vi værdsætter. Tak. Så er det medlem af Inatsisartut Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen (S) Tak formand. Med hensyn til overskriften og udmeldinger fra Naalakkersuisoq, men vi betragter det ikke at der er givet absolut afslag, fordi det vil blive behandlet i udvalget. Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører hun kom med, at Inuit Ataqatigiits forslag vedrørende boligsikring, det er det der er blevet behandlet. Men det i henhold til denne overskrift, at alt disse vil blive behandlet i udvalget. Udvalget vil behandle de forskellige at lave nogle afdækkende arbejder, 111

112 det er taknemmeligt. Derfor er det ønsket at Naalakkersuisut i 2008 med hensyn til huslejer, at de vil hæve den. Det har man stoppet og efterfølgende så har man oprettet et udvalg, som vil afdække problemerne i forbindelse med huslejerne. For at kunne sikre fremtiden hvordan ville man gerne sikre det og med hensyn til og med hensyn til befolkningens vilkår og med hensyn til balancere sociallovgivningen, at hvordan man løser huslejeproblematikken da sagen startede i Så vil jeg gerne spørge, hvor langt er sagen nået og jeg håber så på, at vi kan finde nogle værktøjer til at få lavet en sådan afdækningsopgave. Og med hensyn til priserne, så kom du frem med, at de vil blive forhøjet i henhold til lovgivningen og du sagde at det var 5,5 %. Er det nok denne forhøjelsen i forhold til lovgivningen. Det bliver ganske kort om hvor langt sagen er nået. Det vil jeg få besvaret fra Naalakkersuisut og da man allerede blevet enige om, at sagen skal gå videre, så vil jeg få begrænset overførerne. Naalakkersuisoq. Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger (D) Tak. Først skal jeg lige fortælle, at det forrige landsting har taget en beslutning om oprettelse af udvalg. Jeg mener ikke, at vi er bundet til dette. Fordi hvis det ikke er blevet lavet til lov og derfor med hensyn til vores tiltag på boligområdet, det er meget forskelligartede og dette blev fremlagt for kort tid siden. Og det der vedrører boliger sidste år før man fik det stoppet, at pr. 1. januar i år så er det ellers blevet meddelt fra INI A/S, at der ville ske huslejeforhøjelse, men denne forhøjelse blev stoppet. Og da det har medført forskellige ting, nedslidning, at vedligeholdelse ikke kan sørges for og derfor i henhold til lovgivning hvis alt disse skal behandles, så bliver vi nødsaget til at forhøje huslejerne. Vi sagde ikke nu, at det skal være på 5,5 %, vi sagde, at det var max 5,5 %. Ved at lave meget store forskellige til herfor, er det undersøgt at man kan lave boligforening til alle? fordi der ellers er nogle der ellers får en meget høj huslejestigning, således man vil få dem balanceret. Derfor laver vi nogle tiltag på det område. Men man ikke blot omgå lovgivningen, man kan sætte spørgsmålstegn ved om man har gjort det sidste år og om man har overholdt lovgivningen. 112

113 Så er det medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut. Karl Lyberth (S) Jeg skal præcisere, at Siumut med sådan et forslag ikke vil hente midler fra lavindkomstgrupperne og da jeg var oppe på talerstolen, så er det medlem af Naalakkersuisut, han spurgte om netop dette spørgsmål. Jeg fik en meget klar besvarelse. De vil ikke hente midler fra lavindkomstgrupperne. Jeg sagde blandt andet bevillinger, at hvis der er for mange medlemmer af Naalakkersuisut og hvis de bliver for andet møde, så vil man have råd og hvis man fjerner fri bil til Naalakkersuisut, så ville vi altså også kunne have råd til det. Det har jeg også nævnt, at Siumut har sagt, at han må hente noget fra lavindkomstgruppen, det er ikke korrekt. Og her i debatten i salen så bliver det sagt, at vi så vidt muligt ikke skal hente noget fra lavindkomstgrupperne fordi de skal beskyttes. Jeg skal erindre overfor Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen sagde, at man på sigt må have nogle politikker der er sammenhængende og koordineret og indtil denne tid, så bliver forholdene forringet, hvor Naalakkersuisut henter midler fra lavindkomstgrupperne, hvor man har fjernet skolepenge for de ældste skoleelever, det er også lavindkomstgruppen der bliver ramt der. Her vil jeg afsluttende blot udtale, at disse børnefamilier som vi alle sammen kan se har behov for hjælp. Derfor er det ikke afgørende for mig, hvor forslaget kommer fra. Om den kommer fra Siumut, Inuit Ataqatigiit eller Demokraatit, det er ikke det der er afgørende. Det afgørende for mig er, at disse børnefamilier som har problemer her og nu, at vi på en eller anden måde kan prøve at afhjælpe dem, det er det vigtigste. Og det skal vi heller ikke skændes om. Debatten kan vi ikke gentage, denne to timers debat skal vi ikke gentage. Jens B. Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Boliger (D) Her vil blot klart udtale, at vi selvfølgelig også vil være med i samarbejdet, som f.eks. at kigge på boligsikringsordningen, fordi det er ønske fra Inatsisartut. Fra Naalakkersuisut sætter vi overhovedet ikke noget spørgsmålstegn ved, hvorfra forslaget kommer fra. Selvfølgelig får vi vurderet forslaget om hvordan den ser ud. Her må jeg blot sige, at vi ikke betragter overskriften som god og derfor er vi glade for, at et absolut flertal helst vil se på boligsikringsordningen, men i forbindelse med debatten her, så er det denne overskrift som man ikke støtter og derfor besvaret alt det resterende, så finder jeg det ikke nødvendigt med gentagelser. 113

114 Jeg undskylder at jeg bliver nødt til at lave en stram mødestyring, men der er stadig flere dagsordenspunkter som vi skal nå og der er 5 førstebehandlinger på fredag og samtlige udvalg vil holde møde i morgen, derfor kan vi ikke holde møde i morgen. Derfor forbereder vi nu om vi eventuelt kan starte tidligere på fredag. Men den næste der vil sige noget det er medlem af Inatsisartut Naja Petersen, Atassut. Naja Petersen (A) Tak. Jeg blot udtale, at vi fra Atassut er glade for, at vores ordførerindlæg har henvist til behandling i familieudvalget, hvor det også blev støttet bl.a. fra Siumut, Inuit Ataqatigiit også henviser til dette udvalg. Derved må man få mulighed for en gendrøftelser der. Jeg er også glad for, at hvor bl.a. Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen sagde, at det ikke er afgørende hvilken parti, at det er initiativer og tiltag og arbejder for sociale områder og børns vilkår og forbedringer af dette, det er det man kan være samlet om. Fordi man allerede har nogle beviser på, at det tidligere landsstyrekoalition som har skabt seminarer for væresteder og som Naalakkersuisut for Sociale anliggender i sin pressemeddelelse fremkom med, at det er noget man kan være fælles om blev fremlagt. Det er vi også glade for. Derfor kan jeg ikke undlade at nævne, at de debatter man har haft, det har været alvorligere og det man kan samles om, som også afstedkommer stor debat, så mener jeg, at i og med vi sender til dem til socialudvalget, at det er det vi kan samles om, det er jeg meget glad for. Jeg ved ikke om man kan få dem kommenteret. Vær så god Naalakkersuisoq. Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger (D) Jeg vil blot udtale, at det er korrekt, at i samtlige politikker, at det er dem kan udnytte det er dem vi gerne vil fortsætte med af det der blev oprettet af vores tidligere og som er blevet igangsat. Tak. 114

115 Nu er vi også kommet uden om og nu er vi færdige med behandling af dagsordenspunkt 57, 1. behandling og førend 2. behandling bliver det sendt til behandling i familieudvalget. Og der er heller ikke noget mærkeligt i forbindelse med ændring af samfundslivet, at man nedsætter nogle kommissioner for at kikke på personvilkår. Det er også med den første i Det er så socialreformkommissionen der har ønsket, at der bliver oprettet. Og i 1997 så var det næste betænkning der blev fremlagt. Og nu måske til næste år, når der er gået 13 år og så vil kommissionen blive færdig med sit arbejde omkring samfundsændringer og komme med nogle vigtige anbefalinger. 115

116 17. mødedag, onsdag den 4. November 2009 Dagsordens punkt 95 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri. Og den vil blive fremlagt af medlem af Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. (Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen, Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) Formålet med nærværende forslag om ændring af 2, 14, 25 og 29 i den gældende fiskerilov er i overensstemmelse med Naalakkersuisuts ønske om at gøre det grønlandske fiskeri bæredygtig i enhver henseende. For at virkeliggøre dette mål er det nødvendigt, at der indsamles troværdige og præcise oplysninger om udøvelsen af fiskeriet i Grønland i det hele taget. Endvidere er det et formål, at ændre lovens formålsbestemmelse i 2 på en måde, der imødekommer ønsket fra store grupper af forbrugere på eksportmarkederne om at de produkter de aftager, er fisket på en måde, hvor fiskeriets indvirkning på økosystemet holdes på et acceptabelt niveau. Tilføjelse af en ny bestemmelse om brugerbetaling i gældende 14 derimod skyldes Selvstyrets ønske om at nedbringe de administrative udgifter. Erhvervets medfinansiering af kontrollen vil bidrage til en forbedring af de fremtidige driftsomkostninger forbundet med fiskerikontrol. Lov-forslaget om ændring af fiskeriloven har de ovenfor nævnte punkter som hovedformål. Lige nu er situationen den, at datagrundlaget som skal danne grundlag for Naalakkersuisuts formulering af fiskeripolitik ikke er fyldestgørende. Det kan således med rette hævdes, at Naalakkersuisut for så vidt det gælder fiskeriet i Grønland, ikke får det fuldstændige helhedsoverblik over denne ressources udnyttelse som Naalakkersuisut har krav på. 116

117 Forslaget om at ændre henholdsvis bestemmelsen om afgivelse af oplysninger og bestemmelsen om fiskeriobservatørers mulighed for at føre tilsyn med fartøjers fiskeriaktiviteter, skal således ses som et forsøg på at rette op på dette forhold. Vedtagelsen af disse ændringer vil afhjælpe Selvstyrets behov for at pålægge indhandlingssteder elektroniske rapporteringspligt. Her vil gevinsten for Selvstyret være en hurtig og effektiv administration indenfor fangstrapportering. Som en følge af denne hurtigere og mere effektive fangstrapportering, vil Selvstyret også opnå flere rationaliseringer indenfor fiskeriet fordi man nu blandt andet kan følge nøje med i fiskeriet døgnet rundt. Ændringen af særligt 25 i den gældende fiskerilov vil også gøre det muligt for Selvstyret, at indføre elektronisk logbog. Elektroniske logbøger har den fordel, at de eliminerer fejl i forbindelse med kvotetræk, samtidig med at disse giver hurtige oplysninger blandt andet om bifangst. Selvstyret får samtidig muligheden for at sammenholde sine egne data med for eksempel biologisk rådgivning modtaget fra Grønlands Naturinstitut. Noget som Selvstyret ikke har kunnet før har været indhentelse af nødvendige oplysninger omkring selskabers og rederiernes økonomi og drift. Denne mulighed findes allerede i alle andre lande. Med denne lovændring er det således meningen at Naalakkersuisut fremover skal kunne indhente disse yderst vigtige oplysninger. Rederierne har indtil videre ikke været villige til at udlevere disse oplysninger. Senest skete dette i forbindelse med Fiskerikommissionens arbejde. Tilvejebringelse af disse oplysninger giver Naalakkersuisut mulighed for at tilpasse forvaltningen samt til en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Det skal også påpeges at ændringerne hvad angår 29 i den gældende fiskerilov vil give Naalakkersuisut mulighed for, at udføre landingskontrol. Sådan en kontrol er ikke alene tidssvarende men også påkrævet, da den giver Selvstyret mulighed for at kontrollere omfanget af IUU fiskeri (ulovlig, ureguleret og urapporteret fiskeri) i Grønlands Eksklusive Økonomiske Zone. Denne overvågning er Grønland forpligtet til at foretage ikke alene af hensyn til sine egne økonomiske interesser, men også af hensyn til samtlige internationale konventioner Grønland har underskrevet. Endelig er tilføjelsen af en ny bestemmelse om brugerbetaling et tiltag i sammenhæng med Selv-styrets behov for at nedbringe de administrative udgifter. Med vedtagelse af denne bestemmelse vil det være fiskerierhvervet og ikke Landskassen der betaler for de udgifter Grønland har på grund af kontrol af fiskerierhvervet. Brugerbetaling for fiskerikontrollen vil samtidig sikre en generel udbygning og udvikling af fiskerikontrollen, herunder indførelse af 117

