Projektforslag. Gaskedel som reservelastanlæg. gasmotor ved Fensmark Fjernvarme a.m.b.a. November 2018

Transkript

1 Projektforslag Gaskedel som reservelastanlæg og skrotning af eksisterende gasmotor ved Fensmark Fjernvarme a.m.b.a. Rekvirent Fensmark Fjernvarme a.m.b.a. Engvej Holmegaard Kontaktperson Flemming Hansen Driftsleder T: E: drift@fensmarkfjernvarme.dk Projektforslag udarbejdet af PlanEnergi Peter Hybertz Jarnved E: phj@planenergi.dk Bjarke Lava Paaske E: blp@planenergi.dk Kvalitetssikret af Niels From E: nf@planenergi.dk Projekt ref.: 9086 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND A.C. Meyers Vænge 15 DK 2450 København SV Tel November planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektets baggrund Projektforslagets formål Afgrænsning af projektet Tilknyttede projekter Alternative scenarier Indstilling Organisatoriske forhold Berørte parter Projektets gennemførelse 5 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Varmeplanlægning Lokalplan og kommuneplan Styringsmidler Anden lovgivning 6 3 Redegørelse for projektet Varme- og effektbehov Forsyningsmæssige forhold Anlægsomfang 8 4 Konsekvensberegninger Varmeproduktionsfordeling Selskabsøkonomi Samfundsøkonomi Følsomhedsberegninger Forbrugerøkonomiske forhold Energi og miljø 15 5 Konklusion 16 Bilag A: Selskabsøkonomiske forudsætninger 17 Bilag B: Samfundsøkonomiske forudsætninger 18 Bilag C: Samfundsøkonomiske konsekvenser 21 Side 2 af 22

3 1 Indledning Dette projektforslag er udarbejdet i henhold til Varmeforsyningsloven og dækker etablering af en gaskedel som reservelastanlæg hos Fensmark Fjernvarme a.m.b.a. (Engvej 4, 4684 Holmegaard) og skrotning af den eksisterende gasmotor. Referencescenariet er at udføre en hovedrenovering på gasmotoren og fortsat anvende den ved reservelastbehov. Fensmark Fjernvarme er projektejer og anlægsvært for etablering af anlægget. Etableringen af gaskedlen er begrundet i at have en tilstrækkelig reservelastkapacitet. Dette sikrer at værket kan dække varmebehovet i de koldeste måneder, hvis overskudsvarmen fra Ardagh Glass i en periode ikke er tilgængelig. Skrotningen af gasmotoren betyder at den eksisterende bygning hvori den står, kan anvendes til placering af gaskedel og den planlagte varmepumpe, godkendt i projektforslaget Varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme af 6. juni Projektet omfatter etablering af yderligere varmeproduktionsanlæg og skrotning af eksisterende gasmotor. Projektet omhandler ikke konvertering af forbrugere med individuel varmeproduktion. Beregningerne viser positiv samfundsøkonomi og selskabsøkonomi og dermed forbrugerøkonomi ved projektet. Projektet resulterer i en samfundsøkonomisk gevinst på 8,2 mio. kr. relativt til referencen over projektets betragtningsperiode. Dermed anses kravene i Projektbekendtgørelsen at være opfyldt, og Kommunalbestyrelsen anmodes på denne baggrund om at godkende projektforslaget. 1.1 Projektets baggrund Fensmark Fjernvarme køber overskudsvarme fra produktionsvirksomheden Ardagh Glass, som ligger tæt ved fjernvarmeværket. Overskudsvarmen udvindes i røggassen fra virksomhedens smelteovne, og leveres igennem en transmissionsledning til fjernvarmeværket, hvorfra varmen kan videredistribueres til byens net. I tillæg til dette vil der i fremtiden også blive anvendt en andel af fabrikkens lavtemperaturoverskudsvarme via en eldrevet varmepumpe. Dette fremgår af det godkendte projektforslag Varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme af 6. juni Fjernvarmeforsyningen suppleres med fjernvarmeproduktion på værkets eksisterende gaskedel om vinteren. Det eksisterende overskudsvarmesystem med direkte genvinding, vil fortsat være det mest energieffektive anlæg, hvorfor dette fortsat vil dække grundlasten. Den fremtidige varmepumpe vil primært være i drift de 8 koldeste måneder, suppleret med varme fra gaskedlen i de koldeste måneder. Den nuværende gasmotor har udtjent sin tekniske levetid og kræver en hovedrenovering for at kunne bruges fremover. Det er tiltænkt at skrotte gasmotoren i nærværende projektforslag. I en situation hvor overskudsvarmen ikke er tilgængelig vil Fensmark Fjernvarme producere varmen på gaskedler. Ved dette scenarie er det nødvendigt at udbygge reservelastkapaciteten fra gaskedler således fjernvarmeselskabet har tilstrækkelig kapacitet til at dække varmebehovet i de koldeste perioder. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (LBK nr af 09/10/2018 om varmeforsyning, samt senere ændringer hertil). Side 3 af 22

