Temagruppe: sunde arbejdspladser

Transkript

1 Temagruppe: sunde arbejdspladser Den 24. april 2019, Gammeltorv 2, 9000 Aalborg Deltagere: Vibeke Kvist, Vejle; Sofie Worm Tighe, Århus; Rikke Skogstad Allen, Rødovre; Nikolaj Bilgram, Thisted; Kenneth Saugstrup Christensen, Thisted; Linda Jensen, Vesthimmerland; Karen Spejlborg, Fredericia; Jette Søgaard Hansen, Sønderborg; Majken Bordal, Assens; Andreas Jürgensen, Assens; Mads Lind, Hjerteforeningen; Maj-Britt B. Koch, Rygestopkonsulenterne; Jan Anderson, Sund By Netværket; Inger Kjelgaard, Aalborg. Referat: Jette Søgaard Hansen : Mere Røgfri Arbejdstid om hjerteforeningens gratis værktøjskasse v. Mads Lind, hjerteforeningen Mere røgfri arbejdstid henviser til, at begrebet rummer overvejelser, opmærksomheder og udfordringer i forhold til fuldt at implementere røgfri arbejdstid på private og offentlige arbejdspladser. Røgfri arbejdstid er således en proces, hvor mere røgfri arbejdstid er en retning, vi kan arbejde hen imod. Den strategiske målsætning med værktøjskassen er dermed at de-normalisere rygning, så det bliver mindre udbredt at ryge på private og offentlige arbejdspladser. Hjerteforeningen traf i 2017 en beslutning om at strukturel forebyggelse skulle have en større plads med fx arbejdspladsen som arena. I 2018 udarbejdede Hjerteforeningen i samarbejde med Sund By Netværket en publikation med viden og evidens for røgfri arbejdstid og erfaringer fra kommuner. Kræftens Bekæmpelse har et kort på hjemmesiden over, hvor mange kommuner, der har røgfri arbejdstid og hvornår det er indført. I efteråret 2018 begyndte Hjerteforeningen at have fokus på private virksomheder, hvor der blev lavet en kvalitativ undersøgelse, som dog ikke er offentliggjort. Den kvalitative undersøgelse skulle danne baggrund for det videre arbejde med den gratis værktøjskasse, som blev offentliggjort primo Sundhedsstyrelsen er i gang med at planlægge deres markedsføringsstrategi i forhold til røgfri arbejdstid på private virksomheder. Det forventes, at der kommer en informationsindsats til særligt HR-medarbejdere og ledere i oktober Nogle af de vigtige pointer fra IS IT A BIRD s kvalitative forskning i samarbejde med Hjerteforeningen (2018): Der er en bred erkendelse på arbejdspladserne af, at røgfri arbejdstid kommer i en nær fremtid. Der er en generel opfattelse af, at det er uundgåeligt, at røgfri arbejdstid kommer. Der er en klar opfattelse af, at det ikke er muligt at indføre røgfri arbejdstid i selvbetalte pauser på private og offentlige virksomheder. Dette bunder i en indgriben i den personlig frihed og/eller et juridisk aspekt. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et informationsskriv ud fra erfaringer fra eksisterende sager. Dette informationsskriv er ikke offentlig tilgængeligt og rummer ikke en entydig definition af, hvad der juridisk set er muligt, men det kan blandt andet afhænge af virksomhedens brand og image.

