Historie B KVUC, h3hib218, uge Enevælde, oplysning og revolutioner. Louise Frimann Jensen,
|
|
- Simon Mølgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 B Enevælde, oplysning og revolutioner
2 Indhold Intro... 2 Problemformulering... 2 Redegørelse... 2 Analyse... 3 Europa og de engelske kolonier... 5 Diskussion og vurdering... 5 Konklusion... 6 Litteraturliste... 6 Bøger... 6 Hjemmesider
3 Intro I denne opgave vil nedenstående spørgsmål udforskes med udgangspunkt i Frankrig og USA samt inddragelse af John Locke og Charles-Louis de Secondat Montesquieus tanker og filosofiske ideer. Problemformulering Hvilke nye tanker og ideer opstod under oplysningstiden og hvilke konsekvenser havde disse for samfundet og styrerformerne i USA og Europa. Redegør for de samfundsstrukturer og den styreform som oplysningstidens tænkere levede i. Analyser de nye tanker og ideer der opstod i oplysningstiden. Hvorfor opstod de og hvordan blev de modtaget? Vurder hvilke konsekvenser oplysningstidens nye tanker og ideer fik for samfundsstrukturerne og styreformerne i USA og i Europa Redegørelse Redegør for de samfundsstrukturer og den styreform som oplysningstidens tænkere levede i. I 1600-tallets Frankrig blev magten samlet hos fyrsten/kongen. Før denne tid havde samfundet været opdelt i feudale lag, men man bevægede sig nu hen imod et stændersamfund med en centraliseret magt - en magt som skulle ligge hos kongen. Stændersamfundet var delt op i 1., 2. og 3. stand. Under denne nye samfundsstruktur, enevælden, opstod nu en opdeling af tredje stand - Borgerskabet, som var den høje og nye del samt proletariatet som var den lave. De tre stænder fortæller noget om hvem der lå hvor i samfundet. 1. standen, som var adlen, 2. standen, som var gejstligheden og 3. standen, som var resten af befolkningen. 3. standen var stadig den store befolkning, men det var her der skete de største forandringer. Man flyttede blandt andet fra landet til byen på grund af teknologiens udvikling. I byen kunne man specialisere sig på områder, for eksempel som håndværkere og købmænd. Denne nye gruppe var samfundets middelklasse - altså de øverste i 3. standen (borgerskabet). Selvom de franske bønder (både borgerskabet og proletariatet) havde bedre vilkår end andre europæiske bønder, så afgang mange ydelser stadig af dem. De betalte både tiende til kirken, skat til kongen og afgifter til adlen. Hverken 1. eller 2. stand betalte skatter eller afgifter - til gengæld havde de monopol på de gode jobs, såsom embeder i hoffet og i statsadministrationen. Også 1. standen blev udsat for forandringer. Blandt andet stilede kongen efter at samle de forskellige fyrstedømmer til én nation. Det svækkede adlen og dens indflydelse - blandt andet fik kongen sin egen hær og var ikke længere afhængig af adlens. Pengeøkønomien voksede også på grund af de religionskrige der hærgede, samt kongens indførelse af merkantilismen. Hvor kirken tidligere havde haft stor indflydelse på hele samfundet er den stærkt svækket, grundet reformationen. Kongen får kontrol over kirken og overtager dens jord samt bønderne der tilhører jorden. Kirken kaldtes nu statskirke og blev efterladt med den åndelige magt, hvor de før i tiden både havde den åndelige og den verdslige. 2 Kongen havde den suveræne magt - det vil sige både den udøvende, den dømmende og den lovgivende samt den verdslige, hvilket skabte gnidninger i samfundet og fik datidens filosoffer til at stille spørgsmål omkring, hvordan det kunne retfærdiggøres at én person skulle sidde med al magten, når der samtidig var så stor ulighed i resten af samfundet.
