Kommentar eller spørgsmål (Argumentation / rationale for ændring)

Transkript

1 Kommen tar nummer Interessent Emne eller reference i standarden Type af kommen tar G=Generel T=Teknisk S=Sproglig Kommentar eller spørgsmål (Argumentation / rationale for ændring) Forslag til ændring (Tilføjelse, rettelse, tilpasning etc.) 1 HabitatVision Generelt G Det fremgår af udkast til Standard for FSC- skovcertificering i Danmark, at der er lagt op til at skovejer har et stort fagligt ansvar vedr. identifikation, sikring og dokumentation af arter, naturtyper, levesteder m.m. Og tilvejebringelse af viden om naturværdierne i skoven skal overvejende ske ved database opslag. Udkastet lægger ikke op til kvalitetskrav vedr. dokumentation. Det er ikke nok at dokumenterer at div. databaser er konsulteret. Dokumentation bør ligge i form af en egentlig ny kortlægning af skovarealerne. Herved identificeres sårbare arter og skovens naturværdier for hele skoven. For at sikre den rigtig pleje og de hensyn, der skal tages for at opretholde eller skabe mere biodiversitet, bør der udarbejdes en forvaltningsplan. Men det er igen ikke nok at overlade det faglig ansvar til skovejeren, hvor det, som foreslået i udkastet, er nok at konsulterer diverse hjemmesider vedr. forslag til pleje m.m. Det skal dokumenteres at der er indgået en faglig vurdering og fremgangen skal dokumenteres ved overvågning, fx i form af en genkortlægning af de værdifulde arealer, arter m.v. efter en 5 årig periode. Det virker meget useriøst og uambitiøst, at lade skovejeren selv stå 1

2 med det faglige ansvar vedrørende hensynet til den biologiske mangfoldighed. jeren vil i mange tilfælde, af indlysende årsager, være inhabil i hensynet til den biologiske mangfoldighed. I vores nordiske nabolande foretog man i 90erne en konsekvent og landsdækkende kortlægning af nøglebiotoper i både offentlig og privat skov. Dette blev desværre aldrig gennemført i Danmark og derfor står man stadigvæk på næsten bar bund mht. viden om naturindholdet i de danske skove, og det til trods for at opgaven i Danmark synes meget mere overkommelig. I vores nordiske nabolande blev der gennemført længerevarende kurser i registrering af nøglebiotoper. På disse kurser blev dygtige biologer eller lignende undervist i skovøkologi og artskendskab og naturligvis skovkortlægningsmetodik. At bruge databaser er ikke et tilstrækkeligt redskab til vurdering af værdifulde områder i danske skove. Databaserne er mangelfulde og giver ikke et præcist billede af de faktiske forhold. Forekomsterne i databaserne er primært et udtryk for tætheden af biodiversitets- ildsjæle der har en passion for en bestemt organismegruppe. Det betyder at især skovene på Sjælland, skove omkring de store byer, som fx Århus og Odense, er meget velundersøgt grundet denne store tæthed af ildsjæle, som ligger data i databaser. Som et andet eksempel kan det nævnes, at HabitatVision har foretaget 100- vis af skovkortlægninger i Jylland og Fyn og fundet masser af vigtige nøglebiotoper med sjældne planter og svampe og disse forekom ikke i nogen databaser!! Databaserne kan altså ikke betragtes som en facitliste. For at kunne vurdere om en arts potentielt kan være tilstede kræver en stor faglig indsigt. Det samme gælder for viden om sårbare arter og sikring af disses levesteder. Desuden kan informationen i diverse databaser være irrelevant og mest af historisk interesse. Det er fx ikke relevant at medtage en eghjort, hvis der ikke findes flere gamle egetræer i skoven. I mange tilfælde vil informationen fra databaser altså ikke være nutidig og relevant. Endelig er de fleste fund i diverse databaser registreret på skovniveau eller på et grid (typiske 1x1 km 5x5 km eller 10x10 km) eller indenfor et delområde i skoven. Det er meget sjældent at fund er tilknyttet til et bestemt sted man kan genfinde med gps (bemærk i øvrigt at der er meget geografisk usikkerhed med brug af gps i skov). Det er vores erfaring, at de fleste artsdata i databaser er meget tidskrævende at bruge i kortlægningen og i mange tilfælde er informationen irrelevant og geografisk umulig at anvende i en skovforvaltning. 2 Summasumarum: Man kommer ikke udenom en ny og relevant naturkortlægning, baseret på biologisk faglig ekspertise, af skoven (som gentages løbende) hvor, nøgleelementer, nøglebiotoper er en essentiel

3 2 Dansk Generelt Hele standarden G Savner en lidt uddybet læsevejledning til hvordan de forskellige niveauer skal forstås og hvordan de gælder. Fx står i 7.5 endvidere skal hele driftsplanen (med undtagelse ) stilles til rådighed mens det er blødt op i indikatoren (7.5.1) et sammendrag af driftsplanen eller alternativt hele planen... Er det det øverste niveau der gælder eller indikatoren? 3

4 3 Arbodania Generelt Indvendig til afsnittet i høringsnotatet: Arealer med juletræs- og pyntegrøntmonok ulturer. G Juletræer/juletræsproduktion bør efter vores mening være omfattet i en eller anden grad/forsøgsordning/undtagelse, således at juletræer også kan bære FSC- mærket. Vores udgangspunkt er at forbrugeren opfatter juletræer som et skovprodukt ikke som en fødevare. Og at det derfor vil give mere mening af FSC- mærke end at Ø- mærke. Juletræer har et ca. 10- årigt produktionsforløb, som blandt andet involverer personale med kendskab til skovdrift. Ser vi til de nuværende danske standarder, er det tilsyneladende kun Ø- mærket (dedikeret økologiske fødevarer) der har taget juletræer ind under deres paraply. FSC- mærkning forekommer som det fornuftige at gøre set med forbruger øjne, da denne mærkningsordning vil kunne sikre et redeligt og miljøvenligt skovprodukt. Øvrige argumenter: Juletræer er 100% forbrugerrettede produkter og en mærkningsordning, vil kunne styrke FSC- mærkets udbredelse. Det er vores forståelse af både det danske og europæiske marked at der er et fortsat stigende behov for miljømærkning på juletræer. FSC- mærkning vil kunne imødegå at der udviklet andre/nye produktspecifikke miljømærker. Skønsmæssigt er der et juletræsareal på ha i Danmark som dermed også er et lokalt vækstpotentiale for FSC- mærket. FSC- mærket vil formentlig kunne implementeres hurtigere i juletræsproduktionen pga den mere skovmæssige indfaldsvinkel. Arbodania eksporterer pt danske juletræer pa. heraf er ca 50% GlobalG.A.P. certificerede. 4 Slots- og Kulturstyrels en Generelt Reference S Der står de fleste steder reference til Kulturstyrelsen. Styrelsen har ændret navn, og navnet ændres hele vejen i gennem til Slots- og Kulturstyrelsen Slots- og Kulturstyrelsen 4