118 landingskontrol, udvikling af data-registrering og etableringen af en kompetencegivende uddannelse for observatørkorpset. 2. Lovforslagets hovedpunkter: Ændring af fiskerilovens formålsbestemmelse Fiskerilovens 2 er en formålsbestemmelse, der beskriver hovedformålet med fiskeriloven. Blandt stadig større grupper af forbrugere har det betydning, at de produkter de køber, er fisket ved bæredygtigt fiskeri. For at imødekomme disse forbrugeres ønske om produkter, der kan mærkes i henhold til MSC-ordningen (Marine Stewardship Council), foreslås en ændring, således at det fremgår, at fiskeriets indvirkning på økosystemet bør holdes på et acceptabelt niveau. Indhentelse af oplysninger Lovforslaget har som et hovedformål at give hjemmel til indhentelse af oplysninger, som skal bruges til at lave blandt andet pengestrømsanalyser indenfor det grønlandske fiskeri. Oplysningerne skal også bruges i kontrol øjemed samt som redskaber til at opdatere fiskeripolitikken og fiskeriforvaltningstiltag. Landingskontrol Lovforslaget har også som hovedformål at indføre landingskontrol i fiskeri. Disse observationer skal foretages af fiskeriobservatører og disse skal have til opgave at observere fiskerirelaterede aktiviteter ombord på de grønlandske fartøjer samt føre kontrol med landinger af fisk og skaldyr. Brugerbetaling Lovforslaget indeholder en bestemmelse om brugerbetaling, hvormed der menes omkostningsdækning via indførelsen af gebyrer og afgift. Det er hensigten hermed at erhvervet påtager sig nogle af de omkostninger Grønland har på grund af fiskerierhvervet. Brugerbetalingens indførsel skal ses i sammenhæng med Selvstyrets voksende administrations udgifter i relation til kontrollen. Med disse bemærkninger overlader jeg sagen til behandling i Inatsisartut. Tak Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Vi siger tak til medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Og nu går vi over til ordførerne fra Inatsisartut, den første er Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. Hans Aronsen (IA) Tak. 118

119 Inuit Ataqatigiit har gentagne gange gennem årene arbejdet for, at den gældende fiskerilov, der regulerer samfundets vigtigste erhverv på flere områder bør ændres. Med de nye medlemmer af Naalakkersuisut er det glædeligt for Inuit Ataqatigiit at konstatere, at vore hensigter og intentioner på flere punkter endelig begynder at bære frugt. Således har vores fokus været rettet på de nødvendige i en ændring af forvaltningsstilen og kontrolmulighederne indenfor fiskeriet, som man med henblik på at holde fiskeritrykket nede på et acceptabelt niveau, ligeledes tager hensyn til reproduktion i fødekæden, større muligheder for indsigt i pengestrømmene indenfor fiskerierhvervet, muligheden for større landingskontrol samt indførelsen af en brugerbetalingsordning for aktørerne i fiskeriet. I den gældende fiskerilov har de nævnte reguleringsmekanismer indtil videre manglet og netop derfor har disse data været vanskeligt at sørge for at blive indhentet optil flere nødvendige fiskerirelaterede oplysninger. Til trods for fiskerierhvervet er landets vigtigste økonomiske faktor, har det været mere end svært at få et fuldstændigt overblik over omsætningen af fiskeriet og vanskeligt at få et korrekt billede af formålsbestemmelser og lovbestemmelser bliver overholdt. Dette vil nu blive rettet op på gennem denne revision af fiskeriloven. Alt i mens at vi kan konstatere fiskerierhvervets store betydning for landets økonomi, er der et voksende krav for forbrugerne om, at udnyttelsen af arter bør ske på et biologisk bæredygtigt grundlag, hvilket de seneste år ses om en tydelig tendens hos mange af de lande, hvortil vi eksporterer fisk. Vi ser overalt på de forskellige fiskemarkeder et større og større krav om god fødevarekvalitet samt miljøvenlig produktion og intet tyder på, at forbrugernes adfærd i den retning vil ændre sig. Vi kan som fiskerination med en økonomi som hviler på udnyttelse af disse ressourcer ikke længere overhøre eller overse omverdenens voksende krav. I Inuit Ataqatigiit er vi derfor helt på det rene med, at vi er nødt til at imødekomme forbrugernes ønsker om, at regulere produkterne, ønsker om, vore produkter fremover bliver mærket i henhold til MSC-ordningen, der vil i mange år frem også skal sikre fortsat eksistensgrundlag for fiskerierhvervets aktører. Derfor må vi se på fiskeriets påvirkning af miljøet samtidig med at vi sikrer os, at fiskeriet er enhver form for økonomisk udnyttelse af de levende ressourcer udøves på et bæredygtigt grundlag og indenfor et acceptabelt og forsvarligt niveau. Såfremt vi ikke kan sikre det, er der risiko for, at vore samhandelspartnere bliver færre og i værste fald kan vi helt miste kunder, som ellers kunne have opkøbt vore fisk. At vi overhovedet kommer der til, skal vi naturligvis forhindre, hvilket nu bliver mulighed for gennem den nuværende ændring af fiskeriloven. 119

120 Inuit Ataqatigiit har gennem mange år slået lyd til, at det er nødvendigt med en stabil økonomisk planlægning og det er vigtigt, at samfundet kontinuerlig og løbende sikres valide og pålidelige økonomiske data. Hvad fiskerisektoren og erhvervet som sådan angår, må vi imidlertid erkende, at et fuldstændigt billede af for dennes sektor er afklaret, hvilket vi sidst fik bekræftet under fiskerikommissionens arbejde. Der så vi, at det for kommissionen var meget vanskeligt at få pålidelige og tilfredsstillende oplysninger fra rederier og fiskeindustrien til trods for, at udnyttelsen af fisk og skaldyr i de grønlandske farvande har den største økonomiske betydning for det grønlandske samfund. Gennem dette ændringsforslag til fiskeriloven vil man blive i stand til at overvinde disse forhindringer, samtidig med at der banes vej for en bedre landingskontrol af såvel fisk som skaldyr. I forbindelse med denne behandling af lovforslaget har vi endelig en appel til Naalakkersuisut med hensyn til indførelsen af fremtidig betalingsordning til jollefiskere angående licenser. Vi mener, at man der bør være mere varsom, da jollefiskere i løbet af året kan have optil flere licenser at betale set i forhold til at større fiskefartøjsejere slipper billigere. Vi ønsker, at man skal være opmærksom på dette når denne bliver udvalgsbehandlet, da disse ændringsforslag fremlagt af Naalakkersuisut er i overensstemmelse med Inuit Ataqatigiits politiske målsætninger og da forslagene set under et ikke mindst gavner det grønlandske samfund, skal jeg udtale, at vi bakker op om ændringsforslagene. Med disse bemærkninger, skal Inuit Ataqatigiit afslutningsvist indstille til, at forslaget forinden 2. behandling overgår til nærmere behandling i Inatsisartuts udvalg for fiskeri og fangst. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Det var så Inuit Ataqatigiits ordfører Hans Aronsen. Den næste der vil sige noget er medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) Ja tak. Dette ændringsforslag til fiskerilov det er meget vigtigt, at der er flere licenser til fiskere eller krabbefiskeri, torskefiskeri og stenbiderfiskeri, er der stillet forslag om, at man skal have licenser til alle disse fiskerier. Og her i det fremlagt fra Inuit Ataqatigiits side, så er det jo skaldyr og hellefisk m.m. og landinger af disse at man vil have et meget større og bedre kontrol af disse, og det vil man bane vej for via denne lovændring. Og den gældende lovgivning, så er det jo samtlige indhandlingssteder der har lovgivningsbestemte rettigheder 120

121 og man stille nogle krav til dem, at de skal afgive meddelelser til KANUANA og i forbindelse med forslaget her og jeres udmeldinger til Naalakkersuisut, er det vigtigt med hensyn til jollefiskerne og med hensyn til dem der har større fartøjer, at der vil ikke være nogen lov forskellig i forbindelse med betaling af afgifter. Hvad er forskellen som Inuit Ataqatigiit her har lagt mærke til. Kan du forklare det nærmere. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Så er det ordføreren. Hans Aronsen (IA) Tak. Fra Inuit Ataqatigiit havde vores ordførerindlæg og med hensyn til de 3 sidste aftener, så har vi nævnt det der vedrører jollefiskere. For her menes jo de kystnære fiskere, at med hensyn til indførelse af ressourcerente, der skal vi være opmærksomme på, at jollefiskerne som i løbet af året afhængig af naturens ændring og at fiskerne er flere fremgang at deres erhverv bliver ændret og derfor har vi nævnt det her, at man på det det kystnære fiskere, så er det især jollefiskere man især skal have fokus på. Og vi overgiver det til behandling hos udvalget, men kan evt. tænke på, at for jollefiskerne at man ved tildeling af særkvote af hellefisk og andre fisk, at de betaler en enkelt gang om året og i Naalakkersuisuts indstilling, så står at man kan have 1500 licenser til de kystnære fiskere og derfor med hensyn til hovedbetaling af licenserne til jollefiskerne, der er vi godt opmærksomme eller udvalget skal kigge nærmere på det forhold. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Så er det medlem af Inatsisartut Karl Lyberth Siumut. Karl Lyberth (S) Tak. På vegne af fremlæggelsen fra Inuit Ataqatigiit så kom de ind på jollefiskerne og det er godt de blev nævnt her i jeres ordførerindlæg. Men hvis jeg skal fremkomme med min egen personlige mening, som er, at jollefiskerne skal til at fiske, så mener jeg at de ikke skal betale for at få tildelt licens, fordi det er dem der ikke har meget store indtægter. Men dels af det du nævnt, men der findes også nogle fiskere på de kystnære fiskere som ikke er jollefiskere, som f.eks. der har 22 fods ellers 24 fods, eller 29, 30 eller 42 fods fiskefartøjer. Det lever også 121

122 ligesom jollefiskerne og de er også fisk afhænger og kan også den der så fisker de om foråret, så fisker de stenbiderrogn, om sommeren går over torske og hellefiskfiskere nogle af dem til krabbefiskeri. Det er altså disse fire som man vil afgiftsbelægge hver i sær med kr At fiskerne som har disse små fiskefartøjer de vil skulle betalte til alle disse 4 forskellige licenser. Er det sådan Inuit Ataqatigiit har denne mening eller har jeg misforstået den. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Så er det ordføreren. Hans Aronsen (IA) Tak. Jeg takker for spørgsmålet Karl Lyberth. Jeg har lige nævnt, at vi finder det interessant, at jollefiskere, det vil sige mindre fiskefartøjer, med hensyn til at de skal betale særskilt for fiskerilicens og jeg regner også med, at vi fra udvalget, at det kan vist nok også regne med, at det er så udvalgsmedlemmerne eller udvalget vil kunne komme med kompromis om hvor stort fiskefartøj skal være afhængig af fiske.. lave en ordning, men vi skal også huske på, at fartøjsstørrelserne og på baggrund af deres ændringer, så er det jo bestemte tonager de kan fiske om året. Det kan være, at dem der er større fartøjer kan en løbende tidsramme især kunne fiske hellefisk, torskefisk og de får også større indtægter end jollefiskerne. Og de fiskere som driver rentabel fiskeri, at man derfor særskilt kigge på jollefiskerne. Selvfølgelig er der også fartøjer og deres størrelsesforhold, og det kan måske være åben eller lukket fartøj her vil jeg gerne have, at man også husker på disse i forbindelse med udvalgsbehandling. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Så er det medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) Her blev det også nævnt i jeres ordførerindlæg, at indførelse af MCS-ordningen og den støttes fra Inuit Ataqatigiits side. MSC-ordningen er meget vigtig i forbindelse med verdensmarkedet og især med hensyn til EU. Der er et udgangspunkt bag det, det er at lave undersøgelser og det er på baggrund af disse mange stillede krav. Derfor er vi vidende om, at f.eks. med hensyn til det nordgrønlandske hellefiskefelter og fiskeriet ved Upernavik efter hellefisk, der har man ikke fået det undersøgt fordi man ikke har tildelt nogle kvoter. Og det er også nævnt i