4 1.2 Projektforslagets formål Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser, og danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget orientere kommunen, samt de forsyningsselskaber og grundejere, der måtte blive berørt af projektet, og som skal have projektet i høring. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 825 af 24/06/2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). 1.3 Afgrænsning af projektet Projektet omfatter etablering af: Gaskedel med varmeeffekt på ca. 4,0 MW og virkningsgrad på 100% jf. nedenstående tabel. Varmeeffekt 4,0 MW Virkningsgrad 100% Indfyret effekt 4,0 MW Tabel 1: Tekniske oplysninger for den i projektet foreslåede gaskedel. Gaskedlen opføres i den eksisterende bygning, hvori gasmotoren på nuværende tidspunkt er placeret. Skrotningen af gasmotoren er vurderet at kunne udføres omkostningsfrit fordi skrotværdien dækker skrotningsomkostningerne. En anden afledt effekt ved dette projekt er at den planlagte varmepumpe, godkendt i tidligere nævnte projektforslag, kan installeres i den eksisterende bygning. Det betyder, at der ikke er behov for at opføre en ny teknikbygning. Dette giver en besparelse på kr., som omkostningen er vurderet til i det tidligere godkendte projektforslag. 1.4 Tilknyttede projekter Nærværende projektforslag er tilknyttet det godkendte projektforslag Varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme af 6. juni 2018 med etablering af varmepumpe og benytter dette som reference. Side 4 af 22

5 1.5 Alternative scenarier Etablering af en varmepumpe som reservelastenhed vurderes ikke at være et relevant scenarie grundet de meget få driftstimer og relativt høje investeringsomkostninger. Etablering af biomassekedel vurderes ikke at være et relevant scenarie af samme årsag som for en varmepumpe. 1.6 Indstilling Fensmark Fjernvarme a.m.b.a. indstiller til Næstved Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen i Næstved Kommune anmodes om at godkende nærværende projektforslag. 1.7 Organisatoriske forhold Fensmark Fjernvarme finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder de i dette projektforslag beskrevne tekniske anlæg. Den ansvarlige for projektet er: Fensmark Fjernvarme a.m.b.a. Engvej 4 DK-4684 Holmegaard Kontaktperson: Driftsleder Flemming Hansen Projektforslaget er udarbejdet af: PlanEnergi A.C. Meyers Vænge 15 DK 2450 København Syd Kontaktperson: Peter Hybertz Jarnved 1.8 Berørte parter Næstved Kommune (grundejer og myndighed for visse lovområder nævnt under afsnit 2.4) Dansk Gas Distribution A/S Cerius A/S 1.9 Projektets gennemførelse Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse ultimo 2018 kan den endelige projektering foretages primo Anlægsarbejdet kan påbegyndes medio 2019, således at idriftsættelse kan ske i løbet af varmesæsonen 2019/20. Side 5 af 22

6 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i Lovbekendtgørelse nr af 9. oktober 2018 om varmeforsyning samt senere ændringer. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Af 3, stk. 1, 1. pkt. i Projektbekendtgørelsen fremgår det, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. 6 i Projektbekendtgørelsen. Af 14 fremgår det at kommunalbestyrelsen kan godkende anlæg, der kun kan producere varme, når der etableres spids- og reservelastanlæg, som i nærværende projektforslag. 2.2 Lokalplan og kommuneplan For Engvej 4, 4684 Holmegaard gælder lokalplan nr. F Projektet vurderes at være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Gaskedlen placeres i eksisterende bygning, hvor gasmotoren tidligere var placeret. Den eksisterende skorsten kan anvendes, og det vurderes at vejledende grænseværdier for støj kan overholdes. 2.3 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. 2.4 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder. VVM-bekendtgørelsen Ifølge 16 i VVM-bekendtgørelsen skal der for anlæg opført på bilag 2, gennemføres en VVM-screening. Projektet, som dette projektforslag omhandler, er opført på bilag 2 pkt. 3.a, derfor indgives der inden etablering heraf, skriftlig anmeldelse til Kommunalbestyrelsen. Miljøbeskyttelsesloven Der rettes særskilt henvendelse til Næstved Kommune vedrørende miljøgodkendelse eller fornyelse af den eksisterende miljøgodkendelse for etableringen af projektet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Side 6 af 22

