METODEUDVIKLING INDEN FOR JORD- OG GRUNDVANDSOMRÅDET - BEHOV, ERFARINGER OG UDFORDRINGER

Transkript

1 METODEUDVIKLING INDEN FOR JORD- OG GRUNDVANDSOMRÅDET - BEHOV, ERFARINGER OG UDFORDRINGER Biolog Carsten Bagge Jensen Afdelingsleder Nils Bull Region Hovedstaden, Koncern Miljø ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2007

2

3 INDLEDNING De offentlige myndigheder regionerne, kommunerne og de statslige miljøcentre - står overfor nogle væsentlige nye udfordringer inden for jord- og vandområdet i de kommende år. Der er især nye udfordringer i forhold til opgavernes omfang, prioriteringen, koordineringen og organiseringen af indsatsen. Amternes hidtidige kortlægning efter jordforureningsloven har bidraget til, at skønnet over antallet af potentiel forurenede og konstateret forurenede grunde har været stødt stigende i de seneste 15 år. Ved udgangen af 2005 var der kortlagte forurenede grunde, og det er ikke usandsynligt, at regionerne på landsplan samlet skal kortlægge yderligere forurenede grunde de kommende år (1). Endvidere er oprensningerne af de forurenede grunde væsentlig dyrere end hidtil antaget, og ikke mindst de voksende driftsomkostninger i forbindelse med oprensningerne kan blive en trussel mod den samlede indsat, fordi disse vil komme til at beslaglægge en stadig større andel af omkostningerne i forbindelse med den samlede indsat. Endelig vil nye mål for kvaliteten af overfladevandsområderne i forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet vise, at de økonomiske ressourcer, som hidtil er afsat inde for jord- og grundvandsområdet, ikke er tilstrækkelige, hvis overfladevandsområder igen skal være indsatsområder i jordforureningsloven, og hvis der ønskes målopfyldelse inden for overskuelig fremtid. Ud over den økonomiske belastning er det i sig selv en stor udfordring for de nye regioner, at de skal risikovurdere og prioritere et stadig stigende antal forurenede grunde, således at indsatsen sker på det rigtige grunde og herunder ikke mindst, at grundlaget for prioriteringen af indsatsen er gennemsigt for borgere, vandværker og andre interessenter. Dette kræver en langt højere grad af synlighed i indsatsen og prioriteringen af denne end hidtil set. Hidtil er den samlede koordinerede grundvandsbeskyttelse sket via amternes indsatsplanlægning. Det helt afgørende krav til indsatsplanerne har været, at de var baseret på en omfattende geologisk, hydrologisk og kemisk vidensopbygning i amterne og at indsatsen efter vandforsyningsloven var koordineret med indsatsen efter jordforurenings-loven. Det er til ingen nytte, at der først anvendes midler til at rydde en forurenet grund op, hvis det kort tid efter viser sig, at ressourcen må opgives af andre grunde eller omvendt. At amterne har været helt centrale i forbindelse med sikringen af den koordinerede indsats er som bekendt ændret i forbindelse med gennemførelsen af kommunal-reformen. Med kommunalreformen er amternes opgaver i forhold til grundvands-beskyttelsen blevet delt mellem stat, regioner og kommuner. Med lovændringerne som følge af kommunalreformen er det nu de statslige miljøcentres opgave at udarbejde vandplanerne og deres indsatsprogrammer og sikre deres gennemførelse. Kommunerne har fået en væsentlig rolle i forhold til vandplanlægningen i forbindelse med indsatsplanernes og handleplanernes gennemførelse. Regionerne skal varetage den offentlige indsats efter jordforureningsloven. Denne spredning af opgaverne i forhold til grundvandsbeskyttelsen indebærer en stor udfordring. Hvor ansvaret for planlægningen af grundvandsbeskyttelsen hidtil har været placeret hos