123 besvarelsen fra Naalakkersuisut, da der var en af medlemmerne i Inatsisartut der har spurgt om dem. Når der ikke er lavet sådan nogle undersøgelser, at man så indfører og godkender MCS-ordningen kan også medføre noget andet efter man har lavet sådan nogle og har fået det sikret, at man så kan indføre MCS-ordningen eller den her og nu godkendes. Og jeg vil gerne vide om hvad for en af disse i helst vil se. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Ordføreren. Hans Aronsen (IA) Tak. Som jeg allerede har sagt finder vi det meget vigtigt Inuit Ataqatigiits side, at fiskeriet her også skal kunne konkurrere med udenlandske fiskeri og kunne udvikles til gavn for fiskerne og samfundet, og den støtter vi. Her ikke andet bruge de blå mærker, således at man også følger med i verdensmarkedets udvikling. Her har vi også tænk på, at med indførelse af disse blå mærker, på hvilke områder af Grønland kan have gavn af det. Det er også korrekt. Og hermed synes jeg indførelse af brugerbetaling, her er det så kontrol man tænker på, som vil blive finansieret derfra og man kan finde lettere muligheder for at kunne gøre det. Og selvfølgelig også med hensyn til indførelse af brugerbetaling, så kan man altså betale kontrol fra biologerne og da man havde større kontrol af de fangster man får og her kan vi også kunne sikre, at når betalingen sker, så kan man ogs lave undersøgelser fra departementernes side eller fra politisk side. Så kan vi se disse mere tydeligt. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Så er det medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) Ja, ændring til fiskerilovsforslaget i forhold til tidligere er et af de vigtigste ændringer det er, at der ikke gives tidligere licens til torskefiskere og her til stenbiderrogn, men her vil man indføre gebyr for tildeling af licenser til disse fiskerier. Er det meget almindeligt afhængig af året i hvilke tidspunkter de fisker. F. eks. Så fisker de efter stenbiderrogn i foråret uafhængig af om de fisker med jolle eller fartøj og om sommeren, så er det torskefiskeri. Og som eksempel, hvis de skal betale kr. 1500, så længe forslaget ser ud som sådan, så er det kr som skal betale for en fisker for at kunne fiske 4 forskellige fisk. Også er det en meget stor 123

124 administration, som vi vist nok alle sammen er blevet enige om, at den skal minimeres i fremtiden, men her ved sådan et forslag, så ville administrationen også stige og her ønsker man, at man vil dække nogle af udgifterne til afgifter. Man indfører sådan nogle afgifter overfor fiskerne. Kan der lige komme en redegørelse om dette. Jeg vil også lige nævne, at her i disse 2 nye paragraffer her i forslaget, som kan siges at være modstridende. Det blev sagt, at på det kystnære fiskeri, så vil man ikke have nogen godkendelse til rejefiskeri og det ville man indføre sammen med en ny 14. Men lige under 14 stk. 7, så er det jo Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen tak. Hans Aronsen (IA) Tak. Her med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører, så er jeg med til at man med hensyn til kvoter på det kystnære fiskeri, at kontrollen, at det er det som Naalakkersuisut har været opmærksomme på, den støtter jeg fuldt ud. Derigennem kan man se, at det er altså fiskerikommissionen i sit arbejde også med hensyn til fiskefartøjer eller fiskefabrikkerne, som de har ønsket at få nogle oplysninger fra, men de har ikke kunnet opnå fyldestgørende oplysninger. Med sådan en indførelse af brugerbetaling, så kan man få noget kontrol og bevillinger til det, så vil man kunne sikre disse. Dermed vil jollefiskerne og hvem der fisker og hvor stort fartøj de og hvor meget de lander og hvad de lander, så kan man have kontrol med disse. Det er via det man kan have kontrol med dette. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) Tak. Jeg starter blot forfra igen. Altså i lovforslaget, så er det med hensyn til det kystnære rejefiskeri at de ikke betaler licens i henhold til 14, som er blevet indført som noget nyt. Men i 14 stk. 7, så bliver det også nævnt, at virksomheder og personer og juridiske personer og rederier og til det kystnære fiskeri, så skal de betale en årlig afgift til landskassen for licenser. Her blev det nævnt, at det vil koste kr. 60 per tons og betale med dem. Det i jeres fremlæggelse fra Inuit Ataqatigiit ud fra det jeg har set, så er det blev pakket godt ind her med hensyn til betaling per tons og derfor med hensyn til Naalakkersuisut sådan nogle forslag. Jeg 124

125 vil gerne høre på hvilke områder man skal være ekstra opmærksom på det i forbindelse med udvalgsbehandlinger og om man har lagt mærke til dette afsnit. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Ordfører. Hans Aronsen (IA) Ja tak. Tak til Jens Immanuelsen og spørgsmål. Her i vores fra Naalakkersuisut og de begrundelser og de forklaringer, det har vi fuld forståelse for og støtter sagen som det er forslået nu, at de kystnære fiskere, her er det så rejefiskerne og dem der fisker efter skaldyr, at de vil betale kr. 60 pr. tons, dette forslag det støtter vi også. Her er det også de kystnære rejefiskere. Og med hensyn til udenskærs fiskere, at de skal betale kr. 60 per tons og her med hensyn til de kystnære fiskere og de vil betale må det være kr.100 må det være per tons og det er på baggrund af dette at vi har taget stillingtagen til dette. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits ordfører Hans Aronsen. Den næste der vil sige noget, det er medlem af Inatsisartut Hans Enoksen Siumut. Hans Enoksen (S) Tak formand. Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til Naalakkersuisuts forslag for til ændring af Inatsisartuts lov om fiskeri. I Grønland er fiskeri og fangst det vigtigste erhverv og i en årrække vil det endnu være det vigtigste erhverv. Derfor er det meget vigtigt, at fiskeriloven tilpasses nutidens forhold for sikre at fiskerierhvervet og de landbaserede indhandlingsanlæg uden at være sikre kan planlægge. Fra Siumuts side støtter vi kravet om, at afgivelse af oplysninger og kontrol skal sikres, da man for at kunne have en god forretning af de levende ressourcer også sikre at myndighederne hurtigere kan få nødvendige oplysninger ved indføre klare bestemmelser om pligt til afgivelse af oplysninger og rapporteringer. Da der i ændringsforslaget til loven bl.a. nævnes, at det skal sikres, at der til stadighed skal være fiskere og disse til stadighed skal have mulighed for at inddrage fiskeriet og produktionen skal tilpasses for.. af de levende ressourcer, derudover at man lovsikrer forvaltningen sker efter den biologiske rådgivning. 125

126 Ja, fra Siumut ser vi ingen hindringerne for at biologerne og forskerne kan sikre udnyttelsen, men fra Siumut ønsker vi, at der ved indføjelse i loven sikres, at vore fiskeres og fangeres viden og erfaringer også skal bruges i rådgivningen. Vi anser det nemlig som uvurderligt at fiskerne og fangerne ved at følge og udnytte fangstdyr og fisk i naturen, både i de kystnære områder og udenskærs har fået stor viden i løbet af mange år. Og det er meget vigtigt, at vi gør brug af denne viden i rådgivningen, hvis det i fremtiden ikke kun skal være biologerne og forskerne der skal forvalte de levende ressourcer. Og i Siumut skal vi bemærke, at hvis der skal indføres betaling for de enkelte licenser, vil det gå hårdt udover jollefiskerne. I Siumut vil vi gerne, for at vide hvilke tanker der er særskilt i sagen for af de licenser der er kaldet brugerbetaling for kontrol, specielt hvad angår jollefiskerne. Dette blandt andet er formålet, at det for de enkelte licenser til hellefiskefiskeri, stenbiderfiskeri, krabbefiskeri og torskefiskeri skal betale optil kr Fra Siumut skal vi bemærke, at hvis der skal indføres betaling for de enkelte licenser, vil det gå hårdt udover jollefiskerne, for når man tænker på prisen på brændstof og priserne på fiskeriudstyr, vil det for jollefiskerne være svært at bære det økonomisk, når der skal betales for licenserne. Og det blev også sagt, at disse betalinger allerede er blevet indarbejdet i finanslovsforlaget. Det er også formålet, at der i de kystnære og udenskærs fiskeri skal betales en afgift på 60 kr. pr. tons for fisk og skaldyr, også for rejer. Lad os håbe, at udenskærs fiskere der fanger fisk og rejer vil kunne betale afgiften, at den ikke kommer til at være en byrde i forbindelse med konkurrencen til de udenlandske fiskere. Men de kystnære rejefiskere, der ved at lande til produktionsanlæg sikrer at mange personer har beskæftigelse, er ved grænsen for deres betalingsevne, at der betales for de laveste priser for rejer og nogle andet, blandt andet kører med underskud. Men man skal også nøje vurdere om de kan betale deres gæld, fordi forældede og forfaldne fartøjer disse fiskere har nemlig i dag meget store problemer i forbindelse med deres fiskeri. Med hensyn til vores viden om de levende ressourcer i Grønland ved vi, at det ikke er i hele Grønland biologerne og forskerne udfører undersøgelser og har ikke fuldstændige data. Eksempelvis er det ikke hele havområdet i Nordgrønland hvor er det blevet lave fiskeriundersøgelser, når man blot nævner hellefiskebestanden, torskebestanden og fangstdyr, så har man ikke fuldstændige data. Vi lever i en smuk og skånselsløs natur og naturen har en stor indvirkning ved at den gennem dagene sætter hindringer i vejen som om den beskytter dyrene. Vi er i Siumut betænkelige over, at man i loven vil indføje en bestemmelse om, at eksportprodukter skal certificeres for at dokumenterer, at vi ikke overudnytter dyrene og at vi 126

127 lever i en rig natur, ikke fordi vi ikke er for beskyttelse af miljøet og naturen, men vi er bekymrede over at man på nuværende tidspunkt vil indføre i loven en bestemmelse over eksportprodukter skal certificeres uden at det anses en hindring og vi har ikke fuldstændig data for de levende ressourcer. Hvis vi kun tager udgangspunk i biologernes og forskernes indstillinger, vil vi ikke have en ny og dette er netop vores bekymring. Når man ser på vor historie, så har vi ikke udryddet et eneste levende ressource. Derimod har udlændingene næsten fået udryddet vores dyr og dette har bl.a. medført, at der er indført restriktioner for vor udnyttelse af hvalerne. Vi skal være stolte over, at selvom ørredelve er blevet udnyttet i århundreder er der stadig ørreder i disse. Derfor er det helt forkert, hvis man siger, at vi overudnytter. Som eksempel har biologerne ønsket, at der i 2010 ikke skal være torskefiskeri og i loven vil man indføje, at vi skal forvalte efter biologernes indstillinger. Når dette sker, vil vi blive lænket til loven. Hvis vi skal følge biologernes indstillinger og når MSCcertificeringen også indføjes i loven, vil vi ikke kunne sælge en eneste torsk til produktionsanlæggene og der skal ikke foregå torskefiskeri i de kystnære områder og udenskærs. Jeg vil gerne spørge Naalakkersuisut om vores forståelse af dette er rigtigt. Til sidst skal vi udtale fra Siumut, at vi ikke kan imødekomme at der indføres licensafgifter optil kr for kystnært fiskeri, jolle og motorbådsfiskeri for hellefiskefiskeri, stenbiderfiskeri, krabbefiskeri og torskefiskeri. Med disse ord så ser vi frem til, at man vil kunne behandle dette i udvalget og jeg ønsker at de spørgsmål jeg har fremført bliver klart besvaret her og nu. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Det var så Siumuts ordfører Hans Enoksen, til ham siger tak. Forinden vi går over til bemærkninger fra salen, skal jeg lige gøre opmærksom på, at lovforslaget skal behandles 3 gange og her er det så 1. behandling, som vi skal være færdige med og dermed må man også regne med, at mødet vil kunne trække ud. Så vil der fra kl. ca være mad til medlemmer af Inatsisartut i vores kaffestue. Nu er det så Justus Hansen fra Demokraatit der har bedt om ordet. Justus Hansen (D) Tak. Jeg vil bare spørge ordføreren fra Siumut om, hvad Siumutgruppen synes MSCcertificeringen. Tak. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) 127