4 Analyse Analyser de nye tanker og ideer der opstod i oplysningstiden. Hvorfor opstod de og hvordan blev de modtaget? For at forstå hvorfor naturfilosoffen, John Locke, og baronen, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, fik de ideer, som senere hen forandrede samfundet, man tage samtiden i betragtning. Locke blev født i 1632 i England i et samfund med stor ulighed. Efter at have været landsforvist i 1680 erne vendte han tilbage til England og påstod at magten ikke skulle ligge hos kongen, men hos folket. 1 Locke udgiver i 1690 Two Treaties of Government, 2 hvori han beskriver sine ideer, omkring hvordan fremtidens samfund bør være bygget op. Blandt andet mener Locke, at alle mennesker er født lige og derfor bør alle være lige for loven - kongen såvel som 3. standen. Det nævner han i artikel 134 ( ) og ingen ed til nogen som helst fremmed magt eller nogen underordnet indenlandsk magt kan fritage noget medlem af samfundet fra hans lydighed overfor den lovgivende magt ( ). Det vil sige at ingen kan frasige sig at være lige for loven hvis man er en del af samfundet, uanset om man er en fremmed magt eller en indenlandsk magt. Også i artikel 135, skriver Locke således: Således står naturens lov som en evig rettesnor for alle mennesker, lovgivere såvel som andre. 3 Kongen og alle tre stænder skal altså være underlagt de samme regler og love. Locke definerer begrebet borgersuverænitet. Det vil sige at magten ligger hos folket i sidste ende, at folket vælger hvem de vil overgive deres magt til samt at folket har magten til at vælge en ny magthaver, hvis de finder det nødvendigt. Landets magthavende skal styre landet, med samfundets vel i centrum og kan denne ikke opfylde dette kriterie, må folket have lov at vælte magten og vælge en ny. Dette er et tillidsbånd mellem magthaver og borger - også kaldet samfundspagten. ( ) menneskene overdrager al deres naturlige magt til det samfund, som de træder ind i, og derfor lægger fællesskabet den lovgivende magt i de hænder, det finder velegnede, i tillid til, at de vil blive styret efter faste love ( ) 4 3 Når folket har valgt hvem de vil overgive deres magt til, skal denne magt, ifølge Locke, sørge for samfundets velbefindende. Aldrig må magten terrorisere eller fattiggøre dets borgere, da magten er valgt, for at sørge for samfundets vel samt. Som Locke skriver: Dens magt er i sine yderste grænser indskrænket til samfundets almene vel. 5 Locke udtaler også, at ingen magt, må modsætte sig eller stille spørgsmål, ved menneskets medfødte, grundlæggende rettigheder. ( ) da naturens grundlæggende lov er bevarelsen af menneskeligheden, kan ingen menneskelig forordning, der går imod den, være gyldig. 6 Derfor må ingen magt, blandt andet, tage borgerens ejendom fra ham, uden borgeren godkender det. Ifølge Locke er mennesket nemlig født lige og med retten til at eje sin ejendom 7. Dette skaber en tryghed i samfundet, som Locke mente var et grundkriterie for at gå fra naturtilstanden til det ordnede samfund - altså en del af samfundspagten. Lockes forestilling om hvad der var før, altså naturtilstanden, kan beskrives som en forestilling om hvad mennesket var og hvordan dets samfund var indrettet, før det ordnede samfund (stater og nationer) overtog. Den stærkeste overlever -strategi, med adelen og kirken i toppen og bønderne i bunden. I forbindelse med, at gå fra naturtilstand til samfundspagten, formulerede Locke altså, det tidligere nævnte begreb, borgersuverænitet. Opsummeret mente Locke, at den absolutte suverænitet lå hos befolkningen og ikke hos kongen. Kongen skulle ville folket det bedste og kunne eller ville han ikke det, skulle folket have lov at tilbagetrække sin magt og overgive 1 Verden indtil 1914, side Two treatises of Government, Verden indtil 1914, side 193