2 Røgfri arbejdstid er på både private og kommunale arbejdspladser et uklart begreb blandt andet i forhold til selvbetalte pauser. Top-ledelsen skal være med ved beslutningen om en skærpet rygepolitik for, at det kan implementeres ned gennem organisationen. Ellers kan det komme det til at virke som en mellemleders ambition frem for organisationens. Der er fem tematiske spændinger, som er: det sociale, pausen, forsøg, afhængighed og stigmatisering. Disse kan både være potentialer og barriere (se slide). I forhold til undersøgelsen IS IT A BIRD er der en opmærksomhed på, at ingen private virksomheder har indført røgfri arbejdstid i sin fulde form, så der er i stedet gennemført tre ekspertinterviews med private virksomheder, der har en skærpet rygepolitik. Det er vigtigt at fremhæve, at røgfri arbejdstid ikke er ensbetydende med, at medarbejderen skal stoppe med at ryge. Det handler om, at medarbejderen skal ændre rygeadfærd på arbejdspladsen. Røgfri arbejdstid kan således være en hjælp for de medarbejdere, der gerne vil stoppe med at ryge. Tidlig italesættelse af røgfri arbejdstid og kommunikation er vigtig i forhold til at forberede arbejdspladsen, inden røgfri arbejdstid bliver en realitet. Hjemmesiden er målrettet kommuner og private arbejdspladser med generel viden om røgfri arbejdstid, argumenter for røgfri arbejdstid, eksempler på kommuner og private virksomheder med røgfri arbejdstid og værktøjer til indførsel af mere røgfri arbejdstid. Det er muligt at skrive til Hjerteforeningen, hvis man er interesseret i en trykt udgave af materialet. Drejebogen er opdelt i seks underpunkter med henvisning til værktøjer, der kan understøtte den pågældende del af processen: 1. Udgangspunkt, herunder kortlægning af nuværende praksis 2. Afklaring, herunder mål- og motivationsafklaring fx brand og image, sundhed m.m. 3. Kommunikation 4. Løbende opfølgning 5. Justering af implementering 6. Respons på implementering På hjemmesiden er der også et myteværktøj, hvor fx ledere kan finde argumenter på en række områder, der kan dukke op ved arbejdet med en skærpet rygepolitik : Erfaringer fra kommuner, der allerede arbejder med røgfri arbejdstid Vesthimmerland Kommune v. rygestopkoordinator Linda Jensen Processen startede med en sundhedsdag i november 2014 for alle ledere med fx workshops med sundhedspædagogiske tiltag med fokus på KRAM. Her blev rygekulturen hos medarbejderne, som blev startskuddet til arbejdet med røgfri arbejdstid. Røgfri arbejdstid blev drøftet i MED-udvalget med udgangspunkt i et udkast til en rygepolitik om røgfri arbejdstid. Desuden blev udarbejdet en vejledning til røgfri arbejdstid til fx TR. Til sidst blev også udarbejdet svar på ofte stillede spørgsmål. Svarene blev offentliggjort på intrasiden for medarbejderne. Udkastet til politikken om røgfri arbejdstid blev godkendt den 27. juni 2017 med effektuering 1. januar Nogle arbejdspladser indførte det dog før.

3 I processen frem til røgfri arbejdstid blev der gjort opmærksom på de tilgængelige rygestoptilbud og afholdt workshops. Implementering af røgfri arbejdstid er fortsat en løbende proces, hvor især håndhævelse af røgfri arbejdstid kan være et tema på ledelsesmøder. Thisted Kommune v. Nikolaj Bilgram Processen startede i 2015, hvor medarbejderne i HMU ønskede at indføre røgfri arbejdstid. Dog var ledelsen ikke parat, hvorfor forslaget blev nedstemt. Andet forsøg kom fra en arbejdsgruppe under Sundhedspolitikken På baggrund af erfaringerne fra 2015 blev det dog valgt ikke at gå videre med forslaget. Thisted Kommune blev en del af Røgfri Fremtid i Røgfri Fremtid skulle være et strategisk middel til at indføre røgfri arbejdstid. I november 2018 besluttede Direktionen at arbejde med røgfri arbejdstid. Der blev valgt at gå med en guldmodel for røgfri arbejdstid, herunder matrikler, biler og eget hjem. Desuden blev det lagt op, at det ikke var tilladt at flekse ud for at ryge. Det blev mistolket i HMU, hvilket rejste en diskussion om, hvorvidt det er tilladt at flekse ud, så medarbejderen holder tidligere fri, hvorved flekstiden er deres fritid. Det resulterede i en tilpasset retningslinje, der skal i kommunalbestyrelsen den 30. maj Erfaringerne fra Thisted Kommune er: En opbakning fra MED-systemet vægter højt blandt politikerne Formuleringen af retningslinjerne har stor betydning Tilbud om rygestop og mulighed for betalt nikotinerstatning Lang proces med mulighed for at imødekomme medarbejdernes ønsker inden effektuering : Drøftelse af hvordan det går med at indføre røgfri arbejdstid i kommunerne Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der omkring 26 kommuner, der har indført røgfri arbejdstid med eller uden undtagelser. Der er forskellige erfaringer fra kommunerne i forhold til, hvor udfordringerne er med at indføre røgfri arbejdstid. Det kan være manglende opbakning i MED-systemet, Direktionen eller blandt politikere. Der er forsøgt med flere forskellige argumenter for at indføre røgfri arbejdstid. Argumenter for røgfri arbejdstid kan fx være bedre sundhed, lavere sygefravær eller branding fx at være rollemodel for andre arbejdspladser og følge trop med andre kommuner, der har indført røgfri arbejdstid. Der bør være en opmærksomhed på ikke kun cigaretter, men også røgfri tobak fx snus og IQOS. IQOS (I Quit Ordinary Smoke) er opvarmet tobak, som markedsfører sig på at ville udfase cigaretter.

