Christianshavns Lokalråd

Transkript

1 Beboerhuset Dronningensgade København K Fredningsnævnet for København Retten i Lyngby Lyngby Hovedgade Kgs. Lyngby 26. april 2010 Klage over Fredningenævnets afgørelse 30. marts 2010 (Sag ) vedrørende etablering af to broforbindelser over Christianshavns Kanal og Trangraven I henhold til naturbeskyttelseslovens 86 stk. 1 vil Christianshavns Lokalråd hermed klage over Fredningsnævnets afgørelse af 30. marts 2010 om at give Københavns kommune dispensation til etablering af to broforbindelser over Christianshavns Kanal og Trangraven. Vedrørende lokalrådets status som klageberettiget, henviser vi til bemærkningerne bagerst i denne klage. Lokalrådets klage - hovedsynspunkt Christianshavns Lokalråd finder at Fredningsnævnets dispensationen af 30. marts 2010 er i modstrid med naturbeskyttelseslovens 50 stk. 1, idet etableringen af de planlagte broforbindelser vil stride mod formålet med og den tilstand af området som deklarationen af 16. juni 1966 om fredning af Nyhavn, kanalerne omkring Slotsholmen og kanalerne på Christianshavn søger at opretholde. Christianshavns Lokalråd finder det endvidere ubestridt, at de ændringer som dispensationen vil medføre i det fredede område, er væsentlige og betydelige, både i henseende til karakteren og omfanget af indgrebet, og i den geografiske udstrækning af det område som påvirkes. Sammenlignet med alle andre hidtidigt givne dispensationer fra den gældende fredning, som typisk har omfattet mindre indgreb og/eller midlertidige, tidsbegrænsede tilladelser, f.eks. til husbåde, vil den aktuelle dispensation muliggøre meget væsentligt, permanent og uopretteligt indgreb i fredningen. Lokalrådet finder ikke at Fredningsnævnets vilkår nr. 4 i den givne dispensation, dvs. kravet til broernes oplukkelighed, på nogen realistisk måde vil kunne afbøde det betydelige indgreb i fredningen og det fredede område som broerne vil føre til. Lokalrådet finder således, at en eventuel etablering af de foreslåede broer først vil kunne ske såfremt den gældende fredning ophæves og evt. erstattes af en fredning med et andet formål. Lokalrådet bemærker, at Københavns kommune i realiteten anerkender denne situation, hvilket fremgår af, at kommunen i 2009 har fremsat forslag til nye fredningsbestemmelser med et formål og indhold som udtrykkeligt muliggør de planlagte broer.

2 2 Fredningens hovedformål Lokalrådet lægger til grund for sin vurdering, at den gældende fredning som et hovedformål har at bevare kanalerne som et særligt karakteristisk, kulturhistorisk element i København, herunder at hindre, at opfyldninger eller anbringelse af faste indretninger, fortøjning af permanente husbåde o.l., forringer, begrænser eller eliminerer mulighederne for sejlads. Et gennemsyn af de alle hidtidige behandlinger af ansøgninger om dispensationer bestyrker denne vurdering. Hertil kommer, at Fredningsnævnet selv, i den givne dispensation også understøtter vurderingen af, at en beskyttelse af kanalernes nuværende sejlbarhed er et væsentligt formål i fredningen. Dette fremgår af, at nævnet i sin kendelse en fastsætter en række bestemte vilkår for dispensationen. Fire ud af de i alt fem vilkår har til hensigt at beskytte den frie sejlbarhed i kanalerne. (Det femte vilkår omhandler en sænkelse af bolværkskanten med indtil 40 cm.) Tilsvarende er det tydeligt at også Københavns kommune, både i sin oprindelige ansøgning om dispensation af 17. november 2009 og i sine efterfølgende bemærkninger til Fredningsnævnet af 23. februar 2010, også lægger den helt afgørende hovedvægt på spørgsmålet om sejlbarheden i kanalerne kan opretholdes. Det samme gælder Danmarks Naturfredningsforening i deres udtalelse af 6. januar Christianshavns Lokalråd vil på baggrund af ovenstående konkludere, at opretholdelsen af sejladsmulighederne er et hovedformål i den eksisterende fredning. Dispensationens omfang i forhold til det fredede område Som vist på de vedlagte kortbilag er det sejladsmulighederne i betydelige dele af det fredede område, i alt svarende til i alt ca. 2 kilometer bolværksplads, der vil blive berørt af de planlagte broer. De ligeledes vedlagte bilag med billeder giver et visuelt indtryk af det meget blandede og særegne miljø i Christianshavns kanal, som fredningen skal bevare. Det er tydeligt hvordan miljøet i dag er karakteriseret af at være en blanding af nye og ældre masteskibe og andre små og store både, og af hjemmehørende og besøgende indenlandske og udenlandske turister og gæstebåde, plus kanalrundfarter, robåde og kajakker. Det fremgår sagen, at alle fartøjer som er er højere end 2,3 meter vil være berørt, dvs. ikke alene masteskibe, men også andre fartøjer med overbygning. Ved højvande vil broerne tillige berøre fartøjer som er endnu lavere. Når der ses bort fra kajakker, robåde og kanalrundfarter, viser Københavns kommunes egne tællinger at mere end 50% af fartøjerne er højere end 2,3 meter. Oplukkelighed Christianshavns Lokalråd finder ikke at Fredningsnævnets vilkår nr. 4 om broernes åbning, på nogen måde realistisk vil kunne virkeliggøres eller afbøde den væsentlige barriere i sejladsmulighederne, som vil være resultatet hvis broerne etableres. Ifølge vilkår nr. 4 skal broerne udenfor tidsrummet kl. 6-9 og afgiftsfrit og med en frist på højest 90 sekunder kunne åbnes af skibe der vil passere. Det følger omvendt, at dispensationen ikke sætter nogen vilkår om passager i tidsrummet 6-9 og

