PROJEKTFORSLAG. Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd. Egedal Fjernvarme A/S

Transkript

1 Dato: Udgave: A Projekt nr.: Udarbejdet af: JEHU PROJEKTFORSLAG Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Projektets formål Placering af ny forbindelsesledning Indstilling Ansvarlig for projektet Projektets gennemførelse Forhold til overordnet lovgivning og planlægning Varmeplanlægningen Anden lovgivning Varmeproduktion og effektbehov Fremtidigt varmebehov Nuværende forsyning Fremtidige forsyning Redegørelse for projektet Projektbeskrivelse Investeringer Konsekvensberegninger Selskabsøkonomi Samfundsøkonomi Klima- og miljøforhold Bilag: 1. Samfundsøkonomi 2

3 1 Indledning fremsender hermed et projektforslag, som skal udgøre grundlaget for kommunebestyrelsens godkendelse vedr. etablering af en ny forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord (Maglevad 3) og forsyningsområde Stenløse Syd. Projektforslaget fremsendes til kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune med henblik på afgørelse efter 4 i Lov om varmeforsyning vedrørende godkendelse af projekter. Projektforslaget er udarbejdet i henhold til: Lov om Varmeforsyning LBK nr. 64 af 21/01/2019. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen) BEK nr af 27/12/ Baggrund Byudviklingsområdet Stenløse Syd forsynes i dag med fjernvarme fra en 800 kw træpillefyret varmecentral og et 500 m 2 solfangeranlæg begge idriftsat i Siden 2014 er varmebehovet i Stenløse Syd steget med antallet af ny opførte huse til det nuværende varmebehov på ca MWh/år. Det er overvejende sandsynligt, at varmebehovet vil fordobles i Stenløse Syd inden for en periode på maksimalt 2 år. Hertil vil varmebehovet stige yderligere over de følgende år. Dette betyder, at det eksisterende anlæg i Stenløse Syd ikke vil være i stand til fortsat at forsyne området. har derfor besluttet at sammenkoble Stenløse Syd og Stenløse Nord, således at overkapaciteten på Maglevad 3 værket kan anvendes i Stenløse Syd. Overkapaciteten på Maglevad 3 hidrører fra at udbygningen af Egedal By ikke vil nå det forventede omfang inden for den estimerede tidsramme. Udbygningen er forsinket med 2 år. 1.2 Projektets formål Projektforslagets formål er at få godkendelse til at etablere en ny forbindelsesledning mellem de eksisterende fjernvarmenet i Stenløse Nord og Stenløse Syd. Tilslutningen fra Maglevad 3 til Stenløse Syd vil skabe en samfunds- og selskabsøkonomisk gevinst, og samtidig sikre en stabil varmeforsyning til Stenløse Syd. Det eksisterende anlæg i Stenløse Syd vil fremover blive brugt som reservelast/spidslast. Projektforslaget vil belyse muligheder og konsekvenser ved projektets gennemførelse, og derved danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget. 3

4 1.3 Placering af ny forbindelsesledning Den nye forbindelsesledning skal føres i henhold til figur 1. Ledningen vil have en længde på ca. 970 m. Figur 1 - Viser udsnit af eksisterende ledninger i både Stenløse Syd området og i det resterende Stenløse. Projektets forbindelsesledning er ligeledes vist med rød Tilslutningen vil foregå henholdsvis i krydset Krogsholmvej/Smedebakken og nord for Hjorteleddet. De to eksisterende ledninger (markeret med gul farve på figur 1) er gravet under Krogsholmvej, således at den nye forbindelsesledning vil blive ført langs med den nordlige side af Krogsholmvej. 1.4 Indstilling Med projektet godkender Egedal Kommune således: Egedal Fjernvarme fører en forbindelsesledning på ca. 970 m ved Krogsholmvej. Projektforslaget kan lovligt godkendes, idet: Projektet er en samfunds- selskabs og brugerøkonomisk gevinst både omkostningsvis og emissionsvis. Projektet medfører ikke ændringer i afgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen 4

5 1.5 Ansvarlig for projektet Ansvarlig for projektet er: Dam Holme 4b 3660 Stenløse Kontaktperson: Adm. direktør Jørn Arne Nielsen Projektforslaget er udarbejdet af: MOE A/S Vordingborg Næstvedvej Vordingborg Projektleder: Niels Thorsen NTH@moe.dk 1.6 Projektets gennemførelse Projektering og udbud af forbindelsesledning forventes påbegyndt 2. kvartal 2019 med henblik på idriftsættelse per 01. oktober

