Projektforslag for etablering af ny 700 KW Varmepumpe ved Ravnkilde Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Transkript

1 Projektforslag for etablering af ny 700 KW Varmepumpe ved Ravnkilde Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: August CVR:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektets baggrund Projektforslagets formål Afgrænsning af projektet Tilknyttede projekter Projektets tekniske forhold Indstilling Organisatoriske forhold Projektets gennemførelse 8 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Forhold til Varmeforsyningsloven Kommunal planlægning Styringsmidler Anden lovgivning Arealafståelser og servitutpålæg Berørte parter og forhandling med disse 11 3 Redegørelse for projektet Varme- og effektbehov Forsyningsmæssige forhold Anlægsomfang 13 4 Konsekvensberegninger Projekt Alternativ 23 5 Konklusion 29 Bilag A: Energy pro beregninger 30 Bilag B: Samfundsøkonomiske Beregninger Projekt Bilag C: Oversigtsplan 41 Rekvirent Ravnkilde Varmeværk a.m.b.a. Skalborgvej 17 DK-9610 Nørager Kontaktperson: Ardy Graversen Formand Tlf: ardy@mekoprint.dk Projektforslag udarbejdet af Plan- Energi, Nordjylland Tina Hartun Nielsen Mobil: thn@planenergi.dk Kvalitetssikret af EGK Projekt ref.: 956 Side 2 af 41

3 1 Indledning Dette projektforslag er udarbejdet iht. Varmeforsyningsloven samt Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslaget omhandler etablering af en ny Varmepumpe, med en effekt på ca. 700 KW hos Ravnkilde Kraftvarmeværk a.m.b.a. (Værket). Værkets formål er at drive fjernvarmeforsyning i Ravnkilde. Projektet vil forbedre drifts- og forbrugerøkonomien, samt reducere miljøbelastningen for Værket. Varmeproduktionsanlægget består i dag af 1 naturgasmotor og 1 naturgaskedel. Ved etablering af anlægget vil Værkets fjernvarmeforbrugere opleve en reduktion i betalingen for fjernvarmen som forventes at stige betydeligt ved bortfaldet af grundbeløbet modtaget for at stå til rådighed på elmarkedet. Under de nuværende rammebetingelser med hensyn til afregning af el på el-markederne, er værkets indtægter fra el-salg nærmest bortfaldet. Elafgifterne er stærkt faldende, samt der ydes tilskud (ansøgning godkendt juni 2018) fra Energistyrelsen på ca. 15% af projektets samlede investering. Desuden ønskes en overgang til vedvarende effektiv energi. Derved ses projektet som et vigtigt led i bestræbelserne på at sikre forbrugerne en rimelig varmepris, samt overgå til vedvarende energi. Projektet bidrager desuden betydeligt til Værkets samlede energibesparelsesforpligtelse og er et led i deres samlede energispareindsats. Værket er projektejer og anlægsvært for etablering af ovenstående anlæg. 1.1 Projektets baggrund Ravnkilde Kraftvarmeværk er et lille decentralt værk, der i dag udelukkende anvender naturgas som brændsel til de nuværende produktionsenheder, som er en naturgaskedel og en naturgasmotor. Det nuværende system er opbygget således at al varmeproduktion varetages af ovennævnte produktionsenheder, hvor det primært er naturgaskedlen, der varetager varmeproduktionen, da det kun er rentabelt at køre med naturgasmotoren i få timer om året. I tilknytning til værket er der to mindre akkumuleringstanke, som kan op- og aflades efter behov, når gasmotoren er i drift. Disse tanke anvendes stort set ikke i dag, men vil indgå som en aktiv del af driften, når der installeres en varmepumpe. Fremløbstemperaturen er i dag ca. 75 C i vinterhalvåret og 65 C i sommerhalvåret. Fremløbstempe-raturen reguleres via et software-program, der automatisk laver en temperatur- og varmeprognose ud fra varmebehov og vejrlig. Ledningsnettet (distributionsnettet) har en relativ stor udstrækning, da der også leveres fjernvarme til landsbyen Nysum. Det årlige ledningstab er på ca. 35 %. Værket har fået mulighed for at etablere et biomassefyret anlæg på op til 1 MW, da værket er blandt de 85 dyreste kraftvarmeværker, jf. Projektbekendtgørelsens bilag 3. Der har været arbejdet Side 3 af 41

4 målrettet med at etablere et biomasseanlæg i tilknytning til det nuværende værk, for at nedbringe varme-prisen. Biomasseprojekter er godkendt jf. Varmeforsyningsloven, men anlægget er ikke etableret. Da rammebetingelserne for varmepumper er ændret markant, har PlanEnergi på vegne af værket belyst totaløkonomien ved etablering af en varmepumpe ift. etablering af et biomasseanlæg, hvor totaløkonomien for etablering af en varmepumpe er bedre, sammenlignet med det planlagte biomasseanlæg. Værket ansøgte derfor i maj 2018 om tilskud til at etablerer en varmepumpe, for blandt andet at modvirke de massive prisstigninger som forbrugerne kan forvente, når grundbeløbet i 2019 bortfalder. I juni 2018 var Ravnkilde et af de værker, som blevet bevilliget et tilskud på op til 15% af den samlede investering. Varmepumpen etableres som et supplement til den nuværende gasbaserede produktionsform. Herved minimeres driften på de gasbaserede varmeproduktionsenheder, der fremover udelukkende vil fungere som reserve- og spidslastkapacitet, hvilket er til gavn for miljøet. Den nye varmepumpe vil leve op til BAT (best available technology) mht. virkningsgrad og emissioner. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (LBK nr. 523 af 22/05/2017 om varmeforsyning, samt senere ændringer). Side 4 af 41

5 1.2 Projektforslagets formål Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser, og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget orientere de forsyningsselskaber, kommunen samt de grundejere, der måtte blive berørt af projektet, og som skal have projektet i høring. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Projektbekendtgørelsen (BEK nr. 825 af 24/06/2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). 1.3 Afgrænsning af projektet Projektet omfatter opførelse af følgende anlæg: Varmepumpeanlæg 0,7 MW: o Brændsel: El o Virkningsgrad: 340 % o Ydelse, varme ca. 0,7 MW. o Transmissionsledning til det eksisterende værk på ca. 170 m., anslået dimension DN100 o Styring samt overvågning til det nye varmepumpeanlæg vil foregå via et selvstændigt SRO-anlæg 1, som skal kunne kommunikere med det eksisterende mht. alarmhåndtering, start/stop etc. Etableringen af ovennævnte udstyr vil ske på en dertil tilkøbt grund på matriklen 4bu, nord for det eksisterende værk på Skalborgvej 17. Hertil er indgået købsaftale med Rebild Kommune om køb af grunden, inkl. udstykning. Den nye varmepumpe etableres i en ny bygning, på ovennævnte matrikel, nord for det eksisterende Kraftvarmeværk (Se Figur 1). Transmissionsledningen placeres således, at den forbinder den nye kedelcentral med det eksisterende fjernvarmeanlæg, der er installeret på Værket på Skalborgvej SRO-anlæg (Styring Regulering Overvågning) er en fællesbetegnelse for et samlet elektronisk system til styring og overvågning af et automatisk anlæg, f.eks. et produktionsanlæg på en fabrik, et vandværk, et kraftværk eller et renseanlæg. Side 5 af 41