3 3 Det er vores principielle synspunkt, at tilladelsen til at etablere broerne på vilkår af de beskrevne krav til broåbning, flytter den faktiske administration af fredningens genstand, dvs. sejlbarheden af Christianshavns Kanal og Trangraven, ud af fredningen dvs. ud af af dén tilstandsbeskyttelse som fredningen skal yde. Er broerne først etableret, vil de faktiske sejladsmuligheder være styret af en række forhold som er helt udenfor fredningens, fredningslovgivningens eller Fredningsnævnets kontrol: Færdselsloven og anden lovgivning vil regulere de sikkerhedsmæssige vilkår for broåbning, f.eks. hvor mange brovagter der skal til for at sikre, at de to broer åbnes uden fare for trafikanterne. I dag kræves bemanding på begge sider, dvs. at mindst tre personer skal være på brovagt i åbningsperioden udenfor kl. 6-9 og kl De tekniske og fysiske muligheder vil bestemme om en så hurtig broåbning som 90 sekunder er realiserbar bortset fra på skrivebordet. Der findes ikke eksempler på at broer af dette omfang teknisk set vil kunne ryddes for trafik, dvs. cykler, barnevogne, pensionister med rollator osv., og åbnes så hurtigt. Udformningen og driftsikkernheden af de tekniske og elektroniske mekanismer til broåbningen vil afgøre hvor tit og længe broens mekanik er ude af drift. Hvis broens mekanik forhindrer åbning, vil de berørte masteskibe være lukket inde hhv. ude fra kanalen; det vil være helt utænkeligt at bådejere ikke herefer vil søge andre havne. Kommunens til enhver tid aktuelle økonomi og budgetmæssige prioriteringer vil bestemme omfanget af bemandingen og niveauet af de servicekontrakter som skal forhindre driftsfejl. Den nærliggende mekaniske bussluse på Holmen, som kommunen har ansvaret for, har således de seneste år været ramt af tekniske fejl og været helt ude af drift i perioder på mange måneder. Kommunens politiske og økonomiske prioriteringer vil i praksis bestemme den til enhver tid gældende broåbningspolitik, herunder hvordan konflikter mellem sejlende og cyklister skal håndteres, om takster, om åbningsvilkår, bemandingstider osv. Lokalrådet finder ikke, at der kan hentes nogen støtte i det materiale og de tilkendegivelser som kommunen indtil nu har fremlagt. Det fremgår således tydeligt, at den kommunale broåbningspolitik endnu ikke er udformet endsige besluttet. Det fremgår lige så tydeligt, at en broåbningspolitik både politisk, økonomist og praktisk er et rent kommunalt anliggende, dvs. en afgørelse for den til enhver tid siddende borgerrepræsentation, på baggrund af politiske afvejninger og økonomiske muligheder. Lokalrådet beder også om, at fredningemyndighederne bemærker, at den konsulentrapport som kommunen baserer sin cyklistprognose på, ikke med ét ord indregner eller nævner at broerne skal kunne lukke op og at cyklister derfor kan komme til at vente og dermed tabe den sparede genvejstid. Selvom Christianshavns Lokalråd således anerkender, at vilkår nr. 4 i Fredningsnævnets dispensation er tænkt som en delvis beskyttelse sejladsen og dermed af fredningens formål, finder vi, at resultatet i realiteternes verden vil være en væsentlig og ikke-reversibel forringelse af den tilstand som fredningen skal beskytte.