128 Ordfører. Hans Enoksen (S) Tak. Den MSC-certificering den går vi selvfølgelig ind på i princippet, men at man på nuværende tidspunkt så længe vi har ufuldstændige data finder vi det betænkeligt at den bliver indført i lovgivningen. Som eksempelvis her ved Upernavik og området deroppe i forvaltningsområdet Upernavik, så er det ikke blevet undersøgt på hellefiskebestanden, at man har meget mangelfulde oplysninger. Såfremt vi indfører MSC-ordningen, så skal det været meget pålidelige data og som biologerne og ikke mindst brugerne og dem der har viden, at det skal man have sikret. Det skal forstås, at vi nu har så upålidelige data, så er det meget uforståeligt at man vil indføre MSC-certificeringsordning. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Medlem af Inatsisartut Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. Hans Aronsen (IA) Tak formand. Til Siumuts ordfører vil jeg lige spørge, da han sagde meget klart her, at det overhovedet ikke er rigtigt, at vi overudnytter. Hvem er det der har sagt, at vi overudnytter her i forbindelse med fiskerierhvervet her i Grønland. Og ikke mindst så ligeledes, hvem er det der siger at vi alene skal ty til biologers indstillinger og arbejde med. Hvorfra har man fundet dette tankespil. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Ordføreren. Hans Enoksen (S) Ja, her bliver vi vurderet altid som sådan, ikke kun i denne tid, men også i de tidligere tider. Med hensyn til udnyttelse af de levende ressourcer bliver det påstået af omverdenen, at vi overudnytter selvom det er restrikteret og det er ud fra vores behov vi laver udnyttelse af disse levende ressourcer. Og med hensyn til MSC-ordningen hvad man kan sikre, at vi ikke skal være overudnyttede og vi skal have en god pasning af naturen. Vi mener, at vi alle har været sådan i mange år og vi har en god udnyttelse af levende ressourcer. Fra udnyttelse og vores 128

129 pasning af naturen, den vurderes som værende meget tilfredsstillende. Derfor er det vores syn udefra, som må blandt andet overudnytter den finder vi uacceptabel fra Siumuts side. Vi har været levet her i flere tusinde år og det er så generationerne i deres liv, hvor man stadigvæk fastholder fangstdyrene, det er vist noget særsyn i andre lande. Ja det at kunne fange pukkelhvaler og flere vågehvaler, vi må ikke fange narhvaler, vi må ikke alt det. Alle disse restriktioner udefra den finder vi uacceptabel fra Siumut. Vi end ikke tage på isbjørnejagt, fordi man har meget begrænsede kvoter, selvom man end ikke har gennemført fuldstændig tælling af isbjørnebestanden. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Så er det medlem af Inatsisartut Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. Hans Aronsen (IA) Tak. Jeg vil lige få det præciseret fordi han ikke fik besvaret, at i forbindelse med Siumuts indstilling, at det er biologerne og forskerne at man alene ud fra dem kommer med en udmelding. Vi plejer at få baseret vores udmeldinger fra Inuit Ataqatigiit siger nemlig, at vi finder det vigtigt, at det offentlige, fiskerne og biologerne og andre berørte parter i samarbejde tager beslutninger omkring fiskeriet. Jeg håber dog, at du vil tage vel imod dette. Så vil jeg lige spørge, hvorfor at man på nogle områder med hensyn til bestanden og andre linjer ikke er blevet gennemført undersøgelser, der ikke kan for undersøgelser i nord for Upernavik. Med hvilken grund har man ikke gennemført disse undersøgelser. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Ordføreren. Hans Enoksen (S) Tak formand. Her med hensyn til Hans Aronsens spørgsmål i 1 i lovændringsforslaget og stk. 2, den har følgende ordlyd. At ved administration af denne lov skal der lægges vægt på ressourcers bevarelse og reproduktion, samt at fiskeriets indvirkning på økosystemet holdes på et acceptabelt niveau. Desuden lægges der vægt på den rationelle og sæsonmæssige bedste udnyttelse i overensstemmelse til valget af biologisk rådgivning samt befolkningsrekreative behov. Det er det der har været en lille været en lille mangel. Det mangeårige brugere fisker 129

130 og fangere, vi vil gerne sikre, at den bliver indføjet der, således at man i gensidig forståelse kan færdiggøre sagerne mere ordentligt og det er det vi gerne vil sikre. Og her har vi altid ønsket undersøgelser med hensyn til vores levende ressourcer, men det økonomisituationen og andre lignende, der har vanskeliggjort færdiggørelsen af disse og jeg håber så på, at undersøgelserne kan kunne startes til næste år, således at man kan bane vej for en bærebeskyttelse af de kvoter man har. Men så længe vi ikke har gjort det og hvis vi indfører MSC-ordningen, så regner vi med, at vi vil komme med til noget kedeligt tidspunkt, som for eksempel hellefiskfiskeri i kysten. Det kan måske stoppes på det. Islændingene fisker over anbefalingerne og vi kan blive udelukket fra østkyst hellefiskefiskeri, hvis vi laver nogle særskilte TAC her til Grønland. Det er så derfor vi ønsker mere pålidelige data og når vi har fået dette, så kan man indføre dette. Vi har ikke noget imod, men vi mangler oplysninger. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Så er det medlem af Inatsisartut Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen (S) Tak formand. Jeg vil lige fremkomme med mine betragtninger og her med hensyn til forskellige udmeldinger om fangerne og retningslinjer for fiskeri, det er det man vil lave opstramninger på. Det er i orden i sig selv. Hvis vi skal følge opstramninger, men med hensyn til fangernes kår og deres muligheder bliver mere og mere udelukket, at de bliver mere og mere indskrænket og laves større og større restriktioner og den er blevet meget stor. Og her med hensyn til bæredygtighed, så er det tidligere medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut der har lavet nogle initiativer desangående. Da Naalakkersuisut hørte, at tildelte kvoter for meget og med hensyn til hvalerne. Pukkelhvaler blev fra endeligt i 1988, det er så biologernes tællinger, at der har været for få og da der blev lavet nogle optællinger, så er man utilfreds med tallene. Efterfølgende har man ønsket, at vi skal lave nogle flere optællinger og nu siger biologerne, ja, nu er det i orden, i kan blot fange nogle. Men uanset det, at på baggrund af konventioner med andre lande omkring bæredygtighed med den vi har lavet nogle underskrifter sammen. Og nu vil man ikke aflive pukkelhvalerne, hvor er så meningen med hensyn til bæredygtighed. Er det kun den ene side man skal eller skade de grønlandske fangere. Hvis man laver nogle restriktioner med hensyn til fangster, så kan vi også lave nogle vores retningslinjer til udnyttelse. Det kan være, at det er dem på den anden side der vil blive tilgodeset på den måde. 130

131 Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Ordføreren. Hans Enoksen (S) Tak formand. Ja tak til Kim Kielsen for hans bemærkninger. Det er helt korrekt, forpligtelserne med hensyn til konventioner og underskrifter. Og hvis vi skal sikre deres krav, så f.eks. pukkelhvalfangst, den er udelukket, selvom man har sikret, at det kan ske på et bæredygtigt grundlag. Og her har man ellers fået konstateret hvor stort antal der findes efter optællinger, og så vil man alligevel ikke få dem fanget. Men det er ikke kun det, det er også de masser af sæler som vi nu er ved at blive udelukket, hvor vi blandt andet ikke længere vil købe vores sælskind. Ja, vi grønlændere vi er ellers dem, der passer bedst muligt på vores levende ressourcer, vi overudnytter heller ikke. Her for et par år siden var det rensdyr som biologerne sagde var ved at blive udryddet. Så sagde fangerne, at det overhovedet ikke var sådan. Der findes masser af rensdyr, de er blot i oplandet. Men efterfølgende så gennemfører man nu fri fangst for rensdyr, fordi der er for mange rensdyr og de ødelægger deres fødegrundlag. Og det er så meget vigtigt, at man også inddrager fangernes viden også i forbindelse med rådgivning. Og med hensyn til isbjørne, så ser det altså meget tilsvarende både østkysten og Avanersuaq, der er masser af isbjørne, men overhører det og vælger at følge biologernes indstillinger. Derfor vil jeg gerne sikre, at fangernes viden omkring deres natur og fangstdyr, de bliver også medinddraget i lovgivningen, således man også kan sikre, at de kan udnytte deres fangstdyr. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Så er det medlem af Inatsisartut Hans Aronsen Inuit Ataqatigiit. Hans Aronsen (IA) Tak. Når man har arbejdet som politiker i mange år, hvad er det for nogle samfundsreformer man har, så kan man også kigge på de problemer man kan se, men det er beklageligt, at Siumuts ordfører nu på at det er biologerne alene der har indført restriktioner, men vi skal huske på, at det i forbindelse med hvaltildelinger, så er det IWC der arbejder. Der er også andre lande der bliver indarbejdet. Det går kun sådan, at det er biologerne her i landet, der har det sidste at skulle have sagt. Men her ændring af loven og landsstyrets forslag, det er først nu den gives 131

132 de bedst mulige muligheder med hensyn til kontrol af vores levende ressourcer og kan blive udnyttet her i landet. Jeg håber på, at i nøje vil overveje de bemærkninger inden 2. behandlingen. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Ordføreren. Hans Enoksen (S) Tak formand. Hans Aronsen fra Inuit Ataqatigiit skal ikke få mig til at tro på, at de levende ressourcer på nuværende tidspunkt ikke har været god forvaltning af disse i mange år med hensyn til rejekvoter, der bliver fastsat til tonskvote, både hellefisk og torskekvoter og narhval og hvidhvalsfangster og sildepiskerkvoter, alt disse er blevet reguleret og hvis du også har fulgt med, så kan du få fuldstændig over disse. Du skal ikke få mig til at at der ikke har været forvaltning. Der har været forvaltning. Men det vi er bange for, det er som jeg også har dokumentation for, at disse biologer er dem man forsikrer, at de skal kunne udnytte det i fremtiden. Fordi det vil være hensigtsmæssigt for os, at vi bliver godkendt som folkeslag og får tildelt meget restriktive fangster. Det hænger ikke sammen. Og det er sundt mad som man ønsker overalt i verden. Og vores mad er mest velegnet til os og derfor så man til stadighed at vi skal have nok. Vi har ikke noget imod beskyttelse, men man må have meget fyldestgørende oplysninger før man gør det. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Så er det medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) Dette lovforslag når man får den set meget nøje, så kan man fornemme at man vil få det til at se sådan ud, at kontrollen vil blive bedre end forholdene i dag. I bemærkningerne om indførelse af brugerbetaling, så er der udenom at man vil lave nogle lukninger af nogle områder, men her er der ikke tale om særskilte kontrol af særskilte områder. Og med hensyn til jollefiskerne, afhængig af årstiden at hvilken tilladelse de vil bruge, så bliver de selv passet på deres egne lokale områder og derfor med hensyn til fiskerifamilierne, at man vil oprette en meget stor administration på den. Det skal man være påpasselig med, for det er.. vi ser jo, at erhvervet selv som ellers skulle komme ud, men hvis den kommer først flere måneder efter 132

133 og derfor med hensyn til, at udvalgsarbejdet at alt disse ting vil blive afdækket. Fordi tiden gør, at det bliver vanskeligt med hensyn til at få tildelt licenser. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Så er det ordføreren. Hans Enoksen (S) Ja tak til denne meningstilkendegivelse og du har ret i, at man ikke øger administrationen. Med hensyn til reformen med de meget store kommuner og hensigten, det er at selvstyrets opgaver overdrages gradvist til kommunerne, hvor selvstyret selv står for lovgivning og kontrol i fremtiden og derfor kan man eventuelt overdrage sagsområderne meget hurtigere til kommunerne. Som for eksempel alene med hensyn til fangstbeviser, fordi man spilder meget unødig tid, hvor man sender sagerne frem og tilbage fra 2 departementer. Her er det kontrol her i lovforslaget, at den bliver mere stram og det er det man vil sikre. Den går vi i princippet ind for fra Siumuts side og det har vi også nævnt i vores ordførerindlæg, således at det offentlige kan få mere hurtigere og valide data og med hensyn til mere fremtidssikrede løsninger både for bruger og fiskerne. Derfor støtter vi kravet om hurtigere data. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Jeg vil lige gøre opmærksom på at spørgsmål eller bemærkninger der kan behandles i udvalg, det er ved at komme frem. Derfor vil jeg gerne anmode medlemmer af Inatsisartut, at med hensyn til Siumuts ordfører, at de stiller nogle direkte spørgsmål til ordførerpapirerne og ikke nogen spørgsmål, der eller kan behandles i udvalg. Den næste er medlem af Inatsisartut Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen (S) Tak formand. Her til partiordførerne Hans Enoksen og hans bemærkninger. Denne opstramning den er vi enige i fra Siumut og dette pengestrømsanalyse vil påvise, at størstedelen af midlerne skal tilfalde Grønland på baggrund af, at der har været huller i den tidligere fiskerilov og ved sådan nogle opstramninger, så kan man gøre det mere attraktivt at gå ind i disse målsætninger. For tidligere så har man altid fremsat indvendinger mod, at fiskefabrikkerne og indhandlingsstederne at man kan have et mere computerstyret samarbejde med GLFK, således at man fra dag til dag til kan få valide oplysninger. Jeg håber også på, at Naalakkersuisut også 133