6 Eksisterende værk Mulig placering af varmepumpe samt kølere Figur 1: Den nye varmepumpe etableres nord for det eksisterende varmeværk på Skalborgvej 17, 9610 Nørager, på en del af matriklen 4bu. Figuren viser et eksempel på hvordan varmepumpe kan placeret på grunden, samt forventet føringsvej for transmissionsledningen frem til det eksisterende værk (Blå streng) Det eksisterende værk med gasmotor, kedelanlæg samt akkumuleringstank vil bestå uændret, bortset fra tilslutningen af omtalte transmissionsledning. 1.4 Tilknyttede projekter Der planlægges ingen tilknyttede projekter ud over det, der er beskrevet i dette projektforslag. 1.5 Projektets tekniske forhold Varmepumpen bliver udlagt således at den kan dække ca. 95% af varmebehovet, hvor den øvrige del af varmebehovet bliver dækket af naturgaskedlen eller -motoren. I de spidslasttimer, hvor varmepumpen ikke kan dække varmebehovet bliver afgangstemperaturen fra varmepumpen reduceret for at optimere COP-værdien, hvor naturgaskedlen eller -motoren supplere med højtemperatur-fjernvarmevand. Produktionsplanlægning for varmepumpen vil blive varetaget af den produktionsansvarlige, der vil udarbejde en produktionsplan, der tager højde for elpriserne, udetemperaturen, varmebehovet og fremløbstemperaturen og ud fra disse parametre bestemme den optimale driftsform for varmepumpen. Når varmepumpen kan producere mere varme end byen har behov for, vil de nuværende akkumuleringstanke blive opladet, hvilket betyder at driften af varmepumpen kan tilrettelægges efter elpriserne, der varierer time for time. Side 6 af 41

7 Varmepumpen etableres på det jordstykke, som tidligere har været reserveret til biomasseanlægget. Der er ca. 170 meter fra værket til den alternative placering, hvor der skal etableres en transmissionsledning mellem varmepumpen og værket. Placeringen skal afstemmes med Rebild Kommune, ligeledes skal støjforhold vedr. varmepumpen vurderes og adresseres Varmepumpeteknologi varmepumpens opbygning og virkningsgrad: For et varmepumpeanlæg til en anlægsstørrelse som ved Ravnkilde Kraftvarmeværk vil det mest økonomiske være et varmepumpeanlæg, der anvender udeluften som kilde, idet de alternative kilder såsom grundvand eller jordslanger vil medføre betydelige merinvesteringer, der ikke vil kunne betales hjem på et så forholdsvist lille anlæg. Der er i de totaløkonomiske beregninger anvendt en varmepumpe på 700 kw med en COP på ca. 3,4 (årsgennemsnit) Varmekilde til varmepumpe, herunder de overvejelser der er gjort om andre relevante varmekilder: Der ønskes at etablere en varmepumpe, der anvender udeluft som varmekilde, idet alternative varmekilder som grundvand, jordvarmeslager og spildevand vil medføre betydelige merinvesteringer, hvor det ikke er vurderet at merinvesteringen er rentabel. Der er ingen industri i Ravnkilde, så industrielt overskudsvarme er ikke en mulighed Indpasning og integration med andre enheder: Varmepumpen vil blive etableret som en selvstændig produktionsenhed, der kan varetage varmeproduktionen som en stand-alone enhed, uden at der nødvendigvis er samdrift med andre produktionsenheder. Varmepumpen vil blive integreret med det øvrige energisystem således at afgangstemperaturen fra varmepumpen kan reduceres, når varmebehovet overstiger kapacitet på varmepumpen. Driftsmønsteret vil blive bestemt af den produktionsansvarlige. 1.6 Indstilling Ravnkilde Kraftvarmeværk indstiller til Rebild Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningslovens og Projektbekendtgørelsens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen i Rebild Kommune anmodes om at godkende projektforslaget. Side 7 af 41

8 1.7 Organisatoriske forhold Ravnkilde Kraftvarmeværk finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder de i dette projektforslag beskrevne tekniske anlæg. Den ansvarlige for projektet er: Ravnkilde Kraftvarmeværk a.m.b.a. Skalborgvej 17 DK 9610 Nørager Kontaktperson: Ardy Graversen, Formand Telefon: ardy.graversen@mekoprint.com Projektforslaget er udarbejdet af: PlanEnergi Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Kontaktperson: Tina Hartun Nielsen Telefon thn@planenergi.dk 1.8 Projektets gennemførelse Projektet ønskes gennemført snarest muligt. Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse i efteråret 2018, forventes etableringen påbegyndt i efteråret 2018 med efterfølgende idriftsættelse. Rammetids- og aktivitetsplan for anlægsetablering af varmepumpe kan se ud som følgende, men da en hurtig etablering vil medføre besparelser hos forbrugerne, vil der forsøges at forcerer denne plan: Fremsendelse af ansøgning for Tilskud til investering Juni 2018 tilsagn om Tilskud til investering fra Energistyrelsen September 2018 Opstartsmøde med Rebild Kommune for afklaring af myndighedsforhold (separat tids- og aktivitetsplan for myndighedsgodkendelser udarbejdes i samarbejde med Rebild Kommune. Oktober/November 2018 Forventet projektgodkendelse (godkendt projektforslag) ved Rebild Kommune Endelig investeringsbeslutning ved værkets bestyrelse September-Oktober 2018 Afklaring ift. geoteknik, LER-oplysninger, landinspektøropmålinger, lods-ejeraftaler (hvis der skal etableres en transmissionsledning) September-november 2018 Udarbejdelse af funktionsudbud (ikke EU-udbud) November/December 2018 Licitation og kontrahering Januar 2019 Optimering af anlæg sammen med entreprenør og detailprojektering. Februar/Marts 2019 Igangsætning af anlægsperioden September 2019 Idriftsættelse af anlæg Side 8 af 41