6 2 Forhold til overordnet lovgivning og planlægning 2.1 Varmeplanlægningen Varmeforsyningsloven er omfattet i "Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning", LBK nr. 64 af 21/01/2019. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er omfattet i "Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg", Energistyrelsens bekendtgørelse BEK nr af 27/12/2018. Projektet medfører ikke ændringer i afgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen 2.2 Anden lovgivning Godkendelse af projektforslaget følges op af indhentning af alle nødvendige gravetilladelser m.v. 6

7 3 Varmeproduktion og effektbehov Varmeproduktionen i Stenløse Syd er ca MWh/år, og varetages to træpillekedler på henholdsvis 425 kw og 375 kw, samt et 500 m 2 solfangeranlæg. På grundlag af en varmeproduktion på MWh kan der optegnes følgende varighedskurve: Diagram 1 Varighedskurve Som det fremgår af varighedskurven er den højeste timelast på den koldeste vinterdag 0,44 MW. Om sommeren er den laveste last 0,06 MW kontinuerligt. 3.1 Fremtidigt varmebehov Som tidligere nævnt vil varmebehovet overvejende sandsynligt fordobles inden for maksimalt 2 år. Den samlede varmeproduktion er således = MWh og den fremtidige varighedskurve ser således ud: 7

8 Diagram 2 Fremtidigt varmebehov inden for maksimalt 2 år Den højeste timelast om vinteren er 0,9 MW og den laveste timelast om sommeren er 0,12 MW. Det ses altså at inden for blot 2 år vil varmecentralen i Stenløse Syd ikke kunne forsyne området. Tidpunktet for den højeste timelast er om vinteren. Dette betyder at solfangerne ikke producerer tilstrækkelig effekt, for at varmecentralen kan dække 0,9 MW. 3.2 Nuværende forsyning Det nuværende produktionsanlæg i Stenløse Syd består af følgende enheder: 425 kw og 375 kw træpillekedler, fabrikat NordHeat, idriftsat m 2 solfangere, fabrikat Arcon Sunmark, idriftsat m 3 varmeakkumuleringstank, idriftsat 2014 Erfaringer fra træpillekedler viser, at et sådant kedelanlæg typisk bliver udskiftet, når det har en alder fra 15 til 20 år alt efter, hvor hårdt det har været belastet. Træpillekedlerne er idriftsat i 2014, hvilket betyder at kedlen, har en resterende levetid på ca år. Varmeakkumuleringstanken må forventes at have en restlevetid på mere end 20 år. 8

9 4 Fremtidige forsyning Projektforslaget redegør for følgende projekt: Projektet: Ny forbindelsesledning forsyner Stenløse Syd fra Maglevad 3 (Stenløse Nord) med eksisterende Stenløse Syd varmecentral som spids- og reservelast. Varmeværket i Maglevad 3 består af følgende enheder: 9,6 MW træflis kedel, fabrikat Euro Therm, idriftsat m 2 solfangere, fabrikat Aalborg CSP, idriftsættelse juni Redegørelse for projektet 5.1 Projektbeskrivelse Projektet omfatter etableringen af en ny forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløses Nord og forsyningsområde Stenløse Syds. Dimensionerne fastlægges ud fra det forventede fremtidige varmebehov, der skal dækkes af Maglevad 3 værket og samtidig, at den eksisterende træpillekedel vil fungere som reservelast/spidslast i fremtiden. Der er taget udgangspunkt i et maksimalt trykfald på 100 Pa/m i forbindelsesledningen, hvilket vil give en maksimal effekt på 400 kw fra Maglevad 3 værket til Stenløse Syd. Dette sikrer, at det nuværende varmebehov, på ca MWh/år, i Stenløse Syd kan dækkes udelukkende fra Maglevad 3. Det betyder også, at den samlede maksimale effekt vil være 1,2 MW ekskl. Solfangernes effekt. Figur 2 viser hvorledes det nuværende varmebehov i Stenløse Syd kan dækkes udelukkende af Maglevad 3. Figur 2 - EnergiPro beregning over varmeproduktionen for nuværende varmebehov i Stenløse Syd med tilgængelig varmeproduktion fra Maglevad 3. Det ses, at varmebehovet bliver dækket udelukkende af Maglevad 3 og Stenløse Syds solfangere. 9