134 vil have diskuteret det forhold. Fordi det er ellers også noget man ellers kan tage stillingtagen til her i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Afsluttende Siumuts ordfører. Hans Enoksen (S) Tak. Her i forbindelse med ændring af lovforslaget, nogle af dem finder vi udnytter bare, men nogle af dem kan vi ikke sådan sl især med hensyn til jollefiskerne og med hensyn til kystnære rejefiskeres vilkår og høre, at de skal komme til at betale så meget i afgift, så skal man også kunne sikre, at kvoter til dem. Det kan man ikke komme uden om. Fordi hvis de ikke har nogen kvote og skal kunne betale licenser, det kan jo ikke være meningen og derfor med hensyn til MSC-ordninger, hvis man når der til, så skal man have fyldestgørende oplysninger, som vi har behov for. Hvis vi ikke kommer til at overbelaste os og med hensyn til hvis man vil hellere lave restriktioner om vores fremtidsudnyttelse af vores levende ressourcer. Der er vores krav også meget ufravigelige. Det er det man skal sikre, ikke alene for MSC-ordningen således at brugerne, fiskerne og befolkningen under et. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Vi siger tak til Siumuts ordfører Hans Enoksen, medlem af Inatsisartut. Den næste der vil sige noget er medlem af Inatsisartut Andreas Uldum, Demokraatit. Andrea Uldum (D) Tak. Demokraatit er godt tilfredse med at Naalakkersuisut fremsætter nærværende ændringsforslag til fiskeriloven. Ændringerne holder godt i tråd med nogle af de ting, som Demokraatit har kæmpet for at få gennemført i fiskeriet. Det drejer sig blandt andet om større fokus for bæredygtighed og mere kontrol med pengestrømmene. Vi er således glade for, at med dette ændringsforslag fremover kommer til at fremgå, at fiskeriets indvirkning på økosystemet bør holdes på et acceptabelt niveau. En sådan formulering vil at fastslå, at fiskeprodukter fra Grønland er opfisket på bæredygtig vis. Vi er også tilfredse med, at ændringsforslaget giver hjemmel til at indhente oplysninger, som f.eks. kan bruges til at lave pengestrømsanalyser indenfor det grønlandske fiskeri. Oplysninger kan også bruges i kontroløjemed samt som 134

135 redskaber til at opdatere fiskeripolitikken og fiskeriforvaltningstiltag. Demokraatit har tidligere stillet forslag om pengestrømsanalyser i fiskeriet og nu kan sådanne blive en realitet. Endvidere er vi positive overfor at indføre brugerbetaling i fiskerikontrollen, så erhvervet selv er med til at betale for den udgift, som fiskerikontrollen påfører samfundet. Overordnet set mener Demokraatit, at der er nogle yderst fornuftige forslag til ændringer af fiskeriloven, som her fremkommer fra Naalakkersuisut og vi bakker op om dem alle sammen. På den baggrund henviser vi forslaget til grundig behandling i udvalget for fiskeri, fangst landbrug. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Tak. Vi siger tak medlem af Inatsisartut Andreas Uldum, Demokraatit. Næste med bemærkninger er Karl Lyberth, Siumut. Karl Lyberth (S) Bare et ønske om uddybende bemærkninger, du sagde, at Demokraatit bakker op om hele forslaget. Jeg forstår det således, at Demokraatit går ind for at jollefiskerne når de fisker stenbidere, når de fisker torsk, når de fisker hellefisk og de lidt større fartøjer på 22, fod og når de så begynder fiskeriet, så skal de først betale kr og det er det Demokraatit støtter. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Ordføreren. Andreas Uldum (D) Ja. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Et kort og klart svar. Næste der får ordet er Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) Demokrater i deres fremlæggelse har bl.a. brugt ordet at i er tilfredse med brugerbetalingen i forbindelse med fiskerikontrollen. Jeg vil gerne vide uddybende bemærkninger desangående. 135

136 Idet fiskerikontrol udfra det vi har kendskab til og med hensyn til kystnært fiskeri og udenskærs fiskeri. Det er to forskellige forhold. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Ordføreren. Andreas Uldum (D) Med hensyn til at brugerne skal være med til at betale kontrollen, det støtter vi i forbindelse med fiskerikontrollen. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Tak formand. I landsstyrekoalitionen og jeres bemærkninger om at støtte de mindre bemidlede og det har i sagt i den seneste tid, det har i gentaget flere gange, men det modsiger sig selv. Det er så de mindrebemidlede der er ved at blive ramt. Med hensyn til jollefiskernes indtægter, det er meget små i nogle lokaliteter og hvis de skal pålægges at betale disse gebyrer og afgifter, så er der grænser for hvor meget de kan bære med hensyn til forsørgelse af familie. Det er derfor mit håb, at Demokraatit ordfører Andreas Uldum kan ændre sin mening, idet vi ellers har talt alvorligt mere at forsvare de mindre bemidlede. Her i dette tilfælde kommer det frem, at det ikke er tilfældet og i vil være med til at påføre jollefiskerne brugerbetaling. Det har i sagt meget klart. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Ordføreren. Andreas Uldum (D) Med hensyn til de forskellige punkter vi har behandlet i løbet af dagen, så har jeg allerede sagt, at vi ikke vil tage beslutninger, der forværrer de mindre bemidledes vilkår. Det er altså denne bemærkning, det kan jeg ikke gå ind for. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) 136

137 Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Tak ordstyrer. Jeg vil igen gerne vide med hensyn til de mindre bemidlede, altså jollefiskerne og fangerfamilierne. Ja du støtter fuldt ud Naalakkersuisuts forslag, hvordan de så skal gøre. Altså fordi du snakker på vegne af Demokraatit. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) nu siger vi tak til Demokraatits ordfører Andreas Uldum. Næste taler bliver medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann Atassut. Siverth K. Heilmann (A) Vi har fra Atassut bemærket at Naalakkersuisut straks efter indsættelsen systematisk arbejder på at skaffe så mange penge ind som muligt til landskassen fra Grønlands vigtigste erhverv, nemlig fiskeri. Vi bemærker ligeledes, at Naalakkersuisut begrunder deres fremgangsmåde med, at fiskerisektoren ganske gratis fisker fiskene op og at sektoren aktører blot er interesseret i at skaffe sig mange penge som muligt til sig selv. Vi fra Atassut tager afstand fra denne begrundelse og vil på ingen måde deltage i denne. Gensidig tillid og oprigtig samarbejdsvilje er den eneste vej til en god og fremadrettet samarbejde imellem det offentlige og fiskerisektoren omkring rettigheder og pligter der er forbundet med erhvervet. Derfor skal vi fra Atassut opfordrer Naalakkersuisut til at arbejde sig ud af deres fordomsfulde og tendentiøse holdninger overfor erhvervet. Og endvidere skal vi opfordre til, at endeligt at arbejde der har til hensigt at ændring af lovgivningsmæssige rammer ikke sker henover hovedet på erhvervet. Såfremt det ikke sker, vil erhvervet til stadighed blive påført negative tiltag og blive hæmmet i at kunne udvikle sig. Efter denne opfordring skal jeg fra Atassut benytte lejligheden til at kommentere Naalakkersuisuts beslutning om, at tilbagetrække forslaget om indførelse af ressourcerente, selvom denne ikke er omtalt i nærværende forslag. Vi kan godt forstå, at Naalakkersuisut har valgt at trække forslaget tilbage for dette fordi den ikke er velgennemtænkt og den er ikke blevet til i dialog med erhvervet. I forbindelse med arbejdet for en ny og samlet fiskerilov er der brugt meget lang tid til forberedelserne forud for et forslag når frem til Inatsisartut og vi i Atassut er ikke spor overrasket over, at Naalakkersuisut som under deres tid som opposition udtrykte utålmodighed og kritik og nu ser ud til at have forstået årsagen til, hvorfor der er behov for så lang tid til det vigtige 137

138 arbejde. Vi fra Atassut håber ikke, at Naalakkersuisut vil blive ved med hovsaløsninger med henblik på at tilføre landskassen flere midler. Det erhverv vi omtaler behandler nu er meget vigtigt og vi taler for erhverv for det grønlandske samfund. Den er meget vigtig for det grønlandske samfunds økonomiske vækst og den er grundlag for, at der er mange borgere der har adgang til arbejde. Derfor er det meget vigtigt, at vi s ikke bliver udformet uigennemtænkt og uden visioner for erhvervets fremtid. Naalakkersuisut fremsætter nærværende et forslag der ligger optil de og fremtidige og adskillige ændringer, dette åbenbart set i lyset af at Naalakkersuisut ikke kan vente til vedtagelsen af den nye og samlede fiskerilov, hvor der også lægges op til, at fiskerisektoren bliver pålagt at betale som brugere samt at betale afgifter. Såfremt nærværende forslag bliver vedtaget af Inatsisartut kalkuleres der med, at der vil blive tilført lidt under 13 mio. kr. til landskassen. Og udover det, at der under nærværende samling så fremkom Naalakkersuisut også med forslag over Inatsisartut hvori der er.. at beregningsgrundlaget for rejeafgiften ændres således landskassen kan få mere merindtægter på omkring 9 mio. kr. Vi er i Atassut enige om, at Naalakkersuisut har den holdning, at disse penge ikke har nogen betydning for fiskerierhvervet og at erhvervet uden problemer er stand til at betale i vores øjne er disse mange penge i en så hård konkurrence erhvervet står overfor i forhold til verdensmarkedet. Såfremt disse forslag afgift og brugerbetalingstiltag fremsat af Naalakkersuisut bliver vedtaget i Inatsisartut har vi fra Atassut fremsat krav om, at de skal sikre sig at fiskere ikke bliver ramt. Men eftersom Naalakkersuisut ikke har reageret på kravet, skal vi hermed Naalakkersuisut om at fremkomme med meningstilkendegivelser om hvorvidt Naalakkersuisut er villige til at sikre, at fiskerne ikke bliver ramt. I Atassut erfarer vi, at Naalakkersuisut forud for fremlæggelsen af forslagene overfor Inatsisartut ikke har ikke har indgået dialog med fiskerierhvervet udover ad vores mulighed for at fremkomme med deres meninger i gennem høringen. Denne fremgangsmåde minder for meget om diktatorisk ledelse. Det er ikke sund for den grønlandske befolkning og ikke mindst, at der er ikke tvivl om, at det er ubetryggende for fiskerisektoren. Derfor skal vi endnu en gang opfordre Naalakkersuisut til at sørge for at indgå dialog og forhandlinger med erhvervet også selvom det kan tage lang tid. Vi skal ligeledes fra Atassut tilkendegive vores enighed med Grønlandsbanken, der i deres høringssvar påpeger, at der forud for en hvilken som helst udgiftsbelastning af fiskerierhvervet bør foretages en økonomisk konsekvensberegning af hvad de nye afgifter vil betyde for fiskerierhvervet. 138

139 Der er i nærværende forslag til ændring af fiskerloven lagt op til 17 ændringer. Vi skal ikke her fremkomme med detaljerede bemærkninger til hvert af disse, men vi skal tilkendegive et punkt vi kan tilslutte os, nemlig det forslag der for at imødekomme forbrugernes krav om dokumentation der har til hensigt at ændre fiskerilovens bestemmelse. Dertil bemærker vi, at der påregnes med, at denne ændring vil betyde et merbehov for 3 årsværk og Naalakkersuisut påpeger i de almindelige bemærkninger, at der er mulighed for at dække omkostningerne ved at hæve afgiften fra 60 kr. per tons til 83 kr. per tons. Vi vil gerne fra Atassut gerne have svar på om Naalakkersuisuts udmelding skal forstås den på den måde, at der er intentioner om at få Inatsisartut til først at beslutte en afgift på 60 kr. og at den senere bliver ændret til 83 kr. Vi skal fra Atassut kræve, at det relevante Inatsisartut udvalg får udleveret kopier af samtlige høringssvar. Ligeledes skal vi kræve, at nærværende forslag bliver behandlet med stor omhu hos det relevante Inatsisartut udvalg, at der bliver brugt den tid der er behov for inden den endelige vedtagelse. Tak. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Og til Atassut ordfører Siverth K. Heilmann siger vi tak. Og der er nogen der ønsker ordet fra salen og det er medlem er Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Du skal lige ordne dit tekniske udstyr før du kan komme med dine bemærkninger. Hans Enoksen (S) Tak formand. Her til Atassuts ordfører Siverth K. Heilmann, til ham vil jeg spørge at med hensyn til MSCordningen i støtter den fuldt ud og det er vist ikke noget problem for rejefiskeriet, men med hensyn til man ikke har sikret hellefiskebetanden på de kystnære fiskeri, hvis den bliver indført der og med hensyn til overfiskeri på østkysten, så vil vi blive kunne placeret på noget usikkert grundlag og det er vi bange for fra Siumut. I er ikke bange for den fra Atassut. Det er et spørgsmål. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Ordføreren. Siverth K, Heilmann (A) Tak Hans Enoksen, Siumut. 139