9 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Forhold til Varmeforsyningsloven Varmeforsyningsloven er affattet i LBK nr. 523 af 22/05/2017 om varmeforsyning. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Projektbekendtgørelsen (BEK nr. 825 af 24/06/2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Det fremgår af 3, stk. 1 i Projektbekendtgørelsen, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bekendtgørelsens Bilag 1, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Dette projekt for etablering af en 0,7 MW varmepumpe hos Ravnkilde Kraftvarmeværk er omfattet af dette bilag. Ifølge 6 i samme bekendtgørelse skal Kommunalbestyrelsen desuden sikre at det godkendte projekt er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige alternativ. Desuden kan projektet godkendes ud fra en positiv selskabs- og forbrugerøkonomi samt energi- og miljøvurdering. Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at det i afsnit 1.3 nævnte anlæg etableres hos Ravnkilde Kraftvarmeværk. Kommunalbestyrelsen anmodes på ovenstående grundlag om at godkende nærværende projektforslag. 2.2 Kommunal planlægning Kommuneplanlægning Projektet vurderes at være i overensstemmelse med Kommuneplanens 2 målsætning: At planlægge for en fremtidssikret og bæredygtig varmeforsyning, der optimerer udnyttelsen af energiressourcerne og nedbringer CO 2-bidraget Projektet ligger i Kommuneplanrammeområde E360 i Rebild Kommunes Kommuneplan I denne er området udlagt til erhvervsområde inden for byzonen, der skal anvendes af Mindre produktions- og fremstillingsvirksomhed, lager- og værkstedsvirksomhed i miljøklasse 2-4. Projektet vurderes derfor at være i overensstemmelse med den gældende Kommuneplanramme. Kommuneplanen suppleres af en kommunal varmeplan fra Heri formuleres følgende målsætninger for varmeforsyningen i Rebild Kommune: at sikre en høj grad af forsyningssikkerhed, herunder at varmeforsyningens afhængighed af fossile brændsler reduceres at udledningen af drivhusgasser og andre miljøskadelige effekter ved varmeforsyningen reduceres at varmeforsyningen tilrettelægges med fokus på omkostningseffektivitet samt at reducere forbrugernes udgifter til opvarmningsformål 2 Kommuneplan for Rebild Kommune. 3 Status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune. Udarbejdet for Rebild Kommune af Rambøll. Side 9 af 41

10 Desuden har Region Nordjylland i 2010 indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være den første Klimaregion, hvorved Region Nordjylland bl.a. forpligter sig til at nedbringe CO 2-udledningen med 2 % pr. år indtil Etableringen af en varmepumpe hos Ravnkilde Kraftvarmeværk vil bidrage positivt til disse målsætninger. På baggrund af dette, vurderes projektet at være i fin overensstemmelse med de gældende kommunale og regionale målsætninger og planer Lokalplanlægning Der er ingen gældende lokalplan for området. Anlægget placeres dog umiddelbart nord for følgende lokalplanområder (der henvises til PlansystemDK 4 for de gældende planer): 1. Lokalplan nr. 3.3, tidl. Nørager Kommune, fra juli Lokalplan nr. 3.6, tidl. Nørager Kommune, fra november 1998 Der er for området igangsat ny lokalplanlægning, varmepumpeanlægget forventes at kunne overholde kravene i den nye lokalplan. Den planlagte bebyggelse vurderes at være maks. 600 m 2 inklusiv tilkørsel og parkeringsplads. Det på Figur 1 angivne projektområde er på ca m 2. Anlæggets støjbelastning vil i valget af bygning og materialer sikrer at det holdes sig inden for de fastlagte grænser. 2.3 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. 2.4 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder. VVM-bekendtgørelsen Ifølge 1 i VVM-Bekendtgørelsen (LBK nr. 448 af 10/05/2017) skal der for anlæg opført på Bilag 2 i denne bekendtgørelse, gennemføres en VVM-screening. Varmepumpeanlægget, som dette projektforslag omhandler, er opført på bilag 2. Derfor indgives der inden etablering af varmepumpeanlægget skriftlig anmeldelse til Kommunalbestyrelsen. Miljøbeskyttelsesloven Der rettes særskilt henvendelse til Rebild Kommune før etablering af varmepumpen, i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, i forbindelse med anlægsfasen. Byggeloven m.v. I forbindelse med etablering af det nye varmepumpeanlæg indhentes byggetilladelse. Projektet ændrer ikke ved de nuværende bygninger og der sker ikke ændring i den nuværende kedelbygnings anvendelse. 4 Side 10 af 41

11 Lov om elforsyning Projektet ændrer ikke forhold ved el-produktion eller i det bestående el-producerende anlæg, som er under 25 MW el-kapacitet og derfor ikke omfattet af el-forsyningsloven. Lov om naturgasforsyning Der vil ikke ske ændringer i den eksisterende naturgasforsyning. Gasforbruget vil efter etableringen af varmepumpeanlægget blive reduceret. Naturgasselskabet vil blive adviseret om projektet i forbindelse med anlægsfasen. 2.5 Arealafståelser og servitutpålæg Projektet vil medføre etableringen af en transmissionsledning fra den nye placering i nord til det eksisterende varmeværk, der er placeret syd for Skalborgvej. Den præcise tracélægning er endnu ikke afgjort, men det forventes, at den vil skulle krydse anden parts grund. Projektet kræver derfor servitutpålæg for transmissionsledningens krydsning af Skalborgvej samt tinglysning for krydsningen over til den nye matrikel. 2.6 Berørte parter og forhandling med disse Følgende er berørte parter, som projektforslaget anbefales sendt i høring hos: 1. Vejmyndighed (Rebild Kommune) 2. Ejere af udstykning (Rebild Kommune) 3. HMN Naturgas Side 11 af 41

12 3 Redegørelse for projektet 3.1 Varme- og effektbehov Bruttovarmebehovet er for Værket er opgjort til ca MWh/år. Det maksimale effektbehov er beregnet til 1,2 MW. Produktionsenhed Varmeeffekt El-effekt Virkningsgrad Gasmotor 0,9 MW th 1,2 MW 46% varme/39% el* Gaskedel 1,3 MW th - 92,5%** Ny varmepumpe 0,7 MW th 340%*** *Opgjort i forbindelse med varmeplan Rebild kommune **Ud fra opgjort varme og brændselsforbrug 2016 ***beregnet årsværdi efter frem/returtemperatur drift på værket Tabel 1: Oversigt over varmeproduktionsenheder. Den eksisterende akkumuleringstank er på 2*140 m 3. I forbindelse med projektforslaget bevares det eksisterende anlæg. Den nye varmepumpe etableres i en ny bygning for sig, og kobles til det eksisterende anlæg. 3.2 Forsyningsmæssige forhold Værket producerer i dag al varme ved hjælp af naturgas. Fordelingen mellem kraftvarmeproduktion på gasmotoren og varmeproduktion på gasvarmepumpen afhænger primært af gas- og elpriserne. Den fortsatte udbygning med vindkraft medfører, at kraftvarmeproduktionen i fremtiden efter al sandsynlighed vil blive reduceret, og dermed øges varmeproduktionsprisen på naturgasmotoren. Allerede under de nuværende forudsætninger er driften af værkets naturgasmotor begrænset til et minimum og hovedparten af varmen produceres på naturgasvarmepumpen. Ved at lade en del af varmeproduktionen overgå til el, øges forsyningssikkerheden. For at opretholde den fornødne forsyningssikkerhed og samtidig være en sikker, stabil og konkurrencedygtig fjernvarmeleverandør, ønsker Ravnkilde Kraftvarmeværk at etablere et varmepumpeanlæg. Side 12 af 41