4 en myndighed, som samtidig havde både afgørende myndigheds-beføjelser og betydelige økonomiske ressourcer til at sikre gennemførelsen af grund-vandsbeskyttelsen, så er billedet væsentligt mere komplekst, her efter kommunalreformen ikrafttrædelse pr. 1. januar I det følgende vil vi ridse et udpluk af udfordringerne op. For at gøre disse så konkrete, som muligt, vil vi illustrere disse med eksempler fra Region Hovedstaden og fra vores gamle amt Københavns Amt. STATUS FOR REGION HOVEDSTADEN PR. 1. JANUAR 2007 NOGLE NØGLETAL OG PROBLEMSTILLINGER FOR JORD- OG GRUND- VANDSOMRÅDET Hovedstadsområdet er kendetegnet ved en stor befolkning og dermed et stort behov for drikkevand, men også, at der findes store og gode drikkevandsressourcer. Af samme årsag er der udpeget væsentlig større arealer som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) end i resten af landet. 63 % af den nye Region Hovedstadens areal er udpeget som OSD og yderligere 33 % er udpeget som områder med drikkevandsinteresser (OD) i Regionplan Det vil sige, at der samlet indvindes vand inden for 96 % af regionens areal. Samlet indvindes der årligt ca. 80 mio. m 3 inden for Region Hovedstadens område og der forbruges 107 mio. m 3, hvilket giver en selvforsyningsgrad omkring 75 % (2) Samtidig er regionen tæt befolket og tæt bebygget med mange gamle og nye industri-områder med virksomheder, som udgør kendte eller potentielle forureningskilder overfor grundvandet. Baseret på de nuværende erfaringstal skønnes der at være godt mulige forurenede grunde inden for Region Hovedstadens område og forventes at være forurenede i et omfang, så det er nødvendigt at kortlægge disse. Selvom forureningerne på disse grunde langt fra alle udgør en trussel for grundvand og sundhed er der en stor udfordring i at bevare overblikket over trusselbilledet og prioritere indsatsen på disse grunde, så der bliver grebet ind de rigtige steder og i tide. De store mængder data kræver IT-baserede prioriteringssystemer og metoder, som giver regionerne mulighed for at håndtere de mange adresser og prioritere disse på en for omverdenen gennemskuelig måde. Amterne har i efteråret 2006 udviklet den første generation af et GIS-baseret prioriteringssystem (GISP), som er en GIS-baseret appli-kation, som trækker data fra regionernes databaser for forurenede grunde og samtidig for den grundvandsbeskyttende del af prioriteringssystemt anvender GIS-lag, som har betydning for sårbarheden overfor nedsivende forureningskomponenter f.eks. lerlags-tykkelser, størrelse af infiltration, vandkemi mv. Det GIS-baseret prioriteringssystem GISP forventes at blive implementeret i regionerne i løbet af 2007 i halen på, at alle de tidligere amternes data om forurenede grunde sammenkøres i de nye regioner. Med det store antal muligt forurenede grunde er det afgørende, at den fortsatte og resterende kortlægningsproces, som er meget ressourcekrævende, sker i en prioriteret rækkefølge og med en hastighed i Region Hovedstaden, således at der er ressourcer til øvrige vitale og højt målsatte arbejdsopgaver.