140 Vort del af kysten, så er der meget store områder hvor der ikke bliver gennemført forsøgsfiskerier. Det er også derfor der gives de muligheder. Også på østkysten, at der gennemføres forsøgsfiskeri på fiskefelter, der ikke har været gennemført fiskerier tidligere, og til om udnyttelsen kan være gavnlig, men det kan ikke skjules, at forbrugernes krav også bliver stærkere, men krav om indførelse af MSC-ordninger, det kan man ikke uden om. Derfor fra Atassut på det område, den har vi været nødsaget til at støtte og det fremkom vi med her i ordførerindlæggene, af vores indlæg. Så det udvalgsmedlemmerne ud fra udmeldinger fra Inatsisartut, at det i henhold til den laver nogle vurderinger og fremkommer med disse overfor Naalakkersuisut og Inatsisartut. Det er det krav vi har givet overfor dem. Vi mener fra Atassut at vores udmeldinger og flere partiordfører, dem finder meget interessante nogle af dem. Jeg mener det er spændene og vigtigt arbejde, som vi må tage imod og vi i udvalget, så skal bemærkninger og jeres bemærkninger blive nøje vurderet. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Tak formand. Jeg vil gerne spørge som Atassuts ordfører Siverth K. Heilmann sagde, at jollefiskerne og andre kystnære fiskere, om de så kommer til at betale 1500 kr. for licenser. Hvilken overvejelse har i Atassut fordi vi står.. ikke har nævnt dette i jeres ordførerindlæg. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Ordføreren. Siverth K. Heilmann (A) Tak Hans Enoksen til dit spørgsmål. Vi ved, at der er gebyr for at få fangstbevis og der stilles også masser af krav til både erhvervsfangere og fritidsfangere. Og da der blev spurgt om jollefiskere i den forbindelse og indførelse af licenser, så mener vi fra Atassut at indførelse af denne licens meget nøje må vurderes, at man skal have licens til 5 årlige fiskerier hvis der er tale om det. Så er det jo de forskellige fisk der bliver fisket i løbet af året, så mener jeg, at der er grund til en meget nøje vurdering og fra Atassut vil jeg gerne klart udtale, at hvis man særskilt skal betale 1500 kr. for hvert fiskeri, mener vi er overdrevet. Derfor vil vi kræve at den blive meget nøje vurderet i 140

141 udvalget, det kan man ikke komme udenom. Og med hensyn til forslaget, så er vi vidende om, at det økonomien og fisket stadig ændring, andre forskellige begrundelser vi har sagt dette in mente. Jeg vil tro på det og siger sådan. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) Tak. Det der blev fremlagt fra Atassut er jeg også enig med, at man har brugt lang tid til at fremkomme med denne sammenhængende ny fiskerilov og i den forbindelse så er et af initiativerne, at når man lader fiskerne betale for licenstildeling. Jeg vil gerne vide fordi vi undrer os over, at jeres udmelding, at dengang da Naalakkersuisut var i opposition, så har de udtrykt utålmodighed og kritik. Jeg vil gerne spørge med hvilken udgangspunkt, er det ikke sådan at fiskeriloven den blev udsat, hvor man blot tager en del af dem og kommer med nogle ændringer. Er det det i har påpeget eller er det hele fiskeriloven i har påpeget. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Ordføreren. Siverth K. Heilmann (A) Tak Jens Immanuelsen. Jeg ved godt hvad du er ude på, selvom jeg ikke forstår indledningen. I vores kritik dengang da det var med i Naalakkersuisut og med hensyn til, at fiskeriloven skal hastes igennem. Det er et meget stort ønske dengang. Og vi har ellers villet kunnet fremlægge den, men Inatsisartuts udmelding den har været respekteret og nu er det jo så de nuværende Naalakkersuisut har været nødsaget til at få dem udsat og været nødsaget til at udsætte den, så vil der hen af. Således som om de først nu har fået forståelse for, at dengang da de selv var i opposition at deres kritikpunkter det er først nu de har forståelse for, at der er behov for et meget seriøst og lang behandling i forbindelse med denne her lovforslags udarbejdelse. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut. 141

142 Jens Immanuelsen (S) I lovforslaget har man også tidligere forhold til andre partiers ordførerindlæg, så blevet nævnt at som et nyt 14 og sidste afsnit, at med hensyn til at der ikke skal afgives licens til de kystnære rejefiskere og 14 stk. 2 står der, at virksomheder og personer selskaber, rederier parter m.fl. der af Naalakkersuisut er meddelt kvoter til afgående fiskeri der er kystnært, fiskeri efter rejebestanden *** citat. Det modsiger hinanden i henhold til min forståelse. Her er der tale om personer, hvad gør personer for at kunne opnå fiskerilicens. At der derfor med hensyn til 14, stk. 5, at der opkræves ikke både licenser og tilladelse af kystnært fiskeri efter rejer. Men det bliver medtaget i 14, stk. 7. Det er sådan nogle uforståelige udmeldinger i henhold til min forståelses evne. Så har man også medtaget at de kystnære rejefiskere de skal kunne betale licens. Kan du komme med bemærkninger til den. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Ordføreren. Siverth K. Heilmann (A) Tak Jens Immanuelsen. Naalakkersuisut fremlæggelse af lovforslaget, så er vores ordførerindlæg fra Atassut meget klart begrundet, og vi påpeger også med hensyn til der er afgiftsindførelser og i lovforslaget o ikke uddybende bemærkninger, det kan også være lidt uforståeligt nogle af dem. Det har vi også lagt mærke til. Det er også derfor, at alt disse så vidt muligt blive nøje afdækket i udvalget, det er også det krav vi har ønsket. Jeg glemte med hensyn til MSC-ordningen, spørgsmålet fra Hans Enoksen. Jeg har ønsket at få nogle mere uddybende oplysning hos udvalget og at Naalakkersuisut må komme med en redegørelse og udvalget har i den forbindelse og vi ser frem til at den kommer med noget overfor Naalakkersuisut. Fordi vi mener, at denne sag også omkring indførelse af afgifter og udfra vores bemærkninger, så bør der ske en meget nøje vurdering. Fordi vi har sagt, at vi skal ikke, men det vi kan gå ind for det er med hensyn til MSC-ordning og Atassuts ordførerindlæg. Det er meget klart, det sagde vi også meget klar. Men i udvalget så har jeg selv ønsket noget mere uddybende oplysninger, det er blot det jeg har nævnt. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) 142

143 Det er også sådan og der er også mulighed at udvalget selv i dets arbejde kan høre Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Og nu er det medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut der har bedt om ordet. Hans Enoksen (S) Tak formand. Her med hensyn til MSC-ordningen, som Atassut klart støtter og vil gerne indføre, det beklager jeg fra Siumut. Fordi det vil medføre indføre lovforslaget her og det er så b.. der vil blive forvaltet via biologerne og man har allerede sagt fra biologerne, at der ikke kan være torskefiskeri i Så vil forbrugerne sige, at vi har fået nogle indstillinger biologerne fremkom med med hensyn til, at der ikke er tildelt kvoter til torskefiskeri. Så den indstilling at MSC-ordningen træder i kraft, så vil vores salg blive meget vanskeliggjort. Har i overvejet alle disse forhold. Fordi jeg er bange for, at man vil indføje dette i lovgivningen, at man skal følge biologernes og forskernes indstillinger. Så har man også sagt, at der ikke skal være torskefiskeri i Så vil man måske overhovedet ikke kunne sælge et eneste torsk på baggrund af forbrugernes krav. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Ordføreren. Siverth K. Heilmann (A) Tak. Det er på vegne af Siumut de forskellige spørgsmål som kan uddybende, det har vi også stillet overfor Naalakkersuisut og Naalakkersuisut må så have mulighed for at komme med en besvarelse. Jeg mener vi fra Atassut klart har sagt, at vores omdømme udefra og i forbindelse med MSC-ordningen og forbrugernes krav, dem må man også kigge på. At dette så har vi klart sagt fra Atassut og har ellers sagt, at jeg har ønsket yderligere oplysninger udvalg, det må man også respekterer. Jeg er vidende om, at biologerne kommer med nogle anbefalinger eller indstillinger. Biologerne er ikke herrer, det er Naalakkersuisut der skal tage beslutningerne. Både i debatten i Inatsisartut så giver man bemyndigelse til Naalakkersuisut, det er den forretningsorden vi har og på mange områder er jeg vidende om, at man her til partiordførerne, at man ønsker at bruge masser af ord til dem. Men jeg ser frem til at på foreningsområdet og hvilken foretræde der skal være fra fiskernes side, at de kunne være med 143

144 i debatten desangående. Fordi jeg er overbevist om, at alt disse må meget nøje vurderes i udvalget. Tak. Olga P. Berthelsen, anden næstformand (IA) Nu er vi så nået til de vurderinger der skal ske i udvalget, som man nu er begyndt sige her i salen. Derfor opfordrer jeg til, at når vi har fået medlem af Inatsisartut Hans Enoksen til at sige noget, så bliver det så Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug der kommer med bemærkninger. Først som den sidste Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Tak formand. Jeg hører Siverth K. Heilmann han sagde ellers, at biologerne ikke er herrer, men i lovforslaget kan man klart se, at det iht. Biologernes og forskernes almindeligvis det er, at det bliver indføjet i lovgivningen. Så har man sagt, at der fra biologerne, at man ikke kan torske i Hvad så med MSC-ordningen, så vil der ikke kunne sælges og heller fiskes efter torsk og man vil endda kunne udelukke de kystnære torskefiskeri og det er så vores forståelse hvis man indfører MSC-ordningen. Justus Hansen, Fjerde næstformand (D) Ordføreren. Siverth K. Heilmann (A) Tak. Vores forståelse og vores forskellige vurderings evner de kan være divergerende, men jeg fastholder, at biologerne det er dem der skal rådgive og Naalakkersuisut skal tage beslutning om kvoter og det er ud fra Inatsisartuts forslag og bemyndigelse de tager udgangspunkt i forordningen. Så let er det. Jeg er overhovedet ikke bange for, at vi skal til stadighed kunne udnytte biologernes rådgivning og jeres udmelding fra Siumut er at fiskerne og fangernes viden den burde kunne udnyttes, at det er noget som vi er fuldstændig enig i, som man ikke kan komme uden om. Derfor ser jeg også frem til, at det du har spurgt overfor mig og til Naalakkersuisut, hvordan det vil blive besvaret. Fordi vi ønsker mere uddybende oplysninger og hvis der er noget vi er utilfredse med, så kan man også lave nogle kompromisser i udvalget og derfor ser jeg frem til at kunne arbejde i udvalg ud fra vores erfaringer. Tak. 144

