T E K N I K - OG M I L J Ø U D V A L G E T

Transkript

1 D AG SORDEN 2011 T E K N I K - OG M I L J Ø U D V A L G E T Dato : Tidspunkt: 13:00 Sted: S-04 KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Siden sidst Temadrøftelser Kommunale klimatilpasningsplaner Behandlingssager Teknik- og Miljøudvalgets møder med nye ministre KL kontakt til politiske ordfører, der deltager i de energipolitiske forhandlinger Fælleskommunal geodatamodel Klimatilpasning KL s hovedfokuspunkter Vindmøller strategi som sikrer en forsat opfølgning af vindmølleaftalen Vindmøller evaluering af Garantifond og Køberetsordningen Vandplanernes betydning for havne og havneaktiviteter Sager til forventet efterretning Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat Referat af høring af den 6. oktober september 2011 vedlægges til udvalgets medlemmer. SIDE 3

4 2. Siden sidst SIDE 4

5 3. Temadrøftelser 3.1. Kommunale klimatilpasningsplaner SAG.NR mcn Baggrund Klimatilpasning er blevet aktualiseret af sommerens skybrud, som er blevet fulgt op af regeringens udmeldinger om, at den vil lave en national handlingsplan for klimatilpasning, og at kommunerne inden for max 2 år skal lave klimatilpasningsplaner. En af de kommuner, der blev ramt hårdt i sommer, var Københavns Kommune. København har erfaringer med at udarbejde en kommunal klimatilpasningsplan, og sekretariatet har inviteret kommunen til at komme til udvalgets møde og fortælle om disse erfaringer. Indstilling I forbindelse med temadrøftelsen kan udvalgets medlemmer spørge repræsentanten fra København, og man kan også viderebringe erfaringer og forslag fra egen kommune, eks.: Hvilke erfaringer har udvalgets medlemmer gjort sig med klimatilpasning? Hvordan mener udvalgets medlemmer, at kommunale klimatilpasningsplaner bedst kan understøtte de kommunale udfordringer på kort og langt sigt? Hvad er hovedproblemerne, for at kommunerne kan komme fra plan til konkret handling? Sagsfremstilling Tilpasning til klimaændringerne skal ske på tværs af sektorer og på tværs af myndigheder, og derfor er det positivt, at regeringen har valgt at lave en national handlingsplan for klimatilpasning. Dette kan forhåbentlig bidrage til at skabe en bredere forståelse for og accept af opgaven på tværs af de statslige myndigheder. Af regeringsgrundlaget fremgår det endvidere, at kommunerne skal lave kommunale klimatilpasningsplaner. Spørgsmålet er, hvordan disse planer kan udformes, så de tilfører en merværdi til det kommunale klimatilpasningsarbejde. Det drejer sig om at sikre et fornuftigt samspil med kommunens andre planer blandt andet spildevandsplanen og beredskabsplanen. Der skal SIDE 5

6 også tages stilling til tidshorisonten, hvordan skal samspillet være mellem den langsigtede planlægning med fokus på reduktion af samfundets sårbarhed og akutindsatsen som med sommerens skybrud har fået et helt nyt fokus. Endelig er det vigtigt, at planerne ikke får lov at stå alene, men at de følges op at konkrete tiltag, der gør det muligt for kommunerne at håndtere klimatilpasningen konkret på lokalt niveau. Her er det spørgsmål som: hvordan skaber vi en samlet løsning for både by og land. Udfordringen består i dag i, at landmændene vil have vandet væk fra markerne, og byerne vil have vandet væk fra gader, have og kældre, men med de nye nedbørsmængder vil det være nødvendigt at finde områder, hvor vandet kan opmagasineres midlertidigt. Beslutning SIDE 6

