Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Transkript

1 Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er Efterregn denne størrelse og det tilhørende sikkerhedsinterval. I starten af artiklen angives følgende tal: Dette giver OR = Cases Controls Maori Non-Maori = Sikkerhedsintervallet beregnes som følger: ln OR = ln(3.81) = SD(ln OR) = = 0.11 L1 = = 1.12 L2 = = 1.55 Sikkerhedsinterval = fra e 1.12 til e 1.55 = (3.07 ; 4.73) 2. Beskriv formålene med tabellerne I-IV. Kan vi med de i artiklen givne data efterregne de citerede OR r? Formålet er at undersøge om de potentielle confoundere er selvstændige risikofaktorer. Vi kan godt efterregne de citerede OR r. 4. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 1.37 i multivariate analysis controlling for all the above variables. Forklar den store forskel sammenlignet med den rå OR på Opstil de (2 2) tabeller, der fører til en Mantel-Haenszel analyse af maori vs. ikke-maori kontrolleret for antal tidligere graviditeter. 1

2 (2 2) tabeller til analyse af maori vs. ikke-maori kontrolleret for antal tidligere graviditeter: 0 graviditeter 1 graviditet 2 graviditeter 3 graviditeter Cases Controls Cases Controls Cases Controls Cases Controls Maori Non-Maori Totaler Dette giver OR MH = = Det anføres, at der er en signifikant interaktion mellem faktoren maori vs. ikke-maori og faktoren bed sharing. Opstil de (2 2) tabeller, der illustrerer dette. Fra Tabel IV kan følgende (2 2) tabeller opstilles: Maori Non-Maori Bed-sharing Cases Controls Cases Controls Yes No OR = = 0.98 Der er derfor forskel på effekten af bed-sharing for Maori er og for non- Maori er. Bemærk den omvendte analyse: Yes bed sharing No bedsharing Cases Controls Cases Controls Maori Non-Maori OR = = 2.5 2

3 Vi har = = 3 6. Det anføres i Tabel V, at P opulation Attributable Risk for rygning er 38% for ikke-maorier og 50% for maorier. Kan vi efterregne disse værdier ud fra data givet i artiklen? Ja. Prævalenserne skal findes i kontrolgruppen (afspejler baggrundspopulationen): P maori = P non-maori = = = 0.24 OR er skal findes for rygning i de to populationer: OR maori = OR non-maori = ( ) 104 = ( ) ( ) ( ) = 3.55 Endelig fås P AR maori = P AR non-maori = 0.65 (2.52 1) (2.52 1) = (3.55 1) (3.55 1) = Samme spørgsmål for de totale P AR r på henholdsvis 89% og 79%. De totale P AR r kan ikke findes, da vi ikke kender de simultane fordelinger af de fire risikofaktorer. 3

4 Kommentarer til spørgsmålene til artikel 2: Breast cancer risk and alcohol consumption: Results from a large case-control study, Bowlin et al., Int. J. Epidemiol., Tabel 3 viser univariate analyser af forklarende variable som er potentielle confoundere. Hvilke af disse variable, tror I, kunne have en reel confounder effekt? Kun de variable, som er risikofaktorer, vil kunne have en reel confounder effekt. 2. Prøv at forklare, hvad de anførte trend tests i tabellen betyder. Et trend test tager udgangspunkt i, at der er en lineær sammenhæng med den forklarende variabel og tester, om hældningen er nul. 3. Kommenter i Tabel 4 valget af referencegruppe for variablene omfang og art af alkoholforbrug. Referencegrupperne kan kritiseres for kun at have få personer. 4. Tabel 4 viser univariate analyser af alkohol variable. Kan vi efterregne disse OR r ud fra antallene i Tabel 2? Nej, dette er et matched case-control studie, hvor der benyttes betinget ( conditional ) logistisk regression. Vi ved ikke, hvilke par der er matched. 5. Det fremgår af Tabel 4, at varighed af alkoholforbrug er en signifikant risikofaktor. Kunne dette være en skjult alderseffekt? Nej, parrene er matched på alder. 6. Prøv at beskrive forskellene mellem resultaterne i tabellerne 4 og 5 for præ- og post-menopausale kvinder. 4