7 Lov om elforsyning Over de seneste 4 driftsår, har gasmotoren sammenlagt haft mindre end 100 driftstimer. Motoren har stort set blot været startet for at sikre, at motoren har været driftsklar og funktionsdygtig. Fordi motoren reelt ikke benyttes, vil skrotningen derfor ikke ændre i den fremtidige elproduktion fra Fensmark Fjernvarme. Projektet vil ændre værkets elproduktionskapacitet, men det skal bemærkes at kapaciteten er under 25 MW, hvorfor værket derfor ikke er omfattet af elforsyningsloven. Lov om naturgasforsyning Der vil ikke ske ændringer i den eksisterende naturgasforsyning i henhold til Lov om naturgasforsyning. 3 Redegørelse for projektet 3.1 Varme- og effektbehov Fensmark Fjernvarme har omkring forbrugere og i øjeblikket er behovet som følger: Nettovarmebehovet er opgjort til MWh/år. Det klimakorrigerede bruttovarmebehov er opgjort til MWh/år. Det maksimale effektbehov er beregnet til 9,0 MW. Fjernvarmeværket køber overskudsvarme fra produktionsvirksomheden Ardagh Glass. Temperaturen på overskudsvarmen er 92 C, og effekten udgør årligt i gennemsnit 1,9 MW og er ret konstant hele året. Overskudsvarmen dækker grundlasten og dækker hele varmebehovet i de varmeste måneder. Resten af året vil varmepumpen supplere, og gaskedlen vil supplere i de koldeste vintermåneder. Værket råder også over en Wärtsilä gasmotor med en eleffekt på 3,1 MW og en varmeeffekt på 4,1 MW, som er planlagt skottet i nærværende projekt. Der er tilknyttet en akkumuleringstank på m 3, hvor der både kan lagres overskudsvarme, samt varme fra gaskedel. Fremløbstemperaturen ligger omkring 70 C i sommerhalvåret og 75 C om vinteren, imens returen er omkring 45 C sommer og 40 C vinter. I nedenstående tabel er varmeproduktionsenhederne oplistet. Produktionsenhed Varmeeffekt El-effekt Eksisterende naturgaskedel 6,3 MW th - Ny naturgaskedel 4,0 MW th - Eksisterende overskudsvarme fra røggas hos Ardagh 1,9 MW th - Varmepumpe (COP=5,1) 1,6 MW th - Tabel 2: Varmeproduktionsenheder hos Fensmark Fjernvarme når projektet er gennemført. I forbindelse med etableringen af projektet bevares de eksisterende varmeproduktionsenheder bortset fra gasmotoren. Anvendelsen af de eksisterende varmeproduktionsenheder vil overordnet være det samme. Side 7 af 22

8 Den nye naturgaskedel vil driftes i meget få timer, fordi den er en reservelastenhed. Udbygningen er nødvendig for at fjernvarmeværket har en tilstrækkelig reservelastkapacitet ved skrotningen af gasmotoren og eventuelle udfald i varmeleverancen fra Ardagh Glass. 3.2 Forsyningsmæssige forhold Fensmark Fjernvarme leverer i dag varme baseret på overskudsvarme fra Ardagh Glass, suppleret af varmeproduktion på naturgas. Ved gennemførelse af projektet fremtidssikres varmeværket med tilstrækkelig reservelastkapacitet. 3.3 Anlægsomfang Figur 1 viser princippet for det samlede varmeproduktionssystem med projektet. Figur 1: Principskitse for det samlede system når projektet er gennemført. Varmen fra gaskedler og højtemperaturoverskudsvarme kan lagres i værkets akkumuleringstank. Varmepumpen kan levere varme ved 75 C direkte til fjernvarmefremløb og herved driftes som en selvstændig enhed, hvis det skulle være nødvendigt. Som udgangspunkt vil varmepumpen blive driftet med en lidt lavere fremløbstemperatur, og denne varme vil blive blandet op med varmere vand fra de øvrige enheder, så varmepumpens COP øges. I forbindelse med nærværende projekt skrottes gasmotoren, og der er derfor behov for etablering af yderligere reservelastkapacitet. Anlægsomkostningerne for en 4 MW gaskedel i Projektet er budgetteret til 1,79 mio. kr. på baggrund af Teknologikataloget, jf. Bilag A. Herved er der medregnet en besparelse på kr., da den tidligere planlagte og budgetterede teknikbygning vil være overflødig ved realisering af nærværende projektforslag. Dette bringer Fensmark Fjernvarmes investeringssum ned på 1,29 mio. kr. Side 8 af 22