5 den til en anden. Derudover mente Locke at mennesket var født med fundamentale rettigheder (frihed, lighed og ejendom), hvilket er i kontrast til tiden før enevælden, hvor menneskesynet var knap så positivt, i og med at mennesket blev set som et redskab, som ikke kunne stige i rang/stænd. I forlængelse af John Lockes ideer, udtalte og nedskrev Baron Montesquieu sine egne tanker og ideer til hvordan han mente at samfundet skulle indrettes. Montesquieu formulerede blandt andet tankerne bag magtens tredeling. Han var stor modstander af enevælden og dens fordeling af samfundet og udgav i 1748 værket De l esprit des lois (Om lovenes ånd), hvori han beskriver den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt - altså de tre sektorer som han mener en moderne stat skal have. 8 Denne opdeling af magten, skulle sikre borgeren frihed, lighed og retfærdighed - en viderebygning af Lockes tanker. Den politiske frihed er for en borger den sindets ro, som kommer af den forvisning, enhver nærer til sin sikkerhed, og for at man skal have denne frihed, må styret være sådan indrettet, at ingen borger behøver at frygte for nogen anden borger. 9 Allerede her beskriver Montesquieu hvordan en opdeling af magten, kan føre til tryghed i samfundet, da ingen behøver frygte andre - så længe man overholder landets love og regler. Man må dog tage til sig at det er underforstået at alle er underlagt de samme love og at de tre magtsektorer holder hinanden i skak. Der er ingen frihed, hvis den dømmende magt ikke er adskilt fra den udøvende. Hvis den var forenet med den lovgivende, ville magten over borgernes liv og frihed være vilkårlig; thi dommeren ville være lovgiver. 10 Hvis magten er adskilt, mener Montesquieu altså ikke at borgeren bør frygte en eventuel retssag, da det ikke er dommeren der udformer lovene, men blot afsiger dom. Under enevælden lå al magt hos én person, eller slægt, og denne kunne tyrannisere samfundet efter egne præferencer. Videre i sit værk snakker Montesquieu om, at den dømmende magt bør ikke være tillagt en permanent domstol, men skal udøves af personer, der udtages ved lodtrækning blandt folket. 11 Igen påpeges der, at det er selve sektoren, man som borger bør frygte, og ikke det enkelte menneske der sidder der, da dét menneske skal overholde de regler, som de to andre sektorer har forudbestemt. Afslutningsvis understreger han igen hvordan samfundet ikke ville være et trygt sted, hvis ikke magten opdeles. Hvis det var dommerens private mening, ville man leve i samfundet uden præcist kendskab til de forpligtelser, man dermed havde påtaget sig 12 Det er den samme indstilling man ser hos Locke. Tryghed handler om faste regler for alle i samfundet på tværs af stænder. Montesquieu påpeger også, at alle borgere i samfundet skal have ret til at stemme på deres foretrukne magtrepræsentanter - dog ikke laveste stænder. Magten skal altså stamme fra folket, som skal vælge hvem der skal sidde hvor. Denne form for direkte demokrati fratager dog folket deres ret til at forme samfundet, da de har overgivet deres magt til repræsentanterne. ( ) alle borgerne i hvert distrikt bør have ret til at afgive deres stemme ( ) med undtagelse af dem, der befinder så på et så lavt stade, at de ikke anses for at have egen vilje. 13 Hvad Locke og Montesquieu er enige om er, at magten skal centraliseres for at opnå størst borgertryghed i samfundet. Locke anlægger nogle demokratiske ideer i sin samtid, som Montesquieu bygger videre på. Disse ideer blev modtaget med forskellige meninger - adlen var blandt andet meget imod disse filosoffers ideer, da de i så fald, på papiret, ville blive ligestillet med 3. standen, samt miste deres privilegier. 4 8 Verden indtil 1914, side De l esprit des lois,
6 Europa og de engelske kolonier I den amerikanske uafhængighedserklæring, fra 4. juli 1776, kan man finde store ligheder til både John Locke og Baron Montesquieus samfundsideer. ( ) alle mennesker er skabt lige. 14 er et af Lockes fundamentale udtalelser. Dette nævnes flere gange i den amerikanske uafhængighedserklæring og i flere afsnit. Også nedskrevet i uafhængighedserklæringen er, ( ) regeringer er oprettet mellem mennesker for at sikre disses retfærdigheder idet de udleder deres berettigede magt af de regeredes samtykke 15 samt ( ) når en regeringsform bliver for ødelæggende for disse formål, er det folkets ret at ændre eller afskaffe den og indsætte en ny regering. 