5 5 Danske Juletræer 6 Danske Juletræer 7 KU IGN Bo Brockmann Indledning G / S Det er kun nævnt i introduktionen til standarden, at maksimalt 5 % af det certificerede areal kan anvendes til pyntegrønt (juletræer og klippegrønt). Hvor kommer denne begrænsning fra? Den er umiddelbart ikke nævnt i standarden. Indledning G Vi så gerne, at der var muligt inddrage mere end 5 % af det certificerede areal til produktion af pyntegrønt. En større procentdel vil give flere af de mindre ejendomme mulighed for at styrke en række økonomiske aspekter af driften (styrkelse af bundlinjen såvel som en forbedring af ejendommens likviditet). Arealbegrænsningen betyder i praksis, at det primært er større ejendomme, som vil have mulighed for at rationalisere driften ved en bedre arealudnyttelse (mere rationelle og sammenhængende dyrkningsflader). Princip 5 understreger yderligere vægtningen af skovdriftens økonomiske bæredygtighed, og her vil juletræer og klippegrønt kunne udgøre en væsentlig hjørnesten, særligt for ejendomme med en skæv aldersklassefordeling, hvor der ellers kan være lang udsigt til reelle indtægtsgivende hugstaktiviteter. Introduktion G Teksten på side 4 der pointerer at det er skovejerens ansvar at sikre at standardens krav er efterlevet bør fremhæves. Arealbegrænsning bør defineres under principper, kriterier og indikatorer for at gøre standarden mere entydig for læseren, eksempelvis under kriteriet 5.2. Samtidig er indikator det eneste sted i standardens kravspecifikationer, at juletræer og klippegrønt specifikt er nævnt dog uden arealbegrænsningen. Forøgelse af arealet med pyntegrønt til 10 %, hvilket svarer til arealet i den danske skovlov. 8 NEPCon T, S (S): Der mangler et nutids- r. (T): Der er i modsætning til mange andre lande, ikke noget offentligt register over juridiske personers status ift skattebetaling. 9 NEPCon T De hyppigste lovovertrædelser er henkastning af affald og løse hunde Skal skovejer dokumentere en procedure for at undgå ulovlige bosættelser? (T): Det er vanskeligt at ændre, men også vanskeligt at auditere i DK Fjern evt. reference til ulovlige bosættelser. Der er kun relevant i forbindelse romalejre og veteraner, og på ingen måde et udbredt problem. Måske en mere generel formulering, evt bare ulovlige aktiviteter i skoven? 10 Verdens S Hvad indebærer det at forebygge aktivt? 11 NEPCon T Der er ingen relevant lovgivning veedr transport af skovprodukter. Fjern reference til transport. 12 NEPCon T Indikatoren er uden reelt indhold. Overvej om indikatoren kanslettes, eller om der skal en eller anden form for erklæring til. 5

6 13 Dansk G Denne indikator kræver at skovejeren skal sikre at alle arbejdstagere, som udfører arbejde i skoven er ansat under overenskomst eller overenskomstlignende vilkår. Dette gælder jf. definitionen af arbejdstagere også for underleverandører til entreprenører. Det mener en er for vidtgående et krav. For det første vil det være en meget stor byrde for skovejeren og i nogle situationer på kant med lovgivningen at skulle indhente oplysninger om ansættelsesvilkår for 3. parts ansatte. For det andet bryder indikatoren med principperne i den danske arbejdsmarkedsmodel. Ifølge denne model reguleres vilkårene på arbejdsmarkedet gennem kollektive overenskomster, som lønmodtagere og arbejdsgivere indgår på frivillig basis. Lønmodtagernes organisationer har vidtgående rettigheder i forhold til at kunne iværksætte lovlige kollektive kampskridt med henblik på at få en arbejdsgiver til at indgå kollektiv overenskomst. Såfremt overenskomster tvinges igennem via certificeringsordninger ændres de grundlæggende spilleregler på arbejdsmarkedet, og certificeringen kommer til at minde om almengøring af de kollektive overenskomster, som netop fagbevægelsen principielt er meget imod, idet man hermed bryder med fagbevægelsens ret til at iværksætte kollektive kampskridt til støtte for et overenskomstkrav. Hermed mindskes lønmodtagernes incitament til at organisere sig i fagforeninger, idet lønmodtagernes rettigheder er sikret på forhånd og uden at en organisering er nødvendig. Modellen er genstand for internationalt pres, men har stadig stor politisk opbakning. FSC vil med den nuværende formulering blive meget politisk og gå i mod det flertal, der ønsker en fastholdelse af den danske model. 14 NEPCon T Indikatoren er helt ufleksibel. Nogle ansatte vil måske hellere handle sig til en højere løn, f.eks. imod at opgive en ferieuge. Kravet blødes op så kun direkte ansatte skal være ansat på overenskomstlignende vilkår Fjern mindst denne sætning: dvs. at ansættelsesforholdene ikke må afvige fra overenskomsten. 15 Verdens G VS bakker 100 % op om kædeansvar og overenskomstmæssig mindsteløn. 6

7 16 Dansk Industri G TMI og DTI s medlemsvirksomheder og deres kunder efterspørger i betydelig grad certificeret træ, herunder også FSC certificeret træ. Det er derfor vigtigt at forsyningen med certificeret træ kan sikres og gerne øges. Det kræver, at skovene let og omkostningseffektivt får mulighed for at kunne blive certificeret, uanset om der er tale om offentligt ejede eller private skove. I forslaget til ny skovstandard er der i kriterium 2.1 og 2.4 samt indikatorer og beskrevet en række krav omkring håndtering af overenskomst- mæssige og arbejdsmarkedsmæssige forhold. Det er vores opfattelse, at disse forhold ligger uden for, hvad der kan og bør reguleres inden for en certificerings- standard. Det er emner, der i den danske arbejdsmarkedsmodel drøftes mellem de relevante overenskomstparter. I forhold til vores interesse i at give gode muligheder for at kunne få certificeret træ på markedet, er det vores opfattelse, at disse formuleringer vil hindre en vækst i mængden af certificeret træ fra især private skove, og dermed forhindre TMI og DTI medlemsvirksomheder adgang til certificeret træ. Særligt set i lyset af hvor forsvindende lille en andel af de private danske skove, der er FSC- certificerede, er vi bekymrede for, at disse formuleringer omkring arbejdstagers rettigheder fuldstændig vil fjerne private skovejeres motivation for at lade sig FSC- certificere. 17 Dansk S og T APV sikrer som sådan ingenting. Det bør være nok blot at henvise til lovgivning i Danmark. Der kan henvises til APV som et kontrolpunkt. 7