9 Der regnes med reinvesteringer i referencen. Dette skyldes at gasmotoren kræver opgradering af dens hardware og software komponenter. Dette er der indhentet tilbud på som lyder på 1,88 mio. kr. I tillæg til dette kræver motoren sit timers eftersyn, hvilket kræver en investering på 2,33 mio. kr. Dette giver en samlet investeringssum i referencen på 4,21 mio. kr. Tilbud kan fremvises ved ønske. 4 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, samfundsøkonomi samt energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der regnes på: Referencen (Alt. # 0): Det eksisterende kraftvarmeværk med reinvestering i den eksisterende gasmotor. Projektet (Alt. # 1): Skrotning af gasmotoren og etablering af 4 MW gaskedel som reservelastenhed. Resultatet udgøres af forskellen mellem de to ovennævnte beregninger. Resultatet viser således i hvilket omfang der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne projektet og referencen. Til beregning af selskabsøkonomien, er der anvendt en gennemsnitlig pris for naturgas på 2,1 kr./nm 3, inkl. omkostninger til transmission, distribution og lager. Der er brugt den gennemsnitlige elpris fra 2017 for DK2 på 235 kr./mwh til beregning af omkostningerne for elektricitet til varmepumpen. I den samfundsøkonomiske betragtning anvendes Energistyrelsens beregningsforudsætninger. Prisen på el og gas har ingen indflydelse på det selskabsøkonomiske besparelsespotentiale, fordi produktionsfordelingen er ens mellem Alt. # 1 og Alt. # 2. Der er anvendt afgifter for år 2018, dog en elvarmeafgift på 155 kr./mwh-el for alle år som er satsen fra år For drift og vedligehold af gaskedel er anvendt 10 kr./mwh-varme jf. fjernvarmeværkets egne oplysninger. For drift og vedligehold af gasmotoren i referencen er der anvendt en pris kr. årligt, baseret på en gennemsnitlig drift og vedligeholdelsespris på 50 kr./mwh-el og en driftsservicekontrakt på timer og gasmotorens elkapacitet på 3,1 MW. Side 9 af 22

10 For drift og vedligehold af varmepumpen er anvendt 10 kr./mwh-varme 1. Afregningsprisen for højtemperaturvarme fra Ardagh Holmegaard er 310 kr./mwh inklusive overskudsvarmeafgift. Afregningsprisen for lavtemperaturvarme til varmepumpen er 73 kr./mwh inkl. en overskudsvarmeafgift. Overskudsvarmeafgiften afholdes af Ardagh Glass og er beregnet på baggrund af førnævnte afregningspris og en COP på 5,1. Herudover er de i afsnittene 1.3, 3.1 og 3.3 nævnte forudsætninger anvendt. De årlige driftsomkostninger er beregnet og vedlagt i Bilag A. 4.1 Varmeproduktionsfordeling Den årlige graddagskorrigerede varmeproduktion udgør MWh. Figurerne nedenfor viser, hvordan denne varmeproduktion fordeles mellem de enkelte varmeproduktionsenheder. Varmeproduktionen er ens for både referencen og projektet. Varmeproduktionsfordeling pr. år Gaskedel; MWh; 12% Eks. overskudsvarme; MWh; 58% Varmepumpe; MWh; 30% Eks. overskudsvarme Varmepumpe Gaskedel Figur 2: Varmeproduktionsfordeling i referencen og i projektet for et normalår. Som det ses af Figur 3, dækkes grundlasten af den eksisterende overskudsvarmeleverance på ca. 1,9 MW. Varmepumpeanlæg vil supplere fra oktober til maj med 1,6 MW, og i de koldeste måneder anvendes der herudover også gas. 1 Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet (Energistyrelsen og Grøn Energi, 2017). Side 10 af 22

