Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed

Transkript

1 Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune

2 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan udløse ensomhed Hvis helbredet bliver dårligt Hvis ægtefællen dør enlige generelt Ikke-vestlig baggrund Dårlig økonomi Få år i lokalområdet Ældre der er uden for arbejdsmarkedet inden pension... 7 Yderligere afgørende faktorer for oplevelsen af ensomhed manglende medborgerskab... 7 Ensomheden blandt ældre rammer både på landet og i byen... 8 Løsningsperspektiver hvordan kan ensomhed forebygges og bekæmpes? Opsporing Understøtte det frivillige foreningsliv Strukturelle rammer Litteraturliste

3 Indledning Ensomhed er en udbredt følelse blandt danskere over 65 år. Langvarig og tilbagevendende ensomhed i voksen og ældrelivet skildres ofte med ord som tristhed, smerte, savn og tab. Tove på 88 år beskriver sin dag således: Jeg kan bedst fortælle hvordan den har set ud, for der gik det jo meget med at være sammen med den og den og den, ikke. Men for at blive ved det ensomme den kan godt være trist! Fordi, hvad beskæftiger jeg mig med? Jeg beskæftiger mig mest med at få tørret lidt støv af Og så er jeg henne og handle det tager jo altid lidt tid, når man skal hen og have startet rollatoren så laver jeg mad. Det er faktisk det jeg laver, og det er egentlig for lidt Når følelsen af at være alene kommer, er det sådan, at man bliver trist (Tove, 88 år). Elise på 75 år fortæller: Hun fortsætter: Jeg går og nusser lidt, tørrer gulve over og sådan. Så ser jeg lidt fjernsyn med min teleslynge, og så går jeg også ned og handler lidt ind imellem. Det er faktisk hver dag, jeg føler mig alene Når jeg er alene bliver jeg trist! Det gør mig trist, når jeg ikke kan høre, hvad folk de siger! (Elise, 75 år). Jeg har fire børn den eneste der kommer her, det er min datter. De andre har bare lige pludselig lukket døren. Det er snart 3 4 år siden jeg har set hende fra Herning. Min søn bor i Næstved, og han har jo også nok at se til. Han har to små piger. (Elise, 75 år). Hvad betyder det at være ensom? I litteraturen og således også i nærværende analyse skelnes der mellem to former for ensomhed, henholdsvis social ensomhed og emotionel ensomhed. Social ensomhed defineres som det at være uønsket alene dvs. at være alene, når man hellere vil være sammen med andre. Emotionel eller følelsesmæssig ensomhed defineres som det at føle sig alene, selv om man er sammen med andre. Med andre ord handler det om at savne nærværende samvær med andre. Den sociale ensomhed er ofte lettest at spore og spørge ind til, mens den emotionelle ensomhed er nemmere at overse. 3

4 Omfang af ensomhed I Danmark findes der over ensomme ældre over 65 år (Ældre Sagen 2015). Tallene for Region Syddanmark viser, at henholdsvis 10,5 % mænd og 14,6 % kvinder i aldersgruppen 65+ ofte føler sig uønsket alene dvs. omkring hver fjerde ældre. Andelen der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte, er hhv. 15,6 % for mænd og 8,8 % for kvinder i Region Syddanmark (Den Nationale Sundhedsprofil 2014). For Esbjerg Kommune svarer det til, at der findes omkring ældre over 65 år, som føler sig ensomme. Undersøgelser viser, at mere end 2/3 af de ældre, der oplever ensomhed, føler sig uønsket alene, mens halvdelen af de ældre, der oplever ensomhed, føler sig alene blandt andre (Marselisborg 2012). Mænd 65+ Kvinder 65+ I alt Føler sig uønsket alene 10,5 % 14,6 % 25,1 % Har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med, hvis de har problemer 15,6 % 8,8 % 24,4 % Selv om det heldigvis kun er et mindretal af ældre mennesker, der lever i ensomhed, er det et stort problem for dem, der gør. For ud over ensomheden, er de oftere end andre fysisk, psykisk og socialt svage. Nyere forskning har dokumenteret, at langvarig ensomhed er et alvorligt problem, som har betydelige konsekvenser for både sundhed og trivsel. Et voksende antal studier peger blandt andet på, at ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjertekarsygdomme, træthed, smerter, søvnforstyrrelse og depression (Lasgaard M, Friis, K., 2015). Derudover påvirker det også generelt livskvaliteten, når følelsen af ensomhed melder sig. Flere undersøgelser fastslår, at de ensomme ældre ikke i lige så høj grad føler sig så glade som de ældre, der har gode sociale relationer (Marselisborg 2012). Baggrund for behovsanalysen Behovsanalysen omkring ældre og ensomhed er baseret på dels et studie af foreliggende litteratur på området og dels en kvalitativ undersøgelse af 3 ældre esbjerg borgeres erfaringer og oplevelser af ensomhed (Tove 88 år, Elise 75 år og Poul 70 år de interviewede borgere er anonymiserede). Analysens formål er at skabe indsigt i, hvilke årsager og risikofaktorer der ligger til grund for de ældres oplevede ensomhed samt at skitsere mulige løsningsperspektiver. 4