8 18 Dansk T "Denne indikator bryder (også) med det danske system for lønfastsættelse. Problemet er flersidigt, da FSC tolker begrebet arbejdstagere bredt, så det omfatter alle, der arbejder i en FSC certificeret skov: [a]- Kravet til skovejeren er alt for vidtgående. I praksis vil det være umuligt at efterleve, da skovejeren skal kontrollere 3.mand, der i visse situationer vil være ukendt for skovejeren, f.eks. ved salg af effekter på roden. [b]- Kravet underminerer den danske model, der er helt unikt og kendetegnet ved, at ansættelsesvilkår aftales mellem arbejdsmarkedets parter og ikke dikteres af lovgivningen. Systemet bygger på friheden til at indgå aftaler, der er tilpasset de behov som parterne i en given branche eller virksomhed måtte have. Uenigheder om vilkårene løses også mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, hvilket betyder, at der opnås en helt anden ansvarlighed og opbakning til fælles aftaler, fremfor de tilfælde, hvor lønnen er fastsat via lovgivningen. Dette system er grundstenen for den fleksibilitet, der præger det danske arbejdsmarked. Kravet er derfor et klart brud med den model, der ligger til grund for lønfastsættelsen i Danmark, hvilket en ikke kan acceptere. [c]- Indholdet af indikator er i modstrid med FSC s grundprincip om at være upolitisk. Spørgsmålet om arbejdsgiveres pligt til at sikrer løn- og ansættelsesvilkår hos underleverandører har været genstand for drøftelse blandt arbejdsmarkedets parter, hvor man ikke er nået til enighed om indførelsen af et kædeansvar. Politisk har der heller ikke været flertal for at indføre kædeansvar i Danmark." 19 NEPCon T/S Der vil jævnligt være behov for tilpasning ift driftsplanen. Kriteriet og indikator rettes, så kravet går på, at spillereglerne på det danske arbejdsmarked overholdes, hvilket indebærer at skovejeren skal sikre, at der udbetales lønninger svarende til indeksniveau beregnet for branchen i Europa til alle personer, der udfører arbejde i skoven. Indeksniveau kan beregnes af FSC. 20 Verdens 21 Verdens S/T Nærmere en konstatering frem for en indikator? S/T Der er intet, der tyder på meget svag formulering. 22 NEPCon T Formuleringe af indikatore lyder i sig selv om en halv- svag observation fra en revisionsrapport og koges sammen til én indikator 23 KU IGN Bo Brockmann S Slet d i skiltning. 8

9 24 KU IGN Bo Brockmann 4.3? G Det bør være et krav at også brændesankere benytter sikkerhedsudstyr og motorsav på et niveau svarende til det der er vil kræves ved lov af ansatte. 25 Verdens S/T Dårligt formuleret med bestræber sig på Her bør der skelnes mellem store og små skovejere, så den kan blive skarpere på, hvad der helt konkret forventes. 26 NEPCon T Svagt formuleret, og vil i praksis virke mere som en hensigt fra FSC. Hvis kravet for alvor skal have virkning, skal det skærpes 27 NEPCon Er dette krav gældende for alle størrelser af skovejendomme? 28 Verdens T Hvornår, hvor ofte som minimum og hvordan skal det dokumenteres? 29 Verdens T Kræver at er skarpere, hvis denne skal have noget indhold. 30 NEPCon 4.8 T Dette krav har ingen betydning i en dansk kontekst. Det svarer til at en skovejer skal betale royalties for at bruges en traditionel opskrift ved fremstilling af et eller andet (NTFP) produkt fra skoven 31 Dansk og G/T Kravet om bestemte omdriftsaldre /måldiametre er for statisk. Indikatorerne tager udgangspunkt i, at hugst skal tilstræbe bestemte omdriftsaldre/måldiameter og ligge under eller på niveau med tilvækst set over år. Markedet kan hurtigt ændre sig, og det skal være muligt for ejeren at kunne tilpasse sig markedet. 32 NEPCon 5.3 T Der kan måske godt formuleres en indikator under dette krav. 33 NEPCon 6.1 T Vandressourcen trues (stort set) ikke af skovdriftsaktitiveter. Anvendelse af kemi er på et meget lavere niveau end i landbrugt, og på store dele af skovarealter anvendes der slet ikke kemi. Hvorfor brug krudt på at beskytte noget der ikke er truet? Flyt fokus over på andre miljøværdier, f.eks. tiltag for at fremme biodiversitet, el. lign. 34 Verdens Omdriftsalderen har reelt set kun relevans i de situationer, hvor man ønsker store gamle træer af hensyn til biodiversiteten. Forkusér kravet på disse områder. 6.2 S/T Der bør være reference til de relevante indikatorer, eller som minimum skrive som i NEPCon T Denne indikator hænger i min optik tæt smamen med den slettede indikator under Verdens genindfør indikator under 6.2.1: Hvis et indgreb vurderes at kunnne true biodiversitet, skal der foretages tiltag for at minimere eller afhjælpe denne negative effekt S/T Med henblik på at gøre indikatoren mere konkret. og de negativt påvirkede miljøværdier genoprettes. 9

10 37 NEPCon T Omfattende krav at pålægge små skovejere. Foreslåes kun at være et krav for store skove (>1000 ha) 38 EU Consult G Se bemærkninger til bilag H (ovenfor) Se bemærkninger til bilag H (ovenfor) 39 HabitatVision 40 HabitatVision 41 HabitatVision 42 Dansk T Det er ikke dokumentation nok at kunne dokumentere at div. databaser er konsulteret. se i øvrigt Generelt herunder T Det er ikke nok at konsulterer div. databaser vedr. fund af sjældne arter og levesteder. Databaserne er mangelfulde og kun udtryk for hvad der evt. er registreret/ om der har været en biolog forbi, og ikke et udtryk for om arterne er kan være tilstede. Ligeledes kan disse databaser indeholde information som er for gammel og irrelevant T Det kræver en høj faglig indsigt at tilrettelægge driftsaktiviteter og gennemførsel af disse, så der ikke sker en negativ påvirkning af sjældne og truede arter og naturtyper. Arts og levestedsforvaltning kræver ekspert viden T Forbud mod sommerskovning i beskyttelseszoner på meter omkring redetræer for 30 særligt følsomme arter skal modificeres. Det er nødvendigt at der bliver foretaget en egentlig faglig kortlægning, vha uddannet personale, af skovens naturværdier. Det er nødvendigt at der bliver foretaget en egentlig faglig kortlægning, vha uddannet personale, af skovens naturværdier. Der skal udarbejdes en forvaltningsplan på grundlag af en kortlægning af naturværdierne i skoven. Dokumentation for fremgang skal ske via en genkortlægning af de værdifulde naturarealer, efter en tidsperiode der passer til typen der skal overvåges (art, levested,mv.) Det skal være muligt, at fastsætte zonen i det enkelte tilfælde ud fra faglig viden, terræn, beliggenhed etc. 43 NEPCon T Beskyttelseszonerne er generelt at for store. Hvis en rovfugl slå sig ned in en lille skov, vil en zone på 500 m radius kunne dække hele skoven. 44 NEPCon T Store konsekvenser for små skovejere. Gøres kun til et krav for store skove (>1000 ha) 45 HabitatVision T Pkt. 5.: Områder med høj andel af gamle træer og dødt ved. Vær mere præcis fx >5 stk/ha gamle træer og > 25 m3 dødt ved 46 NEPCon G 10% urørt kan gøre standarden uspiselig, selv om mange skov vil kunne møde kravet. 10