11 Varmeproduktion pr. måned [MWh] Varmeproduktionsfordeling pr. måned jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Eks. overskudsvarme Varmepumpe Gaskedel Figur 3: Varmeproduktionsfordeling i referencen og i projektet for et normalår. Af ovenstående figurer fremgår det: at naturgaskedlen producerer 12 % af varmen. at eksisterende overskudsvarme fra Ardagh leverer 58 % af varmen. at varmepumpen producerer 30 % af varmen. Projektet medfører ingen ændringer i driften, men øger forsyningssikkerheden. 4.2 Selskabsøkonomi Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved projektet, sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og projektet. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og projektet. Driftsbesparelsen for Projektet er beregnet til kr./år i forhold til referencen. Kapitalomkostningerne ved Projektet er beregnet til kr./år og i kr./år i Referencen (med en realrente på 1 % p.a. og en løbetid på 20 år). Dette giver en gennemsnitlig nettobesparelse på kr./år. Investeringsbudgettet og selskabsøkonomi fremgår af Bilag A. Alle beløb er ekskl. moms. Varmeproduktionsprisen inkl. kapitalomkostninger kan herved reduceres med ca. 18 kr./mwh og selskabsøkonomien er heraf positiv. 4.3 Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i projektet set fra samfundets side i forhold til den nuværende drift. Side 11 af 22

12 Nutidsværdier / [mio. kr.] De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres, hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis Referencen og Projektet. Kalkulationsrenten er sat til 4 % p.a. I alle figurer og tabeller fremadrettet er referencen benævnt (Alt. # 0) og projektet (Alt. # 1). De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til følgende forudsætninger: Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juli Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, 20. november Samfundsøkonomien er beregnet over en betragtningsperiode på 20 år 2, med en levetid af investeringerne på 20 år. Samfundsøkonomiske nutidsværdier Den samlede nutidsværdi er 34,5 mio. kr. for referencen og 26,3 mio. kr. for projektet. Sammenholdes nutidsværdien for henholdsvis projektet og referencen ses det, at der opnås en samfundsøkonomisk gevinst for projektet på 8,2 mio. kr. over betragtningsperioden relativt til referencen. Forudsætningerne for de samfundsøkonomiske vurderinger, samt resultaterne fremgår af Bilag B og Bilag C. Nutidsværdierne af de forskellige omkostningselementer i samfundsøkonomien kan ses af figur 4. Omkostningerne vises som positive værdier og besparelserne som en negativ værdi på Figur 4. Det ses at de største omkostningselementer er Køb af brændsler og Køb af el fra nettet. Referencen har markant højere omkostninger i Investeringer og Omkostninger til D&V i forhold til projektet Alt. # 0 Alt. # 1 Figur 4: Samfundsøkonomiske omkostninger og besparelser for referencen (Alt. # 0) og projektet (Alt. # 1). Balancerede samfundsøkonomiske varmepriser I figur 5 ses den balancerede varmepris, som er et udtryk for nutidsværdien af varmeprisen. Den er beregnet som nutidsværdien divideret med den tilbagediskonterede varmeproduktion over betragtningsperioden. Dette er en samfundsøkonomisk varmepris, og denne kan ikke sammenlignes med en selskabsøkonomisk beregnet varmepris. Som det ses fås en balanceret varmepris på 28,4 kr./gj i referencen og 21,7 kr./gj i projektet. Det bemærkes at omkostningerne til overskudsvarmen 2 År 1 er Drift og Investeringer i år 2 (2019). Side 12 af 22

13 Varmepris / [kr./gj] Varmepris / [kr./gj] er sat til 0 kr./gj i de samfundsøkonomiske beregninger, fordi alternativet til at udnytte overskudsvarmen til fjernvarme er at bortkøle varmen til omgivelserne Grundberegning Alt. # 0 Alt. # 1 Figur 5: Balancerede samfundsøkonomiske varmepriser for referencen (Alt. # 0) og projektet (Alt. # 1). 4.4 Følsomhedsberegninger Der er udført følsomhedsberegninger for de enkelte omkostningselementer i den balancerede samfundsøkonomiske varmepris. Resultaterne af følsomhedsberegningerne fremgår af figur 6 og kan også ses i bilag C. Figurerne viser projektets følsomhed ved ændringer på +/- 20 % af de enkelte omkostningselementer. Det fremgår af figurerne at projektet (Alt. # 1) har lavere omkostninger end referencen (Alt. # 0) i alle følsomhedsberegningerne. Projektet er derfor samfundsøkonomisk mere fordelagtig end referencen, og det samfundsøkonomiske resultat er meget robust overfor ændringer i de anvendte forudsætninger. Det kan også ses at omkostningselementerne er ufølsomme over ændringer, samt at de største ændringer er sammenfaldene med de største omkostningselementer køb af brændsler og køb af el fra nettet Alt. # 0 Alt. # 1 Side 13 af 22