5 Risikofaktorer der kan udløse ensomhed Eksisterende undersøgelser peger på, at der findes en række faktorer, som medfører, at nogle ældre er i større risiko for at blive ensomme end andre. Risikofaktorerne er nævnt i prioriteret rækkefølge, hvor de to førstnævnte har langt den største betydning: 1. Hvis helbredet bliver dårligt Risikoen for ensomhed er fem gange højere, hvis man vurderer sit helbred som dårligt sammenlignet med et godt selvvurderet helbred. Nogle ældre giver udtryk for, at ensomheden er opstået i kraft af, at de ikke længere kan klare sig selv eller foretage sig det, der gennem hele livet har været vigtigt for dem. Andre ældre lægger vægt på, at de kan opleve ensomhed, når de ikke længere kan komme ud til aktiviteter eller besøge venner og familie så ofte som førhen: Fysikken sætter en begrænsning for, hvor meget jeg kan komme ud nu. Jeg tager med glæde min rollator, men jeg kan godt mærke, at det gør ondt, når jeg kommer hjem. Da jeg havde min cykel, da blev jeg ikke trist, for der tog jeg min cykel og cyklede ud, men det kan man altså ikke så nemt med rollatoren. (Tove, 88 år). Helbredet bliver herved en begrænsning for de ældres muligheder for at udfolde sig fysisk og hermed også socialt. Men helbredet begrænser også, hvordan man oplever det at være sammen med andre. Eksempelvis kan det at være hørehæmmet medføre, at man har svært ved at følge med i samtaler og være en del af fællesskabet. Elise på 75 år fortæller, hvordan hendes hørehandicap gør det så svært for hende at være sammen med andre, at hun hellere vil være fri: Jeg ser mest min datter ikke rigtig nogen andre mennesker. Det er faktisk hver dag, jeg føler mig alene.jeg har ikke lyst til at gå ud, når jeg ikke kan høre, hvad folk siger jeg hilser bare på naboerne, for jeg kan jo ikke høre, hvad de siger Det er det største problem... Så lægger jeg mig bare på sofaen og sover, og det duer jo heller ikke Hvis jeg får nogle nye høreapparater, der virker, vil jeg gerne gå ud, for så kan jeg da høre, hvad folk de siger. Jeg kunne godt have lyst til at være med til familiespisning, men ikke så længe min hørelse er så dårlig! (Elise, 75 år). 5