13 3.3 Anlægsomfang Projektet omfatter etablering af de i afsnit 1.3 nævnte anlæg og investeringerne sættes som nedenstående: Investering varmepumpe luft/vand Delsum varmepumpe kr Varmepumpe inkl. styring, elforsyning og målertavle* kr. Tilslutningsomkostninger (afbrydelig forbindelse) kr. Inkluderet Transformerstation 10 kv/400 V kr. inkluderet Rørarbejder ved indskæring til eksisterende værk (Estimeret) kr SRO (Estimeret) kr Køb af Jord: Kr Nedenstående omkostninger er fastlagt ud fra erfaringstal for myndighedsbehandlinger, samt udbud og anlæg. Rådgivning kr Projektledelse kr Projektering kr Udbud og kontrahering kr Byggestyring kr Tilsyn kr Myndighedsbehandling kr Revisorpåtegnelse af budget kr Samlet Ravnkilde Kraftvarmeværk kr Tabel 2: Investeringsbudget for projektet. *Varmepumpens investering samt virkningsgrad er baseret på inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet, December 2017 Her er der taget udgangspunkt i varmepumpen i Sig: Varmepumpe/luftkølere: 0,8 MW á 3,2 mio x (0,7/0,8) = 2,8 mio. Rør og smedearbejde (På anlægget): 0,8 MW á 1,1 mio x (0,7/0,8)/2* = 0,48 mio. El installation + eltilslutning: 0,8 MW á 1,1 mio x (0,7/0,8)/2* = 0,48mio. Estimerede omkostninger: Bygning og anlægsarbejde: 0,25 mio SUM: 4,0 mio. *Estimeret halveret i forhold til Sig, idet varmepumpen Sandsynligvis kan udnytte eltilslutningen etc. på det eksisterende værk hvor dette allerede eksisterer. Side 13 af 41

14 4 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, forbrugerøkonomi samt energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der regnes på: Referencen: Det eksisterende Kraftvarmeværk med drift på naturgas. Verificeret med 2017 tal for produktion og omkostninger. Projektet: Det eksisterende Kraftvarmeværk med drift på naturgas suppleret med en varmepumpe med en Varmeeffekt på 0,700 MW. Alternativ: Etablering af en ny biomassekedel, med en indfyret effekt på under 1 MW og en varmeproduktion på mindre end MWh/år, hos Ravnkilde Kraftvarmeværk a.m.b.a.. Resultatet udgøres af forskellen mellem de ovennævnte beregninger. Resultatet viser således i hvilket omfang der opstår ændringer i økonomi m.v. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne projektet og referencen, idet forhold der er uafhængige af projektforslaget ikke medtages i beregningerne. 4.1 Projekt Varmeproduktionsfordeling Figur 2: Varmeproduktionsfordeling i referencen og i projektet for et normalt-år. Side 14 af 41

15 Ovenstående figur viser, hvordan varmeproduktionen fordeles mellem de enkelte varmeproduktionsenheder henholdsvis i referencen og i projektet for et normalt-år. Det fremgår, at varmepumpen i normalåret vil erstatte en stor del af naturgaskedel og motors varmeproduktion. Naturgasmotoren og kedlen vil forblive på værket som spids- og reservelastkapaciteter, men forventes ikke at indgå i den daglige drift af værket. Idet Værket, grundet de meget lave elpriser, ikke har haft nævneværdig elproduktion fra motoranlæggene, vurderes projektet ikke at medføre ændringer i Værkets kraftvarmeproduktion Selskabsøkonomi Ved gennemførelse af projektet, skal der samlet investeres ca. 5,4 mio. kr. i anlægget. Alle beløb er ekskl. moms. Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved gennemførelse af projektet, sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og projektet. Af Tabel 3 fremgår de selskabsøkonomiske konsekvenser. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og projektet. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. Driftsbesparelsen er beregnet til kr./år, hvilket giver en simpel tilbagebetalingstid på 3,8 år. Dette skal ses i forhold til varmepumpens forventede tekniske levetid på 25 år. De gennemsnitlige kapitalomkostninger er i projektet beregnet til kr./år (annuitetslån med en realrente på 2,0 % p.a. og en løbetid på 20 år). Dette giver en gennemsnitlig årlig nettobesparelse på ca kr./år ved realisering af projektet. Selskabsøkonomi for Ravnkilde kraftvarmeværk Reference Projekt Indtægter fra elsalg* Drift og vedligehold** Omkostning til brændsel*** Omkostninger til el* Kvoteomfattet CO2 - - Afgifter**** Samlede Driftsomkostninger kr./år Driftsmeromkostnng kr./år ( ) Investering kr Salg af Energibesparelse 350 kr/mwh kr Nettobeløb til låntagning kr Kapitalomkostninger 2% rente over 20 år kr./år Nettobesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 3,8 * Spotpriser 2017 ** kilde: teknologikataloget, sat i den høje ende for eksisterende anlæg, idet værket har afmeldt alle faste serviceaftaler, hvorfor de variable er højere end norm. ***Indhentet gaspris August 2018 ****Januar Dog er el på varmepumpen sat til 155 kr/mwh jvf seneste energiaftale Tabel 3: Selskabsøkonomi for gennemførsel af projektet. Side 15 af 41