145 Justus Hansen, Fjerde næstformand (D) Der er ikke flere spørgsmål og derfor siger vi tak til ordføreren for Atassut Siverth K. Heilmann. Så vil jeg bede Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug om at afsluttende bemærkninger. Vær så god. Ane Hansen, Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) Tak. Jeg er glad for, at vores forslag om den gældende landstingslov om fiskeri blev taget vel i mod, at det blev debatteret meget interessant. Jeg vil gerne sige tak, at et flertal støtter forslaget fuldt ud og ud fra det jeg kan høre, så er det Siumut der støtte 2 ændringsforslag i forslaget og Atassut støtter 1 enkelt. Jeg fra Naalakkersuisut er vi åbne for, at man kan lave nogle kompromisser, her tænker jeg især på at med hensyn til indførelse af brugerbetaling, at Inuit Ataqatigiits bemærkninger vedrørende jollefiskerne og deres særskilte påpegning og det er også korrekt at man skal være opmærksom på at jollefiskerne ikke bliver overbebyrdet som sådan. Og det samme med hensyn til Siumuts ordførerindlæg kom også ind på det forhold og Atassut finder det som fuldstændig uacceptabelt. Jeg er lidt glad for de forhold og fik mig til at trække på smilebåndet, fordi det forslag med hensyn til indførelse af brugerbetaling. Det er noget som har taget vel imod dengang i har været Naalakkersuisut, det har jeg selv fremlagt og ud fra det jeg kan se, så er det i Naalakkersuisut at den træder i kraft i 2010, at den har været godkendt siden 2007 mht. forslag om indførelse af brugerbetaling, at man på de kystnære og havgående rejefiskeri mht. 50 kr. per tons og på de andre fiskerier på de kystnære, at man indfører 1500 kr. for en enkelt licens. Det er ud fra det jeg kan se, som i selv har stillet forslag om. Men at i har fået noget vurderet det forhold, og vi har åbne for fra Naalakkersuisuts side at på det område, mht. jollefiskere, at vi kan lave kompromis. Derfor regner jeg med og tænker på, at forinden 3. behandling af finanslovforslaget, at kunne fremsætte en ændringsforslag. Og vi har allerede lavet udkast dertil. Jeg har allerede sagt, at Inuit Ataqatigiit støtter forslaget fuldt ud undtagen ordningen vedrørende jollefiskerne at lave en løsning. Så er det Siumut de finder det helt uacceptabelt at kunne godkende, nemlig indførelse af MSC-mærkningsordningen. Det har jeg god forståelse for, det er i bemærkninger. Men på den anden side det er mere farefuldt, nemlig i løbet af 2 år mht. indførelse af MSC-ordningen, hvis vi ikke indfører det, så vil det være til fare for her i Grønland vores samtlige fiskeprodukter, der kan blive udelukket blandt verdensmarkederne. 145

146 Og mht. MSC-ordningen startede i slutningen af 1990 erne og nu er det en meget hurtig fremgang, er blevet.. meget hurtigt og når de samtlige fiskeopkøbere der næsten er dem alle sammen der har krævet, at de fisk de skal købe, de skal være mærket med MSC-ordningen og derfor med hensyn til samtlige fiskeproducenter og fiskere ønsker alle sammen at denne mærkningsordning indføres snarest muligt og det er for at høre dette, at vi har fremsat og medtaget dette i lovændringsforslaget. Det har ellers kun været 3 ændringsforslag i det oprindelige forslag. Men efter vi har sendt forslagene til høring og ud fra ønskerne, så har vi medtaget dette. Fordi man finder det nødvendig behov for den og fordi det er hastende karakter. Og her med hensyn til som Siumut er bange for, at det er kun biologernes viden man vil komme til at høre og Hans Enoksens udmelding, der vil jeg lige sige, at jeg beklager sådan en vurdering. Fordi i Grønlands Naturinstitut så henholder meget til fangerne og fiskernes viden i de seneste år og den bliver mere og mere inddraget i deres rådgivning og derfor hører man på, hvad fiskernes og fangers viden i stort omfang og derfor udmeldinger om at de overhovedet bliver hørt, det er en meget beklagelig påstand. At fiskernes og fangernes viden bliver hørt i så stort omfang, de har en plads i bestyrelsen for Naturinstituttet og har muligheder for at fremsætte krav og de har en meget stor påvirknings evne i fiskeriloven og fiskernes og fangernes viden skal først igennem 2 instanser før de kommer til Naalakkersuisut. Derfor mht. fiskernes og fangernes viden bliver udnyttet i meget stort omfang, at den bliver vurderet som værende meget lav, det er meget beklageligt. Jeg vil også lige nævne mht. at der ikke har været gennemført undersøgelse, det er ikke korrekt. I de seneste 2 år har der ikke været gennemført undersøgelser på baggrund af fartøjet Adolf Jensen, Naturinstituttet havde et havari, men fra vores departement har vi gennem vores medlemskab i bestyrelsen for Naturinstituttet at man særskilt ser på undersøgelsen ved Upernavik området og østkysten. Her fra Naalakkersuisut finder jeg det meget vigtigt at vores rigdomme og fuld udnyttelse af vores grønlandske farvande, fordi det er noget vi kan have størst muligt økonomiske grunde, det burde kunne udnyttes meget bedre end det er tilfældet i dag. Fordi de fiskefelter vi har der er åbne i dag, de bliver ikke udnyttet fuldt ud i dag og derfor er det også et meget vigtigt initiativ at tage i de kommende år. At det er så det 1500 kr. licens til jollefiskerne, de skal betale for samtlige fiskeri der er åben for dem. Hvis det er nødvendigt, så kan vi lave et kompromis om det. Mht. Jens Immanuelsen fra Siumut han kom lidt ind på, at finder det mærkeligt at rejefiskerne de skal betale 60 kr. per tons og mht. licenser de kystnære fiskere de bliver placeret anderledes, dette har baggrund i selvfølgelig at mht. rejekvotetildeling den er anderledes i forhold til andre fiskekvotetildelinger. Jeg mener også der ikke er grund til at misforstå det forhold. Jeg vil 146

147 også gerne sige tak til Demokraatit fordi de støtter forslaget fuldt ud, at de siger og vurderer som meget velgennemtænkt og det er jeg meget glad for. Og som jeg allerede regnede med, så blev forslaget fra Atassut ikke støttet undtagen et enkelt punkt mht. indførelse af MSCordningen. Fordi det er kun det Atassut støtter i forbindelse med forslaget. Og jeg har også lagt mærke til, at i startede at man har bemærket. Systematiske arbejde for at skaffe så mange penge ind som muligt til landskassen. Jeg er glad for og stolt over, at vi har udvist hurtig handlekraft fra Naalakkersuisut og det er så mange års forhandling også som har haft god hensigt, som ellers kunne udnyttes, at den forbliver stående, at den bliver realiseret, at den kan igangsættes så hurtigt som muligt. Det er vi glade for. Og med hensyn til Atassuts ordfører han påpegede også, at dengang da vi var i opposition, at vi har udtryk utålmodighed mht. modernisering og færdiggørelse af fiskeriloven, det er fuldstændig korrekt. Det er korrekt at vi fra Inuit Ataqatigiit, når min taletid er vist nok ovre. Men tak til jer alle sammen til at mit forslag blev støttet af flertallet. Vi siger tak til Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Man er parat til at få den kommenteret fra salen. Den første er Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) Med hensyn til forslag til fiskerilov, så vil jeg gentage endnu en gang i punkt 5 står der helt klart, at gebyr opkræves dog ikke i forhold til licenser og tilladelser til kystnært fiskeri i det der kom ind på 14, stk. 7, Virksomheder (personer, selskaber, partrederier med flere), der af Naalakkersuisut er meddelt kvoter til havgående fiskeri eller til kystnært fiskeri efter rejer betaler en årlig afgift af kvoten til landskassen. Ved den forrige paragraf blev det fremhævet, at det kystnære rejefiskeri ikke skal betale afgift, men på den anden side den næste paragraf så er det så havgående og kystnært fiskeri der skal betale afgift. Det er modstridende, hvad skyldes det. Netop fordi i bemærkningerne står det helt klart, at man her i loven hvis der tages en sådan beslutning, så vil det medføre 60 kr. per tons og som så kan indarbejdes i finanslovsforslaget. Det er det jeg er i tvivl om, fordi jeg føler at disse modstridende oplysninger jeg har fået. Licens opnås af personer der gerne vil fiske, derfor vil jeg gerne have denne uddybet nærmere. 147

148 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) Tak. Ja det du gerne vil vide noget om, kan forklares på en kort måde. Det er en lovteknik der her gælder. Her i lov udarbejdelsen hvis der er forskellige former for afgiftsbelægninger og når der er så forskellige former for afgifter, så er det der danner grundlaget. Med hensyn til kvote indenfor rejefiskeri, de er anderledes i forhold til andre arter. Rejerne er jo blevet tildelt for deres ejere, det er altså til fiskerne og det er også det der danner udgangspunkt. Så forskellen mellem de andre arter og rejer, altså en teknisk ordning. Mht. havgående og kystnært fiskeri og rejefiskeri, er de helt anderledes i forhold til hinanden. Tak. Medlem af Inatsisartut Finn Karlsen, Atassut. Finn Karlsen (A) Tak. Jeg får pludselig lyst til at sige fordi du sagde mht. afgiftsbelægningen, at det er os der har fremsat et forslag. Hvornår har vi fremsat sådan et forslag. Har vi fået et afslag, så kommer jeg op igen, når jeg har fået det afklaret. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) Tak. Ja i den gældende lov, det er så forslagene, det har gjort det igennem længere tid og i forbindelse med fornyelsen af fiskeriloven, så er de udtaget fra denne fornyelse. Det er altså en ændring der vedtaget i 2007 med det formål, at den blev gældende senere hen. Medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut. 148

149 Karl Lyberth (S) Med hensyn til jollefiskerne er det glædeligt at de bliver særskilt betragtet, idet jeg selv mener, at de ikke burde afgiftsbelægges uanset hvor de fisker. Deres vilkår er allerede meget strikse og derfor er belægningen ikke nødvendig for dem. Det samme gør sig gældende for andre mindre fartøjer, altså 25, 24 fods fartøjer. Der findes endda 42 fods fartøjer. Jeg finder det ikke hensigtsmæssigt, at Naalakkersuisut vil også belægge disse grupper med afgifter. Også fordi de vil blive ramt, som kan blive derfor dem hvis denne lov vedtages i sin foreliggende form. Det er derfor vi mener, at Naalakkersuisut er meget strenge overfor disse grupper igen altså igennem den lov. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) Altså det vil jeg ikke kalde som noget strengt, uanset om man fisker med en jolle og nogle af dem har meget store omsætninger per år, at nogle af dem kan komme op til en hel million kroner, så synes jeg at disse småpenge kan bæres disse grupper. Tak. Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Tak formand. Til Ane Hansen medlem af Naalakkersuisut for fiskeri. Naturinstitutsbiologer og deres arbejdet det er ikke det vi sætter spørgsmålstegn ved, men med hensyn til at der også sikres også deres viden skal bruges i lovgivningen er. Når loven bliver gældende, så er det så forskernes anbefalinger der vil være gældende. Og det er derfor jeg vil opfordre til, at det også bliver indarbejdet i det kommende lov mht. jollefiskerne og de kystnære fiskere, altså enkelte som har så store indtægter, men generelt så har de meget dårlige levevilkår. Dengang da du medlem af fiskeriudvalget, hvor du sagde du ville have Naalakkersuisut indblandet i deres vilkår og jeg er slet ikke enig med dig, fordi du har fordrejet dine synspunkter. 149

150 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) Tak. Her mener jeg det er meget vigtigt, at vi ikke blander tingene sammen. Dengang de pågældende fiskere, det var de fiskere der har anskaffet sig meget dyre fartøjer, som loven krævede som garant. De har stadig store byrder også fordi disse fartøjer ikke er egnede til det formål, også meget dyre i driften og ikke er egnede til de nuværende bestande af fisk her i Grønland. Men hvis man har en meget bedre ordning mht. fiskeriet og hvis man også tilpasser strukturen i fiskeriet, så kan finde frem til bedre og mere rentable driftsformer indenfor fiskeriet. Tak. 2/3 af medlemmerne her i tinget mener, at punktet skal udvalgsbehandles, så er der 5 der har meldt om sig til at komme til orde. Også fordi vi skal videre. Næste er medlem af Inatsisartut Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit Hans Aronsen (IA) Tak. Det er ikke spørgsmål, men det er glædeligt at Naalakkersuisut på baggrund af det jeg har set og på baggrund det udførte handlinger og partiet Inuit Ataqatigiits hensigter, og de kan se mange af deres reaktioner har en god fremtid, altså det der aldrig er sket tidligere bliver taget på bordet og bl.a. med hensyn til bjergning af tabte redskaber i Nordgrønland, det at hørte det er meget glædeligt. Derfor skal jeg blot opfordre til, at disse sager koalitionen og vores parti kan mødes og enes om det. Først har jeg ellers sagt, at det kun er 5 der har bedt ordet. Der er stadigvæk 6 der har bedt om ordet. Næste bliver Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) 150