16 Dette kan koble på Lockes ide om borgersuverænitet - at magten i sidste ende ligger hos folket. Montesquieus tanker kan også genkendes i uafhængighedserklæringen, fortsat i samme citat. ( ) når en regeringsform bliver for ødelæggende for disse formål, er det folkets ret at ændre eller afskaffe den og indsætte en ny regering, baseret på sådanne grund sætninger og med magtbeføjelser organiseret på den måde, som efter dets opfattelse mest sandsynligt vil bringe dem sikkerhed og lykke. 17 Her refereres til Montesquieus ideer om, at samfundets borgere først finder tryghed og sikkerhed, når magten opdeles og organiseres og ikke ligger i hænderne på én. Diskussion og vurdering Vurder hvilke konsekvenser oplysningstidens nye tanker og ideer fik for samfundsstrukturerne og styreformerne i USA og i Europa. Da den amerikanske uafhængighedserklæring var inspireret af de europæiske tanker, virker det naturligt at tænke, at disse tanker ville finde vej tilbage til Europa - hvilket de også gjorde, blot 13 år efter. Den franske menneskerettighedserklæring, Décleration des Droits de l homme et du Citoyen er skrevet af den franske nationalforsamling - altså det franske folks repræsentanter, blev sammenfattet i 1789 og denne er inspireret af den amerikanske uafhængighedserklæring. 5 De britiske kolonier startede en politisk revolution, blandt andet fordi de var utilfredse med det monopol englænderne havde mellem kolonierne samt de toldregler der var indført. Kolonierne ønskede indflydelse men da den engelske konge ikke ville bukke for dem, valgte de i stedet at gøre oprør. Dette endte i 1776 med amerikanernes uafhængighedserklæring. En revolution som europæerne blev inspireret af. Kolonierne havde ikke blot tænkt tankerne, men ført dem ud i livet. Efter den franske revolution var stændersamfundet nedlagt og på papiret var alle nu lige med de samme rettigheder, tale- og trykkefrihed, religionsfrihed og retssikkerhed. Dog galt dette ikke for de helt fattige og kvinder, som stadig ikke fik nogen politisk indflydelse. Forfatning af 1791 gjorde Frankrig til et kongedømme med en grundlov. Folket skulle repræsenteres af borgerskabet og den lovgivende magt skulle ligge hos nationalforsamlingen, som var mænd over 25 år, som betalte en minimumsbeløb skat. Den udøvende magt skulle være hos kongen. Kun de store skatteydere kunne komme i betragtning til at få valgret i nationalforsamlingen. Proletariatet var dog ikke tilfredse med denne løsning og rejste stærk kritik. 3. standen, som før var gået sammen og dannede en alliance, havde kun denne alliance fordi de havde en fælles fjende (kongen.) Da han var væltet havde de pludselig forskellige mål - den ene politiske og den anden sociale. 14 Declaration of Independence,
7 Den franske revolution blev set som en helt ny æra i menneskets historie hvor der blev gjort op med fortiden. Udgangspunktet i menneskets tidsregning var ikke længere år 0 (Kristus), men i stedet 1792 (republikkens grundlæggelse). Konklusion Man kan ud fra ovenstående analyse konkludere at, de europæiske tænkere og filosoffer, var en årsagsforklaring til de radikale ændringer af samfundet. Samfundet var ulig opdelt flere steder og da de engelske kolonier krævede indflydelse, som blev nægtet, startede maskineriet. Revolutionerne begyndte og spredte sig på verdensplan, med centrum i de europæiske tænkere; John Locke og Baron Montesquieu. Litteraturliste Bøger Bryld, Carl-Johan Verden før i dansk perspektiv Udgave. Forlag Bossuet, Jacques-Bénigne Statsforhold, uddraget af selve ordene i den hellige skrift 1709 Voltaire (Oversat af Jørgen Olsen, 2008) Om religiøs tolerance 1761 Hjemmesider John Locke Udgivet af Carl Henrik Koch for Den Store Danske Internetadresse: /Filosofi/De_store_systematikeres_tidsalder,_1600- t./filosoffer_1600-t._-_biografier/john_locke Besøgt d Décleration des Droits de l homme et du Citoyen Udgivet af Danmarkshistorien.dk Internetadresse: Besøgt d Montesquieu, Charles-Louis de Secondat (Oversat af Erik Rasmussen, 1973) Om lovens ånd 1748 Locke, John (Oversat af Niels Henningsen, 1996) Anden afhandling om styreform 1690 Declaration of Independence Udgivet af Gyldendal Internetadresse: klringen.aspx Besøgt
Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789
Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og problemformulering...3 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring..