16 Det fremgår således, at selskabsøkonomien er positiv, og nettobesparelsens størrelse gør projektet robust over for højere kapitalomkostninger, højere driftsudgifter m.m. Den selskabsøkonomiske beregning er vedlagt i Bilag A Forbrugerøkonomiske forhold Den selskabsøkonomiske besparelse som Ravnkilde Kraftvarmeværk opnår ved gennemførelse af projektet, tilfalder forbrugerne i henhold til "hvile i sig selv"-princippet og forventes at kunne give en driftsbesparelse på ca kr./standardforbruger pr år Energi og miljø De energi- og miljømæssige konsekvenser - ved henholdsvis den nuværende drift (Referencen) og drift med den nye varmepumpe (Projektet) - er opstillet i Tabel 4 og Tabel 5. Energimæssige konsekvenser Enhed Reference Projekt Projekt minus reference Varme ab værk MWh/år Naturgas, Kedel MWh/år Naturgas, Motor MWh/år Brændsler i alt MWh/år El-produktion (sum af 1-4) MWh/år El-forbrug (sum af 1-4) MWh/år El-produktion minus el-forbrug MWh/år Tabel 4: Brændselsforbrug og el-produktion pr. år før og efter etablering af varmepumpen. Det fremgår af Tabel 4, at projektet medfører en reduktion i brændselsforbruget, som følge af en bedre varmenyttevirkningsgrad på varmepumpen end på naturgaskedlen. Emissioner 1 Projekt minus reference 2 CO ton CH 4 (metan) kg N 2 O (lattergas) -183 kg CO 2 -ækvivalenter ton SO kg NO X kg PM 2,5 139 kg Note 1: Incl. emissioner fra gennemsnitlig dansk el-produktion. Note 2: Samlet ændring over projektets levetid på 20 år. Tabel 5: Luftemissioner Beregningen af emissionerne er foretaget med Energistyrelsens emissionsfaktorer for den pågældende type anlæg samt for elproduktion i det danske el-system. Det fremgår af Tabel 5, at CO 2-emissionerne falder markant og en nettoreduktion i CO 2-ækvivalenter på over ton. Side 16 af 41

17 4.1.5 Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning, set fra samfundets side, i forhold til referencedrift. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres, hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis en situation med reference-situationen og for projektet. Det samfundsøkonomiske overskud er beregnet med en kalkulationsrente på 4 % p.a. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet 5, samt Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, 15. august Den samfundsøkonomiske beregning består af prissætning af følgende elementer: Investeringer Omkostninger til drift og vedligehold Køb af brændsler Salg af el til nettet Køb af el fra nettet Forvridningstab, afgifter Forvridningstab, tilskud CO 2-omkostninger, brændsler CO 2-omkostninger, el (er indeholdt i elpriserne, og derfor 0 her) Øvrige emissioner (SO 2-, NO X- og PM 2,5), brændsler Øvrige emissioner (SO 2-, NO X- og PM 2,5), el De samfundsøkonomiske nutidsværdier er tilbagediskonteret til Samfundsøkonomien er beregnet over en betragtningsperiode på 20 år, hvilket også svarer til den forventede tekniske levetid for flere af de beskrevne anlæg. Den samfundsøkonomiske omkostning af CO2-emissioner er sat til Energistyrelsens prissætning af CO2-emissioner uden for kvotesektoren. Investeringerne ligger som udgangspunkt i år 2018, hvor det forventes at lånet optages og investeringer har størst indflydelse på samfundsøkonomien. Der er for investeringen det første år medregnet en scrapværdi efter 20 år på de dele af anlægget der har en højere estimeret levetid på over 20 år med en lineær afskrivning af anlægsværdien, igennem anlægs tekniske levetid. Investeringerne er fordelt som følgende i Reference og Projekt, hvor også levetid samt scrabværdi er angivet. Da den eksisterende gaskedel har nået den tekniske levetid på 25 år, i løbet af få år, er der indregnet en investering i en ny gaskedel i referencen med en levetid på 25 år og derfor også en scrabværdi ved projektperiodens udløb. 5 Som nettoafgiftsfaktor anvendes 1,325 (tidl. var faktoren 1,17) og som skatteforvridningsfaktor anvendes 10 % (tidl. var faktoren 20 %). Side 17 af 41

18 Scrapværdi efter 20 år Levetid Reference Projekt Reference Projekt Samfundsøkonomiske investeringsbudget År kr. kr. kr. kr. varmepumpeanlæg 0,7 MW Rørarbejde ved indskæring på ekisterende værk SRO, PLC og styring køb af jord Projektering og tilsyn Myndighedsbehandling Uforudsete udgifter Gaskedel Reference I alt Tabel 6: Samfundsøkonomiske investeringer inklusiv levetider samt beregnet scrabværdi. Sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis projektet og referencen ses, at der opnås et samfundsøkonomisk overskud på ca kr. over betragtningsperioden ved projektforslagets gennemførelse. Projektet har en samfundsøkonomisk intern rente på 8,76 % p.a. hvilket er bedre end mindstekravet for projekter på energiområdet, der ligger på 4,00 % p.a. Beregningerne på samfundsøkonomien er vedlagt i Bilag B Generelle følsomhedsberegninger Der er udført følsomhedsberegninger for alle de oplistede omkostningselementer i samfundsøkonomien. Resultaterne af følsomhedsberegningerne fremgår af Tabel 7. I Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. tabel er resultatets følsomhed udtrykt på baggrund af hvorvidt ændringer +/- 20 % (i trin á 5 %-pt.) ændrer på konklusionen om samfundsøkonomisk overskud. Det ses, at ændringer af parametrene i nogen tilfælde medfører, at konklusionen om samfundsøkonomisk overskud ændres og projektet må på disse betragtes som middel til høj følsomt, men ekstremt vigtigt for forbrugerne i Ravnkilde og selskabsøkonomisk viser projektet stor robusthed mod de stadig stigende gaspriser. Følsomhed Balance Følsomhed på investeringer Lav (> 50%) 69% Følsomhed på drift og vedligehold Lav (> 50%) % Samlet følsomhed på brændselspriser Høj (< 20%) -18% Følsomhed på samlet el-pris, produktion Lav (> 50%) 127% Følsomhed på samlet el-pris, forbrug Middel 31% Følsomhed på fiskale afgifter Lav (> 50%) 217% Samlet følsomhed på CO2-priser Lav (> 50%) -69% Samlet følsomhed øvrige emissioner Lav (> 50%) % Tabel 7: Det samfundsøkonomiske resultats følsomhed over for centrale parametre (de mest følsomme). Resultatets følsomhed over for de enkelte parametre er udtrykt med udgangspunkt i balanceniveauet for de enkelte parametre. Kolonnen Følsomhed angiver PlanEnergis vurdering af hvor følsom den enkelte parameter er, ud fra balancepunktets afvigelse fra 0. Er balancepunktet> +/- 50 % vurderes der at være lav følsomhed, et balancepunkt mellem 20 og 50 % afvigelse resulterer i middel følsomhed og et balancepunkt lavere end 20 % vurderes som udgangspunkt at være udtryk for høj følsomhed. Side 18 af 41