11 47 Verdens 48 HabitatVision 49 Verdens S/T/G Der kan aldrig fjernes 100 % for så er der tale om konvertering. Og hvad skal der ske med biomassen? Må man fjerne det hele til flis og brænde eller skal en del af det blive på arealet? T Som udgangspunkt skal der ikke skabes lys i urørt skov. Lad nu skoven selv klare det. Og mange organismer har ikke gavn af mere åbenhed. Tværtimod vil det skade mange følsomme arter at lysne skoven T Hvorfor er løvtræer over 70 cm DBH og vindfælder undtaget? De er jo netop medtaget som nøgleelementer pga. deres biodiversitetsværdi. Der bør sættes en fast procentdel på fx 25 % - og skal der hugges mere end 50% (monokulturer af eksoter kan selvfølgelig undtages, de må gerne konverteres til blandskov eller hjemmehørende dog med de 5 livstræer efterladt) skal der foreligge meget tunge hensyn til biodiversitet og andre naturværdier. For større skove bør ejeren henvise til eksperter eller undersøgelser der viser at det vil gavne biodiversiteten på arealet. Hvis der er klare fordele for naturværdier/biodiversitet kan en større mængde fældes, men der skal foreligge en offentlig tilgængelig plan for det med en begrundelse der bunder i hensyn til natur og biodiversitet for store skove bør sådan en plan udarbejdes/godkendes af en fagperson biolog eller forst- udannet med relevant erfaring. Som udgangspunkt skal hugsten være målrettet mindre diametre så de tilbageværende træer er stå store og relevante for biodiversitet som muligt og hvis man hugger over 25% bør biomassen blive på arealet til gavn for vednedbrydende arter som generelt er blandt de mest truede i skovene. Så op til 25% kan ejeren rimeligt frit hugge før udlæggelse til urørt skov, over 25% skal hugsten begrundes og plan for naturgenopretningen med begrundelse skal være offentlig tilgængelig f.eks ved at den offentliggøres sammen med evaluerings og årlige audit rapporter. Sidste del kan evt. afløses af at det medtages i CB ernes rapporter efter mundtlig samtale med ejeren Slet afsnittet: I forbindelse med omlægning til urørt skov* kan det gavne biodiversiteten at skabe mere lys og variation i en bevoksning gennem en forberedende hugst. Den kan i princippet bestå af % hugst af vedmassen på et konkret areal. Driftsplanen skal i så fald beskrive de konkrete biodiversitetsformål med hugsten. VS foreslår at undtagelsen fjernes. 11

12 50 Dansk 51 HabitatVision 52 Verdens S Hvordan skal formuleringen Driften skal sikre, at nøgleelementer*, rævegrave og grævlingegrave bevares. Undtaget er løvtræer over 70 cm i diameter i brysthøjde samt liggende vindfælder forståes? Er det en fejl skal der stå under 70 cm? T Hvorfor undtage løvtræer > 70 cm og vindfælder? Det er især på de store træer og det døde ved at man finder biodiversiteten. Faktisk op mod 33% af biodiversiteten er tilknyttet dette substrat T Et stort gammelt træ som forfalder naturligt skaber helt unikke levesteder. Slet: Undtaget er løvtræer over 70 cm i diameter i brysthøjde samt liggende vindfælder (jf. dog og 6.6.5). Træerne til naturligt henfald og død bør vælges blandt de ældste og største af træerne i en bevoksning og fortrinsvist være hjemmehørende arter, hvis de findes i bevoksningen. 53 HabitatVision T Uden markering af livstræer bliver det kun en skrivebordsøvelse uden værdi for naturen. 54 NEPCon G Livtræer i hejmmehørende arter er sikkert langt vigtigere end i nåletræer. 55 HabitatVision T Det er fint at skabe variation i ensartede mellemaldrende bevoksninger. Men det er også nødvendigt i de helt unge bevoksninger. I unge bevoksninger som er skærmforynget kan den tætte opvækst udrydde alle andre arter som er afhængig af sollys. Den tætte opvækst efter vellykket skærmforyngelse udrydder mange gammelskovarter og værdifulde sjæældne mosser og laver. Der skal udpeges min. 5 livstræer* af løvtræ (hvis løvtræer findes på arealet) pr. ha i produktionsskoven til naturligt henfald og død. Udpegningen af træerne kan ske enten i forbindelse med skærmforyngelse eller renafdrifter hvor de udpegede. Disse træer skal markeres permanent så de er tydeligt hvilke træer det handler om. I udvælgelsen af livstræer lægges der vægt på variation I alder og størrelse. Husk det skal primært være LØVTRÆER!!! Derfor foreslås at man som minimum omkring livstræer og dødt ved (busk- ) rydder den massive opvækst (min. 8 meter i radius). 12