14 Varmepris / [kr./gj] Alt. # 0 Alt. # 1 Figur 6: Samfundsøkonomiske følsomhedsresultater ved ±20% ændring af de enkelte omkostningselementer. Tabel 3 angiver balancepunktet for de enkelte omkostningselementer, og heraf hvor følsomme de er. Procentsatsen angiver hvor meget det enkelte omkostningselement skal ændres før den balancerede samfundsøkonomiske varmepris (eller nutidsværdi) balancerer med projektet (Alt. # 1). Er balancepunktet > +/- 50 % vurderes der at være lav følsomhed, et balancepunkt mellem 20 og 50 % vurderes som middel følsomhed og et balancepunkt lavere end +/- 20 % vurderes som udgangspunkt at være udtryk for høj følsomhed. Som det fremgår skal omkostningerne til D&V ændres med -152% for at der opnås samfundsøkonomisk balance mellem Alt. # 0 og Alt. # 1. Beregningerne viser at projektets samfundsøkonomiske fordele er meget robuste og kræver markante ændringer i forudsætningerne, førend projektet ikke vil være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Følsomheder relativt til Alt. # 1 Alt. # 0 Alt. # 1 Investeringer -292% -1000% Omkostninger til D&V -152% -1000% Køb af brændsler -1000% -1000% Salg af el til nettet -1000% -1000% Køb af el fra nettet -1000% -1000% Forvridningstab, afgifter -1000% -1000% Forvridningstab, tilskud -1000% -1000% CO2-omkostninger, brændsler -1000% -1000% CO2-omkostninger, el* -1000% -1000% Metan og lattergas, brændsler -1000% -1000% Metan og lattergas, el -1000% -1000% SO2, NOX og PM2,5, brændsler -1000% -1000% SO2, NOX og PM2,5, el -1000% -1000% Tabel 3: Det samfundsøkonomiske resultats følsomhed over for de enkelte omkostningselementer % indikere at der ikke kan opnås samfundsøkonomisk balance med det pågældende omkostningselement. Side 14 af 22

15 4.5 Forbrugerøkonomiske forhold Forbrugerøkonomien er ikke specifikt belyst for dette projekt. Det kan dog konkluderes af resultaterne præsenteret under selskabsøkonomi, at der vil være en besparelse for forbrugerne ved gennemførelse af projektet, fordi den selskabsøkonomiske besparelse tilfalder varmeforbrugerne i henhold til "hvile i sig selv"-princippet. 4.6 Energi og miljø Som det ses af tabel 4 er de energimæssige konsekvenser i referencen og i projektet ens. Dette skyldes at projektforslaget omhandler etablering af reservelastkapacitet, og at der herved ikke er nogen ændringer i produktionsmønstret eller i energiomsætningen. Energimæssige konsekvenser Enhed Alt. # 0 Alt. # 1 Varme ab værk MWh/år Varmeproduktion Gasmotorer MWh/år 0 0 Gaskedler MWh/år Varmepumpe MWh/år Overskudsvarme MWh/år Varmeproduktion i alt MWh/år Brændselsforbrug Gas til motorer MWh/år 0 0 Gas til kedler MWh/år Brændselsforbrug i alt MWh/år El-produktion Gasmotorer MWh/år 0 0 El-produktion i alt MWh/år 0 0 El-forbrug Varmepumpe MWh/år El-forbrug i alt MWh/år El-produktion minus el-forbrug MWh/år Gasforbrug mio. Nm3/år 0,27 0,27 Tabel 4: Energimæssige konsekvenser af referencen (Alt. # 0) og projektet (Alt. # 1). Side 15 af 22

16 De CO 2-ækvivalente emissioner er også ens i referencen og i projektet og kan ses af tabel 5. Den samlede CO 2-ækvivalente udledning er ton over betragtningsperioden på 20 år. Emissioner 1,2 Enhed Alt. # 0 Alt. # 1 CO 2 ton CH 4 (metan) ton 2 2 N 2O (lattergas) ton 0 0 CO 2-ækvivalenter ton SO 2 ton 2 2 NO X ton PM 2,5 ton 0 0 Tabel 5: Emissioner i referencen (Alt. # 0) og projektet (Alt. # 1) (Note 1: samlede emissioner over betragtningsperioden på 20 år, Note 2: inkl. emissioner fra gennemsnitlig dansk elproduktion). 5 Konklusion Beregningerne viser positiv samfundsøkonomi og selskabsøkonomi og dermed forbrugerøkonomi ved projektet. Beregningerne i afsnit 4.3 viser, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved projektet i forhold til referencen på 8,2 mio. kr. i nutidsværdi over betragtningsperioden. Dermed anses kravene i Projektbekendtgørelsen at være opfyldt. Kommunalbestyrelsen anmodes på denne baggrund om at godkende projektforslaget. Side 16 af 22