10 Dette betyder, at træpillekedlen vil have en længere levetid, da den vil fungere som reservelast/spidslast. Figur 3 viser, hvordan det fremtidige varmebehov, på ca MWh/år, vil kunne dækkes. Figur 3 - EnergiPro beregning der viser en mulig fordeling af varmeproduktionen i fremtiden Reinvestering i ny varmecentral i Stenløse Syd vil ske uanset om forbindelsesledningen etableres eller ej. Reinvesteringen vil dog ske på et senere tidspunkt, hvis forbindelsesledningen etableres. Samtidig vil investeringen blive mindre, da der med forsyning fra Maglevad 3, ikke vil være brug for en forøgelse af Stenløse Syds varmecentrals effekt. 5.2 Investeringer Projektforslaget omfatter etableringen af en ca. 1 km forbindelsesledning med udspecificeret anlægspriser ses nedenfor: Dimension Enhedspris Anlægspris mio. Meter kr./m kr. ekskl. moms DN150, kr./m ,236 DN100, kr./m ,846 DN65, kr./m ,491 Samlet ,573 Der er taget udgangspunkt i erfaringstal ved enhedsprisen for ledninger i Egedal Kommune. 6 Konsekvensberegninger I forbindelse med nærværende projektforslag er der udarbejdet følgende konsekvensberegninger: Selskabs- og brugerøkonomisk vurdering af projektet. Samfundsøkonomisk sammenligning af projekt og reference. Miljømæssig vurdering af projektet i forhold til reference. 10

11 Investeringsprisen for en træpillekedel er taget fra Energistyrelsens Teknologikatalog for produktion af el og fjernvarme fra Der er taget udgangspunkt i en pris på kr/mw for en ny træpillekedel. 6.1 Selskabsøkonomi Selskabsøkonomien vurderes ved beregning af varmeproduktionsprisen ab værk for den nye forsyning sammenlignet med produktionsprisen fra den eksisterende forsyning. Den samlede investering for projektet er projekteret ud fra følgende: 1. Forbindelsesledning til ca. 3,575 mio. kr. 2. Reinvestering af 800 kw varmecentral i Stenløse Syd til ca. 2,4 mio. kr. Reinvesteringen af varmecentral er projekteret til at ske i år 2032 ved endt levetid af kedlerne. Den samlede investering for referencen er projekteret ud fra følgende: 1. Ny 1 MW træpillekedel til ca. 3 mio. Kr. 2. Reinvestering af 425 kw træpillekedel til ca. 1,275 mio. kr. Reinvesteringen af 425 kw træpillekedel er projekteret til at ske i år 2032 ved endt levetid. Alle investeringer er forudsat finansieret ved optagelse af et annuitetslån med en løbetid på 25 år og en rente på 2,15 %. Beregning af varmeprisen fra det eksisterende værk baserer sig på budget for 2019 og

12 Tabel 1: Selskabsøkonomisk resultat Som det fremgår at tabel 1 er der en gevinst ved begge varmeproduktioner, med den største besparelse pr. år, ved en varmeproduktion på MWh/år, på over kr. Ligeledes indikerer varmeprisen ab værk ekskl. Kapitalomkostninger, at der foreligger en væsentlig generel besparelse ved varmeproduktion baseret på flis frem for træpiller. Yderligere vil der rent driftsmæssig være en arbejdsmæssig besparelse ved, at reducere antallet af værker i drift. Dette kan forstås ved færre udkald, da produktionen vil være ét sted, og ligeledes SRO anlægget (Styring, regulering og overvågning) vil ikke belastes i samme grad. Da er underlagt hvile-i-sig-selv princippet betyder det samtidig, at projektet medfører en brugerøkonomisk fordel. 6.2 Samfundsøkonomi De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget over en 20-årig periode fra Den samfundsøkonomiske konsekvens ved valget af energiforsyning opgøres i henhold til de af Energistyrelsens vedtagne samfundsøkonomiske forudsætninger, herunder centrale beregnede brændsels-, el- og emissionspriser jf. Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet (udgivet af Energistyrelsen juli 2018). 12