4 Argumenter imod snus er fx afhængighed og dobbeltbrug af produkter. Snus har ikke en skadelig virkning på niveau med cigaretter, så det kan være hensigtsmæssigt i forhold til selve argumentationen, at røgfri arbejdstid ikke omfatter brugen af snus : Nyt fra Sund By Netværket v. Jan Andersson Introduktion Sund By Netværket er medlemsbaseret med 53 kommuner som medlem. Sund By Netværket arbejder ud fra tre spor: Temagrupper Projekter fx Byens Rum og Naturens Rige, som er baseret på samskabelse Meningstilkendegivelse Sund By Netværket har på nuværende tidspunkt 14 temagrupper. Temagrupperne er forskelligt organiseret, men alle bygger på vidensdeling og erfaringsudveksling. Temagruppen: Sunde arbejdspladser Der er ca. 30 medlemmer i temagruppen om sunde arbejdspladser. Til hvert møde er der gennemsnitlig deltagere. Der er flere arbejdsgrupper under temagruppen om sunde arbejdspladser fx mental sundhed og fysisk efteruddannelse. To nye publikationer Sund By Netværket har i samarbejde med Statens Institut for Sundhed udarbejdet en publikation om samskabelse, der bygger på kvalitative interviews. Peter Thybo har i samarbejde med Sund By Netværket udarbejdet en publikation om det dobbelte KRAM. Materialet kan findes på Sund By Netværkets hjemmeside eller bestilles ved kontakt til Sund By Netværket. Folkemødet på Bornholm i juni Der er lukket for tilmeldinger til Folkemødet på Bornholm i juni, men det er muligt at tage kontakt til Jan Andersson ved interesse for at deltage. Andet nyt Tine Thorsbo fra Næstved overtager Charlottes opgaver i Sund By Netværket de næste 10 måneder : Temagruppen Sunde arbejdspladser fremadrettet Der skal udpeges en formand. Denne kan suppleres af andre medlemmer, der understøtter formandskabet. Formanden skal udarbejde/opdatere temagruppens årshjul, planlægge og facilitere temagruppens arrangementer og være faglig repræsentant for Sund By Netværket på området. Desuden skal formanden deltage i et årligt møde for temagruppeformænd. Sund By Netværket har udarbejdet en publikation, der beskriver temagruppeformændenes opgave. Det

5 besluttes, at Sofie, Inger og Kenneth indgår i et delt formandskab, hvis de har ledelsesmæssig opbakning i egen kommune. Sofie opretter en gruppe på LinkedIn, der afprøves som kommunikationsforum for temagruppen om sunde arbejdspladser. I gruppen på LinkedIn kan fx deles ny viden inden for området og drøftes eventuelle oplægsholdere til kommende temamøder. I efteråret 2019 forventes det næste to-dages temamøde i Vejle. Forslag til oplægsholder er Just Justesen (hverdagsimplementering) og/eller Mads Bab i forhold til mental sundhed. Kenneth sender liste med gode argumenter for sundhedsfremme på arbejdspladser til temagruppens medlemmer. Listen ligger i GoogleDocs : Arbejdsgrupper hvad er sket siden sidst? Opfølgning på arbejdsgrupperne udsættes til næste temamøde : Opsamling på dagen og næste møde Næste møde i temagruppen holdes oktober i Vejle. Det delte formandskab påtager sig programplanlægning for næste temamøde, mens Vibeke er behjælpelig med lokale på Sundhedshuset i Vejle.