17 Bilag A: Selskabsøkonomiske forudsætninger Investeringer i referencen Opgradering af kontrolsystem Kontrol system UNIC C3 Installation, test og indkøring kr timer service 2 service teknikere af 12 dage kr service projektleder af 12 dage kr Værksted kr Reservedele(*) kr Investeringssum kr (*) Nye ventiler, topstykker, tændspoler, stempelringe, temperaturmålere, bankesensor m.m. Tilbud kan fremvises ved ønske. Investeringer i projektet Naturgaskedel Naturgaskedel jf. Teknologikataloget kr Samlet kr Besparelse Besparelse teknikbygning kr Investeringssum kr Selskabsøkonomi (naturgas 1,9 kr./nm 3 ), 2018 afgifter Reference Projekt Bruttovarmeproduktion MWh/år Naturgasforbrug Nm³/år Driftsomkostninger kr./år Driftsbesparelse kr./år Investering kr Kapitalomkostninger 1 kr./år Nettobesparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. Kapitalom. kr./mwh Besparelse, varmeproduktionspris inkl. kapitalomk. kr./mwh 18 1) Realrente på 1% p.a. og løbetid på 20 år. Side 17 af 22

18 Bilag B: Samfundsøkonomiske forudsætninger Beregning af samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Skabelon udarbejdet af PlanEnergi, den 28. oktober 2018 / Niels From Grundlag Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, juli 2018 Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, Energistyrelsen, 30. oktober 2018 Prisniveau 2018-kr. Kalkulationsrente 4,00% Nettoafgiftsfaktor 1,325 Afgiftsforvridningsfaktor 10% Nettab 6% El-tariffer An virksomhed (> 15 MWh/år) 171 kr./mwh An husholdning (< 15 MWh/år) 298 kr./mwh CO 2 -ækvivalenter CO 2 1 ton/ton CH 4 25 ton/ton N 2 O 298 ton/ton Side 18 af 22

19 Projekt udarbejdet af PlanEnergi, den 23. november 2018 / Peter Jarnved Værk Fensmark Fjernvarme Annuiteter 2018-kr./år Alternativ # 0 Reference - Reinvestering i gasmotor Alternativ # 1 Alternativ 1 - Gaskedel 'Tabel 15'! CO 2 -pris # 1 B Skøn for CO2-kvotepris CO 2 -pris # 2 C Skøn for pris på CO2-udledninger uden for kvotesektoren CO 2 -pris # 3 D Brugerdefineret # kr./ton CO 2 CO 2 -pris # 4 E Brugerdefineret # kr./ton CO 2 Tabel 6 Tabel 12 Brændsler Brændselsnavne CO 2 -priser Brændselspriser Emissioner Brændsel # 1 Gas til motorer C Ledningsgas, An Værk, mio m3 Naturgas, Motor Brændsel # 2 Gas til kedler C Ledningsgas, An Værk, mio m3 Naturgas, Kedel Spidslasteffekt El-tariffer El-prod. og -forbrug El-navne [MW-el] [-] El-produktion # 1 Gasmotorer 3,1 An net El-forbrug # 1 Varmepumpe 0,30 An virksomhed (> 15 MWh/år) An net 0 kr./mwh An virksomhed (> 15 MWh/år) 171 kr./mwh Betragtningsperiode 20 år An husholdning (< 15 MWh/år) 298 kr./mwh År 1 = 2018, Last_year = 2038 Brugerdefineret # kr./mwh Brugerdefineret # kr./mwh År Varmeandel % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Side 19 af 22

20 Reference - Reinvestering i gasmotor Alternativ 1 - Gaskedel Samfundsøkonomiske investeringer Alt. # 0 Alt. # 1 Investeringer Levetid / [år] 2018-kr kr. Gasmotor ombygning Gasmotor timer service Ny gaskedel Besparelse teknikbygning Investeringer i alt Realrente 1,00% p.a. Alt. # 0 Alt. # 1 Annuiteter 2018-kr./år 2018-kr./år Gasmotor ombygning Gasmotor timer service Ny gaskedel Besparelse teknikbygning Annuiteter i alt Selskabsøkonomiske investeringer Alt. # 0 Alt. # 1 Investeringer Levetid / [år] 2018-kr kr. Samfundsøkonomiske investeringer Investeringer i alt Annuiteter 2018-kr./år 2018-kr./år Samfundsøkonomiske annuiteter Annuiteter i alt Side 20 af 22