6 Elises eksempel er samtidig med til at understrege, hvordan en dårlig funktionsevne kan føre til, at man føler sig alene, selv om man er sammen med andre. 2. Hvis ægtefællen dør enlige generelt Risikoen for ensomhed er tre gange højere for enlige sammenlignet med ældre i parforhold. At være enlig blandt ældre skyldes ofte, at ægtefællen dør. Her kan sorgen over tabet ofte gøre det svært at få hverdagen til at hænge sammen efterfølgende. Særligt mændene har svært ved at blive eller være alene. Undersøgelser viser dog også, at det at få en ny kæreste kan gøre det ud for en samlever eller ægtefælle. Poul på 70 år fortæller: Vi blev jo skilt for 10 år siden. Så flyttede jeg hertil. Men så har jeg jo haft en kæreste, som kom her. Hun flyttede meget hurtigt ind her, og det var jo sådan set meget godt Hun boede her i en fem seks år, og det gik også rigtig fint. Men så var det, at hun ville tilbage til Vejle [hvor hun kom fra], og så var det lige som, at jeg blev alene. Jeg savner at bo sammen med én! Jeg får mig ikke taget sammen til at finde en ven eller en kæreste. Det er jeg meget irriteret over ind imellem, at jeg ikke kan tage mig sammen. Jeg kan ikke rigtig se mig ud af det, når jeg bare sidder herinde, så er det jo lidt kedeligt. Jeg ville da gerne have en veninde. Det er det jeg savner allermest! Også alderen har en afgørende betydning ift. ensomheden, i og med at ikke kun pårørende men også venner og bekendte falder bort: Alle de nærmeste venner er væk. Jeg havde én, som jeg begyndte at komme sammen med, da vi var gravide, og vi mødtes også sammen med vores mænd. Men hun er død nu. Man opdager det jo faktisk først, når de er væk, hvor meget man har haft sammen, og hvor meget man savner dem jeg savner hende frygteligt meget!!! Fordi, hun var jo en af dem, der bare kom og lukkede døren op det var altså dejligt, og det er der faktisk ikke rigtig nogen, der bare gør i dag, ikke nogen jeg kender i hvert fald. 3. Ikke vestlig baggrund Et yderligere aspekt, der øger risikoen for ensomhed, er at have en ikke vestlig baggrund. At blive ældre i et land, hvor sprog, kultur, normer og den generelle respekt for de ældre, er anderledes end det, man er vokset op med, kan meget let medføre følelsen af ensomhed. Nærværende behovsanalyse peger dog på, at flere af de ældre med anden etnisk baggrund end dansk, som er bosiddende i Esbjerg Kommune, oplever positive fordele ved at have en ikke vestlig baggrund. Den positive betydning ligger bl.a. i, at de etniske ældres familiemønstre og sociale omgangsformer ofte er præget af samhørighed, omsorg og ansvarsfølelse over for hinanden, hvilket har væsentlig betydning i forhold til at undgå ensomhed. 6

7 4. Dårlig økonomi De ældres selvvurderede økonomiske situation har afgørende betydning for deres handlemuligheder. Ældre, der oplever at have en dårlig økonomi, beskriver, hvordan økonomien meget konkret kan begrænse deres muligheder for at deltage i aktiviteter og på den måde indgå i sociale relationer. I den sammenhæng er det væsentligt at bemærke, at der i nogle tilfælde er tale om den selvvurderede økonomiske situation, hvor det netop er i vurderingen, at begrænsningen ligger. For nogle ældre kan eksempelvis udgiften til en busbillet virke stor, selv om de økonomiske midler umiddelbart er til stede. 5. Få år i lokalområdet Eksisterende analyser angiver, at tilflyttere til et lokalområde er sårbare, og at risikoen øges, jo kortere tid man har boet i lokalområdet. Udfordringen ligger i at blive en del af et eksisterende fællesskab og få opbygget et netværk, der hvor man er. Her har tilflyttere det ofte svært, dels fordi det tager tid at opbygge et netværk, og dels fordi det kan være svært at være med i den lokale snak. 6. Ældre der er uden for arbejdsmarkedet inden pension Tilknytningen til arbejdsmarkedet inden pensionen har også vist sig at have afgørende betydning for følelsen af ensomhed, hvor ældre, der ikke er i beskæftigelse inden pensionen, har større risiko for at opleve ensomhed. Her handler det igen ofte om ikke at være en del af et fællesskab. Yderligere afgørende faktorer for oplevelsen af ensomhed manglende medborgerskab Samlet set er der tale om, at ensomheden har flere facetter og årsager. Ud over ovenstående risikofaktorer peger nærværende analyse på, at yderligere anledninger til oplevet ensomhed hos ældre i væsentlig grad handler om manglende medborgerskab og lokal sammenhængskraft. Litteraturen understreger således, at de ældre ofte: Savner nogen at følges med: Førhen gik jeg i Grundtvigskirken, men når jeg kom derned sad der kun tre andre, som jeg ikke kendte, så det stoppede jeg med, for jeg var ked af at sidde alene der (Tove, 88 år). Ikke har været i stand til at finde et tilbud, der matcher deres behov Finder det svært at komme ind i et nyt fællesskab 7