7 5. Behandlingssager 5.1. Teknik- og Miljøudvalgets møder med nye ministre SAG NR.: cef Baggrund Med en ny regering er der kommet et nyt hold af ministre, som dækker de kommunale opgaver på teknik- og miljøområdet. Det kunne derfor være relevant, at der bliver lagt en møderække, hvor Teknik- og Miljøudvalget får lejlighed til at mødes og få en politisk dialog med nogle af de nye ministre. Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter muligheden for at invitere én eller flere af de nye ministre, som dækker teknik- og miljøområdet, til møde(r). Sagsfremstilling./. Med den nye regering, er der nu fem ministre, som dækker teknik- og miljøområdet. Umiddelbart efter tiltrædelsen skrev KL et velkomstbrev til de nye ministre, for hurtigt at gøre opmærksom på nogle af de udfordringer, som vi gerne ser, de har fokus på. Ministerbrevene er vedhæftet som bilag. Med et nyt hold af ministre er det vigtigt at få skabt en god politisk dialog med de respektive ministre fra starten. Derfor foreslår sekretariatet, at udvalget drøfter muligheden for en møderække med én eller flere af de nye ministre. Beslutning SIDE 7

8 5.2. KL kontakt til politiske ordfører, der deltager i de energipolitiske forhandlinger SAG NR.: cef Baggrund De energipolitiske forhandlinger forventes igangsat hurtigst muligt med den nye klima-, energi-, og bygningsminister som formand. KL har tre mærkesager, som sekretariatet vurderer kan bringes i spil, når forhandlingerne starter på ny. Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter en politisk kontakt fra KL til de respektive energipolitiske ordførere fra Folketinget, som deltager i de kommende energiforhandlinger. Sagsfremstilling Sekretariatet udarbejder til udvalgsmødet et kort notat om tre mærkesager, som kan bringes i spil, når de energipolitiske forhandlinger genoptages. Sagerne drejer sig om strategiske energiplaner og planlægning for vindmøller og biogasanlæg. Det er sekretariatets vurdering, at der gennem en politisk kontakt til de respektive energiordførere vil være en mulighed for at påvirke de energipolitiske forhandlinger til gavn for kommunerne. Notatet vil blive omdelt på mødet. Beslutning 5.3. Fælleskommunal geodatamodel SAG NR.: JOB Baggrund En arbejdsgruppe med kommunale og statslige repræsentanter har udarbejdet et forslag til en fælleskommunal geodatamodel. Modellen er tiltrådt af Bestyrelsen for Fælleskommunalt Geodatasamarbejde. Indstilling Sekretariatet indstiller, at geodatamodellen godkendes som en fælleskommunal geodatamodel. SIDE 8

9 Sagsfremstilling Kommunerne har gennem årene udviklet hver deres geodatamodel. Det giver anledning til betydelige lokale driftsopgaver at vedligeholde disse mange lokale geodatamodeller. Gennem en række geodataprojekter i 2010 og 2011 er der blandt kommunernes geodatamedarbejdere opnået en bred forståelse for, at det er hensigtsmæssigt, at kommunerne anvender en fælles geodatamodel. Som et led i et digitaliseringsprojekt i 2011 har en arbejdsgruppe med fem kommunale og to statslige medlemmer udarbejdet et forslag til en fælleskommunal geodatamodel. De statslige repræsentanter har sikret sammenhæng til datamodellen for Plansystemet og til Danmark Arealinformation. Bestyrelsen for Fælleskommunalt Geodatasamarbejde (FKG) (med kommunale medlemmer fra bestyrelsen for FOTDanmark og medlemmer af KTC-faggruppen for digital forvaltning) har påtaget sig det overordnede ansvar for udarbejdelse af geodatamodellen. Medarbejdere fra Silkeborg kommune har stået for den operative ledelse af datamodelarbejdet. FKG-bestyrelsen godkendte geodatamodellen på et møde i september KOMBIT har besluttet, at når deres fælleskommunale systemer trækker på lokale kommunale geodata, så skal disse data være struktureret i henhold til den fælleskommunale geodatamodel. For KOMBIT er det en stor fordel, at man ikke skal forholde til 98 forskellige geodatamodeller. Det indgår som mål i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, at alle kommuner skal anvende den fælleskommunale geodatamodel ultimo Der arbejdes på detaljerne i implementeringsplanen../. Forslaget til den fælleskommunale geodatamodel kan ses her: Beslutning SIDE 9