19 Investeringerne skal således ændres med 69 %, før der ikke er samfundsøkonomisk overskud ved projektet. Tilsvarende skal brændselspriserne falde med 18%, før der ikke er samfundsøkonomisk overskud ved projektet Følsomhed på COP I så fald at en Års COP på 3,4 ikke kan opnås, men at COP en i stedet vil være 3,2, så vil Projektet viser følgende selskabs og samfundsøkonomiske resultater: Selskabsøkonomi for Ravnkilde kraftvarmeværk Reference Projekt Indtægter fra elsalg* Drift og vedligehold** Omkostning til brændsel*** Omkostninger til el* Kvoteomfattet CO2 - - Afgifter**** Samlede Driftsomkostninger kr./år Driftsmeromkostnng kr./år ( ) Investering kr Salg af Energibesparelse 350 kr/mwh kr Nettobeløb til låntagning kr Kapitalomkostninger 2% rente over 20 år kr./år Nettobesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 4,2 * Spotpriser 2017 ** kilde: teknologikataloget, sat i den høje ende for eksisterende anlæg, idet værket har afmeldt alle faste serviceaftaler, hvorfor de variable er højere end norm. ***Indhentet gaspris August 2018 ****Januar Dog er el på varmepumpen sat til 155 kr/mwh jvf seneste energiaftale Tabel 8: Det Selskabsøkonomiske resultats ved følsomhed på COP Side 19 af 41

20 Grundlag Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, august 2017 Energistyrelsen, 15. august 2017, samt tillægsblade, juni 2013 og mail af 28. september Værk Projekt Ravnkilde kraftvarmeværk Varmepumpe Prisniveau 2018-kr. Kalkulationsrente 4,00% Nettoafgiftsfaktor 1,325 Afgiftsforvridningsfaktor 10% Samfundsøkonomisk overskud kr. Intern rente 7,33% p.a. Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Gaskedel MWh/år Naturgas, Kedel Gasmotor MWh/år Naturgas, Motor VP MWh/år ingen brændsel, Ingen Brændsel Brændsel 4 MWh/år 0 0 Træpiller (industri), Kedel Brændsel 5 MWh/år 0 0 Naturgas, 0 Brændsel 6 MWh/år 0 0 Træpiller (konsum), 0 Brændsel 7 MWh/år 0 0 ingen brændsel, Off-shore gasturbi Brændsel 8 MWh/år 0 0 Naturgas, Ingen Brændsel El-produktion (sum af 1-4) MWh/år El-forbrug (sum af 1-4) MWh/år Korrektionsfaktorer for variable el-priser El-produktion (vægtet gennemsnit af 1-4) 189% 189% El-forbrug (vægtet gennemsnit af 1-4) 100% 88% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2018-kr./år Fiskale afgifter 2018-kr./år Driftstilskud 2018-kr./år 0 0 Reference Projekt Investering Investering Gennemførelsesgrad År 2018-kr kr % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 20,0 Tabel 9: Det Samfundsøkonomiske resultats ved følsomhed på COP. Side 20 af 41

21 4.1.8 Følsomhed på Virkningsgrad af Gaskedel Når den eksisterende gaskedel udskiftes, kunne det ske at virkningsgraden på den nye gaskedel vil være højere end nu, hvorfor der er foretaget en følsomhedsanalyse hvis virkningsgraden af den nye kedel er 100% som teknologikataloget angiver, i forhold til den eksisterende virkningsgrad på ca. 92,5% som årsgennemsnit. Selskabsøkonomi for Ravnkilde kraftvarmeværk Reference Projekt Indtægter fra elsalg* Drift og vedligehold** Omkostning til brændsel*** Omkostninger til el* Kvoteomfattet CO2 - - Afgifter**** Samlede Driftsomkostninger kr./år Driftsmeromkostnng kr./år ( ) Investering kr Salg af Energibesparelse 350 kr/mwh kr Nettobeløb til låntagning kr Kapitalomkostninger 2% rente over 20 år kr./år Nettobesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 4,4 * Spotpriser 2017 ** kilde: teknologikataloget, sat i den høje ende for eksisterende anlæg, idet værket har afmeldt alle faste serviceaftaler, hvorfor de variable er højere end norm. ***Indhentet gaspris August 2018 ****Januar Dog er el på varmepumpen sat til 155 kr/mwh jvf seneste energiaftale Tabel 10: Det Selskabsøkonomiske resultats ved følsomhed på Gaskedlens virkningsgrad. Side 21 af 41

22 Grundlag Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, august 2017 Energistyrelsen, 15. august 2017, samt tillægsblade, juni 2013 og mail af 28. september Værk Projekt Ravnkilde kraftvarmeværk Varmepumpe Prisniveau 2018-kr. Kalkulationsrente 4,00% Nettoafgiftsfaktor 1,325 Afgiftsforvridningsfaktor 10% Samfundsøkonomisk overskud kr. Intern rente 6,79% p.a. Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Gaskedel MWh/år Naturgas, Kedel Gasmotor MWh/år Naturgas, Motor VP MWh/år ingen brændsel, Ingen Brændsel Brændsel 4 MWh/år 0 0 Træpiller (industri), Kedel Brændsel 5 MWh/år 0 0 Naturgas, 0 Brændsel 6 MWh/år 0 0 Træpiller (konsum), 0 Brændsel 7 MWh/år 0 0 ingen brændsel, Off-shore gasturb Brændsel 8 MWh/år 0 0 Naturgas, Ingen Brændsel El-produktion (sum af 1-4) MWh/år El-forbrug (sum af 1-4) MWh/år Korrektionsfaktorer for variable el-priser El-produktion (vægtet gennemsnit af 1-4) 189% 189% El-forbrug (vægtet gennemsnit af 1-4) 100% 88% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2018-kr./år Fiskale afgifter 2018-kr./år Driftstilskud 2018-kr./år 0 0 Reference Projekt Investering Investering Gennemførelsesgrad År 2018-kr kr % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 20,0 Tabel 11: Det Samfundsøkonomiske resultats ved følsomhed på gaskedlens virkningsgrad. Det fremgår, at ændringerne kan påvirke det samfundsøkonomiske resultat, men at konklusionen inden for de i følsomhedsanalyserne undersøgte rammer forbliver uændret. Side 22 af 41