8 Savner nærhed og dybde i de relationer, som de indgår i her er det særligt kvinder, som savner nære venskaber: Det er de tætte relationer, jeg rigtig meget mangler. Jeg snakker med mange men mangler de tætte relationer! Og så tæt tror jeg ikke, jeg kommer på nogen man skal have det hevet med op gennem livet det er det, der betyder noget. Fælles oplevelser betyder utrolig meget (Tove, 88 år). Ikke kender de lokale tilbud og aktiviteter godt nok til at vide, om de er interessante Har det svært med at tage imod opfordring, invitation eller hjælp fra andre, fordi de ikke vil være til besvær. Med andre ord handler det om, at de ældre godt kan have et udækket behov for mere socialt samvær, selv om de siger nej tak til at deltage i aktiviteter. For andre ældre handler det om, at de simpelthen ikke har lysten til at opsøge aktiviteter og tilbud. Her er det for de fleste svært at sætte ord på, hvad den manglende lyst skyldes, men ofte handler det om, at de ikke er vant til at være opsøgende, at de mangler energi og har svært ved at tage sig sammen, eller at de mangler nogen at følges med (Marselisborg 2012). Flere ældre giver udtryk for en opgivende holdning. De tror ikke rigtig på, at de kan få et mere aktivt socialt liv og taler om, at de må vænne sig til tingene, eller at det er vigtigt, at man accepterer det, man ikke kan ændre: Der er mange der er døde af dem, som jeg kom sammen med for år tilbage, men sådan er livet (Tove, 88 år). Denne indstilling synes for nogen at være kilden til, at de bevarer optimismen, mens den for andre er en væsentlig barriere for et mere aktivt socialt liv. Samtidig giver flere ældre udtryk for, at de ikke har snakket med nogen om, at de føler sig alene, fordi det kan virke som om, de beklager sig : Jeg er lidt ked af, hvis jeg skal være til besvær for hende [datteren], for jeg kan jo godt mærke, at hun tager sig meget af mig og det er jo dejligt, men jeg vil helst ikke være til besvær! (Tove, 88 år). Ensomheden blandt ældre rammer både på landet og i byen Endelig viser landsdækkende analyser, at ensomheden blandt ældre rammer både på landet og i byen. Med andre ord er der ikke noget der tyder på, at der på landet eksisterer en mere udbredt form for medborgerskab, som skaber et større og mere sikkert netværk, at man lettere bliver isoleret på landet, eller at de ældre i byen har lettere ved at gemme sig og herved blive afskåret fra omverdenen (Marselisborg 2012). 8

9 Dette analyseresultat modsvares delvist af Esbjerg Kommunes egen lokalsamfundsanalyse, foretaget af antropologer i Konklusionen på denne undersøgelse er, at medborgerskab findes der, hvor man har en følelse af at have noget fælles hvor man ved, hvordan man skal begå sig, og hvor mennesker tager forskellig grad af ansvar (fx i børnehaven, foreningen, på vejen eller i kirken). Dette fælles at gøre mere med og for hinanden har vist sig i langt højere grad at være tilstede i de mindre landsbysamfund uden for Esbjerg, sammenlignet med Esbjergs forstæder i dette tilfælde Sædding og Ådalsområdet (Antropologerne 2013). Samlet set er det, på baggrund af ovenstående, relevant at holde sig for øje, at medborgerskabet ikke nødvendigvis favner alle. Med andre ord kan der i et lokalsamfund, med et grundlæggende stærkt medborgerskab, stadig sidde ældre, som ikke er inkluderede i det eksisterende fællesskab. Løsningsperspektiver hvordan kan ensomhed forebygges og bekæmpes? Tidligere i analysen er skitseret de primære udfordringer, som ligger til grund for, at et væsentligt antal ældre borgere oplever ensomhed. Men hvad skal der til for at forebygge og bekæmpe ensomheden? Behovsanalysens resultater peger på tre overordnede faktorer, hvor det at styrke medborgerskabet og den enkeltes samfundsdeltagelse er et gennemgående parameter i alle tre faktorer. Med andre ord er det overordnet set ikke nye aktiviteter og tilbud, der er brug for. Derimod er der behov for at forbedre medborgerskabet ved at understøtte og fremme, at borgerne gør mere med og for hinanden: Medborgerskab Opsporing Understøtte det frivillige foreningsliv Strukturelle rammer Løsningsperspektiv 9