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereMontesquieu og magtens tredeling
Montesquieu og magtens tredeling Thomas Mark de Laine, historieopgave, 19. februar 1999 Noter er markeret med et tal i parentes som f.eks. her (13), hvor der henvises til note 13. 1. Indledning I indeværende
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2017 VUC Vestegnen Hfe
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereEuropa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC
Læs mereRedaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17
Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2020 Institution Marie Kruses Gymnasium, Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Adrian
Læs mereReligion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereEN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK
EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mere1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.
OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Tirsdag den 7. juni 2016 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til indfødsretsprøven
Læs mereBenny Jacobsen Ove Outzen. Liv i Danmark 2. Columbus. Samfundsfag på B-niveau
Benny Jacobsen Ove Outzen Liv i Danmark 2 Samfundsfag på B-niveau Columbus Indhold Kapitel 1 Fra politikerstyre til markedsdemokrati 5 Fra enevælde til demokrati 6 Det organiserede demokrati 10 Fire-partisystemet
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2020 Erhvervsgymnasiet
Læs mereLige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7
Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde
Læs mereEmne: Kampen om magten i oplysningstiden:
Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt
Læs mereformulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed
Gruppearbejde om et forløb. Oplysningstid og revolution. 1.a. 3 faglige mål: formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid inddrag ny skriftlighed dokumentere viden om forskellige
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereDato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereØnsker til en ny grundlov
Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en
Læs mereFornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN
Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet
Læs mereKalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.
Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre
Læs mereOpgaveark Grundloven. Gem dette opgaveark, da du skal bruge arket de næste 5 lektioner og til sidst, for at skrive din grundlovstale i lektion 4 og 5.
Opgaveark Grundloven Gem dette opgaveark, da du skal bruge arket de næste 5 lektioner og til sidst, for at skrive din grundlovstale i lektion 4 og 5. Lektion 1 Du skal nu sammen med klassen se danmarkshistoriens
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereBo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af
Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk
Læs mereDemokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne
100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereDet internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER STYREFORMER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvad er enevælde? 2.
Læs mereBRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8
SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.
Læs mereOversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Læs mereArbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins
Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereDig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3
Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet
Læs mereEksamensdato: Forberedelse: Lokale: Eksamination: Lokale: Historie B. Efterår Louise F Jensen
Eksamensdato: Forberedelse: Lokale: Eksamination: Lokale: Historie B Efterår 2018 Louise F Jensen 171307 1 INTRODUKTION TIL HISTORIE/KAMPEN OM HISTORIEN Fortid vs Historie Fortid: Det der er sket før nu.