5 Kombinationen af den intensive indvinding af drikkevand i hovedstadsområdet, de mange gamle og nye industriområder og den høje befolkningstæthed i regionen medfører, at en omfattende grundvandsbeskyttende indsats i forhold til forurenede grunde er nødvendig også i de kommende år, hvis en stor indvinding af rent drikkevand fortsat skal kunne opretholdes i regionen. Det er derfor et særligt kendetegn ved de allerede vedtagne grundvandsbeskyttende indsatsplaner og ved de kommende inden for hoved-stadsområdet og til dels i øst Danmark generelt, at indsatsen i forhold til de forurenede industrigrunde punktkilderne har en dominerende placering økonomisk. I de øvrige regioner især mod vest - har det hidtil været mulig at flytte indvindingen af drikkevand til uforurenede områder, hvis eksisterende boringer blev forurenede. Inden for Region Hovedstaden er der kun yderst begrænsede muligheder for at finde nye indvindingsoplande. De samlede omkostninger i forbindelse med kortlægningsundersøgelser, videregående undersøgelser samt etablering og drift af afværgeforanstaltninger på forurenede grunde inden for Region Hovedstadens område er med de nuværende kendte oprensningsmetoder i skønnet til i størrelsesordenen 4-5 mia. kr. Dette beløb dækker kun indsatsen i de i jordforureningsloven udpegede indsatsområder, der omfatter de væsentligste grundvandsressourcer og indeklimaet i boliger. Med Region Hovedstadens budget på i mio. kr. årligt vil det ved anvendelse af de nuværende oprensningsmetoder tage år før oprensningen er gennemført, eksklusiv den godt årige gennemsnitlige driftstid, som er gældende med de nuværende oprensningsmetoder. Om dette er en tilstrækkelig hurtig indsats er der ingen, der ved i dag. Selvom antallet af boringer, som er lukket pr. år, har været faldende inden for den seneste 10 års periode, må vi jævnligt konstatere, at boringer bliver lukket af især forureninger med chlorerede opløsningsmidler, som er gamle. Vi har ligeledes en grundvandsalder på det indvundne drikkevand på år. På denne baggrund er en samlet oprensningstid på år for de forureninger, som udgør en væsentlig trussel, næppe tilstrækkelig i Region Hovedstaden. Skal vi undgå at vigtige drikkevandsressourcer bliver sat til i de kommende år, er det derfor vigtig, at vi, dvs. de offentlige myndigheder, griber opgaven an, så de forureninger, som udgør en væsentlig og afgørende trussel for grundvandsressourcens og drikke-vandets kvalitet, bliver fundet og håndteret i tide. Forudsætningen for dette er, at der i forbindelse med ressourcekortlægningen og gennemførelsen af indsatsplanerne skabes et samlet vidensgrundlag, der omfatter tilstrækkelig viden om samtlige forureningskilder, som udgør en trussel for grundvandsressourcen i indvindingsoplandene, og som er tilstrækkelig detaljeret til at angive hvilke forureningskilder, der er de væsentligste, hvilke der bør ryddes op først og i hvilket omfang de skal ryddes op. At vi ikke overser de væsentligste forureningskilder er en vigtig forudsætning for, at investeringerne i indsatsplanerne giver den fulde gevinst i form at rent drikkevand. En anden hel central metode til at ændre det økonomiske og tidsmæssige perspektiv på undersøgelser og oprydning er i de kommende år at satse på udvikling af mere effektive og hurtigere oprensningsmetoder. Mange af de eksisterende oprensningsmetoder er omkostningstunge, langsommelige og stærkt grundvandsforbrugende. Lange gennemsnitlige driftshorisonter for oprensningsprojekterne bevirker endvidere at udgifterne til drift af afværge har været stødt

6 stigende i amterne. Samlet ligger udgifterne til drift af igangværende oprensninger (afværgeanlæg) i Region Hovedstaden på i størrelses ordenen 20 % af det samlede driftsbudget i Og denne procentdel vil stige i de kommende år, hvis der ikke sker massiv optimering og metodeudvikling! Udfordringer og udviklingsbehov Følgende grundlæggende udfordringer har med stadig større styrke markeret sig inden for jordog grundvandsområdet de senere år: Det store og stadig større antal forurenede grunde, som udgør en trussel for grund-vand og indeklima har tydeliggjort, at det er afgørende, at kortlægning, undersøgelser og afværgeindsats sker i den rigtige rækkefølge og i et omfang så det giver mest grundvand og sundhed for pengene. Dette stiller store krav til de offentlige myndigheders risikovurderings- og prioriteringsmetoder i de kommende år og der er fra befolkningens side yderligere et stigende pres på, at prioriteringen af den offentlige indsats er transparent. De eksisterende oprensningsmetoder er for omkostningstunge, langsommelige og stærkt grundvandsforbrugende. Hvis det økonomiske og tidsmæssige perspektiv på undersøgelser og oprydning skal ændres er der i de kommende år et stort behov for at både anvendelsen af de eksisterende metoder optimeres og at der sker udvikling af mere effektive og hurtigere oprensningsmetoder Der er behov for, at de offentlige myndigheder er markant tydeligere vedr. behovet for en beskyttende indsats og effekterne en beskyttende indsats. Kommunalreformen og en række EU-direktiver øger fokus på, at den samlede indsats inden for jord- og vandområdet er koordineret og at denne kun kan lykkedes, hvis miljømyndighederne arbejder tæt sammen om at beskrive behovet for indsat og koordinerer den efterfølgende faktiske indsats. Konfronteret med disse udfordringer har flere amter inden for de seneste år fundet det nødvendigt at sætte øget fokus på den grundvandsbeskyttende indsats via strategiudvikling for den samlede indsats. I Københavns Amts grundvandsstrategi, som blev vedtaget i 2003, havde vi en særlig fokus på punktkildeproblematikken, kravet til en samlet koordineret indsats, behovet for øget metodeudvikling og bedre økonomiske værktøjer. I Københavns Amt var de væsentligste punkter i grundvandsstrategien ønsket om: En tæt koordination i forbindelse med kortlægningen af grundvandsressourcen og kortlægningen af de grundvandstruende forureninger Udvikling af nye metoder til risikovurdering og prioritering af indsatsen både på regionalt niveau og i de enkelte indvindingsoplande og indsatsplanerne for disse. Øget teknologiudvikling med øget fokus på udvikling af billigere og mindre driftstunge afværgetiltag, gerne i samarbejde med forskningsinstitutioner og private parter.