10 5.4. Klimatilpasning KL s hovedfokuspunkter SAG NR.: gbr/mcn Baggrund I 2010 og 2011 har Danmark oplevet nogle af de værste skybrud nogensinde, med ødelæggelser af infrastruktur, oversvømmelse af marker samt kraftige oversvømmelser i byerne til stor gene for borgere, virksomheder mm. Rigtig mange kommuner er berørt og efterspørger klare linjer på området. Den nye regering har flyttet klimatilpasning fra klimaministeriet til miljøministeriet og har i sit regeringsgrundlag lagt op til, at kommunerne skal lave klimatilpasningsplaner indenfor to år. Ovenstående faktorer har aktualiseret klimatilpasning og skabt et behov for på ny i KL at skubbe klimatilpasning frem på den politiske dagsorden. Dette gøres overfor vores medlemmer med KL s skybrudskonference. Denne manchet ser tilbage på, hvad KL har opnået siden 2009, og med afsæt heri udstikkes retningen for arbejdet i den kommende tid. Indstilling Det indstilles, at KL indleder en dialog med regeringen: Om de konkrete barrierer for og incitamenter til at imødegå resultaterne af klimaforandringerne lokalt, Om fremtidige finansieringsmekanismer på klimatilpasningsområdet, og Om hvordan og hvor vi med begrænsede midler på dette område får mest for pengene. Sagsfremstilling KL præsenterede i 2009 Kommunernes klimaudspil og har siden arbejdet for, at regeringen skulle melde et fælles scenarie ud, at der skulle udarbejdes fælles analyse- og prognoseredskaber, at finansieringsproblemerne blev taget op til diskussion og endelig for en afklaring af opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og private. Et fælles scenario for, hvordan man i Danmark skal planlægge for klimaændringer, har været et udtrykkeligt krav fra KL s side. I 2010 pegede klimaministeren på, at det såkaldte A1B scenarium, som løber frem til 2050, bør anvendes som et fælles dansk scenarie, når der planlægges for klimatilpasning. SIDE 10

11 Et andet centralt fokuspunkt for KL har været, at staten skal stille landsdækkende data og screeningsværktøjer til rådighed for både statens og kommunernes planlægning for klimatilpasning. Der er i dag flere værktøjer til rådighed på (staten hjemmeside for klimatilpasning). Disse værktøjer er udviklet i et tæt samarbejde mellem KL og staten, men indsatsen trænger til et ressourcemæssigt løft. Et tredje fokuspunkt for KL har været at rejse finansieringsdiskussionen. På trods af, at KL siden 2009 hvert år har bragt emnet op i de økonomiske forhandlinger, har den tidligere regering ikke ønsket at indgå i dialog om dette helt centrale spørgsmål. Sekretariatet foreslår, at KL overfor den nye regeringen fokuserer på en drøftelse af finansieringsmodeller, samt hvor vi - med begrænsede midler - får mest effekt for ressourceindsatsen. Det fjerde fokuspunkt har været at skabe klare linjer for, hvori den kommunale opgave består. Det er på en række områder blevet klarere, men idet der ikke er taget hul på finansieringsproblemerne, er denne problematik selvsagt heller ikke blevet afklaret. Der er ikke noget entydigt billede af kommunernes indsats på klimatilpasningsområdet. Der er endnu ingen eksplicitte klimatilpasningskrav til kommunerne, og kommunerne er ikke blevet tilført ekstra midler. Sekretariatet vurderer at kommunerne i overensstemmelse med den tidligere regerings klimatilpasningsstrategi har arbejdet ad hoc med klimatilpasning, sådan forstået at de fleste kommuner først har løst problemet, når det er opstået. Kommunale klimatilpasningsplaner kan måske være med til at skabe et større nationalt overblik, men på kommunalt niveau er det vigtigt, at de t- te arbejde ikke kommer til at skygge for at få løst de konkrete, lovgivningsmæssige barrierer, der fortsat er for at løse klimaudfordringerne lokalt. Det er nødvendigt, at kommunerne kan komme længere ned i det praktiske arbejde, altså gennemføre konkrete projekter, der kan være med til at imødegå de skader, som klimaforandringerne forårsager. KL bør fortsat fastholde staten på, at rammerne for at kommunerne kan løse klimaudfordringerne lokalt, skal være på plads, ellers vil arbejdet med klimatilpasningsplanerne være spildt. SIDE 11