4 4 Opføres broerne alligevel vil det vise sig, at vilkår nr. 4 under ingen omstændigheder kan opfyldes. Herefter vil skaden være sket. Erfaringer Det bidrager til lokalrådets vurdering, at der på Christianshavn er to andre områder som allerede i dag lagt øde på grund af tilsvarende broer. Det gælder således den sydlige del af Christianshavns Kanal, hvor Knippelsbro hindrer fri udsejling til Øresund. Tilsvarende gælder for Snedkergraven mellem Halvtolv og Bolendachvej på Holmen. Her er åbningen af broen til Inderhavnen og dermed Øresund, overgivet til et lokalt brolaug med gode muligheder for fleksible åbninger. I begge tilfælde er resultatet, at området bag broerne er helt uden masteskibe. I det øvrige land er vi bekendt med Nykøbing Falster, Næstved og Frederikssund, som alle har fået øde eller fattige inderhavne på grund af broer, selv om de pågældende broer siges at være oplukkelige. Afslutning - alternativer Til yderligere belysning af forholdene og af vores synspunkter vedlægger vi en rapport om sagen, som Christianshavns Lokalråd, Havneforum København og Dansk Sejlunion har udarbejdet i februar Det fremgår af rapporten, at Lokalrådet deler interessen i, at forbedre forbindelserne over mellem Indre By og Holmen, men at vi ikke finder at de alternative muligheder som kan gennemføres uden at forringe de enestående værdier i København, er undersøgt. Såfremt Naturklagenævnet ønsker det, tilbyder Lokalrådet at være behjælpelige ved en besigtigelse i området omkring Christianshavns Kanal og Trangraven og andre relevante bolværks- og kanalområder. --- Klageberettigelse Christianshavns Lokalråd er en forening med hjemsted og virksomhedsområde på Christianshavn. Lokalrådet blev stiftet i 1967 og har i de efterfølgende 43 år ubrudt engageret sig aktivt og tværpolitisk i sociale, kulturelle, byplanmæssige og andre spørgsmål af betydning for vores bydel og dens beboere. Lokalrådet består af repræsentanter for beboerforeninger, bådelaug, brugerforeninger, velgørende foreninger, klubber, lokale institutioner og politiske vælgerforeninger. Også enkeltpersoner som er aktive i vores bydel kan være medlemmer. Lokalrådet er tværpolitisk. Vi vedlægger lokalrådets vedtægter og en generel informationsfolder om vores virke og historie, og henviser i øvrigt til lokalrådets hjemmeside: Det fremgår af materialet, at byplan, kulturhistorie og spørgsmål om miljø- og naturbeskyttelse er lokalrådets primære arbejdsfelt og har været det i alle årene. Referater, breve og høringssvar viser hvorledes lokalrådet i sådanne spørgsmål udtrykker sig som selvstændig part overfor f.eks. myndigheder og grundejere, på debatmøder, i form af spørgsmål, underskriftindsamlinger samt høringssvar og indsigelser.

5 5 I relation til fredning, kultur- og naturbeskyttelse har vi især været optaget af emner som højhuse på Krøyers Plads, lokalplaner, bevaring af Kløvermarken som rekreativt område, rekreative stiforbindelser, idrætsmuligheder på Holmen, samt debatten om arkitektur, miljø og bevaring af den frie natur i Christianiaområdet inklusive volde og voldgrave. For så vidt angår kanalerne har lokalrådet ligeledes en årelang tradition for at engagere sig i kulturhistorie og bymiljø ved Christianshavns kanal, som vi betragter som et nationalt klenodium, der skal forvaltes med stor varsomhed. Vores hjemmeside dokumenterer at dette har været tilfældet i hvertfald siden hjemmesidens oprettelse 2002, idet vi løbende har engageret os i spørgsmål om blå plan, husbåde, bolværksforhold, parkering langs bolværker, toiletforhold, kanalpromenader, spildevandsudledninger, færgedrift og forslag om nye broer. Den aktuelle sag om etablering af to broer over kanalen, har lokalrådet engageret sig særdeles aktivt i, siden sagens start i , idet det hele tiden har været lokalrådets hovedsynspunkt, at sådanne broer vil ødelægge et helt enestående miljø som findes i København, i kraft at at masteskibe kan sejle direkte ind i hjertet af byen. Vi vil endvidere gøre opmærksom på, at alle parter, uanset holdning og synspunkter i øvrigt, er enige om, at etableringen af broer vil have en væsentlig betydning for sejladsforholdene og dermed miljøet i Christianshavns Kanal. Dette fremgår f.eks. af den betydelige vægt som Københavns kommune lægger på at forklare behovet for at afveje hensynet til cyklister og fodgængere overfor hensynet til sejladsmulighederne i kanalerne. Det fremgår ligeledes af de synspunkter som Danmarks Naturfredningsforening har fremsat i sagen. Afgørelsen om en dispensation fra fredningsbestemmelserne mhp. at etablere broer over Christianshavns Kanal og Trangraven, er således af væsentlig interesse for Christianshavns Lokalråd. Sammenfattende opfylder Christianshavns Lokalråd reglerne i naturbeskyttelseslovens 86 stk. 1 nr. 5 om, at lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, er klageberettiget. Vi er bekendt med tidligere afgørelser om udmøntningen af ovennævnte bestemmelse, bl.a. NKNO (Naturklagenævnet orienterer) nr. 75 af juni 1995 og NKNO nr. 98 af februar På vegne af Christianshavns Lokalråd Morten Lind Forretningsudvalget