13 56 Verdens T/G Hvorfor 3? Når der udpeges 5 livstræer skal de to andre så bare flises når de er væltet? Der står ikke om det er udover livstræer eller ej. I forhold til spørgsmålet om dødt ved i skovene synes vindfælder at være et dårligt bytte og de vil desuden sandsynligvis blive meget skævt fordelt i landet, da store stormfald i østdanmark forekommer meget sjældent og det er i østdanmark hvor der er størst biodiversitetsgevinster ved større mængde dødt ved i skovene. Dvs. der mangler sammenhæng mellem problemet og den foreslåede indikator. Hvis man læser i 6.6 i IGI erne står der: Standard Developers shall* specify management thresholds for habitat features* in national standards. Thresholds for habitat features* that should* be considered include: Thresholds and guidelines for retention and recruitment of woody debris, and other vegetation representative of the natural stand" Bør slettes og erstattes med en indikator for dødt ved, hvor det fx drejer sig om at efterlade et vist antal toppe efter hugst og tyndinger. F.eks % (enten areal eller antal toppe afhængig af hvad der er nemmest og placeres så de generer driften mindst muligt men ikke i deciderede stakke) med henblik på at der bør være begrænsninger ift. flisning efter hugst. Dette er især relevant i danske skove, hvor dødt ved i høj grad er en mangelvare. 57 NEPCon G Som vi også drøftede ved mødet giver dette meget brede skovbryn. Kravet nedjusteres til f. eks. 10 eller 15 m 58 Dansk T Krav om minimumsbrede af både indre og ydre skovbryn på en bredde, der svarer til den maksimale træhøjde i skoven ved den optimale omdriftsalder kan betyde, at særligt små skove begrænses væsentligt i deres driftsareal. Der er ingen faglige argumenter for en fast bredde af skovbryn S/T At de stræbes tilbageført er ikke god standardskrivning. Hvad betyder det helt konkret? 59 Verdens 60 NEPCon G Dette krav vil ikke have den store virkning i det private skovbrug. Tilbageføring vil så ske når der enten er initiativ eller støtte til det, hvilket vel er ok. Der bør anvendes samme formulering omkring bredden af bryn, som i vejledningen til skovloven 13

14 61 HabitatVision T Ordet tilstræbes er meget elastisk og hensyn til økonomi, stabilitet, lovgivning m.m. udelukker en fremgang på denne parameter. Den oprindelige dræning er netop foretaget for kunne forbedre økonomien og derfor vil en opgivelse at dræning i langt de fleste tilfælde gå udover økonomien og dermed kunne bremse udviklingen for mere naturlig hydrologi. Derfor er man nødt til at være mere visionær og realistisk! Og angive målbare parametre der forbedre biodiversiteten der er afhængig af mere vand i skoven. Der er minimum to modeller 1. Arealet med våde naturtyper som fx skovsumpe (sensu lato) vandhuller, naturlige skovbække o.l skal øges med 10 % indenfor 5 år, hvis de historisk har været på arealet. 2. Der lukkes minimum 10 % af den samlede grøftelængde i skoven indenfor 5 år hvis de findes på arealet. Ovenstående kræver en grundig kortlægning af skoven (se afsnit generelt. Et bud på overvågningsinterval er 5 år. Følgende parameter bør som min. indgå i overvågningen: Registrering af naturtyper, kortlægning af naturindhold og nøglebiotoper. 62 Dansk og G/T Forbud mod nydræninger og krav om genoprettelse af naturlighydrologi ved kulturetablering, vil de facto føre til nye driftsbegrænsninger, som vil påvirke økonomien negativt. 63 NEPCon G Bevares eller genoprettes? Dette er to forskellige ting. Hvis der er en skov med en sitution hvor der skal genoprettes til naturlig varieret skov, kan dette være ret omfattende. Dræning skal kunne opretholdes og etableres såfremt det ikke truer væsentlige naturværdier. 14

15 64 Verdens 65 Dansk 66 Danske Juletræer 6.9 T Denne trænger til afklaring hvad er tilladt og hvad er ikke tilladt? Hvis det betyder at man godt kan konvertere et stykke skov domineret af hjemmehørende arter om til sitkaplantage, så er det ikke godt nok. Ikke- skovarealer skal måske defineres i ordforklaring følges FN def. Så er det under 10% kronedække eller menes der helt uden trævækst? Vigtigt at denne indikator ikke gør det svært at lave naturgenopretning hvor f.eks. lysåben skov indgår så måske skal det ind i indikator eller i forklaring til samme? Hvis en skovejer vil omlægge til en blanding af urørt og lysåben græsningsskov som et natur- projekt, så bør det være muligt. Så det er vigtigt at det er tydeligt at det opfattes som naturgenopretning og ikke konvertering! 6.9 og T kriteriet/indikator er ikke sammenfaldende m.h.t. hvad der må omlægges. De forskellige skovdefinitioner efterlader en kategori som ikke rigtig er omfattet. Hvor meget er naturlig skov? Ifølge definition på hhv: naturlig skov, plantager og skov og teksten i indikator 6.9.1, så er det kun de uensaldrende løvtræbevoksninger, der ikke må omlægges til plantager, mens det er alt (også plantager) der ikke må omlægges til lysåben natur T Definition på ikke- skovarealer mangler. Hvis der opereres med tre kategorier, naturlig skov som der er meget lidt af, seminaturlig skov som der er meget af og regulære plantager (monokultur af plantede ikke hjemmehørende arter), så vil vi foreslå en regel om at man kun kan konvertere op mellem kategorierne, dvs. man må kun plante plantager hvor der var plantager i forvejen, men man må gerne konvertere til semi- naturlig osv. Meget vigtigt at man ikke må konvertere ned da det vil være i klar modstrid med FSC s P&C. Måske kunne det løses ved at skrive: Der sker ingen omlægning af skov* til plantager*. Skov omlægges heller ikke til ikke- skovarealer. Dette med mindre denne omlægning: a) påvirker en meget begrænset del* af skovejendommens* areal, og b) sikrer klare, væsentlige og langsigtede fordele for biodiversiteten, som ellers ikke ville være opnået1, og c) ikke skader eller truer høje bevaringsværdier* direkte eller indirekte. Da det der kaldes naturlig skov gerne skulle fanges af P9 og HCV så er det i forvejen ikke muligt at konvertere den skov til lavere kategori da det jo vil ødelægge den bevarelsesværdi den udgør. Så dermed bør hullet være lukket. 15

16 67 Dansk og i kombination med og T Det er svært at gennemskue om ensaldrende løvtræbevoksninger efter afdrift må konverteres til nål, hvis man i øvrigt opfylder kravet om andel med hjemmehørende arter. Det vil være meget værdifuldt for det økonomiske element, at kunne konvertere ensaldrende løvtræbevoksninger til fx nål, så længe kravet om de 65%/25% med hjemmehørende arter på hhv. gode og dårlige jorde er opfyldt. 68 NEPCon G Dette vil kunne betyde at skove ikke kan optages som FSC certificerede. Hvis kravet om ejer ikke måtte være involveret, må han jo bytte skov med en anden skovejer i samme siutation 69 Verdens 70 Dansk Kassér. Det er vigtigere ikke at udelukke skove fra deltagelse. Især givet den danske kontekst. Der er ikke eller næste ikke ryddet primær skov for at lave plantage(- lignede ) skov i DK siden Bevisbyrden bør vendes om det pålægger plantageejeren at løfte bevisbyrden for at han ikke har konverteret naturlig skov til plantage efter 1994, ikke omvendt. Afsnit b) er allerede adresseret i Kan evt. løses ved at lave en særlig indikator for skove under ? Ha med den nuværende bevisbyrde og en for større skove hvor ejeren skal løfte den på samme måde som det formuleres i kriteriet T Kriterie der kan være svært at opfylde eller dokumentere. Kunne det lade sig gøre at have en størrelsesgrænse i definitionen af plantager? 71 Verdens 72 Dansk 73 Verdens 74 Dansk 75 Verdens T Okay at de ikke skal lave sammendrag, men man bør give så nemt adgang som muligt. Hvis det bliver for dyrt og besværligt forsvinder gennemsigtigheden. Man kan evt. samle ting man ikke vil have offentliggjort i særligt afsnit, så man kan udlevere resten på anmodning T Rigtig svært at sætte en størrelsesgrænse. Det bør ikke være gratis af få udleveret materiale fra skoven uanset størrelse. 7.2 G Der bør for <50 ha være meget begrænsede krav og mere fokus på den praktiske forvaltning i skoven. For mellemstore skovejendomme kunne skovdyrkernes grønne driftsplan måske bruges som reference T Indikatoren omtaler en handleplan, som ikke er omtalt andet steds eller defineret i ordlisten - hvad skal en sådan omfatte? T Hvor ofte skal driftsplanen revideres og opdateres? 16