12 ./. Vedhæftet er en oversigt sekretariatet har lavet, som et bud på de lovgivningsmæssige barrierer, der skal løses, for at klimatilpasning kan håndteres smidigt på lokalt niveau. Beslutning 5.5. Vindmøller strategi som sikrer en forsat opfølgning af vindmølleaftalen SAG NR.: cef Baggrund I september 2011 behandlede KL s bestyrelse sagen Vindmølleplanlægning - brug for en ekstraordinær KL-indsats. Med et nyt regeringsgrundlag er det åbenlyst, at den nye regering i endnu højere grad end den tidligere satser på vindenergi. Samtidig har den nye regering annonceret en evaluering af opgave- og strukturreformen. Derfor er der gode grunde til, at KL og kommunerne allerede nu viser handlekraft i relation til den aktuelle opgave med forsat at fastholde et fokus på implementering af vindmølleaftalen. Indstilling Det indstilles, at følgende tiltag iværksættes for at modvirke, at flere kommuner ændrer allerede vedtagne kommuneplaner med det formål at undgå opstilling af vindmøller: En ny skrivelse til landets borgmestre, der præciserer vigtigheden af, at det er et fælles kommunalt ansvar, at kommunerne fastholder den vindmølleplanlægning, som allerede er gennemført At KL tager politisk og administrativ kontakt til de kommuner, som for fremtiden måtte lægge op til at ændre deres vindmølleplaner. Sagsfremstilling Kommunerne opfyldte aftalen om planlægning for vindmøller i september sidste år. Men på trods heraf har regeringen et billede af, at kommunernes planlægning i høj grad er præget af, at flere kommuner efterfølgende har ændret deres kommuneplaner eller har indført særregler for at SIDE 12

13 undgå opsætning af vindmøller. Denne opfattelse af, at der er problemer med kommunernes opgavevaretagelse, trives fortsat, uanset at kommunerne under ét har opfyldt vindmølleaftalen. Den nye regering har markeret en forstærket ambition om i endnu højere grad at satse på vindmøller (også på land). Således skal 50 % af Danmarks traditionelle el-forbrug komme fra vind i Der skal altså med stor sandsynlighed i den kommende tid planlægges for endnu flere vindmøller. Endelig har den nye regering annonceret en evaluering af opgave- og strukturreformen. Planlægning for det åbne land herunder for vindmøller var en af de store og vigtige opgaver, som overgik til kommunerne. I den forbindelse og i lyset af regeringens billede af svigt i kommunernes opgavevaretagelse kan det blive en selvstændig udfordring at fastholde, at det er kommunerne, der har planlægningskompetencen i det åbne land. Det er derfor vigtigt, at kommunerne og KL viser handlekraft i relation til opfølgning af vindmølleaftalen. Dette kan gøres på flere måder fx ved en ny informationsskrivelse til landets borgmestre og øvrige kommunalpolitikere, som præciserer vigtigheden i, at det er et fælles kommunalt ansvar, at kommunerne fastholder den vindmølleplanlægning, som allerede er foretaget. Endvidere er det en mulighed, at KL følger udviklingen nøje og tager politisk og administrativ kontakt til de kommuner, som for fremtiden måtte lægge op til at ændre deres vindmølleplaner. KKR vil formentlig også tage opgaven op med at sikre et kommunalpolitisk kommitment. Emnet er på dagsordenen for KL s møde med KKRformandskaberne i oktober Beslutning SIDE 13