7 Udvikling af nye værktøjer, der kan belyse konsekvenserne af en grundvands-beskyttende indsats såvel miljømæssigt som økonomisk med henblik på at styrke de politiske beslutningsgrundlag. Som det fremgår, var det amtets hensigt at skabe ny viden og teknologi på jord- og grundvandsområdet i samarbejde med forskningsinstitutioner og private parter. Denne tilgang til den jord- og grundvandsbeskyttende indsats var formuleret som en del af amtets strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning. I denne strategi er et af hovedformålene at skabe ny viden via samarbejder og vidensdeling. Både inden for sundhedssektoren og miljøbeskyttelsen er det offentlige en væsentlig interessent som kan bidrage til udviklingen af nye metoder og teknologier. Københavns Amt indledte derfor et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Institut for Miljø og ressource samt entreprenører og rådgivere, om at udvikle konkrete afværgeteknologier, og risikovurderingsmetoder, som var rettet mod at afværge grundvandstruende jordforureninger. Ideen var, at flere parter med fælles interesse kan dele omkostningerne og bidrage med ideer og erfaringer i forbindelse med udviklingsarbejdet. Samarbejdet mellem Miljø og Ressourcer på DTU og Københavns Amts indeholdt tre konkrete samarbejdsområder: Udvikling af risikovurderingsmetoder Udvikling af biologiske oprensningsmetoder (reduktiv dechlorering) Frakturering og oprensning af lavpermeable aflejringer Udvikling af risikovurderingsmetoder Når der planlægges aktiviteter (udarbejdelse af indsatsplan, afværge mv.) i et indvindingsopland er der behov for at gennemføre en samlet vurdering af indsatsens effekt. Der var i samarbejdsprojektet en forventning om, at nye risikovurderingskoncepter kan være med til at reducere det samlede afværgebehov og minimere de samlede driftsudgifter. Dette kan først og fremmest ske ved: at indsatsen målrettes mod de lokaliteter, der udgør den største trussel at der foretages en vurdering af det samlede behov for indsats i et indvindingsopland kan indsatsen f.eks. målrettes mod bestemte lokaliteter og udelades eller begrænses på andre lokaliteter generelt bedre vurderingsmetoder i forhold til hvor meget der skal ryddes op bedre procesforståelse i forhold til forureningsspredning og kvantificering af stoffluxe En formidling af resultaterne i samarbejdsprojektet, som har haft Nærum Vandværks indvindingopland som værkstedsområde, kan ses på: Sara.er.dtu.dk (3) Udvikling af mikrobiologiske oprensningsmetoder (reduktiv dechlorering) Denne del af samarbejdsprojektet havde til formål at forbedre det procesmæssige grundlag for reduktiv deklorering. Forekomsten af relevante mikroorganismer blev undersøgt på en række lokaliteter i Københavns Amt. Data blev sammenstillet med bl.a. redoxforhold. Potentialet i at anvende reduktiv deklorering på forureninger med chlorerede opløsningsmidler blev vurderet i