13 Som udgangspunkt for den samfundsøkonomiske vurdering i forbindelse med projektforslaget er der anvendt de seneste opdateringer af brændselsprisforudsætninger til samfundsøkonomiske analyser på energiområdet udgivet af energistyrelsen 20. november De samfundsøkonomiske priser, sammenlignet med de selskabsøkonomiske priser, adskiller sig ved centralt fastsatte priser på brændsel, elprisen, CO 2 og kalkulationsrentefod. Brændselspriserne og elprisen er opgjort som faktorpriser, dvs. som priser ekskl. afgifter, tilskud og moms. Prisen på strøm i den samfundsøkonomiske beregning følger den vægtede Nordpool-pris, som foreskrevet af Energistyrelsen. Den samfundsøkonomiske kalkulationsrentefod udgør 4 %. Det er summen af en risikofri samfundsmæssig kalkulationsrentefod på 3 % og et risikotillæg på 1 %. De samfundsøkonomiske beregninger er i øvrigt udført på baggrund af følgende inddata: Reference Projekt Parameter 800 kw træpillecentral m. Forsyning fra Maglevad 3 solfangere Varmeproduktion, MWh Investering, mio. kr. 4,28 5,975 Virkningsgrad, % D&V var. Kr/MWh varme 3,75 7,5 Tabel 1 - Forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Investeringer og driftsomkostninger er medregnet i den samfundsøkonomiske beregningsperiode over 20 år. Er den tekniske levetid længere end beregningsperioden, medregnes anlæggets scrapværdi efter beregningsperioden. Levetiden for en træpillekedel er sat til 18 år. I referencen foretages der en investering i en ny 1 MW træpillekedel i 2020, da den eksisterende varmecentral i Stenløse Syd ikke kan dække det fremtidige varmebehov på MWh/år, der fastsættes i samfundsøkonomien til at være behovet i I projektet foretages der en investering efter levetiden af den eksisterende træpillekedel udløber. Der investeres i tilsvarende træpillekedel som den eksisterende. Opbygningsperioden af varmebehov fra MWh/år er sat til 2 år. Resultatet fremgår af tabel 2. 13

14 Nutidsværdi (2019-prisniveau kr) (vers. 2.03) Resultat - Egedal Fjernvarme - Stenløse Syd 800 kw Træpillekedel m. Solfangere Forsyning fra Maglevad 3 Projektfordel Forskel i pct. Brændselskøb netto , , ,2 30,0% Investeringer 4.836, , ,0-37,4% Driftsomkostninger 465,9 653,9-188,0-40,4% CO2/CH4/N2O-omkostninger 82,5 76,8 5,7 6,9% SO2-omkostninger 33,3 31,0 2,3 7,0% NOx-omkostninger 203,9 189,7 14,2 7,0% PM2,5-omkostninger 72,0 67,0 5,0 7,0% Afgiftsforvridningseffekt -15,9-4,3-11,6 72,8% - Scrapværdi -471, , ,7 317,6% I alt , , ,4 20,0% Tabel 2: Samfundsøkonomisk resultat De detaljerede samfundsøkonomiske beregninger fremgår af bilag 1. Som det fremgår af tabellen, har projektet en klar samfundsøkonomisk fordel ud fra grundforudsætningerne. Projektet har en samfundsøkonomisk fordel på ca. 4,1 mio. kr., hvilket er en forskel på 20% over en periode på 20 år. 14

15 7 Klima- og miljøforhold Projektets klimagevinst vurderes på reduktionen af CO 2 (dvs. den ækvivalente CO 2, hvor også emissionerne af drivhusgasserne N 2O og CH 4 er indregnet) samt emission af SO 2, NO X og støv (PM 2,5). Emissionsomkostninger er taget udgangspunkt i Energistyrelsens forudsætninger for et bymæssigt bebygget område. Summerede emissioner Reference Projekt Projekt fordel Forskel i pct. (ton) (ton) (ton) 347,4 323,4 24 6,9 Emission korrigeret for evt. el produktion CO2-ækvavialenter(Inkl. CH4 og N2O) SO2 emissioner 2.604, ,8 180,1 6,9 NOX emissioner , , ,3 6,9 PM2,5 emissioner 2.368, ,4 163,7 6,9 Tabel 3: Emissioner for reference og projekt. Som det fremgår af tabellen, vil der over 20 år blive udledt 24 tons mindre CO 2 i klimaet, altså et fald på 6,9%. 15