23 4.2 Alternativ Alternativet omfatter opførelse af følgende anlæg: Fliskedelanlæg 1 MW indfyret: o Brændsel: Våd skovflis o Virkningsgrad: % o Ydelse, varme ca. 1 MW. o Det forudsættes, at der etableres en ny skorsten med en højde på ca m, den endelige skorstenshøjde vil blive beregnet vha. en OML-model1. o Der skal etableres en ny delvis nedgravet lagersilo på ca. 200 m3 til opbevaring af flis. Fliskedelanlægget etableres i umiddelbar tilknytning hertil. o Transmissionsledning til det eksisterende værk. o Styring samt overvågning til det nye fliskedelanlæg vil foregå via et selvstændigt SRO-anlæg2, som skal kunne kommunikere med det eksisterende mht. alarmhånd-tering, start/stop etc Selskabsøkonomi Anlægsomkostningerne er budgetteret til ca. 7,0 mio. kr. Tabel 12: anlægs investeringer, baseret på erfaringstal fra lignende anlæg. Dertil yderligere omkostninger til jord, udbud, myndighedsbehandling etc. Nedenstående tabel viser det forventede samlede investeringsbehov ved alternativet. Scrapværdi efter 20 år Levetid Reference Projekt Reference Projekt Samfundsøkonomiske investeringsbudget År kr. kr. kr. kr. Flis anlæg Rørarbejde ved indskæring på ekisterende værk SRO, PLC og styring køb af jord Projektering og tilsyn Myndighedsbehandling Uforudsete udgifter Gaskedel Reference I alt Tabel 13: Selskabs og Samfundsøkonomiske investeringer inklusiv levetider samt beregnet scrabværdi. Side 23 af 41

24 Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved gennemførelse af alternativet, sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og alternativet. Af Tabel 3 fremgår de selskabsøkonomiske konsekvenser. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og alternativet. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet. Driftsbesparelsen er beregnet til kr./år, hvilket giver en simpel tilbagebetalingstid på 5,3 år. Dette skal ses i forhold til anlæggets forventede tekniske levetid på 15 år. De gennemsnitlige kapitalomkostninger er i projektet beregnet til kr./år (annuitetslån med en realrente på 2,0 % p.a. og en løbetid på 15 år). Dette giver en gennemsnitlig årlig nettobesparelse på ca kr./år ved realisering af projektet. Selskabsøkonomi for Ravnkilde kraftvarmeværk Reference Projekt Indtægter fra elsalg* Drift og vedligehold** Omkostning til brændsel*** Omkostninger til el* - Kvoteomfattet CO2 - - Afgifter**** Samlede Driftsomkostninger kr./år Driftsmeromkostnng kr./år ( ) Investering kr Salg af Energibesparelse 350 kr/mwh kr. - Nettobeløb til låntagning kr Kapitalomkostninger 2% rente over 15 år kr./år Nettobesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 5,3 * Spotpriser 2017 ** kilde: teknologikataloget, sat i den høje ende for eksisterende anlæg, idet værket har afmeldt alle faste serviceaftaler, hvorfor de variable er højere end norm. ***Indhentet flispris August 2018 ****Januar 2018 Tabel 14: Selskabsøkonomi for gennemførsel af projektet. Det fremgår således, at selskabsøkonomien er positiv, og nettobesparelsens størrelse gør projektet robust over for højere kapitalomkostninger, højere driftsudgifter m.m. dog er nettobesparelsen ikke så høj som projektet. Den selskabsøkonomiske beregning er vedlagt i Bilag A Forbrugerøkonomiske forhold Den selskabsøkonomiske besparelse som Ravnkilde Kraftvarmeværk opnår ved gennemførelse af projektet tilfalder forbrugerne i henhold til "hvile i sig selv"-princippet og forventes at kunne give en driftsbesparelse på ca kr./standardforbruger pr år. Side 24 af 41

25 4.2.3 Energi og miljø De energi- og miljømæssige konsekvenser - ved henholdsvis den nuværende drift (Referencen) og drift med alternativ anlægget - er opstillet i Tabel 4 og Tabel 5. Energimæssige konsekvenser Enhed Reference Projekt Projekt minus reference Varme ab værk MWh/år Naturgas, Kedel MWh/år Naturgas, Motor MWh/år Træflis, Kedel MWh/år Brændsler i alt MWh/år El-produktion (sum af 1-4) MWh/år El-forbrug (sum af 1-4) MWh/år El-produktion minus el-forbrug MWh/år Tabel 15: Brændselsforbrug og el-produktion pr. år før og efter etablering af varmepumpen. Det fremgår af Tabel 4, at projektet medfører en reduktion i brændselsforbruget, som følge af en bedre varmenyttevirkningsgrad på det nye anlæg end på naturgaskedlen. Emissioner 1 Projekt minus reference 2 CO ton CH 4 (metan) kg N 2 O (lattergas) 916 kg CO 2 -ækvivalenter ton SO kg NO X kg PM 2, kg Tabel 16: Luftemissioner Beregningen af emissionerne er foretaget med Energistyrelsens emissionsfaktorer for den pågældende type anlæg samt for el-produktion i det danske el-system. Det fremgår af Tabel 5, at CO 2-emissionerne falder markant og en nettoreduktion i CO 2-ækvivalenter på over ton Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning, set fra samfundets side, i forhold til referencedrift. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres, hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis en situation med reference-situationen og for projektet. Det samfundsøkonomiske overskud er beregnet med en kalkulationsrente på 4 % p.a. Side 25 af 41

26 De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet 6, samt Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, 15. august Den samfundsøkonomiske beregning består af prissætning af følgende elementer: Investeringer Omkostninger til drift og vedligehold Køb af brændsler Salg af el til nettet Køb af el fra nettet Forvridningstab, afgifter Forvridningstab, tilskud CO 2-omkostninger, brændsler CO 2-omkostninger, el (er indeholdt i el-priserne, og derfor 0 her) Øvrige emissioner (SO 2-, NO X- og PM 2,5), brændsler Øvrige emissioner (SO 2-, NO X- og PM 2,5), el De samfundsøkonomiske nutidsværdier er tilbagediskonteret til Samfundsøkonomien er beregnet over en betragtningsperiode på 20 år, hvilket også svarer til den forventede tekniske levetid for flere af de beskrevne anlæg. Den samfundsøkonomiske omkostning af CO2-emissioner er sat til Energistyrelsens prissætning af CO2-emissioner uden for kvotesektoren. Investeringerne ligger som udgangspunkt i år 2018, hvor det forventes at lånet optages og investeringer har størst indflydelse på samfundsøkonomien. Der er for investeringen det første år medregnet en scrapværdi efter 20 år på de dele af anlægget der har en højere estimeret levetid på over 20 år med en lineær afskrivning af anlægsværdien, igennem anlægs tekniske levetid. Investeringerne er fordelt som følgende i Reference og Alternativ, hvor også levetid samt scrabværdi er angivet. Da den eksisterende gaskedel har nået den tekniske levetid på 25 år, i løbet af få år, er der indregnet en investering i en ny gaskedel i referencen med en levetid på 25 år og derfor også en scrabværdi ved projektperiodens udløb. 6 Som nettoafgiftsfaktor anvendes 1,325 (tidl. var faktoren 1,17) og som skatteforvridningsfaktor anvendes 10 % (tidl. var faktoren 20 %). Side 26 af 41