17 76 Dansk 77 HabitatVision 78 Dansk 79 Verdens G Indeholder krav om interessentinddragelse i forbindelse med revision af dokumentation (men ikke et krav i udarbejdelsen??). Ordet "interessentinddragelse" er dog ikke defineret i ordlisten. Svært at gennemskue indholdet. Senere i 7.6 er det beskrevet lidt tydeligere og kan opfattes som, at det er interessenterne, der for mindre ejendommes vedkommende, afgør om de skal inddrages eller ej ("på anmodning fra den givne interessent") T Overvågningsresultater, evalueringsresultater Se under bilag G. 7.5 og T Hvilket niveau har størst vægt? I 7.5 står endvidere skal hele driftsplanen (med undtagelse ) stilles til rådighed mens det er blødt op i et sammendrag af driftsplanen eller alternativt hele planen... Er det det øverste niveau der gælder eller indikatoren? S/T/G Passer ikke rigtig med og er dog at foretrække. 80 Dansk T Svært at se hvordan det i praksis adskiller sig fra NEPCon G Man bør ikke pålægge skoejeren at udfærdige mere end et ret kort resume af driftsplanen, især ikke hvis dette skal omskrives til hverdagssprog. 82 Verdens T Som den står nu, vil det resultere i ingen inddragelse i private skove. Bør strammes op for mellemstore/store skovejere ok for skove under 50 ha. 83 KU IGN Bo Brockmann 84 HabitatVision G Groft angreb på skovejere at de skal inddrage interessenter i driften. 8.1 T Input til bilag G. Se under bilag G. 85 NEPCon G Det bør specificeres/eksemplificeres havd der skal informeres om (Pas på elementer) 86 NEPCon G Hvad er det der skal registreres her? Kravets intention er uklart? Hvis kun det er antallet af ansatte, hvorfor så ikke skrive det? Vil man pålægge private skovejere at estimere antallet af skovgæster? 17

18 87 Verdens 88 Dansk 89 Verdens 90 KU IGN Bo Brockmann 91 Dansk 92 HabitatVision T Meget tynd ingen klare konkrete elementer, der skal indgå. Fx nøglebiotoper, sjældne arter osv T Det er i svært at gennemskue hvilken overvågning skovejeren skal gennemføre og hvornår det kan baseres på den nationale overvågning. Særligt med overvågning af sociale konsekvenser. Der henvises til bilag G, men det bliver det ikke meget mere tydeligt af T Nuværende formulering giver skovejeren mulighed for selv at vælge om han vil eller ej. 8.5 S Se på oversættelse kan det ikke skrives mere klart? G Omfatter rigtig mange elementer og dele af skoven, hvis man læser tekst strengt. Det vil betyde store omkostninger for skovene til registrering, samt ikke mindst pleje og skabelse af de høje bevaringsværdier. Det er særligt svært at acceptere den brede definition af områder og biotoper, som skal beskyttes og plejes (HCV3) T Det er ikke nok at identificere, undersøge og kortlægge ved hjælp af databaser samt inddrage skovejernes egen viden. Konkrete elementer der skal overvåges skal skrives ind i Bilag G For begge indikatorer under 8.2 bør der udarbejdes særlige indikatorer for små ejendomme og måske bør de meget små (<20 ha) helt udelades eller at det klares ved samtale i forbindelse med audits fra enten gruppe manager og/eller CB? For ejendomme under 250? ha bortfalder dette krav, men skovejeren skal ved anmodning gøre en sammenfatning tilgængelig en finder, at niveauet med nøglebiotoper bør udgå, da HCV 3 handler om sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer, habitater eller refugier. Der skal ske en egentlig biologisk kortlægning. Se generelt. 93 NEPCon G I hvilket omfang skal det sikres at interessegrupper involveres? 94 Dansk 95 Slots- og Kulturstyrels en og G Det kræves at interessenter som er interesserede i de høje bevaringsværdier har været involveret i identifikation og analysen, samt udviklingen af tiltag for at bevare og fremme disse. Det stiller i princippet krav om at skovejeren åbner skoven op for alle der udviser interesse i høje bevaringsværdier G Det er vigtigt, at det kommer til at fremgå, at de tiltag der implementeres til udbedring af skader, skal ske efter anvisning fra ansvarlig myndighed (også andre end Slots- og Kulturstyrelsen) Bør modificeres. Aktiviteter, der skader høje bevaringsværdier, stoppes øjeblikkeligt, når de identificeres. Skaden anmeldes til berørte interessenter* Dokumentation og udbedring af skaden kan kun ske efter inddragelse af relevant interessent*. 18