8 et litteraturstudium og på 12 konkrete lokaliteter. Forundersøgelser og fuldskala oprensninger er under planlægning og igangsat på 3 af de bedst egnede lokaliteter. Frakturering og oprensning af lavpermeable lag På landsplan er moræneler den mest udbredte jordart og på 8 ud af 10 forurenede grunde inden for det tidligere Københavns Amt er der moræneler. Forureningskomponenter binder sig tæt til disse lavpermeable jordarter og forureninger i disse er den helt store udfordring i de kommende år. Dette delprojekt under samarbejdsaftalen havde til formål at belyse potentialet af pneumatisk frakturering dvs. kunstig sprækkedannelse ved hjælp af påføring af et højtlufttryk, som er en metode til at forbedre oprensning af lavpermeable aflejringer. Pneumatisk frakturering er for første gang i Danmark blevet afprøvet på en morænelerslokalitet i Hedehusene og en gytjelokalitet i Glostrup. Fraktureringerne blev udført af det amerikanske firma ARS Technologies, Inc., da ingen danske entreprenører på nuværende tidspunkt er i besiddelse af udstyr og know-how til at udføre pneumatisk frakturering. NIRAS var rådgiver på projektet. En væsentlig del af projektet er koncentreret om en generel karakterisering af sprækker og metoder til at dokumentere stofspredning efter frakturering. Konklusionen på delprojektet er, at pnumatisk frakturering har potentiale til at skabe billigere og hurtige oprensninger i lavpermeable aflejringer. Vi har i projektet fået de første erfaringer med tætheden af både naturlige og kunstige sprækker under danske forhold. Sammenholdt med erfaringer fra Fyns Amts og Miljøstyrelsens teknologi-puljeprojekt er vi derfor kommet et godt hug videre i forhold til at kunne vurdere behovet for sprækketæthed set i relation til de ønsker, vi har til kortere oprensningstider. Dette er forudsætningen for at kunne dimensionere fuldskala oprensninger med reduktiv deklorering som metode, som har nogle realistiske bud på oprensnings-horisonter. En formidling af resultaterne i for delprojekterne om reduktiv deklorering og frakturering af lavpermable aflejringer kan ses på: Sara.er.dtu.dk Udfordringer i den nye arbejdsdeling mellem statslige miljøcentre, kommuner og regioner Der er på baggrund af de positive resultater grund til at fastholde og udvikle elementerne i det begyndende udviklings og strategiarbejde, som skitseret tidligere i dette indlæg. Men hverken miljøcentre kommuner eller regioner bør isoleret udvikle strategier. Erfaringerne fra samarbejdet i amterne mellem fagfolk, som forestår den gebyrfinansierede ressourcekortlægning og indsatsplanlægningen og fagfolk, som udfører kortlægning, undersøgelser og afværge i regi af jordforureningsloven, har vist, at der er en klar synergieffekt for begge områder. Kortlægnings-, undersøgelsesstrategier og oprydningsstrategier kan f.eks. målrettes yderligere ved at blive under-støttet af modelkørsler med stofspredning- og grundvandsmodeller. Og opstillingen af vigtige indsatstemaer i forhold til indsatsen mod forurenede grunde bliver kun tilstrækkelig dybtgående, når jordforureningsfolk bidrager med detaljerede risikoanalyser på lokalitets- og oplandsniveau.

9 Tidligere var de faglige kompetencer samlet i amterne. Fra den 1. januar 2007 er opgaver og discipliner delt ud på tre myndigheder. Det kommende samarbejde mellem de statslige miljøcentre og regionerne er afgørende for, at kommunerne får det rigtige grundlag for deres handleplaner i henhold til de kommende vandplaners indsatsprogrammer og for indsatsplanerne i henhold til vandforsyningsloven. Her bliver det også vigtigt for dialogen mellem interessenterne inden for jord- og grundvandsområdet, at der udvikles nye fælles værktøjer inden for området. F.eks. kan der være brug for fælles økonomiske analyseværktøjer, som på en formidlet og gennemskuelig måde kan belyse omkostninger og gevinster ved forskellige typer af indsatser. KONKLUSION I indlægget har vi fremhævet nogle væsentlige udviklingsbehov, som eksisterer inden for jordog grundvandsområdet. Resultaterne af det hidtidige udviklings- og strategi-arbejde inden for området har vist, hvilken afgørende betydning det har, at store offentlige interessenter går ind og definerer de særlige og konkrete behov for udvikling, som det offentlige har. Endvidere er det væsentlig, at de offentlige myndigheder koordinerer og arbejder tæt sammen om fremtidens miljøindsats. Københavns Amts samarbejde med DTU er et eksempel ud af flere på, at målrettet forskning inden for inden for jord- og grundvandsområdet hurtig giver resultater. Offentlig udvikling og dynamik understøttet af tætte samarbejder mellem de offentlige myndige, forskningsinstitutioner og private parter er en vigtig forudsætning for en succesfuld beskyttelse inden for jord- og vandområdet i fremtiden. REFERENCER 1) Miljøstyrelsen Redegørelse om jordforurening Depotrådet 2) Opgørelser fra seneste vandressourceplaner fra Københavns og Frederiksberg Kommuner, Frederiksborg og Københavns Amter. 3) Sara.er.dtu.dk

10