14 5.6. Vindmøller evaluering af Garantifond og Køberetsordningen SAG.NR cef Baggrund Energistyrelsen foretager lige nu en evaluering af de fire incitamentsordninger til fremme af vindmølleplanlægningen, som blev indført med VEloven. KL har afgivet høringssvar til evalueringen af Køberetsordningen og Garantifonden. Indstilling Det indstilles, at KL i sit høringssvar tilkendegiver, at: Garantifonden bibeholdes med den foreslåede ændring i relation til havmøller, så det for fremtiden bliver et krav, at et flertal af borgere har fast bopæl i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for en grænse på 16 km fra møllen Køberetsordningen har medvirket til en positiv lokal forankring af vindmøller. På den baggrund bakker KL op om Energistyrelsens anbefalinger, idet de vurderes i endnu højere grad at kunne forbedre køberetsordningen positivt. Sagsfremstilling Der er ingen tvivl om, at der også fremadrettet vil være stor fokus på vindkraft på land. I regeringsgrundlaget for den nye regering er anført, at 50 % af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind i Som en del af VE-loven blev det besluttet, at de fire incitamentsordninger skal evalueres, så Folketinget på den baggrund kan tage stilling til, hvorvidt ordningerne skal justeres for til stadighed at kunne forfølge målet om mere vindenergi. Garantifond Formålet med garantifonden er at lette finansieringsmulighederne for lokale vindmøllelav og dermed forbedre mulighederne for lokalt forankrede vindmølleprojekter og støtte det lokale engagement i udbygningen med vindmøller. I korte træk går VE-lovens garantifond ud på at stille garanti til lokale vindmøllelav eller lokale initiativgrupper for lån, der optages til finansiering af forundersøgelser m.v. med henblik på opstilling af vindmøller. Garantifonden gælder vindmøller på land, som er tilsluttet egen forbrugsinstallation. Endvidere gælder garantifonden for havvindmøller, der er etableret uden for udbud. SIDE 14

15 Energistyrelsen vurderer, at ordningen har virket efter sin hensigt, og at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at ændre ordningen ud over, at der ændres på kriteriet for, hvem der kan ansøge om garantistillelse. I dag er der tale om et bopælskrav til den nærmeste kyststrækning, hvor havmøller er placeret. Fordi det tidligt i et projekt er svært præcist at vide hvor havmøller placeres, foreslås det i det stedet for, at det bliver et krav, at et flertal af borgere har en fast bopæl med kyststrækning indenfor en afstand af 16 km fra møllen. Køberetsordningen Køberetsordningen går i hovedtræk ud på, at opstilleren skal udbyde mindst 20 % af ejerandelene i vindmøller til lokale borgere til kostprisen. Energistyrelsen foreslår, at ordningen udvides med regler om et særskilt informationsmøde afholdt af opstillerne om ordningen, en fælles hjemmeside om alle udbud under ordningen, indførsel af standardannoncer for udbuddene, forlænget udbudsperiode og et øget annonceringskrav. KL har tilkendegivet, at alle metoder er med til at styrke lokalt ejerskab til vindmøller, og KL støtter derfor anbefalingerne. Energistyrelsen foreslår en ændring af reglerne om, hvem der kan købe andele til kostpris for at undgå, at fortrinsretten til ejerandele hindrer spredning i ejerandele. Det foreslås derfor, at fortrinsstillingen gives for 50 andele til beboere inden for 4,5 km fra vindmøllerne. De resterende andele (op til 20 % af et vindmølleprojekt) udbydes herefter til beboere op til 16 km fra vindmøllerne. Endvidere foreslår Energistyrelsen, at forsøgsmøller inddrages i køberetsordningen som anbefalet af Energistyrelsen. KL har i høringssvaret erklæret sig enig i, at en sikring af, at beboere også uden for en afstand af 4,5 km gives mulighed for at købe ejerandele vil understøtte en bredere lokal forankring af vindmøller. En kilometergrænse i stedet for en kommunegrænse som kriterium for, om man er omfattet af køberetsordningen, vurderes også at være det rigtige, idet vindmøllernes synlighed jo ikke tager hensyn til kommunegrænser. Beslutning SIDE 15