Læs mere1. Indledning. 1.1.Problemformulering
1. Indledning Jeg vil i denne opgave redegøre for forskellige opfattelser af politisk deltagelse. Dette vil ske med udgangspunkt i liberalismen og republikanismen samt i deres fælles undervarianter; beskyttende
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmene 2. Mens du ser filmene 3. Efter du har set filmene
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereBorger- og frihedsrettigheder en introduktion
Artikel Borger- og frihedsrettigheder en introduktion Af Antje Gimmler, professor og forskningsleder ved Center for Anvendt Filosofi, Aalborg Universitet Jeg takker Line Kollerup Oftedal, cand. Mag. i
Læs mereMenneskerettighederne
1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december
Læs mereSide. 1. Tavlhøjcenteret
Side. 1 16 Tavlhøjcenteret Side. 2 Pas Pas har været anvendt så langt tilbage som i 1500tallet, men skulle bruges ved forskellige former for grænser. Hvis man kort skal karakterisere, hvad et pas er, så
Læs mereNr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50
Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige
Læs mereHvis demokratiet skal begrænses
Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,
Læs mereTIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne
Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T. Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2002 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny
Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2002 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny Del/delprøve/fase: 1. år af grunduddannelsen
Læs mereFøropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.
Læs mereUdvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 7.6.2019 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1315/2015 af Zoltan Lomnici, ungarsk statsborger, og 4 medunderskrivere, om den slovakiske lov
Læs mereRevolutionen er i fuld gang
Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet
Læs mereBilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018
Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018 Sværhedsgraden for de enkelte spørgsmål beskriver, hvor mange procent af prøvedeltagerne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015/2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Filosofi C Frederik Bo
Læs mereDet besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen
Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov
Læs mereNej til patentdomstolen
Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.
Læs mereSpil med kategorier (lange tekster)
Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.
Læs mereDansk, læsning og retskrivning FP9
Dansk, læsning og retskrivning FP9 Folkeskolens prøver Retskrivning Fredag den 4. maj 2018 kl. 9.00-10.00 Ved prøven må der anvendes trykte og elektroniske ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereMerons Riges Grundlov
Merons Riges Grundlov Kapitel 1 Kongen og Hans Repræsentanter 1. Denne Grundlov gælder for alle dele af Merons Rige. 2. Regeringsformen er Monakisk, og alt magt over Merons rige ligger hos Kongen. Arvefølgen
Læs mereDOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 *
BOURGARD DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 * I sag C-172/02, angående en anmodning, som Cour de cassation (Belgien) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2m hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Læs mereArne Mørch: Samarbejde mellem oldtidskundskab og religion
Arne Mørch: Samarbejde mellem oldtidskundskab og religion Oldtidskundskab: I læreplanen for oldtidskundskab står der blandt andet, at eleverne skal kunne: analysere og fortolke oversatte græske og romerske
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereKEND DIN RET RETSLEX
KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er
Læs mereUndervisningsforløb STATSKUPPET
Undervisningsforløb STATSKUPPET Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Statskuppet 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereÅrsplan for faget: Historie skoleåret 2013/14
Årsplan for faget: Historie skoleåret 2013/14 Årsplanen for historie i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2013/2014 er udarbejdet på baggrund af skolens værdier, samt trin og slutmål for faget. Skema
Læs mereSide 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj-juni 2019
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HHX Ringkøbing, Uddannelsescenter
Læs mereKlasser og kasser Socialgrupper
Klasser og kasser Klassebegrebet forbindes ofte med Karl Marx. Hans grundtese var, at man kunne opdele befolkningen i de industrialiserede lande i to klasser. Den herskende klasse som udbytter den arbejdende
Læs mereIndre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:
Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 1999 Udvalget for Andragender 2004 29. juni 2004 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 900/2000 af Maria Grazia Fiorini, fransk statsborger, om manglende anerkendelse af hendes eksamensbevis
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereDemokrati og folketing
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereBEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ
BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende
Læs mereDe enevældige konger
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.
28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige
Læs mereDemokrati skaber ikke nødvendigvis fred
Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Af Morten Rasmussen, Kristeligt Dagblad 25. juli 2006 -- Man kan ikke sige, at demokratiet er en mere fredselskende eller fredsskabende forfatning end alle andre,
Læs mereUDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011
Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.
Læs mereJeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.
Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereVelfærd og velstand går hånd i hånd
Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i
Læs mereKontraktteori John Rawls
Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale
Læs mereFOLKETINGSVALG OPGAVER
FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den
Læs mere