5 Ujusterede (Tabel 4) og justerede (Tabel 5) estimater er temmelig ens, og confounder kontrollen synes derfor ikke at påvirke resultaterne i speciel grad. 7. Som det ses af Tabel 5, er variablen ever vs. never signifikant for post-, men ikke for præ-menopausale kvinder. Ville det være rimeligt at konkludere, at denne variabel kun er en risikofaktor for de post-menopausale? Nej, estimaterne er stort set ens (1.45 og 1.43), men på grund af det lave antal præ-menopausale kvinder, er estimatet i denne gruppe insignifikant. 8. Det anføres, at sammenhængen mellem alkoholforbrug og brystcancer risiko var forskellig i de to studerede områder, og derfor analyseres i Tabel 6 de to områder hver for sig. Hvad er konsekvensen heraf for effekten af de andre variable, som der kontrolleres for? Det betyder, at for alle andre forklarende variable estimeres der også forskellige parametre i de to områder (selv om nogle af disse andre variable muligvis havde stort samme effekt i de to områder). 9. Diskuter og kommenter forfatternes bortfaldsanalyse med hensyn til alder og SES (s.922). Det er ikke et stort problem, at bortfaldet kunne afhænge af alder og SES, da der jo justeres for disse variable i analysen. 5

6 Kommentarer til spørgsmålene til artikel 3: Lifetime socioeconomic position and mortality: Prospective observational study, Davey Smith et al., BMJ, Optæl ud fra Tabel 1 antallene af personer i de fire kategorier af cumulative social class index, som forfatterne arbejder med. Udregn hvor mange kombinationer (NNN, NNM osv.) man i alt kunne have brugt, og diskuter hvordan forfatterne behandler dem i analysen (s.551). Diskuter specielt forskelle mellem kombinationerne NNM og MNN. Antal af personer i kategorier: NNN = 956 NNM + NMN + MNN = = 1122 NMM + MNM + MMN = = 1170 Der er derfor 8 kombinationer. 3. Forklar kort, hvad Tabel 2 indeholder for henholdsvis kvantitative og kategoriske variable. Kvantitative variable angives med alders-standardiseret middelværdi (age, blood pressure, cholesterol, height, BMI, FEV, number of cigarettes). Kategoriske variable angives som alders-standardiseret procent (angina, electrocardiographic ischaemia, bronchitis, never smoked, current smoker, ex smoker, car driver, living area). 4. Hvilken slags epidemiologiske mål er angivet i Tabel 3? Er der foretaget nogle tests ud fra disse værdier? Direkte alders-standardiserede dødsrater per (NB: trykfejl!) personår, stratificeret på kumulativ socialklasse. Der er ikke foretaget nogen tests. 6

7 5. Forklar indholdet af Tabel 4. Hvor mange regressionsmodeller er der f.eks. udført for all cause mortality? Der er udført fire regressionsmodeller: tre simple (dvs. med kun 1 forklarende variabel, første linie) og en multipel (anden linie). 6. På hvilken måde viser Tabel 5, at regular car driving påvirker dødeligheden inden for sociale strata? Hvad har den citerede relative rate of mortality på 1.25 at gøre med tallene i tabellen? I alle strata synes der at være forskel på værdierne svarende til yes og no. Yes-rækken 1.25 No-rækken. 7. Forklar, hvilke analyser der præsenteres i Tabel 6. Hvordan kan disse sammenlignes med resultaterne fra Tabel 3? Der præsenteres rate ratioer for index et i forhold til reference kategorien MMM, alderskorrigeret og efter yderligere korrektion for andre risikofaktorer. De alderskorrigerede størrelser burde ligne (og gør det!) forholdene mellem de tilsvarende aldersstandardiserede rater i Tabel 3. F. eks /100.1, /100.1 osv. 7