151 I bemærkningerne til lovforslaget mht. finanslovsforslaget for 2010, så er der 2 12,9 mio. kr. som er indarbejdet i forslaget. De står helt klart. Også er der det mht. det du siger mht. ændringsforslaget, så sagde du, at ændringen kun er teknisk karakter, men det drejer sig om er det kystnære fiskere vil blive pålagt afgifter og gebyrer. Du sagde ellers at det kystnære rejefiskeri ikke bliver ramt, hvordan har man så udregnet det beløb mht. til de 10,8 mio. kr. er det så havgående fiskeri mht. hele det havgående hellefiskefiskeri, er det det der danner grundlaget for beregning. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) Her i lovforslaget, hvis du mener jeg har begået fejl i forbindelse med min fremlæggelse, så jeg kan kun opfordre dig til at ønske en behandling af disse i udvalgsarbejdet. Mht. beregningsgrundlaget, og jeg tror på grundlaget netop fordi kvoterne de er faste kvoter, der danner grundlaget. Mht. størrelsen, så vil kvotestørrelse, den årlige kvotestørrelse vil være afgørende for størrelsen af beløbet og ud fra det vi kan se for 2010, så regner vi med at skulle kunne indtjene de pågældende penge. Tak. Nogle spørgsmål indeholder også kan bruges i forbindelse med samråd med Naalakkersuisut i udvalgssamarbejdet. Næste bliver Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen (S) Tak formand Mht. Naalakkersuisoqs fremlæggelse o mht. opstramningen og så de mange udmeldinger også det der været i bemærkningen, også internationale krav kom frem her. Men alligevel så vil de måske fremsætte andre krav her i Grønland. Du nævnte selv Adolf Jensen. I forbindelse med opstramningerne og mht. bæredygtig udnyttelse har Naalakkersuisut planer om at anskaffe sig et nyt fartøj til udskiftning af Adolf Jensen, også fordi det er blevet nødvendigt. Derudover mht. jollefiskerne, så sagde du, at nogle tjener ligesom tjener helt op til 1 mio. kr. på årsbasis. Det er måske en lille fiskerapporten som hvis man kigger i tallene der, at det er måske kun

152 % af disse jollefiskere har en indtjening på optil kr. på årsbasis også er det så hvis man kigger på statistikken der, så er det dem der er årige som har børnene. Det er også dem man vil hente pengene fra på 1500 kr. og jeg hører i den forbindelse, at Naalakkersuisut vil til at samarbejde om disse. Tak. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) Tak. Man skal altid være åben overfor et eller andet i forbindelse med vurderingerne og vi hele tiden vurdere, især med hensyn til de levende ressourcer som vi har. Det du nævnte for lidt siden viser blot, at fiskerilicenser mht. hellefiskefiskeri, licenserne er for mange i forhold til bestandens størrelse og da jeg var blevet Naalakkersuisoq og havde en rejse til Nordgrønland og i denne forbindelse har jeg haft et nært samtale med hellefiskefiskerne også fordi de mener, at der er grund til at tilpasse forholdene mht. bestanden. Så er der for mange fiskere i forhold til bestanden i Nordgrønland, derfor er det tvingende nødvendigt med en tilpasning af kapaciteten i forhold til fiskebestanden. Jeg skal også at man i forbindelse med hele hellefiskefiskeri f.eks. så er der nogle fritidsfiskere, altså i vintermånederne når der is ligesom så får en licens og der findes mange af dem som har et fast arbejde. Når de så ikke har oversteget 50 % af indtægterne, så har de jo lov til at få en licens. Tak. Medlem af Inatsisartut Finn Karlsen, Atassut. Finn Karlsen (A) Tak. Mht brugerbetaling den vil jeg lige vende tilbage til. Det er ikke til at den tidligere koalition har været at denne tanke har været der. Men så er det så brugerne, som har sagt det må. Derfor har vi ikke fået den gældende. Fordi vi ikke har fremsat det her, netop fordi økonomien har været meget anstrengt i hellefiskefiskeriet. Og jeg er ikke i tvivl om, at hvis vi havde været med i koalitionen, så har vi ikke gået med til det når økonomien er så ekstremt dårlig. 152

153 Vi har haft nogle tanker om dette og man har fjernet tankerne. Derfor vil jeg gerne nu spørge mht. fiskeriorganisationen, hvad har KNAPK svaret. Jeg kan ikke se nogen besvarelse her i forslaget og indarbejdet i lovforslaget. I har indarbejdet andres besvarelser, så er det KNAPK s besvarelse der ikke kan ses i redegørelsen her. Man kan ikke se om KNAPK har besvaret høringsanmodningen. Jeg vil også lige sige det er i dag i kan arbejdet hurtigt, så ændringer er i meget for at indføre afgiftsbelægningen for det havgående fiskeri. Nu har i fjernet det med en kovending. Er det en hurtig behandling eller sagsbehandling. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) Ja, sådan kan man også fremlægge det. Hvordan KNAPK har svaret, så finder jeg det ikke passende at svare dig på vegne af denne organisation. Det vil bedst, hvis du selv spørger dem. Næste bliver medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Atassut. Siverth K. Heilmann (A) Tak formand. Mht. afgifter og mht. tekniske ændringer som Naalakkersuisoq allerede har sagt, så håber jeg de paragraffer som blev nævnt fra Jens Immanuelsen, dem jeg har sat spørgsmålstegn ved og i bemærkningerne hvor der er usammenhæng, så derfor vi vil også se om der findes usammenhængende bestemmelser. Mht. høringssvarene, så har vi nærlæst disse besvarelser, man kan bl.a. nævne KNAPK er godt nok med i disse høringsparter. Man har fået besvarelserne fra de forskellige og senere hen så det KNAPK ellers med i optegnelsen til en bestemt høring, men når man så nærlæser besvarelserne, så er den ikke med. Så vi vil meget gerne have sikret, at vi i forbindelse med vores seriøse arbejde, at også organisationerne skal kunne fremkomme med deres høringssvar. Det er derfor vi ønsker, at vi får tilsendt samtlige høringssvar til udvalget. Tak. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. 153

154 Ane Hansen, medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) I forbindelse med lovforslaget, så er det ikke for sjov skyld man behandler den 3 gange. Det er et lovforslag der bliver fremlagt, og når der er nogle skævheder så er der muligheder for at få det rettet i forbindelse med 2. og 3. behandlingen. Og der udviser sig et omhyggeligt arbejde. Og det har jeg fremført her, hvis der var fejl i den, så efter en nøje vurdering i udvalget, så kan man fremsætte ændringsforslag og det er man åben for. Men her kan jeg ikke sige hvori vi har lavet fejltagelser, det kan være jeg har lavet nogle fejltagelser, men det kan vi først få konstateret, når de er blevet nøje undersøgt. I forbindelse med høring så er det jo samtlige høringer, det kan ses under høringerne i Nanoq.gl hjemmesiden og mht. KNAPK der kan jeg udtale, at høringerne omkring fiskeriloven de kommer med nogle besvarelser til dem, men det kan være at de netop ikke er kommet med besvarelser til lige netop det forhold. Det kan vi få undersøgt og når vi har undersøgt det og hvis vi så ikke medtaget den, så skal vi nok sende den efterfølgende. Men jeg mener ikke, at det er tilfældet. Men med hensyn til høringer, så skal jeg udtale, at man skriver ned hvem man sender til høringer. Det er et krav at de skal besvare samtlige høringer. Der er temmelig mange der ikke kommer med høringssvar i forbindelse med de mange høringer der gennemføres. Det kan være de går ind for det fuldt ud, eller de kan have nogle andre grunde til ikke at kunne gøre det. Tak. Så er det medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut. Karl Lyberth (S) Tak. Til medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug så er det vist jollefiskere der har optjent 1 mio. kr., så vælger at forstå at de kan betale 1500 kr. om året til licenser. Men det blev også sagt af andre, at der er også er nogle af dem der har meget mindre indtægt. Og her må jeg også udtale, at når man tænker på det kystnære fiskeri, at man i forbindelse med loven fremkommer med at fiskerne skal kunne betale afgifter. Det er ikke velgennemtænkt eller veludført. Fordi når man ser på vort lands kyst, så er forholdene meget forskelligartet. Nordgrønlandske fiskere de fisker måske næsten hele året rundt hellefiskefiskeri, jeg ved det ikke fordi jeg ikke har så stor kendskab til forholdende deroppe, men de kan have råd til at kunne betale 1500 kr. én gang om året. Men der er også nogle fiskere på nogle af kysterne, ud fra de forskellige forhold og ud fra at fiskerne er fremme, så fisker man efter stenbiderrogn 154

155 om foråret. Så vil de betale 1500 kr. og når de skal overgå til torskefiskeri så igen betale 1500 kr. til hellefiskefiskeri så skal de betale 1500 kr., krabbefiskeri 1500 kr. Ja, forholdene meget anderledes og forskelligartet på kysten. Derfor er forslaget ikke velgennemtænkt. Det er på baggrund jeg har sagt dette, fordi fiskernes forhold er meget anderledes på kysten og på baggrund af forskelligartede forhold. Derfor håber jeg på, at man også tænker på det forhold og ser på det forhold, der er herskende. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) Ja, jeg tager dine bemærkninger til efterretning, fordi jeg tidligere har fået præciseret, at vi fra Naalakkersuisut er åbne med hensyn til jollefiskerne, at de ikke kommer til at skulle betale for samtlige licenser. At man kan komme med et ændringsforslag, at de kan betale en éngangs afgift og den kan vi udarbejde hurtigt. Mht indførelse af betaling, jeg kan lige udtale, at næsten samtlige fiskerinationer har indført flere forskellige betalingsformer for fiskeri, og størstedelen af så er det samtlige udgifter i forbindelse med fiskeri, der bliver dækket af fiskerne. Jeg mener, at det også er på tide her i Grønland og mht. forhold at kunne følge med i de forhold der har været i udvikling og det er et meget lille del af betalingsindførelse. Jeg mener ikke det er overdrevet og jeg mener, at 1500 kr. om året det er noget som ikke er overdrevet, hvis man skal betale 1500 kr. om året. Jeg ved ikke om det tilfældighed eller som det sidste i ordførerne, det er Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Tak formand. Som Naalakkersuisoq for Fiskeri har sagt, at man i fjordene i Iginniarfik, Kitsissuarsuit Kangerluk, så vil der komme flere der kan kunne betale licensafgifterne. Det kan være at man her i større byer, hvor der kan sælges fisk på brættet, så kan det måske betale dem. Men når man ser dem generelt, så vil det ikke være tilfældet og jeg undrer mig også lidt over at mht. fiskeri og fangst, som er hovederhvervet her i Grønland, og det er så et af partierne her Kattusseqatigiit Partiiat end ikke kommer med nogen bemærkninger, fordi de ellers tidligere 155

156 har været dem, der har råbt allerhøjest. Jeg ved ikke, måske de vil tie stille blot for at være med i landsstyrekoalitionen. Til vil jeg gerne spørge at i lovforslaget, så er det alene fiskerne man kan henholde sig til. Jeg vil gerne sikre at brugernes viden også bliver indføjet i lovgivningen, således at det også bliver medinddraget. Det vil jeg gerne have sikret. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) Ja, jeg kan godt tage den bemærkning til efterretning. Og med hensyn til det du har nævnt lige før, så er det ikke mærkeligt, at man få befolkningsgrundlag, at de kan have så store indtægter, så er det mindre fordi de har mindre muligheder i forhold til byer med store befolkningsgrundlag. Men i steder hvor der er gode selvom det er for borgere, så er det ikke noget særsyn at man nå at betale disse tal. Tak. Heldigvis selvom klokken er mange, at dette lovforslag kunne tages i behandling også, og den november allerede kommet og vi er færdig med førstebehandlingen. Og som det blev forslået, så vil den blive behandlet i fiskeriudvalget forinden den går videre. Og så har vi ikke nået 3.. der var kun 5 punkter til behandling i dag. Men på mødet på fredag, så kan jeg meddele, at den foreløbig starter kl og familieudvalget skulle holde møde til den tid og blevet færdig med en betænkning. Det kan være, at vi kan få den udsat eller ændret til kl. 11, men samtlige partiers hovedkvarterer vil blive meddelt om på computeren i morgen. Det er altså 2 3. behandlinger på fredag, 122, 98 og 2. behandling i 125. Og derfra så er det det vi ikke i dag. Nr. 61 og 135 også er det de første 5 der skal være nemlig 35, 36, 47 og 12. Tak at i har været her utrætteligt og mødet er mødet er hævet. 156