10 1. Opsporing Med henblik på at overvinde ensomheden blandt ældre er der behov for at tænke i opsporing af ensomhed i relation til de nævnte risikofaktorer. Det handler således om at få øje på ensomheden og kunne sætte ord på den. Her spiller kommunens forebyggende medarbejdere en væsentlig rolle, men også medborgerskabstanken er vigtig i denne sammenhæng eksempelvis ved at man tager godt imod tilflyttere til et lokalområde, eller at man holder øje med naboen og rækker hånden ud, hvis der er tegn på mistrivsel i. 2. Understøtte det frivillige foreningsliv En yderligere tilgang til bekæmpelse af ensomhed blandt ældre er at tænke i, hvordan det i endnu højere grad kan være muligt at understøtte et aktivt ældreliv i kommunens frivillige foreninger og organisationer gennem videreudvikling af den vigtige sociale indsats, som det frivillige foreningsliv yder ii. Det kan bl.a. gøres ved at: Sikre rummelige fællesskaber, der tager godt imod nye deltagere. Skabe mulighed for, at de ældre har nogen at følges med. Sikre at eksisterende aktiviteter handler om nærvær ikke blot samvær. Socialt samvær og aktiviteter er ikke i sig selv nok til at mindske ensomhed det handler om nærværet og kvaliteten i relationerne. Give foreningerne tid, rum og sparring omkring aktiviteternes udformning, og hvordan det sociale samvær kan prioriteres, således at det også bliver nærværende. Udbrede viden omkring eksisterende tilbud eksempelvis gennem udvikling af hjemmeside, hvor man let kan få overblik over og inspiration til, hvilke aktiviteter der foregår i lokalområdet. Besøgsvenner her skal der være tale om en oprigtig relation i form af nærvær og ikke kun samvær. 3. Strukturelle rammer En tredje væsentlig faktor i bekæmpelsen af ensomhed blandt ældre er at se nærmere på de strukturelle rammer ved bl.a. at: Sikre at eksisterende aktiviteter er tilgængelige, både i forhold til transport og fysisk indretning (i relation til fysisk hæmmede ældre). 10

11 Nytænke boligområder og se nærmere på, hvordan mere sociale boligformer som eksempelvis bofællesskaber kan være med til at understøtte opbygningen af nære relationer blandt ældre og på tværs af generationer. Indtænke forskellige generationer i boligbyggeri eks. som i Holland, hvor studerende kan bo gratis på plejecentre mod et ugentligt antal timers socialt samvær med de ældre. 11

12 Litteraturliste Antropologerne (2013): Landsbyen i byen Den Nationale Sundhedsprofil (2014) Lasgaard M, Friis, K.(2015): Ensomhed i befolkningen forekomst og metodiske overvejelser. Temaanalyse, vol. 3, Hvordan har du det?, Aarhus: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Marselisborg (2012): Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. Marselisborg (2012): Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner. Marselisborg (2012): Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg. En karakteristik af det sociale liv blandt ældre i fem midt og sydjyske kommuner. Marselisborg (2012): Barrierer og muligheder for et socialt ældreliv. En interviewundersøgelse blandt ensomme ældre i Midt og Sydjylland. aeldre og ensomhed.aspx i Samtaleredskab til at klæde de professionelle på til den svære samtale om ensomhed og motivation udvikles i forbindelse med projektet Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg, finansieret af Social og Integrationsministeriet (Marselisborg 2012). ii Projektet Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg udarbejder guideline til kommunerne ift., hvordan de kan understøtte foreningerne (Marselisborg 2012). 12