21 Bilag C: Samfundsøkonomiske konsekvenser Samfundsøkonomiske nutidsværdier Alt. # 0 Alt. # 1 Investeringer mio. kr. 4,05 1,24 Omkostninger til D&V mio. kr. 7,25 1,86 Køb af brændsler mio. kr. 12,16 12,16 Salg af el til nettet mio. kr. 0,00 0,00 Køb af el fra nettet mio. kr. 12,01 12,01 Forvridningstab, afgifter mio. kr. -3,56-3,56 Forvridningstab, tilskud mio. kr. 0,00 0,00 CO2-omkostninger, brændsler mio. kr. 2,40 2,40 CO2-omkostninger, el* mio. kr. 0,00 0,00 Metan og lattergas, brændsler mio. kr. 0,02 0,02 Metan og lattergas, el mio. kr. 0,02 0,02 SO2, NOX og PM2,5, brændsler mio. kr. 0,07 0,07 SO2, NOX og PM2,5, el mio. kr. 0,07 0,07 I alt mio. kr. 34,48 26,28 *) Denne kolonne er 0 fordi CO 2 -omkostninger for el pr. definition er indeholdt i el-prisen. Metan- og lattergas-emissioner er prissat som CO 2 -udledninger uden for kvotesektoren Den tilbagediskonterede varmeproduktion er MWh = 1,23 mio. GJ. Tilbage diskonteret varmeproduktion mio. GJ 1,21 1,21 Balancerede SØ-varmepriser Alt. # 0 Alt. # 1 Investeringer kr./gj 3,34 1,02 Omkostninger til D&V kr./gj 5,98 1,54 Køb af brændsler kr./gj 10,03 10,03 Salg af el til nettet kr./gj 0,00 0,00 Køb af el fra nettet kr./gj 9,91 9,91 Forvridningstab, afgifter kr./gj -2,94-2,94 Forvridningstab, tilskud kr./gj 0,00 0,00 CO2-omkostninger, brændsler kr./gj 1,98 1,98 CO2-omkostninger, el* kr./gj 0,00 0,00 Metan og lattergas, brændsler kr./gj 0,01 0,01 Metan og lattergas, el kr./gj 0,01 0,01 SO2, NOX og PM2,5, brændsler kr./gj 0,06 0,06 SO2, NOX og PM2,5, el kr./gj 0,05 0,05 I alt kr./gj 28,43 21,67 Side 21 af 22

22 Følsomhedstabel 20% Alt. # 0 Alt. # 1 Grundberegning kr./gj 0,00 0,00 Investeringer + 20% kr./gj 0,67 0,20 Investeringer - 20% kr./gj -0,67-0,20 Omkostninger til D&V + 20% kr./gj 1,20 0,31 Omkostninger til D&V - 20% kr./gj -1,20-0,31 Køb af brændsler + 20% kr./gj 2,01 2,01 Køb af brændsler - 20 % kr./gj -2,01-2,01 Salg af el til nettet + 20% kr./gj 0,00 0,00 Salg af el til nettet - 20% kr./gj 0,00 0,00 Køb af el fra nettet + 20% kr./gj 1,98 1,98 Køb af el fra nettet - 20% kr./gj -1,98-1,98 Forvridningstab, afgifter + 20% kr./gj -0,59-0,59 Forvridningstab, afgifter - 20% kr./gj 0,59 0,59 Forvridningstab, tilskud + 20% kr./gj 0,00 0,00 Forvridningstab, tilskud - 20% kr./gj 0,00 0,00 CO2-omkostninger, brændsler + 20% kr./gj 0,40 0,40 CO2-omkostninger, brændsler - 20% kr./gj -0,40-0,40 CO2-omkostninger, el* + 20% kr./gj 0,00 0,00 CO2-omkostninger, el* - 20% kr./gj 0,00 0,00 Metan og lattergas, brændsler + 20% kr./gj 0,00 0,00 Metan og lattergas, brændsler - 20% kr./gj 0,00 0,00 Metan og lattergas, el + 20% kr./gj 0,00 0,00 Metan og lattergas, el - 20% kr./gj 0,00 0,00 SO2, NOX og PM2,5, brændsler + 20% kr./gj 0,01 0,01 SO2, NOX og PM2,5, brændsler - 20% kr./gj -0,01-0,01 SO2, NOX og PM2,5, el + 20% kr./gj 0,01 0,01 SO2, NOX og PM2,5, el - 20% kr./gj -0,01-0,01 Side 22 af 22