19 96 HabitatVision , m.fl. T Dokumentation af at der forekommer regelmæssig overvågning Det er ikke nok at dokumentere at der findes overvågning sted. det skal dokumenteres i hvilken form og kvalitet. 97 Dansk 98 Danske Juletræer G/T Det kræves at skoven skal udvikles i retning af naturlig skov. Er det ønskeligt at det er et krav for samtlige arealer, hvis der også skal være kvalitetsudbytte, samt økonomi i driften? 10.2 På hvilket niveau skal man forstå procentsatserne i ? Er det hhv. 25 % og 65 % hjemmehørende arter på bevoksningsniveau eller på skov- /ejendomsniveau? Vil det være accepteret at anvende ikke- hjemmehørende arter som nordmannsgran og nobilis på 5 % af det samlede certificerede areal jf. kriterie 10.2 og de tilhørende indikatorer 99 NEPCon S, G Sproget skal strammes op. Proveniensvalget bør være frit. Mere entydig beskrivelse af hvilket planlægningsniveau procentsatserne retter sig mod. 100 Verdens 101 Verdens Hvor kommer de 25 % fra? Hvor lang tid har man? Skal der grænse ind max antal år eller skal der bare være en plan for det? Ligesom 6.9 trænger denne til en afklaring af hvad der er tilladt T Hvad med områder med lang skovkontinuitet, genetisk naturskov, andre? Alternativet til en plan for det vil være at sætte en tidsgrænse på, f.eks. maksimalt år for store skove (fordi de har mange bevoksninger og derfor hurtigere kan øge andelen af hjemmehørende, og måske en hel trægeneration for de mindste <20 ha da der må forventes at være få bevoksninger og det derfor kan tage længere tid. De små bør være undtaget fra en egentlig plan det kan være samtale med ejeren. Kan måske fikses ved at tiføje HCV er:. 2. Arealer udpeget til bevaring og fremme af biodiversitet (jf. kriterium 6.5 samt 9.1) samt 102 Dansk 103 HabitatVision T Her forsøges at afgrænse negativt for hvilke arealer, der aldrig kan omlægges til Ikke- hjemmehørende arter (Plantage??). Fornuftig tilgang, men er i tvivl om hvordan den skal forstås sammen med kravet i / T Beplantning med invasive hjemhørende arter Det giver ingen mening at tillade planting af invasive arter eller arter som opfører sig invasivt (fx kan nogle provenienser af ahorn opfører sig invasivt og være en trussel mod den danske biodiversitet). En spredning til andre områder kan ikke sikres. 19

20 104 Verdens 105 Verdens 106 Danske Juletræer S/T Renafdrifter skal så vidt muligt undgås, men kan for eksempel udføres i ensaldrede nåletræsbevoksninger hvor øvrige foryngelsesformer ikke er mulige, Ovenstående er elastik i metermål og umulig at auditere skal det undgås eller ej? Er skala relevant eller ej? Tilpasses? Formuleringen er uklar hvad afgrænser størrelsen? Som det står nu er der frit spil. Afgørende at afklare om man kun må bruge renafdrifter i overgangen til permanent skovdække eller om renafdrifter fortsat må bruges i driften i så fald er det helt afgørende for VS at der kommer en arealbegrænsning på f.eks ½ha S/T Indikatoren er uklar hvem beslutter hvad der er økonomisk og praktisk muligt? Som det står nu er det op til ejeren om vedkommende gider at bekæmpe invasive arter. VS mener i øvrigt at Sitkagran bør betragtes som invasiv i det vestlige Danmark hvor den kan danne tætte selvsåede bevoksninger i fugtige lavninger og sure vandlidende områder. Derfor bør den tilføjes sortlisten Gødskning er nødvendigt, når der fjernes hele træer fra arealerne for at opretholde et bæredygtigt dyrkningsgrundlag. Definitionen på økosystemets funktioner og ydelser etc. i ordlisten dikterer i sin ordlyd, at næringsstofkredsløbet tages i betragtning i driftsplanlægningen. Fjernelse af hele træer (hvad enten det er i form af juletræer, klippegrønt eller høst af hele træer til flis mv.) fordrer, at der tilbageføres næringsstoffer til arealet, da dyrkningsgrundlaget i modsat fald vil forarmes på langt sigt. Selve gødskningen kan endvidere tilrettelægges, så der tages hensyn til miljøværdier. Delt gødskning og brug af organiske gødninger (eller andre slow- release gødninger) kan eksempelvis reducere nedsivning til grundvand samt afløb til det nære vandmiljø. VS foreslår følgende og gerne med en arealbegrænsning på. Der opretholdes, eller etableres fremadrettet ved foryngelse, et permanent skovdække ved brug af selektiv hugst, naturlig foryngelse eller plantning/såning under skærm. Renafdrifter skal generelt undgås, dog kan der i særlige tilfælde benyttes renafdrifter i overgangen til permanent skovdække, for eksempel i ensaldrede nåletræsplantager hvor øvrige foryngelsesformer ikke er mulige, når ustabile plantager afvikles for at plante skov, eller hvor det er nødvendigt for a sikre en brugbar foryngelse med hjemmehørende lystræsarter som f.eks. birk, skovfyr og eg. Størrelsen og brugen af renafdrifter tilpasses så biodiversitet, vand- og jordressourcer ikke trues jf også Forslag: Invasive arter* bekæmpes i samarbejde med myndighederne, særligt på de arealer udpeget med det formål udelukkende at bevare og fremme biodiversitet (jf. kriterium 6.5). jeren* er bekendt med Sortlisten2 og arter opført herpå må ikke introduceres/ indføres. Det bør tydeliggøres, at standardens formuleringer omkring gødskning og anvendelse af pesticider skal tolkes mest restriktivt i relation til Kritiske økosystemtjenester (HCV4). I andre sammenhænge (hvor der ikke er særlige miljøhensyn) kan gødskning tillades, såfremt der er et dokumenteret behov for tildelingen af næringsstoffer eksempelvis ved fjernelse af hele træer. 20

21 107 Danske Juletræer 108 Verdens 109 KU IGN Hans Peter Ravn (via ) 110 Danske Juletræer 111 Verdens 112 KU IGN Bo Brockmann 113 KU IGN Hans Peter Ravn (via ) 114 Danske Juletræer 10.6 Generelt G / S Bemærkningerne til flere punkter giver som udgangspunkt indtryk af, at der eksisterer en tolkningsmæssig disharmoni mellem standardens formuleringer og tolkningen af disse (se nedenstående kommentarer vedr. pesticider og gødskning). Eksempelvis giver bemærkningerne til kriterie 6.1 indtryk af at gødskning og pesticidanvendelse generelt set ikke kan tillades S/T Hvem bestemmer hvad der er kritisk? Som det står nu er der frit slag. Er det f.eks kritisk hvis man insisterer på at plante bøg på en meget nærringsfattig lokalitet og ikke skovfyr, birk, eg eller andet der kan etableres i kultur uden gødning på samme lokalitet. Det skal være tydeligt at det er absolut sidste udvej når intet andet, herunder brug af lokalitetstilpassede arter, er muligt, og så kun i overgangen til permanent skovdække Når jeg ser på teksten i 10.7 synes jeg at den er noget selvmodsigende. Ifølge definitionen på IPM er pesticidanvendelse en mulighed som er til rådighed og kan anvendes hvis en afbalancering af miljø, økonomi og effektivitet taler for det. Men i øvrigt glæder jeg mig da mest over, at feromoner til barkbiller ikke længere står på EU pesticidliste J 10.7 Kriterie 10.7 beskriver, at skovejeren skal undgå/sigte mod at undgå brug af pesticider, mens indikator giver mulighed for at pesticider anvendes, hvis det er "den eneste dokumenteret effektive, praktisk og økonomisk mulige måde at modvirke akutte angreb af en skadevolder på". Det vil det være i nogle situationer eksempelvis ved bekæmpelse af skadevoldere som ædelgranlus T Den eneste dokumenteret effektive, praktisk og økonomisk mulige måde ifølge hvem? G Er græs en skadevolder? Må man benytte Round Up? 10.8 Jeg synes også at 10.8 er lidt underligt formuleret. Hvad ligger der fx i ordet kontrollere og strengt. Det lyder også lidt voldsomt at skovbrugeren skal sætte sig ind i internationalt anerkendt videnskabelig litteratur. Der må man vel have tillid til MST s godkendelse Hvor finder man de af Miljøstyrelsen godkendte biologiske bekæmpelsesmidler? Hvordan kategoriseres nyttedyr som mariehøns eksempelvis? Tilføj reference til eksperter eller lign. Indikator bør suppleres med en liste over de biologiske bekæmpelsesmidler, som der henvises til. 21