27 Scrapværdi efter 20 år Levetid Reference Projekt Reference Projekt Samfundsøkonomiske investeringsbudget År kr. kr. kr. kr. Flis anlæg Rørarbejde ved indskæring på ekisterende værk SRO, PLC og styring køb af jord Projektering og tilsyn Myndighedsbehandling Uforudsete udgifter Gaskedel Reference I alt Tabel 17: Samfundsøkonomiske investeringer inklusiv levetider samt beregnet scrabværdi. Sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis projektet og referencen ses, at der opnås et samfundsøkonomisk underskud på ca kr. over betragtningsperioden ved projektforslagets gennemførelse. Projektet har en samfundsøkonomisk intern rente på 0,07 % p.a. hvilket er langt under end mindstekravet for projekter på energiområdet, der ligger på 4,00 % p.a. Nedenstående tabel, viser det samfundsøkonomiske resultat, samt forudsætninger for beregningen. Side 27 af 41

28 Grundlag Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, august 2017 Energistyrelsen, 15. august 2017, samt tillægsblade, juni 2013 og mail af 28. september Værk Projekt Ravnkilde kraftvarmeværk Varmepumpe Prisniveau 2018-kr. Kalkulationsrente 4,00% Nettoafgiftsfaktor 1,325 Afgiftsforvridningsfaktor 10% Samfundsøkonomisk overskud kr. Intern rente 0,07% p.a. Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Gaskedel MWh/år Naturgas, Kedel Gasmotor MWh/år Naturgas, Motor VP MWh/år 0 0 ingen brændsel, Ingen Brændsel Flis MWh/år Træflis, Kedel Brændsel 5 MWh/år 0 0 Naturgas, 0 Brændsel 6 MWh/år 0 0 Træpiller (konsum), 0 Brændsel 7 MWh/år 0 0 ingen brændsel, Off-shore gasturb Brændsel 8 MWh/år 0 0 Naturgas, Ingen Brændsel El-produktion (sum af 1-4) MWh/år El-forbrug (sum af 1-4) MWh/år 0 0 Korrektionsfaktorer for variable el-priser El-produktion (vægtet gennemsnit af 1-4) 189% 100% El-forbrug (vægtet gennemsnit af 1-4) 100% 100% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2018-kr./år Fiskale afgifter 2018-kr./år Driftstilskud 2018-kr./år 0 0 Reference Projekt Investering Investering Gennemførelsesgrad År 2018-kr kr % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 20,0 Tabel 18: Samfundsøkonomiske resultat for Alternativet. Da Alternativet viser et kraftigt samfundsøkonomisk underskud er der ikke foretaget yderligere følsomhedsberegninger, da det er tvivlsomt om der kan skabes samfundsøkonomisk overskud med de nuværende brændselspriser og forudsætninger. Side 28 af 41

29 5 Konklusion Beregningerne viser positiv samfunds- og Selskabsøkonomi og projektet vil dermed også medføre en betydelig besparelse for varmeforbrugerne, som delvist vil modvirke bortfaldet af grundbeløbet. Beregningerne viser samtidig reducerede emissioner af klimaskadelige gasser, hvilket skyldes brændselsskiftet fra naturgas til el. Projektet må betragtes som robust, og ekstremt vigtigt for forbrugerne i Ravnkilde og selskabsøkonomisk viser projektet især stor robusthed. Samtidig er alternativet med biomasse, selskabs og samfundsøkonomisk dårligere end Varmepumpeprojektet. For at Ravnkilde Kraftvarmeværk i fremtiden kan sikre en konkurrencedygtig og prisbillig fjernvarmeforsyning, anmoder Værket og PlanEnergi Kommunalbestyrelsen om at godkende nærværende projektforslag. Side 29 af 41

30 Bilag A: Energy pro beregninger Side 30 af 41

31 Side 31 af 41

32 Side 32 af 41

33 Side 33 af 41

34 Side 34 af 41

35 Side 35 af 41

36 Side 36 af 41

37 Side 37 af 41

38 Side 38 af 41

39 Bilag B: Samfundsøkonomiske Beregninger Projekt Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af PlanEnergi, den 28. september 2017 / Niels From Projekt udarbejdet af PlanEnergi, Tina Hartun Nielsen Grundlag Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, august 2017 Energistyrelsen, 15. august 2017, samt tillægsblade, juni 2013 og mail af 28. september Værk Projekt Ravnkilde kraftvarmeværk Varmepumpe Prisniveau 2018-kr. Kalkulationsrente 4,00% Nettoafgiftsfaktor 1,325 Afgiftsforvridningsfaktor 10% Samfundsøkonomisk overskud kr. Intern rente 8,76% p.a. Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Gaskedel MWh/år Naturgas, Kedel Gasmotor MWh/år Naturgas, Motor VP MWh/år ingen brændsel, Ingen Brændsel Brændsel 4 MWh/år 0 0 Træpiller (industri), Kedel Brændsel 5 MWh/år 0 0 Naturgas, 0 Brændsel 6 MWh/år 0 0 Træpiller (konsum), 0 Brændsel 7 MWh/år 0 0 ingen brændsel, Off-shore gasturbi Brændsel 8 MWh/år 0 0 Naturgas, Ingen Brændsel El-produktion (sum af 1-4) MWh/år El-forbrug (sum af 1-4) MWh/år Korrektionsfaktorer for variable el-priser El-produktion (vægtet gennemsnit af 1-4) 189% 189% El-forbrug (vægtet gennemsnit af 1-4) 100% 88% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2018-kr./år Fiskale afgifter 2018-kr./år Driftstilskud 2018-kr./år 0 0 Reference Projekt Investering Investering Gennemførelsesgrad År 2018-kr kr % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Antal driftsår 20,0 Side 39 af 41

40 Samfundsøkonomiske meromkostninger Projekt minus reference Forbrugerpriser Investeringer Omkostninger til D&V Køb af brændsler Salg af el til nettet Køb af el fra nettet Forvridningstab, afgifter Forvridningstab, tilskud CO2-omkostninger, brændsler CO2-omkostninger, el* Metan og lattergas, brændsler Metan og lattergas, el SO2-, NOX- og PM2,5, brændsler SO2-, NOX- og PM2,5, el År I alt I alt, nutidsværdi 2018-kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Nutidsværdi Side 40 af 41

41 Bilag C: Oversigtsplan Side 41 af 41