16 5.7. Vandplanernes betydning for havne og havneaktiviteter SAG NR.: cef Baggrund En arbejdsgruppe under Naturstyrelsen, hvor både KL og Danske Havne har deltaget, anbefaler en ændring af vandplanerne, således færre områder end forudsat i udkast til vandplaner udpeges som stærkt modificeret vandområde. Det er sekretariatets vurdering, at det vil medvirke til at sikre havnene og havnenes aktiviteter fremover. Indstilling Det indstilles, at: anbefalingen om, at vandplanerne udpeger færre områder som stærkt modificeret vandområder og i stedet giver mulighed for, at der i højere grand udlægges aktivitetszoner og blandingszoner for på den måde i højere grad at sikre havnene og havnenes aktiviteter fremover, tiltrædes KL tilkendegiver over for Naturstyrelsen, at opbakningen til anbefalingen forudsætter, at Naturstyrelsens faglige forudsætninger holder, således denne vejen frem med aktivitetszoner og blandingszoner vil sikre, at eksisterende havneaktiviteter kan forsætte og at nye kan komme til samt at ændringerne ikke har økonomiske konsekvenser for havne og havneaktiviteter. Sagsfremstilling Da udkast til planerne blev sendt i høring, havde KL en række bemærkninger i relation til havne og havne aktiviteter. På det tidspunkt var synspunktet, at det var nødvendigt i endnu højere grad at udpege havne og havneområder som stærkt modificeret vandområde ud fra den forudsætning, at det samtidig ville betyde lempede miljøkrav. Arbejdet i nærværende arbejdsgruppe under Naturstyrelsen har imidlertid vist, at selv om et vandområde udpeges som stærkt modificeret vandområde, får det ikke den ønskede effekt. Det betyder, at på trods af udpegningen, skal den fysisk-kemiske vandkvalitet i hele vandoplandet opfylde de samme krav som i naturlige vandområder. Endvidere vil der være krav om øget monitorering og overvågning i disse områder. Ved i vandplanerne at give mulighed for, at områder inden for de forskellige vandområder i stedet kan udlægges som aktivitetszoner og blandingszoner, vil der for disse områder ikke gælde de miljømål, som gælder for vandområdet i sin helhed. Disse zoner vil i stedet blive reguleret via SIDE 16

17 den lovgivning som er gældende i dag. Det er en forudsætning for denne zonestatus, at: Påvirkningen fra aktiviteterne kun har lokal effekt i det vandområde aktiviteterne foregår Den samlede udstrækning af de områder hvor der finder aktiviteter sted kun udgør en mindre del af det større vandområde, hvori aktiviteterne finder sted og Aktiviteterne ikke hindrer opfyldelsen af miljømålet for vandområdet som helhed. Det er således Naturstyrelsens faglige vurdering, at denne tilgang til vandplanerne i højere grad vil sikre, at eksisterende havneaktiviteter kan forsætte og at nye kan komme til. På baggrund af Naturstyrelsens faglige vurdering, har sekretariatet foreløbigt taget Naturstyrelsens anbefalinger til efterretning og foreslår på den baggrund, at vandplanerne udpeger færre områder som stærkt modificeret vandområder og i stedet giver mulighed for, at der i højere grand udlægges aktivitetszoner og blandingszoner for på den måde i højere grad at sikre havnene og havnenes aktiviteter fremover. Efterfølgende vil der blive igangsat et arbejde, der skal præcisere hvilke prioriteringer og vurderinger, der skal lægges til grund, når det skal afg ø- res, om der kan gives tilladelse til en ny aktivitet og/eller hvilke vilkår den kan gives på. Beslutning SIDE 17

18 6. Sager til forventet efterretning SIDE 18

19 7. Eventuelt SIDE 19