22 115 Dansk 116 Verdens 117 Verdens 118 Verdens S Indikatoren siger at der skal anvendes arter, der kan modstå skadedyr, oversvømmelser og eller storm. Det kan nok være svært at forudsige. Og det vil i mange situationer indebære brug af ikke- hjemmehørende træarter Bør nok omformuleres S/T Dvs. at der på henholdsvis 70 % og 50 % af arealet må finde punktvis eller stribevis jordbearbejdning sted? Men må ikke tallerkenharve 70 % af arealet, vel? Står det klart nok formuleret eller står det i guide til standarden? G/T Evt. vigtigt at gøre det klart, at man pga. mangel på dødt ved i de danske skove kan tillade at lade en del af spildprodukter med kommerciel værdi ligge for at gavne biodiversiteten T Der bør være en klar regel om, at man ikke må køre med maskiner i følsomme områder, fx fugtige lavninger, skovmoser, kildevæld og hvad der ellers er af fugtige biotoper, hvor maskinerne vil skade jordbunden voldsomt. Her må man vente på frost eller at jordbunden tørrer ud så der kan køres uden at skade jordbunden nævneværdigt. 119 NEPCOn G Affald skal håndteres og bortskaffes i henhold til gældende lovgivning. 120 HabitatVision 121 KU IGN Bo Brockmann 122 Slots- og Kulturstyrels en Bilag A T 3.2: Habitatbekendtgørelsen mangler. Bilag A G Bør færdselsloven ikke også inkluderes? Bilag A, 3.2 Beskyttede områder og arter T Der henvises i HCV 6 til, at Slots- og Kulturstyrelsens Vejledning om pleje af fredede fortidsminder og Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger, skal følges. Derfor bør der under henvisning til relevant lovgivning også være henvisning til plejebekendtgørelsen. Henvisning tilføjes: Bekendtgørelse om pleje a fortidsminder: BEK nr af 14/12/ HabitatVision 124 KU IGN Bo Brockmann Bilag B S Der er ikke noget pkt (under dødt ved). Bilag B G Der bør inkluderes et bilag der lister krav til kompetencer eventuet med henvisning til specifikt kursus (maskinfærdsel på naturnære arealer) og krav opdatering hvert 5. år. 22

23 125 HabitatVision Bilag C G Vedr. identifikation af kendt forekomst af truede arter og deres levesteder. Det er vigtigt at det fremgår, at det ikke er nok at tilrettelægge sin drift efter kendte forekomster. Der bør stilles krav om en kortlægning og efterfølgende forvaltningsplan med overvågning. Se bl.a. kommentarer i generelt herover. 126 EU Consult Bilag C G Rettes så det passer EFU : Entomologisk FagUdvalg 23

24 127 Dand Ornitologisk Forening Bilag D G/T Dansk Ornitologisk Forening har med interesse læst udkastet til revideret FSC- Standard, og hilser her med glæde, at der foreslås indført beskyttelseszoner omkring redetræer for følsomme fuglearter. Blot skal DOF påpege, at den 20- meters zone, der foreslås for 'Øvrige følsomme arter' langt fra er tilstrækkelig for især de sky rovfugle, ligesom der ses ikke at være krav om at undlade fritstilleise af redetræer uden for yngletiden. Det kan efter DOFs bedste vilje ikke være ensbetydende med bæredygtig skovdrift at acceptere sommerskovning helt ind til 20 meter fra f.eks. en duehøgerede, eller at acceptere fritstilleise af redetræet uden for ynglesæsonnen. Begge dele vil føre til, at reden opgives. DOFs naturpolitiske udvalg har i nogen tid arbejdet med forstyrrelsesfølsomme skovfugle, og har i den sammenhæng bl.a. udarbejdet vedhæftede notater af hhv og , hvor det er søgt sammenstillet, hvad der videnskabeligt set er belæg for at kræve af beskyttelseszoner omkring forskellige forstyrrelsesfølsomme skovfuglearters redetræer, ligesom reglerne herfor i vore nabolande er oplistet. DOF skal foreslå, at beskyttelseszonerne omkring redetræer i standardens bilag D tilpasses i overensstemmelse hermed. [Se også DOFs uddybende notater] Der er særligt to forhold, som taler for, at bilaget strammes op: For det første vil det bringe beskyttelsesniveauet i dansk FSC- certificeret skov på niveau med ikke- certificeret skov i vore nabolande (og derved samtidig kunne dæmpe den dårlige samvittighed, skovejeren måtte have over de ellers uens konkurrencevilkår, samtidig med, at DOF vil kunne anbefale køb af dansk FSC- cetificeret træ frem for udenlandsk ikke- certificeret træ). For det andet er det problematisk, hvis standarden accepterer driftsformer, der ikke honorerer Tømmerforordningens krav. I henhold til Naturstyrelsens vejledning om forordningen (se nærmere i vejledningens Bilag 1) skal skovejeren kunne dokumentere, at såvel Jagtlovens som Artsfredningsbekendtgørelsens regler er overholdt, herunder jagtlovens 7, stk. 2, hvorefter enhver forsætlig forstyrrelse af fugle med skadelig virkning for arten eller bestanden er forbudt. Sommerskovning indtil 20 meter fra rovfuglereder eller fritstillelse af redetræer, som bortskræmmer fuglene vil være en klar overtrædelse af jagtlovens 7, stk. 2. Konkret skal DOF foreslå, at beskyttelseszonerne justeres for følgende syv fuglearter, som samtidig beskyttes mod fritstillelse af redetræer: Hvepsevåge,200m Duehøg, 200 m Lærkefalk, 200 m Stor Hornugle, 200 m Perleugle, 100 m Grønspætte, 100 m Sortspætte, 100 m DOF stiller sig til disposition med yderligere dokumentation om ønsket. 24